MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010

Transkript

1 MBAtillæg 2012 Københavns Ejendommes tillæg til Miljø i byggeri og anlæg 2010

2 KOLOFON MBAtillæg 2012 er udarbejdet af Københavns Ejendomme Projektleder: Bidrag: Projektleder i Projekt og Bygherre Jens Runge Chefkonsulent i Analyse og Udvikling Niels-Arne Jensen Projektleder i Projekt og Bygherre Ole Henriksen Projektleder i Projekt og Bygherre Majka Rosseel JJW ved Mauro Lucardi og Lars Christensen Udbudsjurist Ólavur Jóannesarson Hansen Udbudsjurist Malcolm Stuart Costigan 10 projektledere fra Projekt og Bygherre (interviews) Studentermedhjælp Rie Scheuermann Christensen Team C, Projekt og Bygherre (8 projektledere) Projektledere i Projekt og Bygherre og i Drift og Service, Københavns Ejendomme Udgave og dato: 1. udgave, 20. september 2012 (MBA10:18) henviser til Miljø i byggeri og anlæg 2010 side 18. (MBA10:18 punkt 1-3) henviser til side 18 nummer 1, 2 og 3 i punktopstillingen. Målgruppen for MBAtillæg 2012 er Københavns Ejendommes rådgivere. 2

3 INDHOLD 01 MBATILLÆG 2012 OG MBADOKUMENTATION TRE GRUNDE TIL MILJØRIGTIG PROJEKTERING 4 03 PROJEKTLEDERENS TRE MBAOPGAVER 5 04 MBAFIGUREN 6 05 MBADOKUMENTATION 7 06 MILJØPROGRAM 8 07 MILJØKORTLÆGNING 9 08 MILJØPRIORITERING MILJØMÅL VIRKEMIDDELLISTE MILJØSTATUS SLUTEVALUERING PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 1 AF 10) OVERSIGT OVER KØBENHAVNS KOMMUNES MBA -UDGIVELSER 25 3

4 01 MBATILLÆG 2012 OG MBADOKUMENTATION 2012 Formålet med MBAtillæg 2012 er at præcisere Københavns Ejendommes tilgang til miljørigtig projektering og at præcisere enkelte krav i Miljø i byggeri og anlæg Ved usikkerhed mellem kravene i MBAtillæg 2012 og kravene i Miljø i byggeri og anlæg 2010 har kravene i MBAtillæg 2012 forrang i arbejde udført for Københavns Ejendomme. MBAdokumentation 2012 er en skabelon udarbejdet af Københavns Ejendomme til dokumentation af miljørigtig projektering. Den følger retningslinjerne i MBAtillæg MBAdokumentation 2012 er obligatorisk ved Københavns Ejendommes byggeprojekter. Se præcisering på side 15 punkt 13,1,a-c. Hent MBAdokumentation 2012 her. MBAtillæg 2012 gennemgår de enkelte dele af miljørigtig projektering. Københavns Ejendomme giver et eksempel på hver del i en eksempelboks. Disse eksempler er trukket ud af et stort samlet eksempel, som viser brugen af MBAdokumentation. Eksemplet er et stort nyt skolebyggeri. Hent eksemplet her. I boksen MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? henviser Københavns Ejendomme til de dele af MBAdokumentation, som rådgiver skal bruge til den miljørigtige projektering. 02 TRE GRUNDE TIL MILJØRIGTIG PROJEKTERING 1. Miljørigtig projektering højner kvaliteten af arbejdet med miljøet i byggeriet (MBA10: 14). 2. Med miljørigtig projektering kan Københavns Kommune udvikle og forbedre sit arbejde med miljø i byggeriet. 3. Miljørigtig projektering stiller større krav til branchen og fremmer grøn vækst. 4

