ØKOLOGISKE GRØNSAGER. dyrkningsdata
|
|
- Karl Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ØKOLOGISKE GRØNSAGER dyrkningsdata
2 Landbrugets Rådgivningscenter Sektion for Økologi Juni 1998 Hæftet Økologiske grønsager - dyrkningsdata er udgivet af: Specialudvalget for Økologi Landbrugets Rådgivningscenter Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N Tlf.: Hæftet er udarbejdet af: Økologikonsulent Maren Korsgaard i samarbejde med grønsagskonsulent Jan Jensen.
3 INDHOLD: Bladselleri... 4 Blomkål... 5 Grønkål... 6 Gulerod... 7 Hvidkål/rødkål... 8 Kartoffel... 9 Kinakål Knoldselleri Løg Pastinak Persille Persillerod Porre Rosenkål Rødbede Salat Squash Sukkermajs Tiltrækning af småplanter... 22
4 Økologiske grønsager - dyrkningsdata - er, sortsforslag og arbejdsbehov er eksempler på forhold, som har betydning for planlægningen af den økologiske grønsagsavl. Dette hæfte indeholder en oversigt over sådanne dyrkningsmæssige data for 18 grønsagsafgrøder. Skemaernes oplysninger bygger på praktiske og forsøgsmæssige erfaringer med økologisk grønsagsdyrkning. Angivelserne for arbejdsbehov og høstudbytter er skønnede tal, der kan variere ganske betydeligt. Ukrudtsmængde og vejrforhold er eksempler på forhold, som har betydning for både tidsforbrug og udbytte. og høsttid varierer fra år til år, og angivelserne i skemaerne bygger på "normal-år". Der er ikke givet sortsforslag, idet udvalget af sorter ændrer sig hurtigt. Følg med i frøkataloger og forsøgsresultater og afprøv løbende de nye sorter på egen jord. Resistens overfor sygdomme og skadedyr er vigtige sortsegenskaber i økologisk dyrkning. Resistensegenskaberne fremgår af frøkatalogernes sortsbeskrivelser. ene skal opfattes som et godt bud, og det skal understreges, at der ved gødningsplanlægningen altid skal tages hensyn til husdyrgødningens indhold af næringsstoffer samt til forfrugt og jordbundsforhold. De nævnte gødningsnormer er gældende for konventionelle afgrøder i 1998, der kan ske ændringer på dette punkt, som man skal være opmærksom på. Hæftets oplysninger skal suppleres med egne erfaringer og iagtagelser. Ved hver afgrøde er der plads til notater, så hæftet kan bruges og udvikles i det daglige arbejde med grønsagerne. Afgrøderne er placeret i alfabetisk rækkefølge og til sidst i hæftet findes et skema med data for tiltrækning af småplanter (hvidkål, blomkål, salat, selleri og porre). Skemaerne i dette hæfte er udarbejdet i forbindelse med hæftet Grønsager - Fakta om økologisk jordbrug 4, som kan rekvireres hos Sektion for Økologi. Fakta-skriftet indeholder en grundig
5 gennemgang af den økologiske grønsagsproduktion med fokus på emner som sædskifte, afgrødeetablering, gødskning og skadedyrskontrol. For afgrøderne gulerødder, kartofler, løg og hvidkål kan mere detaljerede dyrkningsvejledninger rekvireres hos Sektion for Økologi på Landbrugets Rådgivningscenter (tlf.: ). Skejby, 1998
6
7
8
9 BLADSELLERI Ca. 225 kg N, 40 kg P, 180 Kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Evt. 1-2 t hønsemøg/ha. 2. år efter kløvergræs: 35 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 50 t kvæggylle/ha. Se under tiltrækning af småplanter. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: Fra midt i maj. 30 x 40 cm eller 30 x 50 cm. Ca. 600 timer. God vandforsyning er nødvendig for at undgå bitre stilke. Selleri er følsom for bor- og magnesiummangel, kan evt. forebygges med tangmel/tangekstrakt. Selleribladpletsyge forebygges ved varmtvandsbehanding af frøet: 50 o C i 25 min. Tidlig kultur: juli-august. Normal kultur: september-oktober stk. á 500 g = t/ha. 0-1 o C og % RH, holdbar i 8-12 uger. 1
10 BLOMKÅL Ca. 240 kg N, kg P, 200 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: 20 t kvæggylle/ha. 2. år efter kløvergræs: 40 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 65 t kvæggylle/ha. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Såning/direkte: frø/ha = 10 frø/lb.m. eller frø pr. ha, sået i grupper á 3. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: Udplantes med dække fra sidst i marts, udækket fra maj. Såning/direkte: Fra medio maj - primo juni. Tidlig: 60 x 40 cm. Middel/sen: 60 x 50 cm. Ca. 450 timer/ha. Godt sædskifte og jordens ph over 7,5 for at hæmme kålbrok. Kålfluer bør forebygges med net eller jorddække. Vanding er nødvendig for en god kvalitet. Efter blomkål bør man så en efterafgrøde til at fange den store rest af kvælstof i jorden. Fra begyndelsen af juni til december. Ca hoveder á ca. 600 g = 12 t/ha. 0-1 o C og % RH. Holdbar i 3-6 uger. Egne notater 2
