Det Nye Storetorv Vores torv

Transkript

1 Det Nye Storetorv Vores torv Juni 2013 Et nyt fællesskab

2 DEBATOPLÆG OM DET NYE STORETORV Det Nye Storetorv skal være byens store, rummelige og åbne mødested. Både det folkelige mødested for borgerne og det professionelle virkerum for virksomheder. Derfor skal der ikke bygges ret meget på selve torvet og slet ikke i starten. Til gengæld må der gerne bygges rigtigt meget på de omkring liggende arealer, ikke mindst på Lillestrøm Øst, men også i torvets eksisterende randbebyggelse. Og der skal opføres et stort hus på kommunens grund ved torvets østside. 'Rom blev ikke bygget på en dag!' Det gælder også for Storetorv. Der sættes derfor gang i en proces, der skal udvikle Det Nye Storetorv i løbet af nogle år. På torvet gennemspilles en række temaer, der omfatter udfordringer og muligheder for Lillestrøm i fremtiden. Det er temaer som trafik, innovation, børn og demokrati, naturen, kulturen, fremtidens byggeri og fremtidens arbejdsplads. Det vil foregå ved såkaldt midlertidig byudvikling. Vi starter hele denne udviklingsproces med to ting: vi danner en forening for alle der vil bidrage til torvets udvikling og vi åbner det såkaldte Basis torv, dvs torvet som det er lige nu og som er udgangspunkt for udviklingsprocessen. Først senere fx i 2020 kan der bygges på torvet. Denne publikation viser både de temaer, der kan gennemspilles på torvet i de kommende år, men også det mulige byggeri på længere sigt. Denne publikation indledes med at beskrive urbaniseringen, som en stærk drivkraft der vil forandre vores tilværelse og som kan forandre vores by. Derefter beskrives nogle af de ideer og principper, der kan bruges på Storetorv. Og der gives eksempler fra hele verden til inspiration. Det næste afsnit i publikationen handler om udviklingen af Storetorv. Først beskrives det, som det hele starter med: Basis torvet. Derefter vises 8 temaer for midlertidig byudvikling. Derefter vises tegninger og eksempler på, hvordan torvet kan komme til at se ud om nogle år. I den forbindelse vises ideer til et nyt stort byggeri på kommunens grund. Ideen er, at dette store kontorhus bygges sammen med et stort parkeringshus og store varebutikker, under torvet. En underjordiske by. Publikationen slutter med, hvordan vi kommer igang og hvem der kan gøre noget.

3 DISPOSITION 02 Debatoplæg om Det Nye Storetorv 03 Disposition 04 Urbanisering - drivkraft og politisk tema 06 Det Nye Stortorv - tankegang, proces og principper 10 Eksempler til inspiration 12 Det Nye Stortorv - sådan gør vi! 13 Basis torvet - der hvor vi begynder Vores Torv Trafik - trafikalt eksperimentarium Innovation - innovation camp Børn og demokrati Naturen i Norge Kulturen og menneskets verden Fremtidens byggeri Fremtidens arbejdspladser og virksomheder 22 Det Nye Storetorv - sådan kan det se ud 24 Bygninger og facader - sådan kan de se ud 25 Storetorv Kvarteret - en ny bydel 26 Det nye kontorhus på kommunens grund 28 Sådan virker Det Nye Stortorv 29 Sådan kommer vi i gang 30 Dine bemærkninger og ideer Debatoplægget er udarbejdet af Per Riisom, Riisomcity, og tilrettelagt i samarbejde med Ulrik Nielsen, Gehl Architects.

4 4 URBANISERING - EN DRIVKRAFT Urbanisering har præget samfundet gennem århundreder. Det er der ikke noget nyt i. Urbanisering medfører, at samfundet trænges sammen på et ret begrænset område. Det giver både betydelige fordele og forskellige vanskeligheder. Som man må udbytte og løse. Her skal vi leve sammen. Vi må have urbane omgangsformer, leve i fred og fordragelighed med hinanden. Vi må have en bykultur. Vi oplever nu den fjerde bølge af urbanisering, der medfører, at langt de fleste af os vil bo i byer. Og at langt de fleste ønsker at bo urbant. Op mod 90% af den nordiske befolkning vil komme til at bo i byer i løbet af de kommende år. Det er en stor udfordring og giver store muligheder. DEN URBANE VIRKSOMHED. Urbaniseringen og omdannelsen af vore byer drives af virksomhederne og deres behov for at være produktive, innovative, attraktive arbejdspladser. Nye virksomheder vil være i byerne, hvor de er synlige og kan få inspiration til nye ideer, som de skal leve af. Det styrker deres konkurrenceevne og tiltrækker flere mennesker til byerne Den første urbaniseringsbølge kom i middelalderen med de nye købstæder, byer for handel og håndværk. Den næste urbaniseringsbølge blev drevet frem af industrialiseringen i løbet af 1800-tallet. Urbaniseringen i 1900-tallet var blandt andet præget af industrien og af forstadsudvikling. Den 4. urbanisering er præget af den nye kundskabsbaserede økonomi og nye værdier og præferencer hos borgerne. De vil bo i byer, hvor mulighederne for arbejde, karriere, kultur, underholdning og samvær er størst og mest mangfoldigt. Undersøgelser viser, at velstanden stiger 4 gange så højt i hovedstadsregionerne end i resten af landet. Urbaniseringen ledsages af regionaliseringen. Der dannes regionale bysystemer, der omfatter en stor mængde af tidligere selvstændige byer. Det ser man i Osloregionen, hvor Lillestrøm er en betydningsfulde spiller. Osloregionen suger mennesker, kapital og arbejdspladser til sig, og den udvikling er Lillestrøm en del af. Der skete i den forbindelse en betydningsfuld urbanisering i Lillestrøm med opbygningen af bymidten til en moderne, høj og tæt bebyggelse. Lillestrøm er blevet en del af Oslo, og kan måske blivet et Oslo nr. 2. Eller omvendt: Lillestrøm har en stor forstad, der er et betydningsfulde aktiv, og som hedder Oslo. MANGFOLDIGT BYMILJØ. I de gamle byer var alle byfunktioner skilt ad fra hinanden. Boliger 'et sted. Arbejdspladser 'et andet sted. Butikker et tredje sted. Og så videre. Morgendagens byer vil ikke dele op, men bliver blandede, multifunktionelle. Vi skal altså lægge tilrette for en helt ny måde at bygge og byudvikle på. BYER OG VELSTAND. Velstanden stiger mest i storbyen. Der er ikke noget at sige til, at mange men esker ønsker at bo i store byer, hvor alle muligheder er større end andre steder. Det gælder ikke mindst de unge, der er morgendagens borgere og dermed bestemmer og praktiserer nye værdier, boligmåder, livsformer og livskvalitet. Det er fremtidens by forbrugere. HURDAL Det er bare med at have 'varerne klar på hylden'. EIDSVOLL NANNESTAD Eidsvoll Råholt NES Utskrift A4 Målestokk1: Gardermoen Jessheim Årnæs ULLENS- AKER Grønlund Kløfta Rotnes GJERDRUM OSLO Skedsmokorset SØRUM NITTEDAL Aulifeltet Slattum SKEDSMO Sørumsand Med forbehold om feil i kartgrunnlaget Produktet er etablert med data fra Skedsmo kommune og Geovekst. Skedsmo kommune, Jonas Lies Gate 18, 2004 Lillestrøm Aursmoen BÆRUM Lillestrøm Fetsund Oslo LØREN- RÆ- FET SKOG LINEEN Fjellstad Nesoddtangen Flateby ASKER NESODDEN OPPE- GÅRD ENEBAKK SKI Ytre Ski Enebakk FROGN AURESKOG- HØLAND Oslo Drøbak Ås ÅS Pepperstad Vestby skog VESTBY OSLO REGIONEN. Udviklingen går i disse år mod Oslo. Tilflytning, boligbyggeri, nye arbejdspladser, kultur og oplevelse. Alle vil bo i Osloregionen. Lillestrøm har en enestående beliggenhed i Osloregionen og kan drage nytte den dynamiske udvikling. Lillestrøm har landets bedste beliggenhed midt mellem Oslo og Gardamoen, dvs hele verden. EN MODERNE FAMILIE. Her er en almindelig familie. Mor arbejder på sygehus i Oslo. Far er ansat i Gardamoen. Søster går skole i nabobyen, mens lillebror bliver passet af børnepasningen i en anden by. Storebror dyrker sport ude ved kysten. Og går på universitet i Oslo.Sådan er det i den moderne familie og for de fleste andre mennesker. De er 'regionale mennesker', med et regionalt hverdagsliv. 7) kort over byggeområder FLYTOGET. Når du ankommer til Gardamoen eller er i Oslo, så er du også i Lillestrøm. Afstanden er kun 10 minutter. Flytoget har sat gang i en helt ny udvikling i Lillestrøm, som kan fortsætte, hvis man vil. Lige som i Malmø hvor Øresundsbroen har været en generator for udvikling og beslutsomhed. BYGGEOMRÅDER I LILLESTRØM. Der er plads til det hele i Lillestrøm. Lillestrøm kan tage imod rigtigt meget byggeri og byudvikling. Mange nye virksomheder og arbejdspladser. Mange nye borgere. Spørgsmålet er, hvordan disse rige muligheder anvendes bedst muligt. Det er afgørende ikke at bruge ledige arealer til forkerte byggeprojekter. Men til det der vil hæve niveauet, beskæftigelsen og livskvaliteten for mennesker i Lillestrøm.

