Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg om ændring af landskabsudpegning ved Kastrup Tiset Enge, Gram.

Transkript

1 Haderslev Kommune Teknik og Miljø, Plan og Byg Simmerstedvej 1A 6100 Haderslev Dir. tlf Sagsident: 15/32484 Sagsbehandler: Henrik Gehlert Mynster Offentliggørelse Endelig vedtagelse af kommuneplantillæg om ændring af landskabsudpegning ved Kastrup Tiset Enge, Gram. Haderslev Byråd vedtog den 29. marts 2016 kommuneplantillæg , der ændrer landskabsudpegningen for Kastrup Tiset Enge ved Gram. Forslaget til kommuneplantillæg har været fremlagt i offentlig høring i perioden 01. december 2015 til 26. januar Område og indhold af planen Planområdet er en del af det værdifulde landskab, der starter mellem Vojens og Gabøl, og fortsætter ind i Vejen, Esbjerg og Tønder kommuner. Planområdet ligger ved Kastrup Tiset Enge. Med vedtagelsen af kommuneplantillægget udgår det i tillægget skitserede område af kommuneplanens landskabsudpegning for værdifulde landskaber. Indsigelser Der indkom følgende indsigelser til forslaget til kommuneplantillæg: Underskriftindsamling 1: 179 underskrifter repræsenterende 145 husstande. Underskriftindsamling 2: 50 underskrifter repræsenterende 34 husstande. Underskriftindsamling 3: 34 underskrifter repræsenterende 27 husstande. Underskriftindsamling 4: 11 underskrifter repræsenterende 8 husstande. Underskriftindsamling 5: 14 underskrifter repræsenterende 7 husstande. 21 individuelle indsigelser repræsenterende 23 personer, 16 husstande og 3 foreninger (Landvindingslaget Kastrup Tiset Enge, Haderslev Stift, Danmarks Naturfrednings-forening lokalafdeling Haderslev). Indsigelserne er behandlet i forbindelse med kommuneplantillæggets endelige vedtagelse. Byrådet vedtog kommuneplantillægget med følgende ændring: Kommuneplantillæggets navn ændres fra: komuneplantillæg justering af landdskabsudpegning ved Kastrup enge til: komuneplantillæg ændring af landdskabsudpegning ved Kastrup Tiset enge. Fremlæggelse af planen Kommuneplantillægget kan fra den 12. maj 2016 ses på bibliotekerne og på kommunens hjemmeside under Flytning, bolig og byggeri / Byudvikling og planer / Kommuneplan og lokalplaner / Kommuneplantillæg. Planerne kan endvidere ses på Retsvirkninger Vedtagelsen af kommuneplantillægget betyder, at ejendomme, der ligger inden for planområdets afgrænsning, ikke må udnyttes i strid med kommuneplantillægget, med mindre byrådet meddeler dispensation efter reglerne i Lov om planlægning.

2 Klagevejledning Efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4, kan Byrådets vedtagelse af lokalplaner, kommuneplaner og komuneplantillæg påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Alle med retlig interesse samt visse foreninger og organisationer kan klage. Det er kun retlige spørgsmål som kan påklages. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planes lovlighed, herunder dens lovlige tilvejebringelse. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed eller rimelighed. Du klager via Klageportalen, som ligger på eller hvor du logger på, som du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Haderslev Kommune. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kr. Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet vil ikke påbegynde behandlingen af klagen, før gebyret er modtaget. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Haderslev Kommune. Kommunen videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klager skal være modtaget af Natur- og Miljøklagenævnet inden 4 uger fra planerne er offentligt bekendtgjort. Hvis Byrådets beslutning ønskes indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for offentliggørelse. Side 2 af 2

3 Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge Status Plannavn Dato for offentliggørelse af forslag Startdato, Offentlighedsperiode Slutdato, Offentlighedsperiode Baggrund og formål Vedtaget Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge 1. december december januar 2016 I gældende kommuneplans hovedstruktur og retningslinjer er der foretaget en landskabsudpegning. Denne landskabsudpegning stammer tilbage fra det gamle Sønderjyllands Amt's tid. I forbindelse med kommunalreformen, har kommunen overtaget amtets data med landskabsudpegninger. En del af Kastrup Tiset Enge er udpeget som værdifuldt landskab. Efter besøg i området har den kommunale administration fået vished om, at den gældende udpegning i kommuneplanen ikke svarer til de faktiske forhold i Kastrup Tiset Enge. Landskaberne langs Toftlundvej er således ens: De består af et fladt landskab med dyrkede marker. Ikke desto mindre er landskabet vest for Toftlundvej udpeget til værdifuldt landskab. Landskabet øst for Toftlundvej er ikke udpeget til værdifuldt landskab. Derfor ønsker Haderslev Kommune at justere kommuneplanens landskabsudpegning, så landskabet vest for Toftlundvej ikke længere er udpeget som værdifuldt. Herudover findes der i gældende kommuneplan et rammeområde TA.02 som åbner mulighed for etablering af vindmøller. Dette rammeområde er beliggende i Kastrup Tiset Enge. Dette rammeområde har været en del af komuneplanen siden december Der er hermed en modsatrettethed imellem kommuneplanens retningslinjer og hovedstruktur, og kommuneplanens rammedel. Modsatrettetheden består i, at det er problematisk at opstille vindmøller indenfor værdifulde landskaber. Men en del af rammeområde TA.02 ligger indenfor værdifuldt landskab. Justering af kommuneplanens landskabsudpegning vil således også afhjælpe den omtalte modsatrettethed. Det skal understreges, at en justering af kommuneplanens landskabsudpegning, udelukkende kan finde sted med baggrund i en landskabsfaglig vurdering, der dokumenterer, at det er fagligt korrekt, at der foretages en ændring i kommuneplanens landskabsudpegning. Der er derfor udarbejdet en landskabsanalyse, som bekræfter, at det er landskabsfagligt korrekt, at landskabsudpegningen justeres. Landskabsanalysen er vedhæftet som bilag til nærværende kommuneplantillæg. Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold Planområdet består af det værdifulde landskab der starter mellem Vojens og Gabøl, og fortsætter ind i Vejen, Tønder og Esbjerg kommuner. Se billede 1 nedenfor: Planområde, det værdifulde landskab. Værdifulde landskaber er i kommuneplanen defineret som landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående og særlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. 1 / 4

