IVÆRKSÆTTER STRATEGI for AARHUS KOMMUNE
|
|
- Silje Justesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IVÆRKSÆTTER STRATEGI for AARHUS KOMMUNE 2011
2 1 Forord I forbindelse med udarbejdelsen af iværksætterstrategien har der været nedsat en tænketank bredt sammensat af ledende repræsentanter fra erhvervsliv, videninstitutioner, innovationsmiljøer, erhvervsservicesystem, eksperter og myndigheder. Der har desuden været afholdt en række bilaterale møder med andre iværksætteraktører. Som baggrundsmateriale for iværksætterstrategien er der gennemført en statistisk kortlægning af Aarhus Kommunes iværksætterprofil, jf. bilag. Hovedresultaterne fremgår også af stategiens appendiks. Planen er, at initiativerne i iværksætterstrategien sættes i gang i løbet af 2011 og I den forbindelse vil der blive formuleret konkrete succesmål for hver enkelt initiativ. MEDLEMMER AF TÆNKETANKEN TIL UDVIKLING AF IVÆRKSÆTTERSTRATEGIEN FOR AARHUS ERHVERVSLIVET Adm. direktør Bo Sejer Frandsen Bestyrelsesformand Jens Hørup Regionsdirektør Torben R. Rasmussen Senior Manager Per Frandsen Direktør Christoffer Flintholm Partner Rikke Ullerslev Direktør Peter Dernert Direktør Hanne Wick UDDANNELSESINSTITUTIONER Vicedirektør Flemming Fink Vicedirektør Lasse Munk Madsen INKUBATORMILJØER Managing partner Jarne Elleholm Investor Erik Stridbæk Direktør Arne Vesterdal ERHVERVSFREMMESYSTEMET Direktør Erik Krarup Direktør Torben Vilsgaard Erhvervspolitisk konsulent Anne Gram Direktør Christian Vintergaard EKSPERTER Professor Torben Bager Lektor Kent Nielsen MYNDIGHEDER Afdelingschef Bent Mikkelsen Kontorchef Annette Juhl Analysechef Morten Hvidberg SEKRETARIAT Erhvervschef Jan Beyer Schmidt-Sørensen Konsulent Jesper H. B. Christensen Key2know Amplex Sydbank KPMG WF Enterprise Madebymakers Cadpeople Wick Kommunikation Aarhus Universitet Aarhus Tech Inventure Capital Professionelt bestyrelsesmedlem INCUBA Science Park Væksthus Midtjylland Erhverv Silkeborg Dansk Erhverv Fonden for Entreprenørskab Syddansk Universitet e-statistik Region Midtjylland Aarhus Kommune, Indkøb og Udbud Erhvervs- og Byggestyrelsen Aarhus Kommune Aarhus Kommune
3 2 Indledning En iværksætter skal forstås bredt. Det kan være en person, der er i færd med at etablere eller har etableret ny virksomhed. Det kan også være en person, der videreudvikler en yngre virksomhed. Samtidig kan iværksættere etablere virksomhed i partnerskab med andre iværksættere. Etablering og udvikling af nye virksomheder spiller en central rolle i erhvervsudviklingen og for den generelle samfundsmæssige udvikling. Nye virksomheder står bag hvert tredje nye job i Danmark. I Danmark er niveauet for virksomhedsopstarter og overlevelsesgrad på niveau med andre udviklede lande i vesten, mens andelen af vækstiværksættere er lavere i Danmark, end de lande vi normalt sammenligner os med. Det understreger behovet for at gøre iværksættere i Danmark endnu mere parate til vækst allerede i den tidlige fase af udviklingen af deres virksomhed. Iværksætterområdet kan ikke anskues isoleret fra den samlede erhvervspolitiske indsats, idet iværksætteri bl.a. har en vigtig rolle i udviklingen af erhvervsklynger inden for cleantech, fødevarer, IT, sundhed, kreative erhverv, som det fremgår af Aarhus Kommunes Erhvervsplan. Den nedsatte tænketank for iværksætterstrategien anbefaler, at strategien skal: være handlingsorienteret ( Mindre snak, mere handling ) have et fremadrettet fokus, ( Mindre bakspejl, mere forrude ). Tænketankens udgangspunkt er, at iværksætterne er, som de er, men at der er behov for en mere fokuseret iværksætterindsats for de ambitiøse iværksættere dvs. Mindre for de 90% og mere for 10%. Tænketanken anbefaler desuden Færre støtteordninger, flere vækstordninger, og Mere selvstændighed og mindre støttepædagog. Endelig er det tænketankens anbefaling, at der skal være sammenhængende tilbud for iværksættere dvs. Færre isolerede tilbud, mere sammenhæng i tilbuddene. Tænketanken betoner endvidere vigtigheden af, at de forskellige iværksætteraktører tager ejerskab og bidrager til, at der gennemføres nogle markante initiativer i forlængelse af iværksætter- strategien.
4 3 Vision Aarhus får attraktive rammer for, at iværksættere kan udvikle succesfulde vækstvirksomheder Aarhus bliver kendt som en by med et førende miljø for iværksættere med hensyn til gode rammevilkår og resultater Aarhus vil være en by, der er stolt af sine iværksættere, og hvor iværksættere er stolte over at være iværksættere Succesindikatorer Der udvikles enkelte succesindikatorer for rammevilkår (erhvervsklimaet for iværksættere), resultater (opstart, overlevelse, vækst mv.), kendskabsgrad, stolthedsgrad, m.v. Retninger i Aarhus iværksætterstrategi 1. En styrket iværksætterkultur... side 4 2. Styrkede iværksætterkompetencer og kvalifikationer... side 6 3. Mere iværksætterorienterede myndigheder... side 7 4. Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk... side 9 5. Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice... side Bedre markedsføring som iværksætterby og innovationsby... side 14 De valgte retninger afspejler flere hensyn. For det første er der opmærksomhed på iværksætteren selv. For det andet er der iværksætterens rammer, omgivelser og samarbejdspartnere. For det tredje er der fortællingen, kulturen og markedsføringen af iværksætteri i Aarhus.
