NR.10 NOVEMBER ÅRGANG. Mie under eksotiske himmelstrøg

Transkript

1 ODENSE SEJLKLUB KLUBNYT NR.10 NOVEMBER ÅRGANG Mie under eksotiske himmelstrøg Vi var rundt og se forskellige Tiki er. De stammer fra de oprindelige folk på øen, som kaldte deres guder for Tiki er og huggede dem ud i sten. Efter at have gået igennem en kokosplantage og ledt på store sten efter nogle af figurerne, fandt vi endelig den lille figur. Men vi fandt os noget andet, som fik det til at løbe koldt ned af vores rygge nemlig menneskeknogler og kranier! Det mindede os om, hvordan der har eksisteret kannibalisme og menneskeofring på disse øer!... Læs mere om Mies oplevelser på side 4.

2 Formanden har ordet Af Tom V Kaspersen Ophalingen er nu overstået for i år. Vi kan gå i gang med vinterens projekter. Nogle har store, andre har små, vi alle får vel lidt mere tid til emnerne der hjemme. Sejlerskolen er startet på vinterens teori. Meget skal læres, før eleverne er klar til at gå op til duelighedsprøven. Ungdomsafdelingen har pakket bådene sammen for i år og er gået over til vinterens sysler Ophalersystemet har taget sin sidste tur for i år Afriggerfesten blev med masser af højt humør, god mad og god musik Fællesspisning for første gang i år den 16. november Andespil den 19. november Ingen er i tvivl vi er gået over til vintersæsonen medens bådene får sig et hvil på vinterpladsen hvad enden det er pladsen ved klubhus, i lunden eller på den nye plads. Bak op omkring vinterens aktiviteter, så arrangørerne har lyst til at gentage succesen. Med de ord vil jeg ønske jer en god vinter. Med sejler hilsen Tom V. Kaspersen 2

3 Så er det tid til årets store banko spil Onsdag den 19. november kl i klubhuset Kom og vær med!! Vi spiller om ænder, vin, købmandskurv og andre fine præmier. 3

4 Rejsebrev fra Mie som nu har krydset Stillehavet : Hej med jer alle! Så er det første gang i halvanden måned, at jeg kan komme i kontakt med omverdenen! Normalt er jeg jo ikke den store sms-freak og -nørd, men derfor har det alligevel både været mærkeligt, men også rart at undvære al kommunikation med verdenen uden for bådlivet i så lang tid. Ja, jeg kan faktisk mærke, at det på en måde stresser mig nu, at jeg kan tjekke mails og ringe hjem, selvom jeg jo selvfølgelig i høj grad nyder at læse alle de dejlige og opmuntrende mails jeg har modtaget. Tak. Jeg har virkelig fået mig mange oplevelser, og jeg håber de er uforglemmelige (man kan jo aldrig være helt sikker på, at man ikke glemmer dem). Men nu skal I bare høre om disse oplevelser, og så kan I jo selv vurdere, om I ville være i stand til at glemme sådan noget! Det tog i alt 22 dage og 7 timer at krydse Stillehavet. Prøv at forestille jer at være i så lang tid på en båd, hvor man kun er omringet af himmel og hav. Det tror jeg er svært at forestille sig, når man aldrig har prøvet det før Det er på en måde ligesom med julemåneden, hvor man glæder sig sådan til Juleaften, men tiden føles lang selvom selve decemberhyggen er dejlig og en del af selve juleaftenen. På samme måde glæder man sig mega meget til at se land, og tit kan tiden føles lang, selvom det at være på skibet og hygge sig og forsøge at få tiden til at gå, er en del af selve rejsen og det at nå frem til rejsemålet. Men hvad lavede vi så ombord? De første dage/ den første uge var ret hård. Vinden kom ind bagfra og det føltes noget mere behageligt, end da vi sejlede til Kokosøen og Galapagos. Men alligevel gyngede vi en del, da bølgerne har det med at blive halvstore herude (det er mærkeligt, hvordan man kan stå og se på verdens største bjerge og blive overvældet af deres 8 kilometers højde i Himalaya, og så synes at bølger på et par meters højde også kan virke høje og overvældende!). Når man sådan gynger hele tiden er det rigtig hårdt for kroppen, for man skal hele tiden spænde for ikke at vælte rundt. Selv når man ligger i sin køje med sengehest ligger man og ruller frem og tilbage, og kan ikke sove rigtig godt. Men efter noget tid vænner kroppen sig til det, ligesom ens søsvage side bliver stærkere og stærkere med tiden. Jeg havde kun lidt kvalme i starten og ellers kunne jeg gå en hel dag nede under dækket og lave mad og bage kager uden det rørte mig det mindste! 4

