Første del Havstigninger, drukner vi i skat eller er det tid til eftertanke.

Transkript

1 Første del Havstigninger, drukner vi i skat eller er det tid til eftertanke. Klimarapporten har sat dagsorden på nye skatter i Danmark til de enkelte grundejere. Det er ikke rimeligt og bryder i øvrigt det påståede skattestop ved at skjule beskatningen som grundskyld, der betales som tinglyst lån i første omgang, men grundskylden ændres dog ikke, når lånet ophører om år. Grundskylden vil være belagt med evige vedligeholdelsesudgifter til digerne samt hensættelser til kommende nye digehøjder og meget andet, herunder alle de fremtidige ingeniørrapporter loven kræver. Det er hensigten med hjemmesiden havstigninger.dk, at få skabt så megen debat, at vi kan få ændret Bekendtgørelse af lov om kystbeskyttelse (kystbeskyttelsesloven) eller endnu bedre få den nedlagt til fordel for en helt ny klimabeskyttelseslov for hele Danmark. Den eksisterende kystbeskyttelseslov er ikke rimelig, set ud fra klimascenariernes perspektiver. Den gamle lov, der har sin grundsætning fra 1500 tallet, om at det er grundejerens pligt at beskytte sig med kystsikring og at betalingen skal fordeles mellem de grundejere der har gavn heraf, forholder sig ikke til de trusler hele landet står over for i dag, hvis klimascenarierne bliver en realitet, men overlader kystsikringen til de enkelte grundejere og tilfældige beslutninger, selv i kystbyerne, der er en del af landets infrastruktur, overlades til borgerbeslutninger uden indsigt i ret meget om kystsikring. Danmark har i mange år beskyttet kysterne mod stormflod og orkaner. Stormflod og orkaner der er naturkræfter man ikke skal ønske som personlige oplevelser, der i værste fald kan betyde det endelige farvel til livet. Med klimaforandringerne, har vi fået en anden indfaldsvinkel, end dengang kystbeskyttelsesloven blev til og under helt andre præmisser. Der må nødvendigvis være forskel på om kystbeskyttelse er mod de kendte storme og orkaner og de nye klimascenarier, der operere med nedsmeltning af verdens ismasse, stigende temperaturer såvel i havene som i luften, der skulle give ekstremer både i havstigninger i vejrfænomener, at kystbeskyttelsesloven må betragtes som forældet. Det er ikke rimeligt, at bevare en lov, der ikke opfylder sin egen målsætning, at beskytte borgernes ejendom. Men man kunne jo stille spørgsmålene: Hvad og hvem skal beskyttes og hvordan skal det betales, til landets befolkning og tør Danmark tage stilling til en samlet plan for hele Danmark eller skal vi blot lade tilfældighedernes spil råde og er kystsikring en god ide eller er det blot beskæftigelsesterapi? Der er rigtig mange involverede myndighedsinstanser i klimadebatten, men er der for mange kokke til at fordærve maden, før den serveres? Der er noget helt galt i kystbeskyttelsesloven, når den kan pålægge enkelt lodsejeren, at beskytte sin ejendom og samtidig være myndighed der kan fratage lodsejeren denne ret. Men værre er det, at andre love, f.eks. naturbeskyttelsesloven med alle de EU besluttede direktiver i ryggen, kan nedlægge veto mod enhver kystbeskyttelse. Det er absolut vanvid og kræver en politiker for at forstå den slags lovgivning. Formålet med hjemmesiden havstigninger.dk er at få ændret kystbeskyttelsesloven til en ny klimabeskyttelseslov men også, at finde ud af om den nye verdensorden, med klimascenarier der opråbes til at have dommedagsagtige ideologier som grundlag, skulle have belæg for, at der er skabt en ny religion af klimaministrene eller skabes frygten for oversvømmelserne, blot for at skjule nye beskatningsgrundlag og måske arbejdspladser? Danmark har i mange år beskyttet kysterne mod stormflod og orkaner. Jylland har dog fået en betydelig opmærksomhed af staten, når det gælder kystsikring, til beskyttelse af den jyske vestkyst. Stormflod og orkaner er naturkræfter man ikke skal ønske, som personlige oplevelser, der i værste fald kan betyde det endelige farvel til livet. Men overlever man, kan naturkræfterne være det punktum, der forandre livet de steder, der bliver hårdest ramt af stormflod og orkaner. Der er således ikke nogen der ikke kan forstå dem der bor i de værst truede områder, at de ønsker beskyttelse mod havet. Et af de værste områder i Danmark er det sydvestlige Jylland, som har mærket havet i århundreder. Men spørgsmålet er om det er på tide at overgive området til havet. Denne del af Jylland hang engang sammen med Hebriderne, så der ligger mange byer under havet i dag og det er et faktum. De mange milliarder af kroner Danmark skal bruge for at beskytte landet er vanvittig og gavner ikke landets fremtid.

