Klimatilpasning og detaljerede højdedata

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasning og detaljerede højdedata"

Transkript

1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata

2 1 Klimatilpasning og detaljerede højdedata Dette notat er en kort beskrivelse af fakta, råd og vejledning om detaljerede højdedatas betydning for indsatsen mod oversvømmelser efter ekstrem regn eller havvandsstigninger. Landet bevæger sig Kort & Matrikelstyrelsen arbejder bl.a. med geodæsi, der er viden om jordens størrelse og form. Jordbunden er ikke statisk, hvad angår højden over havet, men tværtimod dynamisk mere nogle steder end andre og mange steder af et sådant omfang, at det er vigtigt at tage hensyn til det i arbejdet med klimatilpasning. Da istiden var på sit højeste, lå der en 3 km tyk iskappe over Skandinavien, som pressede jorden ned. Jordoverfladen er fortsat ved at rette sig ud, efter at trykket fra iskappen forsvandt (landhævning). Herudover kan lokale forhold gøre sig gældende. Der er mange steder, hvor jorden sætter sig. Det kan f.eks. dreje sig om havnearealer, som sætter sig gradvist efter etablering af større havneanlæg evt. kombineret med vedvarende belastning fra tung trafik, containere og depoter. Det kan også være lavtliggende områder (ådale / kystområder), som sætter sig pga. dræning/grundvandssænkning i forbindelse med større anlægsarbejder. Nogle steder i landet er der tale om sætninger på knap 1 cm om året noget der har betydning set i det tidsperspektiv, hvor klimatilpasninger skal anskues, f.eks. ved anlægsarbejder og boligbebyggelse i lavtliggende områder eller ved anlæg af dæmninger. Absolutte og relative målinger Der er forskel på en absolut og en relativ måling af højden. Den absolutte højde er den faktiske højde målt i forhold til jordens centrum på et bestemt tidspunkt. Den absolutte højde i Danmark øges lidt fra år til år: der sker en landhævning, mest mod nord, mindst mod sydvest, jf. figur 1. Skelnen mellem absolut højde og relativ højde er vigtig, når der ses på ændringer af havniveau og er særlig vigtig at være opmærksom på i arbejdet med klimasikring mod oversvømmelser. Havniveauet (absolut højde) stiger bl.a. som følge af den globale opvarm ning. Det har betydning for den relative højde af punkter på landjorden i forhold til havniveauet. Efter 1990 er havniveauet i Danmark generelt steget hurtigere end landniveauet. Nogle steder stiger havniveauet, samtidig med at landet sænker sig grundet lokale sætninger. I sådanne tilfælde er det den relative højdeforskel mellem havniveau og landniveau, der er mest interessant i forhold til den lokale sikring mod oversvømmelser (se eksempel 1 på side 3).

3 2 Fig. 1: Modellen for absolut landhævning i Danmark (copyright DTU Space) Landhævningsmodellen angiver den forventede årlige landhævning i Danmark (mm pr. år). Modellen er baseret på de 3 landsdækkende præcisionsnivellementer foretaget over en periode på 100 år kombineret med præcise satellitbaserede positionsmålinger fra de sidste 10 år. Modellen vurderes at have en nøjagtighed for landhævningen på 0,1-0,2 mm/år varierende over landet. Eksempel: Den absolutte landhævningsværdi i Hirtshals er 1,8 mm/år svarende til en landhævning på 18 cm på 100 år.

