OKTOBER, NOVEMBER, DECEMBER. Til beboere, familie, venner, frivillige og medarbejdere

Transkript

1 OKTOBER, NOVEMBER, DECEMBER Til beboere, familie, venner, frivillige og medarbejdere

2 Sommeren er over og kalenderen siger at det er efterår. Dagcentret er startet op med fuld aktivitetsprogram efter at have lagt lidt stille sommeren over. Kig ind på vores hjemmeside: Sofiegaarden.vejle.dk hvor man nederst på hjemmesiden finder 3 runde spots, den ene er vores aktivitetsprogram. Vi håber at se jer til vores aktiviteter og arrangementer. 1

3 Mærkedage og helligdage. D. 15 oktober Prins Christian fødselsdag D. 24 oktober FN-dag D. 27 oktober Sommertid ender D. 11 november Morten Bisp D. 1 december 1. søndag i advent D. 22 december Korteste dag D. 25 december Juledag D. 2. juledag 2

4 11 oversete grunde til, at du skal holde af efterår. 1. Farverne Der er jo ild i jorden, uden at det er rigtig ild, når de nedfaldne blade fra træerne dækker jorden som et tykt tæppe i de smukkeste farver. Seriøst, skal vi se på, at naturen dør, har efteråret den flotteste måde at gøre det på! 2. Naturens hårtørrer Naturen får helt automatisk gennemblæst dit hår tørt på cykelturen om morgenen. Er det positivt, tænker du? Tja, men så behøver du i hvert fald ikke at føntørre det hjemmefra, og vi er nogle stykker, der gerne tager imod de ekstra minutter, det kan spare om morgen så vi kan blive liggende under den varme dyne. 3. Bedste tv-sæson Vi har lige brugt (endnu) en sommer på genudsendelser og på at savne vores rigtige venner ja, vi snakker naturligvis om dem bag skærmen. Men tv-kanalerne har jo luret, at efteråret automatisk sender os mere inden døre, og derfor tør de igen at bruge penge på nye fede programmer og ikke mindst tv-serier! 4. Køligt vejr = mere tøj Det er blevet tid til at tage mere tøj på (hvilket jo er ok, når sommerkuløren alligevel er smuttet). Omvendt er vi endnu ikke helt ovre i vinterens dæk mig til med en flyverdragt og ti halstørklæder - looket. Efteråret er med andre ord årstiden, hvor flest beklædningsgenstande fra din garderobe kan komme i spil, og du kan slå dig løs med lag på lag og eftersom man altid hader den gamle striktrøje fra sidste år, er der en god undskyldning for at købe nye. 5. Løbevejr Som løber kan man ikke andet end at elske efteråret. Om sommeren kan det være alt for varmt til at holde svedeturen ud, og om vinteren hænger udsigten til et brækket ben på isen konstant henover hovedet på én. Luften er derimod frisk og kølig om efteråret og hvis ruten bliver timet rigtigt, skal man heller ikke undervurdere glæden ved medvind i ryggen. 6. Varm kakao Og pandekager. Og chili con carne. Og lasagne. Og simremad. Denne tid på året er lig med alverdens varme tryghedsretter, der slår ethvert pitabrød eller grillspyd for efterårsmad er jo flydende kærlighed lige ned i maven! 7. Den sprøde, klare luft 3

5 Man bliver så lad og doven i sommervarmen, og om vinteren bider frosten ens øre af. Men efterårsluften er derimod sprød, klar og kølig på den der måde, der giver overskud og nyt perspektiv på livet 9. Kastanjer Behøver vi at sige mere? Den smukke brune nød, der nok er selve symbolet på efteråret, og måske også den største kilde til nostalgi, vi kender. 10. Stearinlys Med efteråret starter også hyggelys -sæsonen, og vi er vilde med dem alle sammen: Stearinlysene, lyskæderne, de små lamper i stuen, der måske er indbegrebet af den hygge, vi i Danmark er blevet så berømte for. 11. Syng med... Sange som omhandler efteråret og dets stemning er FA-BEL-AGTIGE at synge med på. Og der er masser af den slags sange 4

