august Det Feminine. Storstrøms Kammerensemble

Transkript

1 Storstrøms Kammerensemble præsenterer: c SOMMERMUSIK PA FUGLSANG c august 2014 Det Feminine Storstrøms Kammerensemble Andrea Pellegrini Christine marstrand peter øvig knudsen Ursula Andkjær Olsen Julie Andkjær Olsen Lisbeth Ahlgren Jensen Stina Schmidt Kari Postma Katrine Gislinge Η I c

2 sommermusik på fuglsang 2014 indhold Ensemblechef Claus Due: Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang!...4 Kunstnerisk rådgiver Toke Lund Christiansen: Det Feminine...6 Storstrøms Kammerensemble er et af Danmarks fem basisensembler. Ensemblets opgave er at fremme klassisk musik og kulturlivet generelt i Kulturregion Storstrøm. Ensemblet består af otte fastansatte musikere, der spiller koncerter i hele regionen, underviser, samarbejder med andre musikgenrer, kunstformer og meget mere. Kammerensemblet har en række fine kunstneriske samarbejder på CVet. Ensemblet har gennem tiden arbejdet med nogle af landets bedste solister, dirigenter og komponister. Kammerensemblet har en bred kunstnerisk berøringsflade, er drevet af nysgerrighed og arbejder med et varieret kunstnerisk udtryk indenfor bla. indenfor jazz, skuespil, dans og billedkunst. Storstrøms Kammerensemble. Foto: Søren Dø I sæsonen står kammermusikken som altid i centrum. Efterårets programmer præsenterer i al enkelthed god kammer- og julemusik. Til foråret inviterer vi nogle musikalske venner til at udvide ensemblet, så vi kan spille de store nonetter, som vi ikke normalt har mulighed for at præsentere for publikum. Allerede i maj begynder vi at varme op til næste års festival. Carl Nielsen og hans samtid danner festivaltemaet, men fremvist på en ny måde: Nielsen og Fuglsang, hvad var inspirationen i tiden, hvilken arv har vi modtaget, og hvordan forvalter vi den? Til børn og unge er der nye koncerter med Ulla Britt Simonsen. Det er i år 200-året for Anordning for Almueskolevæsenet paa Landet i Danmark. C.D.F. Reventlow var en central person i udfærdigelsen af det, der kaldes Danmarks første folkeskolelov. Sammen med Master Fatman og Kulturtjenesten er vi på Reventlows herregård, Pederstrup med til at fejre jubilæet. Onsdag den 20. august 2014 Åbningskoncert...8 Torsdag den 21. august 2014 dag I Stormens Øje...10 Torsdag den 21. august 2014 aften Femme Fatale...14 Fredag den 22. august 2014 dag Til kaffe hos Fanny og Felix...18 Fredag den 22. august 2014 aften Spejlinger...22 Lørdag den 23. august 2014 dag I Bodil de Neergaards Salon...26 MEDVIRKENDE Musikere i Storstrøms Kammerensemble: Svend Melbye, fløjte Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello Derudover medvirker: NN, obo Viktor Wennesz, klarinet Susanne Olschansky, fagot Lasse Mauritzen, horn Lisa Mauritzen, horn Benedikte Thyssen, violin Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas Leder af Storstrøms Kammerensemble: Claus Due Festivalteam: Helle Vissing, Ann Marie Larsen, Zofia Zelazny m.fl. Programbogsredaktion: Toke Lund Christiansen, Claus Due og Helle Vissing Grafisk layout: Mikael Forth TAK TIL Augustinus Fonden Knud Højgaards Fond Oticon Fonden Guldborgsund Kommune Lørdag den 23. august 2014 aften Petit fours...30 Søndag den 24. august 2014 Femme Finale...32 Programoversigt...36 ADRESSE: Fuglsang Herregård, Nystedvej 73, 4891 Toreby L, tlf mail: info@chamberplayers.dk 2 3

3 DET FEMININE sommermusik på fuglsang 2014 Velkommen til årets Sommermusik på Fuglsang! Af Claus Due Ensemblechef for Storstrøms Kammerensemble Det er en stor fornøjelse for 13. gang at kunne præsentere: Sommermusik på Fuglsang Storstrøms Kammerensembles kammermusikfestival i herregårdsomgivelser Hvert år i august måned åbner Storstrøms Kammerensemble dørene til den årlige kammermusikfestival, Sommermusik på Fuglsang. Hver festival har sit eget tema og sin egen titel. I år er musikken: Skrevet af kvinder, om kvinder og inspireret af kvinder. Festivalen har fået titlen DET FEMININE. var en privat sag. Mange af de talentfulde kvinder fik dog heldigvis tidens bedste lærere på de mest velanskrevne konservatorier i Europa. Fælles for både dem, der blev støttet i deres musikalske udvikling, og dem der ikke blev det er, at når det kom til deres virke som komponister, kom de fleste til at stå i skyggen af samtidens mænd, det være sig kolleger, brødre eller ægtemænd. Om Fanny Mendelssohn skrev Carl Friederich Zelter, en af tidens store musikpædagoger og komponister i en introduktion af deres far til sin nære ven Goethe:. hans ældste datter kan minde om Sebastian Bach. Dette barn har noget ganske særligt. Havde Fanny, hvis hun havde været en mand, overstrålet sin bror Felix? Vi får det aldrig at vide. At Robert og Johannes uden Claras inspiration og støtte ikke var blevet til Schumann og Brahms, sådan som vi kender dem, ved vi dog med sikkerhed. I festivalen sammenstiller vi tidens kvinder med tidens mænd, så publikum selv kan vurdere, om der er et specielt feminint aspekt i musik skrevet af kvinder, om kvinder og inspireret af kvinder. At vi i tidligere tider er gået glip af stor musik, er vi ikke i tvivl om. Heldigvis viser vor tids kvinder, at de ikke alene i deres samtid er væsentlige skabende kunstnere, men at de også i høj grad med deres meget forskellige og personlige udtryk udstikker vejen fremad og helt sikkert vil være til stor inspiration for alle fremtidige kunstnere, kvinder såvel som mænd. Toke Lund Christiansen, ensemblets kunstneriske rådgiver, skriver i det følgende et par ord om de forskellige koncerter, vi har på programmet. Et par sider længere fremme kan man desuden læse om de foredrag og mød kunstneren -arrangementer, festivalen også byder på: Suzanne Giraud har skrevet sin violinkoncert til ensemblets violinist, Stéphane Tran Ngoc. Augusta Read Thomas Concertino er skrevet til Gunnar Eckhoff, ensemblets fagottist, og Nancy van de Vate har taget imod opfordringen fra ensemblets harpenist Mette Franck om at arrangere sin Concertino for harpe, så den passer til ensemblets besætning. Alle tre komponister vil være til stede under festivalen, hvor de vil fortælle om deres liv og virke som kunstnere. Den litterære vinkel vil forfatteren Peter Øvig Knudsen stå for, og søstrene Ursula og Julie Andkjær Olsen vil fortælle om deres liv med både musik og litteratur. Fuglsang Kunstmuseum er som altid en god samarbejdspartner, og også i år vil museet sætte festivalens tema ind i et billedkunstperspektiv. Sommermusik på Fuglsang åbnes traditionen tro med Emil Hartmanns Serenade, som spilles på herregårdens terrasse, akkompagneret af fuglesang, og en stille boblen i glassene... Disse 4 kvindelige komponister har komponeret musikstykker til ensemblet og vil alle være at finde på Fuglsang i løbet af festivalperioden Augusta Read Vi fandt, da vi skulle lægge programmet, at der indenfor festivaltemaet er skrevet en mængde kammermusikalske perler, som for manges vedkommende aldrig er blevet kendt i en større offentlighed. Ligeledes er deres ophavskvinder, som regel kendte for noget andet end kompositioner. For kvinder i det 19. århundrede var det acceptabelt at undervise i musik, og nogle af dem opnåede på denne måde stor anerkendelse. Ganske få formåede at slå igennem med egne kompositioner eller skabte sig en international karriere som instrumentalsolister. De var derved med til at bryde vejen for kvindelige musikere af i dag, som solister såvel som i symfoniorkestrene. Men som komponister huskes kun de færreste. Det er synd og skam. Mange af kvinderne viste fra barnsben store musikalske evner. Nogle fik mulighed for i deres opvækst at udvikle deres særlige musikalske evner, for andre var det udelukket. Musik var i mange miljøer ikke en velanskrevet beskæftigelse. Og viste pigerne tilmed musikalske evner, skulle de ikke stilles offentligt til skue. Kvindeligt talent Nancy van de Vate Hanne Helledie Suzanne Giraud 4 5