11 GRØNKÅL Ca. 150 kg N, 25 kg P og 140 kg K/ha. 1.år efter kløvergræs: Ingen gødning. 2.år efter kløvergræs: 15 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 30 t kvæggylle/ha frø/ha (7 frø pr. lb.m) eller frø/ha i grupper á 3 frø. Efterår: Sidste halvdel af maj. Vinter: I juni og beg. af juli. 60 x 60 cm. Ca. 600 timer. Angreb af kålsommerfugle kan bekæmpes med Bacillus thuringiensis. Efterårsholdet i oktober/november. Vinterholdet i december - maj t/ha afhængig af årstiden. Overvintrer i marken. Kan opbevares i kort tid ved 0 o C og % RH. 3
12 GULEROD Rækkeafstand kg N, 35 kg P, 200 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. Med ringe forfrugt: t dybstrøelse/ha. Ved lave kali-tal tilføres f.eks. 1 t vinasse/ha. Tidlige rødder: ca. 1,2 mill frø/ha. Sene konsumrødder: ca. 1,7 mill frø/ha. Tidlig høst: Marts/april + netdække. Normal høst: Fra midt i maj- 10.juni. Senest såning, hvor der er risiko for flueangreb. Tidlig konsum: pl. pr. lb.m. Lager-konsum: pl/lb.m cm Ca timer/ha (ved mekaniseret høst). Beskyttes mod gulerodsfluer ved åben placering og sen såning. Tidlige rødder beskyttes med fiberdug. Knoporme forebygges ved vanding i juni/juli. I oktober måned, inden hård nattefrost. Ca t brutto/ha og t netto/ha. 0 o C og % RH. Holdbar 6-7 måneder. 4
13 HVIDKÅL/RØDKÅL Ca kg N, 40 kg P, kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: 20 t kvæggylle/ha. 2. år efter kløvergræs: 40 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 40 t gylle + 20 t kompost. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Såning/direkte: frø/ha, sået i grupper á 3 frø. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: April/maj. Såning/direkte: April, når jordtemperaturen er mindst 5 o C pl/ha: 60 cm x 50 cm. (2-3 kg s kål) pl/ha: 75 cm x 33 cm. (1,5 kg s kål). Ca. 600 timer/ha (ved håndhøst). Godt sædskifte og jordens ph over 7,5 for at hæmme kålbrok. Kålfluer forebygges med åben placering. Kålsommerfuglelarver bekæmpes evt. med Bac. thuringiensis. Bladlus bekæmpes evt. med sæbevand. Juli-oktober, inden hård nattefrost. Ca stk. (30 t) pr. ha. 0 o C og % RH. Holdbar i 4-5 mdr. 5
14 KARTOFFEL Ca kg N, 25 kg P og 180 Kg K. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 25 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 40 t kvæggylle/ha Ved lavt kali-tal tilføres f.eks. 1 t vinasse pr. ha. Ca hkg/ha (økologisk fremavlet!). Læggetid April, når jordtemperaturen er 7-9 o C pl/ha, f.eks. 75 x 33 cm. 120 timer/ha (ved maskinel lægn. og høst). Stort behov for tilgængeligt kalium i forhold til kvælstof. Knoporme og skurv forebygges med hyppig vanding i juni/juli. Skimmel forebygges ved forspiring af knolde og ved ophypning af en spids kam. Smelderlarver forebygges ved at undgå gamle græsmarker i sædskiftet. Rodfiltsvamp forebygges ved at lægge sundt materiale i varm jord. August/september, mens jorden endnu er varm: over 10 o C. Høst kun i tørvejr! t brutto/ha t netto/ha. 4-6 o C og 95-98% RH. Holdbar i 7-9 mdr. 6
15 KINAKÅL Ca. 170 kg N, 35 kg P 180 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 30 T kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 50 T kvæggylle/ha frø/ha, sået i grupper á 3 frø. Fra 10.juli til 1. august. F.eks. 50 x 40 cm.( pl/ha). Ca. 600 timer/ha. Godt sædskifte og jordens ph over 7,5 for at hæmme kålbrok. Kålfluer forebygges evt. med net eller ved jorddækning. Rigelig vanding forebygger skadevirkningen af kålfluer. September-november før hård nattefrost. Ca hoveder á 1 kg = 25 t/ha. 0-1 o C og % RH. Holdbar ca.3-4 mdr. 7
16 KNOLDSELLERI Ca. 220 kg N, 40 kg P, 230 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: 15 t kompost/ha. 2. år efter kløvergræs: 40 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 55 t kompost/ha Se under tiltrækning af småplanter. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: Fra midten af maj til beg. af juni. 50 x 50 cm eller 60 x 40 cm ( pl/ha). ca. 600 timer/ha. Selleribladpletsyge forebygges ved at varmtvandsbehandle frøet: 50 o C i 25 min. Gulerodsfluer forebygges ved åben placering. Oktober/november inden hård nattefrost. Ca knolde á 600 g = 18 t/ha. 0 o C og % RH. Holdbar i 4-5 mdr. 8
17 LØG Gødningsmængde Ca kg N, 40 kg P, 180 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 20 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 40 t kompost/ha. 5 kg frø/ha eller 1 mill. frø/ha eller 1600 kg stikløg/ha (str , 20 pr. lb.m.). Tidligst muligt i foråret. Såløg: 50 x 2,2 cm ( 62 frø pr. lb.m.). Stikløg: 50 x 5 cm ( 20 løg pr. lb.m.). Såløg: 400 timer/ha. Stikløg: 200 timer/ha. Løg kræver vanding. Fosforbehovet er rel. stort og man bør vælge f.eks. hønse-eller svinegødning som gødskning. Løgfluer forebygges ved åben placering i marken. Undgå korsblomstret forfrugt, for ikke at hæmme mykorrhiza. Tørres med varm luft på lager. Stikløg: august Såløg: september t brutto/ha, t netto/ha. -2 o C - 0 o C og 75-85% RH. Holdbar i 5-8 mdr. 9
