Forslag til ændring af landskabsudpegning ved Kastrup Enge

Transkript

1 Haderslev Kommune Teknik og Miljø, Plan og Byg Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Dir. tlf Sagsident: 15/32484 Sagsbehandler: Henrik Gehlert Mynster Forslag til ændring af landskabsudpegning ved Kastrup Enge Haderslev Kommune offentliggør her et forslag til kommuneplantillæg om ændring af landskabsudpegning ved Kastrup Enge, Gram, samt beslutning om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. Haderslev Byråd godkendte den 24. november 2015 forslag til kommuneplantillæg , der ændrer landskabsudpegningen for Kastrup Enge ved Gram. Forslaget sendes hermed i offentlig høring i 8 uger. Desuden godkendte byrådet, at beslutningen om, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering, offentliggøres med en 4 ugers klagefrist samtidig med planforslaget. Område Det planområde, kommuneplantillægget foreslår ændring af, ligger i det værdifulde landskab, der starter mellem Vojens og Gabøl, og fortsætter ind i Vejen, Esbjerg og Tønder kommuner. Den foreslåede justering af landskabet vedrører den del af det værdifulde landskab, der ligger ved Kastrup Enge. Indhold En del af Kastrup Enge er udpeget som værdifuldt landskab. Efter besøg i området har den kommunale administration fået vished om, at den gældende udpegning i kommuneplanen ikke svarer til de faktiske forhold i Kastrup Enge. Landskaberne langs Toftlundvej er således ens: De består af et fladt landskab med dyrkede marker. Ikke desto mindre er landskabet vest for Toftlundvej udpeget til værdifuldt landskab. Landskabet øst for Toftlundvej er ikke udpeget til værdifuldt landskab. Derfor ønsker Haderslev Kommune at ændre kommuneplanens landskabsudpegning, så landskabet vest for Toftlundvej ikke længere er udpeget som værdifuldt. Den gældende kommuneplan for Haderslev Kommune giver mulighed for etablering af vindmøller inden for rammeområde TA.02, som dette kommunalplantillæg omtaler. Da det er problematisk at etablere vindmøller i værdifulde landskaber, er der modsatrettethed mellem rammeområdet i den gældende kommunalplan og den eksisterende landskabsudpegning. Ændringen af landskabsudpegningen vil rette op på denne modsatrettethed. Det skal understreges, at justeringen af kommuneplanens landskabsudpegning udelukkende kan finde sted med baggrund i en landskabsfaglig vurdering, der dokumenterer, at det er fagligt korrekt, at der foretages en ændring i kommuneplanens landskabsudpegning. Denne vurdering fremgår af vedlagte notat med registrering og analyse af landskabet.

2 Offentlighedsperiode Forslaget til kommuneplantillæg er fremlagt til offentlig debat i perioden fra den 1. december 2015 til den 26. januar Forslaget kan fra den 1. december 2015 ses på Kommuneplantillægget kan også findes i trykt form på Haderslev Kommunes biblioteker, samt i Teknik og Miljø, Simmerstedvej 1a, 1. sal, 6100 Haderslev, hvorfra det udleveres. Din mulighed Hvis du har bemærkninger, ændringsforslag eller indsigelser til forslaget skal disse sendes til og være modtaget af Haderslev Kommune, Teknik og Miljø senest den 26. januar Du kan skrive til plan@haderslev.dk eller Haderslev Kommune, Taknik og Miljø, Simmerstedvej 1a, 1. sal, 6100 Haderslev. Retsvirkninger Ejendomme, der er omfattet af forslaget til kommuneplantillæg, må ikke bebygges eller i øvrigt udnyttes på en måde, der skaber risiko for en foregribelse af den endelige plans indhold. Forbuddet gælder indtil den endeligt vedtagne lokalplan er offentliggjort og højst ét år efter forslagets offentliggørelse. Side 2 af 3

