0^1" ^<Ok^6^l_I6^ 6I6l_!01'^s< .», . -r ^ '

Transkript

1

2

3

4

5 0^1" ^<Ok^6^l_I6^ 6I6l_!01'^s< ->.», r ^ ' V-

6 -.c ^.... >' -. <.- l V 4 l.>'.» / /' - -U^ - E, ^ ^ X., ^ ^. > - -V, - ^ > '- ' ' ' ^ >> ^ / ' '' ' ' > -' >' ' '"," ^^x'v, F-»".-' ^ ^'-K '

7 De» sysiste Koerlighed i og udenfor Mgteflab. Ndsvoevelser, deres F p lg e r og H elbredelse, O n a n i og dens Helbredelse O m B e va re lse m od S m itte. R a a d m od hem m elige S y g d o m m e osv. osv. E n Raadgiver sor elskende, forlovede og nygifte. Bearbejdelse efter D r. S. Nidding, D r. W re tlin d, Ricord, Weber og Gelsen. Kvbenhavn. Trykt hos Bernh. Wennstr^m.

8 > ^ < V i» / > t

9 Ziorord. d ia a r der paa denne Bogs Omslag er trykt K u n for Voksne", skal dette ingenlunde antyde F ry g t for, at B p rn eller deres Forceldre paa deres Vegne skulde tage Forargelse ved at faa Bogen i Hoender. F o r B p rn er her intet u tilla d e lig t at loere; de ville ikke forstaa, hvad de ikke heller skulle forstaa, thi In d h o ld e t er la g t tilrette saa a lv o rlig t, at det v il banlyse al Sanselighed og slibrige Tanker. Her er ingen lystelige Sager at loese om, skpndt jeg dog paa den anden Side ej heller har ladet mig bevcege t il de skrækindjagende S k ild rin g e r, som martge af den S la g s B pger have g jo rt ubodelig Skade med. D et kan vel ikke fo r A lv o r paastaas, at Kundskaben om, hvad jeg v il kalde Kcerlighedens A natom i skulde virke skadelig, saa lid t som det kan voekke urene Tanker, at her er givet paa en anstoendig Maade Advarsel mod sexuel Overdrivelse eller perverse U d skejelser. Jeg maa tro, at der snarere kan drages N ytte deraf. M ed dette M a a l fo r Oje er Bogen udgiven. T h i jeg mener, at der tid t imod Koerlighedens Hygieine begaas S ynder af Ukendskab t i l deres F a r lighed.

10 N aar derfor Omslaget boerer t il M o tto K u n fo r Voksne", er det blot en Erklcering for, at dette ikke er en B o g, som B o rn eller halvvoksne Mennesker kunne have B ru g for eller bor give deres Penge ud til. Afsnittet om Konssygdomme v il utvivlsom t virke t il Gavn for mange, der ved Lcesningen ville komme t i l Klarhed over. at man ikke ustraffet viser Ligegyldighed overfor den S la g s Lidelser. Og man v il blive g jo rt opmcerksom pa a, at der er S tr a f fo r bevidst Overforelse af S m itte t il andre (Straffelovens 181). Jeg fremloegger nu Bogen for Publikum med det Pnske, og i det Haab, at den maa stifte N ytte og virke som en kolig Douche overfor N utidens moderne og slibrige, novellistiske Udgivelser, der forherlige og idealisere Lasten, som de stille i rosenfarvet elektrisk B elysning, uden at gore opmcerksom paa de grelle Skyggesider. M rb. Udgiveren.

11 Den fysiske Karlighed. Hjertet veed, Kcerlighed Er den fagrests Blomst i Lunden. H. C. Andersen. ' 5»cerlighed er et vidtstrakt Begreb. D en er t i l enl hver T id den fagrests B lo m s t", saaledes som D ig - t teren udtaler, og det hvad enten den boerer N avn af! M oder-, Fader-, Fædrelands- eller b a rn lig Koerlighed. ' M en den stoerkeste og mest energiske Koerlighed er! dog den, der bestaar mellem de to K M ; den er nedlagt i os som en D r if t, en T ra n g, en T v a n g ; > er den, der er bestemt t il Forplantelsen, det er, kort ' sagt, d e n fysiske Kcerlighed, med dens sideordnede Faktor Elskov. M a n det kunde kalde den den sanselige Kcerlighed, thi skpndt den i Begyndelsen udtaler sig som en ren poetisk og man kan sige lyrisk Fplelse, saa bcerer den dog i sig det a ltid spirende Scedekorn t i l F o r plantningen, og den viser sig i 99 pro Cent at fpre.. t il denne, n a a r, som det hedder, tvende H jerter mpdes". Den er en L o v, som skal gennemfares. Den fysiske Kcerlighed. 1

12 6 a lt bpjer sig for dens Vcrlde, det er Forplantningens Lov. og den rene Koerlighed mellem Y n g lin g og Pige er noermest at betragte som den paa begge S ider vaagnende K p n sd rift, det samme som man hos de pvrige Skabninger benoevner P a rrin g s d fift. Denne glpdende Koerlighed, denne Salighed ved at lade Loeberne mpdes, ja ved den ringeste Berpring med Genstanden for Kærligheden, hvad er den andet end et sanseligt S ym p to m, en legemlig Nydelse, en Begyndelse t i l endnu stprre Tilnoermelser, der resultere i en inderlig Omfavnelse, i E lflo v, med eller uden S am fundets Tilladelse eller B illigelse. T h i, ikke sandt. Moderkoerligheden ytrer sig ikke paa en saa stormende M aade. Faderkærligheden endnu m indre, saa lid t som B arnets Koertegn overfo r Foroeldrene. B i se saaledes, at den begyndende Koerlighed mellem to elskende er vidt forskellig fra de pvrige Kcerlighedsfplelser; den har et andet, et stprre M a a l, den skal, som ncevnt, voere i Tjeneste for Sloegternes V evbliven og Bestaaen. N a a r Udviklingen er soregaaet hos de unge af begge Kpn ogsaa ofte fp r den er endt begynder der at rpre sig i deres S in d h id til ukendte S tem ninger og Fplelser. D e faa sværmeriske T i l bøjeligheder, de finde Livet skpnt eller i manglende Genstand fo r Koerligheden tom t og pde. K v in dens B lik bliver smoegtende og dragende, Ynglingens B lik og Bevægelser blive bestemte og mandige. T e

13 fple begge, hvad de h id til ikke kendte. S ym p a ti fo r hinanden de blive forelskede, vogte paa hinandens M in e r, Gang og O rd, og have de fprst valgt Genstanden for deres Kcerlighed, smykke de ham eller hende i deres Tanke med alle m ulige og um ulige Fuldkommenheder og Ander, og undertiden in d til videre v il ingen i Verden kunne stilles ved S iden af vedkommende, hverken i højsindet Toenkemaade, i sjoelelig Renhed eller legemlig Skpnhed. Den fysiske Kcerlighedsdrift lader sig ikke let undertrykke. M a n har tusinde Eksempler paa, hvorledes det er mislykkedes fo r Mennesker, der ansaae Avlingsakten fo r syndig, at v ille bringe den t i l T a v s hed. Katolikernes ProesteeMbat affpdte de skcendigste Forbrydelser, ja endog Voldtoegt i Skriftestolene, Munkene dreve allehaande unaturlige Laster og gjorde sig bekendte ved Forførelse og Liderlighed. Nonnerne drev i mange Klostre den perverse U tugt t il det hpjeste af M a n g e l paa m andlig O m gang, hvorom man har de modbydeligste B eretninger. M en andre, som tog Sagen a lv o rlig t, og ikke kunde blive D rifte n kvit, lemloestede sig selv ved K a strering. Og utallige vare de Munke og Nonner, som ved Piskning mishandlede sig selv eller kastede sig npgne i Tornehcekke fo r at den legemlige Sm erte skulde sejre over de vellystige T a n k e r, som den u t il fredsstillede K ø n s d rift paafprte dem. A t dette ikke a ltid lykkedes, veed man af den Omstændighed, at da Klostret M ariakron i W e r r ig

