Februar 2015 Årgang 44 nr. 1 ISSN

Transkript

1 Februar 2015 Årgang 44 nr. 1 ISSN Engang var der hundredvis af rebslagere i Danmark. Nu er der kun en enkelt fastansat af slagsen, Carsten Hvid på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Men han kan fortælle om en gryende interesse for reb af de gamle naturmaterialer som hamp og manila. Det er første artikel i en serie, hvor TS sætter fokus på de maritime håndværk. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch

2 REDAKTIONEN: Redaktør: Andrea Gotved, Silkeborggade 10A, st. th, 2100 København Ø Redaktion: Nis Olsen, Slotsvej 12, Holbæk Jens Riise Kristensen, H/F Sundbyvester 2300 København S jens.riise.k@gmail.com Grafiker: Claus Lidbjerg, Søndertoften 178, 2630 Taastrup ts.grafiker@gmail.com Annoncer: Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand: Lauge Damstrup Brøndum, Slotsvej 12, Holbæk (sygemeldt) teamdamstrup@gmail.com Næstformand: Merete Ettrup, Slotsvej 12, 1, 4300 Holbæk (konstitueret formand) ettrup.merete@gmail.com Kasserer: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Bestyrelsesmedlem: Ole Vistrup, Stjernegade 20 E, 1., 3000 Helsingør ole.vistrup@sejlskib.dk Bestyrelsesmedlem: Karsten Heide, Dalbyvej 35, Nr. Dalby, 4140 Borup karstenheide1@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Annette Dres Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 København S annettedres@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Sara Deleuran, Virksundsvej 62, 8831 Løgstrup saradeleuran@gmail.com 1.Suppleant: Anne Svendsen Slotsgade 12, 4880 Nysted (p.t. i bestyrelsen) anneinysted@mail.dk 2.Suppleant Mads Knudsen, Havnepladsen 14, 0023, 4720 Præstø gaffelsejl@gmail.com Revisor: Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov kirsten@hjort.eu Revisor. supp.: Jan Christensen, Ny Hagestedvej 51, 4532 Gislinge emma-anne-jan@jubii.dk TS-LOKALFOLK: Nordjylland: Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland: Geert BilanderNedergade 30 A 8400 Ebeltoft geert@.bilander.dk Limfjorden: Karl O. Tousgaard, Stenøre 16, Stenøre, 7884 Fur / tousgaard.fur@fibermail.dk Østjylland: Peer Bonnemann, Sæterstien 17, 8200 Aarhus N bonnemann@hotmail.com Sønderjylland: Maria Heebøll, Årøsund Havn 24, Årøsund, 6100 Haderslev heeboell@ .dk Ribe og Vadehavet: Preben Glud Skibbroen 29, Ribe pbglud@.mail.dk Østfyn: Vacant Vestfyn: Jens Glindvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart jgsnug@profibermail.dk Sydfyn: Poul Erik Simonsen, Katterød Mark 7, 5600 Faaborg pouleriksimonsen@hotmail.com Nordsjælland: Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland: Flemming Olsen, Hallenslevvej 31, 4281 Gørlev / kirstflem@gmail.com Sydsjælland: Vacant Isefjord: Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / sanderhoffhenning@gmail.com Køge Bugt: Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / veritas5pak@live.dk Kbh. Nyhavn: Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ericerichsen1@gmail.com Lolland: Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galleybenny@gmail.com Falster: Henrik Andersen, Kongsnæstoften 7, 4850 Stubbekøbing gretheoghenrik@gmail.com Bornholm: Poul Forum Sørensen, Grønnegade 3, 3700 Rønne pfs@traebaade.dk TS - Repræsentanter i Skibsbevaringsfonden: Egon Hansen, Engbjerget 4, 4300 Holbæk kasserer@ts-skib.dk Sven Irgens-Møller, Kirkegade 2, Jebjerg, 7870 Roslev sim@skivephs.dk REPRÆSENTANT I EMH: Nis-Edwin List-Petersen Møllevænget 19, Hostrupskov, 6200 Aabenraa nis-edwin@list-petersen.dk FORSIKRING: Søassurancen Danmark, Ærø KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Ravnebjerget 9, Søvind, 8700 Horsens / rasmussen@skibsbevaringsfonden.dk Alt i tovværk: Werner F. Nielsen, Havnegade 29, st Nakskov

3 TS-sekretariatet v/lis Jensen Stendyssen Kirke Hyllinge Telefon: Adresseændring meldes til kassereren TS-hjemmeside: www. ts-skib.dk Webredaktør: Merete Ettrup Kontaktinformationer ved henvendelser til TS om dette og hint finder du på Kontakt og under Alle kan blive medlem af TS og støtte op om arbejdet med at bevare de gamle fartøjer. Aktivt medlemskab koster kr. 350 om året, - for unge under 25 år kun kr Passivt medlemskab koster kr. 200 årligt Udfyld indmeldelsesformularen på hjemmesiden hvor du også kan holde dig orienteret om de mange medlemstilbud m.m. Som aktivt medlem kan du søge om at få dit ældre brugsfartøj optaget på TS-fartøjslisten. Så kan du få glæde af frihavnsordningen, uddannelsestilbud og erfaringsudveksling. Kontingentet for fartøjer betales efter BRT, - se fartøjskontingentets størrelse på For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning på fartøjet af årsmærkat og jomfrustander. Deadline 2015 blad den 15/3 blad den 14/6 Indlæg og historier bedes sendt til ts.redaktion@gmail.com Lauge stopper til pinse Formanden har ordet: Problemer med helbredet tvinger mig til at træde tilbage et år inde i valgperioden. TS skal finde ny formand i Lemvig. Af Lauge Damstrup Jorden hænger under solen, og universet er mega stort, har jeg forstået. Drømmene er intakte, og månen har den farve, som måner nu har. Mit liv, der langsomt blev ændret, tanker og vaner blev udvisket, og lige pludselig var livet ikke til at forstå. Hospitalsdøre åbnes og lukkes. Jeg klamrede mig til det kendte, som nu er ukendt. TS og bestyrelsen er bekymret for min indsats, dog samarbejder de stadig, selv om jeg er så syg, at jeg ikke kan varetage selv de mindste formandsopgaver. Jeg må konstatere, at jeg er kommet ud af kurs og har glemt alt om sejlads og gamle skibe. Mit liv bliver til ren overlevelse i kærlighed og respekt til mine børn. De gamle skibe og sagen er der ikke kræfter til. Der er så mange opgaver,der bør arbejdes med. TS forhold til Skibsbevaringsfonden kom skidt fra start med mig som formand, men nu er chancen der for den nye person i den gule førertrøje til at gyde olie på de oprørte vande. Men husk! Bare inden for de sidste par måneder er to prægtige skibe forsvundet fra danske farvande. Galeasen HAABET er solgt til England, og skonnerten SAGA er solgt til Middelhavet. Det er selvfølgelig også en billig og bekvem metode til at bevare den sejlende kultur arv på. Lad os sælge Kronborg til udlandet - og Rundetårn med. Jeg har mødt døden flere gange i de to sidste år, og livet har foræret mig endnu en solnedgang i vest og efterladt mig som en anden person end den, jeg var før. TS er ikke tjent med en formand som ikke kan fokusere på målet, og jeg er ikke tjent med den dårlige samvittighed, som følger med, når der ikke er kræfter til at passe sine job. TS har mistet omkring 220 skibe, som har været medlem igennem årene, og tiden er kommet til at gribe i egen barm og granske, hvorfor skibene melder sig ud. Nogle er solgt, andre forlist, men de fleste er meldt ud. Det har måske noget at gøre med den proces, som det er at gå fra græsrod til at være noget i Danmark. Det forpligter at være en af de vigtige aktører inden for vores niche. Her tænker jeg på turisme, håndværk og arbejdspladser. Sidst har den tremastede skonnert FULTON meldt sig ud, og netop FULTON var jo med til at stifte TS tilbage i Jeg vidste ikke, at jeg havde så mange og sande venner, som bare har hjulpet, ikke alene med moralsk opbakning, men også med arbejde, men det er jo ikke holdbart på sigt. Bestyrelsen har alle arbejdet ekstra, mens jeg lå 3

4 med næsen i sky. Jeg var så langt væk i febertåger, at jeg dårligt nok ved, hvem som riggede HAVGASSEN af for vinteren, eller hvem der hentede brænde, så jeg ikke frøs. Jeg er dybt taknemmelig. At få gang i TS sekretariatet er virkeligt dejligt. Nu håber jeg, at det nye hold kan holde fokus på visionerne og ikke blive bange for de stagvendinger, der må komme, når man krydser i frisk vind. Samarbejdet med andre organisationer og foreninger er også så vigtigt for de gamle skibe, og det er en stor glæde, at TS bestyrelsen har været så modig og fremsynet, at det nu er begyndt at give konkrete aftaler. Jeg er nu ved at komme mig, begynder at have lidt energi, og mit smil går helt op til ørerne ved tanken om, hvad der venter i livet. TS har jeg valgt fra i fremtiden, da mit skrog lige skal have en grundig kalfatring, før jeg kan klare en gang kuling igen. TS er ikke længere bare en forening for gamle skibe, vi har udviklet os til en moderne medspiller i det danske samfund, selvfølgelig med skibene i centrum, men det er vigtigt, at opskuddet nu bliver brugt til at tydelig gøre TS visioner, og at modet til at holde topsejlet sat i bygerne ikke svigter bestyrelsen. Modet kan opretholdes ved samarbejde og troen på fremtiden. Jeg glæder mig til at få kræfter igen, så topsejlet kommer flyvende op, og jeg igen skal nyde mine venner, børn og se solen komme op over kimmingen i øst. Børn, venner og livet er livet. God medbør og lykke til den nye formand. Afgående formand Lauge Damstrup sammen med sønnen Laurits, ombord på HAVGASSEN. Foto: Veronica Zaydel. TS-redaktøren siger farvel Af Andrea Gotved Efter seks år som redaktør og sammenlagt omkring otte år i redaktionen har jeg besluttet at sige tak for denne gang. Det har været en stor fornøjelse at være med til at lave bladet, både i samarbejde med forskellige redaktører, men sandelig også udfordringen ved selv at stå ved roret. Nu er det tid til, at der kommer nye kræfter til, og jeg håber inderligt, at næste rorgænger vil være lige så glad for pladsen, som jeg har været. Jeg overlader trygt styringen af bladet til Nis Olsen, som siden blad har været en del af redaktionen tillykke med posten Nis! Tak til alle, der har været med ingen nævnt, ingen glemt jeg har oplevet stor opbakning og støtte, det sætter jeg umådelig meget pris på. Vi ses på vandet! Redaktionen søger flere lokale medarbejdere Af Nis Olsen At TS-bladet får ny redaktør fra næste nummer betyder ikke, at det lige pludseligt bliver et helt nyt produkt, I som medlemmer får tilsendt. Vi tre nuværende medlemmer af redaktionen vil fortsætte bladet i den traditionelle linje, men vi vil selvfølgelig også udvikle bladet på den sædvanlige diskrete måde. Vi vil gerne være mere opsøgende, når det gælder træskibsmiljøerne, de gamle både og personerne omkring dem. Derfor har vi brug for flere folk i redaktionen, som har lyst til at fortælle foreningens snart medlemmer om de mange spændende tiltag, der vokser frem rundt i Danmark. Dertil mangler vi især skrivere og fotografer vest for Storebælt, som kan skabe forbindelse til de mange aktive lokale miljøer i Jylland og på Fyn. Så kom glad, vi kan love både spalteplads, kørepenge og et hyggeligt redaktionsmiljø, baseret på frivillige kræfter. Og så en kort præsentation af mig selv: 62 år, fiskersøn fra Tuse Næs i Isefjorden, journalist i 40 år, nu på efterløn, sejler to TSbåde, fiskerjollen Valdemar på 14 fod og åledrivkvasen Concordia på 28 fod. Bor sammen med TS-næstformand Merete Ettrup i Holbæk. 4

5 Ny struktur for lokalfolkene Danmark deles op i seks områder, hvor medlemmerne vælger deres lokale repræsentanter. Af Merete Ettrup Træskibs Sammenslutningen er en landsforening, der gerne skulle nå helt ud til alle Danmarks over kilometer vandkant. I hvert fald de kyster og havne, der stadig kan byde på repræsentanter for Danmarks sejlende kulturarv. Det forudsætter en stærk lokalstruktur, hvor summen af ildhu og engagement omkring skibe og maritime miljøer bindes sammen med arbejdet i foreningen. Systemet med lokalfolk og lokalområder har rødder i TS, der er næsten lige så gamle som foreningen, og skaber gode forbindelser på tværs af landet. Det er et godt system at bygge på. Men systemet har også sine svagheder, der ofte har været til debat ved både kolofon- og medlemsmøder. Derfor er bestyrelsen nu klar med en opgradering af lokalstrukturen, og vi håber, alle vil tage godt imod den. Landet opdeles i 6 TS områder Danmarkskortet er delt ind i 6 TS kredse eller områder, om man vil. Grænserne skal ikke forstås som skarpe opdelinger, men antyder, hvem der hænger sammen med hvem. Hvert områder afholder i oktober et aftensmedlemsmøde, og du bestemmer selv, hvilket område du mest hører til. Det kan være, du bor i et område, men at dit skib ligger i et andet. Så deltager du der, hvor du opfatter dig som hjemmehørende. Du kan selvfølgelig også deltage i flere medlemsmøder, hvis du ikke kan bestemme dig, eller bare vil være med flere steder. Medlemsmøderne er for både aktive og passive TS medlemmer. På medlemsmødet i de 6 TS områder udpeges mellem 2 og 4 repræsentanter fra hvert område til kolofonen. Det bliver fremtidens TS lokalfolk, der fortsat mødes i januar med bestyrelsen. I begyndelsen udpeger vi alle lokalfolk hvert år, og der er selvfølgelig mulighed for at genudpege de kendte lokalfolk fra området. Men vi håber jo også på at få nye kræfter ind, der kan dække nogle af de mere TS-anonyme områder. Medlemsmø- derne arrangeres af landsbestyrelsen i samarbejde med lokalfolkene. Programmet vil have flere punkter: Fokus på aktiviteter i området, hvad der sker i TS, samt byde på et maritimt foredrag. TS bestyrelsen vil selvfølgelig være repræsenteret ved alle medlemsmøderne. Lokalfolkene i de 6 nye TS områder får ansvaret for at koordinere og gerne igangsætte relevante arrangementer for TS medlemmer og skibe, samt styrke båndet mellem området og landsbestyrelsen. Det bliver også repræsentanternes opgave at holde kontakt med de lokale TS-kontakter til frihavnene og hjælper til med at finde afløsere/nye TS kontakter til havnene i overensstemmelse med forholdet i den enkelte frihavn. Sammen med bestyrelsens nedsatte frihavnsudvalg bistår lokalfolkene også ved kontakt til myndigheder angående frihavnsordningen og ved udpegning af nye frihavne. Vi går straks i gang Bestyrelsen ønsker med den nye struktur at styrke netværket på tværs af medlemmer og lokale maritime foreninger. Selv om vi naturligvis håber, det giver anledning til store forandringer, er de nye tiltag ikke mere revolutionerende, end at de holdes indenfor de nuværende TS love. Vi kan altså lige så godt gå i gang med det samme. Den nye lokalstruktur blev præsenteret for lokalfolkene ved kolofonmødet i januar i år, hvor den blev taget rigtig godt imod. Lokalfolkene har allerede sat rammerne for medlemsmødernes gennemførelse, og sammen med sekretariatet arbejdes der nu på at få fundet tid, sted og indhold for møderne i de 6 områder. Møderne bliver annonceret i TS-blad 2 og på ts-skib.dk, så snart datoerne er på plads. 5

6 TS Nordjylland Limfjorden og kysterne norden for denne og Mariager Fjord, samt Læsø TS Vestjylland Hele Vestkysten fra syd for Limfjorden TS Midtjylland Kysten fra lige syd for Mariager fjord til Lillebæltsbroen med tilliggende øer TS Sønderjyllands østkyster og Fyn incl. Det Sydfynske Øhav, Langeland og Als TS Sjælland Nord De Sjællandske kyster og fjorde nord for Korsør og nord for Køge. TS Sjælland Syd og Bornholm Sydsjællandske kyster fra Korsør i vest og fra Køge i øst, samt Lolland, Falster og Smålandsøerne, samt Bornholm. 6

7 Fem havne tager ekstra godt imod TS skibe på vej til Pinsestævnet Af Merete Ettrup Det er nu, sejladsplanlægningen for årets togt til Lemvig skal på plads, og som en god hjælp til denne kan vejen med fordel lægges forbi Grenå, Ebeltoft, Ålborg, Løgstør og Nykøbing Mors. De 5 havne er de første, der har meldt tilbage på en henvendelse fra TS og Lemvig kommune om at indføre en slags udvidet frihavnsordning for TS skibe på vej til pinsetræffet. Vi har bedt havnene om at tage imod TS skibe i ugerne op til og efter pinsestævnet, alene for afregning af forbrugsafgifter, samt om muligt hjælpe med at holde opsyn, hvis skibene ligger over uden besætning om bord. Løgstør siger kort og godt: Alle er velkommen. I Ålborg og Nykøbing Mors anviser de gerne ledig kajplads efter forudgående aftale med havnen, og Grenå og Ebeltoft havne bakker også med glæde op om arrangementet med friplads til de deltagende skibe. I TS er vi rigtig glade for den opbakning, havnene helt ekstraordinært giver til TS skibene og pinsestævnets værter i Lemvig. Vi håber stadig på tilbagemelding fra flere havne og vil løbende opdatere oplysningerne på ts-skib.dk under det øvrige materiale om pinsestævnet i Lemvig. Indkaldelse til generalforsamling 2015 Generalforsamlingen 2015 afholdes i Lemvig søndag den 24. maj 2014 kl Dagsorden nedenfor i henhold til vedtægterne vil blive suppleret med indkomne forslag og oplysninger om hvem, der modtager valg. Dagsorden iflg. vedtægterne: 1. Valg af dirigent 2. Beretning 3. Regnskab 4. Indkomne forslag 5. Fastsættelse af kontingent 6. Valg i henhold til 7 7. Eventuelt Forslag til generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. Sejl sammen På TS Facebookside er der allerede lagt et par oplæg op med forslag til at sejle sammen på vejen til eller fra Lemvig. En gruppe er ved at blive dannet af skibe, der sætter kursen fra Lemvig ned langs den jyske vestkyst og herefter igennem Kielerkanalen. Hvide Sande og Hjerting håber at få besøg af masser af TS skibe. Brug Facebook til at finde hinanden og gøre turen til og fra Lemvig til en fest. Faktaboks: Ebeltoft: Kontakt: Benno Blæsild, mobil: eller Grenå: Kontakt: K. P. Mehlsen, direkte: , mobil: Ålborg: Skibsanmeldelse skal ske til trafik@aalborghavn.dk eller telefon venligst referer til TS Pinsestævne En evt. kajplads vil blive anvist efter modtaget skibsanmeldelse, dog senest i forbindelse med anløb via VHF kanal 16. Løgstør: Kontakt: Tilsynsførende Hanne B. Christoffersen, mobil: , mail: hbc@vesthimmerland.dk. Nykøbing Mors: Kontakt: Havneleder Hans Peter Heltborg, direkte: , mail: hph@morsoe.dk. Af hensyn til disponering af kajpladser så vil havnen gerne anmode om, at træskibene melder deres ankomst i god tid. 7

8 Program for TS-medlemsmøde i København lørdag d. 7/3 søndag d. 8/ Lørdag d. 7/3 Kl : Indskrivning & rundvisning på GEORG STAGE. Kl : Frokost Kl : Omdannelse af privatejet fartøj til foreningsskib Hvordan gøres dette i praksis? Oplæg og vidensdeling ved Arne Gotved og Christopher Dam, fra Skibslaget GASEN, der vil anskueliggøre GASENs foryngelseskur og berette om forløbet fra A-Z, administrativt, juridisk og praktisk. Herefter suppleres med erfaringer fra Karsten Heide og Jesper Funder BONA GRATIA, der har ændret ejerforhold fra kompagniskib (partsrederi) til foreningsskib. Fordele / ulemper ved Foreningsskib: Herunder også momsfritagelsesregler, afgift til skibsregister m.v. v/ole Vistrup, medlem i Foreningen ANNA ELISE. Oprettelse af gastebørs og rekruttering af unge sejlere v. Simon Wozniak, Kvartermester på GEORG STAGE, Sara Deleuran, Skive Produktionsskole og Annette Dres, LOTTE BRINCH Hvordan kan aftaler knyttes uden de store administrative dikkedarer? Øvelses- og træningssejlads i uge 26, Skibsdage ved Vestkysten uge 26, Skibsdage på Fejø uge 28, Fyn Rundt og Øhavet Rundt uge 30, Sundtoldsmarked i Helsingør, Limfjorden Rundt uge 37 og mange lokale og regionale stævner bør tænkes ind. Herefter en gåtur på ca. 25 min. Hvis interesse, kan man slå et slag gennem Christiania, der ligger på ruten. Kl : Aftensmad på Christianshavns Døttreskole, Dronningensgade 67, 1420 Kbh K Efter spisning orientering fra bestyrelsen, bl.a. om den nye forsikringsaftale. Idéer og spørgsmål fra medlemmerne behandles. Der er bl.a. interesse i at høre om kommerciel fragtsejlads på fritidsfartøjer, hvad siger lovgivningen? Søndag d. 8/3 Kl : Morgenmad på Restaurant Fyrtøjet, Nyhavn 11 ( solsiden ) Kl : Rundtur i Nyhavns Museums- og Veteranskibshavn Frilandsmuseet giver rundvisning på fyrskib GEDSER REV Erling Grün fortæller om restaureringsplaner for ANNA MØLLER Lars Meinild fortæller om jagten ALTAIR, som skal færdigbygges i Nyhavn SVALAN er i gang med at lave ny mesan, bom, topmast og bovspryd Overstyrmand Helle Barner viser rundt i sejlmagerværkstedet A. Hansens Eftf. Praktiske oplysninger Pinsestævne i Lemvig 2015 og Vesterhavscruise Sejladsplanlægning v. Karsten Heide, herunder udvidet frihavnsordning i visse TS-havne på ruten mod Lemvig. Er der basis for at fartøjer slår følge, hvordan organiseres og koordineres dette? Knud Jensen fra THILDE vil fortælle om Vesterhavs-cruise, der ligger i forlængelse af pinsestævnet. Du tilmelder dig senest søndag den 1. marts 2015 på: For TS-medlemmer kr. 200,- For Ikke-medlemmer kr. 400,- I deltagerprisen er inkluderet alle måltider. Drikkevarer købes særskilt. Tilmelding, indmelding, betaling, transport information m.m. findes på Foto Annette Dres 8

9 BAC Corrosion Control A/S støtter den sejlende kulturarv Anodefirma hjælper TS og skibsejerne med årligt tilbagevendende gave. Af Nis Olsen De fleste skibsejere kender nok firmaet BAC Corrosion Control A/S i Herfølge, selv om de ikke ser navnet til hverdag. Det optræder nemlig på produkter, vi normalt har skruet fast i bunden af skibene. Virksomheden er en af de større spillere på verdensmarkedet for anoder, som de fleste af os bruger for at forhindre tæring i vore skibes metaldele. Det samme gør de store erhvervsskibe, hvor både skrog, tanke og skrue aksler skal beskyttes mod tæring. Ligeledes bruger havnene verden over anoder til beskyttelse af spunsvæggene. Anoder bruges mange andre steder. BAC Corrosion Control A/S leverer i stor stil til olieindustrien, som bruger anoderne på både olieplatforme og på olierørledningerne. En ny stor aftager af anoder er dukket op med havvindmøllerne, som også har brug for beskyttelse. BAC støber anoder fra 30 gram til 600 kg med kapacitet til en dagsproduktion på op til 30 tons. BAC Corrosion Control A/S,har dog ikke glemt, at det hele startede med de gamle skibe. Derfor har BAC Corrosion Control A/S besluttet at støtte Danmarks sejlende kulturarv ved at give et bidrag til Træskibs Sammenslutningen til foreningens store glæde. Det drejer sig om et beløb på kroner, som TS får som en årligt tilbagevendende gave. Træskibs Sammenslutningen vil formidle gaven videre til skibsejerne i form af udstyr, som vil blive uddelt til de skibe, som deltager i det årlige pinsestævne. Der vil komme flere informationer om, hvordan man samtidig med tilmeldingen til pinsestævnet kan søge om at få del i gaven fra BAC Corrosion Control A/S. Træskibs Sammenslutningen siger på vegne af den sejlende kulturarv hjertelig tak til BAC Corrosion Control A/S. Anoder er uundværlige for olieindustrien, havvindmøllerne, havnene og skibsfarten - selv for os i vore gamle træskibe. Nu giver det danske anodefirma BAC Corrosion Control A/S Træskibs Sammenslutningen en årligt tilbagevendende gave på kr., som vil blive formidlet videre til skibsejerne. Foto: Anne Svendsen 9

10 Rebslagning fra massehåndværk til glemsel på to generationer Ved at bruge reb af kunstmaterialer har skibsejerne dømt traditionelt tovværk ude. Men nu er der tegn på fornyet interesse, siger Danmarks eneste fastansatte rebslager. Af Nis Olsen For et par generationer siden var det et udbredt håndværk med hundredvis af mestre og svende i hele Danmark. De fleste havnebyer havde mindst en virksomhed af slagsen, det vidner gadenavnene stadig om. Hvis man googler Rebslagervej, er der resultater I dag er håndværket blevet en eksklusiv kunstart, hvor man kan tælle udøverne i hele Norden på en hånd. Det handler om rebslageri, et håndværk, som er meget tæt på glemslen, men som måske atter er på vej fremad i det små, ganske vist. Det er et kulturtab af dimensioner, hvis sådan et fag går tabt i en søfartsnation som Danmark. Ikke fordi, at vi skal tilbage til de gamle dage, men fordi det er nødvendigt for at forstå, hvor vi kommer fra, og hvor vi skal hen. Det er noget, man skal kunne med hænderne. Det er ikke nok at tage billeder af det og så tro, at kundskaben er bevaret. Advarslen kommer fra et af de få mennesker i Norden, som sta- Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Tjæret hampegarn trækkes ud til kordeler dig har rebslageriet siddende i hænderne. Det er Carsten Hvid, 48 år, fastansat rebslager på Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Optaget af de gamle metoder Han har en fortid som både elev og lærer på Fosen Folkehøjskole i det nordlige Norge. Her er en søfartslinje, som sejler åfjords-fembøringer, åbne både i stil med Nordlandsbåde. Der sejlede vi i både, som var bygget på skolen, smurt med tjære, som var brændt på skolen. Vi havde slået tovværket på skolen, vi havde syet sejlet på skolen, træet til båden var fældet i skoven af eleverne sammen med lærerne. Den er en fantastisk oplevelse at sejle sådan en båd. Carsten Hvid peger på den norske tradition med, at man ikke alene interesserer de sig for gamle både, men også for de gamle måder at sejle dem på. Og de gamle måder at drive og vedligeholde dem på med de gamle materialer. Det undrer mig meget, at man stort set ikke diskuterer den slags i Danmark. For eksempel bomuldssejl. Der er ingen, der bruger det, ingen der synes, det er interessant. Bare man nævner det, bliver man næsten stigmatiseret som fundamentalist. Fokus på skroget, men ikke på brugen Han nævner gamle norske både som jagten Mathilde, jagten Brødrene af Sand og en stor bankeskøyte til havfiskeri for sejl, der er under bygning i Molde. De er rigget med hør eller bomuldssejl og med hampetov og manilatov, der bliver barket og tjæret alt efter, hvad det skal bruges til. Det undrer mig, at vi i Danmark har så stor fokus på skroget. Den store bibel er jo Chr. Nielsens optegning af Danske Bådtyper. Men det er jo ren form. Der er slet ikke beskrevet, hvordan bådene blev brugt, eller hvad der var af udstyr. Ikke ret mange interesserer sig for, hvordan bådene har fungeret. Man risikerer jo, at de ender med at være flydende kulisser, smurt med moderne maling og sejlet med moderne materialer, siger Carsten Hvid og fortsætter: 10