4 DET FEMININE DET FEMININE af Toke Lund Christiansen Kunstnerisk rådgiver for Storstrøms Kammerensemble De toner, vi aldrig får at høre På berømmelsens billedvæg finder vi (og ofte i profil!) de sorte silhuetter forestillende den udvalgte række af supergenier: Palestrina, Bach, Händel, Haydn, Gluck, Mozart, Beethoven, Schubert, Mendelssohn, Weber, Brahms og Wagner. Dertil, og nicht weiter! De hang på rad og række i min farfars hjem. De blev peget ud til beundring, og så var man ikke i tvivl: Her hænger de største. Siden mine første indtryk af musikkens hierarki har forskellige påvirkninger tilføjet andre højdepunkter i musikkens brogede historie: renæssance og barokkomponister, klassikkens mindre, men dog ofte spillede mestre, impressionisterne, neo-klassicisterne, den anden wienerskole osv. Og man kan strø koncertprogrammer til med yderligere dusinvis af navne og det uden, at vi bare nævner én, eneste kvinde! Kan det virkelig passe, at 500 års klassiske toner alle er skabt og møjsommeligt nedskrevet af mænd, og kun mænd? Der knytter sig ikke så få fordomme til det at være et skabende menneske, og en af de sejeste er postulatet: Kvinder har svært ved at komponere. Og det bør de for øvrigt heller ikke! Således også I. P. E. Hartmanns begavede kone, Emma Hartmann. Hun komponerede, men under det mandlige pseudonym, Frederik Palmer. Først fra omkring år 1900, og med en stadig stigende intensitet, har samfundsudviklingen i vores kultur udviklet sig, så kvindelige kunstnere kan tillade sig og har baggrund for at producere litteratur, malerkunst og musik på lige fod med mænd og det såvel i kvantitet som i kvalitet. I arkitekturen ser vi den samme tendens og endda i et mere grelt lys: Først fra tiden efter 2. Verdenskrig er arkitekturen for alvor blevet indtaget af kvinder. Udviklingen har gjort fordommene til skamme. Jo, man tog noget så grundig fejl, og i dag ved vi, at kvinder kan formulere sig i komplekse formsprog, kan være nyskabende, og de formår (naturligvis!) at være og forblive fokuseret omkring en stor opgave i uendelig lang og koncentreret tid. Med andre ord indeholder min bedstefars geni-væg, uagtet at vi nyder at høre på al den skønne musik, der er skabt af de klassiske mestre, også et lidt trist budskab. Igennem århundreder var det nærmest utænkeligt, at kvinder kunne være fuldtids skabende kunstnere. Hvilken musik er vi ikke gået glip af? I et kontrafaktisk lys kunne man spørge sig: Hvad hvis Fanny Mendelssohn ikke havde været så næsegrus beundrende for sin bror, men havde troet mere på sine egne evner, hvis Alma Mahler havde indset, at Gustavs kompositioner ikke behøvede være de eneste Mahler-toner, der gik over i historien, og selvom Clara Schumann blev en af sin tidsalders absolut førende koncertpianister, så så vi gerne, at hun også var blevet levnet tid og overskud til at komponere mere. Meget mere! For ikke at tale om de mange talentfulde kvinder, der aldrig fik chancen for at bevise noget som helst. Med blikket rettet mod de seneste 40 års kompositionsmusik, bør alle fordomme nu være skudt i sænk. Festivalen 2014s varierede program med de mange fantastiske værker som Storstrøms Kammerensemble her præsenterer, er levende eksempler på stor musik af i går og i dag. Skabt af kvinder. Toke Lund Christiansen Toke Lund Christiansen var gennem mere end 40 år solofløjtenist i DR Symfoniorkester. Nu er han docent ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og giver jævnligt Masterclassundervisning rundt om i verden. I 2010 var han præsident for den internationale Carl Nielsen-fløjtekonkurrence i Odense. Som solist og kammermusiker har Toke Lund Christiansen indspillet en lang række cd er, heriblandt fløjtekoncerter af Du Puy, Carl Nielsen og Niels Viggo Bentzon. Hans indspilninger af Kuhlaus samtlige værker med fløjte fylder i alt 14 cd er! I de senere år har Toke Lund Christiansen suppleret sin musikertilværelse med et forfatterskab. Det er indtil videre blevet til bl.a. en bog om kunsten at lade sig dirigere; Udsigt til musik, en roman: Sebastians Drøm, bøgerne: Fløjtespil i Danmark indtil år 1800, Mozarts øre og andre fortællinger, og senest: Spredt Bifald - et år med DR Symfoniorkester. 6 7

5 onsdag den 20. august 2014 kl. 19:30: koncert på Fuglsangs terrasse og i koncertsalen De toner, vi aldrig får at høre Åbningskoncert På Terrassen Emil Hartmann ( ): Serenade op. 43 (1891) For 9 instrumenter (fløjte, obo, 2 klarinetter, 2 horn, 2 fagotter, kontrabas) I. Andante Allegro, ma non tanto pastorale II. Scherzo III. Intermezzo IV. Finale I koncertsalen Åbningstale v/nina Groes direktør for ligestillingscentret Kvinfo Carl Nielsen ( ) Serenata Invano (1914) (klarinet, fagot, horn, cello, kontrabas) Louise Farrenc ( ) Nonetto i Es-dur Op.38 (1849) (fløjte, obo, klarinet, fagot, horn, violin, bratsch, cello, kontrabas) I. Adagio - Allegro II. Andante Con Moto III. Scherzo Vivace IV. Adagio - Allegro Det er en tilbagevendende tradition, at Fuglsangs Sommerfestival indledes med Emil Hartmanns Serenade for blæsere og kontrabas. Når vejret tillader det, sidder musikerne ude på terrassen og vi, gæsterne nyder musikken med et glas i hånden, Hartmanns smægtende toner, den lune aftenbrise og en stemning af forventning. Emil Hartmann, søn af J. P. E. Hartmann, dansk musiks store skikkelse i Guldalderen, kæmpede i sit relativt korte liv en nærmest forgæves kamp for anerkendelse. Den vidtforgrenede Hartmannslægt er nært knyttet til herregården Fuglsang. Emil Hartmanns datter, Bodil blev gift med Rolf Viggo Neergaard, som byggede herregården Fuglsang. I koncertsalen kan man se portrættet af Bodil og det Blüthner-flygel, som var Rolfs morgengave til fru Bodil. Emil Hartmanns musik oplever i disse år en opblomstring, og man indser, at han uretmæssigt har stået noget i skyggen af sin berømte far. Komponisten skrev Serenaden i 1888, og værket blev opført af det berømte Societet for træblæsere i Paris, med nogle af de ypperste blæsere i tiden. Serenaden tog Emil Hartmann med sig på sine udenlandske turneer og bl.a. til Dresden, hvor Statskapellets fremragende blæsere fortalte ham, at han var en af de få komponister i nutiden, der havde noget at sige. Også Carl Nielsens liv har stærke referencer til musiklivet på Fuglsang. Her tilbragte han en række somre i begyndelsen af 1900tallet. På Fuglsang spillede han musikken til operaen Maskarade igennem for fru Bodil og hendes mange, musikinteresserede gæster, og her i koncertsalen hørte man første gang hans F-dur strygekvartet og hans tidlige sange. Serenata in vano er programmusik i den forstand, at Nielsen forestillede sig fem musikanter, der afspiller en serenade nedenfor den skønne, udvalgtes balkon. Men det ender ikke romantisk, og klarinetten, fagotten, hornet, celloen og kontrabassen må, som man kan høre det, sjoske hjemad med uforrettet sag. Louise Farrenc blev født i Paris den sidste dag i maj 1804, 14 dage efter at Napoleon var udråbt til kejser af Frankrig. Hun er født Dumont og er ud af en slægt af betydelige billedhuggere. Hun giftede sig med fløjtenisten Aristide Farrenc, og sammen grundlagde de musikforlaget Éditions Farrenc. Som koncertpianist havde Louise stor succes, var en central skikkelse i det franske musikliv, og hun blev professor i klaver på konservatoriet i Paris. Hendes berømmelse som komponist knyttede sig til samtiden, hvor hun blev rost af bl.a. Schumann, men i de seneste år har man for alvor indset, at hendes musik er absolut høreværdig og på linje med andre også oversete romantiske komponister. Hendes værkliste omfatter tre symfonier, en del kammermusikværker og mange klaverværker. Nonetto i Es-dur for fire strygere og blæserkvintet er fra Stilen kan minde om hendes lærer i komposition, Anton Reicha, men også om Ludwig Spohr, der også skrev en nonet (1813) for den samme usædvanlige besætning. Louise Farrencs Nonet, opus 38 blev skrevet til Société de Musique classique under ledelse af fløjtenisten Dorus. Nonetten er i fire satser, hvor de ni forskellige instrumenters klangfarver bliver blandet i afvekslende kombinationer. Hvad dette angår leder det, og især i Scherzoen, også tanken hen på Emil Hartmanns Serenade. Svend Melbye, fløjte Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello NN, obo Viktor Wennesz, klarinet Susanne Olschansky, fagot Lasse Mauritzen, horn Lisa Mauritzen, horn Katrine Øigaard Sonstad, kontrabas Nina Groes, har siden 1. februar 2014 været direktør for KVIN- FO, Danmarks nationale videnscenter og forskningsbibliotek for køn, ligestilling og mangfoldighed. Nina Groes, der er uddannet cand. scient. adm. fra RUC, kom fra en baggrund som iværksætter med egen rådgivningsvirksomhed, der har arbejdet med vidensformidling, strategier og forandringsprocesser for offentlige og private. Før dette var Nina Groes afdelingschef i Væksthus Sjælland. Det er vigtigt, at dagsordenen om køn bliver vedkommende for alle. Især unge - både drenge og piger, kvinder og mænd. Og køn skal tænkes ind i samfundets store dagsordener, også de økonomiske. Skal vi lykkes med det, skal vi lade os inspirere og begejstre af den viden og erfaring, der er hos forskere, debattører, erhvervsfolk, aktivister, NGO er og folk i kulturlivet, sagde den 35-årige Nina Groes, da hun trådte til. Og netop kultur, kunst, litteratur og musik har et stort forandringspotentiale, mener Nina Groes. Derfor glæder Nina Groes sig også til at åbne Storstrøms Kammermusikfestival, der i år sætter fokus på kvindelige komponister. 8 9

