Katrine Marie Guldager: Kevins Hus med illustrationer af Claus Rye Schierbeck (Billedroman, 2004)

Transkript

1 Katrine Marie Guldager: Kevins Hus med illustrationer af Claus Rye Schierbeck (Billedroman, 2004) Det var Katrine Marie Guldager en ung, lovende forfatter til fandenivoldske, fortættede prosadigte og fræsende monologromaner der engang fastslog, at det gode digt rammer hjertet og hjernen samtidigt. Nu har Katrine Marie Guldager skrevet en såkaldt billedroman, Kevins Hus, med illustrationer af Claus Rye Schierbeck, der med brask og bram lever op til forfatterens definition på det gode digt. Savner du en vaskeægte psyko-thriller der får mesterinstruktøren Hitchcocks gysere til at minde om harmløse familiefilm til fælleslæsning på klassetrin? Så er her en oplagt mulighed: Kevins Hus af talentfulde Katrine Marie Guldager, der modtog Kritikerprisen i Alexander, en kernedansk dreng på 12 år, fortæller om den sommer, hvor han lærte frygten at kende og fandt ud af, at der virkelig (findes) uhyrer og monstre. Også i Danmark. Men hvor findes monstrene? I Kevins hus? I Alexanders hus? Eller? I 13 (!) nervedirrende kapitler, der er i slægt med de dunkle og farlige trylleviser, med folkeeventyrene (3- tallet går igen!) og salmedigter Ingemanns romantiske gysereventyr, følger vi Alexanders vej ud i det skræmmende ukendte Eller er det Kevin, vi følger? Forvirret? Så læs den selv hvis du tør, tøsedreng! Glasklar prosa, der både leger med dagligtalens fraser og klichéer og med menneskesindets uhyrlige, unikke kringelkroge. Eller læs Kevins Hus med din 9. eller 10. klasse sammen med Leif Panduros mesternovelle Tur i natten fra 1965 og Ole Roos filmatisering. Identitetstema, personlighedsspaltning, fortrængte drifter, det ubevidste og Freud, der stikker hovedet frem i kulissen sammen med Ødipus! Da opgaverne findes i elektronisk form, kan læreren selv designe sin klasses opgaver ved at redigere i dokumenterne. Man tilføjer blot sit eget navn; så er der orden i kildehenvisningen.

2 Før læsning: 1. Drømmens, fantasiens, tankens og dobbeltgængerens skrækscenarie På baggrund af korte oplæg er der udarbejdet forskellige tanke-, fortælle- og skriveopgaver omkring drømme og mareridt, fantasier, tanker og om at have en dobbeltgænger eller være ude af sig selv. Nicolai Abildgaards maleri Mareridt fra 1800 kan indgå i samtalerne omkring drømme og mareridt. Maleriet findes på Vestsjællands Kunstmuseum. Abildgaard levede fra 1743 til Find maleriet ved en google-søgning! Ligeledes kan Michael Kviums maleri En Uartig Dreng fra 1985 bruges i forbindelse med drømme og drifter. Det findes på Aarhus Kunstmuseum, nu ARoS. Kvium er født i Drømmens skræk-scenarie Mareridt (engelsk: Nightmare) = Skrækdrømme Mare: Et væsen, der om natten hjemsøger sovende (folketro). (Dansk Etymologisk Ordbog, Ordenes Historie) Mare (Substantiv/navneord): Et kvindeligt væsen, der plager folk om natten ved at sidde på deres bryst (nordisk folketro). (Politikens Store Nye Nudansk Ordbog) Mareridt (Substantiv/navneord): 1) En skræmmende drøm (han vågnede op af et mareridt og var badet i sved). 2) En meget ubehagelig oplevelse (flyrejsen var et rent mareridt). (Politikens Store Nye Nudansk Ordbog) Tænke/fortælle-opgave Tænk på et mareridt, du har haft. Lev dig ind i drømmen, så du igen fornemmer skrækken. Hvad var det uhyggelige i drømmen? Er du i stand til at fortælle drømmen? Vil du fortælle drømmen? Er du i stand til at tegne din drøm? Hvad er forskellen på en drøm og virkeligheden? Er der forskel på en dagdrøm, som vi har, når vi er vågne, og en natlig drøm, som vi har, når vi sover? Hvad vil det egentlig sige at sove? Og at være vågen? Hvorfor drømmer vi? Hvorfor har vi mareridt? Tror du, at det skyldes en mare, der rider på os om natten? Eller?

3 Fantasiens skræk-scenarie Det er ikke kun et mareridt, der kan give én en skræk i livet. Det kan ens fantasi eller forestillingsevne også. Forestil dig, at du er alene hjemme. Dine forældre er i biografen; mor har sagt, at du kan ringe på mobilen, hvis der sker noget. Men hvad skulle der kunne ske? Du har prøvet det før, at være alene hjemme. Pyt, det rører mig ikke. Døren er låst, sikkerhedskæden trukket for; det kan du trods alt bedst lide, når du er alene hjemme. Det er mørkt udenfor. Det stormer. Du skruer op for musikken. Du sidder oppe på dit værelse på første sal. Du spiller dit favoritspil på computeren. Det er lidt uhyggeligt, men du har prøvet det før. Pludselig hører du en lyd. Lyden kom nede fra bryggerset, det er du helt sikker på. Blev bryggersdøren låst? Du lytter. Du sidder pludselig på nåle og lytter. Men du hører kun stormens rusken i træerne. Du slapper af, spiller videre. Så hører du lyden igen, denne gang højere. Den kommer bestemt fra bryggerset. Nu er du ikke i tvivl. Der er en person i bryggerset. Der er én, der er brudt ind i huset. Du har lyst til at tage mobilen, men du lader være. Du rejser dig og går hen til døren og lytter. Var det ikke køkkendøren, der gik? Nu er personen i køkkenet, kun få skridt fra entreen og trappen. Du sidder fuldstændig stiv af skræk. Du tør ikke lave den mindste bevægelse. Var det ikke et trappetrin, der knirkede? Personen er på vej op ad trappen. Til dig. Du er ude af dig selv af skræk. Hjertet hamrer af sted. Kan det ikke høres? farer det igennem dig. Ny knirken, denne gang tættere på. Pludselig tager du mod til dig eller er det panik? Du flår døren op. Ingen. Der er ingen udenfor. En kolossal lettelse strømmer igennem dig. Du går ned ad trappen, tænder lys alle steder. Ingen i køkkenet. Heller ikke i bryggerset. Også bryggersdøren er låst. Du ånder lettet op. Pyha. Godt, du ikke ringede på mobilen til mor Om den slags oplevelser, som alle har prøvet, siger man: Fantasien er løbet af med dig! Eller: Fantasien har spillet dig et puds! Huske/skrive-opgave Tænk på en Alene hjemme-oplevelse, du har haft. Hvad forestillede du dig, der ville ske? Skriv kort om oplevelsen. Tør du læse den op? Tankens skræk-scenarie Men det er ikke kun mareridtet eller fantasien, der kan give én en skræk i livet. Det kan ens tanker også, når de pludselig f.eks. om aftenen, når man er alene og ikke kan falde i søvn galopperer af sted.