6 Jul At Jesus skulle være født den 25 december, fremgår ingen steder i biblen, men allerede i det gamle Rom var der på denne dato efter den julianske kalender man fejrede vintersolhverv, så det var en ren praktisk og snedig foranstaltning, at man henlagde festen til ære for Jesu fødsel til en dag, hvor de gamle hedninger alligevel var indstillet på at feste. Ordet jul betyder tiden, hvor man holdt gilder og offerfester. Disse fester blev blandt andet holdt i de såkaldte hove som større gilder under ledelse af en hedensk præst, men ikke mindst i de enkelte familier akkurat som i dag, hvor julen fejres både i kirke og i hjem. Julens røde farve kan henføres til farven på offerdyrenes blod, idet man opsamlede blodet og stænkede såvel salen, hvor gæstebuddet blev holdt, som gæsterne med det. Det er her fra ordet blot stammer. Den røde farve var hellig i Norden, og f.eks. var runestenenes inskriptioner oftest malet røde. 5

7 Foruden at drikke hengav man sig til mad fråseri, og svinekød og sødgrød var blandt de spisere, som man mæskede sig med. Svinet var det fornemmeste slagtoffer, så gårdens bedste galt ofredes ved julefesten. Grisen symboliserede samtidig frugtbarheden, og små stykker af offersvinets kød blev lagt ved den sæd, som skulle sås om foråret. 6

8 Adventskransen. Kirkeåret begynder fire søndage før jul Og det er disse fire søndage, som kaldes de fire søndage i advent. Tidligere blev denne periode brugt til faste, men for de flestes vedkommende er det nærmeste det modsatte, man beskæftiger sig med. De fire lys i adventskransen symbolisere de fire adventssøndage, og man tænder derfor et lys første søndag i advent, to lys næste søndag osv. Mens man sidder og kigger på adventskransens lys, der brænder, kan man passende genopfriske julens salmer, så alle kan synge godt med juleaften. 7

9 Julen er også: Julelege som julebuk, blindebuk, at lave julekrybbe, lave pebermyntepastiller, honningkage, honningkarameller, flødekarameller, julegløgg, brunkagehus, flette hjerter, brunekager, stjerner, istapper, kræmmerhuse og sådan kunne man blive ved! Måske det var gode og hyggelige aktiviteter i den mørke december måned. 8

10 9

11 Sofiegårdens venner afholder: Tirsdag d. 1 oktober kl er der underholdning i salen ved Richard Ragnvald. Middag og drikkevare, 2 genstande i alt 130 kr. Arrangementet er for medlemmer og for beboer på plejecentret. Tirsdag d. 22 oktober kl er der middag og musik ved Erling Nielsen. Menu: Snitzel og isdessert. Pris 150 kr. Der er lotteri! Arrangementet er for medlemmer af foreningen. Torsdag d. 5 december kl er der julefrokost og musik ved Erling Nielsen. Der er lotteri! Arrangementet er for medlemmer af foreningen. Torsdag d. 12 december afholdes der julebanko. Alle må deltage. 10

12 Intet nyt er vel godt nyt! Vores frivillige står altid klar til at give en hånd med. Der er en god fast kerne af frivillige men altid plads til flere Kontakt dagcentret ved interesse, og vi finder sammen ud af, hvor dine ønsker kan flettes ind. 11

13 NYT FRA DAGCENTRET - DET HAR VI OPLEVET! Høstfesten d. 22 august. En dejlig dag hvor der var gang i den fra morgenstunden. Frivillige kom fra morgenstunden og hjalp med at sætte borde og stole op, dækkede borde og alt det som høre sig med, når man skal holde en fest. En stor glæde var det, at så mange beboer på Sofiegården, personale og borger ude fra havde valgt at bakke op om arrangementet. En stor tak til jer alle. 12