2 Den danske stat har brugt milliarder af kroner på at udvikle klimaplaner de sidste år. Danmark har et statsapparat, der igennem mange år har brugt borgernes skattepenge på møde efter møde i folketinget samt EU regi, på udarbejdelser af klimaplaner, der indtil i dag har foranlediget 5 klimarapporter. Der er brugt milliarder af kroner på dette projekt både i Danmark og på EU plan og en stor del af dette projektets arbejdsopgaver har været uddelegeret til private selskaber med bestemte formål, herunder det der i sidste ende er tænkt, at sikre nye arbejdspladser. Det er der ikke noget forgjort i, når vi tænker på globaliseringens omrokering af virksomheder og arbejdspladser, men er det rimeligt at skatteborgere skal betale til en ny ukendt religion ingen kender virkeligheden af, jeg mener ikke det er et rimeligt beskatningsgrundlag, at private virksomheder kan tjene styrtende med penge på spådomme der kun gavner dem selv og dermed kan hive skattekroner ud af statskassen. Der må være andre alternativer til at skabe arbejdspladser med uden spådomme, der skaber frygt i befolkningen. Klimaplanerne har dog medfører et skatteopdelt system til kystsikring. Staten har opdelt skattebetalingen til Danmarks kystsikring i A og B grupper, hvor staten (os alle) betaler for nogle grundejeres kystsikring, mens andre grundejere pålægges selv at betale for kystsikring. Kystbyerne er f.eks. en del af Danmarks infrastruktur, men er samtidig opdelt i skattemæssige A og B grupper. Betalingen for kystsikringen nogle steder i Danmark, kan være betalt af kommunerne eller af staten eller som fællesbetaling. Samtidig skal kystsikringen i andre landsdele betales af grundejerne, selv i kystbyerne. Er der rimeligt, at staten opdeler danske borgers sikkerhed i skatteopdelte A- og B-grupper, når det gælder kystsikring af vores byer og kyster? Der sker en tredobbeltbeskatning for de enkelte grundejere, der rammes af denne forskelsbehandling i de tilfælde, hvor grundejeren bor i en kystby, f.eks. en havneby, hvor kommunen selv har kystsikring at stå for. Der kommer den enkelte grundejer der bor nær havnen eller kysten til at betale til de pålagte digelag som egenbetaling og gennem kommuneskatten er de med til at betale til den kommunale kystsikring og sidst har de altid gennem statsskatten betalt til de statslige kystsikringer. Det er absolut ikke en rimelig skattefordeling og tanger den rendyrkede kapitalistiske samfundsmodel. Sammenligner vi skattegrupperne A og B kunne man spørge: Hvorfor skal vi være fælles om vores skattebetalte sygehuse, børnehaver, skoler, broer og motorveje osv. hvis vi ikke skal være fælles om at sikre Danmarks kystbyer, det er jo dog dem, der er modtagerne bl.a. af vores importvarer? Mennesker er forskellige, det er der ingen der er i tvivl om, så spørgsmålet er om vi fortsat skal bevare den danske samfundsmodel, hvor vi har et fællesskab de bekoster de store udgifter, eller om vi skal skifte systemet ud med den rendyrkede kapitalistiske samfundsmodel. Problemet er at borgerne ikke bliver spurgt, selv om vi har demokrati. Der