4 Hør her, hvad en dreng, der er otte år, tænker på: Jeg lå netop og tænkte på verdensrummet. Verdensrummet er noget, jeg ikke kan forstå. Jeg kan ikke forstå, at det er uendeligt, for alt har jo en ende, alt har en kant, et eller andet sted. Men hvis verdensrummet ender, hvad er der så efter dér, hvor det ender? Måske ingenting, men hvad er så ingenting? For ingenting er vel ingenting? Jeg forstår det ikke, og jeg tænker igen og igen på verdensrummet. Og senere: Jeg tænker ofte på verdensrummet. Hvis det ender, så går det ikke an, og hvis det ikke ender, så går det heller ikke an. Jeg bliver bange, når jeg tænker på verdensrummet. Det går ikke an, at verdensrummet bare bliver ved, og det går heller ikke an, at det slutter. (Fra Jon Fosse: Kant, Oversat fra nynorsk af Henrik Vejen) Eller hør, hvad en årig pige tænker, da det omsider bliver forår: Hvad betød foråret når det snart igen ville være efterår, og alt det spirede skulle visne? Hvordan skulle vi kunne glæde os over bøgen der sprang ud, stærene der vendte hjem, eller solen der stod lidt højere på himlen for hver dag der gik? Det hele ville jo snart vende og gå den anden vej, til her var mørkt og koldt og ingen blomster og ej heller blade på træerne. Foråret var ikke til andet end at minde os om at også vi snart var væk. Hver gang jeg løftede en arm, var det en påmindelse om hvor snart den skulle sænkes og blive til ingenting. Hver gang jeg smilede og lo, slog det mig hvor ofte jeg skulle græde med den samme mund, de samme øjne, til disse en dag var lukkede, og andre ville grine og græde til også de lå under jorden. (Fra Janne Teller: Intet, 2000) Tænke/skrive-opgave Har du haft nogle tanker, der har skræmt dig fra vid og sans? (Vid og sans = forstand). Prøv at skrive dem ned. Fem minutters hurtigskrivning. Tør du læse dem op?

5 Dobbeltgængerens skræk-scenarie Desværre er det ikke kun mareridtet, fantasien og tanken, der kan sætte én en skræk i livet. Det kan ens dobbeltgænger også! I 1886 skrev den skotske forfatter Robert Louis Stevenson ( ) en meget mærkelig gyser, som han kaldte The Strange Case of Dr. Jekyll and Mr. Hyde. Den handler om den anerkendte og dygtige videnskabsmand i London, doktor Jekyll, der eksperimenterer med at forvandle sig til sit andet jeg, Mr. Hyde, som i ly af mørket begår en masse onde gerninger. Ved du, hvad det engelske ord hyde betyder på dansk? Hvis man er ude af sig selv af raseri f.eks., kan man godt få en fornemmelse af, at det er en anden person inde i én selv, der råber og skriger en masse bandeord i hovedet på den person, man er rasende på. Ordene kommer ud af ens mund, men det føles, som om det er en anden, der finder på dem og siger dem. Man kan være så meget ude af sig selv af raseri, at man helt mister besindelsen og begynder at slå og sparke, men det er som om, at det er en anden, der slår og sparker. Bagefter når man ikke mere er ude af sig selv, men er kommet til sig selv igen kan man undre sig over sin reaktion. Det føles, som om det ikke er en selv, men ens andet jeg, dobbeltgængeren, der har handlet. Det kan føles underligt, mærkeligt og skræmmende, og man kan blive helt bange for sig selv! For man kender ikke mere sig selv. Det er, som om man har en ukendt person inden i sig, som hidtil har levet i det skjulte. Det virker skræmmende, og man kan spørge sig selv: Hvem er jeg i grunden, når jeg kan opføre mig sådan? Kender jeg mig selv? Hvem var den ukendte person inden i mig? Tænke/fortælle-opgave Kan du komme i tanke om nogle situationer, hvor du har været ude af dig selv og haft fornemmelsen af, at det ikke var dig selv, men en anden, der handlede for dig? Tænk på én af episoderne. Vil du fortælle den i klassen?

6 Efter læsning: 1. Puslespilsopgave Holdkonkurrence, hvor klassen inddeles i hold. Historien er klippet i stykker og består af 23 brikker, der skal samles på tid. Træning i at finde frem til de tekstlag, der skaber sammenhæng i en historie. Det er meget tidkrævende at kopiere, klippe de 23 brikker ud og eventuelt laminere dem. Brikkerne i 10 sæt kan imidlertid udlånes ved henvendelse til Pædagogisk Mediecenter! Kevins Hus som puslespil Undervisningsforløb Lærerens oplæsning af Kevins Hus. Eleverne kan eventuelt først høre forfatterens egen oplæsning af på Dansklærerforeningens hjemmeside: Eleverne læser romanen selvstændigt; eventuelt makkerlæsning, hvor eleverne læser for hinanden i par. Eleverne læser Kevins Hus højt for forældrene hjemme. Diskussion med forældrene: Eksisterer Kevin og Kevins hus? [Denne oplæsning kræver, at læreren på forhånd har orienteret forældrene, skriftligt eller helst mundtligt på et forældremøde]. Eleverne samler puslespillet Kevins Hus *se instruktion]. Lærerinstruktion til Kevins Hus som puslespil: Jeg har nu inddelt jer i X antal hold. [Pædagogiske overvejelser: Holdstørrelser fra 2 til maks. 4 elever. Læreren kan enten sammensætte holdene ud fra elevernes læsestandpunkt, så holdene bliver nogenlunde lige stærke. Eller der kan skabes nogenlunde homogene hold ud fra læsestandpunkt; de svageste hold får tildelt et handikap. I begge tilfælde tilgodeses undervisningsdifferentieringen]. Om et øjeblik får hvert hold 23 brikker. Jeg har simpelthen klippet Kevins Hus i stumper og stykker og fjernet inddelingen med de 13 kapitler. 13 er jo et ulykkestal; desuden ville kun 13 brikker være alt for let; I har jo nu læst historien flere gange! Der er tale om en konkurrence. En holdkonkurrence [ligesom i cykelløbet Tour de France, hvor en af etaperne også er en holdkonkurrence]. Konkurrencebetingelser: I skal nemlig om et lille øjeblik samle historien. På tid. Det hold, der hurtigst samler historien fuldstændig rigtigt, får 10 bonuspoint. Men hvis der er fejl, er det det næsthurtigste hold, der får muligheden for at score de 10 bonuspoint. Og så fremdeles. Når hele holdet mener, at historien er rigtigt samlet, rækker I hånden i vejret. Så må I ikke mere røre brikkerne og lave om på rækkefølgen. I skal blot vente på, at de øvrige hold bliver færdige. Alle på holdet skal helst være enige. Hvis I ikke kan blive enige om rækkefølgen, kan I f.eks. stemme om rækkefølgen. Den