5 03 PROJEKTLEDERENS TRE MBAOPGAVER Københavns Ejendommes projektledere har tre hovedopgaver i forbindelse med miljøarbejdet: 1. Sikre opfyldelse af minimumskrav til miljø Minimumskravene til miljø fremgår af Krav - og Dokumentation -afsnittene i Miljø i byggeri og anlæg Sikre at rådgiveren gennemfører miljørigtig projektering Projektlederen skal sørge for, at rådgiver kortlægger miljøpåvirkninger, og at de bliver vurderet (MBA10: 10). 3. Sikre dokumentation for at projektet følger kravene i Miljø i byggeri og anlæg 2010 Rådgiver skal overholde alle kravene i Krav -afsnittene i Miljø i byggeri og anlæg 2010 i alle projekter. Hvis rådgiver ikke overholder dem, skal rådgiver redegøre for hvorfor. Se præcisering på side 15 punkt 13,1,a-c. 5

6 04 MBAFIGUREN MBAfiguren (figur 01) viser, hvordan rådgiver skal forstå Miljø i byggeri og anlæg Miljørigtig projektering er det øverste lag. Rådgiver skal blandt andet lave en særlig vurdering af mindst 3 udvalgte miljøpåvirkninger (MBA10: 16). Københavns Ejendomme definerer miljørigtig projektering som særligt indgående arbejde med mindst 3 udvalgte miljøpåvirkninger. Københavns Kommunes krav til miljø i byggeri og anlæg er minimumskravene i Krav - og Dokumentation -afsnittene i Miljø i byggeri og anlæg Dem skal Københavns Kommune opfylde i alle projekter (MBA10: 8). Se præcisering på side 15 punkt 13,1,a-c. Københavns Kommunes andre krav er de andre kommunale krav, som alle byggeprojekter altid skal følge. Love er de love, som Københavns Kommune altid skal følge. Miljørigtig projektering Love Købehavns Kommunes andre krav Købehavns Kommunes krav til miljø i byggeri og anlæg Figur 01 6

7 05 MBADOKUMENTATION Figur 02 viser de dokumenter, rådgiver skal lave, for at projektet opfylder kravene til dokumentation af miljørigtig projektering. Rådgiver bruger MBAdokumentation 2012 til at dokumentere arbejdet. Hent MBAdokumentation 2012 her. Miljøprogram Miljøkortlægning Miljøprioritering Miljømål Virkemiddelliste Helheder Energiforbrug Indeklima Materialeforbrug Affald Vandforbrug u. drift Emissioner under anlæg 1 Helheder 2 Energiforbrug 3 Indeklima 4 Materialeforbrug 5 Affald Vandforbrug u. drift Emissioner under anlæg 1.1 mål 1.2 mål 2.1 mål 3.1 mål 3.2 mål 4.1 mål 5.1 mål 5.2 mål virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel Slutevaluering Miljøstatus Hovedprojekt Miljøstatus Projektforslag Miljøstatus Forprojekt Miljøstatus Dispositionsforslag Miljøstatus Udførelse IDE PROGRAM SKITSE DISP PROJEKTFOR FORPRO HOVEDPRO UDFØR AFLEVER ETÅRS Figur 02 7

8 06 MILJØPROGRAM Miljøprogrammet laver rådgiver første gang sammen med byggeprogrammet. Miljøprogrammet indeholder Miljøkortlægning, Miljøprioritering, Miljømål og Virkemiddelliste (MBA10:18 punkt 1-3). De fire dele af miljøprogrammet gennemgås i MBAtillæg 2012 på side Rådgiver opdaterer miljøprogrammet, når der sker ændringer i projektet og gemmer alle tidligere versioner. Miljøprogram Miljøkortlægning Helheder Energiforbrug Indeklima Materialeforbrug u. udf Affald u. udf... Vandforbrug u. drift Emissioner under anlæg Miljøprioritering 1 Helheder 2 Energiforbrug 3 Indeklima 4 Materialeforbrug u. udf 5 Affald u. udf Vandforbrug u. drift Emissioner under anlæg 1.1 mål 1.2 mål 2.1 mål 3.1 mål 3.2 mål 4.1 mål 5.1 mål 5.2 mål Miljømål Virkemiddelliste virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel Figur 03 MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer de fire dele af miljøprogrammet i MBAdokumentation 2012 i fanebladet Miljøprogram under kolonneoverskrifterne: Miljøkortlægning, Miljøprioritering, Miljømål, og Virkemiddelliste. Rådgiver udfylder ligeledes kolonnen med overskriften Noter og referencer til dokumentation, hvis rådgiver refererer til dokumentation, som ikke fremgår af MBAdokumentation Hent MBAdokumentation 2012 her. 8