5 5 URBANISERING - POLITISK TEMA Byudviklingen - urbaniseringen - er meget dynamisk. Den forandrer vort samfund og vore liv. Arbejde, fritid, livskvalitet, værdier og ønsker. De næste år kan/vil, forvandle vor tilværelse. Løfte og give nye muligheder. Man kan bare prøve at tænke 40 år tilbage, til 1970, og se, hvor meget, der er sket og forandret. Hvor mange nye muligheder, teknologier og forbrugsmuligheder, der er kommet. Men kan det også gå for hurtigt, blive for meget? Hvordan finder vi en balance mellem vækst, der giver nye muligheder, og bevarelse af værdifulde kvaliteter og kultur. Kan man forene udvikling og besindighed? Ja, mon ikke? Og det må vel netop være den politiske opgave: sammen med borgerne, erhvervslivet og regionen, at finde vejen frem mod nye muligheder uden at sætte værdifulde kvaliterer over styr. Det er et fælles anliggende for os alle. Det gælder en fælles fremtid. Urbaniseringen er en realitet, der både giver nye muligheder og nye vanskeligheder. Urbaniseringen må udnyttes klogt og optimalt. Det er et politisk tema af aller største betydning. Århundredets chance! Det 'regionale vindue' står åbent for Lilllestrøm. Det står vidt åbent, men det er ikke sikkert det er åbent så længe. Så derfor gælder det om at bestemme sig, sætte nogle mål og visioner og slå til med det samme. Selve byudviklingen antager nye former. Byerne skal indrettes og fungere på nye måder. Byudviklingen er på vej rundt om 'et skarpt hjørne'. Nye koncepter for byerne. Vi skal vide, hvordan vi skal udvikle vores by og sætte de nødvendige virkemidler i værk. FORMANDSKABET I SKEDMO KOMMUNE Det kræver politisk lederskab og det forudsætter en rimelighed enighed om de store linier. BYRÅDETS VISIONER I HOVEDPUNKTER 1. Politisk lederskab og enighed 2. Samhandling 3. Hastighed, kompetence og økonomisk styrke 4. Kompromisser - resultater 5. Mer marked - mindre plan - mer innovation 6. Udbygningsaftaler - kvalitet 7. Frigøre drivkræfter - kultur, næring og Kjeller 8. Medborgerskab, tillid og frivillighed 9. Partnerskab 10. Midlertidig byudvikling, events. FREMTIDENS KULTURKVARTAL. Byrådet vil udmønte sine visioner for byudvikling i Kulturkvartalet. Kulturhuset skal spille sammen med nye kulturelle faciliteter. BYRÅDETS VIRKEMIDLER I HOVEDTRÆK 1. Byen for alle 2. Kulturbyen - bykultur 3. Rolle in regionen 4. Næringsudvikling 5. Livskvalitet og livsmiljøer 6. Byudvikling 7. Sentrumsudvikling 8. Boliger 9. Transport 10. Urban grønstruktur/folkehelse 11. Storetorvet/Lillestrøm Øst og Kulturkvartalet DET NYE LILLETORV. Snøhetta har tegnet et nyt spektakulært indkøbscenter og torv til Lilletorv. Det bygger på STRAKKS tankegangen og vil give Lillestrøm et flagskib ud over det almindelige. Lillestrøm 'laver en Bilbao'. 4) Foto af Storetorv DET GAMLE STORETORV. toretorv er et stort byrum i Lillestrøm. Det har potentiale for at blive et meget centralt torv og mødested i Lillestrøm 2020.

6 6 DET NYE STORETORV - TANKEGANG TANKEGANG, UDFORDRINGER OG IDEER Vore byer og byrum er et resultat af samfundsudviklingen i bred forstand. Det er udviklingen i samfundet, der skaber byrummene. Nye udviklingen i samfundet medfører derfor nye former for byer og byrum. Det er fx nye ønsker, behov og værdier hos befolkningen. Hvad er et godt byliv? Hvad ønsker jeg af mit liv? Hvordan skal det være at bo og arbejde her? Det er vigtige spørgsmål, fordi de afgør, hvor mennesker ønsker at bosætte sig, hvilken by de vælger at slå sig ned i! Også moderne virksomheder og arbejdspladser stiller nye krav, har nye behov og ønsker. Mange virksomheder ligger traditionelt i særlige erhvervs områder i udkanten af byen. Det nye er, at flere virksomheder nu ønsker at være i attraktive bymiljøer, med spændende byliv og tæt ved kollektive transport muligheder og indkøbscentre. Det skyldes at de bliver mere synlige og kan tiltrække kvalificeret og kræsen arbejdskraft. At de bliver bedre til at få nye ideer, og at medarbejderne inspireres af det omgivende byliv og bymiljø. Det skyldes også at de ønsker at være med i de nye urbane klynger af virksomheder og institutioner. Der er nye måder at indrette arbejdspladsen og udforme bygningerne, så de bedre stimulerer deres medarbejdere og passer bedre ind i omgivelserne. Selve arbejdet skifter karakter. Meget arbejde foregår i dag udenfor selve virksomheden. I hjemmet. På vej til arbejde. På torvet eller i cafeen. Hos samarbejdspartnere. I mødelokaler på hoteller. Alle andre steder. 50% af det moderne arbejde foregår ikke i virksomheden, men udenfor. Den moderne arbejdsplads indbefatter masser at arbejdssteder udenfor virksomheden, ude i byen og andre steder. Den moderne virksomhed og arbejdsplads er blevet urban: 'virksomheden som by' og 'byen som virksomhed'. Fællesskabet mellem mennesker foregår blandt andet i byen rums og samfundets forskellige institutioner. Der er en længsel efter ægte fællesskab i en tid, der er præget af ræs, karriere og individualisme. Byrummet har en vigtig rolle som arena for fællesskab og samfundsliv. BYEN SOM RAMME. Byen er ikke bare bygninger, byrum, veje og andre arealer. Det er primært netværk og fællesskaber mellem mennesker. Samarbejdede virksomheder og medarbejdere. Byens fysiske elementer er ikke det centrale mål, men er naturligvis vigtige som rammer for at opnå et godt byliv, fællesskaber, netværk og livskvalitet. 3) byens arbejdspladser Disse udfordringer skal tages op i forbindelse med udviklingen og indretningen af Det Nye Storetorv i de kommende år. BYENS ARBEJDSPLADSER. Byer har altid været arnesteder for foretagsomhed, innovation, økonomisk udvikling, velstand og vækst. Byer er i sig selv en enestående menneskelig innovation eller opfindelse. Byers virkning beror på, at mange menesker er samlet på et lille område, hvor de ustandselig møder hinanden og udveksler ideer og synspunkter. Samarbejder og indgår i arbejdsdeling og handel. Byer leverer rammerne for menneskeligt samvirke og produktion, det vil sige det vi skal leve af. Byer og bygninger skal indrettes, så de understøtter menneskets og virksomheders samarbejde, arbejdsdeling, handel og innovation. Industribyen var skræddersyet til den industrielle produktion i stor skala, med fabriksanlæg der kunne rumme store tekniske produktionsanlæg. Den tid er forbi. Nu findes produktionsapparatet i vore hoveder, 'mellem ørerne' - så at sige. Og det stiller helt nye krav til vore byers og bygningers udformning og anvendelse. Det er en udfordring, der skal tages op på Storetorv. Torvet skal være en tumleplads for kreative medarbejdere i virksomheder i hele Lillestrøm og omegn. VI MENNESKER! En titel på en bog om mennesker, skrevet af den norske antropolog Fredrik Barth. Mennesker elsker at være sammen med mennesker. Se på hinanden. Lære af hinanden. Fremvise sig for de andre. Blive set, få en identitet. Opleve fællesskabet som en kilde til glæde. Det generøe samvær med andre. Glæden over livet. Den enkelte har mulighed for at vise, hvem han/hun er. For at realisere sit iboende potentiale. Finde mening med tilværelsen. Det sker sammen med andre, blandt andet i byrummet. DET DOBBELTE BYRUM. Storetorv skal ikke bare være en urban arbejdsplads for virksomheder og medarbejdere. Storetorv skal være det 'dobbelte byrum'. Det vil sige et sted for både professionelle medarbejdere og samtidig et sted for folkelighed og det almindelige liv. Forklaringen er, at de to ting understøtter hinanden. Medarbejdere i virksomheder inspireres til nye ideer og løsninger ved at iagttage og deltage i det almindelige byliv. Og omvendt synes mange mennesker, at aktive arbejdspladsområder er spændende at opholdes sig i og iagttage. Det dobbelte byrum er derfor både et professionelt virkerum og et folkeligt mødested. Storetorv skal være en fælle arena for alle - virksomheder og borgere - og byrummet, bygningerne og andre elementer i byrummet skal indrettes på dette dobbelte formål og bruges af alle. Åbne virksomheder, hvor borgerne er velkomne indenfor og kan deltage i dialoger med produktudvikling. Åbne folkelige aktiviteter som medarbejdere og virksomheder kan deltage i og hente ideer og inspiration.