7 løsning, der får flest stemmer, vinder. Hvis der er stemmelighed, kan I trække lod, eller vælge jeres løsning på en anden måde. Det bestemmer holdet selv. Men alle på holdet skal være hørt i afgørelsen! Ud over bonuspoint får hvert hold, der samler historien rigtigt, 23 point. Men for hver brik, der er forkert placeret, tildeles holdet 3 strafpoint. Det hold, der vinder på tid, kan altså i alt få 33 point. Hvert hold har 2 livliner. I kan undervejs spørge læreren 2 gange, om en brik er rigtigt placeret i forhold til den efterfølgende brik. Læreren må kun svare ja eller nej. [Det kan eventuelt koste 1 point for hver gang, holdet bruger sine livliner]. Tre hjælpeoplysninger, inden konkurrencen går i gang: Fortælleren, der jo hedder Alexander, besøger som bekendt Kevins hus tre gange i alt. Efter sit første besøg i Kevins hus har Alexander en aftale om at tage på en fisketur om eftermiddagen med vennen Ole. Alexander fortæller om noget, der er sket, noget, som har fundet sted. Der er altså tale om et tilbageblik, hvilket selvfølgelig præger den måde, historien fortælles på. Fortælleren ved jo, hvad der sker! Nogen spørgsmål? [Spørgsmål besvares]. Når holdkonkurrencen er overstået, får I en individuel konkurrence, hvor I skal løse en læsetest alene. Den får I også point i. Til sidst lægges pointene sammen fra holdkonkurrencen og den individuelle konkurrence. Derpå kan den samlede vinder kåres! Men nu er det holdkonkurrencen, det gælder. Nu deler jeg puslespillene ud til holdene. Når jeg siger til, må I begynde. [Læreren sørger for at holde tjek på holdenes rækkefølge på tid og på eventuelle strafpoint i livlinerne. Holdenes samlede pointsum udregnes og tildeles hver deltager på holdet. Denne pointsum overføres til den individuelle konkurrence.] 2. Meddigtningsopgave: Dramatisering Eleverne skal parvis skrive et lille skuespil, der bygger på scenen, hvor Alexanders mor opdager containersofaen på Alexanders værelse en nøglescene i forhold til mor-søn-forholdet og den begyndende løsrivelsesproces. Til opgaven er der opstillet danskfaglige mål, hvorudfra elevernes præstation kan evalueres. Meddigtningsopgaven indgår i fortolkningsarbejdet med romanen. Et eksempel på en dramatisering er udarbejdet af Henrik Vejen. Parvis opgave Skriv et skuespil. Du skal dramatisere den scene, hvor Alexanders mor opdager containersofaen på Alexanders værelse. Personer: Alexander og Alexanders mor. Sted: Alexanders værelse.

8 Krav til besvarelsen Skuespillet skal være i overensstemmelse med Alexanders omtale af episoden i kapitel 3, side 11, og med romanen og illustrationerne i øvrigt. Tema: Identitet, løsrivelse, selvstændiggørelse Genre: Realisme Læseprøve på skuespillet Når skuespillet er skrevet, skal I fordele de to roller imellem jer og øve jer på at spille scenen med de rigtige tonefald, pauser og betoninger. Måske finder I under prøven ud af, at nogle af replikkerne ikke lyder godt. Så ændrer I replikkerne. I skal opføre skuespillet i klassen. Danskfaglige mål I skal gennem skuespillet demonstrere, at I er i stand til at leve jer ind i både Alexanders og morens situation og skrive realistiske replikker. I skal også blive fortrolige med genren skuespil. I skal kunne læse replikkerne op med overbevisende indlevelse. Dramatisering af scenen et eksempel: Moren (i døren til Alexanders værelse): Hvad er det? Alexander (sidder i sofaen, med glad stemme): En sofa! Moren (irriteret): Ja, det kan jeg godt se. Men hvad skal den her? Alexander: Det er min nye sofa. Moren (stadig irriteret Ny? Den er da ikke ny. Hvor kommer den fra?

9 tonefald): Alexander: Jeg fandt den ovre i containeren ved skolen. Moren: Hvordan er den kommet herop? Alexander: Far og mig slæbte den! I går. Det troede jeg far havde sagt Moren (afbryder): Så synes jeg, at I skal slæbe den tilbage igen. Og det kan ikke gå hurtigt nok! Den skal i hvert fald ikke være her! Alexander: Ajj, mor, hold nu op! Det er min sofa! Du kan da være ligeglad. Moren (let skingert tonefald): Ligeglad? Alexander: Det er jo mit værelse, ikke? Du har da selv sagt, at jeg selv skal klare mit værelse, ikke? Så må jeg da også selv bestemme over det Moren (mere skingert tonefald, overhører Alexanders argumenter): Ligeglad? Siger du, at jeg kan være ligeglad? Det kan jeg godt sige dig, Alex, Alexander (taler i munden på sin mor): Jeg hedder altså Alexander, mor!

10 Moren (overhører igen Alexander): den sofa skal fjernes, og det skal være nu! Den er beskidt og ulækker, og jeg er flintrende ligeglad med, at det er dit værelse, den skal bare ud! Nu! Jeg vil ikke have den i mit hus! Alexander (med let gråd i stemmen): Jamen, mor, det er altså bare skide uretfærdigt. Jeg har selv fundet den, og jeg synes altså, den er pæn. Den er ikke spor ulækker, og jeg (Alexander hulker) Moren (hører og ser pludselig Alexander, går hen til ham i sofaen, lægger en arm omkring ham, trøstende): Så, så, Alex Vi kan vel tale om det, ikke også? Alexander (hikstende): har også allerede gjort den ren, det sagde far, at jeg skulle, og far synes også, den er pæn Moren (trøstende og med overtalende stemme): Så, så, Alex Nu skal du høre her, hvad vi gør. I morgen kører vi ud i IKEA og finder en flot sofa til dig. Selvfølgelig skal du da have en sofa til dit værelse. Jeg har set én i kataloget, den var lyserød. Den var så pæn og nydelig. Den vil passe fint til dit værelse, dér, ovre ved vinduet, ikke? Alexander (er holdt op med at hulke, men stadig gråd i stemmen): Jeg vil ikke have en lyserød sofa, mor. Jeg vil have denne her, den er meget pænere, synes jeg. Den er min. Jeg fandt den jo selv. Det synes far også selv, sagde han. Moren (rejser sig, på tilbagetog): Jeg tager lige en snak med din far, ikke? Så skal du se, så ordner det sig nok! Skal vi ikke sige det? Få nu ryddet lidt op, Alex, her ser jo farligt ud!