9 07 MILJØKORTLÆGNING Alle byggeprojekter kan give anledning til miljøpåvirkninger. Rådgiver skal opliste disse miljøpåvirkninger i Miljøkortlægningen (MBA10:16 og 18). På figur 04 har rådgiver oplistet miljøpåvirkningerne for et konkret projekt. Rådgiver kan søge viden til miljøkortlægningen i rapporten Miljøkortlægning af Københavns Ejendomme (Hent rapporten her). Københavns Ejendomme har her kortlagt de ting, som er vigtige for miljøet i forhold til Københavns Ejendommes ejendomsaktiviteter. Se især figur 4.1 og 4.2 i Miljøkortlægning af Københavns Ejendomme. Miljø i byggeri og anlæg 2010 er ikke i sig selv er en miljøkortlægning. Rådgiver skal lave miljøkortlægningen for hvert enkelt projekt. Eksempel på miljøkortlægning: Materialeforbruget under udførelsen af byggeriet. MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer miljøkortlægningen under kolonneoverskriften Miljøkortlægning i fanebladet Miljøprogram i MBAdokumentation Hent MBAdokumentation 2012 her. Miljøkortlægning Helheder Energiforbrug Indeklima Materialeforbrug under udførelsen af byggeriet Affald under udførelsen af byggeriet Vandforbrug under drift Emissioner under anlæg Figur 04 9

10 08 MILJØPRIORITERING Når rådgiver har lavet miljøkortlægningen, skal rådgiver vælge mindst 3 miljøpåvirkninger, som rådgiver og Københavns Ejendommes projektleder vil have særligt fokus på i projektet (MBA10: 16). På figur 05 kan man se, at rådgiveren og projektlederen har valgt at prioritere 5 miljøpåvirkninger. Der er ikke nogen øvre grænse for, hvor mange miljøpåvirkninger rådgiver og projektleder skal prioritere at arbejde med i projektet. Eksempel på miljøprioritering: Rådgiver og Københavns Ejendommes projektleder har valgt at prioritere materialeforbrug under udførelsen af byggeriet som den fjerdevigtigste miljøpåvirkning. Se figur 05. MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer miljøprioriteringen under kolonneoverskriften Miljøkortprioritering i fanebladet Miljøprogram i MBAdokumentation Hent MBAdokumentation 2012 her. Miljøprioritering 1 Helheder 2 Energiforbrug 3 Indeklima 4 Materialeforbrug under udførelsen af byggeriet 5 Affald under udførelsen af byggeriet 0 Vandforbrug under drift 0 Emissioner under anlæg Figur 05 10

11 09 MILJØMÅL Når rådgiver har lavet en prioritering af de valgte miljøpåvirkninger, opstiller rådgiver de mål, rådgiver og Københavns Ejendommes projektleder vil arbejde efter for at nå målet med hver af de valgte miljøpåvirkninger (MBA10:16 og 18). Eksempel på Miljømål: Rådgiver har opstillet følgende mål for materialeforbrug: 4.1 Konstruktioner og materialer skal vælges, så de er afstemt efter byggeriets forventede levetid, så der er begrænset behov for vedligeholdelse og gode muligheder for miljørigtig drift (inkl. rengøring), og så flest mulige materialer kan genanvendes ved bortskaffelse. MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer miljømålene under kolonneoverskriften Miljømål i fanebladet Miljøprogram i MBAdokumentation Hent MBAdokumentation 2012 her. Miljømål 1.1 mål 1.2 mål 2.1 mål 3.1 mål 3.2 mål 4.1 mål: Konstruktioner og materialer skal vælges, så 5.1 mål 5.2 mål Figur 06 11