5 Det var noget af det vi fik tiden til at gå med: Bage kage! Vi bagte mange kager og det var rigtig hyggeligt! Til kagespisning fik vi ligesom en julekalender, næsten hver dag, læst grønlandske skrøner op af Martin, der har boet på Grønland i 2 år. Meget hygge. Af og til lavede vi også biograf ombord, hvor vi bl.a. så BBC s serie om Den blå Planet. Meget passende må man sige. Vi fangede igen masser af store og spændende fisk som lidt aktion i løbet af dagen. Ellers gik det meste af ens dag med at læse bøger, holde vagt og se efter delfiner! Det med at holde vagt foregår ved, at man har vagten i 2 timer og så skiftes vi til det i en bestemt rækkefølge. Båden har selvstyre, så man skal egentlig bare holde øje med andre skibe (vi så kun et fremmed skib!), kursen og sejlene. Det var nogle sindssyge smukke nattevagter vi havde, jeg vil nærmest betegne dem som magiske. Når man sidder der og kikker ud over havet og solen langsomt går ned (eller står op) i horisonten maler den nogle meget smukke himmelmalerier. Når mørket så falder på og havet bliver helt sort, kan man nogle gange tro, at man er faldet i søvn. Man gnider sig i øjnene. Hvad er det, der lyser i vandet? Waow, skumsprøjtene er helt selvlysende. Jeg må drømme. Er det stjernerne, der spejler sig i havet? Nej, det er blot det velkendte fænomen med morild i vandet. Morild er en alge, som lyser op i mørket ved berøring. Dvs. når vi sejler igennem vandet, bliver skumsprøjtet selvlysende. Man kan også se dem som lysende prikker i havet, når vandet og fisk bevæger sig! Det er bare Ja, magisk! Det, der så gør det endnu mere syretripsagtigt, er, når delfinerne kommer hen til båden om natten, så kan man se dem som selvlysende torpedoer igennem vandet!!! Det er helt vildt og meget fascinerende og smukt! Over disse smukke fænomener lyser stjernerne op og næsten hver nat, tror jeg, at man kunne se mælkevejen. Jeg opdagede, at der var mange flere stjerner, end jeg nogensinde troede, man kunne se. Man så også så mange stjerneskud, at de var umulige at tælle! Måske er det derfor man allerede føler at mange af ens ønsker er gået i opfyldelse. Da vi endelig kunne se land, øer som rejste sig af havet som et andet Lochness uhyre indhyllet i morgendis, var det en pudsig glædefølelse, der strømmede igennem mig. Det er sjovt, at man kan blive så glad for at se landjord! Pludselig blev man bare vildt utålmodig, nu ville man bare ind til de øer, vi kunne se, og det kunne kun gå for langsomt!! Marquises Øerne har vist sig at være nogle helt fantastiske paradiser. Det er nogle høje vulkanske øer som går dybt ned i vandet. De er dækket med et meget frodigt landskab og overflod af frugter. 5

6 Man møder ingen, der er fattige og sulter, folk virker glade og tilfredse, og har en hverdag der langt fra er stressende. Vores oplevelse er også, at folk er meget gavmilde og gerne deler deres overflåd af frugter sammen med os fremmede. Her er de almindelige tropefrugter som Bananer, kokosnødder, ananas og papaya. Men der er også disse nye frugter, jeg aldrig har smagt før. Den ene frugt hedder en Pomolo og er ligesom en meget stor Grapefrugt, bare sødere og saftigere. Hmmm, sådan en spiser vi stort set hverdag til morgenmad! Men den mærkeligste nye frugt vi har mødt er nok den såkaldte brødfrugt. Det er en frugt, som kan lidt af hvert. Man kan skære den i skiver og friturestege dem, så får du noget der minder rigtig meget om pomfritter. Man kan også koge den, så får man noget der smager af kartoffelmos! Til sidst kan man også tilberede den ved at smide den ind i bålet og den kommer til at få en konsistens a la brød der af navnet. Vi har snart været i dette Paradis i 3 uger, og ligget for anker i turkisblå bugter, hvor en morgendukkert har været obligatorisk, og vi har virkelig set mange spændende dyr. Når vi er steder hvor det er muligt, snorkler vi hver dag og helst flere gange om dagen. Jeg øver mig stadig i at snorkle, og har nu lært at fridykke ned på meters dybde. Det er virkelig fedt at mærke, at man bare bliver bedre og bedre til at være under vandet, og opdage nye fisk som man endnu ikke har set. Jeg har også prøvet at være med på undervandsjagt, dog som tilskuer. En dag hvor vi havde fanget fisk og jeg sad og lærte, hvordan man parterede dem, hoppede Martin i vandet for at se om der kom hajer, når vi smed indvoldene fra fiskene ud. Pludselig råbte han: Her er en Manta Ray! En manta ray er den største rokkeart. Den har et vingefang på omkring 2 meter og et gab så stort, at en voksen mand snildt ville kunne ligge derinde. Men heldigvis er den vegetar og lever kun af plankton. Så I kan nok forstå, at vi andre hurtigt kom i vandet, og der gik hurtigt en time med at svømme med sådan to Manta Rays. Waow, de var flotte og fascinerende. Aldrig har jeg set en så elegant skabning under vandet, den bare nærmest fløj igennem vandet, som en anden alien fra det ydre rum. Det var også lidt 6

