FREMSYNET TILBAGEBLIK. Kunstetagerne

Transkript

1 FREMSYNET TILBAGEBLIK KUNSTETAGERNE St. Torv, Hobro 7. august oktober 2014

2 FREMSYNET TILBAGEBLIK Kunstetagerne

3

4 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Forord Tillykke med Kunstetagernes 10 års jubilæum Ti år er gået, siden Kunstetagerne blev indviet den 7. august Den historiske bygning i centrum af Hobro blev ombygget fra at være Bies Bryghus til også at huse et smukt kunsthus. Men ombygningen startede allerede lang tid før i 1857 førte en udvidelse til, at bygningerne stod med de etager, vi i dag kender som Kunstetagerne. Kunstetagerne emmer af atmosfære og mange glade besøgende har nydt den smukke fredede bygning. Igennem de sidste ti år har flere end set den permanente samling og de skiftende udstillinger I har sammenlagt haft omkring 80 udstillinger siden august Jeg er sikker på, de flotte resultater kommer igennem det gode samarbejde, der er mellem Mariagerfjord Kunstforening og Hobro Kunstsamling. Den 7. august præcis ti år efter indvielsen - åbner udstillingen Fremsynet Tilbageblik. I kan i dette katalog læse mere om de inspirerende kunstnere indenfor billedkunst, design og kunsthåndværk. Her i Kunstetagerne gør I noget helt særligt modsat andre museer bringer I de forskellige kunstarter sammen igennem denne udstilling og jeg er sikker på, mange vil vise interesse også fremover. Tillykke med jubilæet jeg glæder mig til at besøge Kunstetagerne i de kommende ti år også. Borgmester Mogens Jespersen Mariagerfjord Kommune

5 6 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Fra bryghus til kunstmuseet Kunstetagerne men da Veksølund Danmarks store skulpturgalleri - i august 1986 rullede ind, stod mellemgården ufærdig med en tvivlsom bund og nedrivningsprægede vægge. Veksølunds ejer Jørgen Hansen var ved at vende om, men 5 dage senere åbnedes i gården den første skulpturudstilling med værker af Ole Christensen, Søren Georg Jensen, Sigrid Lütken, Sonja Ferlov Mancoba og Bent Sørensen. Året efter gik man et skridt videre og arrangerede i selve bryghuset en større udstilling med kunst fra de baltiske lande. Udstillingen bredte sig igen op gennem flere af etagerne, var velbesøgt og demonstrerede desværre, at brandmyndighederne ikke mere kunne give dispensation til en sådan brug af de øvre etager. I 1980 måtte landets ældste bryggeri Bies Bryggeri fra 1841 lukke. Hobro Byråd tog med et spinkelt flertal beslutning om at købe hele det gamle industrikompleks omfattende forhuset til gågaden, selve bryggeriet og haven med ishuset ned mod Vestre Fjord. Nogle år senere fik kommunen området bygningsfredet. Efter grundlæggelsen af Hobro Kommunes Kunstsamling i 1975 blev der allerede i 1976 taget initiativ til en samlet visning på Nordre Skole og i 1981 i Nøhrs møbelhus på Hostrupvej (tegnet af arkitekten Thyge Thygesen). I maj 1986 blev den mest omfattende udstilling vist i alle etagerne i Bies gamle bryghus med kunstnerne Poul Agger, Jørgen Boberg, Kai Führer, Niels Guttormsen, Arne L. Hansen, Knud Hansen, Erik Heide, Bent Holstein, Poul Janus Ipsen, Frithioff Johansen, Steffen Jørgensen, Bengt Koch, Tom Krøjer, Hans Henrik Lerfeldt, Kai Lindemann, Hans Jørgen Nicolaisen, Bjørn Nordahl, Bent Sørensen og Ejgil Westergaard. Brandinspektøren gav de nødvendige dispensationer, og menneskene, der fyldte Bies gård, forsvandt ind i etagerne. Umidelbart efter foreslog Kunstsamlingen kulturudvalgsformand Aage Haagen at få renset mellemgården for mange års efterladenskaber - inklusive en sodavandsfabrik. En brolægning med piksten blev reetableret, Endnu nogle år gik. Men bestemt ikke uden planer. I 1990 blev der bogstavelig talt taget hul på disse planer, da kulturudvalgsformand Jette Rask svingede forhammeren og brød hul i væggen mellem biblioteket og Bies gård. Meningen var at bruge i første omgang underetagen som kulturcenter til udstillinger med mere. Personalet ved biblioteket havde påtaget sig opgaven med tilsyn. Ved samme lejlighed blev den åbne lysgård overdækket. Kunstsamlingen havde ansøgt Statens Kunstfond om en udsmykning med Hans Henrik Lerfeldt som kunstner. Statens Kunstfond så det ikke som en mulighed, men valgte Tom Krøjer til at komme med skitseforslag. Han kom i stedet for med et kæmpemaleri, og Kunstfonden lod projektet falde. Kunstsamlingen købte i stedet de 3 nuværende billeder af Poul Janus Ipsen. En ny æra for bryghuset kunne begynde. Man kunne reservere lokalerne i stueetagen for en måned ad gangen. Hobro Kunstforening rykkede med det samme ind og udstillede i stilfærdig konkurrence med kaninavlerforeningen, FDF, fjerkræforeningen med flere. Ordningen var uholdbar i længden. For at vinde hævd på stedet som kunstbygning bookede kunstforeningen efterhånden alle 12 måneder med 12 udstillinger, hvilket var noget af en kraftanstrengelse. Sådan gik en halv snes år. I begyndelsen af 2000-tallet havde Hobro Kommunes Kunstsamling fået et sådant omfang, at behovet for et permanent udstillingssted