12 10 VIRKEMIDDELLISTE I virkemiddellisten opstiller rådgiver de virkemidler, som rådgiver og Københavns Ejendommes projektleder vil overveje at anvende for at nå miljømålene. Rådgiver skal for det enkelte virkemiddel overveje holdbarhed og kvalitet, det vil sige totaløkonomien, i forhold til den traditionelle løsning, hvis dette ikke sker andre steder i projektet (MBA10:16 og 18). Eksempel på et virkemiddel: Rådgiver har opstillet følgende virkemiddel for at nå mål nr. 4.1 vedrørende materialeforbrug: Der skal foretrækkes materialer, hvor der kun medgår en lille energimængde i produktion og transport, og materialer som kan genanvendes. MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer virkemiddellisten under kolonneoverskriften Virkemiddelliste i fanebladet Miljøprogram i MBAdokumentation Hent MBAdokumentation 2012 her. Virkemiddelliste virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel virkemiddel. Der skal foretrækkes materialer, hvor virkemiddel virkemiddel virkemiddel Figur 07 12

13 11 MILJØSTATUS Rådgiver laver miljøstatus efter hver fase (MBA10:18). Københavns Ejendommes projektleder kan beslutte, at rådgiver skal lave færre miljøstatusser afhængigt af projektets størrelse. Miljøstatus Hovedprojekt Miljøstatus Projektforslag Miljøstatus Forprojekt Miljøstatus Dispositionsforslag Miljøstatus Udførelse Figur 08 MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer hver enkelt miljøstatus under den dertil svarende fase i fanebladet Milljøstatus i MBAdokumentation Retningslinjerne for statusserne fremgår i starten af samme faneblad. Hent MBAdokumentation 2012 her. 13

14 12 SLUTEVALUERING Rådgiver laver en slutevalueringen. Rådgiver beskriver de anvendte virkemidler (MBA10: 18), vurderer opfyldelsen af målene (MBA10: 18) og eventuelle afvigelser fra kravene i Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 18). Slutevaluering Formålet med Slutevalueringen er erfaringsopsamling. Her kan Københavns Kommune hente den information, som er med til at udvikle byggeriet i kommunen på miljøområdet. MBAdokumentation 2012: Hvem, hvad, hvor? Rådgiver afleverer slutevalueringen i fanebladet Slutevaluering i MBAdokumentation Retningslinjerne for Slutevalueringen fremgår i starten af dette faneblad. Hent MBAdokumentation 2012 her. Figur 09 14

15 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 1 AF 10) 1. BAGATELGRÆNSE FOR MILJØRIGTIG PROJEKTERING (Kapitlet Miljørigtig projektering) a. Rådgiver skal lave miljørigtig projektering på alle projekter (nybyg, tilbyg, renovering og vedligehold) med en samlet bevilling på over 3 millioner DKK. Københavns Ejendommes projektleder kan dog ved miljøtunge projekter med en samlet bevilling under 3 millioner DKK vælge, at rådgiver skal gennemføre miljørigtig projektering. b. Alle projekter skal følge alle krav i Krav -afsnittene og krav i Dokumentation -afsnittene i Miljø i byggeri og anlæg 2010 under alle omstændigheder. Rådgiver skal også under alle omstændigheder redegøre for afvigelser fra disse to typer krav. Denne redegørelse formulerer rådgiver i skabelonen til Slutevaluering, som er en del af MBAdokumentation 2012 (fanebladet Slutevaluering). Hent MBAdokumentation 2012 her. c. Undtagelse fra 1.b: Når rådgiver jævnfør punkt 1.a. ikke skal gennemføre miljørigtig projektering, skal rådgiver heller ikke følge kravene i kapitlet Miljørigtig projektering. 2. ENERGIKLASSE 2015 (Kapitlet Energi og CO2) a. Københavns Kommune kræver frem til 2015, at projekter mindst følger kravene til lavenergiklasse ENERGIBESPARELSER, SVEN-SKEMAET (Kapitlet Energi og CO2) a. Københavns Ejendomme har præciseret arbejdet og dokumentationen vedrørende energibesparelser i forhold til de krav, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 27, punkt 4). Ved ombygning, renovering og vedligehold gælder nedenstående krav vedrørende vurdering og dokumentation af energibesparelser. b. Ved projektets start udleverer bygherren ejendommens energimærke samt skema til registrering og vurdering af energibesparende aktiviteter til rådgiveren (Excelregneark kaldet SVEN-skema). Rådgiveren er forpligtet til at anvende det udleverede SVEN-skema. Kriterier for rentabilitet med videre fremgår af skemaet. Hent SVEN-skemaet her. 15