18 PASTINAK Ca. 185 kg N, 35 kg P, 200 kg K/ha. 1.år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2.år efter kløvergræs: 25 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 40 t kompost/ha. Ca. 1,3 kg frø/ha. Sidst i april/beg. af maj. 50 x 10 cm, ( pl/ha). Ca. 500 timer (ved mekaniseret høst). Skurv forebygges ved god dræning. Rødderne bør hyppes lidt ved sidste rensning. November, evt. senere t/ha brutto t netto/ha. Tåler frost og kan overvintre i marken. På køl: 0 o C og % RH. Er meget følsom for udtørring. 10
19 PERSILLE Ca. 225 kg N, 25 kg P, 125 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: evt. eftergødskning efter 1. skæring med ca. 4t hønsegødning/ha. 2. år efter kløvergræs: 25 t kompost/ha. + evt. eftergødskning. Med ringe forfrugt: 40 t kompost/ha. + evt. eftergødskning. Ca. 3 kg frø/ha eller 2 mill. frø/ha. Til høst samme år: Fra tidligt forår til 1. juli. Til høst næste forår: Sået i beg. af juli. 50 cm x 1,1 cm (ca. 90 frø pr. lb.m.). Meget variabelt, men ca timer/ha. Bladpletsyge bør forebygges ved varmtvandsbehandling af frøet ved 50 o C i 25 min. Midt i juli til oktober. Ca. 10 t pr. ha. 0 o C og % RH. Holdbar i få dage. 11
20 PERSILLEROD Ca. 185 kg N, 30 kg P, 200 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 20 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 30 t kompost/ha. Ca. 1 kg frø/ha. Beg. af maj. 60 x 2,8 cm (35 frø pr. lb.m.). Ca. 550 timer/ha (ved maskinel høst). Vanding nødvendig. Rust forebygges ved godt sædskifte med stor afstand til andre skærmplanter. November t brutto/ha, t netto. 0 o C, % RH. Holdbar i 5-6 mdr. 12
21 PORRE Ca. 200 kg N, 35 kg P, 200 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: 0-15 t kompost/ha. 2. år efter kløvergræs: 40 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 55 t kompost/ha. Udplantning: Se under tiltrækning af småplanter. Såning:Ca.1,2 kg frø/ha eller planter. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: Midten af maj. Såning/direkte: April. Såede porrer: 60 x 4 cm ( pl/ha). Plantede porrer: 60 x 8 cm. ( pl/ha) timer/ha. Porrer hyppes 2-4 gange. Knoporme kan forebygges ved at hyppe forholdsvist sent og ved hyppig vanding i juni/juli. Fra september til maj t netto/ha ( stk). Overvintrer i marken, men kan opbevares i 3-4 uger ved -1-0 o C og % RH. 13
22 ROSENKÅL Ca. 200 kg N, 40 kg P, 220 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: 15 t gylle/ha. 2. år efter kløvergræs: 40 t kvæggylle/ha. Med ringe forfrugt: 55 t kvæggylle/ha frø/ha, sået i grupper á 3 frø. Sidst i april, sene sorter sås midt i maj. 70 x 40 cm eller 60 x 50 cm ( pl/ha) timer afhængigt af mekanisering. Jordens ph over 7,5 for at hæmme kålbrok. Kållus kan evt. bekæmpes med sæbevand. Efterårssorter kan aftoppes 6-7 uger før høst og opnå en mere jævn størrelse. September - marts t/ha afhængig af vinterklimaet. Kan overvintre på marken, men kan opbevares på stok ved -1-0 o C og % RH i 3-4 mdr. 14
23 RØDBEDE Ca. 165 kg N, 30 kg P, 170 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 20 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 35 t kompost/ha. Ca. 5 kg frø/ha ( frø/ha). Fra midt i maj til 1.juli. 50 x 4 cm (maj-hold), 50 x 6 cm (juli-hold). ca. 550 timer/ha. Knoporme skal forebygges ved vanding i juni/juli. Fra midt i august-november t/ha. 3-4 o C og % RH. Holdbar i 5-6 mdr. 15
24 SALAT (ISSALAT) Ca. 150 kg N, 30 kg P, 150 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødskning. 2. år efter kløvergræs: 20 t ajle/ha. Med ringe forfrugt: 30 t ajle/ha. Plantes ud for at opnå ensartethed, se under tiltrækning af småplanter. Såning/småplanter: Se under tiltrækning af småplanter. Udplantning: Beg. af april. 45 x 40 cm ( pl/ha). Ca. 400 timer/ha. Vanding er nødvendig. Tidlige hold dækkes med fiberdug. Fra sidst i maj til frosten kommer. Ca hoveder/ha (ca. 20 t/ha). 0 o C og % RH. Holdbar i 8-10 dage. 16
25 SQUASH Ca. 150 kg N, 35 kg P, 140 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Ingen N-gødning. 2. år efter kløvergræs: 30 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 40 t kompost/ha frø/ha. Fra 15/5-15/6. 1 pl/m2, f.eks. 150 x 66 cm. Ca timer/ha afhængigt af udbytte. Vanding er nødvendig. Fra juli til frosten kommer. Meget afhængigt af klimaet o C og 90-95% RH. 17