4 Billede Billede 1 Planområde: Det værdifulde landskab Billede 2 Nuværende udpegning 2 / 4

5 Billede 3 Fremtidig udpegning Indhold De ændringer i kommuneplan 2013 som kommuneplantillægget foranlediger, fremgår af ovenstående billede 2: Nuværende udpegning og billede 3: Fremtidig udpegning. Billede 2 viser gældende kommuneplans landskabsudpegning, for så vidt angår det værdifulde landskab ved Kastrup Enge. Billedet viser ligeledes et stiplet areal. Det stiplede areal er den del af det udpegede værdifulde landskab, som Haderslev Kommune ønsker skal udgå af landskabsudpegningen. Billede 3 viser den fremtidige landskabsudpegning, for så vidt angår det værdifulde landskab ved Kastrup Enge, som Haderslev Kommune ønsker at tilvejebringe via nærværende kommuneplantillæg. Argumentet for ændring af landskabsudpegningen er, at den del af det i kommuneplan 2013 udpegede værdifulde landskab, mellem Toftlundvej og Engvej, har samme karakter som den del af Kastrup Enge, der ligger øst for Toftlundvej. Landskabet øst for Toftlundvej er ikke udpeget til uforstyrret landskab. Begge dele henstår som et samlet fladt landskab domineret af intensivt jordbrug. Kommuneplan 2013 Det under "Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold" omtalte planområde, er i hovedstruktur for kommuneplan 2013 udpeget til værdifuldt landskab. I kommuneplan 2013 er der følgende retningslinje for værdifulde landskaber: I områder, der er udpeget som værdifuldt landskab skal land skabshensynet tillægges stor vægt. De værdifulde landskaber skal som hovedregel friholdes for nye tekniske anlæg, byudvikling og nye bebyggelser, der skæmmer landskabet eller forringer de visuelle, kulturhistoriske eller oplevelsesmæssige værdier. Byggeri og anlægsarbejder, beplantning m.v., som kan sløre de geologiske landskabstræk, skal undgås. Et eventuelt nødvendigt byggeri eller anlæg skal placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Ved placering og udformning af byggeri og anlæg, skal der tages hensyn til de interesser, der er knyttet til befolkningens friluftsliv, herunder offentlighedens adgang til naturområder, kyster, skove, kultur minder og oplevelsesrige landskaber, se retningslinje Offentlighedens adgang. Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugs og skovbrugsejendomme, skal som udgangspunkt opføres i tilknytning til eksisterende bygninger. Større bygninger og anlæg, herunder landbrugsbygninger, der opføres uden tilknytning til eksisterende bygninger, skal afskærmes af beplantning i nødvendigt omfang, under hensyn til værdierne i det omgivende landskab. Geologiske profiler af enestående og af særlig værdi i kystklinter og råstofgrave skal søges holdt åbne og tilgængelige, se kort under afsnit 5.2. Geologi. Med vedtagelsen af nærværende kommuneplantillæg vil retningslinje ikke længere gælde det område der udtages af landskabsudpegningen. Miljøvurdering VURDERING AF PLANEN I FORHOLD TIL LOV OM MILJØVURDERING AF PLANER OG PROGRAMMER 3 / 4

6 I henhold til 3, stk. 1 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, skal der udarbejdes en miljøvurdering af: 1. Planer og programmer inden for bl.a. fysisk planlægning, som fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af lovens bilag 3 og Andre planer og programmer, som kan påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt. 3. Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer, kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Hvis planer og programmer som nævnt i stk. 1, nr. 1, fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer eller programmer, skal der i henhold til 3, stk. 2 kun gennem føres en miljøvurdering, hvis de må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. Kommuneplantillæg er ikke omfattet af 3, stk. 1, nr. 1 og 2. I medfør af 3, stk. 1, nr. 3 skal der derfor foretages en screening af planens miljøpåvirkning for at afgøre, om den i øvrigt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. I henhold til 4, stk. 2 skal der ved afgørelsen tages hensyn til kriterierne i lovens bilag 2. Det er på baggrund af en screening vurderet, at kommuneplantillæg ikke fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det medfører, at planen ikke er omfattet af 3, stk. 1, nr. 3 i lov om miljøvurdering af planer og programmer, og at der ikke skal gennemføres en miljøvurdering. 4 / 4

7 Notat Registrering og analyse af værdifuldt landskab ved Kastrup og Tiset Enge Udarbejdet forår 2015 Revideret september 2015

8 Indledning Haderselv Kommune ønsker en landskabelig undersøgelse og analyse, der omhandler et område i Kastrup og Tiset Enge. Området er i dag en del af et større område, der er udpeget som værdifuldt landskab, se figur 1, hvor området der ønskes undersøgt er markeret med rød prik. Det ønskes undersøgt, om området i dag fremstår som værdifuldt landskab, eller om brugen af landskabet har ændret sig siden udpegningen, så det bør ændre status. Den nuværende landskabsudpegning stammer fra Regionplan fra Sønderjyllands Amt. De landskabelige udpegninger er ikke blevet revideret siden, men taget direkte ind i Kommuneplan 2013 for Haderslev Kommune. Metode Området er blevet besigtiget og karakterer og landskabstyper i landskabet er registreret. Området, der er besigtiget, drejer sig om den sydligste del af Gram Bakkeø, den nordligste del af Toftlund Bakkeø samt hele den store hedeslette mellem bakkeøerne. Området i Kastrup Enge og Tiset Enge er besigtiget ekstra grundigt for at vurdere den landskabelige værdi og vurdere, hvor eventuelle afgrænsninger for området bør gå. Nye afgrænsninger er defineret ud fra landskabets karakter samt brugen af området. Figur 1: Kort med værdifuldt landskab, vist med orange slør. Området, der ønskes undersøgt, er markeret med en rød prik. Mål 1: Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune

9 Landskabelig analyse Beskrivelse af området I området mellem Gram, Arnum og Stenderup består landskabets overordnede former af de større og mindre morænelandskaber fra næstsidste istid, bakkøerne og imellem dem smeltevandsdalene, slettelandskaberne. I dette område ligger det store flade slettelandskab, hvor blandt anden Kastrup Enge ligger og Gels Å løber igennem. I området findes hovedsageligt betegnelserne kær, enge og hede som Tiset Kær, Kastrup Kær, Kastrup Enge, Tiset Hede og Kastrup Fælled. Alle disse kær og enge ligger som en del af et større slettelandskab, med en stor skala omkring Gelsådalen. Omkring den store sletteflade ligger bakkeøerne Gram- og Toftlund Bakkeø. Bakkeøerne omkranser slettelandskabet, hvilket medfører, at oplevelsen af et stort landskabsrum bliver forstærket. Hermed får man en særlig landskabsoplevelse, idet det store skålformede rum kan opleves oppe fra randene af bakkeøerne. Også nede på sletten kan man opleve fornemmelsen af det store rum, der afgrænses af bakkeøerne. Det overordnede udtryk på slettefladen er stort og åbent, men sletten indeholder flere forskellige landskabstyper og karakterer. Store dele af slettefladen fremstår som et styret og opdyrket, lineært opbygget kulturlandskab. Lange lige levende hegn i nord-syd-gående retning deler området i store lineære landskabsrum med ensartet udtryk. På tværs af bevoksningen løber de rette kanaler og vandløb. Igennem området skærer to primære veje i nærmest lige linjer gennem landskabet. Kortet på figur 2 viser de overordne elemen- Gram Tiset Kongevej Engvej Kastrup Arnum Kastrupvej Sydvejen Højrup Toftlundvej Overgangslandskaber markantestregerne viser graden af hvor markant det opleves. Fed er mest markant Byer eller boliger Bevoksning Størrre veje Gels Å Stenderup Ørderup Figur 2: Kort der viser landskabets opbygning. Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune 3

10 Toftlundvej ter, der skaber landskabet, dog undtaget kanaler og vandløb. Her fremgår det tydeligt, at man primært bosætter sig på bakkeøerne, mens størstedelen af det store flade område indeholder markparceller - ofte omkranset af levende hegn. På luftfotoet på figur 3 kan man se, at de enkelte markparceller er dyrket landbrugsjord. Slettefladens vestligste del, syd for Tiset, fremstår anderledes end den øvrige del af det flade landskab. Her forandrer landskabet sig ved, at der er flere mindre bevoksninger samt større bevoksninger i området ved Tiset Hede. Landskabet fremstår mindre intenst dyrket. Længere mod vest ligger Stenstrup Plantage op ad Gels Å der på dette sted snor sig gennem landskabet på naturlig vis. Tiset 5 7 Kongevej Engvej Udsigtsvejen Kastrupvej Gels Å 9 Sydvejen 6 Vestermarksvej 3 DDO, COWI Figur 3: Luftfoto fra De røde pile illlustrerer hvorfra foto er taget, med omtrentlig placering og retningsangivelse. DDO, COWI. 4 Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune

11 Figur 4: Foto 1. Foto fra den østlige del af Kastrupvej mod vest, viser landskabet øst for Toftlundvej. Figur 5: Foto 2. Foto fra Udsigtsvejen ud over den del af Kastrup Enge der ligger øst for Toftlundvej. Figur 6. Foto 3. Foto fra Vestermarksvej mod nordvest, viser landskabet øst for Toftlundvej. Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune 5

12 Forandringen i landskabet opleves hovedsageligt vest for Engvej, der ligger parallelt med Toftlundvej, og går fra Tiset mod syd til den møder Kastrupvej, se figur 3. Landskabet vest for Engvej vurderes til at indeholde visuelle og oplevelsesmæssige værdier i form af varierede naturtyper som skov, krat, hede og eng blandet med dyrkede marker. Denne oplevelse opleves både fra bakkeørandene og ved færdsel i det flade landskab, se figur 7 og 8. Derimod har landskabet øst for Engvej og frem mod Toftlundvej samme karakter som landbrugslandskabet øst for Toftlundvej. Ligesom slettefladen opleves Gels Å og omgivelserne omkring denne mere værdifulde mod vest. Her er åen mere slynget og med omkringliggende engområder og mere bevoksning. Mod øst syner åen mere lige og de dyrkede marker grænser helt op til de dyrkningsfrie bræmmer. Gels Å er ikke specielt tilgængelig, da Haderslev Kommune ønsker at beskytte den, og der er derfor ikke lavet stier eller anden adgang til åen. Det er vurderet, at Gels Å og det nære landskab omkring denne er værdifuld, specielt vest for Toftlundvej hvor den indgår i et landskab med mere landskabelig værdi. Se figur 9. Figur 7: Foto 4. Foto fra nordøstlige udkant af Arnum. Bag markerne ses bevoksningen ved Tiset Hede, der ligger vest for Engvej Figur 8: Foto 5. Foto set fra nordligste del af Engvej i udkanten af Tiset. Kun landskabet vest for Engvej er synligt. Nede på slettefladen langs randen af bakkeøen opleves det åbne marklandskab med levende hegn, men bag dette ligger de sammenhængende bevoksninger med varierende højde, der afveksler det åbne landbrugsland. 6 Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune

13 Figur 9: foto 6. Foto af udsigt mod vest hvor Toftlundvej krydser Gels Å. Omkring åen oplever man en landskabelig værdi. Gels Å er dog ikke tilgængelig. Landskabet mellem Engvej og Toftlundvej har samme karakter som det store landbrugslandskab øst for Toftlundvej. Her oplever man også de store åbne marker, inddelt af de levende hegn i nord-syd-gående retning. Ved færdsel i området og især Toftlundvej og Kastrupvej, fremstår landskabet fuldstændig ens på begge sider af Toftlundvej, se figur Figur 10: Foto 7. Foto fra den nordligste del af Toftlundvej med vest. Landskabet har sammen karakter som øst for Toftlundvej med åbne marker inddelt af de nord-syd-gående levende hegn. Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune 7

14 Figur 11: Foto 8. Foto fra Toftlundvej mod vest. Landskabet er åbent landbrugslandskab med levende hegn og kanaler. I baggrunden ses Toftlund Bakkeø med kirken i Højrup. Figur 12: Foto 9. Foto mod nord ad Toftlundvej fra krydset Toftlundvej/Sydvejen. Karakteren i landskabet er ens på begge sider af vejen. Figur 13: Foto 10. Foto fra Kastrupvej vest for Toftlundvej mod nord. Landskabet består af store marker med levende hegn i nord-syd-gående retning ligesom øst for Toftlundvej. 8 Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune

15 Historisk udvikling af området Den store, aflange sletteflade er i området syd for Gram fugtig, og har tidligere hovedsageligt haft karakter af eng og mose, mens den østlige del er præget af mere tørre, velafvandede og sandede flader. Længere mod vest omkring Enderupskov og i området ved Stensbæk Plantage bliver jordbunden igen sandet, og indlandsklitter og klimper vidner om et landskab, der på grund af skovrydning og opdyrkning har været plaget af fygning og sandflugt. Dette har i nyere tid medført plantningen af en del plantager samt dannelse af heder. Af kortet fra 1938 på figur 14 fremgår det tydeligt, at området omkring Kastrup og Tiset Enge har bestået af enge og andre vådområder inddelt i små parceller af et stort antal kanaler. Området er formentlig blevet brugt til afgræsning og høslæt. Denne form for landbrug fjerner næringsstofferne fra jorden, specielt høslæt, og dermed opnår man engagtig karakter med en høj artsrigdom i floraen. Sådanne arealer, der ofte ligger omkring søer, åer og vandløb, og derfor ofte også er udsat for tidvise oversvømmelser, kaldes ferske enge. Når et sådant areal inddrages i det almindelige jordbrug, drænes jorden enten med grøfter og kanaler eller med nedlægning af drænrør, eller ved en kombination. Samtidig inddrages jorden i et almindeligt sædskifte omfattende traditionel jordbehandling - pløjning, harvning, gødskning og sprøjtning, og arealet defineres ikke længere som en fersk eng. Den intensive udnyttelse af jorden i Kastrup og Tiset Enge, som vi ser i dag, har dermed betydet, at den engkarakter, man har kunne finde tidligere, ikke længere findes i området. Af kortet fra på figur 15 kan man se, at brugen af området har forandret sig betydeligt. I perioden 1925 til 1944 har ådalen og engområder gennemgået flere reguleringsarbejder. Der er flere områder med træplantninger omkring Tiset Hede, og det er den bevoksning man ser i dag. Gels Å er rettet ud fra Stenstrup Plantage og mod øst, og der er langt færre skelgrøfter. Derimod er der færre, men større afvandingskanaler. Man kan ikke af kortmaterialet se, om området samtidig er drænet med drænrør. I stedet for skelgrøfter er der plantet mange levende hegn i nord-syd-gående retning. En stor del af det tidligere engområde er omlagt til dyrket landbrugsjord, hvor de lægivende levende hegn fungerer som afgrænsning af markparceller. Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Eng Hede Bevoksning Figur 14: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune 9

16 Det har ikke været muligt at skaffe den tilhørende signatur. Betegnelserne til signaturerne herunder er derfor angivet ud fra ligende signaturforklaringer Levende hegn Figur 15: Kort fra Ikke målfast. Kortet er downloaded fra kortforsyningen.dk. Forslag til ny afgrænsning af værdifuldt landskab Vurderingen af landskabet er fortaget på baggrund af de faktiske forhold på stedet set i forhold til den landskabelige oplevelse, man får ved at færdes i området. Området øst for Toftlundvej, der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, fremstår i dag som et lineært opdelt åbent landbrugslandskab. Denne landskabskarakter fortsætter vest for Toftlundvej og det er derfor vurderet, at landskabet på begge sider af Toftlundvej bør have samme landskabelig udpegning. Landskabet er defineret som åbent, intensivt dyrket jordbrugslandskab, der tydeligt adskiller sig fra det omkringliggende landskab mod vest og langs randene af bakkeøerne. På baggrund af denne betragtning foreslås det, at det viste område på figur 16 udtages af udpegningen som værdifuldt landskab. Den nye afgrænsning til værdifuldt landskab er udarbejdet på baggrund af registreringen og analysen af landskabets karakter, og er lagt således, at det landskab der udtages, har samme landskabelig karakter som landskabet øst for Toftlundvej. Dette landskab er i dag ikke udpeget som værdifuldt landskab. Mod nord følger afgrænsningen landskabets linjer. Overgangslandskabet mellem bakkeø og slettefladen har en landskabelig værdi både ved færdsel oppe i terrænet og langs terrænstigningen. Mod vest følger afgrænsningen Engvej, idet landskabet vest for Engvej ændrer karakter og har en højere landskabelig og oplevelsesmæssig værdi. Mod syd holder afgrænsningen god afstand til Gels Å, der på denne side af Toftlundvej har en større variation i omkringstående bevoksning og nogen steder afgræsses af kvæg. 10 Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune

17 Figur 16: Kortet til venstre: Den sorte stiplede linje viser, hvilket område det er foreslået at udtage af udpegningen. Det orange slør angiver værdifuldt landskab. Kortet til højre: Den fremtidige afgrænsning af værdifuldt landskab, hvis det foreslåede område bliver udtaget af udpegningen som værdifuldt landskab. Det orange slør angiver værdifuldt landskab.kortene er ikke målfaste. Konklusion På baggrund af registrering og analyse af landskabet er det foreslået, at det værdifulde landskab omkring Kastrup og Tiset Enge bliver reduceret, idet den del af udpegningen, der ligger som den vestlige del af det store flade landbrugsområde omkring Toftlundvej, bliver udtaget. Forslaget tager udgangspunkt i landskabets karakter og oplevelsesmæssige værdi. Da det er vurderet, at det føromtalte område er af samme landskabstype, som området der ikke er udpeget som værdifuldt landskab, giver det god mening, at de to områder fremtidigt bliver opfattet som et sammenhængende område. Det sammenhængende område har dermed samme landskabelige karakter og samme udpegning. Notat udarbejdet til Haderslev Kommune af PlanEnergi Notat vedrørende justering af landskabsudpegning i Haderslev Kommune 11

18 INDSIGELSESNOTAT Indkomne bemærkninger og indsigelser Haderslev Kommune Miljø og Teknik Simmerstedvej 1A 1. sal 6100 Haderslev Tlf februar 2016 Sagsident: 15/32484 Sagsbehandler: Henrik Gehlert Mynster Dir. tlf Kommuneplantillæg Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Enge Forslag til kommuneplantillæg har været udsendt i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet følgende kommentarer/indsigelser til planforslaget: Underskriftindsamling 1: Underskrevet af 179 personer der repræsenterer 145 husstande Der er mange argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge bør udpeges som værdifuldt landskab. Landskabet er et sammenhængende geografisk område med kulturhistorisk fortid. Der er ikke anført argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge bør udpeges som værdifuldt landskab. Kulturhistorisk set har TM kendskab til, at området har eksisteret som ferske enge, indtil det er kommet under plov. Det har således været dyrkede marker i en del år. På luftfotos fra 1954 kan det konstateres, at arealerne har været anvendt til jordbrug. En landskabsanalyse konkluderer at området Vest for Toftlundvej ikke er værdifuldt landskab. Et notat fra Naturstyrelsen bekræfter, at styrelsen er enig i landskabsanalysens konklusion. Underskriftindsamling 2: Underskrevet af 50 personer der repræsenterer 34 husstande Hvis landskabet ophører med at være værdifuldt kan der bygges anlæg, bygninger og andet. Jordhåndtering ifbm. anlægsarbejder vil medføre store okkerudledninger. Okker er allerede på nuværende tidspunkt et problem. Der omtales en natur- og miljøplan for Tiset ejerlav, med formål at udbygge natur- og miljøværdierne, så området bliver attraktivt for bosætning. I værdifulde landskaber skal landskabshensynet tillægges stor vægt. Men der kan godt opføres eventuelt nødvendigt byggeri, hvis det placeres og udformes med særlig hensyntagen til landskabet. Kommuneplantillægget åbner ikke mulighed for etablering af byggeri eller tekniske anlæg. 1/12

19 Okkerforureninger skyldes oftest omfattende grundvandssænkninger eller udledning af oppumpet grundvang. Såfremt der foretages anlægsarbejder i okkefølsomme områder, vil der altid blive opstillet vilkår for håndtering af dette problem, ifbm. en evt. tilladelse. Området præges af intensivt jorbrug. En ændring af landskabsudpegningen vil ikke ændre dette forhold. En ændret landskabsudpegning vil ikke ændre mulighederne for at udbygge natur- og miljøværdierne. Underskriftindsamling 3: Underskrevet af 34 personer der repræsenterer 27 husstande. 10 af underskriverne har også underskrevet underskriftindsamling 2. Der er indsendt en kopi af en underskriftindsamling ifbm. debatoplægget vedr. vindmølleprojektet (april 2013). Kommuneplantillæg handler udelukkende om ændring af landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge. En ændret landskabsudpegning åbner ikke mulighed for at der etableres vindmøller i området. Dette kræver yderligere planlægning. Da bidraget handler om vindmøller frem for landskabet, har TM ingen kommentarer. Underskriftindsamling 4: Underskrevet af 11 personer der repræsenterer 8 husstande. Alle underskriverne har også underskrevet Underskriftindsamling 2 eller 3 eller både underskriftindsamling 2 og 3. Indsigerne mener at udsendt skrivelse og annoncering i avis mv. er misvisende. Folk er i tvivl om hvilket areal det drejer sig om. Annonceringen bør gå om. I henhold til planloven skal der udsendes en skrivelse til lodsejere, lejere og borgere der bliver berørt af en plan. Planforslaget kan annonceres udelukkende digitalt dvs. på kommunens hjemmeside. Der er udsendt en skrivelse til flere borgere end vi normalt ville gøre. Materialet er annonceret og lagt på kommunens hjemmeside. Der har ligeledes været en annonce i avisen. TM mener annonceringen af kommuneplantillægget er tilstrækkelig. I henhold til planloven er det berørte område vist på kortmateriale i det fremlagte kommuneplantillæg. Det er TM's vurdering at det viste kortmateriale er ganske tydeligt. 2/12