11 3. Sproglære Indeholder forskellige definitioner ud fra sproglige eksempler, der alle er hentet fra Kevins Hus. Definitioner på sætning, ufuldstændig sætning, udråbsord, sætningsemne, lydord, helsætning, ledsætning. De vigtigste kommaregler gennemgås sammen med sætningens vigtigste led. Endelig er der en gennemgang af de vigtigste tegn i skriftlig fremstilling med udgangspunkt i romanens kapitel 2, der er gengivet uden ét eneste tegn. Kan bruges i forbindelse medefterlysningsopgaven under punkt 4. Sproglæren tager udgangspunkt i trinmålene efter 6. klassetrin. Sætning Kan I huske, hvad en sætning er? Kan I komme med nogle eksempler på korte sætninger? (På tavlen skrives to søjler: Plus sætning. Minus sætning. Elevernes korte eksempler på sætninger og eventuelle ikkesætninger placeres i de to søjler). Kan I nu regne ud, hvad en sætning er? Definition på en sætning: En sætning skal som minimum bestå af to led, et grundled/subjekt og et udsagnsled/verbal, der er et udsagnsord/verbum i nutid/præsens eller datid/præteritum. Undtagelsen er sætningen med udsagnsordet i imperativ/bydeform: Løb! Her er subjektet indeholdt i verbalet: Du skal løbe! Er titlen på Guldagers bog, Kevins Hus, en sætning? Den består jo af to ord! Men det er alligevel ikke en sætning, fordi de to ord kun er ét led! Kan I lave en sætning, hvor ordene Kevins hus indgår? I må godt se i bogen, f.eks. på side 5, men også andre steder. (Eksempler: Kevins hus lå mellem nogle høje træer. Kevins hus var det sidste hus på vejen. Kevins hus lå lidt tilbagetrukkent. Kevins hus har rødt tag. Kevins hus har skorsten. Foran Kevins hus er der en grå mur. I Kevins hus var der en kælder. Kevins hus havde et regulært uhyre i kælderen. Alexander tævede Kevin foran hans hus. I Kevins hus har forældrene soveværelse på første sal. Kevins hus har aldrig eksisteret). Sammenlign sætningerne med titlens to ord! Kan I finde udsagnsleddet/verbalet (o) i sætningerne? Står udsagnsordet i nutid eller datid? Kan I finde grundleddet/subjektet (x) i sætningerne? På sit værelse har Alexander en sofa (kapitel 3, side 11). Kan I lave en sætning, hvor sofa eller sofaen indgår? (Eksempler: Sofaen var beskidt og ulækker. Alexander havde fundet sin sofa i en container. Sofaen er grøn med brune striber. Alexanders far har slæbt sofaen hjem på hans værelse). Tænk på en ting, I har på jeres værelse. Skriv tingens navn ned. Nu skal I skrive en sætning med tingens navn. På flere af illustrationerne har Alexander en grøn polo-trøje på. Kan I lave en sætning med ordet grøn, grønne eller grønt? Tænk på jeres yndlingsfarve. Skriv den ned. Lav en sætning, hvor jeres yndlingsfarve indgår.

12 Ufuldstændig sætning Hvis I skriver en SMS, kan det godt være, at I udelukker nogle led i sætningen, for at det skal gå lidt hurtigere. Du sød. Sætningen kan sagtens forstås, selvom den er ufuldstændig. Kan I gøre sætningen fuldstændig? Hvilket led er udeladt i sætningen? Kan I komme med andre eksempler på SMS er, der er ufuldstændige sætninger? Og kan I gøre dem til fuldstændige sætninger? Udråbsord På et tidspunkt spørger Alexander igen, hvorfor Kevin ikke var taget på sommerferie med resten af familien (side 11). Tja, sagde han. Det er også en sætning; der er jo et grundled og et udsagnsled. Men der kunne også bare have stået: Tja. Så havde det ikke været en sætning. Så kalder man det et udråbsord. Eksempler på andre udråbsord: Ja, jeps, nej, nix, nul, nå, av, øv og hvabehar. Sætningsemne Da Alexander anden gang er i Kevins hus, mærker han noget blødt og vådt række ud efter sig. Han skriger, da han opdager, hvad det var (side 32). En tunge! står der så bare. Det er jo ikke en sætning; hvorfor ikke? Men en tunge kan hurtigt og nemt laves om til en sætning, der betyder fuldstændig det samme: Det var en tunge! Sådanne ytringer kaldes et sætningsemne. Sætningsemner bruges ofte i overskrifter i f.eks. gratisaviserne. Et eksempel: Fribilletter til Zappa (24timer, onsdag ). Nyhedsartiklen handler om, at der er repremiere på Bille Augusts film Zappa, der er lige så uhyggelig som Kevins hus, og at man kan få fribilletter til filmen. Kan I lave overskriftens sætningsemne om til en rigtig sætning? Lydord Anden gang lander Alexander hårdt på kældergulvet (side 32). Der kunne bagefter have stået: Klask! Støn! Det er ord, der efterligner en lyd. Lydord bruges meget i tegneserier. Kan I finde flere eksempler på lydefterlignende ord fra tegneserier? Definition på en sætning En firkant skal indeholde 4 sider, for at det er en firkant. En sætning skal indeholde mindst et grundled og et udsagnsled, for at det kan kaldes en sætning; og udsagnsleddet skal bestå af et udsagnsord i enten nutid eller datid! Mærkelige Kevin er ikke en sætning. Hvorfor ikke? Kevin var et mærkeligt barn er en sætning. Hvorfor?

13 Da Alexander tredje gang går over til Kevins hus, står Kevin allerede i døren og vil forhindre Alexander i at komme ind. Så siger Alexander: Flyt dig, Kevin (side 36). Det burde ikke være en sætning, for der mangler et grundled, og udsagnsleddet Flyt står hverken i nutid eller datid, men i bydeform/ imperativ. Alligevel kaldes det også en sætning! For grundleddet er indeholdt i Flyt: Du skal flytte dig, Kevin. Helsætninger Nogle sætninger kaldes helsætninger. Andre sætninger kaldes ledsætninger. En ledsætning er en sætning, der er led i en anden sætning. En helsætning er ikke led i en anden sætning. Kevin var et mærkeligt barn er en helsætning. Han havde store, hvide tænder er også en helsætning. Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden er ligeledes en helsætning. Alle tre er sætninger, fordi de har et grundled og et udsagnsled. Alle tre er helsætninger, fordi de ikke er led i en anden sætning; de kan stå alene. Kan I finde grundled og udsagnsled i Kevin var et mærkeligt barn? (Hvad hedder leddet et mærkeligt barn?). Kan I finde grundled og udsagnsled i Han havde store, hvide tænder? (Hvad hedder leddet store, hvide tænder?). Ledsætninger og signalord Se igen på helsætningen Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Inde i den sætning er der en ledsætning: der sad helt skævt i munden. Det er en sætning, fordi den indeholder et grundled (der), som viser tilbage til store, hvide tænder, og et udsagnsled, der består af et udsagnsord i datid (sad). Men sætningen er (en del af) et led i helsætningen; og den kan ikke stå alene, fordi der viser tilbage til et andet, mere præcist (navne)ord, tænder. Derfor kaldes sætningen der sad helt skævt i munden for en ledsætning! (Men sætningen De store, hvide tænder sad helt skævt i munden er derimod en helsætning, fordi den kan man godt forstå, når den står alene!). Kan I finde andre ledsætninger på side 5, der begynder med der? Der (og som) kan man kalde signalord, fordi de giver et signal om, at de kan være det første ord/led i en ledsætning. Se på side 7. Sætningen Men Kevin sagde bare, at sådan var det er en helsætning, fordi den kan stå alene. Men i helsætningen er der igen en ledsætning: at sådan var det. Det er en sætning, fordi der er et grundled og et udsagnsled, men den kan ikke stå alene, og derfor er det en ledsætning. Den begynder med signalordet at. Kan I finde en anden ledsætning på side 7, der begynder med signalordet at? Kan I finde flere ledsætninger, der begynder med at i kapitel 2 på side 8 og 10?