7 7 STORETORV - PROCES Men hvordan udvikler man det 'dobbelte byrum'? En fælles arena for såvel professionel virksomhed og værdiproduktion, som folkelighed og bredde. Både og. Det er ikke dette, der i dag dominerer vore byer, der ofte er delt op i mange forskellige formål og områder. Det er noget nyt. Man må eksperimentere sig frem. Man må involvere flest mulige i at udvikle nye ideer og modeller. Udvikljngen af Storetorv med de rette løsninger, byggeri og arealanvendelse er altså en proces. Et fremtidsværksted, en fælles læringsproces, En proces der drives fremad gennem flere år, hvor man tester forskellige ideer og muligheder, før man lægger sig fast. En proces med borgere. Med virksomheder, myndigheder, foreninger og organisationer. Tænk bare på, hvor mange der faktisk har været involveret i de sidste års byudvikling i Lillestrøm. Byudvikling er altid et resultat af en omfattende proces, samarbejde og forsøg. Og det vil det også være i fremtiden, hvor nye ideer og udfordringer skal slå igennem i byudvikling, byrum og byggeri. Byudvikling handler derfor ikke primært om byplanlægning, men om at lade livet selv ' komme til fadet '. Det drejer sig om at udvikle byen og bylivet, urbane virksomheder og bykultur. Det kræver engagement, vovemod, risikovillighed. Fejl skal kunne accepteres som lærestykker. STORETORV SOM FREMTIDSVÆRKSTED. Det Nye Storetorv skal vise vejen frem. Det skal være en arena, hvor forskellige udfordringer, fremtiden og temaer sættes i spil. Derfor skal torvet ikke bare disponeres, bebygges og reguleres. Torvet skal være en proces. Et foranderligt torv, der viser forskellige fremtidsbilleder for Lillestrøm. Et foranderligt - og forunderligt - byrum. Et fremtidsværksted. Storetorv er ikke bare et torv. Det er et udstilligsvindue for borgernes og virksomhedernes ideer om en by og en bykultur. Et eksperimentarium. Et sted hvor man afprøver nye ideer, ser hvordan de virker og ender måske med at gennemføre dem. Storetorv skal være et værksted for alle, hvor alle medvirker, tager ansvar og gør en indsats til fælles bedste for Lillestrøm. Processen er en metode, og den vil blive brugt til at udvikle Det Nye Storetorv. En proces gennem flere år, hvor man må være meget aktiv og have tålmodighed. Derfor starter torvet ikke med at blive bebygget, reguleret og fastlagt. Tværtimod. Det begynder med at bruge det som det er. Det vigtigste er ikke, hvad der bygges på torvet, men hvordan torvet anvendes. Den nordiske samfundsmodel! Den nordiske samfundsmodel bygger på et folkeligt engagement, grundlæggende tillid mellem samfundets borgere, myndigheder og virksomheder og på stærke fællesskaber. Det er en stærk samfundsmodel, der både kan skabe vækst og velstand og tilfredshed med livet. Den nordiske samfundsmodel må overføres til byerne og bykulturen. Ikke mindst eftersom de fleste af os kommer til at leve i byer. SAMVÆR I BYRUMMET. Byrummet er et offentligt rum. Det offentlige rum, hvor meninger brydes og nye ideer opstår. Hvor samfundet kritiseres, laves om, hvor der demonstreres. Det var det man så under det arabiske forår. Hvor skulle borgerne ellers gå hen, hvis ikke de havde byrummet at mødes i. Hvor skulle nordmændene gå hen for at vise solidaritet, sorg, livskraft og sindsro, hvis ikke de havde byrummet at samles i. Byrummets grundlæggende betydning er netop dette: det sted vi er sammen som mennesker. Vi mennesker! Den nordiske arbejdsmodel sætter medarbejderen, ikke væksten i centrum. Mange medarbejdere i virksomhederne leder sig selv ud fra en overordnet forståelse for den virksomhed, de er en del af. Det givet større produktivitet og økonomisk vækst i virksomheder, der leverer det vi skal leve af. Arbejdsmodellen slår også i gennem, i den måde hvorpå kontoret er indrettet. Man taler i den internationale litteratur om den nordiske kontormodel. Denne lægger vægten på lighed og værdighed for medarbejderen. Derfor tildeles man arbejdspladsforhold ofte grupperet omkring indre torve med fælles faciliteter og servicetilbud. Den nordiske bymodel? Findes der også en nordisk bymodel? Mon ikke. Den må være præget af nogle af de samme værdier og forhold som samfunds modellen og arbejdspladsen. Åbenhed, lighed, tilgængelighed, rummelighed, fællesskab, den blandede oplevelsesrig by, boliger til alle.

8 8 STORETORV - PRINCIPPER Storetorv skal have plads til alle. Borgere, virksomheder, medarbejdere og gæster. En folkelig arena. Et professionelt virkerum. Et sted man ankommer til Lillestrøm. Et sted hvor man arbejder, mødes, får ideer, inspireres. Et attraktivt, aktivt og åbent byrum. Et ad med forbindelser til alle andre dele af byen og oplandet. Hvilke ideer og principper kan vi bruge på Storetorv? eksisterende bygning hus på kommunens grund ny bydel i Lillestrøm Øst BASISKORT. En princip skitse af Storetorv med omgivelser. Tegninger viser en forenklet udgave af Storetorv med omgivelser. Den skal bruges til at illustrere ideer og principper for Storetorv Storetorv er forbundet med stiforbindelser til den omgivende by og bebyggelse også Lillestrøm Øst STORETORV KVARTERET. Storetorv er mødested for hele det omgivende byområde. Hele kvarteret omkring Storetorv opbygges hurtigt ti, en tæt, høj bydel med mange arbejdspladser og boliger. Dette gælder ikke mindst Lillestrøm Øst. Det vil styrke Storetorvs rolle og betydning. MØDEPLADS OG STIFORBINDELSER. Storetorv skal også være hele byens byrum og mødeplads. Det forventes, at Lillestrøm vokser sig meget større i fremtiden, i de kommende år. Mange nye boliger, borgere, arbejdspladser og medarbejdere. Det skal være plads til det i fremtiden. Storetorv skal ikke gøres mindre, men opretholde sin størrelse, så det kan matche en langt større by, som byens vigtigste torv. Derfor skal der ikke bygges på torvet i mange år, måske aldring. Det må tiden vise.

9 Mødelokaler på tovet i lette transparente materialer Arbejdsbokse på torvet i container bygninger Det etableres fælles mødelokaler og arbejdspladser på torvet- Lette glasbygninger og arbejdsbokse placeres i kantzonen på m langs facaderne. Virksomheder åbner deres bygninger i stueetagen torvet inviteres indenfor. Andre større virksomheder danner netværk og bruger de fælles arbejdsrum på torvet. Torvet er et professionelt virkerum ÅBNE VIRKSOMHEDER. Principtegningen viser, at virksomheder kan åbne deres stueetager mod torvet og stille egne lokaler til rådighed for andre. Derved skabes et fælles erhvervsmiljø og samarbejdende arbejdsmiljø. NYE AKTIVE VIRKSOMHEDER PÅ STORETORV. Der kan indgås særlige aftaler med interesserede virksomheder om at de bidrager særligt til opbygning af Storetorv. Man kan indgå aftaler med dem om, at de dels anvender byrummet som en del af virksomheden, dels at de opfører og anvender arbejdsbokse og mødefaciliteter på torvet - i kantzonen. Og at de tager et vist ansvar for det byrum, der befinder sig lige udenfor virksomheden. Medarbejdere og borgere møder hinanden og snakker nye produkter Ledige arbejdspladser i mange virksomheder lånes eller lejes ud til andre virksomheder og opstarters. Etlokaltmarked forarbejdspladser, Storetorv App skaber en sharing economy VIRKSOMHEDER DELER LOKALER. Erfaringer og undersøgelser viser, at ca 50% af alle eksisterende arbejdspladser i virksomheder altid står ledige, fordi medarbejderne arbejder andre steder. Denne reserve af arbejdspladser kan lægges sammen til en arbejdsplads pulje, der kan lånes eller lejes ud. Det kan understøtte udviklingen af nye virksomheder i Lillestrøm, blandt andet i samarbejde med Kjeller DET DOBBELTYE BYRUM. Det 'dobbelte byrum skal gøre plads til det folkelige og det professionelle. Sådan at de to former for aktivitet spiller sammen og påvirker, inspirerer hinanden. De folkelige aktiviteter skal foregå på selve torvet, fra midten og ud samt tildels i det nye kontorhus på kommunens grund. De professionelle aktiviteter foregår dels i virksomhederne i torvets randbebyggelse, dels i virksomheder, der ligger længere ude i kvarteret i andre bygninger og dels i randzonen langs torvets kanter. De to zoner, den folkelige og den professionelle mødes, interfererer, lapper ind over hinanden. Torvet og bygningerne skal udformes og indrettes på måder, der understøtter dette møde på tværs.

