Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

Transkript

1 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret 2010

2 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester er der mange forskellige instrumenter nogle instrumenter er der mange af, og nogle instrumenter er der kun ét af. Man kan dele orkestrets instrumenter op i forskellige grupper: strygere, træblæsere, messingblæsere og slagtøj. De forskellige grupper indeholder hver især flere forskellige instrumenter. Nogle af orkestrets instrumenter, som violinerne, spiller med ved alle koncerterne. Andre instrumenter, såsom harpen eller klaveret, spiller kun med ved nogle af koncerterne. Det kommer helt an på, hvilken musik orkestret skal spille. På de næste sider kan du se tegninger af de forskellige instrumenter prøv selv at placere dem i de forskellige instrumentgrupper. Er der nogle af instrumenterne, der ikke passer i grupperne? Hvilket af instrumenterne tror du, der er flest af i orkestret?

3 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 3

4 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 4 Dirigenten Når symfoniorkestret spiller, bruger de en dirigent. Dirigenten bestemmer, hvornår orkestret starter. Han eller hun bestemmer også, hvordan musikken skal lyde. Når musikerne spiller, kigger de op på dirigenten han viser, om musikken skal være svag eller kraftig, og om tempoet skal være hurtigt eller langsomt. Det er, som om dirigenten og musikerne taler et helt særligt sprog, når de laver musik sammen. Dirigenten svinger med armene, når han vil have musikerne til at spille på en bestemt måde. Men han bruger også resten af kroppen og ansigtet og øjnene. Med ansigtet og øjnene kan man udtrykke forskellige stemninger. Hvis musikken skal være glad og let, så skal man smile og se glad ud; og hvis musikken er trist eller vred og voldsom, kan man på samme måde vise det med sit ansigt og sit kropssprog. Dirigentøvelse Måske har du før set, hvordan en dirigent bevæger sine arme, når han dirigerer kan du dirigere? Prøv evt. at dirigere hinanden i klassen find en sang, I alle sammen kender rigtig godt. I kan synge sangen på la-la-la, så teksten ikke betyder noget. Den, der er dirigenten, skal stå sådan, at hele klassen kan se ham eller hende. Nu er det dirigenten, der bestemmer, hvornår sangen begynder. Dirigenten må ikke sige noget kun vise det. Det er også dirigenten, der bestemmer, hvordan stemningen i sangen er. Prøv at skifte stemningen undervejs i sangen. Reagerer klassen på dirigenten? På billedet kan du se dirigenten Thomas Dausgaard. Thomas Dausgaard er DR SymfoniOrkestrets chefdirigent. Nogle gange får orkestret også besøg af andre dirigenter. Thomas Dausgaard

5 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 5 Tjajkovskij og Pathétique Ved koncerten med DR SymfoniOrkestret skal orkestret spille et musikværk. Dette musikværk er skrevet af den russiske komponist Peter Tjajkovskij ( ). Musikværket er en symfoni. Ved du, hvad en symfoni er? En symfoni er et musikværk, der er skrevet til et symfoniorkester. En symfoni består som regel af flere forskellige musikstykker. Man kalder dem for satser, og de forskellige satser lyder tit forskelligt f.eks. med forskelligt tempo eller stemning. Tit er de også i forskellige tonearter. Tjajkovskij levede for omkring 150 år siden. Han skrev meget forskellig musik, blandt andet operaer, balletmusik og symfonier. Den symfoni, som du skal høre ved koncerten, var den sjette symfoni, som Tjajkovskij skrev. Derfor kalder man den for Tjajkovskijs 6. symfoni. Tjajkovskij var selv meget følsom. Og hans musik handler tit om følelser. Om at være vred, ked af det eller om at blive trøstet. Alle hans symfonier, på nær én, er skrevet i mol. Hans sjette symfoni er også skrevet i mol, H-mol. Ved du, hvad mol er? Hvilken stemning kommer man tit i, når man hører musik, der er skrevet i mol? Kan du spille en mol-akkord på klaveret? Peter Tjajkovskij Da Tjajkovskij viste den nye 6. symfoni til sin bror, navngav broderen straks værket Pathétique. Ordet pathétique er et fransk ord, som betyder gribende eller rørende. Lige siden den dag er symfonien blevet kaldt for Pathétique. Måske syntes Tjajkovskij, at navnet passede rigtig godt til de tanker og følelser, som han selv havde haft, da han skrev musikken.