14 Find på side 8 sætningen Min mor smilede igen til Kevin og spurgte, om han ikke var sulten. Det er en helsætning, fordi den indeholder et grundled og et udsagnsled; og så kan den stå alene. Men den indeholder igen en ledsætning: om han ikke var sulten. Den kan nemlig ikke stå alene. Her er et nyt signalord: om. Kan I finde en ledsætning på side 10, der begynder med om? Nu bliver det rigtig svært! Se igen på sætningen Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. Det er en helsætning, for den kan stå alene. Helsætningens grundled er jeg, og udsagnsleddet er spekulerede. Men i denne helsætning er der hele to ledsætninger. Den første er: Mens vi gik op ad trappen. Det er for det første en sætning, fordi den har et grundled og et udsagnsled; kan I finde de to led? For det andet er det en ledsætning, fordi den ikke kan stå alene. Hvis der bare havde stået: Mens vi gik op ad trappen. med et punktum og ikke et komma efter, så ville læseren spørge: Hvad skete der, mens Kevin og Alexander gik op ad trappen? Det giver resten af helsætningen svar på. I stedet for Mens kunne der også have stået da: Da vi gik op ad trappen. Der kunne også have stået idet: Idet vi gik op ad trappen. Mens, da og idet kan også kaldes signalord, fordi de kan være et signal om, at der kommer en ledsætning. Den anden ledsætning er: om det nu var klogt af mig. Hvorfor er det en sætning? Hvorfor er det en ledsætning? En helsætning kan altså godt bestå af flere ledsætninger! Den del af en helsætning, der ikke er en ledsætning, kaldes helsætningsstammen. I sætningen Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig er helsætningsstammen derfor: spekulerede jeg på. Ytring Alle de former for sætninger, der er omtalt indtil nu, ufuldstændig sætning, udråbsord, sætningsemne, lydord og helsætninger (med eller uden ledsætninger), kaldes under ét for ytring. Ledsætninger og komma Læg mærke til, at man sætter komma, når en ledsætning begynder: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Men Kevin sagde bare, at sådan var det. Min mor smilede igen til Kevin og spurgte, om han ikke var sulten.

15 Læg også mærke til, at man skal sætte komma, når ledsætningen er slut: Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. Kommaregel: Der skal sættes komma, når ledsætningen begynder, og når den slutter! Komma i opremsninger I sætningen Han havde store, hvide tænder kunne der også have stået: Han havde store og hvide tænder. Kevins tænder har nemlig to egenskaber: 1. De er store. 2. De er hvide. Kommaregel: Der skal sættes komma i opremsninger, når der ikke står og. Men egentlig har Kevins tænder jo tre egenskaber: 1. De er store. 2. De er hvide. 3. De sidder helt skævt i munden. Der kunne derfor have stået: 1. Han havde store, hvide, skæve tænder. 2. Han havde store, hvide og skæve tænder. 3. Han havde store og hvide og skæve tænder. Er der forskel i betydningen af de tre udgaver, eller er betydningen helt den samme? Nu har forfatteren Katrine Marie Guldager imidlertid valgt at skrive: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Den sidste egenskab, de skæve tænder, er lagt ind i en ledsætning, der kommer til sidst i helsætningen. Sætningens led Man kan bytte om på sætningens led. Se igen på bogens allerførste sætning: Kevin var et mærkeligt barn. Den kan laves om til: Et mærkeligt barn var Kevin. Hvis det var en sang om Kevin, kunne der måske også stå i sangen: Et mærkeligt barn Kevin var (han var i hvert fald ikke klassens star), fordi var skal rime på star. Endelig kan man også have denne rækkefølge i sætningen: Var Kevin et mærkeligt barn. Hvilket tegn skal man slutte den sætning med? Man kan lave tre (eller fire) udgaver af den samme sætning: 1. Kevin var et mærkeligt barn. 2. Et mærkeligt barn var Kevin. 3. Var Kevin et mærkeligt barn? (4. Et mærkeligt barn Kevin var). Antallet af udgaver svarer som regel til, hvor mange led (ikke hvor mange ord) der i alt er i sætningen. I sætningen Kevin var et mærkeligt barn er der derfor tre led (mens der jo er fem ord): 1. Et grundled/subjekt (x): Kevin. 2. Et udsagnsled/verbal (o): var. 3. Det sidste led et mærkeligt barn kaldes omsagnsled til grundled/prædikativ til subjekt ( ), fordi der er en tæt forbindelse mellem det led og grundleddet: Kevin = et mærkeligt barn. Se på bogens anden sætning: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Den sætning har mange flere ord; hvor mange? Men den har stadig kun tre led. Man kan nemlig kun lave sætningen i tre udgaver: 1. Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. 2. Store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden, havde han. 3. Havde han store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden?

16 De tre led er: 1. Grundled (x): han. 2. Udsagnsled (o): havde. 3. Det sidste led består af mange ord, men er kun et led: store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Det led kaldes genstandsled/objekt ( ). Her er store, hvide tænder han/kevin, men kun en del af ham. Nu bliver det igen rigtig svært. Se på sætningen: Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. Den består af 16 ord. Men hvor mange led er der i den? Så må vi undersøge, hvor mange forskellige udgaver man kan lave af sætningen: 1. Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. 2. Jeg spekulerede på, om det nu var klogt af mig, mens vi gik op ad trappen. 3. Om det var klogt af mig, spekulerede jeg på, mens vi gik op ad trappen. 4. Spekulerede jeg på, om det var klogt af mig, mens vi gik op ad trappen? Der er fire udgaver af sætningen. Der er altså kun fire led i sætningen. I hver af de fire udgaver står der et nyt led i helsætningens forfelt. De fire led er: 1. Grundled: Jeg. 2. Udsagnsled: spekulerede (på). 3. Genstandsled: om det nu var klogt af mig. 4. Biled/adverbial: mens vi gik op ad trappen. Bileddet fortæller noget om tid og sted. De vigtigste led i sætninger er: 1. Grundled/subjekt. 2. Udsagnsled/verbal. 3. Genstandsled/objekt. 4. Omsagnsled til grundled/prædikat til subjekt. 5. Biled/adverbial. Ordklasser Se på den allerførste sætning igen-igen: Kevin var et mærkeligt barn. Der var kun tre led i sætningen, men fem ord. Både Kevin, der er grundled, og barn, der er en del af omsagnsleddet til grundled, er navneord/substantiver. Kevin kaldes et egennavn/proprium. Barn kaldes et fællesnavn/appellativ. Fællesnavne kan bøjes i ental og flertal. Barn er ental. Hvad hedder det i flertal? Var, der er udsagnsled, er et udsagnsord/verbum. Var står i datid. Hvad hedder det i nutid? Mærkeligt er et tillægsord/adjektiv. Det ender på t, fordi det lægger sig til et barn. Hvad hedder det, hvis tillægsordet lægger sig til en dreng? Se igen-igen på den næste sætning: Han havde store, hvide tænder, der sad helt skævt i munden. Kan I finde navneord, tillægsord og udsagnsord i sætningen? Han, der er helsætningens grundled, står i stedet for Kevin i den allerførste sætning. Ord, der står i stedet for andre ord, kaldes stedord/pronomen. (Når vi siger, at helsætningen kan stå alene, altså forstås alene, så er det ikke helt rigtigt. Vi kan jo ikke forstå, hvem han er, hvis vi ikke har læst den foregående sætning). Der er også et stedord. Hvad står det i stedet for?