3 Miljøvurdering Haderslev Kommune har vurderet planforslaget i henhold til lovens 4, med henvisning til lovens 3 stk. 1 nr.3. Samlet set vurderer Haderslev Kommune at planforslaget ikke udløser krav om udarbejdelse af miljøvurdering, da der for alle undersøgte emner konkluderes, at det er usandsynligt, at der er en væsentlig negativ påvirkning af miljøet. Den samlede konklusion på screeningen fremgår af lokalplanens afsnit "Miljøvurdering". Klagevejledning Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, jf. 16 i bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer, kan Byrådets beslutning om ikke at udarbejde miljøvurdering påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Alle med retlig interesse samt visse foreninger og organisationer kan indgive klage. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage skal være indgivet inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles eller offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Et indbetalt gebyr tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. De særlige forhold, som kan begrunde en undtagelse, er f.eks. borgere med særlige handicap, eller borgere der mangler digitale kompetencer. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Naturog Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvis du ønsker at indbringe byrådets beslutning for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for annoncens offentliggørelse. Der henvises i øvrigt til Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Side 3 af 3

4 Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Enge Status Plannavn Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode Baggrund og formål Forslag Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Enge 1. december december januar 2016 I gældende kommuneplans hovedstruktur og retningslinjer er der foretaget en landskabsudpegning. Denne landskabsudpegning stammer tilbage fra det gamle Sønderjyllands Amt's tid. I forbindelse med kommunalreformen, har kommunen overtaget amtets data med landskabsudpegninger. En del af Kastrup Enge er udpeget som værdifuldt landskab. Efter besøg i området har den kommunale administration fået vished om, at den gældende udpegning i kommuneplanen ikke svarer til de faktiske forhold i Kastrup Enge. Landskaberne langs Toftlundvej er således ens: De består af et fladt landskab med dyrkede marker. Ikke desto mindre er landskabet vest for Toftlundvej udpeget til værdifuldt landskab. Landskabet øst for Toftlundvej er ikke udpeget til værdifuldt landskab. Derfor ønsker Haderslev Kommune at justere kommuneplanens landskabsudpegning, så landskabet vest for Toftlundvej ikke længere er udpeget som værdifuldt. Herudover findes der i gældende kommuneplan et rammeområde TA.02 som åbner mulighed for etablering af vindmøller. Dette rammeområde er beliggende i Kastrup Enge. Dette rammeområde har været en del af komuneplanen siden december Der er hermed en modsatrettethed imellem kommuneplanens retningslinjer og hovedstruktur, og kommuneplanens rammedel. Modsatrettetheden består i, at det er problematisk at opstille vindmøller indenfor værdifulde landskaber. Men en del af rammeområde TA.02 ligger indenfor værdifuldt landskab. Justering af kommuneplanens landskabsudpegning vil således også afhjælpe den omtalte modsatrettethed. Det skal understreges, at en justering af kommuneplanens landskabsudpegning, udelukkende kan finde sted med baggrund i en landskabsfaglig vurdering, der dokumenterer, at det er fagligt korrekt, at der foretages en ændring i kommuneplanens landskabsudpegning. Der er derfor udarbejdet en landskabsanalyse, som bekræfter, at det er landskabsfagligt korrekt, at landskabsudpegningen justeres. Landskabsanalysen er vedhæftet som bilag til nærværende kommuneplantillæg. Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold Planområdet består af det værdifulde landskab der starter mellem Vojens og Gabøl, og fortsætter ind i Vejen, Tønder og Esbjerg kommuner. Se billede 1 nedenfor: Planområde, det værdifulde landskab. Værdifulde landskaber er i kommuneplanen defineret som landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående og særlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. 1 / 4

