Elisabeth Tandberg Per Arne Frantzen. stevnemøte ROMANSER TIL DIKT AV VILHELM KRAG

Transkript

1 Elisabeth Tandberg Per Arne Frantzen stevnemøte ROMANSER TIL DIKT AV VILHELM KRAG

2 Vilhelm Krag ( ) er nyromantikkens gjennombruddsmann i vår litteratur. Med debutsamlingen Digte (1890), ble han øyeblikkelig omsvermet av datidens komponister. Nærmere 100 komponister har skrevet mer enn 300 melodier til hans dikt. Det lille diktet Der skreg en fugl har fått 11 melodier, og Agathe Backer Grøndahl komponerte hele 28 melodier til Krag-tekster. I hans dikt kjenner hun igjen sine egne følelser: lengsel, drøm, angst og vemod. Hva er det som gjør Krag s dikt så uimotståelige for komponister? De er velklingende, musikalske og fylt av ytterpunkter som død og gravstener, blomster og sommernetter. En av komponistene - Johan Backer Lunde - sier det slik: Krag s dikt er musikk. Diktene er gjengitt i sin opprinnelige form, men har senere gjennomgått noen forandringer og jeg synger dem slik de er nedtegnet av komponistene. Vilhelm Krag is the founder father of the new romantist movement in our literature. His debut collection of poems Digte, became the inspiration to a sucession of composers of the time. Over three hundred melodies for his poems were composed by almost one hundred composers. His small poem der skeg en fugl has been set to music a complete eleven times whilst ABG has composed an astounding twenty eight melodies to Krag s texts. In his poetry she finds a voice for her own feelings. Desire, dreams, fear and sadness. What is it that makes Krags poems so irresistable to composers? They are harmonic, musical and full of dramatic turning points like death and tombstones, flowers and summer nights. Johan Backer Lunde puts it simply. Krag s poetry is music. The poems are reproduced in their orginal form, but have later undergone some changes. I sing them as the composers have noted them.

3 Johan Backer Lunde Agathe Backer Grøndahl Alf Hurum NU BRÆNDER (Algier) 3. SCHERZO (APRIL) (Viser) 4. MAJNATT (Galmandssange) 5. BLONDE NÆTTER (Nye Digte 1897) Nu brænder kameliablomstens kalk i stjerneskin. Nu vugges valmuen vagt og blødt af nattevind. Nu skjælver liljen til randen fyldt af skumhvid duft. Nu risler mandelknoppenes nyn i maaneskinsluft. Saa fyldes hver tanke af blomstersang saa lys, saa øm. Saa bliver mit sind til en duggfyldt blomst, en blomst i drøm. 2. DER SKREG EN FUGL (Sommersange) Der skreg en fugl over øde hav, langt fra lande. Den skreg så sårt i den høstgrå dag, flaksed i brudte, afmæktige slag, seiled på sorte vinger bortover hav..... Der suser en morgenkry solgangsvind, April! Og den glitrer over sjøen, den gaar ud, den slaar ind. Aa, kjære, vil du være allerkjæresten min? For saa leger vi, og saa danser vi, og saa synger vi hele dagen. Saa flyr der en linerl fra himmerig ned, April! Og den tripper underfundigt og lystigt afsted. Min søde, vil du møde mig der, hvor du ved? For saa leger vi, og saa danser vi, og saa synger vi hele dagen. Hvorfor har du bundet en sløife i din hat? April! Hvorfor er en sølvpil i haaret dit sat? Og hvor var du, ja svar du, hvor var du inat? For saa leger vi, og saa danser vi, og saa synger vi hele dagen. Det er nat så vide over vei og vang, det er stilt i veiret; men dog er det klang som fra månestrålers fineste strenge. Hvor underligt at sidde så ene og forladt... Gad vidst, om det ei er slig majlys en nat alverne danser over enge? Det er nat så vide over vei og vang. Jeg hører det bæve gjennem luften en sang, men tonerne kan jeg ikke finde. Det er drømme, som kommer, og drømme, som går, drømme fra ivinter og drømme fra ivår og vemod, som vugger mig isinde. Og vemod som vugger sig så vide over land, vemod indtil verdens den yderste rand, og længsler, som flokkes og trænges. Det hulker i skove, og det græder i krat... Å gud, hvor det er tungt slig majlys en nat at sidde her så ensom og længes! I de forunderlige, blonde nætter jeg gaar alene, men med dig jeg taler. Rundt om mig vaaren blomstersnehvid blunder, et springvand pladsker lydt. En hane galer. Jeg gaar alene, men med dig jeg taler, som jeg har talt med dig saa mange gange. Har du det ondt, min ven? Var du bedrøvet i disse svundne aar, de lange lange! Jeg stanser brat. Jeg fryser nedad ryggen og stirrer ræd omkring de stille sletter. Aa Gud! Det er, som hører jeg dig græde i de forunderlige, blonde nætter. Agathe Backer Grøndahl 6. SKJÆRE SKJÆRE SØLVKNOP (En historie. Nogle Digte) Skjære, skjære sølvknop, lille, glade krøltop! Hvad står du og tænker på i din kufte himmelblå

4 smilende i solen og med stas på kjolen. Lille, vilde stjerne, lyse alve-terne, står i sol og blomsterduft junidagens blanke luft. Står i glade klynger, står i sol og synger. 7. OUVERTURE (Sommersange) Verden er graa! Nei, verden er deilig sommernatten saa lun og saa lang. Somren er død! Nei, nu er det sommer: sommer i sindet, sol i min sang. Og jeg har alverdens guld i min taske, mynt i min lomme, vin paa min flaske. Og jeg har en hue med baand og med rose, og fillet er baade min sko og min hose. Og jeg er konge i berget det blaa, og du er et trold, du elendige graa. Og jeg tør knipse dig op i din næse, og jeg tør haane dig ret op i fjæset: Trold, har du blommer, jasmin og viol, sange om sommer, digte om sol? 8. SOLSIK (En historie. Nogle Digte) Solsik, solsik står i græsset, vugger langsomt, guldbelæsset, kruset guldhår, gylden trøie og et stort og solblankt øie. Solsik, solsik står i græsset, vugger langsomt, guldbelæsset. Solsik, solsik blomsten min, jomfruslank og jomfru fin. Hvorfor er dit hoved bøiet, og hvi skjælver gråd i øiet? Solsik, solsik, blomsten min, jomfru slank og jomfru fin. Eyvind Alnæs JEG LÅ VED SJØEN (Sommersange) Jeg lå ved sjøen og så mod sør: hei, se grågåsen flyr! Flyr fra alt, som er stygt og sort, flyr til solen og livet bort:... å, tag mig med! Men der lød sang over nattens hav sent mod høst. En klagende sang fra en kvindemund og dødens slot nedpå havsens bund. Jeg råbte udover sjøen bred: Aå tag mig med! Jeg sidder alene ved sjøen. Jeg sidder og stirrer i mørket ud, jeg strækker armene op mod Gud. Jeg ligger på knæ og beder... Og græder... Agathe Backer Grøndahl 10. DER STAAR EN SORG (Nye Digte 1897) Der staar en sorg etsteds i mit liv, den kaster saa lang en skygge. Og hvor den falder, vil livet ei gro, og sorgen kan ingen rygge. Barmhjertige liv, jeg strækker mod dig i længsel og bøn mine hænder. - Men skyggen ligger henover min vei. Jeg kan ikke se, at den ender, Eyvind Alnæs 11. GYNGEVISE (Galmandssange) Frem og tilbage, frem og tilbage, alle dine sollyse levedage. Jeg skal vugge dig, vennen min, vugge dig lige i himmelen ind, vugge din sorg tilhvile. Luk dit bedrøvede øiepar, jeg skal vugge din sorg tilhvile. Jeg skal fortælle de deiligste ting, så du i drømme skal smile. Så skal jeg føre dig frem til fest, så skal dit øiepar stråle i glæde. Så skal jeg skue i brudedragt dyreste vennen min dansen at træde. Frem og tilbage, frem og tilbage, alle dine sollyse levedage! Jeg skal vugge dig, vennen min, vugge dig lige i himmelen ind, vugge din sorg tilhvile.