6 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 6 Ligesom alle andre forelskede Tjajkovskij sig flere gange igennem sit liv. Hver gang forelskede han sig i mænd og aldrig i kvinder. På Tjajkovskijs tid var det absolut ikke accepteret, at mænd kunne forelske sig i andre mænd. Det var imod både Bibelens og samfundets regler. Samtidig var det ikke normalt at vise sine følelser. Især ikke hvis de var anderledes end andres følelser. Derfor måtte Tjajkovskij gemme alle sine følelser indeni. Det var ikke spor rart, og til sidst var Tjajkovskij både sur og ked af det indeni. For Tjajkovskij blev musikken et sted, hvor han kunne slippe sine følelser fri. Her kunne alle de indelukkede følelser strømme frit frem. Tjajkovskijs 6. symfoni blev den sidste symfoni, som han skrev. Kun 9 dage efter, at han selv dirigerede musikstykket for første gang ved en koncert, døde han. Lyt til musikken, 1. sats Du skal nu lytte til det første musikstykke, eller den første sats, i Tjajkovskijs 6. symfoni. Når du har lyttet til musikstykket, skal du prøve at beskrive stemningen med ord. Er musikken glad, trist, varm, kold, lys, mørk, blid, vred eller noget helt andet? Skifter stemningen i løbet af musikstykket? Skriv de stemninger eller følelser, du oplever igennem musikstykket, på linjen på næste side. Du kan bruge nogle af de ord, som står nedenunder, men du må også meget gerne finde på nogle selv.

7 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 7 dyster vred nervøs sorgfuld glad ked af det hidsig spændt sur håbefuld trist munter kærlig kold heroisk listende forsigtig voldsom voksende dansende varm ensom lille forelsket Lyt til musikken Nu skal I lytte til symfoniens 2. sats. Denne sats er meget anderledes end den første sats, som I lige har lyttet til. Mens I lytter til musikken, skal I hver tegne en tegning i boksen på næste side. Du må selv bestemme, om den skal forestille noget bestemt, eller om den skal være abstrakt. Du må meget gerne bruge flere farver og forskellige blyanter. Snak derefter i klassen om, hvorfor I har tegnet, som I har. Hvordan er farverne? Er stregerne bløde eller skarpe, lange eller korte? Fik musikstykket dig til at tænke på noget bestemt? Måske en bestemt person, en historie, et bestemt sted eller noget helt fjerde?

8 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 8

9 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 9 Musikeren Når du skal med klassen på besøg i Radiohuset, skal I møde en musiker, der spiller i DR SymfoniOrkestret. Arbejdet som musiker i et symfoniorkester er ikke et helt almindeligt job. Som musiker i DR SymfoniOrkestret bruger man mange timer på at øve og spille på sit instrument. Når man starter med at øve et nyt musikstykke, øver man sig først alene. Man øver sig, så tonerne og rytmen i musikken bliver rigtig. Senere skal man til prøver med hele orkestret. Nu er det vigtigt, at man ikke kun lytter efter sit eget instrument. Man skal også lytte efter, hvordan de andre musikere spiller. Og man skal lytte efter og se, hvordan dirigenten viser, at musikken skal lyde. Nu er orkestret næsten færdig med at øve sig, og alle detaljer er kommet på plads. Som det allersidste inden koncerten spiller orkestret musikstykket sammen en sidste gang dette kaldes for generalprøven. Og så skal musikstykket opføres til koncerten. Når du med klassen skal møde en musiker fra orkestret, vil I høre lidt om, hvordan det er at være musiker i DR SymfoniOrkestret. Du og dine klassekammerater kan også selv stille spørgsmål til musikeren. Forbered 3 spørgsmål, som du vil stille musikeren du kan skrive dem på linjerne herunder:

10 Proces 1 med DR SymfoniOrkestret s. 10 Anmeldelse Når du har været med klassen i Koncerthuset og høre DR SymfoniOrkestret, kan du skrive en anmeldelse af din oplevelse. Når man skriver en anmeldelse, skal man tænke grundigt over alle de forskellige dele af oplevelsen. Det er også vigtigt, at man tænker over, hvorfor man synes, som man synes, og at man skriver en god begrundelse både om det, man synes var godt, og om det, man synes var dårligt. Nogle gange kan det være meget svært at forklare, hvorfor man synes, som man synes men prøv alligevel at sætte ord på, hvordan du oplevede koncerten. Når du skal i gang med at skrive en anmeldelse, kan du f.eks. stille dig selv spørgsmål som: Hvordan lød musikken? Hvordan så orkestret ud? Synes du, det var spændende, eller kedede du dig indimellem? Hvordan var stemningen? Synes I mon det samme? Spillede orkestret godt? Var der nogle af musikerne, der var særligt gode? Er der nogle, der mener noget helt andet end de andre? 2010 Skoletjenesten Foto forside og s. 2 og 3: Agnete Schlichtkrull Foto s. 4: Marco Borggreve Redaktion og tekst: Ulla Hahn Ranmar/Musikken i Skoletjenesten