16 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 2 AF 10) c. Som led i den indledende projektering skal rådgiveren gennemgå alle energispareforslag i de udleverede energimærker med tilbagebetalingstider på mindre end 10 år. I den forbindelse skal rådgiverne vurdere forslagenes økonomi og gennemførlighed. Er tilbagebetalingstiden < 10 år, og er der mulighed for at gennemføre tiltagene i forbindelse med den aktuelle opgave? d. Ved større projekter, det vil sige med en samlet bevilling på over 3 millioner DDK, skal rådgiveren tillige vurdere hvilke andre rentable energibesparelser med tilbagebetalingstider på indtil 20 år, der kan foretages i umiddelbar tilknytning til den aktuelle opgave. Dette omfatter både forslag fra energimærket og rådgiverens egne forslag. e. Endelig skal rådgiveren registrere andre væsentlige energibesparelser, som kan forventes opnået i forbindelse med det aktuelle ombygnings-, renoverings- eller vedligeholdelsesprojekt. Dette omfatter f.eks. væsentlige energibesparelser som følge af krav i bygningsreglementet eller besparelser, der opnås ved forbedring/udskiftning af nedslidte bygningsdele. f. Resultatet af de gennemførte vurderinger (det udfyldte SVEN-skema + relevante bilag) fremsendes til bygherren senest sammen med udkast til projektforslag. Herefter tager bygherren stilling til, hvilke tiltag der skal gennemføres. g. Hvis energirelaterede dele af projektet ændres herefter, skal rådgiver fremsende et opdateret SVEN-skema senest 14 dage før indgåelse af entreprisekontrakten/aftale om tillægsarbejder, der medfører energibesparelser. h. Senest 3 måneder efter aflevering skal et opdateret SVEN-skema til registrering af energibesparelser fremsendes til bygherren med oplysninger om, hvilke fakturaer der omhandler betaling af energibesparelser. 16

17 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 3 AF 10) Økonomi i. Alle udgifter til energibesparelser, der skal gennemføres som følge af bygningsreglementets krav og krav i Miljø i byggeri og anlæg 2010, skal afholdes inden for rammerne af det aftalte budget for den aktuelle opgave. j. Alle udgifter inklusiv honorar og omkostninger til gennemførelse af forslag til energibesparelser fra energimærkning, som ikke vedrører bygningsdele, der er omfattet af den aktuelle opgave, og andre ekstra energibesparelser herudover finansieres ved tilførsel af ekstra midler, med mindre andet er oplyst. Det fremgår af det udleverede byggeprogram, budget mv. k. Alle udgifter i forbindelse med den beskrevne registrering og dokumentation af energibesparelser skal afholdes inden for rammerne af det aftalte honorar. 4. BLOWERDOORTEST OG TERMOGRAFERING (Kapitlet Energi og CO2) a. Københavns Ejendomme har præciseret arbejdet og dokumentationen vedrørende blowerdoortest og termografering i forhold til de krav, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 27, punkt 2). b. I det omfang det er relevant i forhold til projektets indhold, skal rådgiveren udarbejde en plan for udførelse af blowerdoortest og termofotografering ved aflevering og etårsgennemgang. Planen skal indgå i hovedprojektet, og der skal formuleres udfaldskrav, som kan benyttes til at påvise eventuelle mangler og placere ansvar for udbedring. c. Rådgiver skal i givet fald iværksætte blowerdoortest og termofotografering ved aflevering og etårsgennemgang samt følge op på eventuelt påviste mangler. 17