5

6 Alf Hurum 12. GRÆD KUN, DU BLEGE (Sommersange) Græd kun, du blege bedrøvede barn, kanske da sorgen letter, gjerne jeg vilde vel sidde hos dig alle de tunge nætter. Varsomt skulde jeg stryge min hånd over dine lokker lange. Jeg skulde sidde og nynne for dig alle mine tungeste sange. Eyvind Alnæs 13. LIDEN KIRSTEN (Sommersange) Liden Kirsten hun sad så silde, mens gjøgen gol udi grønne skov. Liden Kirsten nynned en vise, imens hun sit Brudelin vov, Liden Kirsten hun sad ved sit vindve og så på sin ring af guld, skottet nedad sit sorte skjørt og smilte så tankefuld. Liden Kirsten lagde sit Hoved tilro på armens snehvide lin. Og hæggen dufted, mens Kirsten drømte om Kjæresten sin. Liden Kirsten løste sit gule hår og gik til ro i sin kove. Liden Kirsten folded de hænder små, mens Gjøgen gol udi skove. Christian Sinding MODEREN SYNGER (Sommersange) Gretchen ligger i kiste dybt i den sorte muld. Gav jeg hende en kyse, foret med røden guld. Sænked i sorten kiste Gretchen så skjær og fin. La de kolde, små hænder over det hvide lin. Ene i natten jeg sidder, stormene går over hav, river alle de blomster fra lille Gretchens grav. Edvard Grieg MENS JEG VENTER (Sommersange) Vildgjæs, vildgjæes i hvide flokker, solskinsveir. Ællingen spanker i gule sokker fine klær. Ro, ro til fiskeskjær, lunt det er omkring holmen her. Sjøen ligger så stille. Bro Bro brille. Løs dit guldhaar og snør din kyse, du min skat. Saa skal vi danse den lune, lyse juninat. Vent, vent til Sanktehans står vort bryllup med lystig dans. Alle giger skal spille. Bro bro brille. Vug mig, vug mig du blanke vove langt og let. Snart går min terne til dans i skove søndagsklædt. Vug, vug i drøm mig ind, hver tar sin, saa tar jeg min... hør hvor gigerne spille! Bro bro brille. Christian Sinding 16. DER SKREG EN FUGL (Sommersange) tekst: se sang nr. 1 Alf Hurum 17. HVORFOR HYLER DE SORTE HUNDE (Askeladdens viser) Hvorfor hyler de sorte hunde på landeveiene? Hvorfor lusker ulvene ilsomt indover heiene? Hvorfor sænker sig kvælden så kvælende sort og stor? Hvorfor blir det så underlig stille over al jord? Klokkerne klemter mod aftenstid, kimer dagen til døde. Det lyder så sælsomt i kvældens fred udover egnens øde. Langsomt åbner sig kirkens port, der er så dystert derinde. Da blegner løvet på alle trær, og elven så taus mon rinde. Der drar sig et langeligt, klagende hyl ind gjennem skogens sale. Da bæver hele den lyttende jord: inat rider døden i dale.

7 18. STÆVNEMØDE (Sange om Natten) Gravene ligger i maaneskin, korsene suser i nattevind, klokken i taarnet slaar tolv. Da svæver henover gravenes straa to lysende skygger, saa tyste og smaa, to hvide, flygtende sjæle. De svæver stille mod kirken bort, og der, hvor dens skygge er dyb og sort, glider til ét de sammen. Gravene ligger i maaneskin, korsene suser i nattevind, taarnurets viser kun lever. Agathe Backer Grøndahl 19. HØST PÅ HEIEN (Askeladdens viser) Korpen sidder på kirkeport, skriger så sårt mod kvæld. Nu er det tomt og nu er det tyst over vide fjeld. Klokken ringer fra kirketårn, udover øde sletter. På korsene rider de hekse tre og skriger i mørke nætter. De danser over de tuer små og leger med dødmanns ben. Så ler de høit i den tause kvæld og hopper på gravenes sten. Og korpen sidder på kirkeport, og klokken den ringer mod kvæld. Men ingen færdes vel længere nu over de ødslige fjeld. Sverre Jordan LANDSKAB (Finale) En mørk, uendelig lyngmark ned mod et blytungt hav. En sen oktoberaften under en himmel lav. Og dog en vældig stillhed gjennom det dybe rum, som smerte, der har sørget sig langsomt stolt og stum. 21. OG ATTER SER JEG (Nye Digte 1897) Og atter ser jeg, at himlen er blaa, som var det alt dybvarm sommer. O, kjære min himmel, vær ligesaa smuk den dag, da min elskede kommer. Af skinnende knoppe staar skoven fuld af bristende blade og blommer. O, kjære min skov, spring ud, spring ud den dag, da min elskede kommer. Mit hjerte skjælver i fryd og i angst, mit blod snart stanser, snart flommer. O, hør, mit hjerte, stat stil, stat stil den dag, da min elskede kommer! 22. DER SYNGER INGEN FUGLE (Sange om Natten) Der synger ingen fugle mer i skoven, og udfor heien skummer ingen kilde. Min Gud, hvor disse stakkels, krumme trær dog er besynderlige haabløst stille. Og der er ingen længsler mer, som bruser igjennem blod og sjæl i flammer vilde. Min Gud, hvor det er længe siden vaaren, og hvor mit sind er blevet høstligt stille.

8 Elisabeth Tandberg har sin sangutdannelse fra det prestisjetunge Santa Cecilia Akademiet i Roma, samt private studier hos Kari Frisell. Hun debuterte som konsertsanger i Oslo 1975 med Robert Levin ved flygelet og debuterte som operasanger i Spoleto, Italia Elisabeth Tandberg har samarbeidet med dirigenter som Okku Kamu, Ottavio Zino og Nicholas Routley, og har sunget større roller i Hans og Grete, La Sonambula og Norma. Hun har gitt solo-konserter i Norge, Italia, Hong Kong, Australia og USA og ga i 1993 en konsert i Beijing sammen med pianisten Wolfgang Plagge på Griegs 150 årsdag. Hun har vært engasjert under Festspillene i Bergen, turnert for Rikskonsertene og vært solist med Oslo Filharmoniske Orkester. I 1998 spilte Tandberg inn en CD med sanger og klaverstykker av Agathe Backer Grøndahl med pianisten Jorunn Marie Bratlie, og i 1999 gav hun ut den kritikerroste CD en The Last Rose of Summer, også med Jorunn Marie Bratlie. I 2007 mottok hun Oslo Bys kulturstipend. Elisabeth Tandberg er ansatt ved Norges Musikkhøgskole og Kunsthøgskolen i Oslo/Operalinjen. Per Arne Frantzen studerte ved Norges Musikkhøgskole og spesialiserte seg innen kammermusikk på Hochschule fur Musikk und Darstellende Kunst i Stuttgart. I 1983 ble han ansatt på Norges Musikkhøgskole hvor han er førsteamanuensis i akkompagnement. Frantzen er en av de mest etterspurte kammermusikere i Norge og har gitt konserter i en rekke europeiske land. Han har ofte gjestet Quincena Musikal i San Sebastian, Spania, og festspillene i Bergen hvor han har gitt konserter med noen av Norges fremste sangere og instrumentalister. Frantzen har gjort en rekke innspillinger for radio og fjernsyn, blant annet to TV-innspillinger med mezzosopranen Randi Stene. I 1988 gav Frantzen ut en CD med nordiske romanser sammen med sopranen Margit Mørkve. I 2000 spilte han inn en CD med saxofonisten Geir Holm, og i 2008 gav han ut en kritikerrost CD med spanske og latinamerikanske sanger sammen med sopranen Itziar Martinez Galdos. Opptak i Sofienberg kirke, november 2008: Lindberg Lyd AS Produsent: Morten Lindberg og Ståle Hebæk Ødegården Tekniker: Hans Peter L Orange Pianotekniker: Thron Irby, Steinway Redigering: Jørn Simenstad CD-mastering: Lindberg Lyd AS Fargefoto: Elisabeth Wathne, ewathne@hotmail.no Foto av V.Krag er utlånt av Kragselkapet Grafisk design: Sigrun Giil Fugleberg Engelsk oversettelse: Stephen Hutton Produksjon: Elin Huse Produksjonsservice AS En spesiell takk til sopranen Kari Frisell. EAN-13: ISRC: NOHAF Katalognummer: TO 0904 TOLO Gramofon distribueres av Musikkoperatørene. Prosjektet er støttet av MFO s vederlagsfond, Oslo Musikklærerforening og Kragselskapet.

9

10 1. Johan Bac ker Lunde N u brænder Johan Bac ker Lunde Der skreg en fugl Johan Bac ker Lunde Sc her zo Agat he Bac ker Grøndahl Ma jnatt Alf Hur um Blonde nætt er Agat he Bac ker Grøndahl Skjære skjære søl vknop Agat he Bac ker Grøndahl Ouver ture Agat he Bac ker Grøndahl Solsik Eyvind Alnæs Jeg laa ved sjøen Agat he Bac ker Grøndahl Der st aar en sorg Eyvind Alnæs Gyngevise Alf Hur um Græd kun, du blege Eyvind Alnæs Liden Kirst en Christian Sinding Moderen synger Edvard Gr ieg Mens jeg vent er Chr istian Sinding Der skreg en fugl Alf Hur um Hvor f or hy ler de sor t e hunde Alf Hur um S tævnemøde Agat he Bac ker Grøndahl Høst på Heien Sver re Jordan Landskab Sver re Jordan Og att er ser jeg Sver re Jordan Der synger ingen fugle 1.57