4 3 Eksempel 1 Sætninger og vandstandsstigninger ved Aarhus Havn I Aarhus har Kort & Matrikelstyrelsens højdemålinger og DMI s vandstandsmålinger vist, at der de sidste 16 år har været en absolut landhævning på ca. 1 mm/år, lokale absolutte sætninger i Aarhus Havn på 2-3 mm/år og en absolut vandstandsstigning på 3-4 mm/år. Samlet set har der dermed været en relativ vandstandsstigning på 4-6 mm om året i Aarhus Havn de sidste 16 år. Dette svarer til en relativ vandstandsstigning de næste 50 år på cm i Aarhus Havn. Hertil skal lægges den af FN s klimapanel forventede yderligere absolutte vandstandsstigning afledt af klimaforandringer. Målinger som disse varierer markant afhængig af, hvor vi er henne i landet, og afhængig af lokale forhold. Der er eksempelvis konstateret større sætninger på op til 1 cm om året i Skagen havn og Frederikshavn Havn. Det er derfor væsentligt at basere klimasikring på lokale højdemålinger og vurderinger. Fig. 2: Billede over vertikale lokale ændringer i Aarhus kommune baseret på 2 sæt højdemålinger i nyere tid. De brun/orange områder indikerer hævninger på op til 2 mm/ år og de blå områder indikerer sætninger på op til 2-3 mm/ år. De sorte cirkler symboliserer de højdefikspunkter, hvor målingerne er foretaget. Her vil en kloakledning på tværs af hævnings- og sætningszoner kunne medføre bagfald i løbet af kloakledningernes forventede levetid.

5 4 Nøjagtighed af højdemålinger Med almindelig GPS-baseret højdemåling opnås en nøjagtighed på 2-5 cm, hvilket ikke er en tilstrækkelig præcision i forhold til at vurdere hastigheden i lokale landhævninger og sætninger. Ved brug af såkaldt præcisionsnivellement til højdemåling kan nøjagtigheden bringes ned på 1-2 mm, hvilket vil være relevant i forhold til en præcis vurdering af f.eks. sætningen og den relative vandstandsstigning over en given periode. Danmarks højdefikspunkter I Danmark er der cirka såkaldte højdefikspunkter, som tilsammen udgør det, vi kalder referencenettet. Referencenettet består af et stort netværk af punkter, hvor vi kender de enkelte punkters absolutte placering og højde over middelvandstanden samt indbyrdes afstande mellem punkterne. Når der foretages opmålinger i landskabet til brug for brobyggeri og anlægsarbejder, som fx kloakering, byggeri mv., tages der udgangspunkt i højdefikspunkterne. Herved bliver alle anlæg placeret i rette niveau i forhold til hinanden. Pga. jordoverfladens vertikale bevægelser, er det imidlertid vigtigt, at Danmarks højdefikspunkter genmåles med års mellemrum. Hvis ikke, kan man risikere, at vandet efter en årrække løber den forkerte vej i kloakkerne, eller at digerne projekteres forkert i forhold til den forventede vandstandsstigning. Højdefikspunkterne er hovedsageligt etableret i 1940 erne og frem. Kort & Matrikelstyrelsen har ansvar for 30 % af fikspunkterne, som udgør det landsdækkende hovednet, og kommunerne har, sammen med andre brugere, ansvaret for resten af fikspunkterne det såkaldte detailhøjdenet. For lokalt at kunne vurdere landets bevægelser med passende nøjagtighed er det vigtigt, at kommuner, havne m.fl sørger for, at deres højdefikspunkter genopmåles med passende mellemrum. Jo hyppigere højdefikspunkterne genopmåles, des større datagrundlag opnås der, og des bedre bliver vurderingsgrundlaget omkring jordens vertikale bevægelser, hvilket er en vigtig viden ved vurdering og udførelse af den lokale klimasikring. Det anbefales derfor, at højdefikspunkter i kritiske sætningsområder genopmåles med få års mellemrum gerne hvert 3 år. I kystnære områder anbefales endvidere, at vandstandsmålerne genmåles med samme frekvens hvert 3 år.