6 torsdag den 21. august 2014 Kl. 10:00 Besøg på Corselitze Besøg på Corselitze: Kl. 14:00 Suzanne Giraud og Augusta Read Kvindelige komponister på Fuglsang i dag Toke Lund Christiansen interviewer komponisterne I herregårdens bibliotek Kl. 16: Koncert i koncertsalen I Stormens Øje Stifteren af Det Classenske Fideicommis Johan Frederik Classen blev født i Kristiania (det nuværende Oslo) i Da Frederik V 1749 besøgte Norge var Classen med i kongens følge. Han benyttede sine mange forbindelser til at skabe en omfattende handel med krigsmateriel. Inden han var 30, havde han tjent så meget, at han kunne købe en stor lystgård ved Østerport i København, og han var udnævnt til kancelliråd. Kongen overlod ham i 1756 Agatmøllen ved Arresøens udløb. Her grundlagde og drev han til sin død krudtværket og kanonstøberiet Frederiksværk. Classen engagerede sig også i jordbrug og fik i 1768 skøde på herregårdene Corselitze og Carlsfeldt. Hovedbygningen på Corselitze blev i sammen med anlæg af park og alléer gennemgribende restaureret. Dagen før Classen døde barnløs i 1792 udfærdigedes et codicil til hans testamente, det bestemte at hans formue skulle tilfalde en stiftelse, hvis overskud skulle anvendes til velgørende formål. Ved besøget vil godsforvalter Poul Schreiner Hansen redegøre for Det Classenske Fideicommi s status anno Vi skal se hovedbygningens sale hvor vi hører om bygningens historie og udsmykning. Besøget fortsætter i stuerne med fortælling om Classen-familien. Besøget afsluttes i spisestuen med fortællingen om Det Classenske Stel. Rebecca Clarke ( ) Dumka (1940) (violin, bratsch, klaver) Galina Ustvolskaya ( ) Trio for klarinet, violin og klaver I. Espressivo II. Dolce III. Energico Kaija Saariaho (f.1952) Fra The Tempest Songbook - Ariel s Hail - Miranda s Lament Andrea Pellegrini, mezzosopran (sopran, fløjte, harpe, bratsch, cello) Augusta Read Thomas (f. 1964) Concertino for fagot og kammerensemble (2013) solist: Gunnar Eckhoff (fagot, fløjte, klarinet, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) I. Paul Klee: ROPE DANCER: Hyldest til Hans Abrahamsen II. Wassily Kandinsky: SKY BLUE: Hyldest til Bent Sørensen III. Joan Miro: LADDERS CROSS THE BLUE SKY IN WHEEL OF FIRE: Hyldest til Poul Ruders Svend Melbye, fløjte Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello Andrea Pellegrini: en beroligende smuk stemme med overvældende rigdom og glød i fraseringen og en stærk evne til at benytte farve og diktion for at skabe et personligt og engagerende udtryk Sådan beskrev Politikens anmelder Jan Jacoby Andrea Pellegrini. Andrea Pellegrini blev født i Århus og voksede op på landet i en musikalsk familie. Med en far som er jazzmusiker blev hun tidligt trukket mod musikken. Hun spillede klaver fra hun var syv år gammel og begyndte seriøst at dyrke sangen som syttenårig. Andrea Pellegrini er uddannet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og ved Operaakademiet på Det Kongelige Teater. Under sine studier og gennem sin karriere har hun modtaget flere priser og legater, bla. Musikanmelderringens Kunstnerpris. Andrea Pellegrini etablerede sig i løbet af bare fem år som en af de mest efterspurgte mezzo-sopraner. Hun har modtaget stor anerkendelse for både sine opera- og koncertoptrædener. Andrea Pellegrini debuterede på Det Kongelige Teater i 2006 som Rosina i Rossini s Barberen i Sevilla. Politiken skrev: Andrea Pellegrini Rebecca Clarke blev født og voksede op i England. Ved anden verdenskrigs udbrud var hun på turné i USA og kunne ikke opnå visum til at komme tilbage til England. Hun levede derfor også efter krigsafslutningen i USA, hvor hun i 1979 i en alder af 93 døde i New York. Rebecca Clarke var oprindelig en meget talentfuld violinist, så talentfuld at hendes lærer på Royal Academy of Music testamenterede sin Stradivarius-violin til hende. Hun blev fra 1907 til 1910 Sir Charles Villiers Stanford s første kvindelige kompositions-studerende ved Royal College of Music. Det var Stanford som så Clarkes talent for bratschen, og hendes lærer Lionel Tertis anså hende for en af de største bratschister i tiden. Rebecca Clarke nedbrød mange barrierer for kvindelige musikere og blev en af de første professionelle, kvindelige orkestermusikere da Sir Henry Wood - stifteren af de berømte promenadekoncerter - udvalgte hende til at spille i Queen s Hall Orchestra i I Stormens Øje: kan ikke skræmmes og det er også præcist hendes persontegning af Rosina, en person med rygrad, en uforskammethed og charme som brænder igennem og en mezzo-klang som smeltet mørk chokolade. Andrea Pellegrini har udviklet en betydelig autoritet med en stilistisk styrke som rækker fra den tidlige barok hos Bach og Vivaldi til det det bredere bel canto repertoire hos Bellini. Andrea Pellegrini har udover at arbejde med det traditionelle opera- og koncertrepertoire altid haft en levende interesse for at krydse genrer ved at sætte klassisk musik ind i en alternativ sammenhæng for at møde nyt publikum. Dette har ledt til nye værker i grænselandet mellem genrerne. I de seneste år har Andrea Pellegrini være optaget af at udfolde musikken i nye scenarier. Hun er medarrangør af festivalen Klassisk på kanten, ambassadør for Sangens Hus og artist in residence for Horsens. Som komponist dyrkede Rebecca Clarke fortrinsvis kammermusikken og vokalmusikken. Hendes komplette værkliste er på 52 sange, 11 korværker og 23 kammermusikværker. Debussys impressionistiske tonesprog nævnes ofte i forbindelse med Clarkes værker. Hun havde som mange af tidens andre kvindelige kunstnere vanskeligt ved at blive anerkendt. Hendes bratschsonate blev da også først tilskrevet Ernest Bloch, for at en kvinde skulle kunne skrive sådan et værk, var af sociale årsager helt uforståeligt. En anmeldelse fra 1987 konkluderer: Det er overraskende at så velkomponeret og dybt rørende musik har ligget glemt i alle disse år. Den russiske komponist Galina Ustvolskaya skrev i alt kun 22 værker. Inden da skrev hun socialistisk hyldestmusik til regimet, værker som hun senere ikke opfattede som værende blandt sine egentlige kompositioner. Og det uagtet at de er melodiske og velskrevne i en stil, som kan minde om Khatjaturian. Men hun skrev også melodisk traditionel 10 11

7 TOrsdag den 21. august 2014 ver for mange ensembler og institutioner. Som komponist havde Augusta Read Thomas den prestigefulde position som Mead Composer-in-Residence hos Chicago Symphony Orchestra. i 2007 var hendes komposition ASTRAL CANTICLE det ene af to finaleværker til Pulitzer Prize in Music. Augusta Read Thomas er en meget søgt lærer og mange af de største dirigenter heriblandt Pierre Boulez har opført hendes værker. Concertino for fagot er et bestillingsværk til Storstrøms Kammerensemble og til ensemblets fagottist Gunnar Eckhoff. I de tre sammenhængende satser, fortæller Gunnar Eckhoff, at fagotten vises frem i nogle af sine mest karakteristiske roller. Kaija Saariaho om sexisme Kaija Saariaho holdt i november 2013 en tale ved McGill universitetet i Canada. Talen blev refereret af Norman Lebrecht på nettet, Lebrecht, som selv har sat ild under hele den klassiske musiks kommercielle dødsmaskine med bøger som Who killed the classical Music. Saariaho konstaterer, at som venstrehåndet, finsk, kvindelig komponist repræsenterer hun adskillige minoriteter(!) Saariaho konstaterer, at 30 år efter hendes egne kampe begyndte, må unge kvinder i kunstens verden, som indenfor politik, videnskab og økonomi, stadig opleve den daglige diskrimination, som hun selv har været igennem. Augusta Read Thomas om inspiration Inspirationen til Concertino for fagot og ensemble kommer fra både ord, billeder og toner. Gunnar Eckhoff er blevet bedt om tillægsord som sproglig inspirationskilde. Ordene er skrevet ind i noderne så musikerne får den samme inspiration som har været med til at skabe musikken. Billederne af Klee, Kandinsky og Miro har givet den visuelle inspiration og fra klangene fra de tre danske komponistkolleger Abrahamsen, Sørensen og Ruders kommer den musikalske inspiration. musik, som f.eks. hendes Sports-suite for orkester fra Jeg er et talent, du er et fænomen. Så bombastisk og måske også lidt dobbeltbundet, udtalte Sjostakovitj sig til sin 13 år yngre elev Galina Ustvolskaya. Da Sjostakovitjs første kone, Nina, døde, tilbød han Galina ægteskab, men hun afslog hans frieri. Igennem krigsårene havde hun imiteret hans skrivestil, men udviklede siden sin egen tone. Somme tider brutal og skrækindjagende som en asteroide på katastrofekurs mod Jorden, som den er blevet beskrevet, men også i andre værker med en følsom hudløshed i udtrykket. Hun havde en helt speciel selvopfattelse og mente at der er ingen forbindelser mellem min musik og nogen anden komponist, levende eller død! hele processen at komponere ligger indlejret i min sjæl og i mit hoved. Ved en anden lejlighed tilsluttede hun sig Robert Schumann ord: Musik skal man ikke tale om, den skal spilles og lyttes til. Klarinettrioen begynder med en klarinet, helt solo fulgt op af kældermørke klange i klaveret. De første to satser er som en tyst samtale i natten. Tredje sats, Energico, har fugerede afsnit og bevæger sig fremad med en rolig, men insisterende puls. Den 62-årige komponist Kaija Saariaho stiller store krav til udførelsen af sine værker. Studier hos komponisterne Brian Ferneyhough, Klaus Huber med videre studier i den nye musiks højborg, IRCAM i Paris, har sat hende i stand til at beherske komplekse instrumenttal-teknikker såvel som elektronisk musik. Men Sariaaho har aldrig opgivet det elementært æstetiske, og hendes største inspirationer kommer måske snarere fra komponister som Gérard Grisey og Tristan Mureil. Det mest bemærkelsesværdige er imidlertid, at Saariaho formår at appellere direkte til et stort publikum. Hendes musik fænger, og mange finder den elementært smuk og gribende. Saariaho insisterer på også at anvende puls, harmonier og melodi. Selv siger hun: Alt er tilladt, så længe det bliver gjort med god smag. Saariahos The Tempest Songbook med Shakespeare-tekster er et værk som fremtræder i forskelligt instrumenterede skikkelser. De første dele blev skrevet i 1998 og uropført i Helsinki, andre dele er blevet præsenteret første gang i Paris, byen som er Saariahos hjemsted og hendes base i en karriere, der fører hende verden rundt. Saariaho modtog i 2011 Léonie Sonnings Musikpris, men det er ikke kun musikalsk hun har manifesteret sig. Hun har ved mange lejligheder benyttet sin status som absolut superstar blandt vor tids komponister til at påpege den kønsdiskrimination af kvindelige kunstnere som stadig finder sted. Saarahos værker spilles overalt i den vestlige verden så det vækker opsigt, når netop hun udtaler sig. Augusta Read Thomas er en af sin generations fremmeste amerikanske komponister. Skønt hun med sit fødeår 1964 er født ind en moderne amerikansk musiktradition hvor navne som Charles Ives, Leornard Bernstein, George Gerswin og alle jazzens store navne har præget hendes musikalske opvækst og udvikling, er hendes musikalske mål rettet mod et nutidigt europæisk udtryk. Der er dog ingen tvivl om, når man hører hendes musik, at hun er solidt plantet i amerikansk tradition og om at hun vil være en af de komponister som stærkest vil præge den nye musik i hele verden. Augusta Read Thomas er i dag professor på The University of Chicago. Hun er medlem af adskillige amerikanske musikfonde og kunstnerisk rådgi- Paul Klee: Rope Dancer Wassily Kandinsky: Sky Blue Joan Miro : Ladders Cross the Blue Sky in a Wheel of Fire 12 13

8 Torsdag den 21. august 2014 Kl. 20: koncert i koncertsalen: Femme Fatale Wolfgang Amadeus Mozart( ) Adagio og Rondo i c-mol Kv617 (1791) (harpe, fløjte, obo, bratsch, cello) Sofia Gubaidulina (f. 1931) Garten von Freuden und Traurigkeiten (1980) (fløjte, bratsch, harpe) Germaine Tailleferre ( ) Sonate champêtre (1974) (obo, klarinet, fagot, klaver) I. Allegro Moderato II. Andantino III.Allegro Vivace Gaiement pause Alma Mahler ( ) Lieder for sang og klaver Andrea Pellegrini, mezzosopran Suzanne Giraud (f. 1958) Le Dauphin Solist: Stéphane Tran Ngoc (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) første danske opførelse Gustav Klimt: Danaë Wolfgang Amadeus Mozart nåede som komponist mere, end hvad der synes menneskeligt muligt. I modsætning til f.eks. Beethoven og Schubert formåede han at leve et familieliv og tilmed et liv med ekstravagante vaner og uvaner. I den mest anstrengte periode i hans korte liv, de sidste år, arbejdede han ikke kun for at genoprette sit renommé i Wien, men også for at opretholde sin levestandard, en kamp der i sidste ende kostede ham livet. Han skrev under højtryk på det, han ikke kunne lade være med, Tryllefløjten og al den klarinetmusik, som blev til håndfulde af den skønneste instrumentalmusik. Indimellem orkede han endda at opfylde bestillingsopgaver hvoraf hans (ufuldendte) Rekviem naturligvis påkalder sig størst opmærksomhed. Men han nåede også at skrive et utal af tyske danse, menuetter og sågar flere små, men bedårende værker for orgelvalser og mekaniske ure! Og så gav han os tilmed en Introduktion (Adagio) fulgt af en sælsomt bevægende Allegrosats, og det hele skrevet for glasharmonika og fire instrumenter, fløjte, obo, viola og cello. Glasharmonikaen var et kuriosum i datiden, og Mozarts værk blev skrevet direkte til den blinde virtuos, Marianne Kirschgässner. De æteriske klange minder ikke så lidt om harpeklange, så det ligger lige for at opføre den lille perle skrevet den 23. maj 1791, nu med harpen i centrum. Sofia Gubaidulina (1931) Svend Melbye, fløjte NN, obo Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello I komponisternes verden kan sammenslutninger føre til berømmelse. Den franske gruppe Les Six blev et kunstens varemærke. I Sovjettiden opstod der andre grupperinger, men de havde modsat rettet fortegn. Man blev bandlyst eller udstødt sådan som f.eks. partikongressen gjorde det med Sjostakovitj og Prokofiev i Allerede i Gubaidulinas studietid kaldtes hendes musik for uforsvarlig, men Sjostakovitj støttede hende, og efter hendes afgangseksamen ved konservatoriet i Moskva opfordrede han hende til at fortsætte på denne fejlagtige vej. I 1999 modtog hun i Danmark den prestigefyldte Léonie Sonnings Musikpris. Gubaidulinas Trio med den smukke titel Garten Von Freuden Und Traurigkeiten er fra Ensemblet, fløjte, 14 15

9 Torsdag den 21. august 2014 bratsch og harpe genkender vi fra Debussys kendte Sonate. Hos Gubaidulina åbner det et kvarter lange stykke med en enkel firetonet melodi i fløjten akkompagneret af harpelyde, der leder tanken hen på lyden af ophidsede menneskestemmer. Indledningens magi afløses af violaens D-Dur flageoletter. Musikken, i én lang sats som er skiftevis ekspressiv og vegeterende, synes at afspejle forskellige spirituelle tilstande med anvendelse af ganske enkle harmoniske virkemidler, men sat ind i rytmiske strukturer med afsæt i bl.a. Fibonacci-tal og gyldne-snit proportioner. Slutningen er overraskende og skal ikke afsløres her! Værket er fra samme periode som Gubaidulinas kendteste værk, violinkoncerten Offertorium, som Gidon Kremer gjorde verdenskendt. Enhver af de mange komponister, der bliver spillet her på festivalen, bærer på en historie, der i mere eller mindre grad handler om manglende anerkendelse. For Marcelle Taifesse blev det så alvorligt, da hendes far ikke ville acceptere at hun gik musikvejen, at hun skiftede navn til Germaine Tailleferre. Hun blev snart en del af det kunstneriske miljø på Montmartre og Montparnasse og kom jævnligt hos Maurice Ravel i hans hjem i Montfort. Men især venskabet med en række medstuderende, de komponister der snart sluttede sig sammen i gruppen les Six, gav hende et ideelt udgangspunkt for en karriere som komponist. I 1953 skrev hun, til koreografen Birger Bartholin og Den Kongelige Ballet i København, musik til balletten Parisiana og ydermere en lille opera La petite Sirène, der bygger på H.C. Andersens eventyr Den lille havfrue. Du er kvinden, jeg er kunstneren Ingen anden person i kunstens historie har formået at sætte så mange hjerter i brand hos berømte mænd som Alma Mahler, født Schindler, som datter af Østrigs berømteste landsskabsmaler. Hendes erobringer er legendariske: maleren Gustav Klimt, komponisten Alexander Zemlinsky, komponisten Hans Pfitzner, teatermanden Max Burchard, komponisten Gustav Mahler, arkitekten Walter Gropius, forfatteren Franz Werfel og maleren Oscar Kokoschka, og hun bar koryfæernes navne som en perlekæde om sin hals og kaldte sig: Alma Maria Mahler Gropius Werfel. Men Kokoschka var måske den af de mange genier, hun elskede med størst lidenskab, og det på trods af at han udtalte: Du er kvinden jeg er kunstneren. Alma Mahler spillede fra sin barndom klaver og fortæller selv i sine erindringer: Vi havde ladet et klaver sende til Korfu, og her begyndte jeg som niårig at komponere og skrive noder ned. Da jeg var den eneste musiker i huset, kunne jeg gå på opdagelse i mig selv uden at blive skubbet i nogen bestemt retning. Almas musikalske undervisning og hendes kærlighedsaffærer viklede sig ind i hinanden, men det står fast, at hun fik udbygget sin forståelse for musik gennem sine forhold til først Zemlinsky og siden Gustav Mahler, som blev hendes første ægtemand. Men hendes forhold til Zemlinsky førte også til bekendtskaber med Arnold Schönberg og hans elever, her iblandt Alban Berg. Alma havde placeret sig i det absolutte centrum for europæisk tonekunst. Meget tyder på, at hendes kaotiske livsbane, fra omkring 1910, også bremsede hendes lyst og evne til at fordybe sig i sine egne kompositioner. Man kender til i alt 17 sange, alle med klaver, fra hendes hånd, flere af dem instrumenterede med orkester efter hendes død. I de første år sammen med Mahler brugte Alma sine musikalske kundskaber til at hjælpe Mahler med kopiering af hans partiturer. Hun fortæller i sine erindringer, at Mahler undlod at sætte en nøgle foran den enkelte stemme for at udfordre hende, og han lod hende udfylde en andenstemme, hvis det syntes oplagt, hvordan den skulle følge første-stemmen. Koncerten torsdag aften afsluttes med en splinterny violinkoncert af en kendt og højst anerkendt fransk komponist, Suzanne Giraud. Solostemmen ligger i hænderne på Storstrøms Kammerensembles franske violinist Stèphane, og solokoncerten er blevet til på hans initiativ. I skrivende stund er det af gode grunde umuligt at sige noget om stykkets karakter, men Suzanne Giraud skrev i 2004 en stort anlagt cellokoncert, og i de seneste år har hun bl.a. gjort sig bemærket som operakomponist. Giraud blev i sine unge år i Paris inspireret af en række komponister som Claude Ballif og Tristan Murail, og i Sienna hos Franco Donatoni. Som næsten alle nutidskomponister har hun også været ved IRCAM i Paris, centret, hvor ikke mindst Pierre Boulez har sat sit aftryk

10 Fredag den 22. august 2014 Kl. 11:00 Kvinder i musik og billedkunst gennem 450 år, foredrag ved Christine Marstrand I biblioteket på herregården Kl. 14:00 Om hippiekvinder, hvorfor ikke i kunst og musik? Foredrag ved Peter Øvig Knudsen I biblioteket på herregården Christine Marstrand er tidligere operasanger ved Det Kgl. Teater og stadig aktiv som koncertsanger. Hun har en Master of Fine Arts-grad i musikvidenskab og er cand. mag. i kunsthistorie med speciale i samspillet mellem musik og billedkunst. Dertil kommer en livslang beskæftigelse med sprog, litteratur og poesi. Hun holder foredragskoncerter og forelæsninger i krydsfeltet mellem musik, billedkunst og litteratur i ind- og udland og har netop på forlaget Multivers fået udgivet en bog om Michelangelos digte, Kærligheden som dannende kraft. Michelangelos digtning og en cd med de få overleverede madrigaler fra samtiden til hans digte, Michelangelo Madrigals Kvinder i musik og billedkunst gennem 450 år, Kl. 16 Koncert i koncertsalen Til kaffe hos Fanny og Felix Det svage køn er blevet stærkt og i stand til at imødegå de tidligere så uovervindelige forhindringer, men det er vigtigt at gøre sig klart, at vi som frie kvindelige kunstnere står på ryggen af de enestående kvinder, som gennem århundreder har kæmpet en ensom kamp op ad bakke, for at vi kunne komme så langt. Derfor fortæller jeg deres historie, viser deres billeder og spiller deres musik. Foredraget akkompagneres af malerier og skulpturer af Sofonisba Anguissola, Lavinia Fontana, Artemisia Gentileschi, Rosalba Carriera, Élisabeth Vigée-Lebrun, Rose- Adélaide Ducreux, Camille Claudel, Asta Nørregaard, Marie Krøyer, Anna Ancher, Helene Schjerfbeck, Franciska Clausen, Suzanne Valadon, Louise Bourgeois og Kirsten Justesen, og der spilles musik af komponisterne Hildegard von Bingen, Barbara Strozzi, Elisabeth-Claude Jacquet de la Guerre, Dronning Marie-Antoinette, Luise Reichardt, Fanny Hensel-Mendelssohn, Emma Hartmann, Alma Mahler og Kaija Saariaho. Felix Mendelssohn ( ) Konzertstück Nr.2, Op.114 (1833) (klarinet, fagot, klaver) I. Presto II. Andante III. Allegretto grazioso Variations concertantes op. 17 (1829) (cello, klaver) Fanny Mendelssohn-Hensel ( ) Klavertrio d-moll, op. 11 (1847) (klaver, violin, cello) I Allegro molto vivace II Andante espressivo III Lied, Allegretto IV Finale, Allegro moderato Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Peter Hudler, cello Om hippiekvinder, hvorfor ikke i kunst og musik? Som journalist har Peter Øvig Knudsen arbejdet på månedsbladet Press, på Dagbladet Information og på Weekendavisen. Siden 2003 har han arbejdet som fri forfatter. Peter Øvig har skrevet en række bøger, bl.a. Børn skal ikke lege under fuldmånen (1995), Min generation (1997), Passioner (1998), Efter drabet (2001), romanen Hilsner fra klovnen (2003), Birkedal (2004) og tobinds-værket Blekingegadebanden (2007). I 1996 lavede Peter Øvig sammen med Lars von Trier tveksperimentet Marathon for Danmarks Radio, otte 24 timers interview med bl.a. Pia Kjærsgaard, Jens Okking, Anne Marie Helger og Ali Hamann. I 2003 instruerede han sammen med Morten Henriksen dokumentarfilmen Med ret til at dræbe, baseret på Efter drabet. Peter Øvig modtog i 2004 Rosenkjærprisen fra Danmarks Radio for sine to bøger om besættelsestiden. I sin begrun

11 Fredag den 22. august 2014 delse kaldte radiodirektør Leif Lønsmann prismodtageren for en af de største nulevende formidlere af den nyere danske historie. Som forfatter af bøgerne om Blekingegadebanden har Peter Øvig Knudsen modtaget flere priser. Felix Mendelssohn skrev i 1833 sine to værker for klarinet, bassethorn og klaver til to af sine venner, klarinettisterne Heinrich Baermann og hans søn, Carl. Historien melder, at de to klarinettister var dygtige til at lave mad, og at Mendelssohn skrev sin inspirerede og virtuose musik, alt imens vennerne var i det gastronomiske og på denne måde skærpede både Mendelssohns appetit og hans inspiration. Historien understøttes af, at Mendelssohn har tilføjet følgende på nodetitelbladet: Slaget om Prag, En stor Duo for nudler og cremet pasta og for klarinet og bassethorn. Første sats til det 2. Koncertstykke indledes med en Presto der er som en stormvind. Andensatsen er næsten uden klaver og i italiensk bel-canto stil, som vi kender det fra C. M. von Webers klarinetværker. Tredjesatsen er elskværdig og fortællende i tonen. Slutningen kan lede tanken hen på Finalen til Mendelssohns tredje symfoni, den Skotske. Her til eftermiddagens cafékoncert bliver bassethornstemmen alternativt spillet på fagot, hvilket der også er en vis tradition for. Variations Concertantes, for cello og klaver, opus 17, er fra 1829, og værket indledes med en simpel folkemelodi i D- Dur, som meget vel kunne være nordisk og skrevet af f.eks. Gade. Herpå følger otte variationer, der er meget frie i formen, også hvad det harmoniske angår. De virtuose figurer bevæger sig på skift mellem celloen og klaveret. I den syvende variation skifter Mendelssohn toneart til d-mol, og klaveret bevæger sig i voldsomme, turbulente figurer, inden den afsluttende, ottende variation vender tilbage til temaet, som imidlertid nu er blevet forvandlet og bevæger sig ind i en stretto-agtig koda, hvor Mendelssohn dog til sidst lukker og slukker i stille ro. Værket er skrevet til komponistens bror, Paul, der var Til kaffe hos Fanny og Felix I sin begrundelse for at tildele Den Berlingske Journalistpris sagde redaktør Lasse Jensen fra priskomitéen, at prisen blev tildelt for gennem konsekvent researcharbejde og med en klar fortælleglæde at have skabt journalistik, der på fremragende vis kaster nyt lys over den nære og lidt fjernere nutidshistorie... Langtidsholdbar journalistik, spændende som en kriminalroman. en overordentlig dygtig amatør-cellist, men i den stenrige Mendelssohn-familie var blevet udvalgt til at tage sig af familiens pengesager. Fanny Mendelssohn var en højt begavet musiker, men helligede sig allerede som stor pige så godt som udelukkende sin brændende interesse for broderens værker. Hun kunne fortælle, at hun kendte hver en tone i Felix værker og i f.eks. hans Strygeoktet, og det før musikken var sat på noder. Der er ingen tvivl om, at Johannes Brahms havde en pointe, når han i spøg sagde, at ingen tone forlod Mendelssohns skrivepult, uden at den var gjort til et familieanliggende. Fanny havde givetvis et langt større potentiale som komponist, end det kom til udtryk, og først efter at hun var blevet gift, havde fået sit eget hjem og ikke så sin broder i det daglige, fik hun mod til at udgive sine egne musikstykker. I de seneste år er der blevet kastet nyt lys på Fannys kompositioner, og det har vist sig, at hun har skabt mere end 400 værker, heriblandt en indtil 2010 helt ukendt strygekvartet og en række bemærkelsesværdige vokal- og klaverværker. Fanny Mendelssohn Hensels klavertrio, opus 11, i d-mol stiller store krav til det pianistiske, krav, som hun selv kunne indfri på en overbevisende måde. Samtidige kilder beskriver hendes spil som elegant og virtuost, og man har ment, at hun med den rigtige form for opbakning ville have haft en karriere som den, der blev Clara Schumann til del. Trioen er i fire satser efter det klassiske mønster med en stort anlagt, energisk førstesats fulgt af en Andante, tredjesatsen er ikke en Scherzo, men en Lied i en rolig karakter. Også Finalens Allegro moderato er holdt i en behersket stemning. Tredjesatsens Lied, har reference til Mendelssohns arie fra oratoriet Elias: If with all your Hearts. Kærlige lænker Det var ikke nemt at være en Mendelssohn-datter! Eller en Mendelssohn-søster. Første generation, filosoffen Moses Mendelssohn gjorde familienavnet berømt. Sønnen, Abraham skabte en familieformue i den store skala, og tredje generation, Felix var i sandhed en lykkens søn. Alt syntes at lykkes for denne, Mozarts arvtager. Også hans yngste søster Fanny havde et bemærkelsesværdigt musikalsk talent, og hun var følelsesmæssigt og kunstnerisk så forbundet med sin bror, at man for spøg spurgte, hvornår de blev gift! Som 13-årig spillede hun alle Bachs Præludier udenad ved en familiekoncert, og Felix gav ofte udtryk for, at Fanny var en endnu bedre pianist end ham selv. Men både som musiker og som komponist blev hun fra starten lagt i lænker. Faderen skrev i et brev til datteren: Du må være mere samlet omkring dine kommende opgaver, som det der en ung kvindes virkelige og eneste kald: jeg mener det at være hustru og kone i huset. Og dette blev indprentet, da Fanny stadig var ugift og var passioneret optaget af musik. Også Felix havde betænkeligheder ved, at søsteren udgav sine kompositioner, og først da hun giftede sig, og med en kunstner, maleren Wilhelm Hensel, fik hun opbakning til at træde frem for verden med sine kompositioner. En del af Fannys kompositioner, både kammermusik og sange, er i dag publiceret, men meget har, op til vor tid, samlet støv i Mendelssohn-arkivet i det preussiske statsarkiv i Berlin

12 Fredag den 22. august 2014 Kl. 20: koncert i koncertsalen Spejlinger Clara Schumann ( ) Klavertrio i g-mol Op. 17 (1847) (klaver, violin, cello) I. Allegro moderato II. Scherzo, Tempo de Menuetto III. Andante IV. Allegretto Nancy van de Vate (f.1930) CONCERTINO for harp and seven instruments (1996 rev. 2014) Solist: Mette Franck (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) I. Allegro II. Adagio III. Allegro Måneskinseffekten Det er bemærkelsesværdigt, at en hel række af kreative kvindelige komponister i og 1800-tallet var nært forbundet med en mandlig komponist med geni-status: Mozart/Maria (bror/søster) Mendelssohn/Fanny (bror/søster) Schumann/Clara (mand/ kone) Mahler/Alma (mand/kone) Hartmann/Emma (mand/ kone) Det samme fænomen kan iagttages i malerkunsten som f.eks. Ancher/Anna (mand/kone) Man kan også fundere over, i rækken af Johann Sebastian Bachs mange børn formåede ikke mindre end fire (af drengene) at markere sig som komponister, man også husker i dag. Ingen af pigerne komponerede, efter hvad der er kendt, og det skønt Bachs 2. hustru, Anna-Magdalena afskrev Bachs værker og det i en nodeskrift, så man knapt kan skelne den fra Leipzig-kantorens egen. Svend Melbye, fløjte Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver pause Robert Schumann ( ) Klaverkvintet Es- dur Op. 44 (klaver, 2 violiner, bratsch, cello) I. Allegro brillante II. In modo d una Marcia, Un poco largamente III. Scherzo, Molto vivace IV. Allegro, ma non troppo Stéphane Tran Ngoc, violin Benedikte Thyssen, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello Clara Schumann på scenen Clara Wieck spillede, i 1837 som nittenårig, inden hun giftede sig med Robert Schumann, i Wien og var her, bare 10 år efter Beethovens død, den første der vovede at fremføre hans store klaversonater i offentlighed. Hun spillede ved den lejlighed d-mol, opus 31,2, Cis-mol, Måneskinssonaten og F-mol, Appassionata. Clara Schumann gæstede København i 1842, spillede på Hofteatret og med enorm succes. Ikke mindst H. C. Andersen var Clara Schumann (født Wieck) blev regnet som en af sin tids allerfineste pianister. Hendes far, Friedrich Wieck, var en anset klaverpædagog, og Clara var hans stjerneelev og debuterede allerede som niårig. Blandt faderens andre elever var Robert Schumann og mellem ham og Clara voksede langsomt en dyb kærlighed frem, som hendes far dog modarbejdede med alle midler. I 1840 kunne de dog endelig gifte sig, og sammen skabte de et hjem, som blev samlingspunkt for musikere og kunstnere som bla. Joseph Joachim og Johannes Brahms. Deres ægteskab, hvori der var 8 børn, blev meget lykkeligt, og Claras rolige væsen udgjorde en nødvendig modvægt til Roberts ofte meget ustabile sind. henført over hendes poetiske spil. I en samtidig beskrivelse (Amy Fay, 1880) beskrives Clara Schumann således: Hun er en høj, meget tysk udseende kvinde med mørkt hår med en smuk hals og velformede arme Ved hendes sidste koncert var hun iklædt lang kjole af sort fløjl med korte ærmer, og når hun ville levere sine kraftfulde akkorder, sænkede de lange, hvide arme sig med en betagende glans. Efter Roberts tragiske død i 1856 genoptog hun sin pianistkarriere. Hun knyttede sig stærkt til den unge Johannes Brahms, og de to bevarede et meget nært forhold helt til hendes død i Hendes produktion som komponist blev ikke stor og stammer mest fra hendes unge år. Klavertrioen i g-mol fra 1847 er et af hendes oftest spillede værker. Med sin klassiske opbygning i 4 satser og sin velafbalancerede og indadvendte karakter er den et fornemt vidnesbyrd om Clara Schumanns fine og noble personlighed

13 Fredag den 22. august 2014 Nancy van de Vate skriver CONCERTINO for harp and seven instruments, der er skabt til Storstrøms Kammerensemble, blev første gang komponeret i 1996 som et stykke for harpe og strygeorkester eller for harpe og strygekvintet. Det originale stykke, komponeret i Wien og Kartitsch, Østrig i 1996, blev bestilt af Det Østrigske Ministerium for Videnskab, Forskning og Kunst. Orkesterversionen havde premiere i 1998 i Olomouc, Tjekkiet, men strygerkvintetten er endnu ikke blevet opført. Derfor blev jeg særligt glad, da jeg blev spurgt om at arrangere stykket i denne nye version for harpe og syv instrumenter, som skal opføres af det fremragende Storstrøms Kammerensemble. I overensstemmelse med harpens diatoniske natur og delikate klang er Concertino mindre dissonerende end mine øvrige værker. Hver af de tre kontrasterende satser indeholder en solokadence. Første sats er i en simpel A-B-A form, med en lyrisk midterdel i taktarten 7/8. Efter kadencen gentages indledningens tema, som bringer satsen til en energisk afslutning. Den langsomme melankolske anden sats er primært skrevet i den gregorianske kirketoneart frygisk. Tredje sats, hurtig og virtuos, er bygget på en skala af to grundakkorder med identisk struktur: halvt trin, lille terts, halvt trin. Denne usædvanlige skala: h-c-d#-e-f#-g-a#-h deler med den frygiske toneart fra den forudgående sats det melankolske halvtonetrin mellem skalaernes første og andet trin. Værket slutter dog i en jublende og fejrende tone. Robert Schumann skrev sin klaverkvintet i Es-dur, opus 44, med sin kone, Clara Schumann i tankerne. Clara havde placeret sig som en af sin tids førende koncertpianister, og kvintetten var stort tænkt. Kammermusikken havde på denne tid udviklet sig fra at være en intim kunstart til at være musik for de store koncertrum, og kvintetten er i sin bredde næsten symfonisk. Formen er den klassiske med hurtig, langsom, scherzo, hurtig, og hver er satserne er så karakteristisk, med uforglemmelige temaer, at kvintetten naturligt nok regnes for en af 1800tallets bedste stykker kammermusik. Det blev også Clara, der uropførte kvintetten, og i årene derefter tilhørte værket hendes mest spillede repertoire. Værket er højklassisk efter Mendelssohn-traditionen, hvilket fik Clara Schumanns største konkurrent på klaverfronten, Franz Liszt til, efter en opførelse i det Schumannske hjem, at kritisere kvintetten for at være for Leipzigagtig. Nancy van de Vate er født i USA, men har i mange år boet i Wien hvor hun er blevet verdensberømt for sin Musik für grosses Orchester og i dag underviser på Institut für Europäische Studien. Nancy van de Vate har komponeret flere operaer. Hendes seneste opera er den prisbelønnede Where the cross is made basseret på Eugene O Neills stykke. Nancy van de Vate har komponeret 26 orkesterværker heriblandt Tschernobyl til 20års dagen for atomulykken. Hendes værkliste indeholder talrige solo- og kammermusikværker komponeret for en stor variation af instrumenter og ensembler, hendes strygekvartet nr. 2 blev uropført 2006, ved 250 års fejringen for Mozarts fødsel. Nancy van de Vates liv er beskrevet i biografien fra 2004: Journeys through the life and music of Nancy van de Vate af Laurdella Foulkes-Levy. Alle Nancy van de Vates værker findes i musiksamlingen på det østrigske nationalbibliotek, som anses for et af verdens fineste. Nancy van de Vate har ved flere lejligheder været taler ved internationale musikkonferencer, og hun er et efterspurgt jurymedlem ved komponistkonkurrencer. Gennem sit CD-forlag Vienna Modern Masters arbejder Nancy van de Vate for udbredelsen af ny kompositionsmusik. Clara og Robert Schumann 24 25