26 SUKKERMAJS Ca. 140 kg N, 35 kg P, 125 kg K/ha. 1. år efter kløvergræs: Evt. op til 2 t hønsemøg/ha. 2. år efter kløvergræs: 35 t kompost/ha. Med ringe forfrugt: 50 t kompost/ha Ca. 12 kg frø/ha eller stk/ha. Beg. af maj, gerne overdækket med dug. 75 x 25 cm ( pl/ha). Ca. 400 timer/ha. Varmekrævende, vælg derfor et læfyldt sted og dæk med fiberdug. Vigtigt at dyrke større stykker for at sikre god bestøvning. Hold 200 m's afstand til fodermajs (for at undgå krydsbestøvning). Fra august-oktober. Ca kolber/ha. 0 o C og % RH. Holdbar i meget kort tid. 18
27 Tiltrækning af småplanter Afgrøde Opt. Ud- Pottestr. Prikle- Opt. Så- spire- sæds- 2) afstand 5) vækst- dybde temp mængde temp cm 0 C 0 C dato g/ks cm cm Hvidkål martsmaj Blomkål Januarjuni Salat Martsjuni 0, ,5 x 2, , ,5 x 2, Selleri februar -marts 0, ,5 x 2,5 18 dag/ 15 nat 0-1 Porre februar -marts 0,5 3) ) ved såning direkte i potter. 2) til prikling eller til direkte såning i kasser. 3) eller 6-7 g pr. drivbænkvindue på ca. 2,20 m 2. ks = fladkasse på 0,15 m 2, pl = plante 19
ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN
Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden
Læs mereMasser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010
Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor
Læs mereIntegrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016. Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have?
Hvilke grøntsager vil du dyrke i din have? Integrationsgruppen - Kolonihaven 3. april 2016 Er der andre grøntsager der skal plantes, sås eller liggers? Ærter Bladdelleri Jordbær Rabarber Kamille Squash
Læs mereØkologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning
Økologisk hvidkløver Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Hvidkløver er en flerårig bælgplante, der formerer sig ved krybende rodslående stængler. Hvidkløverens blomster er samlet i et hoved
Læs mereØkologisk dyrkning af proteinafgrøder
Økologisk dyrkning af proteinafgrøder Peter Mejnertsen, - 74 - Økologisk dyrkning af proteinafgrøder v/ Peter Mejnertsen Produktionen af økologisk protein har hele tiden været interessant, men med indførelsen
Læs mereEfterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner
Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,
Læs mereStrandsvingel til frøavl
Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke
Læs mereØkologisk frugt og bær, økonomi og planlægning
Økologisk frugt og bær, økonomi og planlægning Maren Korsgaard, Økologisk Rådgivning, mak@ecoadvice.dk Bornholm d. 15. maj 2012 Afsætning afgør afgrødevalg Afsætningsform Anvendes især indenfor disse kulturer
Læs mereOmpløjning af afgræsnings- og kløvergræsmarker. Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Principper for valg af afgrøde
Et dokument fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret www.landscentret.dk Find mere faglig information på www.landscentret.dk/landbrugsinfo Udskrevet 2. april 2008 LandbrugsInfo > Planteavl > Afgrøder
Læs mereHundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den
Læs mereHold dine frugttræer sunde
Hold dine frugttræer sunde Æble- og pæretræer kan angribes af sygdomme og skadedyr og påvirkes af klima og jordbund. I dette katalog kan du se over 20 af de mest almindelige problemer i æbler og pærer
Læs mereBjarne s frø og planter www.barney.dk bjarne-h@mail.dk
Såning af Grøntsager Generelt: Frøene skal sås i en dybde der svarer til frøets størrelse på den korteste led x 2. Det kan ofte betale sig at forkultivere inde, da det giver en tidligere høst, og for nogles
Læs mereSå dine egne tomatplanter
Så dine egne tomatplanter Hvis du vil forkultivere dine egne tomatplanter, skal du så på det rette tidspunkt i forhold til udplantning. Drivhustomater sår du indenfor først i marts og planter ud i drivhuset
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereErfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin. Bjarne Jørnsgård KVL
Erfaringer med dyrkning og kvalitet af lupin Bjarne Jørnsgård KVL Har vi hørt det før? Galega Quinoa Elefantgræs Hamp Raps Amarant Dodder Soja Lupin Vigtige økologisk egenskaber Kan fiksere over 200 kg
Læs mereUniversity of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende
university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review
Læs mereRegler for jordbearbejdning
Regler for jordbearbejdning Juni 2014 vfl.dk Indhold Hvem skal overholde reglerne?... 2 Forbud mod jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder... 2 Stubbearbejdning og pløjetidspunkt... 2 Nedfældning...