7 uhyggeligt at se ind i dens kæmpe gab, selvom man godt vidste, at den ikke ville spise os mennesker, men alligevel Der har også været mange gode oplevelser på land. Vi har bl.a. været på en bjergstigning af Mount Mathias, der har fået navnet af dets første bestiger, nemlig Mathias (skipperens søn). Det var en super sej tur, hvor vi måtte kravle op ad temmelig stejle skråninger, og kravle igennem krat, hvor man skulle tro, at der aldrig havde været mennesker før. Vi måtte da også have gang i den store junglekniv, som Ken og Martin gik og svingede med, så der blev plads til os i terrænet. Det blev til en rigtig vildmandsdag Vi har også haft bålaften med overnatning på kokospalmestrand. Vi lavede mad på bålet: Snobrød, brødfrugter og Papegøjefisk som vi havde fået af nogle af de lokale. Vi fik også besøg af den lokale eneboer på stranden, som kom og bagte snobrød sammen med os. Det var et rigtigt festmåltid. Vi byggede et halvtag som vi kunne sove under selvom det ikke blev til meget søvn, da myrerne og myggene også ville bo under vores halvtag, og en krabbe bed Martin i hans finger Lige nu er vi sejlet til øen Hiva Oa, hvor der ligger en by hvor vi kan handle, ringe og komme på Internet, inden vi stævner længere mod syd mod Tuamuto atollerne. Her på Hiva Oa har vi også haft mulighed for at leje en bil og komme lidt rundt på øen. Det var en fantastisk tur med en udsigt ud over et landskab som bare er så smukt, at man føler sig lammet, lige fra barske klipper, hvor de kæmpe stillehavsbølger bliver brudt mod til en tæt jungle med smukke farvede blomster. Vi var rundt og se forskellige Tiki er. De stammer fra de oprindelige folk på øen, som kaldte deres guder for Tiki er og huggede dem ud i sten. Efter at have gået igennem en kokosplantage og ledt på store sten efter nogle af figurerne, fandt vi endelig den lille figur. Men vi fandt os noget andet, som fik det til at løbe koldt ned af vores rygge nemlig menneskeknogler og kranier! Det mindede os om, hvordan der har eksisteret kannibalisme og menneskeofring på disse øer! Sådan er vores hverdag herude midt i alting og alligevel langt væk fra alting, hvor man opdager, at det i hvert fald ikke er virkeligheden, der sætter grænserne. Hermed sender jeg varme hilsner hjem med de varme havstrømme. Håber I alle har det godt. Mie under eksotiske himmelstrøg. Ps. I kan læse mere om vores oplevelser på 7

8 Opslagstavlen Lystbådehavnen Stige Ø Så er ophalingen ved at være ovre for i år, traktor og ophalervogn bliver inden længe vinterkonserveret, og fra ca. 15. november kan systemet ikke længere anvendes før det igen bliver klargjort til foråret. Mvh Finn "Til bådejerne" Mastekran samt vand på broerne vil blive lukket af fra den 20. november Med venlig hilsen Havnefogen/pladsudvalgsformanden Der har i klubhusets gaderobe, siden foråret, hængt en redningsvest, et sæt sejlertøj samt en trøje. Disse effekter vil blive bordskaffet inden for en måned. Hans FÆLLESSPISNING Lørdag den 15. november kl. 12. Mød talrigt op med en fin madpakke. Hans 8

9 Referat af repræsentantskabsmøde den 25/ Repræsentantskabsmøde: 1. Valg af ordstyrer: Erik Hansen blev valgt 2a. Økonomi: Rene fremlagde budget for 2009,budget vedlagt som bilag. Vores kassekredit var lige nede og runde 0 kr. i sept., men er er gået i minus pågrund af indkøb af borerør. Udlånsrenten er i øjeblikket 10,55 % på vores kassekredit. Poul Erik OS mener, at vi har et alt for lille overskud. Formanden mener, at det ikke er muligt at hæve pladslejen yderligere på nuværende tidspunkt. 2b. Ophalergrej: Poul Erik OS meddelte at ophalergrej er tiptop, vi har godt nok ikke modtaget de nye puder endnu. Hydraulikolien på ophalervogn skal undersøges evt. skiftes. 2c. Ramslag: Trækstation er blevet prøvekørt og fungerer, der mangler at blive lavet skærme. Inst. låner OH s lille flåde, ramslagstårnet skal så hurtigst som muligt monteres på flåden og renoveres, 3a.b.Inst. regi: Formændene fra Institutionen og OM/Frem har afholdt møde ang. den ny vinterplads. Frem og OM mener ikke, at det er nødvendigt at de skal optages i Institutionen i henhold til deres nye kontrakter med OH. OH. har i efterfølgende brev præciseret, at den nye vinterplads er udført til den udvidede institutions bådejere og at anvendelse, placering af både mv. aftales mellem samtlige klubber. Der var på mødet drøftelser af mange aspekter i forbindelse med den nye situation og Frem/OM s udmelding, disse kan kortfattet beskrives som: - Frem/OM mener ikke, at det længere er en betingelse for dem at blive at blive vinter medlemmer som tidligere aftalt. - Frem/OM vil fortsat tage op og søsætte med lastbil og vil ikke betale andel 50% af vores materielle anlægsaktiver. - Man ønsker begrænset medlemskab, og pladsleje ønsker man kun relateret til reelle udgifter i forbindelse med vinterpladsen. 9