5 Billede Billede 1 Planområde: Det værdifulde landskab Billede 2 Nuværende udpegning 2 / 4

6 Billede 3 Fremtidig udpegning Indhold De ændringer i kommuneplan 2013 som kommuneplantillægget foranlediger, fremgår af ovenstående billede 2: Nuværende udpegning og billede 3: Fremtidig udpegning. Billede 2 viser gældende kommuneplans landskabsudpegning, for så vidt angår det værdifulde landskab ved Kastrup Enge. Billedet viser ligeledes et stiplet areal. Det stiplede areal er den del af det udpegede værdifulde landskab, som Haderslev Kommune ønsker skal udgå af landskabsudpegningen. Billede 3 viser den fremtidige landskabsudpegning, for så vidt angår det værdifulde landskab ved Kastrup Enge, som Haderslev Kommune ønsker at tilvejebringe via nærværende kommuneplantillæg. Argumentet for ændring af landskabsudpegningen er, at den del af det i kommuneplan 2013 udpegede værdifulde landskab, mellem Toftlundvej og Engvej, har samme karakter som den del af Kastrup Enge, der ligger øst for Toftlundvej. Landskabet øst for Toftlundvej er ikke udpeget til uforstyrret landskab. Begge dele henstår som et samlet fladt landskab domineret af intensivt jordbrug. Kommuneplan 2013 Det under "Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold" omtalte planområde, er i hovedstruktur for kommuneplan 2013 udpeget til værdifuldt landskab. I kommuneplan 2013 er der følgende retningslinje for værdifulde landskaber: I områder, der er udpeget som værdifuldt landskab skal land skabshensynet tillægges stor vægt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning m.v., som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal undgås. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Ved placering og udformning af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er knyttet til befolkningens friluftsliv, herunder offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kultur minder og oplevelsesrige landskaber, se retningslinje Offentlighedens adgang. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Større bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige, se kort under afsnit 5.2. Geologi. Med vedtagelsen af nærværende kommuneplantillæg vil retningslinje ikke længere gælde det område der udtages af landskabsudpegningen. Miljøvurdering VURDERING AF PLANEN I FORHOLD TIL LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER 3 / 4

7 I henhold til 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer og programmer inden for bl.a. fysisk planlægning, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der i henhold til 3, stk. 2 kun gennem føres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillæg er ikke omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 og 2. I medfør af 3, stk. 1, nr. 3 skal der derfor foretages en screening af planens miljøpåvirkning for at afgøre, om den i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til 4, stk. 2 skal der ved afgørelsen tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2. Det er på baggrund af en screening vurderet, at kommuneplantillæg ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det medfører, at planen ikke er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, og at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. Vedhæftninger 4 / 4

8 Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015

9 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse, der omhandler et område i Kastrup og Tiset Enge. Området er i dag en del af et større område, der er udpeget som værdifuldt landskab, se figur 1, hvor området der ønskes undersøgt er markeret med rød prik. Det ønskes undersøgt, om området i dag fremstår som værdifuldt landskab, eller om brugen af landskabet har ændret sig siden udpegningen, så det bør ændre status. Den nuværende landskabsudpegning stammer fra Regionplan fra Sønderjyllands Amt. De landskabelige udpegninger er ikke blevet revideret siden, men taget direkte ind i Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune. Metode Området er blevet besigtiget og karakterer og landskabstyper i landskabet er registreret. Området, der er besigtiget, drejer sig om den sydligste del af Gram Bakkeø, den nordligste del af Toftlund Bakkeø samt hele den store hedeslette mellem bakkeøerne. Området i Kastrup Enge og Tiset Enge er besigtiget ekstra grundigt for at vurdere den landskabelige værdi og vurdere, hvor eventuelle afgrænsninger for området bør gå. Nye afgrænsninger er defineret ud fra landskabets karakter samt brugen af området. Figur 1: Kort med værdifuldt landskab, vist med orange slør. Området, der ønskes undersøgt, er markeret med en rød prik. Mål 1:

10 Landskabelig analyse Beskrivelse af området I området mellem Gram, Arnum og Stenderup består landskabets overordnede former af de større og mindre morænelandskaber fra næstsidste istid, bakkøerne og imellem dem smeltevandsdalene, slettelandskaberne. I dette område ligger det store flade slettelandskab, hvor blandt anden Kastrup Enge ligger og Gels Å løber igennem. I området findes hovedsageligt betegnelserne kær, enge og hede som Tiset Kær, Kastrup Kær, Kastrup Enge, Tiset Hede og Kastrup Fælled. Alle disse kær og enge ligger som en del af et større slettelandskab, med en stor skala omkring Gelsådalen. Omkring den store sletteflade ligger bakkeøerne Gram- og Toftlund Bakkeø. Bakkeøerne omkranser slettelandskabet, hvilket medfører, at oplevelsen af et stort landskabsrum bliver forstærket. Hermed får man en særlig landskabsoplevelse, idet det store skålformede rum kan opleves oppe fra randene af bakkeøerne. Også nede på sletten kan man opleve fornemmelsen af det store rum, der afgrænses af bakkeøerne. Det overordnede udtryk på slettefladen er stort og åbent, men sletten indeholder flere forskellige landskabstyper og karakterer. Store dele af slettefladen fremstår som et styret og opdyrket, lineært opbygget kulturlandskab. Lange lige levende hegn i nord-syd-gående retning deler området i store lineære landskabsrum med ensartet udtryk. På tværs af bevoksningen løber de rette kanaler og vandløb. Igennem området skærer to primære veje i nærmest lige linjer gennem landskabet. Kortet på figur 2 viser de overordne elemengram Engvej Ko n ge ve j Tiset Arnum Kastrup Kastru pvej ve Syd ej Overgangslandskaber markantestregerne viser graden af hvor markant det opleves. Fed er mest markant v Toftlund Højrup j en Byer eller boliger Bevoksning Størrre veje Gels Å Stenderup Ørderup Figur 2: Kort der viser landskabets opbygning. 3

11 ter, der skaber landskabet, dog undtaget kanaler og vandløb. Her fremgår det tydeligt, at man primært bosætter sig på bakkeøerne, mens størstedelen af det store flade område indeholder markparceller - ofte omkranset af levende hegn. På luftfotoet på figur 3 kan man se, at de enkelte markparceller er dyrket landbrugsjord. Slettefladens vestligste del, syd for Tiset, fremstår anderledes end den øvrige del af det flade landskab. Her forandrer landskabet sig ved, at der er flere mindre bevoksninger samt større bevoksninger i området ved Tiset Hede. Landskabet fremstår mindre intenst dyrket. Længere mod vest ligger Stenstrup Plantage op ad Gels Å der på dette sted snor sig gennem landskabet på naturlig vis. Tiset 5 7 Ko n Engvej ge ve j Ud si g ts ve 2 j en v Toftlund ej Kastru pvej d 9 Sy vej en G 3 el s 6 Å Ves ma ter vej r ks DDO, COWI Figur 3: Luftfoto fra De røde pile illlustrerer hvorfra foto er taget, med omtrentlig placering og retningsangivelse. DDO, COWI. 4

12 Figur 4: Foto 1. Foto fra den østlige del af Kastrupvej mod vest, viser landskabet øst for Toftlundvej. Figur 5: Foto 2. Foto fra Udsigtsvejen ud over den del af Kastrup Enge der ligger øst for Toftlundvej. Figur 6. Foto 3. Foto fra Vestermarksvej mod nordvest, viser landskabet øst for Toftlundvej. 5