6 5 Eksempel 2 Renovering af kloaknet i Herning Kommune Ved etablering og renovering af kloaknet er kravene til nøjagtige højdedata meget høje. Kloakledninger ligger i store dele af Danmark med mindst muligt fald på grund af det flade landskab. Der skal ikke ret store sætninger til, før det fører til tilbageløb i en kloakledning. I forbindelse med renovering af kloaknet fik Herning kommune gennemmålt kloaknettet i samarbejde med et lokalt landinspektørfirma og Kort & Matrikelstyrelsens specialister i højdereferencer. Målingen viste fejl på højderne i afløbsdatabasen på helt op til 50cm. Målingen af kloaknettet forklarede således problemer med tilbageløb i kloaknettet, og gav den nødvendige baggrund for at sikre mod tilbageløb i fremtidige renoveringer af kloaknettet. Opmålingen i Herning Kommune viste også, at en vedligeholdelse af højdenettet i en kommune kan identificere sætningsområder, der kan indikere om der sker sætninger omkring en kloakledning, uden at genmåle hele kloaknettet. Danmarks Højdemodel til andre analyseog planlægningsformål. Danmarks Højdemodel er en digital 3D model af landskabet. Danmarks Højdemodel er baseret på laserscanning fra fly, og selve modellen består af et gitter med en gitterafstand på 1,6 m med en middel højdenøjagtighed i modellens punkter på 6 cm på veldefinerede flader og en noget ringere nøjagtighed på ikke veldefinerede flader. Danmarks Højdemodel er anvendelig til mange formål, bl.a. oversvømmelseskort ved voldsom nedbør eller forhøjet vandstand. Danmarks Højdemodel er et vigtigt grundlag til analyser og vurderinger i arbejdet med klimasikring. Danmarks Højdemodel bruges bl.a. til overordnede vurderinger af, hvor vandet forventes at løbe hen ved oversvømmelser. Hvis man på dette grundlag fx vurderer, at der er behov for at udføre anlægsarbejder i form af kloakering, vandreservoirs, reetablering af vandløb mv., skal der foretages mere nøjagtige højdemålinger (fx nivellement) som supplement til Danmarks Højdemodel. Højdemodellen har således ikke en præcision, som gør den anvendelig i forhold til vurderinger i forhold til sætningsrisiko og lignende. Med højdemodellen foretages således ikke en registrering af jordens vertikale bevægelser.

7 6 Gode råd om højder og klimatilpasning kort sagt Det er vigtigt at skelne mellem absolutte og relative bevægelser i højden. De absolutte værdier har stor betydning for den overordnede nationale klimatilpasning og de relative størrelser har stor betydning for den lokale klimatilpasning eksempelvis i en kommune. Højdemålinger til anvendelse i projektering af kloak, vandløb, diger og kystsikring bør baseres på præcisionsnivellement, da GPS-målinger alene kun er tilstrækkelige til mere overordnede vurderinger. Kommunerne bør få genmålt deres højdefikspunkter, særligt i kritiske sætningsområder. Det bør ske med få års mellemrum gerne hvert 3 år. Det er særligt vigtigt at foretage nøjagtige højdemålinger (fx nivellement) i havne, ved kyster og lavtliggende områder og her er der også brug for præcise vandstandsmålinger, da det især er den relative vandstandsstigning, som har stor betydning for den lokale klimatilpasning. Det er særligt vigtigt at foretage nøjagtige højdemålinger ved større anlægsarbejder som fx kloakering, etablering af vandreservoirs eller hvis vandløb skal bruges som afstrømningskanal ved oversvømmelser. Samarbejde er nødvendigt. Måling af relative og absolutte ændringer i højden udføres af Kort & Matrikelstyrelsen i samarbejde med DTU Space. Måling af ændringer i havniveau foretages af Kystdirektoratet og DMI. Med henblik på klimatilpasning er det vigtigt, at disse målinger kombineres. Derfor har Kort & Matrikelstyrelsen, DTU Space, Kystdirektoratet og DMI indledt et formelt samarbejde vedrørende vandstandsmåling i Danmark

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen

TECHNICAL REPORT NO. 08. Metode til at følge vandstandsstigningstakten. Per Knudsen, Karsten Vognsen TECHNICAL REPORT NO. 08 Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de danske farvande Per Knudsen, Karsten Vognsen KMS Technical report number 08: Metode til at følge vandstandsstigningstakten i de

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Nyt referencenet og højdesystem

Nyt referencenet og højdesystem Nyt referencenet og højdesystem System 2000 marts 2000 6150000 m.n 530000 m.e Hvad er et referencenet? Alle kender et kort, men de færreste kender kortets fundament referencenettet. Kortets nøjagtighed