17 Tænder sidder i munden. Det lille ord i kaldes et forholdsord/præposition, fordi det sætter tænder i forhold til munden. Tænder er ikke på munden eller over munden, men i munden. Kan I finde andre eksempler med forholdsordet i? Tænderne er ikke bare skæve, de sidder helt skævt. Helt kaldes et biord/adverbial, der fortæller om, hvordan tænderne sad skævt. Et andet biord er ikke. Det lille ord kan afsløre, om der er tale om en ledsætning. Hvis ikke kommer før udsagnsleddet, er der tale om en ledsætning. Sæt ikke ind i sætningen der sad helt skævt i munden: der ikke sad helt skævt i munden. Det kommer før udsagnsleddet sad. Altså er der tale om en ledsætning. (I helsætninger og helsætningsstammer kommer ikke derimod efter udsagnsleddet: Kevin var ikke et mærkeligt barn. Han havde ikke store, hvide tænder). Find eksempler på alle de ordklasser, vi har nævnt indtil nu, i kapitel 2. Tegnsætning Tegnsætning skal lette forståelsen af skrevne tekster. Tænk, hvis der ingen tegn var i Kevins hus! Så ville den lette tekst være svær at læse. Vi bruger derimod ingen tegn, når vi taler. Vi siger ikke: Jeg har læst en bog komma den hedder anførselstegn Kevins hus anførselstegn punktum Den handler om en dreng komma han hedder Alexander punktum Han er i sin sommerferie sammen med Kevin komma og han er skolens mærkeligste dreng Nyt afsnit En dag tager de hjem til Kevins hus. Når vi taler sammen, kan vi nemlig godt forstå hinanden uden tegn. Hvis vi ellers taler højt og tydeligt nok. Vi hører med øret og forstår. Og hvis der er noget, vi ikke forstår, så afbryder vi bare og spørger: [Hvasagedu] [Defårsdårjaik] [Veduligenta]. Det kan vi ikke i det skrevne sprog. Tegnene bruges derfor kun i det skrevne sprog. Men der er de også pokkers nødvendige. Prøv at se her! Her kommer hele kapitel 2 uden et eneste tegn (og der er heller ikke skrevet med stort efter punktum, for der er jo heller ingen punktummer): Kapitel 2 den sommer var jeg med ham min mor kom ud og hilste på ham kevin gav hende ligefrem hånden og min mor troede straks at han var sådan en pæn velopdragen dreng hun smilede til kevin og sagde ham kunne du lære noget af alex jeg havde lyst til at protestere og sige jeg hedder altså alexander sådan havde det altid været min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede jeg hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal være sådan så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn min mor smilede igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten hun stod på stikker for den dreng sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af tid til at lave saftevand og smøre os madder faktisk bestilte hun ikke andet vi gik op ad

18 trappen op til mit værelse jeg kunne høre kevins åndedræt bag mig han var forpustet som om han lige havde været ude at løbe han sagde ingenting kevin var ikke den snakkesalige type mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på om det nu var klogt af mig at vise kevin mit værelse jeg var sikker på at han ville bruge det imod mig en dag jeg var sikker på at det var uforsigtigt kevin var jo underlig Det er ikke særlig let at læse, selvom du måske har læst det allerede i bogen, vel? Det viser, hvor vigtige tegn er for forståelsen i det skrevne sprog! For det første mangler der afsnit. I Kevins hus er der brugt to afsnit. I det lille afsnit, der er det mest almindelige, begynder man på ny linje med et lille indryk. I det store afsnit, som der kun er et enkelt af (bortset fra afsnittet mellem Kapitel 2 og selve teksten), springer man en linje helt over og begynder uden indryk. Nu kommer kapitel 2 med alle små afsnit og det ene store afsnit : KAPITEL 2 Den sommer var jeg med ham min mor kom ud og hilste på ham kevin gav hende ligefrem hånden og min mor troede straks at han var sådan en pæn velopdragen dreng hun smilede til kevin og sagde ham kunne du lære noget af alex jeg havde lyst til at protestere og sige jeg hedder altså alexander sådan havde det altid været min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede jeg hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal være sådan så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn min mor smilede igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten hun stod på stikker for den dreng sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af tid til at lave saftevand og smøre os madder faktisk bestilte hun ikke andet vi gik op ad trappen op til mit værelse jeg kunne høre kevins åndedræt bag mig han var forpustet som om han lige havde været ude at løbe han sagde ingenting kevin var ikke den snakkesalige type

19 mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på om det nu var klogt af mig at vise kevin mit værelse jeg var sikker på at han ville bruge det imod mig en dag jeg var sikker på at det var uforsigtigt kevin var jo underlig Kan I finde ud af, hvornår bruger forfatteren nyt afsnit? Er der et system? Eller kommer afsnittene bare tilfældigt? Lige så vigtigt som afsnit er punktum. Efter punktum skal der skrives med stort begyndelsesbogstav. Det er også et tegn. Her kommer kapitel 2 med punktum og stort (og afsnit!): KAPITEL 2 Den sommer var jeg med ham. Min mor kom ud og hilste på ham. Kevin gav hende ligefrem hånden. Og min mor troede straks at han var sådan en pæn velopdragen dreng. Hun smilede til kevin og sagde ham kunne du lære noget af alex. Jeg havde lyst til at protestere og sige jeg hedder altså alexander. Sådan havde det altid været. Min mor fandt på kælenavne og jeg protesterede. Jeg hedder nemlig alexander og det er hende selv der har bestemt at det skal være sådan. Så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn min mor smilede igen til kevin og spurgte om han ikke var sulten. Hun stod på stikker for den dreng. Sommerferien var lige begyndt så hun havde masser af tid. Til at lave saftevand og smøre os madder. Faktisk bestilte hun ikke andet. Vi gik op ad trappen op til mit værelse. Jeg kunne høre kevins åndedræt bag mig. Han var forpustet. Som om han lige havde været ude at løbe. Han sagde ingenting. Kevin var ikke den snakkesalige type. Mens vi gik op ad trappen spekulerede jeg på om det nu var klogt af mig. At vise kevin mit værelse. Jeg var sikker på at han ville bruge det imod mig en dag. Jeg var sikker på at det var uforsigtigt. Kevin var jo underlig.