6 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne meldte sig. Kunstsamlingens oprindelige formål med at erhverve kunst til udstilling, hvor kommunens borgere færdedes i det offentlige rum, på kontorer, i institutioner og virksomheder skulle ikke ændres og holdes stadig i hævd som en væsentlig opgave. Men samlingen krævede en mere systematisk fremvisning, som kun et egentligt udstillingssted kan honorere. Daværende borgmester Erlann Christiansen, nuværende direktør for det tekniske og kulturelle område Jørgen Basballe, formanden for Hobro Kommunes Kunstsamling Svend Nielsen samt billedhuggeren Bent Sørensen gennemgik bygningerne og foreslog byrådet en renovering og ombygning til et egentligt kunstmuseum. Samtidigt accepterede Kunstsamlingen at stå i spidsen for købet af Lerfeldt-samlingen af Jette og Karl Jacob Ibsen formidlet af samleren Walther Ibsen. Fra Hobro Kommunes side blev der gjort en beundringsværdig og resolut indsats for at skaffe midlerne, som kom fra EU s regionalfond, Regionen og Kommunen. Tegnestuen Fjorden Arkitekter udarbejdede sammen med Tri-Consult materiale til den omfattende renovering og ombygning, og i efteråret 2003 gik arbejdet i gang. Kulturarvstyrelsens tilsynsførende arkitekt lagde vægt på, at der blev bibeholdt en række elementer, som viste bygningens oprindelige funktion som bryghus. Derfor kan man i dag finde større inventar som en spiresilo og vandbeholder såvel som detaljer med hjul til remtræk og en masse ringe til sække. Undervejs i byggeriet stødte man selvfølgelig på overraskelser i det gamle hus. En økonomisk tung overraskelse var, at alle trægulve måtte udskiftes, hvilket havde en særdeles positiv æstetisk værdi, idet byggeudvalget bestemte sig for et kvalitetsgulv. Det politisk-tekniske system havde ikke inviteret arkitekterne til byggemøderne, men kunstsamlingens og kunstforeningens udvalgsmedlemmer inspirerede håndværkerne til også at stå for kvalitet og nytænkning. I maj 2007 kunne man i den tilstødende sidefløj åbne et yderst tiltrængt arkivområde på 360 m2 fordelt på 3 etager for kunstsamlingen. I skrivende stund står et mindre magasin til podier, montrer og lignende tungt udstillingsgrej i niveau med gården på ønskesedlen. Åbningsudstillingen Lørdag den 7. august 2004 kunne borgmester Jørgen Pontoppidan indvie Kunstetagerne og overrække nøglerne til de to formænd for Hobro Kunstsamling og Hobro Kunstforening som symbol på, at kunsten nu havde hele huset. Åbningsudstillingen med kunstnerne Poul Agger, Jørgen Boberg, Torben Ebbesen, Kai Führer, Vibeke Glarbo, Niels Guttormsen, Poul Janus Ipsen, Steffen Jørgensen, Hans Henrik Lerfeldt, Sigrid Lütken, Hans Jørgen Nicolaisen, Lisbeth Nielsen, Pia Schutzmann, Bent Sørensen, Margrete Sørensen og Kurt Tegtmeier fyldte alle etagerne og viste på fornem vis resultatet af det mangeårige samarbejde med de 30 kunstnere, som dengang var tilsluttet kunstsamlingen. Helt nye værker supplerede værker fra alle årene og gav et retrospektivt billede af kunstsamlingens arbejde og betydning. Det største supplement var uden sammenligning erhvervelsen af familien Ibsens Lerfeldt-samling, hvorfra 95 værker var med. Fra starten viste Kunstetagernes bygningsmæssige kvaliteter sig. Den djærve og enkle arkitektur, som Fjorden Arkitekter har stået for, danner en understøttende ramme om kunsten. Husets fredede status sætter selvsagt begrænsninger, men giver samtidig muligheder, som en mere dedikeret kunstbygning savner. Vægåbninger giver indblik på tværs og op og ned, ristene langs vægge giver lydoplevelse fra øvrige rum - man føler sig aldrig ensom. De mange mindre rum giver mulighed for en intimitet, hvor den enkelte kunstner kan have sit eget område. Og ved at bevæge sig rundt i bygningen får man en fin mulighed for at omstille sig til nye oplevelser. Hvad begrænsninger angår, viste allerede den

