ØDSTEDGÅRD FREDERICIA KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØDSTEDGÅRD FREDERICIA KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Fredericia Kommune Adresse: Stallerupvej 43A, 7000 Fredericia Betegnelse: Ødstedgård Fredningsår: 1939 Omfang: Hovedbygningen (slut. af 1600-tallet, fuldstændig ombygget ca. 1790) og de to pavilloner i syd og nord med forbindende mure. BYGNINGSBESKRIVELSE Ødstedgård ligger i det åbne landskab nordvest for Fredericia. De fredede bygninger ligger på en række og består af en hovedbygning og to pavilloner, et tidligere ishus mod nord og en tidligere kuskebolig mod syd. De tre bygninger indgår i et bygningsanlæg og ligger langs den østlige side af en større gårdsplads, der lukkes af ikke fredede avlslænger mod syd, nord og vest. Hovedbygningen er opført i grundmur i én etage over en høj kælder, med pudsede og hvidkalkede mure over en sorttjæret sokkel og med en muret, flerledet gesims. Bygningen afsluttes af et stejlt, halvvalmet, rødt tegltag. I rygningen sidder fire hvidtede skorstenspiber med sokkel og krave og i tagfladen er flere ældre og nyere tagvinduer. Hovedbygningens tre midterste fag er rejst i en høj, gennemgående frontgavl med frontispice, der i gårdsiden prydes af en ældre urskive. Under frontgavlen findes hovedindgangen, som består af en ældre fyldingsdør med fire smalle fløje, som kan foldes. Døren indrammes af murede pilastre afsluttet af kvadrater i granit, og herpå er en enkel fordakning. Foran hoveddøren er en ældre, stejl trappe med granittrin og murede vanger med to sandstensfigurer. På hver side af trappen findes en ældre kældernedgang under fladbuet stik med en revledør, der har ældre beslag, hængsler og låsetøj. I havesidens midterste fag er en ældre havedør og foran denne er en høj, støbt terrasse med trapper ned til haven. Terrassen er ældre, men ikke oprindelig. I den nordlige gavl sidder en ny dør med en ny ståltrappe foran. Bygningens vinduer består hovedsageligt af ældre korspostvinduer, dog er der i den sydlige gavl to større trefagsvinduer. Vinduerne har en enkel sprosse i de nederste rammer og er forsynet med murede sålbænke. Kælder- og gavlvinduerne er nyere, torammede vinduer, hvoraf de fleste er udført traditionelt. Dog er der enkelte vinduer i havesiden, der har store ruder uden sprosser, og alle kældervinduer er med termoruder. Alle vinduer og døre er hvidmalede.

3 3 Indvendigt er der i store træk bevaret en ældre grundplan med gennemgående midtskillevæg, der dog er brudt i en gennemlyst stue ved den sydlige gavl og i et køkkenalrum i den nordlige del. Stuerne ligger en suite mod haven og midt for mod gårdspladsen er en forstue med en trappe til tagetagen. Det store køkkenalrum ligger i forbindelse med mindre opbevaringsrum, et bryggers med adgang til et nyere toilet og en nyere kældertrappe. Tagetagen er indrettet med en lang gang og repos i frontgavlen mod gårdspladsen. Der er en række skunkrum og badeværelser mod gårdspladsen, mens der er soveværelser og endnu et badeværelse mod havesiden og ved gavlene. I store træk er der en traditionel materialeholdning i form af nyere brædde- eller parketgulve, og vægge samt lofter er enten pudsede eller pladebeklædte. Der er en hel del ældre bygningsdele og -detaljer så som tofløjede fyldningsdøre med gerichter, greb og hængsler, samt listeinddelte vægflader, lysningspaneler og enkel stuk. Spidsloftet er uudnyttet og her ses de understrøgne teglsten. Der er fuld kælder under bygningen, og denne fremtræder i den sydlige del med en ældre materialeholdning, i form af enten støbte eller ældre stengulve, kalkede mure af både brændte og ubrændte teglsten eller bindingsværk, og der er kampestensfundament under ydervæggene og bræddelofter mellem kraftige bjælker. Den nordlige del af hovedbygningen har overvejende nyere overflader og glatte døre samt en ældre granittrappe, der fører over til ishuset. Kuskeboligen er opført i én etage af sorttjæret bindingsværk med hvidkalkede tavl. Dele af bygningen, herunder gavlene og dele af langsiderne er omsat til grundmur og har påmalet bindingsværk. Bygningen har sorttjæret sokkel og sugfjæl samt stråtækket heltag med mønning, kragetræer og hvidtet skorstenspibe i rygningen. Der er revledøre og torammede vinduer, der enten er ældre eller traditionelt udført som kopi af de oprindelige. Døre og vinduer er hvidmalede. I den vestlige langside lige over soklen en række ældre, sorttjærede revleluger. Inde i kuskeboligen er få bevarede skillevægge fra den oprindelige bolig. Bygningen står i dag tom, og der er lette skillevægge af lægter og hønsenet, da bygningen har været anvendt som fugle- og hønsehus. Der er støbte gulve og lofterne er pladebeklædt mellem bjælkelaget. Ishuset er opført i én etage af hvidkalket grundmur over en sorttjæret sokkel. Bygningen har en hvid, muret gesims og et stråtækket heltag med mønning, kragetræer og hvidtet skorstenspibe i rygningen. I havesiden er et par revledøre og støbejernsvinduer til kælderen. Bygningen har i øvrigt få, hvidmalede, torammede vinduer og langs med den nordlige gavl er en kældernedgang med støbte trin. I den sydlige gavl er midt på en frise af fladbuede stik.

4 4 Ishuset indeholder to store åbne garager mod gårdspladsen og opbevaringsrum mod haven. Der er en dyb kælder under hele bygningen og mod syd fører en underjordisk, tøndebuet gang over til stuehusets kælder. Der er støbte gulve og pudsede vægge og lofter. Langs den nordlige gavl er en række store kar i garagens gulv, der går ned i iskælderen. Karrenes åbning er dog tilmuret. BYGNINGSHISTORIE Ødstedgård nævnes første gang i Siden 1578 og frem til 1787 har Ødstedgård hørt under kronen, dog med en enkel privat ejer i få år i midten af 1600-tallet. Ødstedgård og jordrene omkring var som alt andet i et stort område fra Kattegat og ind til Kolding en del af kongens jagtmarker. I 1787 var hovedbygningen i meget dårlig stand og blev derfor nyopført oven på kælderen fra den tidligere bygning. Muligvis var hoveddøren på den genopførte bygning prydet af en svungen rokokoportal, og aftrykket fra denne ses stadig svagt i murværket. Oprindeligt var køkkenet med tilhørende funktioner placeret i kælderen og i mange år var der tillige en madelevator mellem kælder og stueetagen. Køkkenets placering i kælderen sammen med en række pigekamre har sandsynligvis eksisteret helt frem til 1920 erne. I 1983 gennemgik hovedbygningen en større restaurering og en delvist nyindretning af den nordlige del ved arkitekterne Inger og Johannes Exner. KILDER Pjece fra Bredstrup Pjedsted Beboerforening: På tur i år til Ødstedgård Turbeskrivelse. MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi for Ødstedgård knytter sig til placeringen i det åbne landskab, der sammen med de bevarede avlslænger vidner om det tidligere landbrugsmæssige incitament for en større proprietærgård. Ydermere er haven mod øst og udsigten udover Rands Fjord og markerne med til at danne en stående landlig idyl omkring de fredede bygninger.

5 5 KULTURHISTORISK VÆRDI Ødstedgårds kulturhistoriske værdi knytter sig til det interne bygningshierarki, der afspejler de forskellige bygningers oprindelige anvendelse. Hovedbygningen fremtræder tydeligt som den repræsentative bolig for herskabet, ved de høje frontkviste, store vinduer og skorstenspiber. I det indre kan dette ligeledes aflæses af den ældre traditionelle grundplan, materialeholdningen og bygningsdetaljerne, der aftegner rummenes oprindelige funktioner og hierarkiet imellem etagerne og rummene. Dette ses ved stuernes rigere detaljer i form af dobbelte fløjdøre og stukkatur, mens tagetagen er mere nedtonet og kælerens rum har enkle og slidstærke overflader som stengulve, kalkede mure og synligt bjælkelag i loftet. Kælderen regnes for at stamme tilbage fra den oprindelige hovedbygning fra 1600-tallet, hvilket ses af kampestenssoklerne, egebindingsværket og munkestenene. Kælderen blev oprindeligt anvendt som køkken med dertil hørende funktioner samt kamre for tjenestefolket og folkestue, og tidligere døråbninger aflæses i bindingsværket ligesom der er spor efter et tidligere ildsted. Kuskeboligens oprindelige funktion som tjenestebolig ses af den beskedne størrelse og det enkle bindingsværk, samt af de traditionelle bygningsdele. Endvidere er der kulturhistorisk værdi i Ishuset, hvis funktion ses af bygningens enkle form og grundmuring, de enkle overflader og få åbninger samt hele den velbevarede kælder. Her blev der tidligere opbevaret is, som hovedsageligt blev brugt til at holde mælk køligt i det tilhørende mejeri, der lå på gårdspladsen vest for ishuset. Kælderens opbygning påviser, at man allerede ved bygningens opførelse arbejdede på at få de mest optimale forhold for isen, og der blev eksperimenteret med både afledning af smeltevand, hulmursisolering af væggene og ventilation gennem højtsiddende åbninger og gennem skorstenspiben. Den tøndehvælvede gang under jorden over til hovedbygningen har givet mulighed for, at man også kunne anvende iskælderen som kølerum for husholdningen. Både gangen og trappen i hovedbygningen har dermed stor kulturhistorisk værdi. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi for Ødstedgårds hovedbygning knytter sig til det afsluttede bygningsvolumen, der fremstår som en velproportioneret bygningskrop. Den markante sokkel, markeringen af kælderetagen i murværket, vinduestakten, gesimsen og

6 6 tagfladerne opdeler bygningen horisontalt, og danner symmetri omkring de centrerede frontgavle, der tillige fremtræder markante ved det lette murfremspring og frontispicerne. Hertil kommer værdien af de traditionelt udførte vinduer, der fuldender den enkle, klassicistiske arkitektur. Den arkitektoniske værdi i det indre knytter sig til grundplanen, hvor symmetrien fra facaderne er videreført ved den gennemgående midtskillevæg samt af forstue og havestues placeret midt for. Hertil kommer stuernes placering en suite med døre enfilade, der giver aksiale kig på langs af bygningen, og dørhullerne indrammes elegant af de velbevarede og ens fyldingsdøre. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I hovedbygningens ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den sluttede bygningskrop med frontgavle og delvist ubrudte teglhængte tagflader med skorstenspiber. Hertil kommer den sorttjæret sokkel, de pudsede, hvidkalkede mure med enkle fremspring og gesimser samt urskiven i frontgavlen. Endvidere gælder det de ældre bygningsdele, såsom døre og vinduer med alle ældre eller traditionelle bygningsdetaljer. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning. I hovedbygningens indre knytter de bærende fredningsværdier sig til den delvist bevarede grundplan, med gennemgående midtskillevæg og stuer en suite samt forstuen med hovedtrappe. Hertil kommer de ældre eller traditionelle bygningsdele og -detaljer i form af et- og tofløjede fyldingsdøre med alle detaljer, lysningspaneler, stukdetaljer samt detaljer omkring hovedtrappen. Ydermere gælder det kælderens ældre stengulve, oprindelige mures forskellige sten og bindingsværk, samt spor efter tidligere døråbninger og ildsted. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning. I de to pavilloners ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til de beskedne afsluttede volumener, i henholdsvis bindingsværk og grundmur med stråtækkede tage, med mønning, kragetræ og skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer alle ældre eller traditionelt udførte revledøre, -lemme og vinduer. Endelig gælder det den traditionelle materialeholdning. I de to pavilloners indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de bevarede dele af de oprindelige skillevægge. Hertil kommer ishusets kælder og dennes rumdeling, hulmure, afvandingssystem og tøndehvælvede gang til hovedbygningen.

7 7 ANBEFALINGER Ingen angivet.