11 Det samme med tov. Der ligger så meget i det med tovværk. Jeg kan godt forstå, at på en skonnert bliver det stort og svært at have med at gøre og dyrt. Men på de mindre private både, en jolle, en smakke, en sjægte i Limfjorden, en kvase: Hvis man først har en båd, så er det ikke materialerne til tovværket, der ruinerer en. Det handler om at lære Mange bådejere siger: Det er dyrt, det er svært at holde? Ja, men det er ikke så svært, som man tror. Man kan sammenligne det med at have klinkbygget træbåd eller at have en X- båd. Der er altså mere skrabearbejde, men så svært er det heller ikke. Den største hurdle er nok uvidenheden. I dag ved vi ikke, hvordan man barker et sejl, hvordan man tjærer eller barker et stykke tov. Men hvis man har en sjægte og har en garage, så har man de faciliteter, der skal til for at opbevare et barket bomuldssejl og noget tjæret eller barket tov. Men Carsten Hvid tror, det kommer. Det er som om, at traditioner skal helt dø, så opstår interessen igen. Han mærker stor interesse fra publikum, når han slår tov på Vikingeskibsmuseet. Og når museets både sejler rundt med traditionel rig, så er der stor interesse i havnene. At stikke blår i øjnene Hvordan skal man lave om trinvis? Det er svært at opdrive tovværk. Ja, flere steder sælger de hampetov i byggemarkeder osv. Men det er jo slet ikke de kvaliteter, der skal til på både. Vi har fået andre materialer, andre teknikker, andre maskiner, som gør, at det bliver billigere at producere reb. Men det er ikke en kvalitet som i gamle dage. Lad os først se på, hvordan hampereb produceres: De høstede hampeplanter lægges til rødning, en slags kontrolleret forrådnelse, for at bastfibrene kan skilles fra stæglen. Så tørrer man planterne. Så knækker man stænglerne i mange stykker, hvorefter bundtet af knækkede stængler skættes, så der kun bliver de rene fibre tilbage. Disse fibre hænger sammen, og skal så hejles igennem. Man slår bundterne af fibrene ned over en gruppe søm. Det virker som en frisering med en kam. Det gør man mange gange, så har man bundter af fibre, som måske er en meter lange. Disse fibre snos sammen til garner, som snos sammen til kordeler, som snos sammen til tov. Det, der sidder tilbage på hejlerne, hedder blår. Det brugte man til pakkegarn omkring kloakdæksler, gevind osv. Man brugte det også til anden sorterings tovværk. Deraf udtrykket at stikke blår i øjnene, fordi det er umuligt at se uden på tovværket, hvor dårlig en kvalitet, det er. Og rebslageren ville jo gerne bruge alt sit materiale. Formålet bestemmer tovets fasthed Hvor kan en skibsejer lære at sætte og holde en gammeldags rig? Tovværket bliver slået forskelligt, alt efter brug. Vantslået tovværk bruges til stående rig: Det skal være strækfast og tæt for at undgå at trække vand. Og det skal kunne bukkes skarpt. Det bliver slået hårdt sammen, ofte af fire kordeler, fordi Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Faldet til Draken Harald Haarfagre er 66 mm tykt, fireslået af tjæret hamp med kalv og 110 garner i hver kordel. de bedre kan tåle bukning. Meget stift at arbejde med. Skøder skal være løse, til at håndtere og kvajle op. Men det må ikke være for løst, for så kinker det let og suger vand. Ligtov til sejl: Mellemting, for liget holdt traditionelt set hele sejlet sammen, fordi dugen ikke var stærk nok i sig selv. I dag sejler vi med duradon og clippercanvas, som er stærkt i sig selv. Ligtov skal være rimeligt fast slået, fast i kordelen, men ikke hårdere, end at sejlmageren kan åbne det og stikke nålen igennem. Og så er der de forskellige naturmaterialer, som danner grund- 11

12 lag for dem slags tovværk: Hampetov er til løbende rig, skøder, braser. Det skal barkes. Tjæret hamp er stivere. Typisk til ting, der står ude hele tiden, vanter, stag. En tjæret hamperig kan holde i 25 år, hvis den passes ordentligt. Sidst i sejlets periode kom der billigere fibre ind fra fjerne kolonier: Sisal er fibre fra agavekaktus. Det rådner hurtigt, aldrig brugt på skibe. Manila er fibre fra bananpalmer. Det er meget stærkt, men tager ikke imod tjære og kan ikke bruges som stående rig. Det er fint til løbende rig. Det er billigere end hamp, men bliver pludseligt slidt og knækker. Græstov, kokosreb, er hår fra kokosnødder. Det er meget billigt, rådner ikke, men kan ikke tåle sollys. Det flyder og er ekstremt elastisk, det er godt til slæbetov, ankertov, fortøjninger. Carsten Hvid slår også kunsthamp, lavet af ægte Nordsøolie, polypropylen, i stil med navyflex. Det ligner hamp, er stærkt og rådner ikke. Og det er halv pris af tjæret hamp. Smøres med ren trætjære Slitage er jo et problem i riggen, er hamp følsomt? Det handler om at vide, hvor og hvilke teknikker man bruger til bændslinger, lapsalving og klædning. Det er en anden måde, end hvis man har en wiresamling, der bliver trykket med hydraulik. Man mister jo viden om, hvad det vil sige at holde et skib. Og mister viden om sammenhængen i samfundet i forhold Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Nytjærede vanter til Havhingsten fra Glendalough. til skibene hvad der skulle være på land, og hvordan man skulle vedligeholde det. Hvor kan man lære det? Hos Jens Kusk Jensen står der meget om materialer og knob, klædning og bændslinger. Men vi rådgiver også her på Vikingeskibsmuseet, når folk kommer. Vi har bygget flere Frederikssundsjoller og Lynæsjoller til private de seneste år, og vi slår en del af deres tov. De tjærede hampetov skal hænges inden døre om vinteren og smøres med ren trætjære om foråret. Trætjæren skal opvarmes, så trænger den bedre ind. Start med vanter eller fald Hvordan kommer man i gang med at ændre sin rigning? Man kunne jo starte blødt. Hvis man har en jolle, kan man starte med manila i skøderne og faldene, det er ikke så dyrt. Eller tjæret hamp i faldene og manila i skøderne. Det er en typisk 1900 tals fiskejolle. Hvis man vil spare, kan man gøre som det var vanen i nogle fiskerlejer i blandt andet Isefjorden. Når den stående rig i tjæret hamp var slidt, købte man ny hamp. Den gamle stående rig blev så genbrugt som fald. Og de gamle fald blev genbrugt som skøder der gjorde det mindst skade, hvis tovværket knækkede. Ja, man sparede jo dengang. Og det kan man også gøre i dag. Når de havde gammelt tjæret hampetov på de større skibe, var det ofte kun udvendigt, det var slidt. Hvis man åbner kordelerne og trevler dem fra hinanden, er de inderste garner ofte ganske fine. Dem brugte man til at lave merling (tyndt, 2 kabelgarner slået hårdt sammen - til surringer), hyssing (3 kabelgarner slået sammen til grovere surringer, bændslinger på blokke osv) eller til skibsmandsgarn (2, 3, 4 eller 5 kabelgarner drejet løst sammen - til at beklæde vanter af tjæret hamp for at beskytte mod slitage, og wirerig). Det er også et sted at starte. En rulle tjæret merling koster ikke alverden, som Carsten Hvid påpeger. Rebslagning anerkendt i Norge Han er som nævnt ansat som rebslager på Vikingeskibsmuseet. Men han er ikke officielt udlært rebslager. Den uddannelse eksisterer ikke mere i Danmark. Det gør den til gengæld i Norge, hvor der er større interesse for gamle håndværk, og hvor undervisningsdirektoratet netop har taget rebslagning op igen. Det startede for flere år siden med 12