10 10 EKSEMPLER TIL INSPIRATION Her gives eksempler på nyskabende byggeri, byudvikling, midlertidig byudvikling og organisering af samarbejde og bykultur fra hele verden. Det er til inspiration. Fordelen ved disse eksempler er dels at de er nyskabende og realiserede. Det betyder, at de er realistiske: visionær realisme. Myldresoner DEN RÅDE PLADS I KØBENHAVN liter rød maling. At male byen rød. Et byrum med legeredskaber fra hele verden. Ikke bare et byprojekter, men et samlingssted for mennesker i alle aldre. En integrator mellem forskellige kulturer og etniske grupper. Et kulturelt byrum, der virker. Er dokumenteret succes, der netop har fået en international pris. Skvallertorget, Norrköping - Bygget om kryss til torgplasser. Kartet over viser før og etter ombyggingen. Mydresoner er et relativt nytt begrep innenfor trafikkplanlegging, som er relativt utydelig definert, men som ellers i Europa gjerne kalles for Shared Space. Dette er en metode å planlegge trafikkareal på, hvor alle trafikantgrupper integreres og ivaretas i samme areal. Prinsippene er egnet i byområder med mange myke trafikanter og tar sikte på å skape gater og plasser som egner seg både til opphold, handel og ferdsel. Dersom dette 38 MULIGHETSSTUDIE I STRAKKSOMRÅDET NORRKØPING SHARED SPACE skal kunne fungere er det avgjørende at hastighetsnivåene blir lave. Ofte vil også trafikkvolumene bli senket som følge av tiltakene, men dette varierer og er blant annet avhengig av utforming og alternative reiseruter. Blanding af alle trafikarter. Uden forstyrrende trafikregulering, skilte, trafiklys.. Antal ulykker faldet. Mindre kødannelse. Bedre er aktuelle. fremkommelighed. Læren er, at detailregulering af trafikanter ikke er nødvendig. De kan godt selv, de forhandler sig igennem. Det har et meget videre perspektiv. Det er filosofisk byplanlægning, som viser, at moderne mennesker kan selv. gatestrekning. Byplanlægningen behøver ikke at være så detaljeret og regulere alt i mindste detalje. Tænk selv videre over dette. For å bygge ned barriereeffekt og å skape byrom som gir merverdi til nærområdet og byen kunne det i Lillestøm vært tenkelig å gjøre tiltak etter disse prinsippene, og eksempel på tiltak er illustrert på neste side. I hovedsak er det tre typer tiltak som Nedbygging av barriereeffekt på Bygge om kryss til torgplasser. Ombygging fra signalanlegg til rundkjøring. VORES NYTORV I ATLANTA BROADWAY, NEW YORK ÅRHUS MIDLERTIDIG BY PARK Et fælles byrum, som alle har bidraget til. En forening hvor alle kan være med. Et fælles ejerskab. Mødested. Nedfællede tavler med navne på borgere. Grøn og blå maling malet på gaden. Billigt byprojekter med stor virkning. Et mødested for mennesker. En ny urban arbejdsplads. Midlertidig byudvikling, der fungerer som debatindlæg, som eksperiment og test af en ny ide. Det er lykkedes og byen vil nu gøre indretningen permanent. I forbindelse med Århus Festuge blev der indrettet en midlertidig byparken midt i byen. Mange tons jord blev kørt ind og lagt midt på byens mest trafikeredes gade. Der blev lagt græs, plantet træer. Borgere samledes med madkurve, børn og festligholdelse. Det blev en succes. Byparken blev fjernet efter 14 dage. Nu vil politikere og borgere have parken tilbage. Det er byudvikling, der batter!

11 11 HELSE CAMPUS I TRONHEIM - en moderne urban netværksvirksomhed CARLSBERG, KØBENHAVN CONTAINER BYGNING I ZÜRICH Et højhus af containere er domicil for virksomheden Freitag, der laver tasker af genbrugsmaterialer. Et eksempel på midlertidig byggeri og erhvervsvirksomhed. Bygningerne kan flyttes rundt i byen. Omkring Universitetssygehuset er der opbygget et sundhedskluster af offentlige institutioner og private virksomheder og organisationer. De fungerer som en stor netværksvirksomhed og de udnytter byrummet som forbindelses led. De anvender en stor del af de samlede ressourcer i fællesskab. Fx personale, kundskab og ideer. Men der er også etableret et lokale fællesskab, hvor man låner lokaler hos hinanden. Det betyder, at virksomheder og institutioner er vokset sammen til en stor helseforretning, hvor medarbejderne udgør et stort innovativt netværk. En moderne urban virksomhed der bruger byrummet som professionelt virkerum. Ny bydel i gammelt erhvervsområde. Nye virksomheder i gamle billige bygninger. Mange byrum indrettet til fælles formål for borgere og medarbejdere. Eksempler på forskellige former for midlertidig byfornyelse og Barcelonas innovative bydel En ny omfangsrig bydel i gammelt industriområde. Blandet byudvikling, med boliger, kultur, erhverv og fritid. En dokumenteret succes. Et forbillede til efterfølgelse. BRYANT PARK, NEW YORK - drives af en forening Parken bag ved byen store bibliotek er indrettet til læse-park. Denne park drives, vedligeholdes og finansieres af private midler gennem en forening af organisationer, virksomheder, institutioner og enkelt personer. Fordi det giver resultater og betaler sig. BANK I MIDDELFART En virksomhed der vil være synlig midt i byen. Den nye bygning er udformet som et åbent byrum, med adgang for alle. Kombinationen af det private og det offentlige rum. Det 4. byrum! Åbne stueetager, en tendens der breder sig i nyt byggeri og i nye byggeprojekter for institutioner, som universiteter, sygehuse og private virksomheder. UNILEVERS NYE DOMICIL I HAMBURG Udpeget til verdens mest attraktive kontorhuset i Byrummet er en del af virksomheden. BYRUM I BARCELONA der fremme demokrati Barcelonas byrums politik skal fremme folkelighed og demokrati. Under diktaturet måtte borgerne ikke samles på gaderne og i byrummet i grupper på mere end 4 personer. Der har været brug for en demokratisk genopdagelse og genopdragelse. Byrummet har et demokrati potentiale, når mennesker samles og diskuterer. Det er også relevant i de nordiske byer, selv om vi ikke har diktatur. Det er kulturelle byrum, der lærer os at være medborgere og tage hensyn og ansvar, at udvikle og praktisere respekt og samværsformer, der har plads til alle og til den enkelte.

12 12 DET NYE STORETORV - SÅDAN GØR VI Illustrationen herunder viser fremgangsmåden. Det Nye Storetorv udvikles gennem en proces, der kører frem til Først derefter besluttes det, hvordan torvet kan bebygges og anvendes mere permanent. Et muligt fremtidigt billede af Storetorv kan sespå side 21/22 i denne rapport. Den proces - torve udviklings proces - der kører frem til 2020, består af en lang række af forskellige og varierende installationer, events, aktiviteter og midlertidige bygninger. Det man kalder for midlertidig byudvikling. Udviklinges processen bygges op af en række temaer, der er gennemgået på de næste sider. Udviklingsfasen af Storetorv som proces starter med torvet, som der er i dag. Det såkaldte basis-torv. Se side 13. Ideen med denne række af temaer er at sætte fokus på Lillestrøms udfordringer og muligheder i fremtiden. Torvet er et fremtidsværksted om Lillestrøms udvikling. INNOVATION - INNOVATIONS CAMP Temaer: Vores Torv - Fællesskaber Trafik Innovation Børn og demokrati Natur Kultur Byggeri Arbejdspladser og virksomheder VI LØFTER I FLOK Andre temaer. De temaer der er nævnt her er kun forslag. Der kan også laves om på rækkefølgen. Andre temaer kan være: uddannelse og læring, social bærekraft, velfærdssamfundet, byens haver, idræt og fritidsliv, hobbyer og fritid...fortsæt selv listen over interessante temaer. MIDLERTIDIGT BYGGERI - STUDENTERBOLIGER

13 13 BASIS TORVET - DER HVOR VI BEGYNDER Basis torvet. Vi begynder med basistorvet som det ser ud og som det anvendes i dag. Det åbnes for forandring og midlertidig byudvikling. Og sjov i gaden. Dette eksisterende torv er udgangspunktet for den forandring, der skal komme af torvets udformning og anvendelse i de kommende år. Når dette basis torv erklæres for åbent, betyder det, at torvets nuværende anvendelse og udformning ikke ændres med det samme. Men den nuværende anvendelse beskrives som midlertidig, og vil derfor blive lavet om hen ad vejen. Basis torvet er en åben og fri arena, som vil blive forandret og anvendt til en hel række nye formål og indretninger i de kommende år. Der dannes en forening - et supernetværk - af eksisterende foreninger og organisationer, som skal være motoren for den udvikling, der skal komme på Storetorv. DENSAMMENHÆNGENDE FLADE LOKALER Torvet udlægges så snart som muligt som en stor sammenhængende flade. På tværs af eksisterende anvendelser og niveauspring. Fx ved at male arealer, ved at belyse det og på anden måde. I forbindelse med åbningen af Det Nye Storetorv kan der gennemføre mindre forandringer og installationer. Større dele af torvets flade kan males i grønne farver - håbets farve. Og der kan opstilles legeredskaber fra Skedsmo's venskabsbyer i hele verden. Der kan også opsættes en belysning Og eventuelt et midlertidigt springvand for børn. Basis torvet sikres som arena for midlertidig bydvikling på forskellig måde: - ved at blive erklæret indviet og åbnet, - ved at oprette en fælles forening til torvets udvikling, - ved at eksisterende anvendelse og indretning af torvet fortsætter, men beskrives som midlertidig, - ved at markere torvets ide tydeligt gennem bemaling, belysning, og installationer, - ved at opdele pladsen i delområder, der kan anvendes til forskellige aktiviteter. KANTZONEN Der reserveres en kantzone langs de eksisterende bygningsfacader. Af en vis bredde, fx meter. Denne zone kan på sigt anvendes til begrænset byggeri i form af lette, mobile og fleksible arbejdspladser og mødelokaler. Vores Torv. Der dannes en forening af alle de borgere, foreninger, organisationer, virksomheder, institutioner og myndigheder, der ønsker at være med til at udvikle Storetorv til Vores Torv. Basis Torvet! Det er torvet som det er i dag, som er udgangspunkt for de kommende års videreudvikling og forandringer på torvet. De nuværende aktiviteter på torvet opretholdes umiddelbart, men kun midlertidigt. OPDELINGEN AF TORVET I FLADER DELER LOKALER Torvet kan opdeles i flader af forskellig størrelse, der kan anvendes til forskellige formål over tid. Torvet kan males i forskellige grønne farver - håbets farve!