Læs mereSådan dyrker du økologiske KARTOFLER. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du e KARTOFLER Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt SUNDHED Kartofler er sunde. De indeholder plantefibre og gode næringsstoffer, bl.a. mange forskellige vitaminer og mineraler. Kartoflen
Læs mereSlutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.
Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-
Læs mereFakta om Tomatdyrkning
Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mere2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut.
2587 GAU Gødningsprojekt fra start til slut. 1. Baggrunden for aktivitetens gennemførelse Projektet har til formål at afdække og udvikle miljøvenlige løsninger på højaktuelle problemstillinger indenfor
Læs mereSurkirsebær. Markplan/sædskifte. Etablering
Side 1 af 5 Surkirsebær Surkirsebær dyrkes overvejende til industriel brug. Bærrene høstes med maskine og afsættes hovedsagelig efter forud indgået aftale direkte til fabrik eller gennem en avlerorganisation.
Læs mereNørbys Grøntsager www.norbysgrontsager.dk
Nørbys Grøntsager på Stevns, ca. 15 km. syd for Køge Mit navn: Ole Nørby Familien: Karen Nørby, Rasmus 14 år, Peter 11 år I familiens eje siden 1933. Nu tredje genration. Økologisk siden 2000 24 ha. alsidig
Læs mereSådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE. -fra høst til forår. Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt
Sådan dyrker du økologisk KØKKENHAVE -fra høst til forår Miljørigtig have - kampagne i Storstrøms Amt HAVEN I SENSOMMER OG EFTERÅR Når køkkenhaven bugner af høstklare grønsager, er det en skøn tid. Inden
Læs mereSvovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt
STØTTET AF mælkeafgiftsfonden Vejledning til forsøj Svovl-og kaliumforsyning af økologisk kløvergræs til slæt I dette forsøj har du som økologisk landmand mulighed for at afprøve virkningen af 20 kg og
Læs mereDen levende jord o.dk aphicc Tryk: www.gr
Den levende jord Brug det afklippede græs som jorddække i bedene. Foto: Mette Kirkebjerg Due. I naturen er jorden sjældent nøgen. Er det mindste vil naturen hurtigt dække det i et kludetæppe af GIV JORDEN
Læs mereØkologisk dyrkningsvejledning Foderroe
Økologisk dyrkningsvejledning Foderroe 2002 Produktionsmål Produktionsmålet ved dyrkning af foderroer er et stort rodudbytte, der kan bidrage til en høj selvforsyningsgrad på bedrifter med malkekvæg. Fordelen
Læs mereGå til forside: Klik HER. Plantekuvøse
Plantekuvøse Gå til forside: Klik HER Beskrivelse af dyrkningsmetoder og resultater I virkeligheden er det kun få af årets måneder, at vi har tomater, agurker, peberfrugte osv. i vores drivhuse. Juli og
Læs mereFuchsia. Havens Perler. Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster
Fuchsia Havens Perler Passe & Plejevejledning til fuchsiaer af Bomhusets Blomster Voksemedium. Jord til Fuchsia skal være humusrig og luftførende. Her i haven bruger vi en grov næringsberiget spagnum tilsat
Læs mereTest af sødkartoffelproduktion i Danmark
Test af sødkartoffelproduktion i Danmark Potter med udplantningsplanter af sorterne Burgundy, Bellevue og Orleans ankom fra Irland den 9. maj og blev plantet ud på to lokaliteter ved hhv Hvalpsund og Allingåbro
Læs mereStrategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015
Strategi for dyrkning af Majshelsæd 4. Marts 2015 Strategi for dyrkning af Majshelsæd Jordbearbejdning forud for majs Plante antal Sortsvalg Placering af Fosfor Gødskning med Kalium Ukrudtsstrategi Svampestrategi
Læs mereStørre udbytte hvordan?
Større udbytte hvordan? Fokus på større kornudbytte hvorfor? Tal fra produktionsregnskaber og Danmarks statistik viser lave gennemsnitsudbytter i korn. Gennemsnitsudbytter på under 6 tons i korn! En stigning
Læs mereVores Haveklub. Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk )
Vores Haveklub Noget om roser (fra hjemmesiden www.rosenposten.dk ) Plantning Ved plantning af roser er det vigtigste at få rosen sat så dybt, at podestedet er mindst 7 til 10 cm. under jorden, og at rødderne
Læs mereErfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen
Erfaringer med nye teknologier i rækkeafgrøder Jesper Rasmussen http://www.agrobots.dk/paperclips/agrobots_ing_040305.pdf Fokus på praksis mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkerne 1. Hvilke nye redskaber
Læs mereNYT. Grønsags. Nr. 11 2. september 2013. Nyhedsbrev fra. Tørkeindeks
Nyhedsbrev fra Grønsags NYT Nr. 11 2. september 2013 Aktuelt Lidt regn i den forgangne week-end og i dag har ikke for alvor gjort noget ved det store nedbørsunderskud. Vandingsmaskinerne er på overarbejde
Læs mereALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN!