13 nedsættelsen af en arbejdsgruppe, hvori Carsten Hvid og hans chef på Vikingeskibsmuseet, værftsleder Søren Nielsen deltog. I gruppen sad også rebslager Ingunn Undrum fra Hardanger Fartøyvernsenter, som Carsten Hvid gennem årene har lavet flere projekter sammen med. Gruppen talte også svenske Bjørn Ahlander, som har været med til at rigge Ostindienfareren Götheborg med 28 ton tjæret hampetov samt den franske fregat Hermione. Der var tale om at lave en fællesnordisk uddannelse, men vore uddannelsessystemer er formelt set forskellige. Derfor blev det en norsk uddannelse, men der er regler i Norden, som gør, at vi kan uddanne os hos hinanden. Dansk pige er første svend Uddannelsen er netop trådt i kraft. Hardanger Fartøyvernsenter havde en lærling, danske Sara Sjøgren. Hun forlængede sin læretid med et år, så hun kunne komme ind under de nye regler. Dermed blev hun sidste år den første i nyere tid, som har fået svendebrev som rebslager. Sara Sjøgren var oppe til fem timers skriftlig eksamen og derefter en fem dage lang svendeprøve, hvor hun skulle lave en opgave. Hendes læremesters læremester, Anja Hertzberg, og Carsten Hvid var censorer. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Sammenslåningen af kordelerne til tov styres styret med en top. Nu har Sara Sjøgrens læremester, Ingunn Undrum, også bestået sin eksamen med Carsten Hvid som censor så nu er der to rebslagere i Norden med svendebrev efter den nye uddannelse. I Danmark er der ikke noget tilsvarende i gang. Vikingeskibsmuseet samarbejder med Hardanger Fartøyvernsenter. Hvis man vil i lære som rebslager, skal man have kontrakt med det norske center i Nordheimsund. Men der er en aftale om, at man kan bruge noget af tiden i Roskilde. Jorden rundt fire gange Uddannelsen bliver fulgt nøje af det norske uddannelsesdirektorat. Det interessante er jo, hvad man skal kunne. De gamle rebslagere producerede jo bare derudad, ligesom mange andre gamle håndværk, meter reb om dagen måske. Jeg talte med en mand, hvis far havde været rebslager. Dengang spandt man de enkelte hampegarn med håndkraft ved at spænde et bundt hamp på maven og gå baglæns, mens man trak fibrene ud og spandt dem sammen på en krog, der sad på væggen, fortæller Carsten Hvid. Hans far havde regnet ud, at han havde spundet så meget garn, at han var gået jorden rundt baglæns fire gange! Han har jo været helt enormt god til at spinde på et niveau, som vi aldrig nogensinde ville nå i dag. Rebslageren som rådgiver Før i tiden var der mange specialiserede håndværkere. riggere, blokdrejere, bådebyggere, rebslagere, sejlmagere. I dag er vi meget færre, så man er nødt til at vide lidt om det hele. Og det går jo på en eller anden måde ud over fagligheden, som den var i gamle dage. Vi er nødt til at være mere på generelle. Ingunn på Hardanger arbejder primært med 1800-tals og 1900-tals rig. Her på Vikingeskibsmuseet er min hovedopgave vikingetid og middelalder, men jeg arbejder også en del med 1800 og 1900-talsrig. Vi har en masse joller, færøbåde og drivkvaser. Og så er Nationalmuseet ved at gå mere over til traditionelle materialer på deres skibe, hamp og bomuld. Det er et dilemma, at uddannelsen ikke må gå på kompromis med den håndværksmæssige faglighed, men samtidig er nødt til at være lidt mere i museal kontekst. Det er en håndværksuddannelse om rebslagning, men man er nødt til at vide noget om historiske rigtyper. Det afspejler sig også i de få opgaver, der har været lavet til ek- 13

14 samen. Det er typisk et museum, som har en båd, de gerne vil have rådgivning om noget: Hvad er dimensioneringen af tov, og hvilke materialer skal det være: Hamp, manila, tjæret hamp, kokos, lindebast, hestehår, skind eller hvad skal det være? Vi skal jo kunne rådgive. Den opgave havde rebslageren jo ikke før. Han skulle bare producere det, der blev bestilt. Han spurgte ikke, hvad det var til. Det var bare rullevis af sted Der er vi jo meget mere involveret i processen og er nødt til at vide noget mere historisk. Det er ikke den samme uddannelse som for 80 år siden. Men godt, at uddannelsen genopstår, fastslår Carsten Hvid. Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Tjærede garner trækkes ud til kordeler. Problemer med at skaffe hamp Det er jo et enormt fag, der er ved at forsvinde, ikke bare kundskaben om at få fibrene til at hænge sammen til noget tov, men det har jo været en kæmpe industri. Tænk, hvor meget reb, der har været brugt. Alene fregatten Jylland har vel haft kilometer reb i riggen og næsten det samme til at holde og styre kanonerne. Håndværkets forsvinden og dykket i efterspørgslen efter håndslået hampereb er en global trend. Det giver nye problemer for erhvervets overlevelse. Det er svært at skaffe ordentlige materialer. I dag er fibrene helt anderledes end tidligere. Langt det meste hamp bliver ikke mere brugt til tovværk, som har brug for lange grove fibre, der helst skal kunne snos 70 gange på en meter på den type garner, vi typisk bruger. Hampen går i stedet til tekstilbranchen, som skal bruge korte, fine fibre. Derfor er bearbejdningen af hamp en helt anden slags maskiner og en anden proces end tidligere. De sidste gode hampegarner i Europa kom fra Ungarn efter murens fald, hvor en gammeldags industri var holdt kunstigt i live. De blev blandt andet brugt til rigning på vikingeskibet Havhingsten fra Glendaloug, som med Carsten Hvid som skipper - sejlede fra Roskilde til Dublin i 2007 og tilbage året efter. De blev også brugt til Ostindienfareren Götheborg, som sejlede til Kina og hjem igen med hamperig. Men de gamle maskiner i Ungarn er skrottet, så det er slut med den gode hamp derfra. 11 ton hamp fra Kina Da Carsten Hvid for nogle år siden blev kontaktet af en norsk rigmand, som ville have slået rig til sit 35 meter lange nybyggede vikingeskib Draken Harald Hårfagre, gik et større eftersøgningsarbejde i gang. Hampeprøver blev hentet ind fra det meste af verden, men de fleste var helt umulige til maritim brug. De var gode til skyggereb i huse eller hestetømmer, men ubrugelige til at holde en mast i storm og søsprøjt. Eftersøgningen tog et halvt år, før der endelig var bid hos en kinesisk kvinde, som arbejdede med tekstiler og naturmaterialer og vidste, hvad hun snakkede om. Kineserne kunne levere et produkt, som var endnu bedre end det gamle, vi havde haft, 40 pct. stærkere. Det var fantastisk. Carsten Hvid tog til Kina at tjække produktionen af fibrene og spindingen af garnerne. Resultatet blev, at han bestilte 11 ton, nok til at fylde en 20 fods container. 11 ton hamp til eget forbrug, som han formulerer det. Efter flere tjæk og omspoling af ni ton garner, kom hampen endelig til Skandinavien. Her blev den til tovværk til det norske vikingeskib og til andre skibe, fordi blandt andet Vikingeskibsmuseet og Hardanger købte noget af det. Men nu er det ved at være brugt, så Carsten Hvid er sammen med kollegaen Ingunn Undrum fra Hardanger Fartøyvernsenter på jagt efter en ny forsyning. Måske fra Kina. Det er som at starte helt forfra. Kina har lige sendt os en prøve, som er helt håbløs. Men vi håber. Måske bliver den nye ordre også på 11 ton hamp, Hardanger Fartøyvernsenter er på jagt efter en halv snes ton, mens Vikingeskibsmuseet har penge til et enkelt ton. 14