10 Konklusionen på repræsentantskabs mødet blev: Det er ok at Frem/OM ikke vil være medejer af vore materielle anlægsaktiver ( havn, bedding, ophalergrej, mastekran mm ). Til gengæld får man ikke medejerskab af disse aktiver, ingen brugsret og indflydelse på udviklingen heraf i fremtiden etc.. Indskudskapital er et absolut krav for medlemskab i Institutionen. Det samme gælder pladsleje, dog kan det diskuteres om den nye situation kan give anledning til diskuteres om den nye situation kan give anledning til justering af beløbet afhængig af ændrede ønsker til brugen af faciliteter, ydelser etc.. Dette tages op snarest. Poul Erik OS indkalder havnefogederne fra de 5 klubber onsdag den 1/10 til drøftelse af placering af både på den ny vinterplads. Inst. skal have klar udmelding om hvor mange både hver klub stiller med, da det er det antal der afregnes efter. Niels CHR. OS oplyste han ville modtage en råskitse af den ny vinterplads. 3c. Havnens arbejdsgruppe skal startes op igen ( med deltagelse af Frem og OM hvis relevant). Erik Hansen SFO udleverede Havnereglementet. 4. Poul Erik mener, at vi bliver nødt til at lave bomme ved indkørslen til den nye vinterplads. Niels Chr. oplyste at SFO s gamle bedding vil blive fyldt op i løbet af 14 dage 5. Revideret havnereglement er nu godkendt, kopi blev uddelt Referent: Per Møller SFO Nogle strøtanker efter en ophaling. Beretning af Bent Pollux Jeg har netop afsluttet min ophaling nr. 38. Det har givet mig lidt stof til eftertanke, som jeg synes jeg vil indvie vore sejlende medlemmer i. Jeg må straks bekende at denne min 38. ophaling blev en af de bedre. Det skyldes, som i så mange andre sammenhænge, en god ledelse. Glade Hans holdt kl.8 et kort og fyndigt møde hvor han slog en plan op på sin bil, så enhver nemt kunne se hvor ens båd skulle stå. Al kommunikation i beddingen og ved aflæsning skulle foregå mellem traktorføreren (Golonga) og holdlederen (Hans). Altså ingen forstyrrende indblanding fra os menige. 10

11 Det skulle vise sig at være en særdeles effektiv måde at køre løbet på. Vi klarede 12 både på godt 5 timer, selvom et par stykker af dem ikke hørte til de nemmeste at sætte af, og jeg selv måtte i vandet en ekstra gang fordi båden ikke stod helt rigtigt på vognen. Kl. godt 13, kunne vi så traditionen tro gå til frokosten. Som altid var der venlige sjæle der donerede den snaps der var brug for. Og 2 af vore unge piger (Inge og Annalise) servicerede os på bedste vis. Desværre forlod nogle stykker holdet, da deres egen båd var kommet vel på land. De gik så foruden glæden ved at hjælpe de sidste både på land, også glip af den hyggelige frokost, som varede resten af dagen. I gamle dage -det var før år var der ingen der fik lov til at smutte før tiden; det var der nemlig ikke råd til på grund af det grej vi dengang tumlede med. Da var alting mere primitivt og tungt, og vi begyndte allerede kl. 7 om morgenen; og det var både lørdag og søndag, der måtte ofres. Alligevel var det ofte næsten mørkt inden vi var færdige. Kl. 7 morgen var der som regel kø henne ved den gamle pumpemølle, så man kunne få lov til at komme et par minutter for sent, og dermed opnå privilegiet til at give en flaske snaps til frokosten. Denne traditionelle regel gælder i øvrigt stadig, hvis man kommer det mindste for sent. Nu er det jo som bekendt kl. 8 der er deadline, men der er da stadig nogle der sætter farten lidt ned henne ved møllen. Tak for det! Som jeg nævnte var det ophalergrej vi havde før 2000 af en noget anden beskaffenhed end den hydrauliske vogn vi har i dag. Der var flere vogne, som alle havde navne. Der var den lille grå og den røde og den store, og vist et par stykker mere. Og når en båd(ejer) var blevet vant til f.eks. den lille grå kunne det altså ikke nytte noget at bruge en af de andre vogne. Sådan havde vi også vore særheder dengang. Foruden de nævnte vogne, kom de nymodens hængevogne til omkring De var blevet konstrueret af salig Poul Svarrer, da det kom på mode med kortkølede både. Da var det blevet for farligt og halsbrækkende at tage disse finnekølede både op på de gamle vogne. Nu kunne båden hænge sikkert i stropperne uden fare for at falde af i svinget. På de gamle vogne stod båden ganske enkelt på kølen og afstivet sideværts af 2 vanger; hele ekvipagen blev skubbet på plads pr. håndkraft. Afsætningen fra de gamle vogne var et kapitel for sig med dunkrafte og klodslag der skulle flyttes flere gange. Alle vognene var forsynede med tipvognshjul og kørte altså på skinner. Skinnerne lå løst på jorden, og blev flyttet der hen, hvor de nu skulle bruges; 11