20 Kan I finde ud af, hvornår forfatteren sætter punktum. Er der en regel, eller kommer punktummerne helt tilfældigt? Hvilke tegn mangler nu i forhold til teksten? (Svar: komma, kolon, replikstreg, spørgsmålstegn. Hertil kommer stort begyndelsesbogstav i egennavne, der også er et slags tegn. Endelig er der bindestregen, der er kortere end tankestreg og replikstreg, ved orddelíng ved linjeskift). Her kommer teksten endelig med alle tegn: KAPITEL 2 Den sommer var jeg med ham. Min mor kom ud og hilste på ham. Kevin gav hende ligefrem hånden. Og min mor troede straks, at han var sådan en pæn, velopdragen dreng. Hun smilede til Kevin og sagde: Ham kunne du lære noget af, Alex. Jeg havde lyst til at protestere og sige: Jeg hedder altså Alexander. Sådan havde det altid været. Min mor fandt på kælenavne, og jeg protesterede. Jeg hedder nemlig Alexander, og det er hende selv, der har bestemt, at det skal være sådan. Så hvorfor kan hun ikke bare bruge mit rigtige navn? Min mor smilede igen til Kevin og spurgte, om han ikke var sulten. Hun stod på stikker for den dreng. Sommerferien var lige begyndt, så hun havde masser af tid. Til at lave saftevand og smøre os madder. Faktisk bestilte hun ikke andet. Vi gik op ad trappen op til mit værelse. Jeg kunne høre Kevins åndedræt bag mig. Han var forpustet. Som om han lige havde været ude at løbe. Han sagde ingenting. Kevin var ikke den snakkesalige type. Mens vi gik op ad trappen, spekulerede jeg på, om det nu var klogt af mig. At vise Kevin mit værelse. Jeg var sikker på, at han ville bruge det imod mig en dag. Jeg var sikker på, at det var uforsigtigt. Kevin var jo underlig.

21 Nu er kapitlet blevet meget lettere at læse og forstå. Det hjælper tegnene til! Derfor skal man bruge tegn, når man skriver. Det skal I også både når I skriver i hånden, og når I skriver på computer. Men I behøver fortsat ikke at bruge tegn, når I taler. Hvilke tegn kender I, som ikke er brugt i kapitlet? (Svar: bl.a. udråbstegn, semikolon, tankestreg). Kapitel 8 Helsætning med et verbal: 1. Gassen gik af ballonen. 2. I stedet stod jeg nu mutters alene i et kæmpestort, mørkt hus. 3. Jeg gik hen til trappen. 4. Måske var jeg ved at vække det? Helsætning med to (forskellige) verbaler: 1. Min mor ville gå og kalde på alle villavejene ( ). 2. Jeg faldt og faldt og landede ligesom sidst på noget blødt. Helsætning med ledsætning i forfelt: 1. Da jeg åbnede døren til huset anden gang, forsvandt alt mit mod. 2. Hvis jeg blev væk derinde, ville ingen nogensinde finde mig igen. Helsætning med ledsætning til sidst: 1. Det var så uhyggeligt, at jeg glemte at trække vejret. 2. Nu var det mig, der stønnede ( ). Helsætning med to ledsætninger, én i forfelt og én til sidst:

22 1. Først da jeg trådte op på det andet trin, kunne jeg mærke, at jeg faldt. Helsætning med to ledsætninger efter hinanden til sidst: 1. Jeg løb rundt om mig selv, indtil jeg til sidst fandt en dør, jeg kunne komme ud ad. Opremsninger med komma: 1. et kæmpestort, mørkt hus 2. Jeg rullede rundt, kom op på benene og begyndte at løbe. 4. Meddigtningsopgave kapitel 14 Guldagers roman indeholder jo 13 kapitler. Her har Henrik Vejen digtet et afsluttende kapitel på historien, kapitel 14. Kan også bruges som en prøve i tegnsætning ud fra kapitel 14, der først er gengivet uden nogen som helst form for tegnsætning. Prøve i tegnsætning I teksten på næste side er der slet ingen tegn, hverken store afsnit, når der i handlingen sker et spring i tid eller sted, små afsnit, når replikken skifter, eller der sker noget nyt, punktum mellem helsætningerne, komma i opremsninger og før og efter ledsætningerne, spørgsmålstegn ved spørgende sætninger, kolon ved direkte tale og replikstreg ved replikker i direkte tale. Læs først teksten igennem. Læs den så én gang til, men du prøver at sætte store afsnit (ZZ), små afsnit (Z) og punktum. Du kan måske også med det samme se, hvor der skal være spørgsmålstegn og kolon og replikstreg ved direkte tale. Når du har sat de tegn, skriver du teksten af i hånden eller på computer med alle tegnene, du har tilføjet. Husk stort bogstav efter punktum og afsnit. Husk også stort afsnit i egennavne. Til sidst, når du har skrevet teksten af, finder du opremsningerne og sætter komma, hvor der ikke står og imellem opremsningerne. I alle sætningerne finder du derpå grundled(x) og udsagnsled (o) og prøver at finde ud af, om der er tale om en helsætning eller en ledsætning. (Husk ikke-prøven). Sæt komma før ledsætningens signalord, og når ledsætningen er slut.

23 Sådan begynder du: kapitel 14 nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med kevin et stykke tid jeg fylder faktisk 14 i næste måned fra jeg oplevede uhyret i kevins kælder og til nu er der gået to år tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer hvad var det egentlig der skete den dag i dag aner jeg det ikke jeg er stadig forvirret når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om kevins kælder så er det som om det hele bliver til virkelighed igen som om tiden har stået stille Derpå skriver du teksten af på computer eller i hånden. Brug dobbelt linjeafstand på computer. Find udsagnsled(o) og grundled (X), og sæt komma: Kapitel 14 Nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med Kevin. Et stykke tid? Jeg fylder faktisk 14 i næste måned. Fra jeg oplevede uhyret i Kevins kælder og til nu er der gået to år. Tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer. Hvad var det egentlig der skete? Den dag i dag aner jeg det ikke. Jeg er stadig forvirret. Når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om Kevins kælder. Så er det som om det hele bliver til virkelighed igen. Som om tiden har stået stille. Gå nu videre med teksten på samme måde: kapitel 14 nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer da jeg var sammen med kevin et stykke tid jeg fylder faktisk 14 i næste måned fra jeg oplevede uhyret i kevins kælder og til nu er der gået to år tiden går hurtigt men jeg husker stadig den sommer hvad var det egentlig der skete den dag i dag aner jeg det ikke jeg er stadig forvirret når jeg sover om natten kan jeg stadig drømme om kevins kælder så er det som om det hele bliver til virkelighed igen som om tiden har stået stille når jeg går et trin op ad trappen falder jeg igen lige ned i den sorte fugtige kælder til uhyret som jeg lander blødt ovenpå så rækker uhyret igen sin lange stinkende ulækre tunge ud og slikker mig i hovedet føj når jeg har den slags drømme vågner jeg som regel med et skrig der er så højt at mor eller far kommer styrtende og spørger hvad der er galt jeg er helt fortumlet og svedig skønt jeg altid sover med åbent vindue men jeg slår det hen og siger at jeg ikke kan huske hvad jeg drømte hvis det er far siger han irriteret har du nu drømt igen mænd drømmer ikke det er kun kvinder sov nu så går han igen men mor kommer som regel hen og lægger sin hånd på min pande hun spørger bekymret har du feber alex jeg