5 4 1. En styrket iværksætterkultur Hvorfor? Iværksætterkultur omfatter bl.a., hvorledes samfundet, byen og det enkelte individ opfatter iværksættere. En kultur, hvor der er opmærksomhed på, at etablering af egen virksomhed kan være et attraktivt alternativ til at være lønmodtager, er basalt for at kunne styrke iværksætterområdet. En iværksætterkultur med en større grad af anerkendelse af iværksættere vil understøtte, at flere potentielle vækstiværksættere vil vælge at starte egen virksomhed. Derfor skal iværksættere i Aarhus fejres og være stolte over at have startet egen virksomhed. Mål Målet er, at en større andel af elever, studerende og færdiguddannede bliver mere opmærksomme på muligheden for at etablere egen virksomhed som del af en erhvervskarriere. Ambitionen er, at alle elever/studerende på et tidspunkt i deres uddannelsesforløb præsenteres for mulighederne ved at blive iværksætter. Derudover er det målet, at iværksætteri bliver mere synligt som et attraktivt alternativ i erhvervskarrieren. Initiativer Foretagsomhed i grundskolen Aarhus Kommunes folkeskoler skal have tilbud om aktiviteter, der bidrager til at tænke foretagsomhed ind i undervisningen. Ved foretagsomhed forstås for eksempel områder som iværksætteri, forretningsudvikling, virksomhedsdrift, idéudvikling og lignende. Børn skal stimuleres til at tænke udvikling og nyt for i højere grad at ruste dem til selvstændigt at starte initiativer op inden for erhverv, frivillighed, foreninger, events og lignende. Aarhus Kommune skal skabe rammer for, at folkeskoler har mulighed for at tilbyde børn og unge uddannelseselementer i foretagsomhed som en integreret del af det eksisterende fagudbud. Projektet tænkes på sigt bredt ud til alle de kommuner, der indgår i Business Region Aarhus-samarbejdet (Norddjurs, Syddjurs, Favrskov, Skanderborg, Odder, Samsø og Aarhus Kommune). Aarhus Kommune, Erhvervsorganisationer, Virksomheder, Væksthus Midtjylland, Business Region Aarhus
6 5 Fremme positive holdninger til iværksætteri og vækst, fx gennem uddannelse og medier Det overvejes at lave særskilte aktiviteter i forbindelse med iværksætterugen i november målrettet elever/studerende, fx med fokus på målgruppen for etnisk erhvervsfremme. Målrettet indsats for eksempelvis at skabe flere historier i medierne med succesfulde iværksættere, som beskriver, hvad det vil sige at være iværksætter, og hvad der har gjort, at de har fået succes. Uddannelsesinstitutionerne, Studentervæksthus Aarhus, Væksthus Midtjylland, Medierne, Aarhus Kommune Fejring af succesfulde iværksættere Årlig reception for succesfulde iværksættere i Aarhus. Arrangementet skal henvende sig til alle virksomheder, der opfylder nogle fastsatte kriterier. Fx virksomheder der har eksisteret i omkring 2 år. Det skal synliggøres, at det i sig selv er en succes at have etableret en økonomisk bæredygtig virksomhed, hvilket fortjener anerkendelse. Arrangementet skal samtidigt øge iværksætternes overblik over tilbud der kan styrke og accelerere udviklingen af deres virksomhed. I sammenhæng med arrangementet gennemføres en iværksætterkonkurrence. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Øvrige erhvervsfremmeaktører
7 6 2. Styrkede iværksætterkompetencer og -kvalifikationer Hvorfor? Iværksætterkompetencer omfatter evnen til at anvende sin faglige viden til at skabe værdi gennem nye produkter, tjenester, processer og markeder. Forbedrede iværksætterkompetencer er væsentligt for at øge andelen af succesfulde iværksættere, herunder vækstiværksættere. Iværksætterkompetencer er fx påvirket af adgangen til og indholdet i uddannelserne og kvalificeret rådgivning. En mere afklaret forståelse af, hvad det vil sige at blive iværksætter, kan bidrage til at en højere succesrate blandt dem, der vælger at starte egen virksomhed. Samtidigt vil styrkede kompetencer i at anvende viden til værdiskabelse også gøre de der vælger at blive lønmodtagere til mere innovativ og dermed værdifuld arbejdskraft for deres arbejdsplads. Mål Uddannelsessektoren skal i væsentlig højere grad motivere undervisere og studerende til at tilegne sig entreprenante kompetencer. De studerende skal erhverve kompetence til at kunne anvende deres fag til værdiskabelse, herunder viden om hvad det indebærer at starte egen virksomhed. Initiativer Flere uddannelsestilbud på foretagsomhedsområdet i ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser Aarhus Universitets udnævnelse som Danmarks Entreprenørielle Universitet giver et stærkt udgangspunkt for en markant satsning og et tværinstitutionelt samarbejde mellem de videregående uddannelsesinstitutioner med en vision om, at alle studerende skal stifte bekendtskab med den form for entreprenørskab, som passer til den enkelte studieretning, på det rette tidspunkt i studieforløbet. Der igangsættes bl.a. entreprenørtoning af udvalgte uddannelser, generiske fag til alle uddannelser og one-stop-shop (én indgang) der giver studerende et hurtigt overblik over entreprenørielle tilbud. Det er visionen, at alle ungdomsuddannelsesinstitutioner indarbejder foretagsomhedstænkning generelt i studieordninger og sætter fokus på initiativer, der skaber iværksætterkultur og mentalitet. Aarhus Universitet, Uddannelsesinstitutioner, Fonden for Entreprenørskab
8 7 3. Mere iværksætterorienterede myndigheder Hvorfor? Det er ikke tilstrækkeligt, at entreprenante personer ser en god mulighed for at etablere en succesfuld virksomhed med vækstpotentiale. Der er en række eksterne rammevilkår, der også skal være til stede for at disse (potentielle) iværksættere gives de bedste vilkår for virksomhedsetablering og -drift. Rammevilkår for start, drift og udvikling af virksomheder reguleres i overvejende grad på nationalt niveau, men det er muligt at påvirke rammebetingelserne gennem initiativer på lokalt og regionalt niveau. Mål Aarhus skal være kendt for at have særdeles attraktive rammevilkår for iværksættere, hvor iværksættere oplever, at det er nemt at samarbejde med det offentlige. I Aarhus skal regulering gøres til en værdiskabende aktivitet for erhvervslivet. Aarhus Kommune skal give en kundeorienteret service i forhold til kommunens kunder, opbygge en serviceorganisation med vægt på kommunikation og værdiskabelse i alle aspekter af kundekontakten samt sikre et klart ejerskab i kundekontakten og fremstå som en samlet kommunal forvaltning. Målet