12 de var tunge, uhåndterlige og efterhånden var de blevet både krumme og skæve efter mange års brug. Det skete derfor ofte at vogn med båd kørte af sporet, og det bevirkede så at kaffemøller, pugestænger m.fl. (ord som måske slet ikke kendes mere) måtte tages i brug. Det var bestemt ikke ufarligt at tumle med dette tunge grej. Til trods herfor er der mig bekendt aldrig sket alvorlige ulykker, en blå negl var vist noget af det alvorligste, som jeg husker. Æren for at det altid gik godt må tilskrives de medlemmer der var uddannet som bådebyggere og andre lignende erhverv, hvor det koster dyrt ikke at gøre tingene omsorgsfuldt og rigtigt både første gang og hver gang. Vi skal huske, at vi i Odense Sejlklub har det privilegium at have et klubliv som andre i de store marinaer ofte misunder os. Ophaling af vore både er også en social begivenhed, som mange af os gamle mindes med glæde, selv om det var lidt af et slid. Lad os bevare de traditioner vi har med at hjælpe og fornøje hinanden, traditioner som måske går næsten 100 år tilbage i tiden. Bent (Pollux). Banner 30 i den gamle stroppevogn på skinner ( 1983 ) 12

13 Denne rubrik kan blive din, ved henvendelse til Tom V. Kaspersen Høffner Revision Vesterbro 9 B, 5000 Odense C Telefax Finn Høffner privat Johan Høffner privat hoeffner.revision@mail.dk formand@odensesejlklub.dk eller tlf Vi hjælper gerne med opsætning af annoncen. 13

14 SEJLERFERIE PÅ KANAL I FRANKRIG FRA 7.6 TIL Beretning om sejlads på kanaler i Alsace i lejet motorbåd. Deltagere: Hans og Jette (Jela) - Inge og Ole (Tabita) Båden blev lejet hos Crown Blue Line, der tilbyder udlejning af motorbåde over hele Europa. Vi lejede båden gennem den danske agent Scan-Charter - Sun-Way. Data på båden og adresse på udlejer kan ses sidst i rapporten. Fredag 6/6. Så er dagen kommet hvor vi skal til Frankrig og sejle på kanaler. Hans og Jette har prøvet det to gange før, men for Ole og jeg er det hele nyt. Vi har hørt meget fra deres tidligere ture og glæder os meget. Vi starter turen fra Odense Banegård kl med IC3 tog til Fredericia, hvor der skiftes til regionaltog til Padborg. Her skiftes til regional express til Hamburg. Fra Hamburg blev der skiftet til Intercity-Express til Karlsruhe og herfra højhastighedstog til Strasbourg, hvortil vi ankom kl Planlagt ankomst Vi havde godt vejr hele vejen, og efterhånden som vi kom længere syd på var der utroligt smukt. Der var udsigt til høje bjerge og små hyggelige landsbyer. Efter ankomst gik vi ca. 500 m til Hotel Victoria Garden, hvor vi havde bestilt værelser. Vi blev installeret og holdt lige en lille briefing om hvornår vi skulle mødes næste morgen. Kl. 23 gik vi trætte til ro. Lørdag 7/6 Efter morgenmaden gik vi til banegården, hvor vi købte billetter til Sarrebourg, som var nærmeste station i forhold til Hesse, (pkt.1) hvor vi skulle hente båden. (pkt.=se kort). Det var en lidt overskyet dag med lidt snusregn. Efter ankomst til Sarrebourg, (pkt.2) gik vi lidt rundt i byen, før vi tog en taxa til Hesse. 14

15 Hos udlejningsfirmaet Crown Blue Line fik vi ordnet det papirmæssige forbindelse med leje af båden. Da der var god tid til at båden var rengjort, og klar til at tage i brug, ville vi gå til den lokale forretning for at proviantere. (det kunne man nemlig sidst Hans og Jette var her). Men, men, der har også været forretningslukninger i Frankrig. Nu lå der en kun bager i Hesse, og da vi skulle proviantere alt lige fra opvaskemiddel, toiletpapir og mad og drikkevarer til hele ferien var vi lidt på den. Den rare dame i receptionen fortalte at der kun var et at gøre, nemlig at tage en taxa tilbage til Sarrebourg. Vi fik hende til at ringe efter en taxa som ville komme indenfor 45. min. Det eneste vi håbede var, at det ikke var samme chauffør som havde kørt os derud, da vi syntes det ville være lidt pinligt. Det var selvfølgelig den samme chauffør som kom igen, og han var så flink at køre os til et supermarked og tilbyde at hente os igen 1 time senere. Så alt endte godt. Vel tilbage i Hesse ventede vi endnu en god times tid før båden var klar. Klokken sejlede Hans os ud fra Hesse på jagt efter nye oplevelser. Vi sejlede på Canal de la Marne au Rhin.(pkt.3). Efter 7 km. kom vi til en tunnel på 475 m og efter yderligere 1 km. skulle vi gennem endnu en tunnel i Vorgeserbjergene på m. Det tog 20 min. at sejle gennem den store tunnel. Kl lagde vi til ved Artzviller. (pkt.4) Vi kunne ikke komme længere den dag for vi skulle op i et hejseværk for at komme videre og det lukkede kl. 18. Lige efter ankomst kom en anden udlejningsbåd med 7 unge mænd og lagde til. Efter en kop kaffe gik vi en tur forbi de gamle slusehuse og nød den flotte udsigt. Da vi kom tilbage stod den på aftensmad. Medens vi spiste kom to af de unge hen til os. Det viste sig at de holdt polterabend. Ham der skulle giftes var klædt ud som straffefange og havde en kugle i kæde om det ene ben. Han skulle tigge en souvenir fra alle dem han kunne. Vi havde jo ikke lige noget sådan, men han fik en engangs lighter. Som tak fik vi en gyselig keramikskål med en palmeø. Søndag 8/6 Start fra Artzviller kl i høj sol og 22 grader. Efter ca. 0,5 km. kom vi til hejseværket,(pkt.5) som erstatter 17 sluser. Vi blev lukket ind i bassinet sammen med andre både kl og blev hejst 44,66 meter ned. (lodret højdeforskel). Lige efter hejseværket lagde vi til for at få en kop formiddagskaffe. Derfra sejlede vi igennem en utrolig smuk natur. bl.a. kunne vi se ind på en lille bjergby Garrebourg (pkt.6) som var meget flot. 15

16 Efter 4 sluser lagde vi til i Lutzelbourg (pkt.7) kl Lige efter ankomst ringede vi udlejningsfirmaet, da et af køleskabene ikke virkede. Inden for 10 min. kom en reparatør som fik det til at virke igen. Om eftermiddagen gik vi op til en gammel borgruin fra 10. århundrede. Det var en temmelig drøj tur derop men det var besværet værd. Der var en utrolig smuk udsigt deroppe fra. Godt trætte efter den 2 timer lange tur blev der slappet af og spist før vi gik en tur i byen inden, det var tid til at gå til køjs. Mandag 9/6 Start kl i høj sol og ca. 25 grader. Allerede kl var det så varmt at vi kunne skubbe taget på båden tilbage og sidde i solen. Vi sejlede igen igennem et smukt landskab med bjerge og træer på begge sider af kanalen. Efter 8 sluser kom vi til Saverne (pkt.8) kl. 12. Vi havde på det tidspunkt fundet en god rytme ved sluserne som bestod i, at en af mændene styrede med motoren og den anden satte fortøjning på pullert. Damernes opgave var så at holde fra i modsat side som tovet var. Den ene brugte en bådshage og den anden en svaber. Det virkede rigtig godt. I Saverne lå vi med udsigt til Rohan slottet som var fantastisk flot. Her overnattede vi i en havn, ellers øvrige stop/overnatninger skete ved blot at lægge båden helt ind til kanalbredden, og fortøje til et træ, eller at bruge de medfølgende pløkker. Om eftermiddagen var det tid til en tur i supermarkedet for at købe frisk kød og brød. Efter aftensmaden gik vi en tur op i byen, hvor der var et meget flot springvand. I det ældste hus i Serverne er der indrettet restauration som hedder Tavern de Katz. Det er et mægtig flot hus og vi sad udenfor og nød et glas hvidvin. Inden vi gik tilbage til båden kiggede lige inden for, det var meget hyggelige og flotte lokaler, holdt i middelalderlig stil. Tirsdag 10/6 Start fra Sarverne kl Høj sol og ca. 27 grader. Vi havde besluttet at vi ville sejle tilbage og forbi Hesse (udgangspunkt) og ud til en anden kanal. Grunden til at vi startede så tidligt var, at der lå 13 sluser, et hejseværk og to tunneller på strækningen. I de fleste sluser var niveauforskellen 2,4 2,6 meter. 16