14 VORES TORV VORES TORV. Udviklingen af Det Nye Storetorv sættes i gang med det samme. Gennem events, midlertidig byudvikling, installationer, eksperimenter, belysning osv. Vi starter med bylivet og ender med et torv. Torvets udvikling og de forskellige aktiviteter foregår med udgangspunkt i nogle temaer, som vist på denne side. Temaer der på forskellig måde viser, de udfordringer og muligheder Lillestrøm vil have i fremtiden. Der skal altså gennemføres en række midlertidige indretninger og anvendelser af Storetorv i de kommende år. Det foregår ikke af sig selv. Kommunen vil som sagt tage initiativ til at danne en forening for alle, der ønsker at medvirke og bidrage til torvets udvikling. Det er virksomheder i Lillestrøm, medarbejdere i virksomheder, borgere, professionelle foreninger og folkelige organisationer samt aktører fra hele regionen. Foreningen kan hedde Vores Torv! Denne forening vil bruge torvet til at sætte gang i eksperimenter, fremhæve kvaliteter, afprøve nye ideer, belyse udfordringer og fokusere på muligheder i fremtidens Lillestrøm. Torvet er et debat torv, et eksperimentarium, et fremtidsværksted. Det skal være et foranderligt og forunderligt torv! 2013 VORES TORV. Det nye Storetorv erklæres åbnet og indviet ved at byfest i efteråret Der lægges op til debat og workshops om torvets udvikling i fremtiden. Torvet er som det er, med parkeringspladser og trafikanlæg. Men de erklæres for midlertidige. det betyder, at det indvarsles, at det vil blive ændret i fremtiden. Tovet klargørers til denne event, fx ved at male dele af torvets flade i grønne farver - håbets farve. Der opstilles telte og containere til workshops og festivitas. Der kan opstilles særlig belysning af torvet, indrettes et midlertidigt springvandseffekt for børn, opstilles legeredskaber fra Lillestrøms venskabsbyer. Formålet med Vores Torv er, at gøre torvet til et fælles byrum for alle. For virksomheder, medarbejdere, borgere, gæster og alle andre. Det er et læringsrum for hvad det vil sige at være medborger og moderne virksomhed. Her lærer man at arbejde sammen. Lærer at være et fællesskab. At deltage i et medborgerskab. At vise tillid, respekt og anerkendelse. At indgå i aktive netværk. ÅBNINGS CEREMONI. Vores Torv erklæres åbnet ved en lille højtidelighedmsom starten på en folkelig byfest med workshops og debatter. Alle inviteres til at deltage. Foreninger og organisationer, netværk og borgergrupper opfordres til at opstille boder og gennemføre forskellige aktiviteter.

15 TRAFIK - TRAFIKALT EKSPERIMENTARIUM Et andet tema kan være trafik, tilgængelighed og bærekraftig udvikling. Det skal sætte fokus på alle de måder man kan bevæge sig: gang, cykling, kollektiv trafik og bilisme. Under dette tema og kampagne indrettes torvet på nye måder. Parkeringspladsen flyttes rundt. Veje udpeges til 'shared spaces'. Der indrettes et fodgængernes træningscenter. Man lærer at gå meget, at gå sundt, at gå sig til ideer. Udstilling af udstyr til gang og vandring. Der oprettes et cyklisme center sammen med cykelorganisationer. Man kan låne en cykel og køre rundt i byen og egnen. Man lærer at vedligeholde sin cykel. At køre på sjove cykler. Der er cykelløb med udgangspunkt på torvet. Der oprettes en midlertidig gratis busrute, der har udgangspunkt på torvet, og som forbinder alle dele af Lillestrøm og Kjeller. Der lejes nogle minibusser, der kan køre overalt. På gågader, veje, stier osv. Sådanne findes i Rom. Der gennemføres en evaluering af hvordan det virker med hensyn til tilfredshed, tilgængelighed, udgifter og fordele. Der oprettes et bilismens mekka på torvet i nogle containere samt med opstilling af biler i dobbelt størrelse. Et automania for folk, der elsker biler og bruger bilen til alt muligt. Der tages en offentlig debat om den nye parkeringsplads uinder torvet. Hvordan kan den udformes så den virker. Hvordan kan den drives og betales. Hvordan skal den indrettes, så den bliver en virkelig seværdighed. Med akvarium? Udformet som en grotte. En lys katedral? Torvet gøres til shared space, senere bilfrit, først på mindre dele af det, senere på større områder. Der indrettes midlertidigt et nyt og spændende parkeringssystem og parkeringsplads på kommunens grund samt fjern parkering på andre områder. Der eksperimenteres med nye måder at organisere bilers parkering på. Formålet er at udvikle en helhedsløsning for alle trafikarter i Lillestrøm. Der skal være plads til alle trafikarter, men der skal findes en ny balance og rollefordeling. Opgaven er ikke at overprioritere den bløde trafik i forhold til bilismen. Bilismen har sine store fordele og særlige kvaliteter og skal være med i bybilledet. TRAFIKALT EKSPERIMENTARIUM. Det vil sige et sted, hvor man diskuterer og afprøver forskellige trafik metoder og arter og balancen mellem dem. Der arbejdes såvel med bløde trafikanter, som de mere hårde. Såvel med cykel og gang som med bilisme. Det gælder om at finde frem til helhedsløsninger, der tager hensyn til alle - også i selve trafikken. Gode løsninger der giver sikkerhed, tryghed, effektivitet og tilgængelighed. Ved et forsøg i Holland for nogle år siden ophævede man alle trafik reguleringer i et stort kryds. Det gik meget godt. Folk tog hensyn til hinanden og 'forhandlede' sig igennem trafikken og forhold til de andre trafikanter. Det er hvad man kalder shared space: at man deler byrummet i mellem sig Der kan laves en udstilling af alt, hvad der har med biler at gøre. Biler opstilles som legeredskaber for børn og barnlige voksne. Et automania. Der etableres en midlertidig gratis penddulbus, en minibus, der kører rundt i byen og har udgangspunkt i Storetorv. Det kan være begyndelsen på en egentlig bybane, hvor man tester, hvordan sådan noget virker. Der opbygges et cykelcentrum, hvor cykel entusiaster diskuterer cyklisme, hvor man udvikler byen som cykelby og arbejder med at udvikle nye cykelformer.

16 INNOVATION - INNOVATION CAMP Dette tema sætter fokus på økonomisk vækst, virksomheds udvikling, produktion og det vi skal leve af i fremtiden. Vi skal netop leve af nye ideer, innovation og nye produkter. Der gennemføres en innovations kampagne, hvor virksomheder og medarbejdere fra Lillestrøm og hele Osloregionen inviteres til at deltage. Virksomheder udstationerer kreative medarbejdere og dele af deres udviklingsafdelinger på torvet. Torvet indrettes som et innovativt byrum med en container bebyggelse, hvor virksomheder og medarbejdere kan indrette sig og arbejde med nye ideer. Der afholdes idéudviklings seminarer på torvet, hvor også borgerne kan deltage som eksperter. Der dannes midlertidige innovations netværk mellem virksomheder,medarbejdere, forbrugere og myndigheder. Der afholdes produktudviklings konkurrencer, hvor grupper af virksomheder konkurrerer om indenfor et par dage at udvikle helt nye produkter på grundlag af den viden og de produkter de allerede har. Virksomhederne udstiller sig selv, fortæller om deres mission og betydning for samfundet, viser hvor attraktive de er for nye medarbejdere og fremviser deres arbejdsprocessens, organisation og produkter for alle. Der indrettes et midlertidigt center for Kjeller, der driver et innovationscenter på torvet. Alle virksomheder kan deltage, og det er vigtigt at medarbejderne kommer med i første række. Aktive netværk mellem medarbejdere på kryds og tværs af virksomheder er morgen dagens nye virksomheder. Lokale virksomheder stiller ressourcer til rådighed for denne innovations kampagne: medarbejdere, lokaler og arbejdspladser. Der oprettes midlertidigt et fælles kontor, der formidler ledige lokaler og arbejdspladser til nye virksomheder og til hinanden. Virksomheder omkring torvet og i hele byen åbner sig mod omgivelserne, dels ved at åbne deres organisation, dels ved at åbne deres bygninger. Unge mennesker og skolerne inddrages i et forsøg med at danne nye små virksomheder, der får til huse i containere eller i virksomheder, der stiller arbejdspladser til rådighed for de unge. Formålet med dette tema er at udvikle en ny innovativ arbejdskultur i netværk mellem virksomheder og medarbejdere. Og med deltagelse af borgere og forbrugere. Torvet skal fungere som en stor arbejdsplads, et professionelt virkerum. Containere og andre mødepladser på torvet skal teste betydningen af at synliggøre virksomheder, deres arbejde og kultur og den virkning det kan have på virksomhedens videre udvikling som en innovativ og attraktiv arbejdsplads. DET INNOVATIVE BYRUM. Moderne virksomheder og medarbejdere skal leve af nye ideer og innovation. Der skabes en Innovation Camp på torvet i nogle måneder i samarbejde med virksomheder, institutioner og Kjeller. Opstilling af containere til mødelokaler og arbejdspladser. En idéudviklings konkurrence afholdes på torvet midt i campen. Medarbejdere fra forskellige virksomheder konkurrerer om at skabe nye ideer, på tværs af faglige grænser og virksomheder. Der etableres frie og åbne arbejdspladser på torvet og i containere samt i lokaler i de omgivende bygninger.