14 Vi har i Dagcentret fået mange positive tilbagemeldinger, og vi ser frem til at kunne holde flere af denne slags fester. 13

15 Hygge i Multisalen. God mad, godt selskab og musik til ørene. 14

16 15

17 Caféen FORTÆLLER Cafe Olga laver masser af dejligt mad og bager mange lækrere ting og sager. Man kan altid komme ind og se hvad der er af friskbagt brød og kage, og hvis der ikke skulle være bagt denne dag, er fryseren som reglen fyldt af stort og småt. Man kan også ringe og bestille til ud af huset, eller hvis ens pårørende på plejecentret skal holde fødselsdag og man mangler boller og fødselsdagslagkage. Man kan også afholde fødselsdage o. lign i Cafe Olga. Ring endelig og lad os få en snak, hvis i står og skal holde et arrangement. 16

18 FODPLEJE: Er efter eget valg. OMSORGSTANDPLEJE: Se under Vejle kommunes hjemmeside vedrørende yderligere oplysninger - hvor du kan læse mere om Voksentandpleje. Kontakt Voksentandplejen Tlf Sundhedshus Vejle, Vestre Engvej 51, Indgang B, 7100 Vejle voksentandpleje@vejle.dk Mandag-fredag kl HØREAPPARAT Vedrørende høreapparat henvises du til: Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi Region Syddanmark Tlf Telefontid alle hverdage kl FRISØR: Er efter eget valg. 17

19 MÅNEDENS DIGT Efterårsdigt af Johannes Møllehave Jeg elsker oktober og efterår, med alle de farver træerne får for siden at kaste farverne væk og stå som tegnet med tusch og blæk Hør skovenes efterårshjerte banke: Efterår, efterår eftertanke. Cyklister i flokke når dagen gryer med hænder på kølige cykelstyr, hvor eftertanken er sval og skøn. Kalenderens gavmilde efterløn Pedaler trædes af alle kræfter. Det er efterår: tid til at tænke efter. Som egernet samler nød på nød skal brændet stables til pejsens glød. At sidde i ly og at sidde i læ med duft af det brændende birketræ, i ildskæret lyser øjnene blanke efterår, efterår eftertanke. Oktober som varsler vinteren ind. Oktober med norden- og søndenvind Oktober som pust fra et underbid. Snart omstilles uret til vintertid. Nu udskiftes skovenes garderober Og træ-silhuetterne skriver: O K T O B E R. Snart slutter tiden sin almanak. Hvad er det der lyder som ordet tak? Det er selve naturens aftenbøn Naturen er kommet på efterløn. Vinden kærtegner hestens manke. Efterår, efterår eftertanke. 18

20 NYTÅR Nytåret er en tid med håb og drømme for, hvad fremtiden vil bringe. Det fejres verden rundt på mange forskellige måder og er en af de ældste fejringer vi har. Man ved, at der i 1800-tallets danske bondesamfund var unge piger, der var optaget af at slå et æg ud i et glas og derpå betragte hviden, som kunne vise både ansigt og status på den kommende ægtemand omkring nytåret. Nytårets skikke er både sjove og larmende, men faktisk er der en dybere forklaring på de fleste af dem At larme og at lave ballade har altid hørt nytåret til. Det skyldes, at nytåret er en af de store overgange - og ifølge den gamle folkeovertro var det især vigtigt at være på vagt, når noget gammelt skulle afsluttes og noget nyt begynde. De onde kræfter lå nemlig altid på lur efter menneskene for at få fat på dem - og man var allermest sårbar, når man skulle gå fra en tilstand til en anden. Derfor gjaldt det om ved et årsskifte at skræmme alle de onde ånder væk - og det mente man blev gjort mest effektivt ved at larme, så de blev bange eller i hvert fald forvirrede og flygtede for en stund. 19