ALLE KAN DYRKE DERES EGNE GRØNTSAGER I BYEN! Anna og Peter hjælper andre byboere med at opfylde drømmen om selv at dyrke krydderurter og grøntsager i potter, altankasser og højbede. Senest har ægteparret
Læs mereAvlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt
Avlermøde AKS Højt udbytte Helt enkelt Jan Baunsgaard Pedersen, BJ-Agro Høje udbytter I melkartofler der får du som regel det udbytte du fortjener Udbyttet afhænger af en lang række faktorer. Jo flere
Læs mereUdfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard
Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så
Læs mereHvidkål til friskmarkedet
Brassica 2011-12 21 22 Brassica 2011-12 Hvidkål til friskmarkedet Kevin F1 Denne tidlige sort er til din fordel Meget tidlig hvidkålssort til den første dyrkning under plast, kompakt plante. Vores tidligste
Læs mereStatusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject
Statusrapport for Værløse Golfbane Af Bente Mortensen, GreenProject Besigtigelse på golfbanen den 12. juli 2006 Deltagere Klub Manager Bent Petersen, chefgreenkeeper Jan Bay og konsulent Bente Mortensen,
Læs mereEngrapgræs. Dyrkningsvejledning
Engrapgræs Dyrkningsvejledning Vækstform og produktionsmål Engrapgræs er en varig græsart med underjordiske udløbere. Den er langsom i udvikling og danner ved hjælp af udløberne et tæt græstæppe i en flerårig
Læs mereTIL GAVN FOR GARTNERE
Grønsagsproducenter skal. Have flair for markedet Være konkurrencesindet Være tilpasningsvillig Være en dygtig arbejdsgiver og planlægger Have flair for maskiner Have meget høje kvalitetskrav Have grønne
Læs mereAfgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold
Afgrødernes indbyrdes konkurrenceforhold Udskrevet d. 29. januar 2008, dias nr. 1 v. Torben FønsF Kilde: Søren S kolind Hviid, LC Disposition Generelle betragtninger vedr. afgrødevalg Vinterraps eller
Læs mereI Aster er Rodfiltsvamp (Rhizoctonia), gråskimmel, meldug og trips de hyppigst forekommende skadegørere.
IPM-produktion af Aster Når man dyrker efter IPM-tankegangen, betyder det at gartneren altid vælger løsninger, der belaster mennesker og miljø mindst muligt. Integreret bekæmpelse er ensbetydende med at
Læs mereTopdressing af øko-grønsager
Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereMÅNEDSBREV OKTOBER 2014 ENGPARKEN. Tiden går, og efter en lang dejlig varm sommer er løvfaldet begyndt.
MÅNEDSBREV OKTOBER 2014 ENGPARKEN Tiden går, og efter en lang dejlig varm sommer er løvfaldet begyndt. Skoven er fyldt med svampe og Kronhjorten brøler så det er en lyst at høre, det lyder som en stemme
Læs mereØkologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen
Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter er jævnligt oppe til debat. Næsten alle planteavlere benytter sig af muligheden for
Læs mereErfaringer med at opbygge og indrette en skolehave i University College Lillebælt Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling
1 Erfaringer med at opbygge og indrette en skolehave i University College Lillebælt Lærer og Pædagoguddannelsen i Jelling Af Lektor Ellen Ravn Habekost, Lærer- og Pædagoguddannelsen i Jelling, University
Læs mereLovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.
Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
215 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 215 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
217 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 217 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereSalat. Kål Vi ser som forventet flere skadedyr i markerne nu i varmen, men trods alt stadig på et relativt lavt niveau. Nr. 8 12.
Nr. 8 12. august 2004 Aktuelt Heldigvis er der ingen græshoppesværme i udsigt i vore egne, men som de fleste vist har bemærket, er det væltet ind med svirrefluer på det seneste, især i kystegnene. De mange
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
26 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs merePÅ STENSBØLGÅRD. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
D. 1. April 015 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-4070 Kirke Hyllinge Email: siv.kirsten@gmail.com Tlf. Johan: 0 40 - Tlf. Kirsten 46 715 www.stensbolgaard.dk 1 4 5 Køerne lukkes
Læs mereSMAGENS DAG 1998. Brug knolden, når du smager
SMAGENS DAG 1998 Brug knolden, når du smager er årets tema for Smagens Dag 1998. Målet for Smagens Dag er at give eleverne mange smagsoplevelser med rodknolde, og at eleverne oplever, at der er alternative
Læs mereDyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen
Dyrkning af hestebønner i 2017 sådan! v. Casper Andersen Indhold Jordtype og forfrugt Plantetal P og K? Sortsvalg Ukrudtsbekæmpelse Svampe Skadedyr Disciplin med sprøjten! Jordtype og forfrugt 4 foregående
Læs mereØkologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler
Økologisk demonstrationsforsøg i stivelseskartofler Projektansvarlig: Deltagere: KMC- Annette Dam Jensen Landmand Flemming Skov Resume: Der er ikke tidligere lavet sortsforsøg i økologiske stivelseskartofler.