20 Underskriftindsamling 5: Underskrevet af 14 personer der repræsenterer 7 husstande Indsigerne undrer sig over at kommunen ønsker at ændre landskabsudpegningen, så landskabet vest for Toftlundvej ikke længere er udpeget som værdifuldt landskab. Området øst for Toftlundvej bør udpeges som værdifuldt. Undrer sig over at kommunen har hyret PlanEnergi til landskabsfaglig vurdering, fordi PlanEnergi rådgiver indenfor energiforsyning og energiplanlægning. Det er problematisk at PlanEnergi også arbejder for et lokalt vindmøllelaug. Mener det er forkasteligt der ikke er udarbejdet miljøvurdering. Det er uforstående at kommunen ikke tager Naturstyrelsens rapport Vindmøller og landskab. til efterretning. En landskabsanalyse konkluderer at området vest for Toftlundvej ikke er værdifuldt landskab. Et notat fra Naturstyrelsen bekræfter, at styrelsen er enig i landskabsanalysens konklusion. Værdifulde landskaber er landskabsbilleder af enestående og særlig værdi, geologiske interesser af enestående og særlig værdi eller interesseområder for friluftslivet af særlig værdi. Landskabet vest og øst for Toftlundvej er intensivt dyrkede marker, og rummer derfor ingen af de omtalte kvaliteter. De energianlæg PlanEnergi rådgiver omkring er ofte store anlæg, som har behov for indpasning i det landskab de skal placeres i. Flere medarbejdere ved PlanEnergi er landskabsarkitekter. PlanEnergi er valgt til arbejdet fordi de har de nødvendige kompetencer og erfaringer. Det er ikke problematisk at PlanEnergi både arbejder for kommunen og et lokalt vindmøllelaug. PlanEnergi er ikke økonomisk indvloveret i realiseringen af et evt. vindmølleprojekt. De bliver betalt for rådgivning uanset om der bliver opstillet vindmøller eller ej. Der skal udarbejdes miljøvurdering hvis en plan åbner mulighed for et projekt der kan påvirke miljøet væsentligt. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for noget anlægsprojekt af nogen art. Derfor skal der ikke udarbejdes miljøvurdering. Naturstyrelsen har som nævnt vurderet planforslaget og finder det fagligt i orden. 3/12

21 Indsigelse a Olaf Schmidt Hansen, form. Landvindingslaget Kastrup Tiset Enge Ønsker kommuneplantillæggets navn ændret fra..kastrup Enge. Til Kastrup Tiset Enge. Kommuneplantillæggets navn er for så vidt irellevant. at kommuneplantillæggets navn ændres til: Kommuneplantillæg Justering af landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge. Indsigelse b Ellen Marie Møller, Skipperkobbel 121, 6510 Gram Er imod at der opføres en kæmpe vindmølleinstalation. Kommuneplantillægget handler udelukkende om justering af landskabsudpegningen. Det åbner ikke mulighed for etablering af vindmøller Indsigelse c Søren Frydendahl Krab, Sydvejen 3, 6510 Gram Er i tvivl om hvornår høringsperioden ophører fordi han har modtaget en skrivelse hvor der står den 26. januar I kopi af samme skrivelse der er fremlagt på Gram Bibliotek står der at høringsperioden ophører 19. januar Kræver at høringen går om. Der er tale om en trykfejl i det materiale der var fremlagt på Gram bibliotek. Udsendt materiale, annonce i avisen, materiale på kommunens hjemmeside og materiale på Plansystem har været påskrevet korrekt dato. TM finder det unødvendigt med en ny høring. 4/12

22 Indsigelse d Mette og Jacob Rudolph, Engvej 21, 6510 Gram Undrer sig over at amtet i sin tid har udpeget området som værdifuldt landskab og savner amtets begrundelse for udpegningen. Området har i mange år været udnyttet til jordbrug. Hvorfor vurderer det daværende amt og kommunen området forskelligt. Undrer sig over der ikke udarbejdes en miljøvurdering. Finder det kritisabelt at kommunen benytter firmaet PlanEnergi som konsulent, fordi PlanEnergi også arbejder for et lokalt vindmøllelaug. Sætter spørgsmål ved habilitet og uvildighed. Kommunen er ikke bekendt med amtets baggrund for i sin tid at udpege området til værdifuldt landskab. Den landskabsanalyse der er udarbejdet tager udgangspunkt i det landskabsbillede der er til stede i dag. Denne landskabsanalyse konkluderer at der ikke er tale om værdifuldt landskab. Naturstyrelsen er enig i denne konklusion. Der skal udarbejdes miljøvurdering hvis en plan åbner mulighed for et projekt der kan påvirke miljøet væsentligt. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for noget anlægsprojekt af nogen art. Derfor skal der ikke udarbejdes miljøvurdering. Flere medarbejdere ved PlanEnergi er landskabsarkitekter. PlanEnergi er valgt til arbejdet fordi de har de nødvendige kompetencer og erfaringer. Det er ikke problematisk at PlanEnergi både arbejder for kommunen og et lokalt vindmøllelaug. PlanEnergi er ikke økonomisk indvloveret i realiseringen af et evt. vindmølleprojekt. De bliver betalt for rådgivning uanset om der bliver opstillet vindmøller eller ej. Der henvises til sagens bilag med notat om juridisk vurdering af PlanEnergi s rolle i forbindelse med kommuneplantillæg Indsigelse e Haderslev Stift, Ribe Landevej 35-37, 6100 Haderslev Med baggrund i udtalelser fra Stiftøvrighedens konsulenter ønsker stiftet at udpegningen som værdifuldt landskab bibeholdes. Ændring af udpegningen vil åbne mulighed for at landskabet anvendes på en måde som vil have betydning for oplevelsen af Højrup Kirkes beliggenhed feks. Anvendelse til vindmøller. Kommuneplantillægget handler udelukkende om justering af landskabsudpegningen. Det åbner ikke mulighed for etablering af vindmøller eller andre anlæg eller anvendelser. 5/12