13 Forandringen i landskabet opleves hovedsageligt vest for Engvej, der ligger parallelt med Toftlundvej, og går fra Tiset mod syd til den møder Kastrupvej, se figur 3. Landskabet vest for Engvej vurderes til at indeholde visuelle og oplevelsesmæssige værdier i form af varierede naturtyper som skov, krat, hede og eng blandet med dyrkede marker. Denne oplevelse opleves både fra bakkeørandene og ved færdsel i det flade landskab, se figur 7 og 8. Derimod har landskabet øst for Engvej og frem mod Toftlundvej samme karakter som landbrugslandskabet øst for Toftlundvej. Ligesom slettefladen opleves Gels Å og omgivelserne omkring denne mere værdifulde mod vest. Her er åen mere slynget og med omkringliggende engområder og mere bevoksning. Mod øst syner åen mere lige og de dyrkede marker grænser helt op til de dyrkningsfrie bræmmer. Gels Å er ikke specielt tilgængelig, da Haderslev Kommune ønsker at beskytte den, og der er derfor ikke lavet stier eller anden adgang til åen. Det er vurderet, at Gels Å og det nære landskab omkring denne er værdifuld, specielt vest for Toftlundvej hvor den indgår i et landskab med mere landskabelig værdi. Se figur 9. Figur 7: Foto 4. Foto fra nordøstlige udkant af Arnum. Bag markerne ses bevoksningen ved Tiset Hede, der ligger vest for Engvej Figur 8: Foto 5. Foto set fra nordligste del af Engvej i udkanten af Tiset. Kun landskabet vest for Engvej er synligt. Nede på slettefladen langs randen af bakkeøen opleves det åbne marklandskab med levende hegn, men bag dette ligger de sammenhængende bevoksninger med varierende højde, der afveksler det åbne landbrugsland. 6

14 Figur 9: foto 6. Foto af udsigt mod vest hvor Toftlundvej krydser Gels Å. Omkring åen oplever man en landskabelig værdi. Gels Å er dog ikke tilgængelig. Landskabet mellem Engvej og Toftlundvej har samme karakter som det store landbrugslandskab øst for Toftlundvej. Her oplever man også de store åbne marker, inddelt af de levende hegn i nord-syd-gående retning. Ved færdsel i området og især Toftlundvej og Kastrupvej, fremstår landskabet fuldstændig ens på begge sider af Toftlundvej, se figur Figur 10: Foto 7. Foto fra den nordligste del af Toftlundvej med vest. Landskabet har sammen karakter som øst for Toftlundvej med åbne marker inddelt af de nord-syd-gående levende hegn. 7

15 Figur 11: Foto 8. Foto fra Toftlundvej mod vest. Landskabet er åbent landbrugslandskab med levende hegn og kanaler. I baggrunden ses Toftlund Bakkeø med kirken i Højrup. Figur 12: Foto 9. Foto mod nord ad Toftlundvej fra krydset Toftlundvej/Sydvejen. Karakteren i landskabet er ens på begge sider af vejen. Figur 13: Foto 10. Foto fra Kastrupvej vest for Toftlundvej mod nord. Landskabet består af store marker med levende hegn i nord-syd-gående retning ligesom øst for Toftlundvej. 8

16 Historisk udvikling af området Den store, aflange sletteflade er i området syd for Gram fugtig, og har tidligere hovedsageligt haft karakter af eng og mose, mens den østlige del er præget af mere tørre, velafvandede og sandede flader. Længere mod vest omkring Enderupskov og i området ved Stensbæk Plantage bliver jordbunden igen sandet, og indlandsklitter og klimper vidner om et landskab, der på grund af skovrydning og opdyrkning har været plaget af fygning og sandflugt. Dette har i nyere tid medført plantningen af en del plantager samt dannelse af heder. Af kortet fra 1938 på figur 14 fremgår det tydeligt, at området omkring Kastrup og Tiset Enge har bestået af enge og andre vådområder inddelt i små parceller af et stort antal kanaler. Området er formentlig blevet brugt til afgræsning og høslæt. Denne form for landbrug fjerner næringsstofferne fra jorden, specielt høslæt, og dermed opnår man engagtig karakter med en høj artsrigdom i floraen. Sådanne arealer, der ofte ligger omkring søer, åer og vandløb, og derfor ofte også er udsat for tidvise oversvømmelser, kaldes ferske enge. Når et sådant areal inddrages i det almindelige jordbrug, drænes jorden enten med grøfter og kanaler eller med nedlægning af drænrør, eller ved en kombination. Samtidig inddrages jorden i et almindeligt sædskifte omfattende traditionel jordbehandling - pløjning, harvning, gødskning og sprøjtning, og arealet defineres ikke længere som en fersk eng. Den intensive udnyttelse af jorden i Kastrup og Tiset Enge, som vi ser i dag, har dermed betydet, at den engkarakter, man har kunne finde tidligere, ikke længere findes i området. Af kortet fra på figur 15 kan man se, at brugen af området har forandret sig betydeligt. I perioden 1925 til 1944 har ådalen og engområder gennemgået flere reguleringsarbejder. Der er flere områder med træplantninger omkring Tiset Hede, og det er den bevoksning man ser i dag. Gels Å er rettet ud fra Stenstrup Plantage og mod øst, og der er langt færre skelgrøfter. Derimod er der færre, men større afvandingskanaler. Man kan ikke af kortmaterialet se, om området samtidig er drænet med drænrør. I stedet for skelgrøfter er der plantet mange levende hegn i nord-syd-gående retning. En stor del af det tidligere engområde er omlagt til dyrket landbrugsjord, hvor de lægivende levende hegn fungerer som afgrænsning af markparceller. Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Eng Hede Bevoksning Figur 14: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. 9