Læs mereRød cikoriesalat (Radicchio)
Havebrug nr. 13 Juli 2000 Variationer til salatskålen Rød cikoriesalat (Radicchio) Gitte K. Bjørn og Kai Grevsen, Afd. for Prydplanter og Vegetabilske Fødevarer, Forskningscenter Årslev Rød cikoriesalat
Læs mereKompost Den økologiske kolonihave
Kompost Den økologiske kolonihave Brug hovedet frem for sprøjten - Inspiration til en have med plads til både dig og naturen Udarbejdet af initiativgruppen Grønne kolonihaver et samarbejde mellem Veje
Læs mereTid til haven. Havetips uge 10. Af: Marianne Bachmann Andersen
Tid til haven Havetips uge 10 Af: Marianne Bachmann Andersen De allerførste forårsdage Billede: Perlehyasint.jpg Vi har allerede haft de første dejlige forårsdage og marts måned har vist sig fra sin pæneste
Læs mereGå til forside: Klik HER. Tomater Solanum lycopersicum L.
Tomater Solanum lycopersicum L. Gå til forside: Klik HER Tomater er en af de allermest dyrkede afgrøder og overgås kun af kartofler. Alene i Danmark spiser vi årligt ca. 70 millioner tomater. Tomater er
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag
Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets
Læs mereNu er de her! for år ets på visit
Nu er de her! Af Pia Buusmann. Foto: Jes Buusmann. Regi: Panduro Hobby, Jens Lyngsø Interiør for år ets b lomster på visit Anemoner, scilla, vintergækker og alle deres smukke følgesvende vidner om forårets
Læs mereØKODAG. Den 17. April 2016 Stensbølgård. Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 18-4070 Kirke Hyllinge
ØKODAG Den 17. April 016 Johan Frederiksen & Kirsten Moeslund Sivertsen Smedevej 1-070 Kirke Hyllinge Email: kontakt@stensbolgaard.dk Tlf. Johan: 0 0 - Tlf. Kirsten 6 71 #stensbølgård www.stensbolgaard.dk
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
1 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 1 BJ-Agro har over flere år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode middeltidlige og sildige spisekartoffelsorter
Læs mere3. marts 2011. Afrapportering 2010. Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler
3. marts 2011 Afrapportering 2010 Titel: Miljøoptimerede dyrkningsstrategier i kartofler Projektet består af to delprojekter: 1. Effekten af kemisk og mekanisk ukrudtsbekæmpelse 2. Betydning af klortilførsel
Læs mereBiosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard
Biosanering af køkkenhaven Tekst og Foto: Magnus Gammelgaard Jorden i køkkenhaven indeholder et mylder af nyttige og skadelige organismer der i et samspil påvirker hinanden og de afgrøder vi dyrker. Kan
Læs mereAfvandingens betydning for planteproduktionen
Afvandingens betydning for planteproduktionen Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen VFL Konference om vandløb og vandråd 10. april 2014 Hotel Comwell, Kolding Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereSødkartoffel produktion i Bayern
Sødkartoffel produktion i Bayern I 2007 startede forsker Thomas Jaksch med sødkartofler i en demonstrationshave ved Weihenstephan- Triesdorf University of Applied Sciences I Bayern. Efter flere afprøvninger
Læs mereØkologisk gulerodsproduktion i Sverige
Økologisk gulerodsproduktion i Sverige En del af gulerods-erfagruppen under projektet Økologifremme tog ultimo oktober 2014 på en todagstur til den sydlige del af Sverige for at studere høst og post-harvest
Læs mere7. forløb Træets forår
7. forløb Træets forår Træets forår 1. dag Marts-maj Læringsmål: At kende til tegn på forårets komme, at kende forskellige træsorter fra lokalområdet, at kunne iagttage forandringen fra vinter til forår
Læs mereEfterafgrøder strategier
PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no
Læs merePlanlægning af sortsudvikling: trin for trin
Planlægning af sortsudvikling: trin for trin Sortsudvikling kan organiseres på forskellig vis. Overordnet er der imidlertid en række beslutninger, der skal træffes i forhold til hvilke afgrøde, der arbejdes
Læs mereFrugt og Bær. Hvid april. Nr. 5 27. april 2016
Frugt og Bær Nr. 5 27. april 2016 Læs i dette nummer: Hvid april Dipel erstattes af Turex Hvornår bliver kulde skadeligt? Jordbærmarken lige nu Stor diversitet på studietur Skåne- Sjælland Pletvingefrugtflue,
Læs mereClaus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Glyphosat effekter på træer og miljø. Klima og juletræsdyrkning. Gødskning biomasse og anbefalinger. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L Glyphosat - baggrund Få miljøvurdering af Glyphosat
Læs mereSpark afgrøden i gang!
Spark afgrøden i gang! Agronom Andreas Østergaard DLG Qvade Vækstforum 18.-19. Januar 2012 Spark afgrøden i gang! Så tidligt i et godt såbed Brug sund og certificeret udsæd Sørg for at planterne har noget
Læs mereFlexNyt. Nyt faktaark. Fagligt nyt til deltidslandmænd og landboere. Uge 14, 2016
FlexNyt Indhold Mark Nyt faktaark Kvieopdræt skal huske årlige blodprøver for salmonella Planlæg afgræsningen Salmonellaregler for kvæg ved dyrskuer Meld en meningsløs regel Kødkvægets dag er flyttet i
Læs mereAfprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion
Afrapportering af græsrodsprojektet: Afprøvning af forskellige grøntsagers egnethed til økologisk væksthusproduktion i potter Salat i potter Udført af Gartneriet Spiren, Fornetoftevej 10, Stigsnæs, 4230
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
28 Sortsforsøg Baby/salatkartofler BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked med støtte fra Kartoffelafgiftsfonden.