14 blev nedrevet, sandt man i de hemmelige Kamre baade Barnehoveder og hele B arnelig nedgravede. Og i en Klosterdam ved et ligeledes nedrevet Kloster fandt man t i l sin Forfoerdelse en stor Mcengde B a rn e hoveder. Denne B ogs Bestemmelse er ikke at afsløre M unke- og N onnehistorier, og jeg skal derfor fo rb i gå«de utallige Fosterfordrivelser og Barnem ord, som idetmindste tidligere fandt Sted paa saadanne S teder, hvor Afholdenhedens D y d skulde opretholdes. M a n v il af ovenstaaende have erkendt, at P a rrin g s d rifte n ikke ustraffet lader sig undertrykke. D e r er n a tu rlig v is i dette, som i a lt. Undtagelse fra Reglerne. M a n har Kvinder, som. i alle andre Henseender ere brave Mennesker, fortræ ffelige H u s modre, men som elske deres M and platonisk, d. e. de have en afgjort U villie og Modbydelighed for ægteskabelig K pns-o m gang, ja ligefrem vcegre sig derved. O m disse siger Professor Seved R ibbing i sit S k rift O m den sexuelle S undhedspleje": Disse Tilfcelde ere a ltid forenede med en eller anden S la g s Sygdom og kan ofte raades Bod paa ved medicinst B ehandling. V i ville senere komme t il at omtale andre T i l fcelde af denne S la g s og Aarsagerne d e rtil, ligesom ogsaa lignende Tilfcelde hos M anden. M ange paastaa, at Afholdenhed ikke skader, det maa voere forskelligt hos de forskellige In d iv id e r. D e t er ikke ubekendt, at Sindssyge-Anstalterne huse

15 mange ulykkelige K vinder, der ikke havde vcrret der, om de ikke havde lid t under Afholdenhedens Kvaler. S elvfølgelig ere vi ikke umoralske nok t il at Mske, at disse ulykkelige skulde have overtraadt M oralens B ud eller have hengivet sig t il U tugt udenfor W gteskab. V i have blot ville t levere B id ra g t il B evisførelsen fo r, at Afholdenhed ikke a ltid er gavnlig. E fter denne In d le d n in g gaa v i nu over t il at beskrive de O rg a n e r, der skulle voere D rifte n s Redskaber t i l at fuldføre A vlinge n, og v i begynde da med Mandens Kons-Organer og den mandlige Sled. 1) M andslem m et (p enis) har et dobbelt H verv, nemlig baade at lede Urinen fra Urinbloeren og Soeden fra Soedbloererne. Vandladningen sker ved en friv illig Sam m entrykning af Bloeren, hvorved Urinen tvinges ud i Lemmets A abning. Soed-Udtpmmelsen sker derimod ved en u friv illig krampagtig S am m entrykning a f Soedlederne og Soedbloererne, naar Lemmet erigerer (er stivt). Uden dette sidste sker som Regel ingen Udtømmelse. Soedudgydelsen sker a ltid som Fplge a f en P i r ring af visse Fplelsesnerver eller ved en vellystig Fantasi. Udtømmelsen kan ske i S pvn e, enten som Fplge af G nidning af Lemmet eller af sygelige A arsager, hvorom senere.

16 Lemmets Om fang er for en D e l optaget af U rinroret. Den pvrige D el bestaar af paa langs gaaende Legemer af en svampet Beskaffenhed. Disse Legemers talrige smaa Hulninger kunne hurtig fyldes med B lo d, og naar dette sker, rejser Lemmet sig. D et ene af de tre Legemer omgiver selve U rinroret som et Hylster og naaer ud t il Lemmets Hoved (ZlLns). Dette Legeme er finere i B ygning end de andre. Ved Fyldningen af B lo d udvides Lemmet og forstyrres baade i Lcengde og Tykkelse. Dette sker ved, at en vis Lammelse i Pulsaarerne medfprer en stoerkere B lodfylde i Lemmets Kar. I samme M o ment sammentrcekkes to Muskler, som ere fcestede ved Soedebenet og omslutter Lemmets Nod. Herved sammentroekkes denne, saa at det venose B lod ikke kan vende tilbage, men maa blive og udvide Lemmet. P aa samme T id tilsluttes U rinroret bag Scedbloererne, dels ved Svamplegemet omkring U rinroret, dels ved Bloerens Slutm uskel. Forhuden bedcekker Lemmet og danner ved H o vedet en O m slagsfold forend den gaar over i S lim hinden, som beklceder Hovedet. Under Forhuden assondres et slimet S to f (L m e ^ m L ), som, naar det ikke firernes, kan sammen med Nester af Sced volde Hudlpshed, Udslet og Betændelse. R im eligvis er.dette G runden t i l Omskoerelsen hos de østerlandske Folkesla g, da Vcrskerne i varm t K lim a ere skarpere og mere anaribende.

17 2) P ungen, er Opbevaringsstedet fo r Testiklerne. Den er øm findtlig og troekker sig let sammen t il den saakaldte Gaasehud, ligesom den bliver rynket ved K ulde, Sindsbevægelser eller kpnslig P irrin g. Den kan udspredes meget uden at briste, s. Eks. ved Vandbrok eller Testikelhcevelse (Sandkloder). Pungens Hud bliver let angrebet af Udslet og HudlM hed, dersom den ikke holdes tilstrækkelig ren. 3) Testiklerne (Pungstenene). De ere to og de ere cegdannede, og adskilte ved en S la g s Voeg. Den venstre Testikel hoenger i Alm indelighed loenger ned end den hpjre. De omgives a f en toet Senehinde, og ere temmelig faste at fple paa. De hoenge i Pungen ved Soedstroengen, der gennem Lyskekanalen i Bugvoeggen gaar ind i B ughulen, og ender ved Scedbloererne. Undertiden mangler en eller begge Testikler i Pungen, men de sidde da hpjere oppe i Lyskekanalen eller endog inde i Bcekkenet. P aa Testiklens Bagside sidder et aflangt Legeme, som hedder Bitestiklen. D ens ene Ende er fortykket. Testiklen beklcrdes af en Senehud, hvorfra paa Bagsiden ^udgaar adskillige tynde Blade og deler Organet i smaa A fd e lin g e r, der kunne lignes ved smaa.baase, hvoraf der er flere hundrede. I disse begynder de sceddannende Kanaler. P aa G rund af de mange S lyngnin g e r have Kanalerne den enorme Lcengder af flere tusinde Fod. In d e i disse Soedkanaler er en Moengde Celler,

18 som ved Kpnsmodenheden blive stprre, og man ser i dem en ejendommelig S o rt mikroskopiske Legemer, som kaldes Sperm atozoer eller Scedlegemer. 4) Soeden. De nylig omtalte Spermatozoer eller Scrddyr synes ai bevcrge sig ganske uvilkaarligt som levende villiedygtige Vcesner. De ere meget smaa med et aflangt mandelformet Hoved og en meget lang Hale. M a n kunde ligne dem ved de saa- kaldte Haletudser. De bevcege sig i frisk Sced meget liv lig t, svpmme i stor Hast med Hovedet fremad og Haletraaden ligesom en A a l i ormeformig Bevoegelse. I en D raabe Sced rummes c. 5 M illio n e r af disse Soeddyr og under et Mikroskop ser man et forfoerdeligt M y lr. De findes ogsaa i Dyrenes Sced, saavelsom i Fuglenes og Fiskenes. Deres Bevcegelse synes at vcere givet dem for, at de selv kunne bane sig V ej i Hundyrets K M sorgan in d til de naa Wg-Cellen, hvor de da befrugte ZEgget og fremkalde en ny Skabning. Ved Borttagelse af Testiklerne udygtiggpres In d iv id e t t il A v lin g, da det er i Testiklerne at Soeden dannes. A t kastrere eller gilde Mcend bruges i østerland fo r at gpre Evnukerne udygtige t il kpnslig Omgang med de t il deres Opsyn betroede Haremskvinder. T id lig e re lod man i Evropa unge Mcend kastrere, da deres Stemme mentes at vinde derved, og man har i sin T id havt hele saakaldte Kastratkor.