om at være en serviceorienteret og professionel samarbejdspartner skal understøttes af let tilgængelige digitale løsninger med fuld gennemsigtighed om sagernes gang. Initiativer Offentlige indkøb og udbud der fremmer nye og mindre virksomheder som leverandører Den relativt store offentlige sektor i Danmark udgør for nye og mindre virksomheder et stort potentielt marked med muligheder både for et første salg af nye produkter og services og med en efterspørgselsvolumen til at give vækst i virksomheden. Nye og mindre virksomheder peger på følgende udfordringer: Virksomhedernes manglende kendskab til kommunernes indkøb Behov for styrket sparring og vejledning fra den offentlige erhvervsservice Virksomhedernes udfordringer ved at finde en eller flere partnere at indgå i konsortium med De høje krav til dokumentation i forbindelse med tilbud Manglende invitation til nye og mindre virksomheder til at deltage i udbud De kommunale indkøberes bekymring for nye og mindre virksomheders leveringsstabilitet Med udgangspunkt i Aarhus Kommune undersøges mulighederne for at lette disse oplevede udfordringer, dvs. at de specifikke behov og forudsætninger som gør sig gældende for nye og mindre virksomheder tænkes ind i indkøbs- og udbudsreglerne, og samtidig fremme innovation. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Erhvervsorganisationer
9 8 Iværksætterorienteret myndighedsbetjening Iværksættere ønsker at tale med alle myndigheder på én gang. Der er behov for at arbejde videre med one-stop-shop tænkningen (én indgang) og-så på dette område. Der ønskes en smidig og hurtig offentlig sagsbehandling i forbindelse med bl.a. tilladelser. Initiativet tænkes bl.a. sammen med projektet i Erhvervsplanen om Aarhus som en erhvervsvenlig kommune. I forbindelse med den fysiske planlægning og byudvikling indtænkes muligheder for attraktive iværksætter- og inkubatormiljøer, virksomhedsfællesskaber og erhvervsparker inden for de lovgivningsmæssige muligheder. Dette også ved omdannelse af eksisterende byggeri. Aarhus Kommune
10 9 4. Styrkelse af nye og mindre virksomheders vidensamarbejde og netværk Hvorfor? Forøget viden i virksomheder omfatter ikke kun spredningen af viden inden for forskning og udvikling samt tilgængeligheden af de nyeste teknologier, men i det hele taget tilgængeligheden til viden i de enkelte virksomheder og hos de enkelte medarbejdere. Det er et vilkår, at nye virksomheder og små og mellemstore virksomheder ikke er innovative i isolation, men snarere er innovative i samarbejde med andre, herunder leverandører og kunder samt videninstitutioner. Derfor er samarbejde og netværk et middel til at mindske flere af de barrierer, som disse virksomheder står overfor. Det være sig utilstrækkelig finansiering, mangel på ledelseskompetencer og teknologiske kompetencer, samt begrænset tidshorisont til at investere langsigtet. Det betyder, at lokale relationer og netværk er kritiske for udvikling og innovation i disse virksomheder. På den anden side er det også nødvendigt, at der kan ske opkobling til en mere global funderet videnspredning. Mål Der opbygges en stærk infrastruktur bestående af vidensamarbejder og netværk imellem virksomheder, videninstitutioner og myndigheder. Initiativer Spin-off virksomheder Nye virksomheder, som etableres med baggrund i eksisterende virksomheder, har større overlevelseschancer end andre nyetablerede virksomheder. De kompetencer, som sådanne iværksættere har, er sammen med deres netværk ikke mindst den virksomhed, som de opstår ud fra afgørende for succes. Ved en spin-off virksomhed forstås en virksomhed, som er baseret på/har sit udspring i en eksisterende virksomheds ressourcer og kompetencer. Ofte har denne type nye virksomheder en bedre overlevelsesrate og vækst end øvrige iværksættere, ligesom spin-off iværksætteren ofte har et højere videnniveau og mere relevant erfaring. Spin-off iværksætteri har således til formål at fremme nye virksomheder, som etableres/udvikles i samspil med en modervirksomhed, hvor særligt mindre virksomheder er i fokus. Indholdet er rettet mod såvel modervirksomheden som spin-off iværksætteren og omfatter motivering af virksomhedsledere til at understøtte spin-off iværksætteri og tilbud til spin-off iværksættere om særlige rådgivningsforløb. Eksisterende virksomheder kan spille en afgørende rolle i skabelsen af nye vækstvirksomheder gennem spin-off. Det bør derfor undersøges nærmere, om der lokalt og regionalt kan gøres mere for at stimulere eksisterende virksomheder og deres medarbejdere til at starte nye virksomheder. Det er her vigtigt både at udnytte de eksisterende regionale og nationale muligheder (fx projektet Accelerace Spin-off) samt interessevaretage med henblik på en styrkelse af disse. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune
11 10 Styrke videnspredning gennem netværk Styrkelse af nye og mindre virksomheders netværk, bl.a. således at iværksættere kan inspireres af og afklare samarbejdsmuligheder med andre iværksættere. Iværksættere med forskellige kernekompetencer kan gennem samarbejde med virksomheder netværk med iværksættere hjælpe hinanden til at styrke hinandens virksomheder. Det hensigtsmæssige i at etablere en netværksdannelsesfacilitet på hjemmesiden for den lokale erhvervsservice afklares. Kompetenceudvikling og netværksaktiviteter for mentorerne fra virksomhederne. Styrke mentorordninger for især vækstiværksættere og spin-off iværksættere. Udbygge netværksbaseret organisering mellem forskere og erhvervslivet, herunder på tværs af forskningsmiljøer med henblik på kommercialisering. Det undersøges, hvorvidt der kan skabes et attraktivt miljø for iværksættere, spin-off virksomheder og mindre virksomheder, hvor der tilbydes mentorer, individuel coaching, støtte til markedsanalyser, forretningsskabelse, netværksetablering mv. Kort sagt et miljø der er kendetegnet ved værdiskabende virkelyst, - et iværksættercluster. Miljøet foreslås bygget op af synergimulighederne, der ligger i Væksthus Midtjylland, Østjysk Innovation, INCUBA Science Park (Njubiz) og Studentervæksthus Århus tilstedeværelse på Katrinebjerg. Væksthus Midtjylland, Erhvervsorganisationer, Uddannelsesinstitutioner, Innovationsmiljøer, Aarhus Kommune Matchmaking mellem større veletablerede virksomheder og relevante yngre virksomheder med vækstpotentiale Med inspiration fra de ambassadearrangementer, hvor der inviteres et antal større lokale virksomheder til at mødes med nye og mindre danske virksomheder foreslås, at en række (fx 10-12) større danske virksomheder inviteres til speeddating med yngre virksomheder med vækstpotentiale. Arrangementet indledes med foredrag fx med en mindre virksomhed, der har opnået vækst ved at arbejde sammen med en stor, samt en større virksomhed, der fortæller, hvad det er, de leder efter. Mødernes formål er at undersøge, om der kan være gensidig kommerciel interesse i at samarbejde. Arrangementet bør være tematiseret, fx fokuseret på cleantechområdet. Erhvervsorganisationer, Væksthus Midtjylland, Innovationsmiljøer, Aarhus Kommune