Læs mereInnovativ bejdsning. Tabel 1 Oversigt over de forskellige behandlinger.
Innovativ bejdsning Indledning BJ-Agro her i samarbejde med en landmand prøvet at nytænke måden at bejdse på, med lidt inspiration fra udlandet. Problemet med rodfiltsvamp er enormt men varierer meget
Læs mere2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4
Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.
Læs mereWG g. Insektmiddel. Reg.nr Front Page
Front Page WG 70 200 g Insektmiddel Må kun anvendes til bekæmpelse af insekter i agurker, tomater, peberfrugt og prydplanter i væksthus. Gældende fra 26. november 2015: Dette plantebeskyttelsesmiddel må
Læs mereØkologisk planteproduktion uden brug af konventionel gødning
Økologisk planteproduktion 1 Henvisninger Fri for rodukrudt: http://www.okologi.dk/landmand/projekter/rodukrudt/default.asp Reduktion af drivhusgasser: http://www.okologi.dk/landmand/tema/okologi_og_klima/
Læs mereSprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton
Mikkel Marschall er kok på Restaurant Herman Sprød sommer salat med Grillet Bornholmerhane, æggecreme og crouton 4 Bornholmerhane bryster 1 stk. romaine salat 2 stk. hjertesalat 2 skalotteløg 1 dl mayonnaise
Læs mereUndersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder
Undersegelse af alternative wkologiske proteinafgreder Et bornholmsk økologisk projekt Henning Hansen Egely Æggebjergvej 6 ergvej 3782 Klemensker Sammendrag I 2001 har jeg været vært for et forsøg med
Læs mereChips/Pulver/Pommes Frites sorter
17 Chips/Pulver/Pommes Frites sorter Hkg pr ha Indledning BJ-Agro har som tidligere år lavet en sortssammenligning af kartofler til forarbejdning. De afprøvede sorter er leveret af AKV-Langholt, Thorsen
Læs mereDyrkningsvejledning. Avl af pulverkartofler
Dyrkningsvejledning Avl af pulverkartofler 2 Dyrkningsvejledning pulverkartofler Indhold Specifikke krav...3 Udsædsmateriale & lægning...4 Gødskning...4 Vanding er vigtig... 6 Ensartet afmodning... 6 Nænsom
Læs mereGamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010
Gamle danske sorter af hvidkål tidlige, middeltidlige og sene 2010 I 2009 og 2010 blev dyrkningsværdien af gamle danske sorter af hvidkål sammenlignet i et demonstrationsprojekt. Resultaterne viste at
Læs mereStrategi for eftersåning. Henrik Romme, Agronom
Strategi for eftersåning Henrik Romme, Agronom Optimér udbyttet af eftersåning Det er en kamp for nye kimplanter at få etableret sig i eksisterende græs Frøvalget er afgørende for det gode resultat! 4turf
Læs mereFlydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter
Flydelag eller låg på gyllen! Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Bygninger og Maskiner Landskontoret for Planteavl Flydelag eller låg på gyllen! Det er der penge i! Udgivet af: Landbrugets
Læs mereSortsforsøg Baby/salatkartofler
213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det
Læs mereØkologisk vinterraps. Markplan/sædskifte. Jordbund. Etablering
Side 1 af 6 Økologisk vinterraps Formålet med dyrkning af økologisk vinterraps er at opnå et højt frøudbytte med et lavt indhold af glucosinolat og erucasyre. Fordelene ved dyrkning af vinterraps er, at
Læs mereGrowCamp. din perfekte køkkenhave. Grow your own
GrowCamp din perfekte køkkenhave Grow your own v ir kelyst køk k e nhave inge n o rm g rø n t f o r u ø v e d e e g n e råva re r g r øn s lik krydder Grow your own! Flere og flere dyrker deres egne grøntsager.
Læs mere[ succeser fra kantinen ]
[ succeser fra kantinen ] Bagt lange med persillepesto [ 4 pers. ] Spicy fiskefrikadeller [ 4 pers. ] 600 g langefilet Bagte rodfrugter 1 kg rodfrugter fx kartofler, gulerødder, persillerod, pastinak og
Læs mereEriks Mad og Musik Tema: Fransk mad 2
Eriks Mad og Musik Tema: 7.8. 0 Salat med grønne bønner kg grønne bønner ¾ dl olivenolie spsk rød vineddike hvidløgsfed dl friskhakket persille Kom i vineddiken, rør godt og tilsæt derpå olivenolie, og
Læs mereSvovl. I jorden. I husdyrgødning
Side 1 af 6 Svovl Svovl er et nødvendigt næringsstof for alle planter. Jorden kan normalt ikke stille tilstrækkeligt meget svovl til rådighed for afgrøden i det enkelte år. På grund af rensning af røggasser
Læs mereEn del af: SAMSØ ØKOJORD A/S
SAMSØ ØKOJORD A/S VISION På Samsø har vi valgt en ny vej for landbruget. Vi har stiftet en jordbrugsfond med det formål at købe jorden fri til økologi og fremtidssikre bæredygtigt landbrug Jordbrugsfonden
Læs mere