19 Scedlederen og Soedstroengen indeholde et stort B undt fine Nervetraade. - 5) Scedbloererne ligge paa et vel beskyttet S ted mellem Endetarmen og Urinbloeren.. 6) Forstanderkirtlen (k r0 8 tata), en kastanieformet K irte l, omgiven af et stcerkt Muskelvcev, bestaar af en graalig haard M asse, og udmunder i U rinroret toet ved Scedblcrrekanalerne. Den udskiller en Vceske, som blander sig med Soeden. Denne Vceske formenes at have den Bestemmelse at blpdgpre U rinroret saa at Soeden kan faa let og uhindret A fgang. Jeg skal slutte denne A fhandling med et P a r Meddelelser, som skulle synes at hpre herhen, og i ethvert Tilfcelde have Interesse. Sceddyrenes (eller Soedlegemernes) Bevoegelser foregaa med en Hastighed af omtrent 1 Tom m e i M in u t. Deres Bevoegelser har til Hensigt at naa ind i Livmoderen (uteru8) fo r at paavirke et af de i LEggestokken voerende ZEg, og derved fremkalde B e frugtning. N aar Scedlegemerne ere indsvrte i de kvindelige Kønsorganer, kunne de beholde deres Bevcegelseskraft i over en Uge. Udenfor dette ville Bevoegelserne ophpre et P a r T im e r efter Udgydelsen. M a n antager, at Scedvcesken er sammensat af flere K irte la fso n d rin g e r, der ved sin flydende Konsistens har den Opgave, lettere at bringe Scedlegemerne t i l deres Bestemmelse.

20 Ved Undersøgelsen af m andlig Seed kan man konstatere, om M anden er avledygtig. Dersom der ikke i Soeden er Soeddyr tilstede, og dette stadig er Tilfoeldet, er han absolut ude af S ta n d t il at avle B p rn, han er im potent, men derfor kan han nok voere i S ta n d t i l at fu ld fp re kpnslig Omgoengelse. Kvindens Ksns-Organer. Livmoderen (uteru s) er saa at sige Kvindens vigtigste K pns-o rgan. D en omslutter efter B e fru g t ningen Fosteret, besprger dets Ernoering og Voekst og udskyder det tilsidst naar det er modent til at blive fpdt. Livmoderen har i ubesvangret Tilstand Form og Stprrelse som en fladtrykt Poere, den udvider sig under Svangerskabet ved Musklernes Voekst saa eno rm t, at den kan rumme flere Fostre med Tilbehpr af Moderkage og Frugtvand. Den skyder de pvrige Bugorganer t il S ide og udvider Kvindens Underliv, saaledes som v i se hendes F ig u r under Frugtsommelighedens Periode. Livmoderen scenker sig under den kpnslige Akt ned efter i sine Moderbaand og trcekker sig ester fuldendt Omgoengelse tilbage t il sin P lads efter at have opsuget den indbragte Soed. ZEggestokkene ere to indenfor det kvindelige Boekken i Noerheden af Livmoderen liggende Legemer. De udvise en Moengde smaa Bloerer i stort A n ta l, de saakaldte Graafske B lcerer, paa hvis B u n d man

21 gennem Mikroskop opdager det menneskelige M g. Dette er et kugleformet Legeme, k la rt, h v id t, meget lille, og dog bestaaende af flere D e le, nemlig et tyndt elastisk H ylster, en flydende, fintkornet Masse, ligesom ZEggeblommen og inden i den Frugtblceren. Selve Frugtblceren indeslutter F ru g tp le tte n ". Ved Menstruationen (den maanedlige Renselse) brister en af de graafske Blcrrer, W gget, som udsondres derfra, modtages af LEglederen og fpres hen t il Livmoderen, hvor det da opnaar sin sluttelige U dvikling. Moderskeden (vu in u ) er et rprform et O rgan, beliggende mellem Livmoderen og de ydre Fpdselsdele, og er bestemt t il under Avlingsakten at optage det mandlige ydre Kpnsorgan, ligesom senere t il at tjene som Udgang fo r B arn et. Under den kpnslige O m gængelse afsondrer Skeden en fin S lim, som fo r hindrer Smerte eller Hudafskrabninger. Hos celdre K vinder blive r denne S lim sejgere. Skedens udvendige M u n d in g er hos den uberørte Kvinde lukket af en Hinde (U ^m e n ), som brister under den fprste kønslige Omfavnelse. Derved opstaar nogen Sm erte og let B lpdning. Dens T ilstedevcerelse har tidligere vceret anset som positivt Bevis paa ukrcenket Jom fruelighed; dette er ikke ganske paalideligt, th i den kan undertiden ganske mangle hos fuldstoendig kyske Kvinder; men den kan ogsaa ofte voere af en saa fast Beskaffenhed og saa elastisk, at den kan vcere hel selv efter gentagne Omfavnelser. Ligeledes kan denne Hinde ogsaa ved uheldige B e-

22 voegelser, eller ved B prn s Fingre under Klpe som Fplge af O rm osv. vcere bristet og kan derfor i saa Tilfcelde ikke tjene som B e vis paa krcenket J o m fru e lighed. Flere orientalske Folkeslag erklcere Wgteskabet fo r u g yld ig t, naar ikke denne Hinde er ubristet tilstede. I Hinden er der en Aabning for at Blodet ved den maanedlige Renselse kan finde Adgang. M a ngle r denne A abning, maa en Operation udfpres, da der ellers kan opstaa alvorlige Tilfcelde. Den en G ang bristede Hinde kan ald rig igen vokse sammen. Moderskeden er ofte udsat for Betoendelser enten som Fplge af Urenlighed, Smitte,, for hyppig Om- gcengelse eller u n a tu rlig Tilfredsstillelse af Kønsdriften. Disse Ulcemper kunne tid t vcrre langvarige og vanskelige. Skamlcrberne omgive den saakaldte Skamspalte. Denne giver In d g a n g t il Moderskeden. De store Skamlcrber gaa fra Skambjcrrget t il Mellemkodet (k e n n -e u m ) og ligge hos Jom fruen tcet ind mod hinanden. Ovenfor og nedenfor ere de forbundne med S lim hudsfolder. De smaa Skamlceber fremstaa mellem de glatte Sidevcegge, og ere fra fprst smukt rosenrode. Skamlcrberne blive ofte hovne og rpde og bedcekkede med et m aterieagtigt Udstod. Denne T i l stand bpr hurtigst m uligt hceves, og der maa tilraades enhver Kvinde hyppig Bastning af disse Kpnsdele med lunket V and. O fte opstaar paa disse