12 11 Initiativer Bæredygtighed i iværksætteri Bæredygtighed har traditionelt fokuseret på økonomisk bæredygtighed. I de senere år er der i forbindelse med erhvervspolitik og iværksætteri også blevet lagt vægt på andre former for bæredygtighed der bidrager til en hensigtsmæssig samfundsudvikling. Der bør derfor være opmærksomhed på mulighederne i fx klimamæssig, social og kulturel bæredygtighed og iværksætteri. Det anbefales med hensyn til socialøkonomisk iværksætteri at afvente resultaterne af igangværende projekter i andre byer, herunder bl.a. i Københavns Kommune. Aarhus Kommune
13 12 5. Videreudvikling af basal og fokuseret erhvervsservice Hvorfor? Det er vigtigt, at nye og yngre virksomheder såvel som mindre og mellemstore virksomheder har det rette kendskab til erhvervsservicemulighederne og at erhvervsservicetilbuddene bedst muligt understøtter virksomhedernes behov, så virksomhederne får optimale forudsætninger for at kunne bringe deres virksomhed i en god udvikling. Virksomheder i den midtjyske region tilbydes de mest omfattende tilbud i Danmark med omdrejningspunkt i Væksthus Midtjylland og der er allerede en høj tilfredshed hermed blandt brugerne. Samtidig flytter flere erhvervsfremmeaktører ind på Katrinebjerg. Det betyder, at de forskellige aktører, der er afgørende for at styrke og accelerere virksomheders udvikling, er let tilgængelige. I en lille åben økonomi som den danske er det væsentligt at skabe flere virksomheder, der arbejder internationalt. For at udvikle virksomheder med internationalt potentiale skal virksomhederne fra starten tænkes ind i en global sammenhæng. Mål Tilfredsheden med erhvervsservicen i Aarhus skal yderligere styrkes og erhvervsservicetilbuddene skal resultere i en højere andel af vækstiværksættere. Virksomhederne skal opleve, at Aarhus har et sammenhængende, let tilgængeligt og ubureaukratisk erhvervsservicesystem. Alle iværksættere uanset uddannelsesniveau, branche, m.v. skal tilbydes målrettet erhvervsservice. Initiativer Internationalt orienterede erhvervsservicetilbud styrkes Nye virksomheders internationale orientering og evne til at konkurrere på de globale markeder skal understøttes gennem bl.a. videreudvikling af eksisterende erhvervsservicetilbud. Gennem handlingsorienterede udviklingsforløb der bl.a. har fokus på international kommercialisering, salg, eksport samt ansættelse af internationale medarbejdere. Det nye nationale center for Etnisk Erhvervsfremme, der er lokaliseret i Aarhus, sigter på at samle lokale, regionale og nationale kræfter og kompetencer i en styrket og koordineret indsats inden for etnisk erhvervsfremme. Der er bl.a. fokus på målgrupperne nydanske iværksættere og virksomhedsejere, nydanske unge under uddannelse og expats (international arbejdskraft og medfølgende ægtefælle). Der er en række udfordringer som fx manglende platform for samarbejde mellem aktørerne, manglende professionalisering og kompetencer, fragmenteret projektviden og lav kendskabsgrad. Eksempelvis peger målgruppeundersøgelser på vigtigheden i at kombinere nydanske netværk med danske netværk og i at se etnicitet som en konkurrencemæssig fordel. Det er derfor afgørende at arbejde med etnisk erhvervsfremme i tæt sammenhæng med den almindelige lokale og regionale erhvervsservice. Etnisk Erhvervsfremme, Væksthus Midtjylland og Aarhus Kommune vil i samarbejde styrke tilbuddene bl.a. med baggrund i målgruppeanalyser. Væksthus Midtjylland, Udenrigsministeriet, Etnisk Erhvervsfremme, Aarhus Kommune
14 13 Styrkede kapitalfremskaffelsesmuligheder Iværksætteres adgang til finansiering har stor betydning for muligheden for opstart, ekspansion og ny forretningsudvikling. Forskellige virksomheder har forskellige kapitalbehov, men hovedparten af iværksætterne har primært behov for lånekapital. Der er derfor behov for at undersøge mulighederne for at udbygge og endnu mere synliggøre vejledning og muligheder for kapitalfremskaffelse fx for mulighederne gennem Vækstfonden i form af Vækstkaution og Kom-i-gang-lån. Aarhus vil arbejde for, at der med udgangspunkt i Vækstfondens vestdanske kontor i Vojens, bliver forbedret adgang til Vækstfondens tilbud via en lokal vækstfondsrepræsentation i miljøet hos Væksthus Midtjylland. Aarhus vil endvidere arbejde for, at de mest perspektivrige iværksættere og unge virksomheder får adgang til udviklingsprogrammer med internationalt islæt som fx Accelerace, hvor målrettet forretningsudvikling kan kombineres med tilførsel af kapital. Danske ventureselskaber er stort set alle lokaliseret i hovedstadsområdet. De ganske få ventureselskaber, som findes i Vestdanmark, er små med stærkt begrænset investeringspotentiale. Geografisk nærhed til de virksomheder, som ventureselskaberne investerer i, er afgørende, bl.a. fordi investorerne ønsker at være i løbende dialog med dem. Aarhus må derfor understøtte venturemiljøet i Aarhusområdet ved at bakke op om de investeringskilder, der er til stede i området og samtidig gøre en indsats for at tiltrække nationale og internationale investorer. De senere års finanskrise har bevirket, at det er blevet vanskeligere at skaffe kapital fra såvel pengeinstitutter som ventureselskaber. Private investorer (business angels) spiller således en central rolle i kapitalfremskaffelsesmulighederne. Aarhus ønsker at bidrage til at skabe rammer for, at byens vækstorienterede iværksættere får optimale vilkår for at præsentere deres projekter for business angels. Dette kan bl.a. gøres ved at fremme rammerne for lokale og regionale business angels ved fx netværksaktiviteter. Endvidere ønskes det sikret, at byens iværksættere får adgang til den effektfulde regionale og fra 2011 også