17 BØRN OG DEMOKRATI Dette tema sætter fokus på børn og demokrati. Børn er fremtiden! De er fremtidens voksne og borgere, som skal bære samfundet og fællesskabet videre. Demokratiet, det folkelige fællesskab, når det er bedst. Det bygger på tillid, solidaritet, respekt for den enkelte, og for fællesskabet. På mangfoldighed og anerkendelse af de ukendte, af det ukendte. Nordens borgere har umiddelbar tillid til at de ikke bliver snydt, og den tillid har de også til fremmede som de ikke kender. De regner ikke med at blive taget ved næsen. Demokratiet er et værn mod utryghed, ensomhed, vold, terror. Demokratiet er det åbne samfund - og den åbne by. Dette tema skal sætte fokus på børn og deres verden og fremtid. Deres inddragelse i fællesskabet, uddannelsen, samfundet. Deres ansvar for fremtiden. Deres evne til at debattere, udvikle og lede samfundet. Torvet indrettes i samråd med børnene, således som de ønsker det både nu og og for fremtiden. Torvet skal afspejle børnenes fremtidige by og byliv. Børn skal deltage i debatter og fremtidsværksteder. Der oprettes et børnenes byråd, som bestemmer udviklingen af torvet og det omgivende samfund gennem eksperimenter, forsøg, aktiviteter og events. Dette tema gennemføres i samarbejde med skoler, foreninger, klubber og så videre. BØRNENES BY. Under overskriften Børnenes By får alle børn, der har lyst til at være med, mulighed for at diskutere og indrette Storetorv i en periode. Der oprettes et børnenes bystyre, der koordinerer indsatsen og giver gode ideer til kommunen.

18 NATUREN I NORGE Storetorv indrettes midlertidigt som et stykke af Norgs natur. Eller rettere som en sampling af landets naturelementer og kvaliteter. Midt på torvet bygges fx et højt bjerg. Der anlægges en sø. Opføres en lille skov. En skøjtebane. Der anlægges midlertidige stier til den natur der omgiver Lillestrøm med udgangspunkt i Storetorv. Der bygges en model af dette landskab, der fingerer som en guide med anvisninger af spændende og lærerigt steder derude. De udvalgte seværdigheder i naturen markeres med et særligt bomærke og ledsages af en forklaring og vejledning. Formålet med dette tema er at bygge videre på befolkningens glæde ved naturen og vise hvad den betyder for moderne bymennesker. Både for det som naturen er ved sin blotte tilstedeværelse og karakter. Men også hvad den mentale betydning er for en sund og balanceret tilværelse i pagt med by og natur. Det gennemføres i samarbejde med naturforeninger, myndigheder, landmænd, fylket osv. VORES NATUR. Naturen spiller en mege stor rolle for norske borgere, og i det hele tage for moderne bymennesker. Byen giver dynamik, oplevelser og buzz! Naturen giver mulighed for refleksion og ro. Naturen fremstilles i en model på torvet, hvor alle de typiske elementer i norsk natur vises i miniudgave. Bjergene, elvene, søer, skove, vilde dyr...

19 KULTUREN OG MENNESKETS VERDEN Mennesket tilhører naturligvis helt grundlæggende naturen og er et biologisk væsen med drifter og instinkter. Men menneskets natur er også at være et kulturelt væsen. Kultur er en menneskelig innovation, en opfindelse, der gør det muligt at leve sammen, arbejde sammen, skabe fælles værdier og et godt livs grundlag. Kultur er menneskets måde at være menneske på. Det er menneskets egentlige bestemmelse og derfor er både det store samfund og det mindre bysamfund primært kulturelle samværsformer. Byen er først og fremmest et stykke kultur. Bykultur er dette temas kerne. Hvordan styrker vi fællesskabet? Hvordan bidrager vi til medborgerskabet. Hvordan opfører vi os overfor hinanden? Hvordan skal vi indrette vores fællesskab og bylivet, så det fremmer den kulturelle måde at være sammen på? Men kultur og bykultur er også kunst, kulturelle institutioner, museer, kulturelle tilbud, events og aktiviteter. Torvet indrettes som et kultur byrum gennem indretning og opstilling af kulturgenstande, udstillinger, gennemførelse af forskellige kulturelle aktiviteter. Musik, dans, teater, fester... Der opstilles et stort telt, som et midlertidigt kulturhus, med plads til udstillinger, arbejdspladser, aktive værksteder, uddannelsestilbud osv. Dette tema gennemføres i samarbejde kulturinstitutioner og folkelige organisa- tioner i Lillestrøm og hele Osloregionen. Der oprettes et midlertidigt kulturråd af borgere, virksomheder og institutioner, der udvikler nye ideer, aktiviteter og strategier for kulturel udvikling. Perspektivet er både den almene kulturelle samlivsform mellem mennesker, og kulturelle frembringelser og event. Der oprettes en midlertidig kultur højskole. Et mødested for livskunst. Et sted hvor man kan deltage i dialog om livet og fællesskabet. Om kulturen. Om indsigt i menneskelivet. Om filosofi. Om livets værdier. Om livets betydning. Om at være noget for hinanden. Også en skole, hvor man kan få et brush up om etik, humanisme, menbeskekærlighed. Men også et værksted hvor man kan udfolde sine kulturelle og kunstneriske lyster og evner. Formålet er at vise, at kultur er noget grundlæggende meneskeligt. Det egentligt menneskelige. Og samtidig noget vi gør sammen med andre. Midlertidigt kulturhus mi et telt BYKULTUR = AT LEVE SAMMEN. Kultur omfatter både vores rolle som medborgere, hvor vi anerkender og respekterer hinanden, men handler også om kulturelle tilbud pg aktiviteter. Både den urbane adfærd og sang, teater, dans, udstillinger af kunst osv. Der oprettes et midlertidigt kultur iværkcenter med en højskole, der beskæftiger sig med kunsten at leve sammen og tage kulturelle initiativer i fællesskab.

20 FREMTIDENS BYGGERI Torvet indrettes som en byggeudstilling, der viser, hvad byggesektoren kan levere. Temaet skal sætte fokus på midlertidige bygninger. På lette transparente former for byggeri. På byggeri der åbner sig mod omgivelserne. Små, lette bygningselementer, der kan føjes sammen i kombinationen og derved skabe større bygningskomplekser. Bygningselementer der kan fungere som små arbejdspladser eller små boliger. Arbejdsbokse og boligbokse, som kan placeres over alt i det bymæssige landskab. oven på eksieterende byggeri. Langs facader. Inde i bygninger. Uden på. Et bevægeligt element der kan flyttes og som derved hele tiden ændrer byen. Billige bygningselementer der er fleksible, kan flyttes rundt i byen, kan udskiftes og etableres hurtigt og nemt. Der kan indledes et samarbejde med IKEA om temaet IKEA CITY. IKEA kan bidrage med urbane møbler, der kan bruges til at møblere byens rum. Der oprettes netværk med eksperimenterende tegnestuer og bygningsfirmaer, der gennem dialog med brugere blandt virksomheder, borgere, studenter og andre løbende udvikler nye ideer, løsningsmodeller, prototyper. Disse udstilles på torvet og torvet fungerer dermed som et stort eksperimentarium for fremtidens fleksible byggeri. Nyt fleksibelt byggeri. Eksempler på former og funktioner. Formålet er at udvikle nye bygningselementer til den moderne kundskabsby, med innovative virksomheder og medarbejdere. Til borgere der ønsker at bo på nye måder i byen, som ønsker at være med i fællesskaber. Til studenter, der skal have nogle billige boliger på det rette sted. Til små nydannede iværksætter virksomheder. Formålet er også at udvikle nye løsninger til Storetorv 2020, dvs arbejdsbokse og mødelokaler til opstilling på torvet. Det skal være en udstilling, der henviser til det kommende Storetorv. Det er samtidig en event der peger frem mod næste års tema: Fremtidens arbejdspladserdette tema kan gennemføres i samarbejde med alle aktører på byggeriområdet blandt byggefirmaer, ejendomsudviklere, arkitekter, myndigheder og forvaltninger.