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klima tilpasning på Fanø

Klima tilpasning på Fanø Klima tilpasning på Fanø Diger, stormfloder, havstigninger Agenda21-gruppens digegruppe : Svend Lauridsen, Sønderho, talsmand Oluf Holm, Sønderho Niels Christian Nielsen, Nordby Michael Møller, Nordby

Læs mere

Præsentationens indhold :

Præsentationens indhold : Præsentationens indhold : Truslen fra vandet kort om skybrud og stormflod Hvad skete der og hvor kom vandet fra? Hvad gør vi? og hvem gør hvad? Henrik Lynghus Markedschef Klimatilpasning Vand og natur

Læs mere

Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012

Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012 Referencenet for Danmark Status, strategi og udvikling NETSTRATEGI 2012 KMS, Referencenet J.nr. KMS-509-00001 Den 6. januar 2012 Version 1.1 2 Indhold 1 Indledning...4 1.1 Formål og baggrund...4 1.2 Referencenettet

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner.

Teknik- og Miljøudvalgets investeringsoversigt som den fremgik af det vedtagne budget 2015 inkl. efterfølgende vedtagne korrektioner. Projektteam Sagsbehandler: Helle Ellemann Andersen Sagsnr. 00.01.10-Ø00-54-14 Dato:06.05.2015 Teknik- og Miljøudvalget anlægsbudget 2016-2021 I dette notat beskrives følgende: Teknik- og Miljøudvalgets

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige

2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige 2005. For at visualiseringerne er sammenlignelige er de gengivet i samme forstørrelse. Eneste undtagelse er enkelte af de viste panoramaer, hvor det har været nødvendigt at formindske billedformatet for

Læs mere

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de

- vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de Danske vandløb - vandløbsvedligeholdelse set i perspektiv af de grundlæggende mekanismer Torben Larsen Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet TL@civil.aau.dk Foredrag for LandboNord, Brønderslev

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2015

Klimatilpasningsplan 2015 FORSLAG Indhold 1. Indledning... 3 2. Det fremtidige klima... 5 2.1 Klimascenarier... 5 2.2 Konsekvenser af klimaændringerne... 6 2.3 Fordele og ulemper ved klimaændringerne... 7 3. Screeningskort... 9

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune

Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Forslag til Kommuneplantillæg 46 Kommuneplan 2010-2022 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune August 2015 Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 46 Klimatilpasningsplan for Lolland Kommune Offentlig bekendtgørelsesdato:

Læs mere

Fremtidens landbevægelser og havstigning

Fremtidens landbevægelser og havstigning Geodatastyrelsen Fremtidens landbevægelser og havstigning v/niels Henrik Broge, Specialkonsulent, Geodatastyrelsen Disposition Hvad er vertikal landbevægelse? Hvorfor interessere sig for vertikal landbevægelse?

Læs mere

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land

Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land Klimasikring af hundredvis af km 2 i det åbne land eller Hvordan man undgår at Elling svømmer væk Side 1 Centerchef Boie Frederiksen Outline Hovedpointer Frederikshavn Kommune Klimatilpasningsplan Elling

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn Kystdirektoratet Att.: Henrik S. Nielsen NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Direkte: Telefon 87323262 E-mail rho@niras.dk CVR-nr.

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

PenSam's førtidspensioner2009

PenSam's førtidspensioner2009 PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide

DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide DANVAs udviklingsplan for proaktiv klimatilpasning i vandsektoren og DANVA / KL inspirationsguide 1 2 DANVA s mission for proaktiv klimatilpasning er at vi leverer rent, koldt og velsmagende drikkevand,

Læs mere

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator.

Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Denne montagevejledning er gældende for 12 volt anlæg med MPPT regulator. Tilykke med din nye vedvarende energikilde. Før montage af anlægget bør denne vejledning grundig læses igennem. For optimal ydelse

Læs mere

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG

OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG OVERSVØMMELSESTEORIEN UNDERBYGGET AF BEREGNINGER NOTAT AF 3 OKT 2008 AF SENIORFORSKER ERIK DANNENBERG 1. INDLEDNING I forbindelse med fremlæggelsen af planerne for etablering af Ny-Vesthavn langs Asnæskysten,

Læs mere

Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant

Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant Laserscanning af Boy Skrevet af stud. geom. Martin Hedegaard, Aalborg Universitet, virksomhedspraktikant hos AAKJAER Landinspektører. Kunstværket Boy blev skabt af den australske kunstner Ron Muecks i

Læs mere

Pigmenterede modermærker (nævi)

Pigmenterede modermærker (nævi) Hudlægen informerer om Pigmenterede modermærker (nævi) http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/naevi/naevi.htm (1 of 5)04-01-2006 14:51:15 Dansk dermatologisk Selskab PIGMENTEREDE MODERMÆRKER

Læs mere

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder Det er i mange tilfælde en god ide allerede nu at tage højde for det fremtidige klima i langsigtede beslutninger. Men hvilket klima kan vi

Læs mere

Information. Rettigheder

Information. Rettigheder Information Rettigheder - til ejere af forurenede grunde Københavns Kommune Miljø- og Forsyningsforvaltningen Miljøkontrollen Kortlægning af jordforurening Derfor gør vi det Kortlægning I Danmark har der

Læs mere

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Forsyning

Lyngby-Taarbæk Forsyning Forsyning Taarbæk kælderoversvømmelse Afklaring af hændelsesforløb under stormen 6. dec. 2013 September 2014 Udarbejdet til: Forsyning Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Udarbejdet af: EnviDan A/S Søren

Læs mere

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser

Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Allerød Kommune - Forslag til serviceniveau mod oversvømmelser Bilag 1: Andre kommers serviceniveau Revision 1 8. september 2009 Indhold Hvidovre Kommune 2 Greve Kommune 2 Herlev kommune 3 Gribskov kommune

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

temaanalyse 2000-2009

temaanalyse 2000-2009 temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte

Læs mere

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer

Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer Vindmøller i den tidligere Gårdbo Sø, vest for Ålbæk Scoping/forventede hovedproblemer SCOPING NOTAT Forventede hovedproblemer i VVM/Miljøundersøgelse for vindmølleprojekt i den tidligere Gårdbo Sø, vest

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Teamsamarbejde om målstyret læring

Teamsamarbejde om målstyret læring Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med

Læs mere

Emhætte Brugsvejledning

Emhætte Brugsvejledning Emhætte Brugsvejledning UDTRÆKSEMHÆTTE 1200 - Centraludsugning www.jgnordic.com Kontaktoplysninger Jilmas Group Nordic ApS Hi Park 399 7400 Herning Denmark Tel.: +45 70104014 - Fax: +45 70131389 H610.1200.30.01

Læs mere

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

KLIMATILPASNING AF THYBORØN ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Screening af landområder i Lolland Kommune

Screening af landområder i Lolland Kommune Lolland kommune Screening af landområder i Lolland Kommune November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Lolland kommune Screening af landområder

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

Tilstanden i landets kloaksystemer

Tilstanden i landets kloaksystemer maj 2008 Tilstanden i landets kloaksystemer - om vedligeholdelse og fornyelse af det danske kloaknet Resumé Det danske kloaknet udgør et vigtigt fundament i den infrastruktur, der sikrer, at danske familier

Læs mere

Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur Geomatics Notes 4 Version

Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur Geomatics Notes 4 Version Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur 2015 2025 Geomatics Notes 4 Version 2 2017-10-11 Geomatics Notes 4. Version 2, 2017-10-11 Strategi for Danmarks geodætiske infrastruktur 2015 2025 Forsiden:

Læs mere

Grøn energi til område fire

Grøn energi til område fire Notat 05. nov 2013 Dokumentnr. 296204 Grøn energi til område fire Konklusioner Cirka hver femte kommune har en energiforsyning, hvor kun op til 50 procent er dækket af kollektiv forsyning Cirka hver tredje

Læs mere

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4

Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 Forslag til Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg nr. 4 til Kerteminde Kommuneplan 2013-2025 juni 2014 Kerteminde Kommune Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf. 65 15 15 15 www.kerteminde.dk plan-byg@kerteminde.dk

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab

Besigtigelse af landskaber. I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab Besigtigelse af landskaber I projektet Biogasanlæg - arkitektur og landskab DAGENES DESTINATIONER THY ØKO-BIOGAS BIOCENTER GUDENÅ VIDEBÆK BIOGAS - ARLA DECENTRALT BIOGASNETVÆRK I RINGKØBING-SKJERN HORSENS

Læs mere

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse

Del 5: Spørgeskemabaseret analyse BOSÆTNING 2012 Bosætningsmønstre og boligpræferencer i Aalborg Kommune Del 5: Spørgeskemabaseret analyse -Planområder: Byområder Byggerier på forsiden: Yderst billede til venstre: Strandholmen, Nørresundby

Læs mere

307. Forslag til Klimatilpasningsplan

307. Forslag til Klimatilpasningsplan 307. Forslag til Klimatilpasningsplan Kommunalbestyrelsen tiltrådte indstillingen. Magistraten og By- og Miljøudvalget indstiller, 1. at forslag til Klimatilpasningsplan, med tilhørende ændringsforslag

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Elcykel Testpendlerforløb

Elcykel Testpendlerforløb Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg

Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Bogense Kommune Visuel inspektion af skader på kystsikringsanlæg Skadesrapport Stormen 1. november 2006 Dato for inspektion: 14. november 2006 Udarbejdet af: Jan Larsen, HEV. Revision: 0 Indholdsfortegnelse:

Læs mere

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK

Frederikshavn Vand A/S. Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK Frederikshavn Vand A/S Januar 2012 KONSEKVENSANALYSE AF REDUCERET INDVINDING PÅ SKAGEN VANDVÆRK PROJEKT Konsekvensanalyse af reduktion af indvinding på Skagen Kildeplads Frederikshavn Vand A/S Projekt

Læs mere

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig

Kystdirektoratet Højbovej 1 7620 Lemvig From: Simon Rørvig Sent: 22. april 2015 18:00:57 To: Marianne Jakobsen (mja) Cc: simonrorvig@gmail.com Subject: SV: Ansøgning om kystbeskyttelse Kære Marianne. Tak for samtalen per telefon i tirsdags.

Læs mere

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen

Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen Høringsnotat vedr. kystsikring ved Gl. Skagen 1. Ejer af Søkongevej 1 Dok.nr. 4796/15 Indkomne bemærkninger Borgeren udtaler, at der ikke er sket væsentlige ændringer af kyststrækningen ved Trip Trap huset

Læs mere

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED

NØDPUMPESTATION ISHØJ HAVN VED NØDPUMPESTATION VED ISHØJ HAVN 1 Indhold 1. Baggrund for anlæggelse af nødpumpestation ved Ishøj Havn 2. Øvrige gennemførte projekter 3. Hydraulisk grundlag 4. Tidsplan 5. Design samt placering af nødpumpestationen

Læs mere

Nyt dansk højdedatum II

Nyt dansk højdedatum II Nyt dansk højdedatum II DMV KMS 1990 Kort & Matrikelstyrelsen, den 18. November 1999 Indhold: 1. Præsentation Side 2 2. Kommissorium Side 2 3. Problemfremstilling Side 3 4. Materialet fra høringen om nyt

Læs mere

Årlig statusrapport. Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned.

Årlig statusrapport. Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned. Årlig statusrapport Denne skabelon skal anvendes ved den årlige afrapportering af længerevarende projekter i januar måned. Oplysninger og dokumentation som afgives nedenfor under pkt. 2. vil blive offentliggjort

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER

ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER ROSKILDE KOMMUNES KLIMAPOLITIK KONKRETE INDSATSER Afdeling for Byudvikling 1 Byrådets vision for Roskilde Kommune på klimaområdet er: Roskilde Kommune vil sikre en bæredygtig kommuneudvikling, medvirke

Læs mere

Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning.

Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl. i Herning. Til Beboerne på Tietgensgade m.fl. Herning Vand A/S Ålykkevej 5 7400 Herning Tlf.: 9999 2299 CVR 2581 0619 EAN 5 790001 899202 Den 11. marts 2013 Kloakfornyelse m.v. på Tietgensgade & Trøstrupsgade m.fl.