15 Kronisk skadet af mødet med naturen Men hvordan fik Carsten Hvid oprindelig denne hang til hamp? Som 18-årig kom han på Fosen Folkehøjskole i Norge og begyndte at sejle den lokale bådtype. Opholdet blev afsluttet med en måneds sejlads i en tjæret fembøring med hørsejl og hampetov. Det satte sig kronisk, griner han. Han var forstadsknægten fra Danmark, der pludselig kom ud på landet i Norge, hvor kulturen afpassede sig naturen, hvor bådene var skabt til den lokale natur og fiskeriet. Vi sejlede i rimeligt voldsomt vejr i de åbne både, og det fascinerede mig. Han tog på træf til Vinden Drar, hvor han mødte den legendariske rebslager Ole Magnus, en gudsbenådet formidler og håndværker. Ole Magnus var den sidste i Danmark, der interesserede sig for de gamle metoder, og han nåede at redde megen vi- Copyright: Vikingeskibsmuseet i Roskilde. Foto/illustration: Werner Karrasch Tjæret hampetov som lig på et hørsejl, ved siden af tyndere tovværk af utjæret hamp, brugt til braser. den fra de gamle rebslagere, ligesom han forskede i rebslagning helt tilbage til oldtiden. Carsten Hvid ville være lærling hos Ole Magnus, men det var der ikke penge til. Alligevel arbejdede de sammen på flere projekter. Imens blev Carsten Hvid lærer, sejlede til Middelhavet i sin spidsgatter, blev lærer i sejlads på Fosen, og kom tilbage til Danmark. Rebslagerelev på Vikingeskibsmuseet Så var tiden inde: Han snakkede med fregatten Jylland, som desværre var på vej væk fra hampetov. Vikingeskibsmuseet i Roskilde var til gengæld interesseret. Her blev han ansat som rebslagerlærling på halvtid og sejladsinstruktør for museets gæster i den anden halvdel. Ole Magnus kom jævnligt forbi og instruerede sin lærling. Men da der skulle slås reb til Havhingsten i 2003, blev Ole Magnus syg. Carsten Hvid allierede sig med Anja Hertzberg og Ingunn Undrum på Hardanger Fartøyvernsenter. De tog til det gamle svenske Repslagarmuseet Älvängen ved Gøteborg, hvor der er en 300 meter lang reberbane. Her slog de garnerne sammen til kordeler. De blev så fragtet til Hardanger, hvor det kraftige tovværk blev slået. De mindre dimensioner fra 26 mm og nedefter slog Carsten Hvid hjemme på Vikingeskibsmuseet. Men så måtte rebslageriet hvile i et par år, , hvor han var skipper på Havhingsten under togtet til Irland. Igen på Vikingeskibsmuseet Derefter fortsatte han samarbejdet med Ole Magnus, som stadig var syg og døde i Carsten Hvid fortsatte på Vikingeskibsmuseet, afbrudt af et par år som skipper på det store norske vikingeskib Draken Harald Hårfagre. Men siden sidste år har han været tilbage på Vikingeskibsmuseet som rebslager og med ansvar for rigningen på hele museets bådsamling. Han er kontakt mellem værftet, sejladsinstruktørerne og de private bådelaug, ligesom han slår alt tovværket til bådene, til Nationalmuseets skibe og til private. Det er mange opgaver, men han har aldrig mere travlt, end at han har tid til at rådgive interesserede bådejere, som er nysgerrige efter at opleve fortidens materialer og metoder om bord på deres både. 15

16 Vestjyske Skibsdage i Hvide Sande Nystiftet maritimt netværk i Vestjylland starter spændende initiativ, som skal gå på omgang i området. Af Bådlauget THOMAS, Hvide Sande På opfordring fra Træskibs Sammenslutningen under Tall Ships Race i Esbjerg sidste år er der dannet et maritimt netværk i Vestjylland, som tæller Ringkøbing Smakkelaug, Nymindegab Pramlaug, Hjerting Kanelaug, Ribe Træskibslaug, Sønderho Havn og Havskibet THOMAS i Hvide Sande. Netværket er gået i gang med at arrangere nogle spændende og oplevelsesrige dage i Hvide Sande og på Ringkøbing fjord juni. Arrangementet er for alle træskibs interesserede fra det ganske land. Alle muligheder står åbne for at udvikle denne nye event. Vi arbejder ufortrødent videre med at finde indslag for små og store landkrabber og søulke. Fremadrettet er det tanken, at vi ikke bare vil udvikle Vestjyske Skibsdage i år, men at dagene skal blive en tilbagevendende begivenhed, år efter år, og at arrangementet skal gå på tur mellem de arrangerende foreninger, nærmest på olympisk maner, hvor man byder ind, eller lader arrangementet gå videre. De foreløbige indslag for dagene: Præcisions sejlads på fjorden. Guidet besøg på Hvide Sande skibs- og bådebyggeri. Guidet rundvisning i Fiskeriets hus. Her findes den originale THOMAS. Optimistjolle sejlads for børn. Hyggesejlads på fjorden. Gæstesejladser på fjorden med de forskellige bådtyper. Redningsbåds øvelser (er arrangeret ved Hvide Sande redningsstation). Førstehjælp til søs. Brand til søs. Duelighedsbevis. Maritime workshops, sejlmager, linoliemaling osv. Shantykor. Socialt samvær med fællesspisning lørdag med musik og dans. Fortælleaften/foredrag, skipper- og andre løgnehistorier. Muligheder for overnatning: Teltlejr ved festpladsen: medbring eget telt. Hvide Sande Hotel. Bed and breakfast. Hvide Sande vandrehjem. Campingpladser både nord og syd for byen. Sommerhuse og hytter. Vi glæder os til at byde jer velkommen i Hvide Sande og på fjorden. 16

17 Havbåden THOMAS er trofast deltager i kapsejladsen Limfjorden Rundt. Foto: Pipsen Monrad Hansen 17

18 Spændende natsejlads, badeture og fællesmiddage Rapport fra et af TS unge medlemmer, som deltog i sidste års træningssejlads med BONA GRATIA, MARTHA OG EMANUEL. Af Signe Buus Jeg er et forholdsvist nyt medlem af TS og bor på Nørrebro i København, hvor jeg er i gang med min læreruddannelse. Jeg har fået den fornøjelse af at skrive en lille artikel til TS bladet om vores træningssejlads i uge 26 sidste år. Jeg var medlem af besætningen om bord på BONA GRATIA, hvor Karsten Heide er skipper. Med om bord var også ni andre besætningsmedlemmer, hvoraf alderen spændte fra Marius på 8-9 år, os studerende midt i tyverne, og så videre op (af hensyn vil jeg ikke sætte en øvre grænse men vi var en blandet flok!). Jeg ankom til Nyborg havn lørdag aften, hvor chili con carnen netop var blevet sat på bordet nede i den hyggelige banje på BONA GRATIA. Her sad folk bænket, kun oplyst af levende lys og lidt smart LED lys fra kabyssen (et af de nyere monteringer på skibet). En blandet flok Maden smagte fantastisk, og efter opvasken blev vi præsenteret for hinanden på bedste højskolemaner med navne- og erfaringsrunde. Herefter mødtes vi med besætningerne fra de to andre deltagende skibe, MARTHA og EMANUEL, på MARTHA, da hun har mest plads. Her gentog vi en præsentationsrunde, og alle fik mulighed for at fortælle om tidligere erfaringer med vand og skib, (hvis man havde nogle), og hvorfor man nu sejlede med på træningssejladsen. Og der var mange forskellige årsager. Nogle havde, som jeg selv, sejlet meget i deres barndom og var på den måde blevet bidt af det, dog uden at eje et træskib selv. Andre havde hørt gennem venner, at dette arrangement fandt sted, men havde aldrig nogen sinde haft ansvar for at sætte et sejl, holde en kurs eller placere fendere de rigtige steder ved en havnemanøvre. Så var der en stor del som allerede kendte miljøet, folkene og skibene, og ikke mindst farvandene. Alt i alt var vi en blandet flok, både alders-, erfarings- og baggrundsmæssigt, hvilket gjorde turen enormt lærerig på mange andre måder end blot sejladsen. Besøg på hjemmeværnskutter Morgenen efter holdt vi samling på kajen, hvor vi kunne se, at et af hjemmeværnets marinefartøjer havde lagt til i løbet af morgenen. I det officielle program havde det været planlagt, at vi skulle lave en SAR øvelse forestået af hjemmeværnet, men på grund af for stærk vind måtte vi afblæse øvelsen og få en rundvisning på skibet i stedet. Det var et meget fint indblik i, hvordan hjemmeværnet navigerer i farvande, og hvilke instrumenter, der skal til for at have det fulde overblik over hav, himmel og trafik. Dette kunne vi nemlig bruge senere i ugen til vores navigationskursus. En dukkert med redningsdragt Efter rundvisningen havde vi talt om at lave en demonstrering af en (aflagt) redningsflåde og overlevelsesdragter, hvilket var til stor morskab for os og for de forbipasserende på kajen. Især fordi der måtte bakses lidt med flåden (der sidst var blevet tjekket i 1994); der måtte to skippere til at hoppe oven på flåden, før den blev udløst. Men ud kom den, og det var spændende at arbejde med den i vandet og opleve, hvordan den egentlig er at Nogle af deltagerne måtte en tur i havnen, da redningsdragterne skulle afprøves. Forfatteren flyder fint til højre. Foto: Egon Hansen 18