23 S teder en u lid e lig Hudkløe, som en Lcege maa behandle, naar ikke Renlighed hjcelper. T il de kvindelige Kønsorganer hprer ogsaa e lite n s (K ild re r), et lille Legeme, der i noget ligner det mandlige Lem, og som er Seedet fo r Kvindens Følelser under Kpnsomgang. Den er, ligesom det mandlige Lem, dannet af to Svam plegem er, der ved at fyldes med B lo d kunne blive Genstand fo r Erektion (Rejsning). O ito ris har Hoved og Forhud, men indeslutter i sig ikke U rin rp re t, der ligger nedenfor. Menstruation (m aanedlig Renselse). N aar Kvinden naaer hen imod Modenhedsalderen, viser sig som et af de tydeligste Tegn den maanedlige Renselse. V i ville delvis citere O r. m e6. Webers Udtalelse herom i K vinden som Hustru og M o d e r-. M enstruationen, det maanedlige. Reglerne, er det mest iøjnefaldende B e vis paa Wggestokkenes tilbagevendende Udstpdning af ZEg. Den maanedlige Renselse begynder scedvanlig med det 1 'r. 16de A ar. M a n har bemoerket, at M e n struationen optrceder tidligere hos B runetter end hos Blonde, hos svagelige tidligere end hos kraftige, hos velhavende end hos fattige. B lo d rig e K vinder menstruere tidligere end blegsottige. Hos disse kan det trcekke ud t il det 20de A n r, inden m enses optrceder. F ra fprst optrcede Reglerne temmelig svagt med

24 blodfarvcde eller slimede Afsondringer. S n a rt blive de dog periodiske og indfinde sig hver Maaned. De vare i Almindelighed 3 4 D age, og skyndt de vel ikke kunne kaldes sygelige, lider Kvinden dog ved Menstruationen tid t af nervyse Onder og Sm erter, Pirrelighed og Svaghed og er udsat for variable Sindsstemninger. Undertiden menstrueres kun et P a r D age, ofte kan det vare 5 6 D age, og hos den enkelte ikke a ltid ens. D et afsondrede B lo d ligner alm indeligt B lo d, blandet med S lim fra Moderskeden og Livmoderen. D et rinder ikke som andet B lo d ud af Blodkarrene, men a f Sidevoegge, og har ofte en ejendommelig Lugt. Hvad er nu Menstruationens Bestemmelse? V i skulle nedenfor forklare det. I Wggestokkens af ta lrig e K a r gennemvoevede B e standdele findes et stort A n ta l mikroskopiske Blcerer. Disse vokse uafbrudt, skyndt meget langsomt. Herved pirres Wggestokkenes Nerve-Ender, og naar Bloeren naaer en vis S tyrrelse, gaa de over t il at blive en graafsk Blcere. Derved bliver den saa stor, at den som et fremmed Legeme, s. Eks. en B y ld, irriterer Kønsdelene og. bevirker en stcrrk Blodstrym ning t il disse. S lu tte lig sprcenges nu den graafske Blcere ved Forygelse af vandrige Bestanddele fra Blodet, og nu gennembrydes æggestokkenes Grcenselag, og W gget slynges med K ra ft ud af Mggestokken. D e i L iv moderens Overflade liggende smaa Blodkar sprcenges nu og dette er Aarsagen t i l den maanedlige B ly d -

25 ning. D p r nu W gget, hvilket sker dersom det ikke befrugtes ved den mandlige Soed, ophorer dets i r r i terende V irkning, de nydannede Celler bortdp og deres ZEggehvide omscettes i Fedt og blive udstpdte. De pverste K ar af S lim hinden oprives, og disse er det, T i l Udskylning a f M oderi'* t - der levere M enstrualblodet. Undfangelsen sker lettest Dage fpr M enstruationen, th i da befinder ZEgget sig paa V a n dring fra Wggestokken t il Livmoderen, der venter paa den befrugtende Sced. N a a r W gget i denne T id bliver befrugtet, op- hprer M enstruationen, og man har da i de fleste Tilfcelde B e vis fo r, at Kvinden er gravid (fru g t sommelig). V i skulle slutte denne A fh a n d lin g med at henpege paa, at sygelige Sym ptom er under M enstruationen maa behandles. E r Blpdningen meget stoerk med Sm erter over Loenderne og Ildebefindende af forskellig A r t, maa man indtage R yg le je, kun nyde kplige Drikke eller Fpdem idler, og dersom den stcerke B lp d n in g vedvarer, maa Loege troede til. Ved udeblivende Regler, naar man er sikker paa, ikke at voere svanger, maa ligeledes tages Hensyn t il P atienten, svag af andre Grunde. om hun s. Eks. er meget blegsottig eller -Under Menstruationen og isoer straks efter denne maa iagttages stor R enlighed, ligesom i det hele - taget de kvindelige Kpnsdele ikke maa forspmmes hvad Renlighed angaar.

26 skeden haves nu de bekendte J rrig a tp re r, der ere meget bekvemme at haandtere, og hvorved m an ved Indsprø jtning af lunket Vand udenfor M enstruationstiden kan beskytte sig mod mange ellers fore- ' kommende Betændelser, Raadsaar o. l. De fleste Kvinder ncere den Anskuelse, at man, saalcenge M enstruationen varer, ikke maa skifte Linned. D et er en meget ubehagelig Tilstand at gaa i, og de nyere Loeger have den M e n in g, at denne F o r holdsregel er unpdvendig. M a n maa dog helst ved forekommende Lejlighed tale med en kvindelig L ig e om denne S ag. D e t hvide Flod (fluor albus) er en sygelig Tilstand i Kvindens Kpns-Organer. Den er oftest forekommende hos anoemiske In d iv id e r og Udfloddet kan blive saa skarpt, at det er idende og kan fremkalde store Lidelser. D a noervcerende B og ikke optrceder som scerlig L ig e b o g, maa vi npjes med, t i l en Begyndelse at tilraade stor R enlighed, og derefter tilraade Ligebehandling s. Eks. med J e rn, hvorom L ig e n jo bedst v il give Underretning. Abort (sor liv lig Fødsel) hprer ligeledes t il de O nder, der kunne ramme den svangre Kvinde. Dersom man mcerker Sm erter over Lcenderne, B lo d flo d fra Skeden, Ildebefindende i det

27 hele, man maa straks holde sig ganske i Ro og helst spge Rygleje i Sengen. Vedblive Tilfcrldene med Troengen ned i Skpdct og smertelige Veer, maa man voere forberedt paa en A b o rt, der absolut fordrer kyndig Hjcelp og under soerlig tilstadende Omstændigheder kan faa alvorlige Følger. D et er at iagttage, at under det noeste S vangerskab v il man let paa samme T id som forrige Gang voere udsat fo r A b o rt, og man maa da netop paa den T id holde sig meget i R o, ikke lpfte B yrder, ikke staa loenge ad Gangen, paa ingen M aade springe, lpbe eller danse, hvilket ip vrig t ere Regler, der a ltid ^ bpr iagttages a f den frugtsommelige. Forlovelse. D er er ta lt og skrevet saa uhyre meget, i V ers og i Prosa om dette 8Emne. baade Jeg skal derfor ikke opholde Loeseren med m in B etragtning om Lykke, skpnne D rpm m e, Maaneskinsaftener og svul- *, mende Koerlighed. M en jeg skal give de unge nogle»>«r A vel mente Raad. D en a ltfo r overstrømmende og hidsige Tilbedelse af hinanden kan kplnes paa et senere Standpunkt af Forlovelsen, og naar den fprste Lykke har sat sig noget, skal man tage Tingen under ro lig Overvejelse, ikke straks blive bange, naar man opdager en mindre. heldig Side hos den forlovede; saadan noget retter sig efterhaanden.