24 synes at du er så varm du er jo også helt svedig skal jeg tage din temperatur nej mumler jeg og vifter hendes hånd væk jeg har stadig lyst til at råbe jeg hedder altså for fanden alexander så lær det dog men jeg siger det ikke højt i sidste uge gik jeg for første gang ned for enden af vejen det er rigtigt jeg har ikke været der siden den sommer i to år er jeg ikke gået ned for enden af vejen jeg har ikke haft lyst eller også er jeg bange jeg ved det ikke rigtigt folk siger jo at kevins hus aldrig har eksisteret nu ville jeg ned for at se hvem der havde ret ud til fortovet lå der murbrokker måske stammede de fra muren omkring kevins hus der var to høje træer men der var ikke noget hus der var kun en tilgroet have da jeg gik ind på græsset kom jeg til at træde på en dræbersnegl jeg var lige ved at falde jeg tværede den ud med støvlen så der kom nogle hvide slimede indvolde til syne det var ulækkert pludselig havde jeg ikke lyst til at gå videre jeg vendte om og skyndte mig hjem om natten drømte jeg at jeg var inde i kevins forældres store lyserøde soveværelse det lignede på en prik det jeg havde set den sommer der stod stadig en kæmpemæssig dobbeltseng der var stadig et stort spejl men der var nogen i værelset der lå en mand i sengen han var nøgen jeg kunne tydeligt se hans tissemand men jeg kunne ikke se hans ansigt der var ligesom et stykke stof for ansigtet henne ved det store spejl sad en kvinde og kom læbestift på munden hun var også splitternøgen inde i spejlet kunne jeg se hendes bryster de var store jeg kunne heller ikke se hvem hun var det var ikke nogen jeg kendte så opdagede jeg at jeg ikke kunne bevæge mig jeg stod der i døren og stirrede og kunne ikke bevæge mig pludselig løftede kvinden øjnene og så på mig så åbnede hun langsomt munden mens hun blev ved med at se på mig gennem spejlet ud af munden kom en kæmpemæssig lang slimet lyserød tunge der lignede den dræbersnegl jeg havde trådt på i formiddags da jeg var nede ved kevins hus så råbte hun med en høj skinger stemme der gik gennem marv og ben og fik mit blod til at fryse til is få den beskidte ulækre og mølædte sofa ud det skal være nu alex så begyndte hun at rejse sig de store bryster blævrede jeg ville ud væk i en vis fart men jeg kunne stadig ikke bevæge mig jeg var som lammet jeg stirrede bare på brysterne pludselig skiftede farven i værelset alt blev grønt det var som om jeg stod nede på bunden af noget vand der var fyldt med grønne alger så faldt jeg jeg styrtede simpelthen gennem etagerne det virkede som om det var en skyskraber så mange etager var der jeg faldt og faldt lige før jeg ramte jorden vågnede jeg skreg jeg jeg rejste mig fortumlet op i sengen jeg var helt svedig min containersofa stod heldigvis ovre i hjørnet jeg var på mit værelse det hele havde bare været en drøm så opdagede jeg at jeg ikke bare var våd af sved nede ved tissemanden var der en plet på lagnet det havde ca. samme farve som de indvolde der var kommet ud af dræbersneglen da jeg rørte ved det var det lige så slimet hvad var det Facitliste Her kommer et eksempel på, hvordan en hensigtsmæssig tegnsætning kan se ud i kapitel 14. Det skal understreges, at det kun er et vejledende eksempel. En del af de små afsnitsmarkeringer kan f.eks. diskuteres. Men vel ikke de to store afsnitsmarkeringer? Der er jo i begge tilfælde tale om et spring i tid og sted. De små afsnit i forbindelse med replikkerne er efter min mening heller ikke til diskussion. De skaber en luftig, læsevenlig layout, der fremhæver replikkerne; de er samtidig i overensstemmelse med layouten i Kevins hus og med principperne i Retskrivningsordbogen. Når eleverne selv skal skrive historier, kan det anbefales, at de bruger enten anførselstegn omkring replikkerne eller, som i Kevins hus og her, replikstreg (der har samme længde som en tankestreg). Spørgsmålstegn, komma (opremsningskomma og start- og slutkomma ved ledsætninger) og de fleste punktummer kan heller ikke diskuteres. Nogle punktummer kan måske ændres til komma eller

25 semikolon. Men det er vigtigt at fastholde hovedreglen om, at der sættes punktum mellem helsætninger. Udråbstegn er kun brugt i forbindelse med udråbsord og replikker i bydeform. De tre prikker efter Jeg er stadig forvirret betegner noget uafsluttet (se Retskrivningsordbogen, 43,2). KAPITEL 14 Nu er der efterhånden gået et stykke tid siden den sommer, da jeg var sammen med Kevin. Et stykke tid? Jeg fylder faktisk 14 i næste måned. Fra jeg oplevede uhyret i Kevins kælder og til nu, er der gået to år. Tiden går hurtigt. Men jeg husker stadig den sommer. Hvad var det egentlig, der skete? Den dag i dag aner jeg det ikke. Jeg er stadig forvirret Når jeg sover om natten, kan jeg stadig drømme om Kevins kælder. Så er det, som om det hele bliver til virkelighed igen. Som om, tiden har stået stille. Når jeg går et trin op ad trappen, falder jeg igen lige ned i den sorte, fugtige kælder til uhyret, som jeg lander blødt ovenpå. Så rækker uhyret igen sin lange, stinkende, ulækre tunge ud og slikker mig i hovedet. Føj! Når jeg har den slags drømme, vågner jeg som regel med et skrig, der er så højt, at mor eller far kommer styrtende og spørger, hvad der er galt. Jeg er helt fortumlet og svedig, skønt jeg altid sover med åbent vindue. Men jeg slår det hen og siger, at jeg ikke kan huske, hvad jeg drømte. Hvis det er far, siger han irriteret: Har du nu drømt igen? Mænd drømmer ikke. Det er kun kvinder. Sov nu! Så går han igen. Men mor kommer som regel hen og lægger sin hånd på min pande. Hun spørger bekymret: Har du feber, Alex? Jeg synes, at du er så varm. Du er jo også helt svedig. Skal jeg tage din temperatur? Nej, mumler jeg og vifter hendes hånd væk. Jeg har stadig lyst til at råbe: Jeg hedder altså for fanden Alexander. Så lær det dog! Men jeg siger det ikke højt. I sidste uge gik jeg for første gang ned for enden af vejen. Det er rigtigt! Jeg har ikke været der siden den sommer. I to år er jeg ikke gået ned for enden af vejen. Jeg har ikke haft lyst. Eller også er jeg