er kræfter der er så stærke, at de kan liste den kapitalistiske samfundsmodel ind ad bagdøren stille og rolig og uden nogen synderlig bemærkninger. Stille og rolig bliver samfundet privatiseret. De Private Fællesveje er for nyligt opgraderet, der er kommet flere af dem og vejbelysningerne er blevet slukket mange steder. Kloaker skal separeres og bekostes af den enkelte grundejer. Vejbelægningerne har Private Fællesveje længe stået for og nu er tiden kommet til at udbrede kendskabet til kystbeskyttelsesloven, der har været lige så skjult en faktor for nogle private grundejere nogle steder i landet. Nu skal næsten hele Danmarks kyststrækninger og kystbyer sikres i fremtiden og betalingen privatiseres i de påtvungne digelag der vil knob-skyde over hele landet og uden garanti for om det er det rigtige at gøre eller om sikringen er god nok. Skattebetalt privatisering er en mellemting mellem den danske samfundsmodel og den kapitalistiske samfundsmodel og ingen bliver spurgt trods demokratiet. Anden del Klimadebat som religion Hjemmesidens primære opgave er ikke klimadebatten, men derimod at skabe debat til at forhindre forskelsbehandling af borgerne på grund af en tilsyneladende ny klimareligion. Verden er fyldt med tro og overtro, det må være op til den enkelte, at vurdere hvilken tro de vil tilknytte sig. Det er derimod ikke ligegyldigt, om det er tro på guder, videnskabelig tro eller eksakt videnskab vi tilknytter os, når vi taler om at kunne forudsige fremtiden og Jeg kender ingen der kan forudsige fremtiden,

3 på trods af der er gjort mange forsøg. I 2009 blev seks italienske videnskabsmænd og en embedsmand kendt skyldige i manddrab, da de ikke havde forudsagt et kommende jordskælv. de skulle også betale sagens omkostninger og erstatninger for i alt 67 millioner kroner. Jeg tror mange videnskabsfolk er rystet. Trine Dahl-Jensen fra De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), mener, de seks seismologer og embedsmanden er blevet gjort til syndebukke for en naturkatastrofe,»der er ikke nogen, der har skylden for en naturkatastrofe. Det er forkert at placere skylden på nogen i sådan en situation,«siger hun. De forskere der de sidste år har beregnet klimakatastroferne er nok døde, når vi i fremtiden skal placere et skyldsspørgsmål, at vi har betalt til sikring er vores kyster og kystbyer uden grund fordi der ikke kom de udråbte scenarier om klimakatastrofer eller at kystbeskyttelserne ikke var bygget høje og stærke nok og derved indtog havet al lavlandet alligevel og tusinder af mennesker omkom derved. Men det er jo underordnet om hundrede år for både forskerne og grundejerne er døde, så det er børnebørnene der står med regningen uanset hvad den så lyder på. Hvorfor kalder jeg det en ny religion Det gør jeg fordi: der findes ingen eksakte videnskab der kan spå om fremtiden. Hvis nogen påstår de kan det, er det ikke en eksakt videnskab, men en ny religion. Der er ingen der kan spå, om havet stiger 10 cm eller 500 cm og om det sker om 1 år eller om 100 år. Hvis nogen påstår de kan det, er det ikke en eksakt