28 M a n skal vogte sig fo r at fordybe sig i skinsyge Tanker. S to r M is tro giver Anledning t il M is - forstaaelser og B ru d. D et maa fraraades forlovede at sj-ge formegen Ensomhed eller hengive sig t il for heftige Kantegn. Sanserne ere ved disse ensomme T im er med deres Kyssen og Trykken vakt i hpj G ra d, og Fornuften dysses hen under de heftige Favntag. M a n kommer let paa Afveje og tager Forskud paa Nydelser, som kun tilkomme ZEgtefolk, og saa begynder ofte Elendigheden. E lle r ogsaa har den ene eller begge en staalsat K arakter, der form aar at overvinde Fristelsen; men saa er det meget nervesvcekkende at tilbringe sine Aftener med ophidset Fantasi og den moegtige D rifts Beherskelse. D er kan vcere den unge Kvinde, der tvivler paa mine O rd og mener sig garderet ved sin Kyskhed og M o ra l. D et er godt, naar hun kan bestaa Prpven, men bedst er bedre end bedre, som man siger, og det bedste er, slet ikke at udscrtte sig fo r saadanne P rpver. S et fra Sundhedens Standpunkt ere M aaneskinsture heller ikke gunstige for forlovede. Maaneskin kan tid t virke mindre godt, rent hygiejnisk taget. Brylluppet. Dersom den cerede Lceser eller Loeserinde under denne O verskrift tro r at finde noget sårlig pikant

29 eller soerlig stygt, maa jeg berøve dem deres T ro. Her v il ikke blive berprt fantasihidsende Sager. Bogen er ikke udkommen hverken for at tilfredsstille uren Nysgerrighed eller fo r at skaffe en entreprenant Lcege formerede Jndtoegter. Avleakten gaar ud paa et af to : enten a t t i l fredsstille den kpnslige T rang eller fo r at virke t il det store B u d : B o rd e r frugtbare og mangfoldige. I begge Tilfcelde vilde det vcere taabeligt at ville beloere Mennesker om T in g, som den laveste Dyreklasse instinktmæssig kender uden Belcering. Hvad der her skal tales om, er kun saadanne Raad, som kunne vcere gavnlige fo r de nygifte, saaledes at de i deres Sanserus ikke tilsidesoette F o r nuften og volde hinanden Skade. Fprst og fremmest maa jeg fraraade B ru d gommen at beruse sig ved B ryllu p sg ild e t. D e t er en Uskik med disse 8Ede- og Drikkegilder, og det B rudepar, der straks efter Vielsen kan tage Afsked fra Sloegt og Venner og rejse bort en kort T id, ere de fornuftigste. N aar Brudgommen mpder beruset og enten overstadig eller halvfjollet i Brudekam ret, v il han kunne voekke Vcemmelse hos sin nye W gtemage, men dette kan overvindes. Derimod kan en kpnslig Omfavnelse i drukken T ilsta n d bevirke et uheldigt Afkom, en sygelig kirtelsvag Stakkel, maaske en mere eller mindre idiotisk S kabning, saa at man hele Livet igennem har

30 at bebrejde sig, at have givet L iv t il et Vcesen, som lidende og svag krymper sig ved Tilvcerelsen. Ved den kpnslige Akt af Wgteskabets F u ld byrdelse maa Brudgommen hverken i Sanserusen eller paa G rund af Brudens frygtsomme Vcegring for det hende ubekendte gaa frem med Voldsomhed eller i blind Ophidselse, thi de kvindelige ydre Organers Omgivelser ere meget sensible og kunne let saares ved Hudafskrabninger og blive Soedet for loengere vedvarende Betcendelser og Udygtighed t i l A v lin g. Skulde der indtrceffe det ikke sjeldne Tilfcelde, at en af Parterne eller begge var ude af S tand t il at fuldbyrde Wgteskabet, maa der ikke gpres A n stre n gelser, for at opnaa R esultat; derved ville de skade dem selv. Aarsagen kan vcere den øjeblikkelige O p hidselse. D er kan dog ogsaa vcere stprre H indringer t ilstede. Om disse ville vi i det fplgende komme t il at tale. Kvindelig Uformuenhed.. Foruden virkelige Misdannelser eller organiske F e jl, som det ikke her er Stedet at om tale, kan Kvinden ofte vcere utilgcengelig for Mandens Kcertegn og udtrykker S m erte og F ry g t. Denne Lidelse kan vcere af ren nervps N a tu r, Frygtsomhed og Ukendskab t il Opfyldelsen af den cegteskabelige P lig t. Ofte kan der vcere Am findtlighed

31 tilstede i Skeden, saa at dennes Muskel ved Aktens Begyndelse trcekker sig krampagtig sammen, og dette vedbliver under de følgende Forspg, der blive mere og mere smertelige, saa at Kvinden skriger af Sm erte ved den blotte Berpring og undviger, saa at M a a le t ikke naaes. Denne Lidelse boerer N avn af V aginism e. B e tændelsen i Skeden kan, naar Forspgene opgives, blive hoevet, men den store Pm findtlighed bliver tilbage, og naar den vedbliver, stiger Nervøsiteten; Appetitten gaar bort, der indtroeder Spvnlpshed, Forstemthed, Tungsind, der vel ogsaa tildels hidfpres af S o rg over manglende T ilfredsstillelse i Wgteskabet. M a n maa in d til videre ophpre med Forspg paa at fuldbyrde ZEgteskabet, og senere prpve paa ved mindre stormende Koertegn at bringe Orden tilveje, og isoer ikke vedblivende irrite re de øm findtlige Steder. En fo rn u ftig Ligebehandling kan bringe Lindring og oftest hoeve Ondet ved en lille Operation. J n d - troeder fprst Svangerskab, er Lidelsen scedvanlig helbredet med det samme. M andlig Uformuenhed ( S te r ilite t). M a n d lig Uformuenhed er den Lidelse, der karakteriserer sig ved Uduelighed t i l a t fuldbyrde et S am leje. V i have fpr u d ta lt, at naar Testiklerne ere fjoernede, kan intet erstatte dem. Den paagildende e r, som P. L. M p lle r udtrykker sig, en H alvm and,

32 og i det her omhandlede Tilfcelde er han slet ingen M and. M e n de hyppigste Aarsager t i l m andlig U fo r muenhed er Svcekkelse enten ved tidligere Debaucher eller ved Selvbesmittelse. Uformuenhed er en stor Ulykke i LEgteskab, og kan under visse Forhold blive G rundlag for en S k ils misse, idet vedkommende ZEgtefcelle jo kan beklage sig, ikke alene over at maatte forblive barnlps, men ogsaa over at se sig bedragen for LEgteskabets sexuelle D e l. Enten er Uformuenheden en Svcekkelse i vedkommende Lems M uskulatur eller af nervps Karakter. D et kan ske, at Manden fpler sig kraftig og stcerk lige in d til det sidste ø je b lik, men derpaa pludselig er ude af S tand t il sit Hverv. E ller det sker saaledes, at han fo r tid lig, altsaa lige fpr Akten, mod sin V illie er t il Ende med hvad der fprst nu skulde vcere Begyndelse t i l Fuldbyrdelsen. Han fpler sig ulykkelig, bliver skamfuld overfor Hustruen, bliver tungsindig og hypokonder, og ZEgteskabets Lykke gaar t i l Grunde. D er er dog i mange Tilfcelde Raad ogsaa mod denne Lidelse. Han maa i nogen T id, ikke for kort, afholde sig fra kpnslig Omgcengelse, og i den T id leve kraftig ved let, men ncerende Fpde, 8Eg, is te rs, maadeholden V indrikning t il M aaltiderne, kolde Bade om Som m eren, Spasereture, Gymnastik o. l. Han v il scedvanlig efter nogen T id s F o rlp b genvinde sin