23 Indsigelse f DN-Haderslev, lokalformand Bent Karlsson DN finder grundlaget for ændringen af landskabsudpegningen utilstrækkeligt og mangelfuldt. Det er ikke tilfredsstillende hvis landskabsudpegningen udelukkende ændres med det formål at muliggøre et vindmølleprojekt. Herefter handler indsigelsen primært om uforstyrrede landskaber, dialog mellem PlanEnergi og Naturstyrelsen samt debatoplægget ifbm. kommuneplantillæg Grundlaget for ændringen af landskabsudpegningen er funderet i faktiske forhold samt en landskabsanalyse. TM finder dette grundlag tilstrækkeligt. Det samme gør Naturstyrelsen. Landskabsudpegningen ændres udelukkende med baggrund i de faktiske forhold og den udarbejdede landskabsanalyse. TM vurderer at der umiddelbart foreligger en misforståelse, fordi DN i deres indsigelse udelukkende refererer til uforstyrede landskaber (værdifulde landskaber, som kommuneplantillægget handler om, nævnes ikke) og en dialog mellem PlanEnergi og Naturstyrelsen der hovedsageligt handler om uforstyrede landskaber. Det pågældende område vil fortsat være udpeget til uforstyrret landskab, selv om udpegningen for værdifuldt landskab ændres. Indsigelse g L.M. Petersen, Kastrupvej 1, 6510 Gram Protesterer på sin datters vegne over at der opføres vindmøller. Det vil forringe ejendomsværdien. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for opførsel af vindmøller. Der er mange faktorer der spiller ind på ejendomsværdien. Normalt tages der ikke privatøkonomiske hensyn ifbm. kommunal planlægning. Indsigelse h Kristina Holm Johansen Foreslår at området øst for Toftlundvej udpeges til værdifuldt landskab. Det er ulovligt at planlægge for vindmøller indenfor værdifulde landskaber. Vindmøller kommer til at berøre alle der bor tæt på. 6/12

24 Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Kommuneplantillæg handler ikke om vindmøller. Der kan dog godt etableres vindmøller indenfor værdifulde landskaber hvis det findes nødvendigt og anlæg/byggeri placeres og udformes med særlig hensyntagen til landsdkabet. Indsigelse i Tove og Anker Sørensen, Katsund 6, 6100 Haderslev Hvorfor skulle der ikke udarbejdes en miljøvurdering? Forslaget til Kommuneplantillæg er utroværdigt, fordi kommunen fravælger at se på Naturstyrelsens rapport, hvori der står landskabet er sårbart overfor store bygningsanlæg og tekniske anlæg. Mener det er utroværdigt og uacceptabelt at kommunen har hyret PlanEnergi til at udarbejde en landskabsanalyse, fordi det ikke matcher PlanEngrgis virksomhedsprofil. Det nævnes flere gange at kommunen er utroværdig. Der opstilles en række punkter som efter indsigers mening er mangler i kommuneplantillægget og forhindrer et sagligt, fagligt og ærligt beslutningsgrundlag. Punkterne handler fortrinsvis om vindmøller. Vindmøller vi have en negativ indflydelse på dyrelivet i området. Snæblen fremhæves. Der skal udarbejdes miljøvurdering hvis en plan åbner mulighed for et projekt der kan påvirke miljøet væsentligt. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for noget anlægsprojekt af nogen art. Heller ikke vindmøller. Derfor skal der ikke udarbejdes miljøvurdering. Kommuneplantillægget har derfor heller ingen indflydelse på dyrelivet i området. De energianlæg PlanEnergi rådgiver omkring er ofte store anlæg, som har behov for indpasning i det landskab de skal placeres i. Flere medarbejdere ved PlanEnergi er landskabsarkitekter. PlanEnergi er valgt til arbejdet fordi de har de nødvendige kompetencer og erfaringer. Det er ikke problematisk at PlanEnergi både arbejder for kommunen og et lokalt vindmøllelaug. PlanEnergi er ikke økonomisk indvloveret i realiseringen af et evt. vindmølleprojekt. De bliver betalt for rådgivning uanset om der bliver opstillet vindmøller eller ej. Der henvises til sagens bilag med notat om juridisk vurdering af PlanEnergi s rolle i forbindelse med kommuneplantillæg Indsigelse j Karsten Hesse, Puggaardsgade 7a 2. sal., 6760 Ribe Mener det er svært at tiltrække stærke skatteydere til Gram hvis der etableres vindmøllepark. 7/12

25 Kommuneplantillægget åbner ikke mulighed for etablering af vindmøller. TM er ikke bekendt med at Gram har eller har haft tiltrækningskraft på stærke skatteydere. Indsigelse k Ruth og Preben Nielsen, Kastrupvej 26, 6510 Gram Mener ikke der er behov for en ændring af landskabsudpegningen. Der vil ske store ændringer i faunaen, fordi der kan gives tilladelse til industri. Hvorfor er det kun i dette område man ønsker at ændre landskabsudpegningen? er der ikke andre steder i kommunen der har behov for ændring? Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for etablering af industri eller noget andet anlægsprojekt. Fauna vil ikke blive berørt. Landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge forslås ændret fordi kommunen i forbindelse med andet planarbejde i området, er blevet opmærksom på de faktiske forhold i området. Der er i kommunen igangsat en planproces for at få analyseret alle landskaber i kommunen, med henblik på evt. tilretning. Så populært sagt kan man sige, at landskabsarbejdet for hele kommunen er startet ved Kastrup Tiset Enge. Indsigelse l Christian Skov, Sildal 10-14, 6510 Garm Området øst for Toftlundvej bør udpeges til værdifuldt landskab. Det er tankevækkende at kommunen pludselig vil ændre landskabsudpegningen i Kastrup Tiset Enge. Mener at udpegningen af det værdifulde landskab er sket før kommunesammenlægningen i Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge forslås ændret fordi kommunen i forbindelse med andet planarbejde i området, er blevet opmærksom på de faktiske forhold i området. Der er i kommunen igangsat en planproces for at få analyseret alle landskaber i kommunen, med henblik på evt. tilretning. Så populært sagt kan man sige, at landskabsarbejdet for hele kommunen er startet ved Kastrup Tiset Enge. Kommunen har overtaget data for landskabsudpegning i Haderslev Kommune fra det Gamle Sønderjyllands Amt. Om udpegningen stammer helt tilbage fra før 1969, har TM ikke kendskab til. 8/12