17 Da vi havde været igennem det hele en gang burde det jo gå glat, men det gjorde det ikke helt. Ved første sluse ville portene ikke lukke så Ole måtte kalde på slusemesteren over et samtaleanlæg. Der gik kun kort tid så var slusemesteren der for at hjælpe. Det viste sig at der lå en stor gren på den anden side porten. Den fjernede han, og så kom vi igennem. Vi lagde til i Lutzelbourg mellem sluse 22 og 21 hvor damerne gik efter frisk brød hos bageren. Frokosten blev indtaget ved foden af hejseværket hvor vi nød det gode vejr og den smukke natur med bjergene, for nu skulle vi nemlig væk fra dem. Da kl. var var vi nået forbi Hesse til et punkt der hedder Ferme de la Forge (pkt.9). Det var et meget skønt sted hvor vi bare lå lige i skovkanten. Det var efterhånden blevet lidt overskyet og det tordnede lidt i det fjerne. Omkring kl fik vi en lille regnbyge. Medens vi om aftenen sad og hyggede os og det var mørkt udenfor opdagede Ole at der var en masse ildfluer (men heldigvis ingen krudtugler). Det var en sjov oplevelse. Onsdag 11/6 Start kl Sol og varmt. Lagde til udfor cementværk ved byen Héming (pkt.10) for at handle ved bager og slagter. Efter 5 km. sejlads drejede vi op af Canal des Houllieres de la Sarre (pkt.11). Her var meget fladt men stadig utroligt smukt. Vi så rigtig mange ørne som svævede over os. Dem var der faktisk mange af på hele strækningen. Vi gik gennem 1. sluse, som var en bemandet sluse. Her skulle vi oplyse hvor langt op af kanalen vi ville. Vi blev enige om at vende før anden sluse da vi gerne ville tilbage og længere ud af Canal de la Marne au Rhin næste dag. Efter at vi havde vendt og var på vej til at finde et godt sted for natten, meddelte Hans at nu var det pigernes tur til at styre. Jeg skulle prøve først, og var lidt betænkelig for det var jo ikke helt som at sejle en Monsun. Man skal vænne sig til at det varer lidt før bagenden følger med når du drejer på rattet. Nå men det gik da meget godt, for det var på et helt lige stykke uden forhindringer. Så var det Jettes tur, og hun kunne bare det der, men hun er jo også vant til motorbådssejlads. Efter et stykke tid overgav vi dog godvilligt sejladsen til Hans og Ole igen. Kl fandt vi et rigtig pragtfuldt sted for natten ved Pont-canal du Stock (pkt.12). Det var ved en aquadukt, hvor vi var på kanalen, og neden under var der en sø. Før aftensmaden skulle vi lige gå en lille tur. Hans og Ole mente at vi kunne gå rundt om søen. Det kunne vi sikkert også, men så var vist ikke kommet tilbage den dag. Efter godt en times traven i skov, og langs vandet var vi kun kommet et lille stykke rundt. Så vi vendte om og gik samme vej tilbage. Tilbage i båden sad vi og nød den flotte udsigt. Det var en lidt underlig fornemmelse at sidde og kigge ned på en sø der ligger 8-10 meter under én, og at der sejler både dernede. 17

18 Torsdag 12/6 Sol og lunt. Lidt blæsende. Vi sejlede til slusen ved Forét de Réchicourt (pkt.13) som er en sluse på 15,4 m som erstatter 5 gamle sluser. Vi kom igennem slusen kl. 13 og det tog 25 min. at blive sluset de 15,4 m ned. Der bliver flyttet 3600 kubikmeter vand ved hver åbning af slusen. Lige efter slusen lagde vi til for se lidt på opslag om slusen og få lidt frokost. Vi sejlede videre til lige før sluse nr. 9,(pkt.14) hvor vi lagde til for natten kl. 16. Fra kl til ca. kl. 20 fik en del regn og blæst, men så var det tid til at læse lidt, hvilket vi faktsik ikke havde haft tid til før. Da opklaringen kom gik vi en lille tur, før vi havde lidt aftenhygge og gik til ro. Fredag 13/6 Start kl Letskyet og køligt. Vi blev lukket igennem den store sluse sammen med nogle amerikanere som vi talte lidt med. Sejlede videre til Gondrexange,(pkt.15) hvor vi gjorde holdt for at proviantere lidt brød, men den lille købmand lukkede lige da vi kom. Vi gik tilbage til båden og spiste frokost og tog et hvil. Kl. ca. 15 sejlede vi videre til Héming(pkt.10) hvor vi fik handlet brød. Kl ankom vi til Xouaxange (pkt.16) hvor vi tog eftermiddagskaffen og gik en tur op til kirken og en gammel borgruin. Sejlede igen kl, og ankom Hesse kl. 18. Her skulle vi overnatte da båden skulle afleveres kl. 9 lørdag morgen. Vi havde tilbagelagt 130 km og sejlet i 25 timer. Vi havde været igennem 30 sluser og et hejseværk og to tuneller. Niveauforskellen fra udgangspunktet i Hesse og til østlige vendepunkt ved Saverne er minus 80meter. Tilsvarende fra Hesse og til vestlige vendepunkt ved sluse nr. 9 er minus 20 meter. Lørdag 14/6 Efter morgenmaden var det tid til lidt rengøring og pakning så vi var klar til afgang kl. 9. Da vi havde afregnet fik vi bestilt en taxa så vi kunne komme til Sarrebourg, og gæt engang hvem der kom. Ja, den samme chauffør som havde kørt for os en uge før. Det var så desværre slut på en dejlig sejleruge med mange gode oplevelser, men det var heldigvis ikke helt slut på ferien endnu. Afgang fra Sarreboug med tog kl mod Strasbourg, hvor vi skulle være til tirsdag morgen. Vi havde bestilt værelser på samme hotel som på vejen herned. Vi kunne ikke få værelse før kl. 14, så vi besluttede at tage en kanalrundfart i byen, hvilket var en utrolig flot tur. Vi fik et indtryk af hvad der ventede os når vi skulle tilbringe de næste dage i denne smukke by. Vi fandt en lille hyggelig vinstue, hvor vi kunne sidde udenfor og spise. Medens vi spiste vor frokost, optrådte Chaplin lige ved siden af på et lille torv. Vi har ladet os fortælle at det ikke var originalen, - men tæt på. Han var sjov. Kl. ca var vi tilbage på hotellet, hvor der var så tid til et hvil og et lækkert varmt og tiltrængt bad. Om aftenen gik vi ud for at spise og vi valgte et lille sted der hed SAS Le Bartoldi, hvor vi fik en alsace specialitet som hed Tarte flambee som er en meget tynd pizza med bl.a. løg, bacon og champignon. Det var meget lækkert. Hans og Inge skulle også lige prøve en anden specialitet nemlig Cafe alsacien. Det vil sige kaffe med ewürtstrauminersnaps 18