videnskab, men en ny religion. Hvis klimaministrene i samarbejde med videnskaben har iværksat en ny religion, håber jeg de alle vil få en lignende dom som i Italien. Men ellers er domsfældelser over videnskaben vanvid. Jeg kan ikke acceptere at videnskaben inden for så kort en årrække, kan fremkomme med så modstridende videnskabelige fakta, som de har gjort de seneste år, hvor præsidentkandidat Al Gore var i front for få år siden og udmeldingerne viser scenarier fra 20 cm til 5 m gennem årene. Det er ikke eksakt videnskab men religion. Det er kun et spørgsmål hvilken en af profeterne vi skal tro på og situationen lige nu er, at mange forskere der har modstridende udtalelser af FN klimaplanerne er blevet trynet, så lige nu er FN den største profet. Vi bruger for mange penge på FN, den kirkebøsse er for dyb. Den eksakte forskning skal være replicerbar Hvilket betyder, at forudsigelserne skal kunne forudsiges af andre og medføre samme resultat og er der modstridende forudsigelser, der er replicerbar, må det hele betegnes som falsum. Der må således være noget der ikke stemmer i de klimamodeller der ligger til grund for forudsigelserne, eller ville der ikke fremkomme så store modsigelser som verden har set de senere år og så nytter det ikke at politikker udråber, at klimadebatten er uddebatteret i 2013, det er blot en del af religionen der nu har valgt A1Bklimascenario. Det er en del af regeringens og Kommunernes Landsforenings aftale om at investere 2,5 milliarder kroner i klimatilpasning i I en kommentar fra Ingeniøren under overskriften Sådan skal Danmark undgå kæmperegning for klimaforandring kommentere Poul Ancher Larsen Ud fra finansministeriets tal i 2001 for de samfundsøkonomiske omkostninger ved den samlede miljøpolitik, kan man vurdere, at vor klimapolitik koster mere end 20 milliarder kroner om året. og Poul Ancher Larsen fortsætter politikerne har altså brugt mange hundrede milliarder kroner på dette, som altså er helt spildt. Er jeg den eneste som føler, at vi bliver snydt og bedraget? Hvis disse milliarder holder stik og er brugt på skræmmekampagner er der god grund til at føle sig snydt eftersom der ikke er bygget et eneste dige eller dæmning endnu betalt af staten. Danmark kunne allerede have været kystsikret fuldt ud, hvis taburetterne ikke var holdt så varme som de er. Det er på tide at få skiftet folketinget ud. Den eksakte videnskab kan ud fra visse statistikker, påpege muligheder og vise cyklusser. Men at udlægge disse muligheder som værende endegyldige sandheder, der skal koste milliarder af kroner for skatteborgerne, kan kun betegnes som en ny politisk religion med videnskaben som medspiller. Det er fint nok, at vi mennesker begynder at omlægge vores måde at behandle planeten på, når det gælder menneskehedens levevis. Planeten derimod er total ligeglad med, hvordan vi opfører os. Hvis der f.eks. i planetens cykler er indbygget pol-vendinger, store eller små istider osv. Vil disse for mennesket store omvæltninger ske uanset hvad mennesket gør eller ikke gør, eller hvor meget mennesket betaler i skat.

4 Hvis den eksakte videnskab kan fastslå, at vi i Danmark har nogle cykler, hvor kyster og byer bliver oversvømmet, skal vi selvfølgelig fortage overvejelser af hvad vi bør gøre, blot vi ikke skaber en ny politisk religion der øger skatten unødvendigt, med begrundelse i frygt. Det er det der er problematikken, hvad er nødvendigt for hele Danmark? Tredie del Det er egentligt meget simpelt. Der hvor Danmark gennem tiden har oplevet oversvømmelser, er der god grund til at sikre sig, hvis vi ønsker at bevare kulturlivet i de pågældende områder eller hvis vi ønsker at beskytte naturområder af en eller anden årsag, vi beslutter. Men det behøver ikke koste milliarder af skattekroner år ud og år ind. Det er blot at tage beslutningen, hvad ønsker vi for Danmark, ønsker vi at bevare alt eller kun noget og når dette er besluttet, så bygger vi digerne og dæmningerne og lad kystinspektoratet varetage opgaven. Skulle der være private områder, der ikke ønskes bevaret af statslige ministerier, skal staten ikke forhindre private ejere i at beskytte sin ejendom for egen ide og regning, for så blander staten sig i privatlivets fred og ejendomsrettens ukrænkelighed, området er jo opgivet eller overgivet til naturen af staten. Ideen om at staten overgiver noget til naturen, er fint nok, men staten kan kun bestemme over statens egne områder og intet andet, når det gælder at sikre sin ejendom. Ingen naturbeskyttelseslov og lignende, skal forhindre private at beskytte sin ejendom, hvis man ønsker det og drop så al den unødvendige lovgivning og for kystbeskyttelsesloven forældede lovgivning. Spørgsmålene er: Hvornår mener det danske samfund, at vi skal opgive vores ø-kultur eller er øerne vigtige nok som kulturøer eller som naturøer og hvad er danskerne villige til at betale for beslutningen om beskyttelse af vores ørige og hvad er danskerne villige til at betale for beskyttelsen af vores kyster og kystbyer? Jeg har ikke besøgt mange af Danmarks øer, faktisk kun tre - Sejerø, Sprogø og Fanø og jeg har ikke haft den helt store interesse for Danmarks ørige tidligere, men hvor ville det være dejligt, hvis staten i det mindste havde den interesse for øriget, at man som borger kunne slå op på statens hjemmeside og søge den information man har brug for, f.eks. hvor mange øer Danmark har. Ja, jeg mener, al ejendom er jo pr. definition et skattegrundlag, så informationen burde jo være lige til. Men hvorvidt vi skal bekoste øriget, mener jeg afhænger af en præcis udmelding om havet stiger 20 cm eller 5 m om 100 år. Hvis havet er steget 5 m om 100 år, er det spildte penge at forsøge at bevare noget der er dødsdømt. Ifølge ritzaus om fremtidens klima, hvis temperaturen er steget i år 2100, siger FN s Klimapanel, IPCC at følgende senarier vil være konsekvensen: Ved 1 grads temperaturstigning vil vandforsyningen for 50 mio. mennesker være truet og ved 2 grads temperaturstigning vil 10 mio. mennesker blive berørt af oversvømmelser ved kysterne fordi der er risiko for den grønlandske iskappe begynder at smelte og på sigt højner vandstanden i verdenshavene med 5-7 m. IPCC rapporten er fra okt Det kan kun betragtes som et meget alvorligt digeproblemer, der vil koste grundejerene horrible summer af beskyttelsespenge og det må være på tide at inddrage borgerne og fremlægge relative sandheder og stille spørgsmålet, hvad de ønsker der skal beskyttes, hvad de ønsker at betale til og hvad der i øvrigt skal ske med Danmark i fremtiden.