33 M andskraft, og det langt lettere end ved at benytte, de saa meget udskregne Universalmediciner eller Kvaksalveres kloge R aad, der ikke vides nogensinde at have ydet Hjcelp., Jscer vogte man sig fo r t i l S t i mulans at bruge Franskmandenes saakaldte b o n b o n s s la n t s, der bestaa af K antarider (spansk Flue) og kunne drage svcere Nyrelidelser efter sig. Aarsagen til Barnlsshed. F ra Verdens fyrste Dage og i de fleste Folkeslag er Barnlyshed bleven regnet som en Skam for en Hustru og har i mange Tilfcelde givet M anden R et t i l at forstyde hende eller tage sig en M e d hustru. M a n har i utallige Tilfcelde gjort Hustruen Uret. D et har efter de nyere Forskninger vist sig, at i de fleste Tilfcelde bcerer M a nd en S kyld. A b norme Kønsorganer hos Kvinden betinge n a tu rlig vis Barnlyshed. ZEggestokkens mangelfulde Udvikling og Misdannelse i Livmoderen ere H indringer for B e frugtning. M en et forrykket Leje kan Lcegen bringe t il Orden og a lt er godt. Betcendelser as visse O rganer og llu o r <a!bus (det hvide F lo d ), der fo r hindre B e fru g tn in g, kunne helbredes, men Mandens Udsvcevelser ere oftere end a lt dette S kyld t i l udebleven Undfangelse, og dem skal der T id t i l at helbrede. D erfor sker det ikke sjeldent, at et M gtepar fyrst efter en halv S nes A a r t i l deres store O ver-

34 rastelse blive velsignede med B prn. S a a lang T id kan det undertiden tage inden Ungdomssynderne ere afsonede. Ogsaa for hyppige Debaucher er tid t Aarsag t il B arnlpshed, baade fordi Manden derved bortpdsler sin K ra ft og fo rd i Livmoderbetcendelser kan opstaa. Moerker man, at Barnlpsheden v il blive W gteskabets P la g e, bpr man ikke undse sig fo r at henvende sig t il en fo rn u ftig Lcege, lade ham underspge Hustruen og give R aad, der i de fleste T ilfcrlde ville hjcelpe. M en Manden bpr da ikke fortie, hvad der hos ham m u lig kan vcere Aarsagen. Wgtefoellerne ville i Almindelighed vcere vel tjente med en saadan Henvendelse. Overdrivelser i fysisk Kærlighed. F o r meget af det sunde er usundt, siger et gammelt O rd. Hvad der er Overdrivelse i sexuelle Forhold ere ikke alle enige om, thi det ene In d iv id kan, ligesom ved Nydelsen af stoerke D rikke, byde sit Legeme mere end det antzkt. M en om nu ogsaa den ene P a rt i et Wgteskab kan yde stprre T rib u t end andre anse for gavnligt, saa er det derfor ikke sikkert, at den anden P a rt kan sige det samme. I Modscetning t i l Dyrene har Menneskene ikke

35 s 29 som disse en bestemt B ru n s ttid ". Denne falder fo r Dyrenes Vedkommende saaledes, at Afkommet frem kommer netop paa den T id, da alle Betingelser for dets Existens og T rivsel ere tilstede. Menneskene derimod have faaet den G ave, t il enhver T id af Aaret at kunne indgaa Parringsforbindelse, og deraf kommer det vel iscer, at Overdrivelser saa hyppig forekomme, og det natu rlig vis scerlig i den fprste T id, hvor Wgteskabs eller anden sexuel Forbindelse er indgaaet. M en Fplgerne af denne Overdrivelse udeblive ikke. M anden, som fprst gentagne Gange i Dpgnet, senere hvert Dpgn ofrer t il Venus, er den fprste, der moerker Fplgerne. H ans A rbejdslyst svoekkes, han fo r sommer sine Interesser, han slpves fo r det daglige, men kan faa S ans for Kunst, Musik osv., helst ved stille indadvendt Beskæftigelse. Hans legemlige Kroefter begynde at svinde, han klager over Hovedpine, Nervesvoekkelse. Rygsmerter, Fordpjelseslidelser, Ligegyldighed for det andet K pn, Forkælelser og alle andre af en svoekket M odstandskraft opstaaende Elendigheder. D r i f ten vedbliver at voere lige stcerk, ja vokser endog derved, at Blodomløbet dirigeres hen t il de m isbrugte O rg a n e r, saa at han derved og. ved Hustruens samtidige Kcertegn ligesom helt ofrer sig t il den fysiske Koerlighed. Ogsaa Hustruen lider uden a t vide Besked om

36 3V Aarsagen. D e r opstaar Betoendelser i Skeden, og O m gangens egentlige M a a l, B efrugtningen naaes ikke. N u er det saa, at Kvinden i den, som i flere Henseender, har en langt stprre Udholdenhed end M anden; tager hun ikke D e l i den kønslige O p hidselse, kan hun vedblivende friste M a n d e n ; i modsat F ald maa hun, som ncevnt, dele nogle af Uloemperne med ham. Og disse Uloemper kunne faa Karakter af Forstyrrelser i ZEggestokkene, Livmoderen og Gemyttet. M en Kvindens P lig t er det, at bidrage af al Evne t i l, at Overdrivelsen ophprer, maaske lid t efter lid t. og da kan efterhaanden den oegteskabelige Lykke baseres paa gensidig sjoelelig Koerlighed og Agtelse. Vedblive de derimod begge at voere lige heftige i dercs Koertegn, v il det absolut voere t il deres egen, ofte ubodelige Skade; Lcegen maa da troede i Am ors Sted og hans Bespg ere ikke saa hyggelige som dennes. Jsoer er det fo r svagelige Mennesker tilra a d e lig t at vogte sig fo r Overdrivelser i Hvedebrødsdagene. Jeg skal meddele, hvad man i saa Henseende anser fo r praktisk: økonomiser i Hvedebrødsdagene med Koertegnene. Des lcengere v il man have Gloede a f dem, des lcengere v il M anden fple sig lykkelig i Hjemmet og ikke kedes ved sin H ustru, ikke spge ud af Huset fo r at adsprede" sig. H vor Grcensen fo r Maadeholdet ligger, kan man npje bestemme. N a a r de elskende D agen efter befinde sig vel, baade sjceleligt

37 n og legem ligt, maaske snarere scrrlig tilfredse, og med god Appetit, saa har Omfavnelsen ikke skadet. M en saasnart en af dem Dagen efter fpler sig svag, m at, gnaven og ulysten, saa vogte man sig fo r at ville pirre hinanden t i l Gentagelser. M a n skal da fpre et ordentligt dicetetisk Levnet, x ^s «l'-. 'i og, som fp r noevnt, efterhaanden stille lid t a f, leve kraftigt, bruge kplige Bade og gloede sig ved hinanden uden at gaa hinanden fo r ncer. H vor oste og under hvilke Omstændigheder kan man have konslig Omgængelse? Dette er et S pprgsm aal, som Alverdens unge l > ' * l«, il i. r; > ^» Moend stadig henvende sig t il Lcegerne med, ligesom de i alle Loegebpger spge Besvarelsen. De faa da i Bpgerne noesten altid serveret Luthers bekendte: D e s Wochens zwier macht das J a h r hundcrt und v ie r", hvilket jo egentlig ikke er andet end et lille M u lti-- plikationsstykke, som kan anvendes paa alle Forhold. Sagen er den, at hvad der passer fo r den robuste, stcerke M a n d, v il vcere skadeligt fo r den svagere. Hvad der kan nllades den, der intet har at bestille andet end at pleje sig og samle Krcefter, kan absolut ikke normeres fo r den, der har Arbejde nok og iscer ikke fo r den, der studerer eller har meget Aandsarbejde. S om noevnt i foregaaende A rtik e l, v il man let selv kunne kontrollere, hvad der er sundt, og det er og i S s bliver den eneste Rettesnor, der nogensinde kan gives.