Læs mere

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet

Debatoplæg. Vindmøller ved Tollestrup. Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015. Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Forudgående offentlighed xx. xx til xx. xx 2015 Debatoplæg Vindmøller ved Tollestrup Hjørring Kommune Teknik- & Miljøområdet Visualisering nr. 1. Projektets to 140 meter høje vindmøller set fra motorvejsbro

Læs mere

bemærkninger til Lokalplan nr. 319

bemærkninger til Lokalplan nr. 319 Plangruppens oplæg (slettes ved udsendelse efter byrådsbeslutning) Notat af 07.07.11 Vurdering af indsigelser og bemærkninger til Lokalplan nr. 319 Sommerhusområdet Blakshaven, Ahl ved Ebeltoft Bemærkninger

Læs mere

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune

ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune ABCD(EF)- modellen i Lolland Kommune Lolland Kommune indgik i Plan09 projektet Erhverv ud til motorvejen for at få bedre redskaber til planlægning af erhvervsarealer og dialog med virksomhederne i den

Læs mere

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse

Lær om trafik. Opgaver til dig. Navn Klasse Lær om trafik Opgaver til dig Navn Klasse Hej, jeg hedder Hugo. Jeg er 6 år og er lige begyndt i skole. Jeg har trænet skolevejen sammen med min mor og far. Men der er stadig meget, jeg ikke er helt sikker

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima

Klimatilpasning, strategi og udfordringer. Miljø og klima Klimatilpasning, strategi og udfordringer KøbeKøbenhavn Kommunes klimaplan Kommunes klimatilpasning 6 mål for København: Energi fra kul til vind Transport fra biler til cykler og brint biler Bygninger

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Oplæg om renoveringsarbejder mv. AB Humlegården

Oplæg om renoveringsarbejder mv. AB Humlegården Generelt om oplæg Oplæg om renoveringsarbejder mv. AB Humlegården Nedennævnte oplæg er fremkommet efter dialog mellem og undersøgelser gennemført af bestyrelsen og Gaihede. Gaihede, ingeniører & arkitekter,

Læs mere

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø.

Indstilling. Efterslæb på vedligeholdelse af broer, fortove og stier. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 13. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø udarbejdede primo 2012 en

Læs mere

K E N D E L S E Berigtiget udgave

K E N D E L S E Berigtiget udgave K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af

Læs mere

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1

Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen. Side 1 Kystbeskyttelse ved Gl. Skagen Side 1 Program Velkommen og præsentation af program Grundejerforeningen for Gl. Skagen præsenterer baggrunden for deres ansøgning Sagens historik Kort om processen Hvordan

Læs mere

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre

PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN. Opgaver til dig og dine forældre PAS PÅ DE SMÅ I TRAFIKKEN Opgaver til dig og dine forældre Det her er Arthur. Han er 6 år og lige begyndt i skole. Han har trænet skolevejen sammen med sin mor og far. Men der er stadig meget, han ikke

Læs mere

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog

Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Klimaændringer Stege, Møn. Foto: Colourbox Forurenet jord og grundvand - et idékatalog Region Sjælland har ansvaret for at kortlægge, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent grundvand og

Læs mere

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd

Bilag: Ansøgning med budget, Projektbeskrivelse, Brev fra Assens Kunstråd Til Assens Kommune II 11'41 1 MUSEUM VESTFYN Assens, d. 12. februar 2016 Vedr. : Ansøgning om tilskud til udstilling Vedhæftet følger ansøgning med bilag om tilskud på 240.000 til realisering og markedsføring

Læs mere

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber

Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i. Begreber Danske koordinatsystemr (referencesystemer) MicroStation V8i Begreber 1 Columbus tog fejl! - jorden er flad når vi tegner i MicroStation!!! Geodætiske begreber definition af jorden Jordens overflade Jordens

Læs mere

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark?

Klimaændringer. hvordan bliver det i Danmark? DHI er en selvejende, international rådgivnings- og forskningsorganisation, hvis mission er at fremme teknologisk udvikling og kompetenceopbygning indenfor områderne vand, miljø og sundhed. Instituttet

Læs mere