21 FREMTIDENS ABEJDSPLADSER OG VIRKSOM- HEDER Alle interesserede virksomheder og medarbejdere i Lillestrøm og Osloregionen inviteres til at deltage i dette tema: fremtidens arbejdsplads. Det handler om den urbane arbejdsplads. Om hvordan moderne innovativt arbejde foregår. Om hvordan virksomheder indretter deres arbejdspladser, således at de stimulerer medarbejderne til at levere resultater. Om hvordan medarbejdere samarbejder i netværk på tværs af virksomheder og institutioner for at finde de nye ideer og løsninger. Om hvordan virksomheder og medarbejder arbejder, hvor de arbejder, hvordan dette praktiseres og organiseres. Hvilke arbejdspladser udenfor virksomheden de bruger? Om hvordan de bruger byens rum og faciliteter, cafeen, bylivet, borgerne. Hvordan de arbejder i bilen, på toget, i bussen, på cyklen, mens de går. Om hvordan de nye ideer opstår, der skal skabe de nye innovationer og produkter. Der indledes et fælles udviklingsprojekt mellem virksomheder og medarbejdere, der ønsker at udvikle deres arbejdskultur. De udarbejder nye forretningsplaner, der skal vise hvordan de udvikler nye arbejdspladser, hvordan de bruger byen osv. De udarbejde lokale-anvendelsesplaner for hvordan de bruger deres lokaler - og måske lejer nogle lokaler og arbejdspladser til andre virksomheder, medarbejdere, start up' ere. De indgår i et eksperimenterende projekt om den nye urbane netværksvirksomhed, hvor de, som et forsøg, stiller alle deres ressourcer til rådighed for den fælles urbane netværks virksomhed, der omfatter dem alle. Det skal være som et virksomheds spil, hvor man tester nye samarbejdsformer, nye organisatoriske ideer, netværksvirksomheden og medarbejdernetværk. Kommunen og erhvervsorganisationer udarbejder en ny erhvervspolitik, der bygger på disse principper og ideer, og om tager sigte på at understøtte udviklingen af nye urbane netværks virksomheder. Formålet er at udvikle nye forretningsmodeller for den moderne, urbane virksomhed i fremtiden og give Lillestrøm en fører position i den udvikling. Temaet gennemføres i samarbejde med virksomheder og medarbejdere i Lillestrøm og Osloregionen, erhvervsfremme organisationer, myndigheder, Kjeller og andre. HUMAN KAPITAL. Produktionsapparatet sidder 'mellem ørerne'. MODERNE ARBEJDSPLADSER. Billederne viser eksempler på den moderne arbejdsplads. Såvel i virksomheden som udenfor. Eksempler på sådanne arbejdspladser kan udstilles og demonstreres ved udstilling på torvet og i de omliggende virksomheder.

22 25 STORETORV KVARTERET - EN NY BYDEL Storetorv Kvarteret omfatter en større bydel omkring Storetorv. Storetorv skal være et attraktivt byrum for dette større bykvarter, for de borgere, der bor der og de virksomheder og medarbejdere, der arbejde i hele dette område. Der vil gå flere år, før der skal bygges noget på selve torvet. Til gengæld er det godt, hvis der bygges meget i det omgivende kvarter, herunder mod øst. Jo mere, jo højere, jo tættere, jo hurtigere, der bygges - jo bedre. Nyt byggeri, nye borgere, nye arbejdspladser i hele dette område vil understøtte Storetorv og Storetorv vil understøtte det nye byggeri. Det gælder dels Lillestrøm Øst, men der må også gerne bygges i den eksisterende randbebyggelse omkring torvet. På kommunens grund opføres hurtigst muligt et nyt multifunktionelt kontorhus. Ligesom forberedelserne til parkering under torvet kan sættes igang med det samme. Dette store anlægsarbejde bør tilrettelægges som en attraktivitet, en seværdighed, som mange mennesker vil finde interessant. Nyt udviklingsområde At bygge ovenpå DEN NYE PARKERINGSPLADS UNDER TORVET. Den skal udformes som en interessant installation og seværdighed, som folk vil komme langvejsfra fra for at se og bruge. Den kan udformes som en kunstinstallation, arbejde med lys, lyd og vand. Den kan indeholde møde- og arbejdslokaler med ovenlys. Der bør etableres lys- og trappeskakter langs kantzonen. Der kan etableres et kæmpe akvarium i kælderen langs ydermere. Som i Tivoli i København. Parkeringskælderen skal spille sammen med det nyt kontorhus på forskellige interessante måder. Måske være en del af et samlet kompleks. Man kan indkalde kreative ideer til, hvordan Europas mest overraskende parkeringsplads kan udformes og fungere. At bygge tæt Tegningen viser, at der kan laves infil byggeri i dele af den eksisterende randbebyggelse omkring Storetorv. Her kan skabes plads til nye virksomheder og arbejdspladser. At bygge infil ET STORT AKVARIUM. Illustrationer af spændende og anderledes parkeringsanlæg. Tegningen viser, at der kan bygges særligt højt på kommunens grund. Provenuet skal bruges til at udvikle torvet og bymiljøet. Generelt kan der gives ret til at bygge højere, tættere og mere intenst for at opnå en urban stemning, et byliv og dynamik samt plads til mange arbejdspladser. Den merværdi der opstår på den måde, kan deles mellem udbyggede og kommune til gavn for såvel den private økonomi som fællesskabet. Der kan opbygges en pulje penge, der kan investeres i bykvalitet og urbane ressourcer.

23 26 DET NYE KONTORHUS PÅ KOMMUNENS GRUND Dette hus skal rumme mange kontorarbejdspladser. Det skal være et multifunktionelt hus, der kan tjene som et forbillede for nyt byggeri i Lillestrøm. Det skal bygge på STRAKKS principper og løsninger. Økonomisk skal det kunne hvile i sig selv ved at have plads til mange kontorvirksomheder. Kommunens grund skal kunne sælges til en pris, der giver en økonomi, der kan finansiere torvets udvikling og udviklingen af parkering under torvet. Den nye bygning skal være integreret med den nye parkeringsplads på en smart og nyskabende måde, der kan understøtte denne sammenhæng. Bygningen skal desuden give plads til andre aktiviteter og anvendelser. En 'ambassade' for Kjeller, som kan bidrage til at fastholde nye virksomheder fra Kjeller i Lillestrøm. Et iværksættercenter for kulturel, social og forretningsmæssig innovation. Et højskole for kultur og fællesskab. Et open office for alle, der har brug for en arbejdsplads. Kommunens kulturforvaltning. Huset skal have plads til forskellige funktioner, men med et stort antal til kommercielle virksomheder, der kan finansiere det hele. Derfor skal dette hus kunne opføres i ekstra højde, fx 8-12 etager samt en dyb kælder med plads til virksomheder. Denne ekstra bygningshøjde er et udtryk for, at grunden tilføres ekstra urban kapital til gavn for alle. Bygningen må gerne opføres i transparente materialer, således at at lyset kan trænge i gennem til torvet. Bygningen skal kunne placeres således på kommunens grund, at denne udnyttes optimalt og omgives af et fortorv, der hænger sammen med torvet. Og således at bygningen danner torvets fjerde væg, men samtidig er en portal til den kommende bydel mod øst med mange arbejdspladser og boliger i høj tæt bebyggelse. Bygningen skal bidrage til torvets udvikling og dettes anvendelse som en folkelig arena og professionel virkerum. Byen som virksomhed. Det medfører, at huset skal rumme en dobbelthøj stueetage, en foyer, der kan være åbent og offentligt tilgængeligt. At dette rum i bygningen fungerer som en forlængelse af torvet ind i bygningen og dermed er at opfatte som et byrum. Dette rum skal indeholde en række udarbejdet funktioner, som de nævnte. Husets rolle på Storetorv indebærer, at huset skal udlægge 'satelitter' ude på torvet i form af mødefaciliteter og små lette, mobile bygninger og arbejdsbokse til arbejdspladser. Huset skal bygges sammen med torvet og det nye parkeringsanlæg gennem en dybtegående integration af funktioner, anvendelser og rum. Parkeringskælderen skal være en forlængelse af huset og dettes funktioner, fx ved at indeholde lokalefaciliteter lige under torvet. Og omvendt skal huset være en forlængelse af parkeringskælderen mht parkerings service, nedkørsel, bil orienterede aktiviteter og service. Huset er som nævnt en motor for visionerne for Storetorv. Det skal være ramme om det fællesskab, der skal etableres og som skal få Storetorv til 'at køre'. Huset bør derfor skabe et netværk af interessenter, der vil bidrage til husets formål og opgaver og som vil anvende huset selv. Det skal således være et fælleshus for mange parter og aktører. Huset har stor betydning og bør derfor planlægges meget grundigt, således at de ønskede mål kan realiseres. Der kan udskrives en arkitektkonkurrence for at skabe debat og opmærksomhed om ideer og visioner. Alternativet kan være at invitere de dygtigste og mest innovative byggefirmaer og arkitekter til at give et bud på, hvordan opgaven kan læses. Uanset metoden skal der redegøres for, hvordan økonomien kan sikre det rette hus, samtidig med at penge for salg af grunden skal finansiere torv og parkeringskælder. Desuden skal det indeholde forslag til en parkeringskælder, der er er en særlig kreativ og interessant installation.