18 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 4 AF 10) Økonomi d. Alle udgifter i forbindelse med udførelse af blowerdoortest og termofotografering skal afholdes inden for rammerne af det aftalte budget for den aktuelle opgave. 5. VARME- OG VENTILATIONSANLÆG VED AFLEVERING OG ETÅRSGENNEMGANG (Kapitlet Energi og CO2) a. Københavns Kommune har præciseret kravene med hensyn til varme- og ventilationsanlæg i forhold til de krav, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 27). b. Rådgiver skal sørge for, at opfølgningen sker ved 2 til 3 kontrolmålinger på udvalgte målepunkter ved aflevering og ved etårsgennemgang. 6. TRÆ (Kapitlet Materialer og kemikalier) a. Københavns Kommune har præciseret kravene til anvendelsen af materialet træ i forhold til de krav, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 32). b. Entreprenøren er forpligtet til at sikre, at det indkøbte træ- og træbaserede materiale på denne kontrakt er fremstillet af lovligt træ, samt at mindst 75 % af det anvendte træ og træbaserede materiale for spånplader dog kun mindst 50 % er fremstillet af bæredygtigt træ og/eller genbrugstræ. c. Uanset punkt b ovenfor, er entreprenøren forpligtet til at sikre, at alle træ- og træbaserede materialer, som er fremstillet af tropiske træsorter, er fremstillet af træ, der både er lovligt og bæredygtigt. d. Uanset punkt b ovenfor, skal entreprenøren sikre, at alle nyindkøbte legepladser/legeredskaber til udendørs brug er fremstillet af træ, der både er lovligt og bæredygtigt. e. Entreprenøren skal på bygherrens forlangende kunne dokumentere, at ovenstående krav er opfyldt. 18

19 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 5 AF 10) f. Dokumentation: FSC- eller PEFC-mærkning af træ og træbaserede produkter vil blive accepteret som dokumentation for, at det pågældende produkt både er lovligt og bæredygtigt. g. Hvis entreprenøren ikke anvender træ, som er mærket som beskrevet, skal entreprenøren kunne redegøre for, hvordan det på anden passende måde er sikret, at det indkøbte træ og træbaserede materiale på denne kontrakt er fremstillet af lovligt træ samt at mindst 75 % af det anvendte træ og træbaserede materiale for spånplader dog kun mindst 50 % er fremstillet af bæredygtigt træ og/eller genbrugstræ. h. En sådan redegørelse skal indeholde en erklæring fra leverandøren om, at leverandøren forud for leverancernes påbegyndelse har etableret robuste sporings- og kontrolmekanismer, som med en tilsvarende grad af sikkerhed som kendetegner FSC eller PEFC garanterer, at det anvendte træ og træbaserede materiale er fremstillet af lovligt træ og at mindst 75 % af træet for spånplader dog kun mindst 50 % er fremstillet af enten bæredygtigt træ eller genbrugstræ. h. Leverandøren skal herunder redegøre for, hvordan det sikres, at standarden for produktion af lovligt træ er overholdt i alle de skove, der indgår i leverandørens forsyningskæde. Leverandøren skal samtidig redegøre for, hvordan det sikres, at standarden for produktion af bæredygtigt træ er overholdt i de skove, der indgår i leverandørens forsyningskæde og bidrager til den angivne andel af bæredygtigt træ og/eller genbrugstræ. Tilsvarende skal leverandøren redegøre for, hvordan det sikres, at eventuelt genbrugstræ, som bidrager til den angivne andel af bæredygtigt træ og/eller genbrugstræ, opfylder betingelserne for at kunne regnes som genbrugstræ. i. Leverandøren skal tillige beskrive de sporings- og kontrolmekanismer, der sikrer, at der holdes styr på leverancerne af træ og træbaseret materiale hele vejen fra alle skovene/genbrugskilderne i forsyningskæden til slutanvendelse på en sådan måde, at kun lovligt træ er anvendt i leverancen og sådan, at den angivne minimumsdel af bæredygtigt træ og/eller genbrugstræ er overholdt. 19