nationale ordning med adgang til en kapitalcoach, der kan bistå perspektivrige iværksættere med kompetencer og netværk ift. kapitalfremskaffelse. Endelig vil Aarhus arbejde for at fremme etableringen af en egentlig Midtjysk Iværksætterfond, der i samspil med andre kapitalkilder kan understøtte unge virksomheders vækst. Væksthus Midtjylland, Banker, Vækstfonden, Østjysk Innovation Styrke og synliggøre rådgivere inden for iværksætteri og virksomhedsudvikling Aarhus rummer en stor og alsidig vifte af rådgivere i forhold til iværksæt-teri og virksomhedsudvikling. Denne styrkeposition skal udnyttes, så der udvikles dels en bred og varieret vifte af brugbare rådgiverydelser og dels en decideret klynge blandt rådgivervirksomhederne. Indsatsen kan tænkes at omfatte bl.a. afdækning af kriterier for det gode konsulentkøb, efteruddannelse af rådgivere, lokalt rådgiverforum, rådgivernetværk/rådgiverdating. I øvrigt er Væksthus Midtjylland projektleder på den nationale Rådgiverbørs. Aarhus Kommune, Væksthus Midtjylland, Rådgiverorganisationer
15 14 6. Bedre markedsføring som iværksætterby og innovationsby Hvorfor? Et image som en by der tilbyder gode rammevilkår for iværksættere vil tiltrække flere iværksættere. Overblik over og kendskab til vejlednings- og rådgivningsmuligheder for nye virksomheder og yngre vækstvirksomheder mv. er afgørende for de bliver benyttet til at understøtte virksomhedernes udvikling. Mål Aarhus skal blive kendt som en førende iværksætterby og innovationsby, der har et dynamisk og nyskabende image med særligt gode rammevilkår for vækstiværksættere. Aarhus skal være kendt som byen med et synligt overblik over rådgivningsmulighederne og kendt for at rådgivningsmulighederne er let tilgængelige og i geografisk nærhed af hinanden. Initiativer Markedsføring med fokus på: Generelt om alle vejlednings- og rådgivningstilbuddene, herunder one-stop-shop mulighederne. Mangfoldigheden i erhvervsservicetilbuddene, fx synliggøre de hurtige tilbagemeldinger og en minimal administrativ byrde for den enkelte iværksætter eller virksomhed når erhvervsservicetilbud benyttes. Vækstiværksættere, erhvervsmæssige styrkepositioner, fx vindområdet, iværksættermiljøer, og lærerige cases, idet der er mange måder at blive succesfuld iværksætter på. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune Årlig iværksættermesse Iværksættermessen 2010 videreudvikles samt markeres som et nationalt arrangement. Iværksættermessen skal have en bred forankring af samarbejdspartnere blandt erhvervsfremmeaktører og der skal fokus på netværksdannelse og fagligt udbytte for deltagerne. Erhvervsfremmeorganisationer, Virksomheder, Væksthus Midtjylland
16 15 Mere internationalt rettet profil Flere engelsksprogede erhvervsservicetilbud fra bl.a. Væksthus Midtjylland, herunder startmøder og specialistmøder for iværksættere, udarbejdelse af engelsksproget erhvervsservicemateriale målrettet expats, den lokale erhvervsservice website med en udbygget engelsksproget version, mv. Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune Væksthus Midtjylland, Aarhus Kommune, Etnisk Erhvervsfremme Bedre til at sætte den nationale dagsorden Nationale tiltag skal også tage udgangspunkt i Aarhusområdets erhvervs-politiske behov. Derfor er det nødvendigt med løbende interessevaretagelse. Dette bidrager til, at Aarhus påtager sig en naturlig rolle som den vest-danske vækstdynamo, også for skabelse og udvikling af nye virksomheder. Aarhus Kommune, Region Midtjylland
17 16 Appendiks Hovedresultater fra den statistiske kortlægning af iværksætterområdet Erhvervsstruktur i Aarhus Kommune Aarhus Kommune er sammen med København (omfatter kommunerne København, Frederiksberg, Dragør og Tårnby) Danmarks videncentre med en stor andel af nye virksomheder inden for videnservice og information samt kommunikation. Blandt alle virksomheder etableret i Aarhus Kommune i perioden 2001 til 2007 udgør virksomheder inden for videnservice og information og kommunikation en andel på 29 procent. Blandt de virksomheder, der er etableret i 2001 til 2007, og som forsat er aktive i 2009 udgør virksomheder inden for videnerhvervene 32 procent og de tegner sig for 32 procent af de nye virksomheders samlede jobskabelse. Andre storkommuner som Aalborg og Odense her en erhvervsstruktur, hvor traditionelle erhverv som handel og transport samt bygge og anlæg dominerer i højere grad end det er tilfældet i Aarhus Kommune og København. De mange virksomheder inden for videnerhvervene bidrager til et højt uddannelsesniveau blandt de beskæftigede i de nye virksomheder. Næsten 13 procent af de beskæftigede i de nye virksomheder i Aarhus Kommune havde en universitetsuddannelse. Til sammenligning gælder det for 8 procent på landsplan og under 4 procent i resten af Region Midtjylland. Etableringsrate i Aarhus Kommune Aarhus Kommune er placeret over landsgennemsnittet, når man ser på væksten i antallet af nye virksomheder i perioden 2002 til Væksten i antallet af nye virksomheder var i perioden på 50 procent. I 2002 blev der etableret omkring 1000 virksomheder i Aarhus Kommune. I 2007 blev der etableret 1443 nye virksomheder. Det er især den økonomiske vækst i perioden 2003 til 2007, der bidrager til den kraftige vækst i antallet af virksomheder. I 2007 var mere end hver 10. firma i Aarhus Kommune også etableret i Etableringsraten på 11,7 procent er landets tredje højeste og placerer Aarhus Kommune over andre storkommuner som Aalborg og Odense, men under København.
18 17 Jobskabelse fra nye virksomheder i Aarhus Kommune Det årlige jobbidrag fra nye virksomheder placeret i Aarhus Kommune og etableret i perioden 2001 til ligger forholdsvist konstant på 1200 fuldtidsstillinger, målt i Inkluderes ejerne er antallet af beskæftigede godt og vel 2000 personer. I 2009 havde nye virksomheder med ansatte (etableret i 2003 til 2007) i Aarhus Kommune i gennemsnit 6,1 ansatte. Det er på niveau med landsgennemsnittet. I 2009 var godt otte procent af alle fuldtidsansatte i Aarhus Kommune ansat i virksomheder, der blev etableret i perioden 2003 til Andelen af alle beskæftigede (inklusiv ejerne) lå på 9,4 procent af den samlede beskæftigelse i den private sektor. De nye virksomheders beskæftigelsesandel på 9,4 procent placerer Aarhus Kommune over landsgennemsnittet. Kilde: estatistik. Resultaterne er taget fra Aarhus Kommunes iværksætterprofil.