24 27 DET NYE KONTORHUS PÅ KOMMUNENS GRUND Eksempler til inspiration for det nye kontorhus. Virksomheder og andre arbejdspladser i det nye hus har filialer ude i byrummet. Bruger byrummet offensivt. Principskitsen viser, at det ny kontorhus etablerer decentrale mødelokaler og arbejdspladser på torvet. Kontorhus i 10 etager. Transparant så lyset trænger igennem til torvet. Bypark og torv mødes i foyeren. Principskitse af det nye kontorhus på kommunens grund, sammen med torvet og parkeringskælder. Huset og parkeringskælder skal ses som et projekt, der hænger sammen. Den øverste etage under torvet kan anv endes til bilintensíve forretninger, som Rema 1000, Bauhaus, IKEA og lignende. Kontorhuset kan have op til fx 10 etager. Parkeringskælderen udstyres med adgangsskakte og lyskanaler fordelt på torvet.

25 28 SÅDAN VIRKER DET NYE STORTORV Almindeligt folkeligt byliv og festlige aktiviteter er med til at skabe et innovativt professionelt byrum. TORVET SKAL BRUGES. Et spørgsmål er, hvordan torvet indrettes, anvendes og bebygges. Men det vigtigste er, hvordan torvet virker. Om det lever op til sine formål og giver de ønskede virkninger. Men det hjælper ikke, hvis de, der skal bruge torvet, ikke bruger det efter hensigten. Torvet vil derfor kun virke, hvis vi alle gør noget ved det. INNOVATION OG FÆLLESSKAB. Nye ideer til innovation. Torvet skal bidrage til at skabe nye ideer til virksomheder, så de kan udvikle nye innovationer og produkter. Samvær styrker fællesskabet. Torvet skal give nye samværmuligheder, der styrker fællesskabet mellem borgerne. Hvordan foregår sådan noget? En højt anset amerikansk videnskabsforfatter Jonah Lehrer har i bogen 'I Imagine - How Creativity works' sammenfattet erfaringer fra amerikanske virksomheder. Der er tre kilder til de nye ideer, der skal være basis for innovation. Det er 1) at virksonhedernes medarbejdere må bevæge sig ud af deres eget faglige felt og møde andre fagligheder - tværfaglighed som inspiration. Det er 2) at de skal søge kontakt og diskutere med folk, der ikke har faglig kundskab, dvs almindelige mennesker, eller forbrugere, der har ønsker - almindelige borgere giver inspiration. Det er 3) at medarbejderne skal inspireres af 'the urban buzz', dvs blive stimuleret, inspireret, påvirket af det mangfoldige og farverige byliv og alt det der foregår derude i byen - byen som inspiration. En dansk forsker, Lars Torpe, skriver i en ny bog ' Stærke samfund. Social kapital i Skandinavien, om den nordiske samfundsmodel. Han siger, at gode netværk mellem borgerne skaber et højt niveau at tillid, og at dette giver stærke fællesskaber og samfund. Når mennesker møder hinanden med et åbent sind, ansigt til ansigt, opstår der tillid og samhørigheds følelse. Det sker, når de mødes hinanden, gør ting sammen i boligområder, på arbejdspladsen eller i byens rum. Der bygges samfund og fællesskaber i byens rum. Byrum er samfunds dannende og vi bliver selv dannede som medborgere. Kan Det Nye Storetorv virke på disse måder? For det første er der en sammenhæng mellem de to virkninger: idéudviklingen og forkeligheden. To af tre måder, hvorpå virksomheder får nye ideer, involverer almindelige borgere. Og borgerne vil gerne have attraktive og spændende arbejdspladser. De vil gerne komme, hvor der er noget spændende at se i virksomhederne. Arbejde og arbejdspladsen er kilde til tillid og fællesskab. Et Storetorv, hvor der kommer mange borgere, fordi der sker noget interessant. Events de gerne vil deltage i. Virksomheder der laver noget spændende, og som holder åbent hus og inviterer borgere indenfor. Et Storetorv hvor der er mange andre virksomheder (i hele kvarteret i fremtiden) og en større kreds af dygtige medarbejdere med forskellige kompetencer og specialer. Og hvor der kommer mange almindelige mennesker, forbrugere, som tilsammen skaber et spændende byliv og andre aktiviteter. Et Storetorv der friholder et meget stort areal til byliv, events, folkelighed og fællesskab. Og hvor virksomhederne samtidig etablerer arbejdspladser og mødelokaler ude på torvet. Virksomhederne har i dette miljø rig lejlighed til at udnytte alle tre kilder til nye ideer. De kan indlogere sig i de mange arbejdsbokse sammen med medarbejdere fra andre virksomheder og fag. De kan stille lokaler og arbejdspladser inde i deres egen virksomhed til rådighed for andre virksomheder, kompetencer og fagligheder. De kan invitere borgere indenfor i egne lokaler (åbent hus) eller afholde markedsamtaler med borgerne i mødelokalerne på torvet. De kan deltage i det almindelige byliv og forskellige aktiviteter på selve torvet sammen med borgerne. Virksomheder kan vise og udstille sig selv i forhold til nye medarbejdere ved at have åbent hus, hvor man kan høre hvordan arbejdspladsen virker og hvilke spændende opgaver de arbejder med. Det vil tiltrække nye generationer af medarbejdere, hvis virksomheden også råder over interessante arbejdspladser ude i byen, ude i byrummet. Det er almindeligt kendt, at ca 50% af alle arbejdspladser i en virksomhed ikke anvendes af en medarbejder. Hvs der i et givet byområde er 1000 arbejdspladser, svarer det til, at 500 pladser er ledige. Det er en stor reserve. Hvis virksomhederne etablerer en fælles pulje af ledige arbejdspladser, der kan lånes eller lejes ud til andre, vil antallet af nye arbejdspladser kunne sige meget. Det vil integrere virksomheder og medarbejder med hinanden og skabe en ny tværfaglighed, den første kilde til nye ideer. Dagens medarbejdere er stadig mere karriere bevidste. De lægger ambitiøse karriere planer, der indebærer, at de vandrer fra virksomhed til virksomhed med få års mellemrum. Der opstår således et attraktivt, lokalt arbejdsmarked, hvor virksomheder gerne vil lokalisere sig. Storetorv skal anvendes og indrettes på en måde, der skaber størst mulige berørings flader mellem medarbejdere og medarbejdere med andre fagligheder og og borgere. Med flest mulige anledninger til at de mødes og falder i snak. Og virksomhederne skal sørge for at udnytte disse muligheder, og vende sig til at bruge Storetorv som en del af virksomhedens arbejdsplads. IDEBANK At et bibliotek på torvet sætter boghylder ud på torvet, som New Yorks bibliotek i Bryant Park. At invitere studenter og universiteter til at bruge torvet. At virksomhederne åbner deres stueetager for offentligheden, borgerne og andre virksomheder. At virksomhederne udstiller deres produkter og virksomhedskultur i deles foyer eller ude på torvet. At opfordre flest mulige virksomheder om at være med i torvets udvikling og anvendelse. At etablere frit internet omkring Storetorv og bruge torvet som en form for urbant Twitter, der kan hjælpe virksomheder til at få nye ideer fra almindelige mennesker.

26 29 SÅDAN KOMMER VI I GANG Torvet åbnes i efteråret. Der afholdes byfest og workshops for virksomheder og borgere om torvets udvikling. Der dannes en forening for Storetorv, hvor alle der gerne vil deltage og bidrage til torvets udvikling inviteres til at melde sig 'under fanerne'. I løbet af 2013 ekviperes Storetorv med nogle af følgende elementer. Torvet males i forskellige grønne farver. Kantzonen langs facaderne tegnes op. Der opstilles midlertidig belysning af torvet. Der etableres et midlertidigt springvand for børn. Der opstilles legeredskaber fra forskellige af kommunens venskabsbyer. Der etableres et netværk af virksomheder, der vil være med i udviklingen af torvet som et professionelt virkerum for virksomheder og medarbejdere. Der etableres et udviklingsselskab, der råder over indtægten fra salget af kommunens grund som grundkapital. Denne kapital bruges til at tiltrække private midler og til i nogle år at udvikle torvet gennem midlertidig byfornyelse, events og aktiviteter udfra de temaer, der er nævnt i denne rapport. Dette udviklingsselskab kan give tilladelse til tilbygningers og ombygning af eksisterende randbebyggelse omkring torvet i stor højde og intensitet. Tilsvarende i de omgivende byggeomder i hele Storetorv kvarteret. Efter bonus princippet. Der laves en samarbejdsaftale mellem Storetorv foreningen og virksomheder, der ønsker at deltage i torvets udvikling og udvikle deres virksomhed i overensstemmelse med ideerne i denne rapport. En særlig aftale gennemføres med et mindre antal virksomheder, der ønsker at lokalisere sig på Storetorv og bidrage til torvets udvikling. Storetorv App. Click dig til en arbejdsplads! Der er til enhver tid mange ledige arbejdspladser (hvor man kan sidde og arbejde) i alle virksomheder. Undersøgelser viser, at ca 50% af alle arbejdspladser altid er ledige. En Storetorv App viser med et click, hvor du kan finde - leje eller låne - en ledig arbejdsplads, og hvor længe. Denne form for sharing economy breder sig med lynets hast over hele verden og i mange forskellige sammenhænge: ferieboliger, taxier, delebiler... Ideen bygger på effektiviserings af ressource udnyttelse, hvor man deler sine ressourcer med hinanden og alle får noget ud af det. Det er billigere, man får nye ideer, samarbejdspartnere.

27 30 Noter - dine bemærkninger og ideer