14 Lørdag den 23. august 2014 Kl. 11:00 Søstrene Andkjær Olsen To kunstnerportrætter I biblioteket på herregården Kl. 14:00 Historisk eftermiddag med Lisbeth Ahlgren Jensen Om Emma Hartmann og kvindelige komponister I biblioteket på herregården Kl. 16 Koncert i koncertsalen Ursula Andkjær Olsen, er født i 1970 og bosat i København Hun er cand.mag. i musikvidenskab og filosofi. Ursula Andkjær Olsen har gået på forfatterskolen Hun debuterede i 2000 med Lulus sange og taler (Lindhardt og Ringhof) og har senest udgivet Det 3. årtusindes hjerte (Gyldendal 2012). Julie Andkjær Olsen er pianist, danser og illustrator. Hun udforsker møderne mellem de forskellige kunstarter, musik, dans, teater, litteratur og billede. Med et skiftende tyngdepunkt i de enkelte genrer forsøger hun at finde og vise både kunstarternes forskellighed men også deres kollektive udspring, altså et slags fælles Ursula Andkjær Olsen har bl.a. modtaget Statens Kunstfonds treårige arbejdsstipendium (2004), Dan Turell-prisen (2006), Det Danske Akademis Otto Gelsted pris (2010), Holbergmedaljen (2011) og Montanas Litteraturpris 2012 (2013). dna på tværs af kunstarter. Denne søgen har resulteret i forskellige nye hybridformer, fx billede-digtbogen have og helvede (Gyldendal 2010), dramatiserede lieder ( Winterreise, Københavns Musikteater, 2012) og barok-flamenco (med gruppen Via Artis Consort, ). I Bodil de Neergaards Salon Peter Arnold Heise ( ): Dyvekes Sange (1879) Emma Hartmann ( ): Hr. Oluf og Ingeborg Den sjuttonårige Frédéric Chopin ( ): Nocturne i b-mol ( ) Fantasie impromptus i cis-mol (1834) Scherzo i h-mol ( ) Også Herregården Fuglsang har sin helt egen historie om kvinder og musik. Ikke blot var herregårdens sidste ejer Bodil de Neergaards mandlige aner og deres efterkommere store navne i dansk musik, men musikaliteten og den musikalske interesse var også nedarvet fra hendes farmor Emma Hartmann, som var en af de første kvinder i Danmark, der i 1848 begyndte at udgive sange. Emma Hartmann var gift med komponisten og domorganisten i Frue Kirke i København og tredje generations komponisten J.P.E Hartmann. En af de faste gæster i Emma Hartmanns hjem var H.C. Andersen, og hendes egen musiklærer var komponisten A.P. Berggreen, så det kunne ikke bliver større på den tid. Med baggrund i den omgangskreds og det miljø kan det ikke have været nogen overraskelse for hverken familien eller omverdenen, at der også var en kunstner i Emma. Men på den tid var kunstnerisk talent hos piger ikke noget, som skulle udvikles til mere, end hvad der sømmede sig for en almindelig god borgelig opdragelse. Kvindelig musikudøvelse hørte så absolut til inden for hjemmets fire vægge, hvor det musikalske barn, siden som kvinde og mor, skulle indtage sin helt klare forudbestemte plads. Hendes samtidige, Fanny Mendelssohn og Louise Farrenc og de yngre, Clara Schumann og Rebecca Clarke, var undtagelser i deres tid og måtte alle kæmpe hårdt for deres positioner. Så da Emma Zinn, som var hendes fødenavn, blev til Emma Hartmann i 1829, var det klart, at hendes største Emma Hartmann ( ) opgave var at opfostre de ti børn hun blev mor til og passe hjemmet for domorganisten, med de sociale forpligtelser, det på den tid indebar. Skal man måle det efter tidens sociale og musikalske standarder, gjorde hun det med stor succes. Emma Hartmann er mor til komponisten Emil Hartman og bedstemor til maleren Oluf Hartmann (Carl Nielsen skrev Ved en ung Kunstners Baare ved hans død) og svigermor til komponisterne Niels W. Gade og August Winding. Også i dag er det kunstneriske stamtræ fortsat med at vokse, jazz-musikeren Nikolaj Bentzon og filminstruktøren Lars von Trier har fælles tipoldemor: Emma Hartmann. Det kan med denne baggrund ikke undre, at selv et stort musikalsk talent havde meget vanskelige vilkår, og når hun så endelig havde mulighed for at udtrykke sig som kunstner, så var hun ikke sig selv, så var hun Frederick H. Palmer. Til eftermiddagens koncert har vi inviteret tre nutidige kvindelige kunstnere til at give deres musikalske bud på nogle af Emma Hartmanns sange. For at vise hvad der var den musikalske virkelighed for Emma Hartmann på hendes tid, vil hendes sange blive akkompagneret på hendes mands klaver, som til dagligt står på Fuglsang, og programmet vil ligeledes indeholde klavermusik og anden vokalmusik, som vi kan forestille os har været velkendt for familien Hartmann og spillet og sunget i netop disse rum. Peter erasmus Lange-Müller ( ): Sulamiths Sange Emma Hartmann ( ): Min Skat Natlige Tanker Kari Postma, sopran Stina Schmidt, mezzo Katrine Gislinge, klaver Lisbeth Ahlgren Jensen er seniorforsker og mag. art. i musikvidenskab. Hun har siden 1990 arbejdet på en mængde musikfaglige forskningsprojekter. Heriblandt et projekt om Hortense Panum ( ), som var en pionér indenfor dansk musikvidenskab. Lisbeth Ahlgren Jensen har specialiseret sig i Emma Hartmann, hvis romancer for en dels vedkommende står på eftermiddagens program. I et efterfølgende forskningsprojekt, der bl.a. resulterede i bogen Det kvindelige spillerum fem kvindelige komponister i Danmark i 1800-tallet, belyser Lisbeth Ahlgren Jensen den dannelsesmæssige baggrund for, at kvinder kunne begynde at skabe musik. I sit aktuelle forskningsprojekt beskriver hun Hortense Panums betydning for dansk musikforsknings udvikling og diskuterer samtidig, hvorfor Hortense Panum, på trods af at hun var højt respekteret i sin samtid, er gået i glemmebogen

15 Lørdag den 23. august 2014 Stina Schmidt, mezzo Stina Schmidt er en mezzosopran som med sin varme lyriske klang og sit store register fortolker bukseroller på en sjældent overbevisende måde. Hun debuterede som Flora på Det Kongelige Teater i Traviata og turnerede derefter i Opera ind til benet af Kasper Holten og Henrik Engelbrecht. I sommeren 2012 var hun med i Det Kongelige Teaters nyproduktion af Tryllefløjten. Stina Schmidt er uddannet på Operaakademiet med Anne Margrethe Dahl som lærer. På Opera-akademiet sang hun bla. partierne som Nerone i Poppeas Kroning, Mère Marie i Karmeliterindernes Samtaler og Mercedes i Carmen. Af andre produktioner kan nævnes Sesto i La Clemenza di Tito, Iocaste i Oedipus Rex og Octavian i Rosenkavaleren. Katrine Gislinge, klaver har gennem de sidste to årtier etableret sig som en af Skandinaviens mest markante pianister med både solo- og kammermusikkoncerter over det meste af Europa. Hun er uddannet på det kgl. danske musikkonservatorium hos Anne Øland med debutkoncert i Videre studier fandt sted hos: Seymour Lipkin i New York, Boris Berman på Yale, og Peter Feuchtwanger i London. Katrine Gislinge er en efterspurgt festivalpianist, hun har spillet på bla. festivaler som: Lockenhaus, Festival de radio France et Montpellier, Cervantino Festival Mexico, Bergen festspillene og London city festival. Katrine Gislinge har ofte spillet med musikere og dirigenter som bla.: Gustavo Dudamel, Eri Klas, Kurt Sanderling, Heinrich Schiff, Gidon Kremer, Emanuelle Pahud, Gerard Causse, Jin Wang, Augustin Dumay. Kari Postma, sopran Den prisbelønnede norske sopran Kari Postma kombinerer dramatisk sceneoptræden og kunstnerisk integritet med en enestående teknik. Hun har sunget en række store roller på nogle af Europas og Skandinaviens førende scener, deriblandt som medlem af solistensemblet på Staatsoper Hamburg. Kari har optrådt i rollerne som Mimi og Musetta i La Boheme, Norina i Don Pasquale, Contessa og Susanna i Figaros bryllup, Zerlina og Donna Elvira i Don Juan, Zdenka i Arabella, Nannetta i Falstaff, Adina i Elskovsdrikken, Ännchen i Jægerbruden, Grethe i Hans og Grethe og Pamina i Tryllefløjten. Kari Postma er desuden en meget efterspurgt koncertsangerinde og synger med alle de store symfoniorkestre i Skandinavien. Hun har studeret på Musikakademiet i Trondheim og Oslo, og færdiggjorde sin uddannelse på Operaakademiet i I sæsonen synger Kari Postma bl.a partiet som Rosalinde i Flagermusen på Opera Nordfjord og Kristiansund Operafestival, og debuterer i rollen som Leonora i Trubaduren på Opera Hedeland. Derudover synger Kari Postma I denne sæson for første gang Richard Strauss Vier Letzte Lieder med Odense Symfoniorkester. Katrine Gislinge har spillet i adskillige radio- og tv transmissioner og hun er ofte dommer ved klaverkonkurrencer. Til daglig er Katrine Gislinge lektor ved Syddansk musikkonservatorium

16 Lørdag den 23. august 2014 Kl. 20: koncert i koncertsalen: Petit fours Programmet, som forbliver en hemmelighed indtil lørdag aften, sammensættes af et væld af skøn kvindeligt inspireret musik og sang. Konferencier: Toke Lund Christiansen Mezzosopran: Andrea Pellegrini Café og konditori, man kan se det for sig: Elegante damer og herrer, store hatte, sølvknappede stokke, beleven tale. Traditioner lever! I Wien indgår stadig k.k. (Kaiserlich- Königlich) i de mest berømte konditoriers navne. Vores lørdag aften-konditori vil være både tradition og nutid, de er hinandens forudsætning. Chefkonditor Toke Lund Christiansen vil lede os igennem programmet, og som en sand kunstner vil han ikke afsløre sine hemmeligheder og sine intentioner. Men ingen café eller restaurant uden i det mindste et rids af et menukort: dans og klaver: Ursula og Julie Andkjær Olsen Diverterende, underholdende, inspirerende, rørende, romantisk, blødt, hårdt, blidt, voldsomt, spændstigt, stift, surt, sødt, inciterende, insisterende, inviterende, nyt, gammelt, friskt, måske lidt støvet, men altid vedkommende. Mange af disse ord kan sættes på menukortet, når Storstrøms Kammerensemble får hjælp af Andrea Pellegrini og Julie Andkjær Olsen til at genskabe og nyfortolke: DET FEMININE Svend Melbye, fløjte Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello 30 31