Vækstforums iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson
s iværksætterpolitik 9. oktober 2008 v/ Lars Hansson Erhvervsudviklingsstrategi 2007-2009 Iværksætteri Styrke den regionale iværksætterkultur Sikre stærke iværksætterkompetencer Styrke et attraktivt kapitaludbud
Læs mereVækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018
Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice
Læs mereEntreprenørskab i uddannelserne
Entreprenørskab i uddannelserne Informationsmøde 9. marts 2016 Vision Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Det betyder, at vi ser ud over regionens grænser og samarbejder med de
Læs mereIværksætteri i uddannelsessystemet
Iværksætteri i uddannelsessystemet Udvalget vedr. Regional Udvikling den 7. oktober 2015 v/ruth Strøm Iværksætteri Rationalet Øget produktivitet Flere job Innovation Bringer nye produkter, services og
Læs mereKKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13
KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereNy strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune
Ny strategi for iværksætterindsatsen i Silkeborg Kommune Indledning En ny strategi for iværksætterindsatsen skal sikre en styrket og sammenhængende indsats, der skaber flere nye iværksættere, vækstvirksomheder
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Vi forstår os selv som en integreret del af én af Europas
Læs mereHandlingsplan for Kvindelige Iværksættere
Handlingsplan for Kvindelige Iværksættere November 2009 FORORD Vi skal alle være med til at sikre fremtidens vækst og velstand i Danmark. Alle har et ansvar og en rolle at spille, for at vi fortsat kan
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereDet nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015
Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får
Læs mereErhvervspolitik for Syddjurs Kommune
1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg Erhvervsråd 7. Maj 2018 Erhvervsindsatsen i Aalborg Kommune Aalborg Erhvervsråd Bredt sammensat, Rådgivende for byrådet, Erhvervspuljen, Erhvervsstrategi Aalborg Byråd
Læs mereVIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD
VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD VÆKST VIBORG! er navnet på VIBORGegnens Erhvervsråds strategi for 2014-2018. Men det er ikke kun et navn. Det er en klar opfordring til erhvervslivet om at hoppe med på vognen
Læs mereBusiness Djurslands 2020 plan.
Business Djurslands 2020 plan. Skabe et stærkt Djursland der står sammen om udfordringer. Være en stærk forening der samler alt erhvervsaktivitet på Djursland. Være kommunernes foretrukne samarbejdspartner
Læs mereMEA Silkeborg, 23. februar Hvilke virksomheder skal vi bruge vores tid på?
MEA Silkeborg, 23. februar 2017 Hvilke virksomheder skal vi bruge vores tid på? i korte træk Erhvervsdrivende fond, stiftet af kommunerne i region Midtjylland Regional erhvervsserviceoperatør ift. gennemførelse
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029 Ballerup en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del af
Læs mereVERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET
VERSION 2.0 KOLDING VI DESIGNER LIVET I KOLDING UDVIDER VI DEN ALMINDELIGE OPFATTELSE AF DESIGN. ET DESIGN I KOLDING FORSTÅR VI DESIGN SOM BÅDE ET DESIGN (PRODUKTET) OG AT DESIGNE (PROCESSEN) KOLDING DESIGN
Læs mereVækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland
Vækstlaget og brugen af erhvervs- og innovationssystemet i Region Midtjylland Væksthus Midtjyllands bestyrelsesmøde, Hadsten, den 26. august 2015. v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk
Læs mere16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats
16 forslag til regeringens og kommunernes iværksætterindsats Kommunerne har en unik mulighed for at arbejde på tværs af politikområder i bestræbelserne på at give virksomhederne de bedst mulige rammevilkår.
Læs mereUDFOR- DRINGERNE. For mange midler går til administration. Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet. Kvaliteten er ikke tilstrækkelig
UDFOR- DRINGERNE Udbudsdrevet frem for efterspørgselsdrevet Kvaliteten er ikke tilstrækkelig høj For mange midler går til administration Virksomhederne ved ofte ikke, hvor de skal henvende sig For mange
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereerhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION
KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord
Læs mere(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til. økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015)
(Bemærk at kun et udvalg af de følgende slides til temadrøftelsen omiværksætteri vil blive gennemgået på økonomiudvalgsmødet d. 24. februar 2015) Temadrøftelse om iværksætteri i Økonomiudvalget Tirsdag
Læs mereBaggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer. Vækstforum. Markedsvilkår. Virksomhederne
Baggrund og rationale for de Regionale Erhvervsudviklingsprogrammer Herning 12. november 2008 v/ Bent Mikkelsen Markedsvilkår og rammevilkår Statslige rammevilkår -Skat -Afgifter -Regulering Markedsvilkår
Læs mereBeskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse
1 Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse Etnisk Erhvervsfremme: Baggrund for initiativet I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund - fremgår
Læs mereKKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020
NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan
Læs mereSAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018
SAMARBEJDSAFTALE MELLEM VORDINGBORG KOMMUNE OG VORDINGBORG ERHVERV A/S 2016-2018 Aftalens parter Vordingborg Kommune Vordingborg Erhverv A/S Valdemarsgade 43 Marienbergvej 132, st. 4760 Vordingborg 4760
Læs merePartnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem
Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem
Læs mereNye erhvervspolitiske satsninger i Region Syddanmark
Nye erhvervspolitiske satsninger i Syddanmark Udviklingsdirektør Mikkel Hemmingsen Syddanmark Odense, den 22. september 2008 Den regionalpolitiske vækstredegørelse Vækstredegørelsen sætter udfordringen
Læs mereEtnisk Erhvervsfremme 2010 2013
Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 2. FEBRUAR 2009 AARHUS UNIVERSITET
2. FEBRUAR 2009 2. FEBRUAR 2009 FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV SØREN E. FRANDSEN FUNGERENDE SDIREKTØR, PROREKTOR FOR DET STRATEGISKE OMRÅDE FORSKNINGSBASERET VIDEN TIL VIDENSERVICEERHVERV
Læs mere12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016
12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland
Læs mereBRN. Strategi
BRN Strategi 2017-2018 Indholdsfortegnelse Introduktion til BRN...4 Status efter første strategiperiode.....7 Vision, mission og mål........8 Vores indsatsområder......9 Vores samarbejdsmodel.....10 Sådan
Læs mereVersion 2.0. Kolding Vi designer livet
version 2.0. Kolding Vi Designer Livet forord Kolding har en vision, der skaber retning for al udvikling og vækst i Kolding. Den hedder Kolding Vi designer livet. Visionen blev vedtaget 1. gang af et enigt
Læs mereVORES MISSION VORES VISION. Slagelse Erhvervscenter A/S er tæt på virksomhederne.