19 vende, kravle ind og ud af, og hvordan overlevelseskiks smager (kunne i en snæver vending gå til kaffen!). Efter øvelserne og lidt frokost stævnede vi ud. Vinden var stadig frisk, så vi satte alle sejl og havde en lækker sejlads fra Nyborg til Spodsbjerg på Langeland. Helle, som var en af de erfarne besætningsmedlemmer på BONA GRATIA, havde aftenen forinden lavet et forslag om at arbejde i hold, hvilket vi blev enige om var en god idé, så på den første sejlads havde mit hold, som bestod af jeg selv, Julian, Sune, Cæcilie (de studerende ) samt erfarne Helle, ansvaret for at sætte fok og klyver. Historier fra de store have Da vi kom til Spodsbjerg var det næsten spisetid, så der blev hurtigt rigget noget mad til. Vi spiste godt den uge! Senere på aftenen kom Niels Andersen (skipper på MARTHA) over og fortalte om en tur, han netop havde været på. Han havde sejlet fra Amsterdam til Azorerne på den store bark EUROPA og havde en masse fede billeder og historier at fortælle. Det var ret vildt at se så stort et sejlskib, og det satte vores egen sejlads i perspektiv, som jeg synes havde været frisk med mange sejl og god sø. Resten af den aften gik med hyggesnak, jokes, røverhistorier og et godt glas rødvin. Dagen efter havde planerne været en smule løse, da vi ikke var sikre på vindforholdene. Vi besluttede at have en dag i Spodsbjerg, så der var god tid til at kravle lidt rundt på skibende og lære dem lidt bedre at kende. Jeg selv og nogle af de andre fra BONA GRATIA tog en tur i riggen på MARTHA, hvilket var lidt af en oplevelse. Det blæste godt deroppe, så remsen en Sådan er det med redningsflåder, de vil helst puste sig op med bunden i vejret og så skal de vendes. Foto: Egon Hansen hånd til skibet, en hånd til sømanden, tog vi alle i brug med det samme. Natsejlads og smuk solopgang Denne dag var også Sankt Hans aften, så efter at have overværet Niels Helveg Petersen holde båltale til, hvad jeg tror må have været Langelands største Sankt Hans bål, stævnede vi ud for at sejle natsejlads syd om Fejø til Sakskøbing på Lolland. Vi nåede som det første skib indsejlingen til Sakskøbing Fjord. Det var heldigt, for vi havde natten igennem kun navigeret efter bøjer med lys i, men nu måtte vi bruge kikkert og vores egne øjne for at spotte bøjerne. Det var fedt at sidde der i solopgangen og selvfølgelig kigge efter bøjerne, men også tage den natur ind, man bare aldrig rigtig får set, og slet ikke i en solopgang på vandet. Vi nåede indsejlingen til Sakskøbing, og det var en meget smuk tur. Vi havde sejlet for sejl hele natten, men som solen stod op, løjede vinden af. Vi havde dog stadig lidt vind at arbejde med, da vi lige så stille gled ind igennem renden. Der var ikke langt fra skibets hæk og ind til land, og vi kunne se harer springe hen over haver, marker og enge ganske ugeneret (da vi ikke havde nogen motor kørende). Da vi nåede Sakskøbing havn, hilste kirkeklokken os velkommen - klokken var præcis syv om morgenen. Den del af besætningen, som var gået til køjs efter vi var stævnet ud natten forinden, stod nu op og var klar til at lave lidt morgenmad. Bagefter skulle vi, der havde sejlet hele natten, have en lur. Vi stod op ved frokosttid, og efter (endnu) en bid mad var der hygge på skibene. Nogle af os udforskede den lokale genbrug (der havde gode fund) og den lokale iskiosk, andre slikkede sol på dækket eller fordybede sig i en bog eller avis. Middag med besøg hos de andre Samme aften var der middag. Et koncept, som var nyt for dette års træningssejlads. Det handlede i bund og grund om, at besætningerne inviterede hinanden på middag, således at man fik lært hinanden godt at kende - og der er intet som et godt måltid til at binde folk sammen. Jeg selv var denne aften gæst på EMANUEL, som er et rigtig hyggeligt skib. Det har en dejlig indretning og nogle søde mennesker som besætning. Her gik snakken hurtigt på ungdom, eftersom jeg var den eneste, der er født efter murens fald. Det var enormt hyggeligt, og pludselig blev der udvekslet minder om halballer, puk maxi er, Beatles/Stones dilemmaet og mange andre ting. 19

20 Mange af dem, jeg talte med, havde lavet nogle vilde ting i deres ungdom, som jeg ikke i min vildeste fantasi kunnet have forestillet mig men det var det fede ved disse middage, man fik snakket rigtigt. Da jeg takkede for mad og en hyggelig aften, vendte jeg tilbage til BONA GRATIA, hvor de sidste gæster stadig var på besøg. Her sluttede vi igen aftenen af med et par gode historier og en kold øl. med at få sat lasagnen i ovnen så den kunne passe sig selv, mens vi lavede en hurtig omgang sømandsyoga med Gert nede ved stranden ved siden af havnen (et koncept jeg kun kan tale varmt om!). Næste morgen måtte jeg afmønstre, men resten af besætningen og de øvrige skibe fortsatte. BONA GRATIA sejlede til Rødvig, EMANUEL til Nakskov, og MARTHA sejlede til København. Alt i alt en super dejlig uge, som jeg varmt kan anbefale til den, der end måtte sidde og være nysgerrig. Jeg er i hvert fald hooked! På klatretur i MARTHAs rig. Foto: Egon Hansen Badetur og sømandsyoga Morgenen efter stævnede vi ud før frokost og lagde kursen mod Stubbekøbing på Falster. Undervejs ankrede vi op og tog en svømmetur i det dejlige vand. Endnu en ting foruden den gode mad man fik mulighed for at dyrke sin indre vandhund! Vi brugte BONA GRATIAS fine badelighter, som var blevet til på et af TS møderne tidligere på året. Herefter sejlede vi videre, mens vi spiste frokost. Vi kæmpede lidt med mangel på vind og måtte til sidst sætte motoren i gang. Dette gjorde dog intet, da der var meget at kigge på. Vi sejlede under Storstrømsbroen i høj solskin - spitze! Vi ankom til Stubbekøbing sidst på dagen, og fordi vi skulle have et oplæg i meterologi af Niels Andersen, måtte vi være vakse Signe Buus snøret ind i redningsdragten inden turen i havnen. Foto: Egon Hansen 20