17 Søndag den 24. august 2014 Kl. 11:00 Med kvindeøjne. Kvindelige kunstnere fra 1850 til i dag v/ Anne Lie Stokbro På Fuglsang Kunstmuseum Kl. 15:00 Afslutningskoncert i koncertsalen Femme Finale Georges Bizet ( ) Fra l Arlésienne (Pigen fra Arles) arr. Daniel Fjellström (fløjte, klarinet, fagot, harpe, klaver, violin, bratsch, cello) I. Overture II. Intermezzo III. Farandole Svend Melbye, fløjte NN, obo Søren-Filip Hansen, klarinet Gunnar Eckhoff, fagot Germaine Tailleferre ( ) Sonate for Harpe (1957) I. Allegretto II. Lente III. Perpetuum Mobile Claude Arrieu ( ) Kvintet i C-dur (1955) (fløjte, obo, klarinet, fagot, horn) I. Allegro II. Andante III. Allegro Scherzando IV. Adagio V. Allegro vivace pause Amy Beach ( ) Klaverkvintet, fis-mol, Op. 67 (2 violiner, klaver, bratsch, cello) I. Adagio Allegro Moderato II. Adagio espressivo III. Allegro agitato Lasse Mauritzen, horn Mette Franck, harpe Jakob Westh, klaver Stéphane Tran Ngoc, violin Benedikte Thyssen, violin Piotr Zelazny, bratsch Peter Hudler, cello Ingen vil vel hævde at kunne se på et kunstværk, om det er skabt af en kvinde. Der findes ingen særlig feminin æstetik, ingen særlig feminin udtryksform, og ser man bort fra den feministiske kunst i 1970 erne, har kvinder været optaget af de samme motiver som deres mandlige kolleger. Anne Lie Stokbro, f. 1962, er mag.art. i kunsthistorie med speciale i maleren og keramikeren Christine Swane ( ). Ved siden af ansættelser på Nordjyllands Kunstmuseum/Kunsten, Aalborg og i Kunstbygningen i Vrå har hun arbejdet med kvindelige kunstnere i mange forskellige sammenhænge. Nævnes kan et forskningsprojekt med tilhørende bog og udstilling om maleren Vilhelm Kyhns kunstskole for kvinder ca , udstillingen Et rum med udsigt. Fejring af kvindelige kunstnere i Danmark gennem 200 år, Rønnebæksholm, Georges Bizet nåede i sit korte liv at komponere adskillige andre værker end operaen Carmen, som har indskrevet sig i musikhistorien. I 1872 havde han skrevet en række frapperende satser som ledsagemusik til Alphonse Daudets skuespil Pigen fra Arles. Medens skuespillet i dag er glemt, så har Bizets veloplagte orkestermusik holdt sig frisk og hører til de mest spillede værker i det symfoniske repertoire. Musikken blev samlet i to orkestersuiter, og her til koncerten hører vi et sammendrag fra begge suiter og i en kammermusikalsk instrumentation skabt til Storstrøms Kammerensemble. I Paris, omkring 1920, fandt seks jævnaldrende komponister sammen i en gruppe, og da de tre af dem siden blev verdensberømte (Milhaud, Poulenc og Honegger), så trak deres berømmelse gruppen Les Six øvrige tre medlemmer op i de højere luftlag. Gruppen etablerede sig på Montparnasse og var omgivet af så forskelligartede kulturpersonligheder som Jean Cocteau, Diaghilev, Picasso, René Clair og Maurice Chevalier. Germaine Tailleferre, gruppens eneste kvindelige medlem, I samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum: Med kvindeøjne. Kvindelige kunstnere fra 1850 til i dag Alligevel har man siden midten af 1800-tallet efterlyst det feminine i kvindernes kunst, man har efterlyst udtryk for kvindernes erfaringsverden, som det hed i en anmeldelse fra Og selvfølgelig er der forskel på mænds og kvinders kunst al den stund, at deres muligheder for at udfolde sig som kunstnere har været og stadig er forskellige. Med afsæt i en række kvindelige kunstnere fra 1850 erne til i dag gives eksempler på, hvordan kvinderne ser på verden, hvad de er optaget af, og hvordan de skildrer det. Blandt kunstnerne kan nævnes Elisabeth Jerichau Baumann, Anna Ancher, Rita Kernn-Larsen, Kirsten Justesen, Kathrine Ærtebjerg, Nina Saunders og Maria Rubinke. Næstved, forskning i kritikken af kvindelige kunstneres udstillinger og videodokumentation af en række aktuelle, kvindelige kunstnere i samarbejde med billedkunstneren Kirsten Dufour. Anne Lie Stokbro er tillige en meget efterspurgt foredragsholder, ligesom hun som kurator har bidrag med udstillinger, artikler og kataloger i et utal af sammenhænge. Afslutningskoncerten søndag eftermiddag byder på: er mest kendt for sit orkesterstykke Bryllup på Eifeltårnet (1921), men Tailleferre komponerede flittigt helt frem til sin død i 1983, og også de sene værker har en ungdommelig gnist. Som Darius Milhaud engang formulerede det: Germaine synes altid at være 20 år gammel! Hun komponerede i små som i store formater, symfoniske værker, operaer, kammermusik og en lang række solokoncerter. Helt tilbage fra konservatorieårene udviste Tailleferre en særlig kærlighed til harpen, og så tidligt som i 1928 komponerede hun en Concertino for harpe og orkester. Harpesonaten skrev hun i 1953, en periode, der ellers var domineret af hendes musik til fransk producerede film. Som adskillige andre kvindelige komponister valgte Marie-Louise Simon et kunstnernavn. I dag er hun kendt som Claude Arrieu, et navn der ligeså vel kunne dække over en mands identitet! Claude Arrieu levede et langt kunst

18 Søndag den 24. august 2014 nerliv, og hendes værker har stadig en plads i koncertlivet. Arrieus værkliste indeholder bl.a. violin-, fløjte- og klaverkoncerter såvel som en lang række musikdramatiske værker samt filmmusik. Hun lod sig inspirere af Debussy, Ravel og Stravinsky, men fandt snart sin egen karakteristiske stil, der nok var personlig, men ikke egentlig nyskabende. Hendes Blæserkvintet i C (1955) er delikat og humoristisk med en melankolsk undertone, som vi også kender det fra Francis Poulenc. I førstesatsens dansende sekstendedele ser vi Jean Francaix sidde ved samme cafébord. Andensatsen er som en let slentren under Pariser-boulevardens platantræer. 3. sats, en vals, er ligeså godmodig, elskværdig som vi kender det fra Carl Nielsens blæserkvintet. Herpå følger en drømmende arie for en soloobo akkompagneret af en fagot, og den ender i spinkel A-Dur. En fjerlet Finale, i tredelt takt, bliver pludselig intens og insisterende, hornet går til vejrs, og man samler sig til en sidste svingom med et afvæbnende punktum i C-Dur. Amy Beach voksede op i en velhavende New England familie. Man blev tidligt opmærksom på hendes store musikalske talent, og allerede som femårig begyndte hun at komponere små valse. Hun blev uddannet i Boston hos fremragende lærere og var i en alder af 16 moden til at optræde som solist i klaverkoncerter af Chopin og Moscheles. Imidlertid giftede hun sig som 19årig med en 24 år ældre mand, der modsatte sig at hun optrådte offentligt som koncertpianist. Til gengæld begyndte hun at producere en lang række betydelige værker som f.eks. Messe i Es-Dur (1892) og symfonien, den Gæliske (1896). Efter sin mands død flyttede Amy Beach til New York og regnedes igennem mange år for en af USA s ledende komponister, ligesom hendes mange kompositioner i disse år påkalder sig stadig større opmærksomhed. Amy Beach s stil er følsom og romantisk med mindelser af Brahms, Schumann og Rachmaninov. Pianokvintetten, opus 67 i Fis-mol er et ekstremt velskrevet, meget personligt og skæbnetungt værk, hvilket ikke mindst opleves i den lange smukke Adagio. Farvel og tak for i år På gensyn til næste år Sommermusik på Fuglsang 2015 Omkring Carl Nielsen 150 år og musikken på fuglsang Onsdag den 19. søndag den 23. august 34 35

19 Onsdag 20/8 Torsdag 21/8 Fredag 22/8 Lørdag 23/8 Søndag 24/8 dagsaktivitet eftermiddagskoncert På tur til Corselitze Kvindelige komponister Toke Lund Christiansen interviewer Suzanne Giraud og Augusta Read I stormens øje Clarke: Dumka Ustvolskaya: Trio Saariaho: Fra The Tempest Songbook Read: Fagotkoncert Kvinder i musik og To kunstportrætter billedkunst gennem 450 v/søstrene Andkjær år, v/christine Marstrand Historisk eftermiddag Om hippiekvinder v/lisbeth v/peter Øvig Knudsen Ahlgren Jensen Til kaffe hos Fanny og Felix Felix: Konzertstück Nr.2 Variations concertantes Fanny: Klavertrio I Bodil de Neergaards Salon Romancer Gæster: Stina Schmidt Kari Postma Katrine Gislinge Foredrag på Fuglsang Kunstmuseum Om kvindelige kunstmalere v/ Anne Lie Stokbro Femme Finale Bizet: l Arlésienne Tailleferre: Sonate for harpe Arrieu: Kvintet i C-Dur Beach: Klaverkvintet Gæst: Andrea Pellegrini aftenkoncert 19:30 OBS!! Åbningskoncert Hartmann: Serenade Nielsen: Serenata Invano Farrenc: Nonetto i Es-dur Femme Fatale Mozart: Adagio og Rondo Gubaidulina: Garten von Freuden und Traurigkeiten Tailleferre: Sonate champêtre Mahler: Lieder Giraud: Le Dauphin Spejlinger Clara: Klavertrio Van de Vate: Harpekoncert Robert: Klaverkvintet Petit-Fours Salon-aften med et væld af musik og sang Gæster: Andrea Pellegrini Ursula Andkjær Olsen Julie Andkjær Olsen Gæst: Andrea Pellegrini Bemærkninger Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Kogekonen Joan Thorlin kl Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Den Fuldkomne Fisker kl Dagskort inkluderer middag på Fuglsang v/ Susanne Bruun Kl Åbningskoncert: 100 kr. Enkeltkoncerter i øvrigt: 90 kr. Dagskort: 425 kr. Dagskort inkluderer middag (eksklusiv drikkevarer), men ikke frokost. Ved køb af dagskort kan der bestilles smørrebrød til servering på herregården. Dagskort reserveres senest 3 dage inden koncertdagen. Foredrag søndag på Fuglsang Kunstmuseum er gratis. Adgang til udstillingen koster almindelig entré. Billetbestilling og information: Storstrøms Kammerensemble info@chamberplayers.dk tlf. (+45) Fuglsang Herregård Nystedvej Toreby L