17 Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Levende hegn Figur 15: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. Forslag til ny afgrænsning af værdifuldt landskab Vurderingen af landskabet er fortaget på baggrund af de faktiske forhold på stedet set i forhold til den landskabelige oplevelse, man får ved at færdes i området. Området øst for Toftlundvej, der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, fremstår i dag som et lineært opdelt åbent landbrugslandskab. Denne landskabskarakter fortsætter vest for Toftlundvej og det er derfor vurderet, at landskabet på begge sider af Toftlundvej bør have samme landskabelig udpegning. Landskabet er defineret som åbent, intensivt dyrket jordbrugslandskab, der tydeligt adskiller sig fra det omkringliggende landskab mod vest og langs randene af bakkeøerne. På baggrund af denne betragtning foreslås det, at det viste område på figur 16 udtages af udpegningen som værdifuldt landskab. Den nye afgrænsning til værdifuldt landskab er udarbejdet på baggrund af registreringen og analysen af landskabets karakter, og er lagt således, at det landskab der udtages, har samme landskabelig karakter som landskabet øst for Toftlundvej. Dette landskab er i dag ikke udpeget som værdifuldt landskab. Mod nord følger afgrænsningen landskabets linjer. Overgangslandskabet mellem bakkeø og slettefladen har en landskabelig værdi både ved færdsel oppe i terrænet og langs terrænstigningen. Mod vest følger afgrænsningen Engvej, idet landskabet vest for Engvej ændrer karakter og har en højere landskabelig og oplevelsesmæssig værdi. Mod syd holder afgrænsningen god afstand til Gels Å, der på denne side af Toftlundvej har en større variation i omkringstående bevoksning og nogen steder afgræsses af kvæg. 10

18 Figur 16: Kortet til venstre: Den sorte stiplede linje viser, hvilket område det er foreslået at udtage af udpegningen. Det orange slør angiver værdifuldt landskab. Kortet til højre: Den fremtidige afgrænsning af værdifuldt landskab, hvis det foreslåede område bliver udtaget af udpegningen som værdifuldt landskab. Det orange slør angiver værdifuldt landskab.kortene er ikke målfaste. Konklusion På baggrund af registrering og analyse af landskabet er det foreslået, at det værdifulde landskab omkring Kastrup og Tiset Enge bliver reduceret, idet den del af udpegningen, der ligger som den vestlige del af det store flade landbrugsområde omkring Toftlundvej, bliver udtaget. Forslaget tager udgangspunkt i landskabets karakter og oplevelsesmæssige værdi. Da det er vurderet, at det føromtalte område er af samme landskabstype, som området der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, giver det god mening, at de to områder fremtidigt bliver opfattet som et sammenhængende område. Det sammenhængende område har dermed samme landskabelige karakter og samme udpegning. Notat udarbejdet til Haderslev Kommune af PlanEnergi 11