STRATEGI 2019-2020 Indholdsfortegnelse Vision og mission. side 3 Strategi, hovedlinjer..... side 4 Nyt erhvervsfremmesystem, ny strategi. side 5 Forretningsudvikling, indsatsområder.....side 6, 7 Figur
Læs mereHandlingsplan Handlingsplan Erhverv
Erhverv 1 Udgangspunkt for handlingsplanen Byrådet har i 2018 vedtaget Vision 2030 for Rebild Kommune. Visionen fremhæver følgende mål for den lokale erhvervsudvikling frem mod 2030. Vi har fortsat Nordjyllands
Læs mereSyddjurs Kommune vi gør det sammen
Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev
Læs mereErhvervsstrategi ERHVERVSSTRATEGI FREDERIKSBERG KOMMUNE. Udkast januar Iværksætteri. Kommunal Servicekultur. Internationalisering
ERHVERVSSTRATEGI 2014-2017 FREDERIKSBERG KOMMUNE Udkast januar 2014 Iværksætteri Internationalisering Kommunal Servicekultur Erhvervsstrategi Destination i Hovedstaden Kommunale Rammevilkår Vidensbyen
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereUdkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014
Udkast til aftale mellem Horsens Kommune og Business Horsens 21.maj 2014 1. Lovgrundlag Lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme. Formålet med loven er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem
Læs mereGenerel erhvervsservice i Aarhus
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 12. februar 2016 Generel erhvervsservice i Aarhus 2017-2020 Varetagelse af lokal direkte erhvervsservice til iværksættere og
Læs mereForslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm
19. maj 2014 Forslag til målgrupper og ydelser for fremtidens erhvervsservice på Bornholm Baggrund I kommissoriet for arbejdsgruppen om Fremtidens erhvervsservice på Bornholm, står der overordnet som formål
Læs mereResultater fra erhvervsanalyse af Skive. Præsentation d. 29. august 2018
Resultater fra erhvervsanalyse af Skive Præsentation d. 29. august 2018 Indhold 1. Baggrund, formål og datagrundlag 2. Skives nuværende erhvervsstruktur 3. Temperaturmåling af erhvervslivets præstationer
Læs mereRegion Hovedstaden Vækstforum. 23. oktober 2007
Region Hovedstaden Vækstforum 23. oktober 2007 Hvem er vi? 5 væksthuse et i hver region Etableret som erhvervsdrivende fonde og ejet af kommunerne Har professionel bestyrelse (2 medlemmer udpeget af Vækstforum)
Læs mereBilag : Indsats vedr. rådgivning af iværksættere
3. maj 2019 Sag 2018-17919 Bilag 3.3.2.1: Indsats vedr. rådgivning af iværksættere ERHVERVSSTYRELSEN Vejlsøvej 29 8600 Silkeborg Udfordring I Danmark er antallet af nyetablerede virksomheder i forhold
Læs mereBusiness Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner
Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for
Læs mereFunktionelle erhvervsregioner
Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,
Læs mereInspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013
Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg
Læs mereUDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK
UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens
Læs mereAarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008
Aarhus Entrepreneurship Centre (AEC) Væksthus Midtjylland Den 27. Oktober 2008 Aarhus Entrepreneurship Centre vision, baggrund og opgaver Visionen Aarhus Universitet skal være blandt de mest entreprenante
Læs mereIT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo
IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:
Læs mereProfil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag.
Profil af det midtjyske vækstlag Samfundsøkonomisk betydning, vækstbarrierer samt tiltag for udvikling af et bredere vækstlag. Virksomheder i vækst Århus 16. september 2015 1 Disposition 1. Profil af det
Læs mereOdder Kommunes vision
Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et
Læs mereERHVERVS POLITIK 2015-2017
ERHVERVS POLITIK 2015-2017 Høringsudkast Vores udgangspunkt Vores udgangspunkt for vækst er godt. Vi har i dag ca. 40.000 arbejdspladser, og vores indbyggerantal vokser årligt med 400-500 personer. Vores
Læs mereDrøftelse - Høring af Erhvervsstrategi Aalborg bygger bro.
Punkt 6. Drøftelse - Høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 Aalborg bygger bro. 2018-088099 Magistraten fremsender til s drøftelse, høring af Erhvervsstrategi 2019-2022 - "Aalborg bygger bro". kl. 08.30
Læs mereRammer for erhvervsog videregående uddannelser. Politik for Herning Kommune
Rammer for erhvervsog videregående uddannelser Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for rammerne for erhvervs- og videregående uddannelser - vision 7 1 - Unikke
Læs mereVelfærds Partnerskab folder_oplæg_4sidet.indd 1 02/03/
VelfærdsPartnerskab Nye løsninger på velfærdsområdet Fremtidens udfordring Samfundet står over for en global udfordring. Den demografiske udvikling betyder, at der er færre hænder til at løse stadig flere
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende. Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland
Resultatkontrakt Vedrørende Kapitalformidling til vækstpotentielle iværksættere og virksomheder i region Midtjylland 1. december 200831. januar 2011 Journalnummer: 13376211708 Kontraktens parter Region
Læs mereRESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015
RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud
Læs mereBeskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice
Beskæftigelsesregion Midtjylland Konsulentdagen, 28. november 2013 Erhvervsservicesystemet bud på samarbejde og Best Practice Hvad er erhvervsfremme og hvem er aktørerne? Erhvervsfremme er den offentlige
Læs mereNotat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi
Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.
Læs mereGodkendelse af erhvervsstrategi 'Aalborg bygger bro'
Punkt 3. Godkendelse af erhvervsstrategi 2019-2022 - 'Aalborg bygger bro' 2018-085541 Magistraten indstiller, at byrådet godkender Erhvervsstrategi 2019-2022. Lasse P. N. Olsen kan ikke anbefale indstillingen
Læs mereTID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.
12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får
Læs mereSkive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016
ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere
Læs mereIværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen
Iværksætterkonference Viborg 10. september 2008 v/ Bent Hansen Et kompetent erhvervsfremmesystem har lagt afgørende vægt på, at vi får etableret en sammenhængende og kompetent erhvervsfremmesystem, der
Læs mereERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI Mere i gang flere i gang!
ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI FOR JAMMERBUGT KOMMUNE 2017-2020 ERHVERVS- & VÆKSTSTRATEGI 2017-2020 Mere i gang flere i gang! Udgangspunktet Vækst og arbejdspladser i det lokale erhvervsliv er nøglen til at
Læs mereStrategi og handlingsplan
Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant
Læs mereErhvervspolitik for Fanø Kommune
Erhvervspolitik for Fanø Kommune 2015-2020 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Fanø kommunes vision er at være mødested for et mangfoldigt, kvalitetsbevidst og bæredygtigt erhvervsliv. Udviklingen
Læs mereLøsninger til fremtidens landbrug
STRATEGI SEGES Løsninger til fremtidens landbrug SEGES SEGES er en del af. Derfor er strategien for også det øverste niveau i SEGES strategi. For at understøtte den fælles strategi er der udarbejdet en
Læs mereUdfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år. v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland
Udfordringer og muligheder for nordjysk erhvervsliv de kommende år v/ Lars Erik Jønsson Adm. Direktør, Erhvervshus Nordjylland Specialiseret vejledning til alle nordjyske virksomheder Virksomheder modtager
Læs mereErhvervsfremmestrategi Revideret udgave juni 2017
Erhvervsfremmestrategi 2014-2018 Revideret udgave juni 2017 Indledning I foråret 2013 udpegede byrådet Sønderborg Erhvervs- og Turistcenter (SET) som tovholdere på udarbejdelsen af en ny erhvervsfremmestrategi.
Læs mereViden, vækst og vilje Iværksætteri
Viden, vækst og vilje Iværksætteri ErhvervslederForum Handlingsplan i Aalborg Samarbejdet 2011-2014 ERHVERVSLIVETS VÆKSTLAG Med udgangspunkt i erhvervsstrategien Viden, vækst og vilje er der udarbejdet
Læs mereOplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17
Oplæg 3 fyrtårne i erhvervshandlingsplanen for 2016-17 Erhvervsudviklingschef, Jette Rau www.ballerup.dk 3 nye fyrtårne 1. Klyngesamarbejde 2. Investeringsstrategi 3. Vækstiværksættere Målgruppen er i
Læs mereMål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret
Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.
Læs mereBILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND. 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland
BILAG 5 FAKTA OM REGION MIDTJYLLAND 1. Socioøkonomiske karakteristika for Region Midtjylland Region Midtjylland har i alt ca. 1.267.000 indbyggere, og indbyggertallet har været svagt stigende de seneste
Læs mereBrobygger 2.0. Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland.
Brobygger 2.0 Initiativ til videreudvikling af den landsdækkende fødevareklynge med epicenter i Region Midtjylland. Indledning Den danske fødevareklynge med centrum i Region Midt er i en god udvikling
Læs mereProjektindstilling. Projekt: SØV. Skanderborg Kommune Dato: 21. februar Version 5. Ansvarlige for projektet. Projektejer. Jan Møller Iversen
Projektindstilling Skanderborg Kommune Projekt: SØV DIA 11.2 - Socialøkonomisk virksomhed Ansvarlige for projektet Projektejer Projektleder Jan Møller Iversen Jane Salby Jensen Projektidé Udvalget for
Læs mereSamarbejdsaftalens parter er Syddjurs Kommune og Aarhus Universitet.
Indhold 1. Aftalens parter...2 2. Præambel...2 3. Aftalens indhold...2 3.1 Forskningssamarbejde...3 3.2 Studentersamarbejde...3 3.3 Iværksætteri...3 3.4 Sundhed...4 4. Organisering og opfølgning...4 5.
Læs mereaf din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008
Partnerkapital finansiering af din vækstvirksomhed Finansieringsdag 08 Penge til vækst 3. oktober 2008 Om Vækstfonden Vækstfonden har et kapitalgrundlag på over 2 mia. kroner og er et af de største ventureselskaber
Læs mereSAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER
KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra
Læs mereDen internationale handlingsplan (forside)
Den internationale handlingsplan 2012-2013 (forside) 1 Indholdsfortegnelse Indledning s. 3 Temaer 1. Kompetence og uddannelse - Slip internationaliseringen løs s. 4 2. Grøn satsning s. 4 3. Sundhed s.
Læs meresocialøkonomiske virksomheder
10 STRATEGI socialøkonomiske virksomheder // SOCIAL ANSVARLIGHED SKAL GØRE EN FORSKEL København har vedtaget en strategi for socialøkonomiske virksomheder. København vil med strategien sætte fokus på dén
Læs mereAnbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse
Anbefalinger til samarbejdet mellem kommuner og væksthuse Kommunerne er hver dag i berøring med virksomheder i hele Danmark og hjælper virksomhederne med at finde arbejdskraft, sørger for at infrastrukturen
Læs mereBaggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse
snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal
Læs merePROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011
1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele
Læs mereerhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011
erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og
Læs mereFORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN
FORSIDE - ANSØGNING TIL ERHVERVSPULJEN Projekttitel Co-Creation Aalborg Samlet Score 21 Projektperiode Medio 2019 31. december 2021 Om initiativet Co-Creation Aalborg er en ny indsats, der skal facilitere
Læs mereErhvervsstrategi. Fælles om fremtiden. Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi
Erhvervsstrategi Fælles om fremtiden Horsens kommune stedet, hvor teknologi får praktisk værdi Forord Med erhvervsstrategien Fælles om fremtiden løfter vi ambitionsniveauet for Horsens som erhvervskommune
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereBilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet
Læs merePræsentation af Etnisk Erhvervsfremme
Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever
Læs mereUDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST. Veje til ny viden. - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved
UDDANNELSERNES BY NÆSTVED VÆKST OG UDDANNELSE UDKAST Veje til ny viden - En del af Næstved Kommunes vision Mærk Næstved VÆKST OG UDVIKLING Sammen om fremtiden I Næstved Kommune skal uddannelse være for
Læs mereODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI
ODENSE KOMMUNES MANGFOLDIGHEDSSTRATEGI MANGFOLDIGHED BRINGER VÆKST TIL ODENSE Mangfoldighed handler om forskellighed. Mangfoldighed kan bidrage til virksomheder og organisationers udvikling, succes og
Læs mereErhvervsstrategi
Erhvervsstrategi 2019-2022 Vision Lyngby-Taarbæk Kommune har et stærkt erhvervsliv. Iværksættere og smv er går hånd i hånd med et af Danmarks mest innovative videns miljøer - og et af de aller bedste handelsmiljøer.
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mere