26 Indsigelse M Mette og Ole Østvig Nissen, Vestermarksvej 11, 6520 Toftlund Opgiv det store vindmølleprojekt. Vindmøller ud på havet. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for etablering af anlæg eller byggeri af nogen art. Indsigelse N Tove og Børge Jensen, Vestergade 27, 6510 Gram Der er mange argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge bør udpeges som værdifuldt landskab. Landskabet er et sammenhængende geografisk område med kulturhistorisk fortid. Der er ikke anført argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge bør udpeges som værdifuldt landskab. Kulturhistorisk set har TM kendskab til, at området har eksisteret som ferske enge, indtil det er kommet under plov. Det har således været dyrkede marker i en del år. På luftfotos fra 1954 kan det konstateres, at arealerne har været anvendt til jordbrug. En landskabsanalyse konkluderer at området Vest for Toftlundvej ikke er værdifuldt landskab. Et notat fra Naturstyrelsen bekræfter, at styrelsen er enig i landskabsanalysens konklusion. Indsigelse o Jan Pedersen, Stenholtvej 4, 6510 Gram Bevar det værdifulde landskab og udpeg området øst for Toftlundvej til værdifuldt landskab. Al landskab fra Gabøl til Enderupskov bør udpeges til værdifuldt landskab, da det er et sammenhængende landskab. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Kommunen er ikke enig i, at landskabet mellem Gabøl og Enderupskov er et sammenhængende værdifuldt landskab. 9/12

27 Indsigelse p Birthe Schrøder Hansen, Kongevej 324, 6510 Gram Det er tankevækkende at kommunen pludselig vil ændre landskabsudpegningen i Kastrup Tiset Enge. Området øst for Toftlundvej bør udpeges til værdifuldt landskab. Landskabsudpegningen ved Kastrup Tiset Enge forslås ændret fordi kommunen i forbindelse med andet planarbejde i området, er blevet opmærksom på de faktiske forhold i området. Der er i kommunen igangsat en planproces for at få analyseret alle landskaber i kommunen, med henblik på evt. tilretning. Så populært sagt kan man sige, at landskabsarbejdet for hele kommunen er startet ved Kastrup Tiset Enge. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Indsigelse q Finn Nielsen, Marbækvej 6, 6510 Gram Området øst for Toftlundvej bør udpeges til værdifuldt landskab. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Indsigelse r Laila Jensen, Kastrupvej 24, 6510 Gram Ønsker at markere sig som tilhænger af vindmøller. Mener ikke der kan være tale om værdifulde landskaber når markerne er dyrkede. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for etablering af vindmøller eller andre anlæg. 10/12

28 Indsigelse s Søren Frydendahl Krab, Sydvejen 3, 6510 Gram Mener at forslaget til ændring af landskabsudpegningen udelukkende foregår med henblik på at befordre vindmøller. Man kunne lige såvel hav ændret udpegningen af området øst for Toftlundvej (hvor der allerede står vindmøller). Kommuneplantillægget er fagligt ufuldstændigt. Mener der er mange og væsentlige argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge udpeges til værdifuldt landskab. Opfordrer kommunen til at indlede en (offentlig) debat om det store potentiale i det geografiske område. Området er unikt. Udgangspunktet for kommuneplantillæg er, at Haderslev Kommune mener, at det område der foreslås ændret i landskabsudpegningen, ikke indeholder de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Kommuneplantillægget er vurderet fagligt af Naturstyrelsen, som finder arbejdet fagligt korrekt. Indsiger har ikke oplyst nogle af de mange og væsentlige argumenter der omtales. Der kan derfor ikke komenteres på dette. Indsiger peger ikke på elementer eller emner der kunne udnytte områdets store potentiale. TM er heller ikke bekendt med andre der har peget på at udnytte området til f.eks. andet end jordbrug. Indsigelse t Ulla Krab, Sydvejen 3, 6510 Gram Mener ikke der er belæg for justering af landskabsudpegningen. Området er en særlig landskabsoplevelse. Referer til noget i kommuneplanen om stille landskaber og Byggeri/tekniske anlæg, uforstyrrede landskaber og byggeri/tekniske anlæg samt bynære landskaber som friluftslandskaber. Omtaler kirkelandskabet og kirken som kulturhistorisk monument. Mener der er mange og væsentlige argumenter for at hele Kastrup Tiset Enge udpeges til værdifuldt landskab. Kommuneplantillægget er fagligt ufuldstændigt. Kommuneplantillæg ændrer ikke området fysiske på nogen måde. Området kan derfor fortsat opleves som et særligt landskab. Kommuneplantillægget åbner ikke mulighed for etablering af nogen former for byggeri/tekniske anlæg. Landskabet undergår ingen fysiske forandringer. Der findes ingen friluftslandskaber i området. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Kommuneplantillægget er vurderet fagligt af Naturstyrelsen, som finder arbejdet fagligt korrekt. 11/12

29 Indsiger har ikke oplyst nogle af de mange og væsentlige argumenter der omtales. Der kan derfor ikke komenteres på dette. Indsigelse u Glenn Jensen, Rådhusstræde 3A, 6510 Gram Er enig i at landskabsudpegning i eksisterende kommuneplan er utilstrækkelig. Foreslår at området øst for Toftlundvej udpeges til værdifuldt landskab. Naturen bør bevares så intakt som muligt. Området øst for Toftlundvej består af intensivt dyrkede marker og indeholder derfor ikke de elementer der forbindes med værdifulde landskaber. Kommuneplantillæg åbner ikke mulighed for fysiske forandringer i området. Naturen vil derfor fortsat være intakt. 12/12