5 Danmark ved 5 m havstigning. Fjerde del Hvis verdenshavene på sigt stige kystens befolkning over hovedet, er det på tide politikerne agere fornuftige væsener, der forstår at lede et land. De politikere der har igangsat de nye digebygning i alle udpegede lavområder og truede kystbyer egner sig tilsyneladende ikke til at lede landet. Hvis naturen går amok og verdenshavet skal indeholde den sidste rest af ismasse, således at vores børnebørn om 100 år drukner fordi bedsteforældrene byggede diger på 2,7 meter ikke holdt havet tilbage, er pengene spildte. Scenariet vidner om spildte skattekroner til ingen verden nytte. Færgehavnen i Korsør ligger langt under havets overflade hvis IPCC rapporten er fra okt bliver det rigtige bud og det gør tunnellen under Storbælt også, så hvis infrastrukturen mellem Sjælland og Fyn skal opretholdes, må børnebørnene bygge nye færger der ligger til ved Slagelse. Vi står med enorme problemstillinger, hvis klimascenarierne er vejen og som politikkerne ikke tør eller vil tage stilling til. De kaster bolden over på de berørte boligejere til egenbetaling af kystbeskyttelse. Er det muligt at finde andre løsninger end at bruge milliarder af kroner på rapporter og bruge pengene på, at

6 staten står for kystbeskyttelsen mod havet eller begynder at trække byerne væk fra kysterne. Ja det er store beslutninger, men tror politikerne på deres religion eller gør de ikke, hvis politikerne ikke tror på deres egne klimaudtalelser, vil jeg som borger stille dem til ansvar og forlange at de betaler de mange milliarder tilbage til borgerne, så der er penge til at bygge små diger for. Godt nok har vi demokrati, men skattekassen er ikke et tagselv bord til ligegyldige legekasseprojekter. De samme penge kan kun bruges en gang og lige nu kæmper de danske øer for overlevelse, en udgift der kun koster nogle få millioner, men politikerne har brugt pengene på rapporter de færreste mennesker nogensinde kommer til at læse, men værre er det, at nogle forskere fastholder IPCC 2013 rapporten på en halv meter havstigning, som værende langt under målet, men FN har besluttet at det er det scenarie vi skal bygge små tilfældige diger efter og så overlader vi problemet til børnene og børnebørnene, der må svede tran med temperaturstigninger på op til 4,8 grader alt imens de gamle idepolitiske partier tæsker langhalm på hvad og hvem der bør gøre dit eller dat. Femte del De politiske slagsmål, der stadig i vores århundrede bæger præg af ideologier, fra en fjern fortid burde man kunne sættes en prop i hullet på. Steen Gade og Lars Christian Lilleholts diskussioner om Co2 udledningen kan jo trække ud i årtier. Hvad nytter diskussionerne om vi skal feje foran vores egen dør først, hvis den store omverden er en losseplads. Stop snakken og få gang i handlingerne, vi har nogle øer der drukner og de får meget lidt hjælp, det sørger kystbeskyttelsesloven for, da den grundlæggende siger det er grundejerne selv der må beskytte deres ejendom og betale omkostningerne og så er politikerne i klimadebatten belejligt undtaget for at tænke. Steen Gades udmelding om klimarapporten, at den bør få den vidtgående konsekvens, at der fremover skal medtænkes klima i alle økonomiske og politiske beslutninger i Danmark kan jeg kun være enig i, men Lars Christian Lilleholt holdning om»tvivlens nådegave kan være positiv nok«, er jeg lige så enig i. Derfor er det nødvendig at sløjfe ideologierne og få gang i handlingerne, hvilket for mig betyder handlinger i Danmark. Vi har nogle få akutområder der skal optimeres meget hurtigt for at beskytte ejendomme her og nu med udgangspunktet i 2006 stormen, så glem klimadebatten og gør noget ved de reelle trusler fra almindelige storme og orkaner. Det der er nødvendigt, er en akut optimering af nogle få områder og herefter er vi nød til at tage de store og tunge beslutninger. Skal Danmark omkranses af diger og dæmninger efter det Hollandske koncept eller skal vi lade havet gøre Danmark lidt mindre, men med naturlige kyster og derudover forbyde nybyggeri ved kysterne, som i Sverige. Det er der den politiske opgave ligger. Politikerne kan alligevel ikke stoppe verdens skovbrande der hvert år fosser tonsvis af Co2 ud i atmosfæren og vil gøre det i mange menneskealdre endnu, lige som der nok også vil komme endnu flere vulkanudbrud af de store i fremtiden og meget andet. Brug pengene i Danmark til at beskytte eller til at forflytte borgerne ved kysterne. Der er lige blevet afsat 1 milliard til en eller anden naturfond. Brug pengene på kystbeskyttelsen i stedet.