21 Den lille pige med svovlstikkerne Eventyr Et eventyr af Hans Christian Andersen Det var så grueligt koldt; det sneede og det begyndte at blive mørk aften; det var også den sidste aften i året, nytårsaften. I denne kulde og i dette mørke gik på gaden en lille, fattig pige med bart hoved og nøgne fødder; ja hun havde jo rigtignok haft tøfler på, da hun kom hjemme fra; men hvad kunne det hjælpe! det var meget store tøfler, hendes moder havde sidst brugt dem, så store var de, og dem tabte den lille, da hun skyndte sig over gaden, idet to vogne fór så grueligt stærkt forbi; den ene tøffel var ikke at finde og den anden løb en dreng med; han sagde, at den kunne han bruge til vugge, når han selv fik børn. Dér gik nu den lille pige på de nøgne små fødder, der var røde og blå af kulde; i et gammelt forklæde holdt hun en mængde 20

22 svovlstikker og ét bundt gik hun med i hånden; ingen havde den hele dag købt af hende; ingen havde givet hende en lille skilling; sulten og forfrossen gik hun og så så forkuet ud, den lille stakkel! Snefnuggene faldt i hendes lange gule hår, der krøllede så smukt om nakken, men den stads tænkte hun rigtignok ikke på. Ud fra alle vinduer skinnede lysene og så lugtede der i gaden så dejligt af gåsesteg; det var jo nytårsaften, ja det tænkte hun på. Henne i en krog mellem to huse, det ene gik lidt mere frem i gaden end det andet, der satte hun sig og krøb sammen; de små ben havde hun trukket op under sig, men hun frøs endnu mere og hjem turde hun ikke gå, hun havde jo ingen svovlstikker solgt, ikke fået en eneste skilling, hendes fader ville slå hende og koldt var der også hjemme, de havde kun taget lige over dem og der peb vinden ind, skønt der var stoppet strå og klude i de største sprækker. Hendes små hænder var næsten ganske døde af kulde. Ak! en lille svovlstik kunne gøre godt. Turde hun bare trække én ud af bundtet, stryge den mod væggen og varme fingrene. Hun trak én ud, "ritsch!" hvor sprudede den, hvor brændte den! det var en varm, klar lue, ligesom et lille lys, da hun holdt hånden om den; det var et underligt lys! Den lille pige syntes hun sad foran en stor jernkakkelovn med blanke messingkugler og messingtromle; ilden brændte så velsignet, varmede så godt! nej, hvad var det! - Den lille strakte allerede fødderne ud for også at varme disse, da slukkedes flammen, kakkelovnen forsvandt, - hun sad med en lille stump af den udbrændte svovlstik i hånden. En ny blev strøget, den brændte, den lyste, og hvor skinnet 21

23 faldt på muren, blev denne gennemsigtig, som et flor; hun så lige ind i stuen, hvor bordet stod dækket med en skinnende hvid dug, med fint porcelæn, og dejligt dampede den stegte gås, fyldt med svesker og æbler! og hvad der endnu var prægtigere, gåsen sprang fra fadet, vraltede hen af gulvet med gaffel og kniv i ryggen; lige hen til den fattige pige kom den; da slukkedes svovlstikken og der var kun den tykke, kolde mur at se. Vi ønsker alle en rigtig god jul, samt et lykkebringende nytår. 22

24 Glimt fra hverdagen på plejecentrets etager. 23

25 Der nydes en dejlig smoothie fra Fredagsbaren som køres rundt på hver etage om fredagen. 24

26 En beboer klar med festlig hat til ugens erindringsdans med dejlig musik fra de yngre dage, sang, hygge og sjovt samvær med de andre beboer. Synet, finmotorikken, koncentrationen og samarbejdet er i gang ved Sofiegårdens bordprojekter hvor der her farvelægges blomster. Sofiegårdens avis udkommer næste gang januar Indlæg kan sendes til redaktørerne Betina Gregersen mail: BEKGR@vejle.dk tlf.: eller Eva Lind Jensen, mail: EVLJE@vejle.dk tlf.: