F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R SOLHØJ, ALDERSHVILE (TIDL.) ASSENS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Troels Ø. Jørgensen Journalnummer: / Kommune: Assens Kommune Adresse: Nørrelundsvej 2, 5683 Haarby Betegnelse: Solhøj, Aldershvile (tidl.) Fredningsår: 1950 Omfang: Hovedbygningen, de to bindingsværksfløje samt de forbindende mure og porte (1840'erne) BYGNINGSBESKRIVELSE På Fyn sydøst for Assens ligger Solhøj. Fredningen omfatter den nord-sydvendte hovedbygning, to bindingsværksfløje samt forbindende mure og porte. Hovedbygningen er et længehus i ét plan over en høj kælder. Facaderne er opført i hvidmalet grundmur over en sokkel af granitkvadre. Taget er udført med halvvalm og belagt med sortglaserede tegl. I rygningen findes to skorstenspiber med sokkel, skaft og gesims. Bygningens hjørner er markeret med pudsede kvaderlisener. Centralt på den vestvendte facade er en konsolbåret balkon med pilastre og kapitæler, der afsluttes i en kraftig aftrappet og fortandet gesims. Over pilastrene findes en lille frontispice med en forgyldt stjerne på spejlet. Mod gården findes det centrale indgangsparti, hvor en granittrappe med to granitsøjler med lamper, fører til en tofløjet fyldingsdør med pilastre og frontispice. I frontispicen er et markant opsprosset overvindue. I tagfladen over døren findes en rundbuet kvist med opsprosset vindue. Endvidere findes på gårdsiden to kældernedgange med fordakning. Kælderdørene er blåmalede fyldingsdøre. Vinduerne er firerammede og udført med murede, konsolbårne sålbænke og en aftrappe fordakning. Kældervinduerne er torammede. Mellem hovedbygningen og de to udlænger på hver side er en høj, tofløjet, sortmalet port ned buet overside og fast overdel. I det indre er en velbevaret planløsning med stuer mod vest og køkken og bad mod gården. På førstesalen er soveværelser. Der findes fyldingsdøre med kraftige gerichter og ældre beslåning. Gulvene er parketgulve. I entreen og i stuerne findes panelvægge. Lofterne har stukgesimser. Kælderen er meget højloftet og har klinkegulve og flere store ildsteder. SLOTS- OG

3 3 De to fløje placeret henholdsvis syd og nord for hovedbygningen er opført i sort opstolpet bindingsværk med hvidkalkede tavl og taget er belagt med røde vingetegl. Mod vest har taget halvvalm og mod øst helvalm. Den søndre fløj har en skorstenspibe med sokkel, skaft og gesims i tagryggen. Vinduerne er enkelt- og torammede. Mod gården findes på begge udlænger hejsekviste med fladbuede luger. Begge længer har sortmalede revledøre og porte. Begge længer har mod øst et søjlebåret udhæng med terrasse under. De to længer er forbundet af en hvidkalket mur med overkant af røde vingetegl. I muren er en tofløjet smedejernslåge, der åbner op til et større østvendt haveanlæg. I det indre har udlængerne synlige trækonstruktioner og kig til det understrøgne tagværk samt skillevægge af bindingsværk. BYGNINGSHISTORIE Solhøj har tidligere været kendt under navnet Aldershvile, og blev opført omkring 1840 som præstegård til Dreslette sogn af provst P. V. Seidelin, som selv tegnede huset. Hovedbygningen er tegnet med inspiration fra den nærliggende herregård Hagenskov. Anlægget blev af finansieringshensyn officielt opført som aftægtsbolig, heraf navnet Aldershvile, men har ikke fungeret som sådant. Senere har der været hundekennel på stedet, og anlægget solgtes til privat brug Huset har gennemgået en ombygning i cirka 1957 og restaureret løbende fra KILDER fynhistorie.dis-danmark.dk MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi er knyttet til anlæggets placering ud til vejen med åbne vidtstrakte marker foran hovedbygningen mod vest, den brolagte gårdsplads samt en stor have omkranset af træer mod øst. Disse elementer bevirker at hovedbygningen fremtræder med en vis monumentalitet med sin meget synlige placering, der kan ses vidt omkring. Dette modsvares af det mere intime gårdrum mod øst, hvor udlængerne danner afgrænsning i nord og syd, men mur og smedejernsport. Portåbningen i muren etabler herved en symmetriakse, der går gennem hovedbygningens dørpartier, via porten i muren og videre ud i haven. Den østvendte valm af udlængernes tag er forlænget forbi den forbindende mur, og danner herved tag for en søjlebåret veranda, der vender mod haven. Herved skabes to opholdssteder i haven, der opbløder den skarpe opdeling mellem haven og bygningerne.

4 4 Langs vejen overfor hovedbygningen findes et halvmåneformet areal, der blev anlagt for at kongen, som jævnligt besøgte gården, kunne dreje sit firspand ind og ud af gårdspladsen. Herved ses der i landskabet fysiske spor efter tidligere tiders skikke på stedet. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi er knyttet til anlæggets oprindelse som præstegård med to udlænger til landbrugsdrift. Hovedbygningens størrelse og udsmykning i såvel murværk som gesimser, balkoner og frontispicer vidner om præstens sociale og økonomiske status i lokalsamfundet. Bygningens detaljering og symmetriske og hovedsageligt retvinklede formsprog henviser til at klassicismen var fremherskende på opførelsestidspunktet. Generelt for hele anlægget findes kulturhistorisk værdi ved anvendte håndværksteknikker og byggematerialer. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi er knyttet til den samlede komposition med hovedbygningen og de to udlænger, der sammen med porte og mure udgør en lukket helhed. Tillige fremtræder hovedbygningen velproportionerede og rig ved den detaljerede facader, hvor de konsolbårne sålbænke, fordakninger og gesimser, kvaderlisener, frontispicer med avanceret opsprosning, den vestvendte balkon samt hovedindgangen alle medvirker til, at understrege anlæggets fornemme status. I det indre findes den samme betydning i trappehallens paneler og stuk samt de vestvendte stuers forløb med fløjdøre, som skaber lange kig gennem bygningen. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER I det ydre er de bærende fredningsværdier knyttet til hovedbygningens hovedform med hvide taktfaste facader over granitsokkel, sortglaserede tegl med næsten ubrudte tagflader og to skorstene samt frontispicer, gesimser og lisener, fordakninger og konsoller, samt de traditionelt udførte døre og vinduer. For udlængerne er de bærende fredningsværdier knyttet til bindingsværkskonstruktionerne og de med røde tegl belagte og asymmetriske valmtage. Hertil kommer de forbindende mure og porte. Ydermere til den traditionelle materialeholdning.

5 5 I det indre er de bærende fredningsværdier knyttet til den delvist bevarede planløsning med høj kælder, stuer mod vest og køkken og bad mod øst samt alle ældre og oprindelige konstruktioner og bygningsdele, herunder hovedtrappen, panelvægge, gipsstukkatur, fyldingsdøre med gerichter og beslåning, ildsteder samt den traditionelle materialeholdning i alle de fredede bygninger. ANBEFALINGER Ingen angivet.