20 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 6 AF 10) j. Bygherren forbeholder sig ret til at kræve yderligere specifikationer, herunder verifikation af en uafhængig tredje part, såfremt den tilvejebragte dokumentation ikke vurderes at være passende og fyldestgørende. Entreprenøren vil være forpligtet til at afholde udgifter til denne verifikation. Såfremt bygherren herefter vurderer, at den tilvejebragte dokumentation ikke er fyldestgørende, har bygherren ret til at afvise leverancen. k. Definitioner 1. Lovligt træ: Ved lovligt træ forstås træ som hidrører fra skove, der er drevet på en sådan måde, at det er sikret at: a. Ejeren, eller den der driver skoven, har den juridiske ret til skovdriften b. Såvel den, som driver skoven, som dennes underleverandører opererer i overensstemmelse med lokale og nationale lovlige regler specielt i forhold til: 1. Skovdrift 2. Miljø 3. Arbejdstagernes rettigheder 4. Sikkerhed og sundhed 5. Andre parters ejer- og brugsrettigheder c. Alle relevante forfaldne skatter og afgifter er betalt d. Regler og procedurer ved handel med truede, vilde dyre- og plantearter (CITES) er overholdt 2. Bæredygtigt træ: Ved bæredygtigt træ forstås træ, som hidrører fra skove, der er certificerede enten efter certificeringsordningen FSC eller certificeringsordningen PEFC, samt træ, som hidrører fra øvrige skove, som opfylder kriterierne for opnåelse af enten FSC- eller PEFC-certifikat i det relevante land eller område. 20

21 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 7 AF 10) 3. Genbrugstræ - Ved genbrugstræ forstås træ som hidrører fra a. Biprodukter fra træindustrier undtagen primære træindustrier (som primære træindustrier regnes industrier, der oparbejder råtræ) b. Træ, som har været i anvendelse hos en slutbruger c. Drivtømmer 7. FORREGISTRERING AF MILJØPROBLEMATISKE STOFFER OG ANMELDELSE AF BYGGEAFFALD (Kapitlet Affald) a. Københavns Kommune har præciseret de krav til at registrere miljøproblematiske stoffer og til anmeldelse af byggeaffald, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 59 og 60) b. Rådgiver skal anvende skemaet Forregistrering af miljøproblematiske stoffer så tidligt i processen som muligt og senest ved projektforslaget. Hent skemaet her. Skemaet er grundlaget, for at rådgiver kan lave et forsvarlig budget og tidsplan. c. Det farlige byggeaffald skal anmeldes til Center for Miljø senest 14 dage før byggeriet starter (Se dette link): Rådgiverne kan eventuelt vedlægge skemaet til Forregistrering af miljøproblematiske stoffer og eventuelle analyseresultater ved anmeldelsen af farligt affald. d. Ved anmeldelsen af farligt affald, skal rådgiver have afklaret, om der findes miljøproblematiske stoffer i bygningen. Til dette anvender rådgiver skemaet til Forregistrering af miljøproblematiske stoffer. e. Ved større byggearbejder indleder rådgiver dialog med Center for Miljø så tidligt som muligt. 21

22 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 8 AF 10) f. Når rådgiver vurderer forekomsten af stofferne, kan der søges oplysninger bl.a. hos følgende: 1. Teknikere og tilsynsførende i Københavns Ejendomme med relation til den aktuelle ejendom. 2. Tekniske ejendomsledere og andet teknisk personale på ejendommen. 3. Rådgiver kan få kontaktoplysninger hos projektlederen i Københavns Ejendomme. 4. Center for Miljø, Affaldsområdet, tlf eller mail: miljoe@tmf.kk.dk. g. Rådgiver må kun udføre omfattende tekniske undersøgelser udover de indledende vurderinger, som er samlet i skemaet til Forregistrering af miljøproblematiske stoffer, efter aftale med bygherren. h. Såfremt rådgiver konstaterer miljøproblematiske stoffer, der ligger udover det aktuelle projekt (f.eks. på etager der ligger uden for projektet) skal rådgiver sende denne information til Jesper Samson ar6q@kff.kk.dk, Analyse og Udvikling, Københavns Ejendomme. i. Relevante links: 1. Bygge- og anlægsaffald: Link 2. PCB-vejledningen: Link 3. Bly: - Blynotat, internt notat udarbejdet af Dansk Miljøanalyse. Kan udleveres af Københavns Ejendommes projektleder. - Grænseværdier for bly: Link 4. Asbestholdigt affald: Link 22