38 A t man ikke, naar man har gennemgaaet en svcekkende S ygdom, maa hengive sig t i l kønslig O m gængelse, eller i det mindste vcere meget maadeholdende, er indlysende fo r enhver. Og at Epilektikere og brystsvage In d iv id e r, der ofte ere mere lidenskabelige end man skulde tro, maa voere meget a f holdende, skal ikke forties her, th i Overanstrengelse i denne Henseende kan blive meget fa rlig. Gamle Folk lide undertiden af senil Brynde. De maa ikke vedblivende tro, at de kunne synde som i Ungdommen. E fter stprre legemlig Anstrengelse og efter heftig Sinsbevoegelse, Skroek, Vrede, S o rg maa man ikke dyrke den fysiske Koerlighed., Um iddelbart efter M a a ltid e t tpr man ej heller tillade sig noget i den Retning, th i Fordøjelsen lider derved. Denne Regel overses af mange, men er meget vig tig at iagttage, og fprst flere T im e r efter et stcerkt M a a ltid er man tjent med Venus O fre. Foruden ovenstaaende er det sluttelig at bemoerke, at den fo r hyppige Kpnsnydelse tid t foraarsager langvarige Sygdom m e, baade i Organerne og andre Steder i Legemet, som jeg ikke her skal gaa noermere ind paa, og den kan blive Aarsagen t il kpnslig Uformuenhed.

39 Drukkenskabs Skadelighed for Afkommet. V i omtalte allerede under A rtiklen om B rudenatten den Skade, der kan forvoldes ved B efrugtning, naar en eller begge P a rte r ere berusede. D et skal her gentages, at B p rn, avlede i Beruselse, let blive svagelige, sjoeleligt og legem ligt, og at Drankeres B p rn kunne vise sig halv- eller hel idiotiske, samt at Drikkesygen kan blive a rve lig, saaledes at Bprnene efter drikfældige Forcrldre let ere udsatte fo r ligeledes at blive Drankere, og i ethvert T ilfcrlde have vanskeligere ved at modstaa Drik-- fcrldigheden end andre. Desuden blive de kirtelsvage og elendige, og mangle M odstandskraft, saa at de scerdeles let blive angrebne af alle S la g s Sygdom m e, deriblandt ogsaa Brystlidelser. D ette maa vcere nok t i l at advare mod O m favnelse i drukken T ils ta n d, og den M a nd, der maa tilstaa sig selv. at han ikke kan holde sig crdru, naar han v il pleje Omgang med Hustruen, burde slet ikke gifte sig, og dersom han er g ift, da undlade kpnslig Omgcrngelse, i ethvert T ilfcrld e sove fo r sig selv i et andet Vcrrelse. Fysisk Kærlighed udenfor Wgteskab. D et er hos en nyere F o rfa tte r u d ta lt, at v i nu ikke lcengere regne med det sjette B u d.

40 f D et er nu hans M e n in g, og han er desvcerre ikke alene om den. D et synes, som om den stprre O plysning har medfprt en betydelig slappere M o ra l, og der indgaas hyppigere end fp r seksuelle F o r bindelser, som paa ingen M aade tilsigte senere ZEgteskab, men kun skulle tjene t i l den pjeblikkelige T ilfre d s stillelse a f en ofte dyrisk Vellyst. Jeg beklager at maatte erklcere, at Kvinderne ofte ikke ere uden S kyld i denne Opfattelse af hvad der er tilla d e lig t, og medens det forhen kun var i de stprre Stoeder at den lyse M o ra l gjorde sig gceldende, saa har man nu Erklæringer fo r, at det staar lige saa galt t il paa Landet, og det i den G ra d, at en dansk Prcest har kunnet udtale, at i hans S ogn var der omtrent ikke en eneste P ig e, der uskyldig blev fp rt t il Alteret. Fplgen deraf er, at den ægteskabelige Troskab undertiden staar paa svagelige Fpdder og at Brudgom og B ru d mpde hinanden i Brudekammeret som temmelig kyndige i a lt, hvad der hprer t i l ved den ensomme Fest. Jeg skriver ikke fo r at moralisere, det maa andre om, men jeg v il kun i rent hygiejnisk Henseende udtale mig. K pnslig Omgoengelse af gifte Mcend udenfor Wgteskabet er altid fordøm m elig, og det isoer fordi man berpver ZEgtefcellen hvad der med Ret tilkom denne. M en den Overdrivelse, der fplger med denne Flagren fra Blom st t il Blom st, svcekker Legemet langt mere end Stadigheden i ZEgteskabet, og skpndt de

41 lpse Kvinder bibringe deres Offere den Anskuelse, at Kvinden egentlig kun er t il fo r at tilfredsstille Mcends urene Lyster, saa maa man dog, naar man ikke har tabt al Agtelse for sig selv, have en anden M ening om den, man har forpligtet sig t il at leve sammen med fo r bestandig. Og de Sygdomme, syfilitiske og paa anden Maade svoekkende, som tid t bringes t il Hjem m et, og for hvilke Hustru og Afkom maa bpde, ere Frugter, som tid t kunne blive meget bedske. Wgtemanden har ikke den Undskyldning som Ungkarlen, at han ikke kan taale Afholdenheden, og ham bliver intet ncegtet, i A lm indelighed da ikke. M e n der blive r her ncermest T a le om, hvorledes de ugifte Moend, der lide af B ryn d e, skulle tilfredsstille denne, og det er hel vanskeligt at besvare S pprgsm aal desangaaende. T h i uagtet Apostlen P a u lu s sagde: D e t er bedre at gifte sig, end at lids B ry n d e ", saa ere Sam fundsforholdene dog nu saaledes, at det ikke er saa lige at gaa t i l at gifte sig, naar man skal gennemgå«den forskriftsmæssige Skcrrsild af Prcest, Klokker, K antor, Forlovere osv., og dertil hprende U ta l af Attester. D e rfo r har N u tidens Ungdom fortolket Skriftstedet saaledes som det passede den, og mener, at ved G ifterm aal forstaas den kpnslige Forbindelse, idet Apostlen jo fraraadede at lide Brynde og vel den Gang noeppe har kunnet forudse hele det A p p a ra t, der nu hprer til. Og samme Apostel har jo ogsaa et andet S ted sagt:

42 D e n, der gifter sig, gpr vel, og den, der ikke gifter sig, gpr ogsaa v e l". Saadanne Skriftsteder er U ngdommen meget tilb ø je lig t i l at acceptere. Rent fysisk ta lt maa jeg mene: D a det nu en Gang er saaledes, at den mcegtige D r ift synes at volde mange, i ethvert Tilfcelde sjoelelige Lidelser, naar de skulle vcere afholdende, og da selve Staten har sprget fo r, at der er saakaldte Utugtshuse, saa mener vel de fleste, i hvem Ungdommens I l d syder, at det maa vcere lettere at klare sig paa den Maade, end at lide under Afholdenhedens P in s le r. D a nu paa ethvert B a l eller ved enhver L e j lighed Kvinderne sprge fo r at udstille deres y n d ig heder paa den mest lokkende M aade og ligesom in v i tere Moendene t il behagelig Beskuelse, saa ligger det noer at falde i Fristelse. Og dog maa jeg raade ethvert ungt Menneske t i l, helst at vcere afholdende, i ethvert Tilfcelde saa meget ske kan. Den gamle Historie om, at der kan opstaa Sygdom af Afholdenhed i seksuel Kcerlighed, holder ikke S tik. Hvorledes skulde man saa klare sig over fo r unge avledygtige In d iv id e r, der inddpmmes t i l fleraarige Fængselsstraffe, hvor der dog sikkert ikke er A nledning t i l ^ kvindelig Omgcengelse? E lle r S o l d a te r, der faa Tjeneste i hel afsides liggende T e r r i torier? E lle r S vfo lk paa lange Rejser? N ej, Afholdenheden kan udmcerket godt prcesteres; det v il sige, naar man ikke ved slet Selskab, utugtige B ille d e r, O m gang med lpsagtige K vinder og ved

43 Hidsen af sin egen Fantasi um uliggør den. D et er vel netop Forskellen paa Mennesker og D y r, at v i have vor F o rn u ft som Vcern mod Lidenskabernes Tpjleslpshed. M en de fleste benytte den blot ikke, og saa tage de et Forskud paa Wgteskabets Lykke og hjemfpre et svcekket Legeme, ofte endog en uhelbredelig Kønssygdom, og indgaa i Mgtestanden som. Rester af en M and, ofte som V rag. Den bekendte S pecialforfatter P. Mantegazza skriver: S a a meget veed jeg sikkert, at jeg har set mange, som ved Kpns-Udsvcevelser ere bragte t il den stprste Udmattelse, t il Sindssvaghed og Lammelse; saa meget veed jeg. at jeg kan opregne mindst tyve S y g domme, som kan komme af Udsvcevelser; men jeg har ikke set en eneste S y g d o m, som skulde kunne frem kaldes alene ved Kyskhed." D e rfo r, unge M a n d, vis V ilje k ra ft over dine Sanser, hold dig stcerk og sund, giv ikke efter for Gadens Aftensirener, det er d yrt i andre Henseender end den pekunicere. Jeg har i denne Artikkel ikke om talt Kvinderne. F o r dem er Afholdenhed ikke saa vanskelig, de ere jo den passive P a r t, og de vise ogsaa hyppigst en stor Sjoelsstyrke i dette P unkt. En Doemper paa sine ukyske Tanker har man i Gymnastik, Rosport, Fodbold, B rydning, G ravning i Haven, lange Spasereture i den friske Luft, kolde Bade, M orgenture og maadeholden Levevis. M e n er det sluttelig saa, at A ttra ae n er saa

44 moegtig Temperamentet er jo hos mange mere fy rig t end hos andre da, naar der skulde vise sig Sym ptom er paa Nedstemthed, Tankelpshed, Ulyst t i l a lt, da g ift dig. D et er, som noevnt, bedre end at lide Brynde. D er er ikke andet at gpre, thi en u n a tu rlig Tilfredsstillelse af Kønsdriften er dog det voerste af alt. Hvad jeg i Begyndelsen af ncervcerende Artikel har u d ta lt om Gavnligheden af en afholdende Levevis er n a tu rlig vis m in og mange andres M ening. M en jeg skal ikke gpre Fordring paa, at den skal voere den ene gceldende, og jeg skal derfor i nceste Artikel give Ordet t il en dygtig O r. m e6., en engelsk Lccge. Hans A fhandling hedder Skadelige Folger af Afholdenhed. D e n unge M a n d indtrceder i M andbarhedsperioden med en Fantasi, der glpder af Id e e r om Kcerlighed og Romantik, som han har samlet ved sin Loesning eller i sine lykkelige Drpmme, og som under den legemlige Udvikling faar en vidunderlig K raft. N aar der ikke aabnes disse en n a tu rlig Udvej, kunne Fplgerne blive skrcekkelige og beklagelige. Ved vor asketiske M o ra l henvist t il sig selv, udscettes han for den Fare at voenne sig t il selv at tilfredsstille sin A ttra a ved Selvbesmittelse (O n a n i). N aar dette ikke bliver Tilfoeldet, naar han, idet han underkaster sig de teoretisk gceldende, men paa

45 ingen M aade i Virkeligheden udsvede moralske A n skuelser, afholder sig fra enhver Tilfredsstillelse af sin Kønsdrift, udscetter han sig fo r de i det fplgende noevnte Lidelser, paa hvilke vi kun ser a ltfo r mange Eksempler rundt om os. F o rfu lg t af erotiske Forestillinger og plaget af hyppige Erektioner, forsvarer den fyrige A nglin g sin D yds Kastel paa den tappreste M aade; han spger T ilflu g t ved sit Arbejde, ved legemlig Anstrengelse, ved Platonism e. Den ulykkelige, han filosoferer over Koerligheden istedetfor at noere den, og han opnaaer maaske ogsaa tilsidst et saa ulykkeligt R esultat, at hans stcerke A ttra a og Erektionerne forsvinde. M en man trium ferer ikke ustraffet over sin N a tu r : H an bliver nu nervps og u tilfre d s, han taber sin Munterhed og sin aandelige H andlekraft, han bliver pirrelig og hans Fordøjelse svoekkes, han bliver sygelig, sky og undseelig, saa at den blotte Tanke om kvindelig t Selskab er ham modbydelig. N aar v i betragte denne Koede af Onder finde v i, at den har sin G ru n d i Kønsorganernes Svækkelse, af M a n g e l paa Virksomhed, foruden den fordærvelige V irkn in g, som det udpver paa hele A anden, at en mcegtig og n a tu rlig Aarsag undertvinges". S a a vid t den engelske Loege. Jeg har nu fremsat Meningen fra to forskellige Lejre. Loeseren maa af m in tidligere Omtale af hans personlige V irkninger af A ttra ae ns T ilfredsstillelse danne sig et Begreb,

46 og jeg stal tilfp je : I begge Tilfoelde er Maadehold det sikreste, maaste M aadehold i M aadeholdet," som en dansk F o rfa tte r ytre r, men ogsaa Maadehold i Nydelsen. O g efter det samlede Resultat af B e tragtningerne er der vel en og anden, der tiltrceder den gamle Sentens: G ift dig eller g ift dig ikke, det er lige galt. m in V e n ". Kvindens Korrs-Omgang for Mgteskabet. Hvad der goelder fo r M anden i dette K apitel er i la n g t hpjere G rad gceldende fo r Kvinden. D et er sprgeligt at se de mange ulykkelige K vinder, der forlades efter at de have hengivet sig. De have bygget paa en varig Forbindelse med Forfpreren, men det viser sig oftest, at de have givet deres M p n t fo r tid lig og forkert u d, og naar da Frugten meget uventet og ubelejligt viser sig. kommer den frygtelige Anger, der undertiden ender med Forspg paa Fosterfordrivelse, Fpdsel i D plgsm aal, og endnu skrækkeligere Fplger, som jeg nu ikke v il omtale. D et gaar med den unge Kvinde som med M anden: I Sanserusen staar Forstanden stille; i et kort M om ent er Ulykken sket, og Kvinden er ulykkelig og naaer maaste slet ikke t i l Wgtestab. M en foruden ovennoevnte Fplger kan der let ved en saadan Omfavnelse med en. halvfremmed Person fplge S m itte, der er af den Beskaffenhed, at det maa siges at vcere endnu voerre end Svangerskab.