19 og fløde. Det kan også anbefales. Kl. godt 23 blev der sagt godnat efter en lang og begivenhedsrig dag. Søndag 15/6 Kl tog vi en taxa næsten ud til europaparlementet. Derfra gik vi så langs kanalen tilbage. Vi var bl. a. inde Sct. Pouls kirke og botanisk have. Vi så en masse gamle smukke huse på vor vej. Da kl. blev ca. 14 var vi blevet sultne men det var noget af et problem at komme ind nogen steder, for de fleste holdt middagslukket fra Det lykkedes dog at finde et hyggeligt sted. Det var meget heldigt for mens vi sad der kom en voldsom regnbyge, men da vi var færdig med at spise skinnede solen igen. Vi var tilbage på hotellet ved 16 tiden, hvor vi tog et hvil før vi skulle ud at spise om aftenen. Vi gik til torvet hvor vi fandt en meget lækker fiskerestaurant. Efter en dejlig middag gik vi til den store og smukke katedral, for at se den med udvendigt lys på, men det blev slukket lige da vi ankom. Da vi var på vej tilbage til hotellet var der trafikpropper alle steder for Tyrkiet havde vundet en vigtig fodboldkamp ved EM. Alle tyrkere i Strasbourg gik amok. Der var simpelthen biler alle steder, og der blev tudet og sunget på livet løs. Det gav en speciel stemning. Mandag 16/6 Dette var så sidste dag i Strasbourg. Det var lidt overskyet og ca. 22 grader. Vi gik igen til katedralen. Den er utrolig smuk både inde og ude. Efter den smukke oplevelse gik vi lidt rundt i kvarteret før vi gik tilbage til hotellet. Sidst på eftermiddag gik vi til Petit France, som der en rigtig gammel og smuk bydel i Strasbourg. Efter en del traven rundt her, fandt vi et sted, hvor vi spiste før turen gik tilbage til hotellet for sidste gang. Tirsdag 17/6 Efter morgenmaden gik turen til banegården, hvorfra der var afgang kl Den lange tur til Danmark kunne begynde. Denne gang skulle vi over Stuttgart og herfra videre til Hamburg. Alt gik også planmæssigt indtil 19

20 Hamburg. Men toget ankom lige 5 minutter for sent til at vi kunne nå at komme med videre mod Danmark. Efter 45 minutters forsinkelse kom vi med et andet tog. Det betød at vi ikke skulle skifte i Padborg men i Kolding, hvor der også var 45 minutters ventetid. Det betød at vi kom lidt senere hjem end beregnet. Men skidt med det. Konklusion: Det har været en super, super god tur både på land og til vands. Lidt økonomi pr. par. Leje af båd: Kr ,- Forsikring på båd + diesel: kr. 900,- Tog: Kr ,- Hotel: kr , Mad og alt andet på turen: kr ,- Udgifter i alt pr. par: kr ,- Lidt data om båden. Motorbåden vi sejlede i var af typen Corsair. Den var bygget i 1988 i England. Længde: 11,3 meter Bredde: 3,7 meter 40HK motor placeret hel agter. Indretning: Forrest en salon med styreplads og med skydetag. Pantry med komfur, to køleskabe, koldt og varmt vand (alt drevet af gas/motorvarme) ingen ledninger i land ved overnatninger. 1 kahyt med 3 sovepladser og håndvask. 1 kahyt med 2 sovepladser og håndvask. 1 toilet med brusebad. Hvis ovennævnte har givet inspiration til andre om at sejle i lejet båd på kanaler eller andre steder i Europa, kan I f.eks. gå ind på Sun-Ways hjemmeside På denne hjemmeside findes bl.a. data med beskrivelse og priser på bådene. I er også velkomne til at kontakte en af os hvis I har nogle spørgsmål vedr. turen. Ole (Tabita) Oversigtskort med henvisning til turens punkter findes på bagsiden af KLUBNYT 20