23 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 9 AF 10) 8. PARTIKELFILTRE (Kapitlet Byggepladsen) a. Københavns Kommune har præciseret kravene til anvendelsen af partikelfiltre i forhold til de krav, som fremgår af Miljø i byggeri og anlæg 2010 (MBA10: 80). b. Borgerrepræsentationen har i 2 indstillinger i 2003 og 2004 besluttet, at alle dieselbiler over 3,5 ton, der anvendes ved arbejde for Københavns Kommune, skal have påmonteret godkendte partikelfiltre (BRbeslutningen: BR 57/04). c. I forbindelse med udbud af byggeopgaver og indgåelse af entreprisekontrakter påhviler det totalrådgiveren at sikre overholdelse af følgende miljøkrav, som er vedtaget af Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune, og som omfatter samtlige byggeopgaver, der udføres for Københavns Kommune: d. Alle dieselbiler over 3,5 ton der anvendes ved udførelse af byggearbejder for Københavns Kommune skal have påmonteret godkendte partikelfiltre. Partikelfiltrene skal have Færdselsstyrelsens principgodkendelse. Dette gælder alle køretøjer, der anvendes ved udførelse af byggearbejder, herunder underentreprenørers køretøjer. e. Entreprenøren og evt. underentreprenører skal inden byggearbejdet igangsættes fremlægge godkendelsesattester for montering af partikelfiltre det vil sige Færdselsstyrelsens principgodkendelse på de køretøjer, der benyttes ved udførelse af entreprisen. Entreprenøren skal fremsende attesterne til totalrådgiveren. f. Entreprenøren er forpligtet til via byggemøderne løbende at holde totalrådgiveren orienteret om evt. udskiftninger eller tilførsel af nye dieselbiler samt straks at dokumentere, at disse overholder ovennævnte krav. 23

24 13 PRÆCISERING AF MILJØ I BYGGERI OG ANLÆG 2010 (SIDE 10 AF 10) g. Totalrådgiveren kan på bygherrens vegne foretage stikprøvekontrol. Hvis der konstateres manglende partikelfiltre på relevante køretøjer, kan der ske bortvisning fra byggepladsen af de pågældende køretøjer, indtil forholdende er bragt i orden. Midlertidig bortvisning kan i så fald ikke give anledning til hverken tidsfristforlængelse eller økonomisk godtgørelse for den aktuelle entreprenør. h. Totalrådgiveren er forpligtet til via byggemøderne løbende at følge op på ovennævnte krav. i. Den 1. september 2008 trådte miljøzoneordningen i kraft i København. Dette betyder, at dieselkøretøjer, der kører ind i miljøzonen uden partikelfiltre og uden miljøzonemærke, er en politimæssig sag og idømmes en bøde på ca kr. til ejeren og kr. til chaufføren for overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven. j. Ved kørsel ind i miljøzonen med partikelfilter, men uden miljøzonemærke tildeles en bøde på kr. til chaufføren. Køretøjer, som har fået en dispensation skal også være forsynet med et miljøzonemærke ellers straffes chaufføren med en bøde på kr. k. De angivne bødestørrelser er fra Københavns Ejendomme er ikke ansvarlig for eventuelle ændringer af bødestørrelser. Flere oplysninger om miljøzonen kan findes på 24

25 14 OVERSIGT OVER KØBENHAVNS KOMMUNES MBA -UDGIVELSER GÆLDENDE Miljø i byggeri og anlæg 2010 MBAtillæg 2012 MBAdokumentation 2012 KOMMENDE En ny udgave af Miljø i byggeri og anlæg udkommer ultimo 2013 TIDLIGERE Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri (1999) Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri (2001) Miljø i byggeri og anlæg (2006) 25