7 8 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Henrik Lerfeldt. I 2010 var en retrospektiv mindeudstilling med Bent Sørensen med værker fra 1944 til igen en Lerfeldt-udstilling denne gang med skitser, selvportrætter, fotomontager og bogomslag. I årene i buketter med 3 kunstnere særudstillinger med Kai Führer, Steffen Jørgensen og Hans Jørgen Nicolaisen Poul Agger, Niels Guttormsen og Poul Janus Ipsen Bent Holstein, Vibeke Glarbo og Hans Henrik Lerfeldt. I 2014 har der været en samlet visning af alle tilknyttede kunstnere. første udstilling, at der skal særlige teknikker til for at få store værker ind i bygningen. Første gang blev problemet løst ved ganske enkelt at save dørtrinnet i den største åbning væk og efterfølgende skrue det fast i betongulvet, så det igen kan fjernes. Andre gange har det været nødvendigt at tage et lærred af blændrammen og samle det igen inden døre. Og endelige har forenede kræfter mange gange fået manøvreret selv skulpturer på mere end 1/2 ton på plads. Lysforholdene er set med museumsøjne ikke optimale, men kombinationen af kunstlys og dagslyset fra vinduesåbninger af temmelig forskellig størrelse giver en variation, som vi prøver at udnytte til understregning af værkernes forskellighed. En lav eftermiddagssol i oktober yder måske ikke kunsten fuld retfærdighed. Til gengæld får man en utrolig smuk arkitektonisk oplevelse. 10 års udstillinger Det er blevet til godt og vel 80 udstillinger på de første 10 år. Kunstsamling og kunstforening har i fællesskab og hver for sig produceret udstillinger med stor variationsbredde. I de første år var det kunstforeningens opgave at stå for de skiftende udstillinger, mens kunstsamlingen varetog præsentationen af den permanente samling. Dette sidste er sket ved skiftende udstillinger af forskellig varighed ofte 1/2 år. I maj 2008 var en retrospektiv mindeudstilling med Kai Lindemann. I december samme år udstillingen Erotik i kunsten før og efter Hans Sammenslutningen af Danske Kunstforeninger har siden 1944 lavet vandreudstillinger, som har haft stor betydning for kunstlivet ikke mindst i provinsen. Fra starten i 1946 var Hobro Kunstforening medlem af sammenslutningen og en flittig bruger af vandreudstillinger. Da sammenslutningen i 2004 meningsløst fik frataget statsstøtten, blev antallet af vandreudstillinger stærkt reduceret, og landets kunstforeninger måtte finde andre veje. At alt dette faldt sammen med åbningen af Kunstetagerne, var en tilfældighed. Men det var i grunden ikke så galt. Det fik den positive betydning, at vi nu blev tvunget til selv at producere udstillinger af høj kvalitet. De fleste museer for moderne kunst har en ambition om at kunne spænde over såvel den etablerede kunst med kendte og anerkendte kunstnere som det mere eksperimenterende med mindre kendte og almindeligvis yngre kunstnere. Sådan er det også i Kunstetagerne. At finde frem til de mere ukendte talenter kan være lige så svært som at motivere den store kunstner til at udstille et så lille og ukendt sted som Kunstetagerne. Men det er jo netop den udfordring, som gør det spændende. I løbet af de første par år efter åbningen blev det til egenproduktioner med en række fremragende kunstnere. Sven Havsteen-Mikkelsen med især originale træsnit, oliekridttegninger og sjældne raderinger fra Færøerne. John Olsen viste grafik og svedebilleder. Og Peter Brandes havde disponeret sin udstilling til underetagens forskelligartede rum, så billeder og krukker gik op i en usædvanlig fornem helhed. De unge talenter har især i den sidste del af 10 året været på plakaten. Dennis Seide i 2012 spændende fra naivisme til dekonstruktivisme. Peter Max-Jakobsen og Tanja Kjærgaard Jensen i 2013 med et næsten skrøbe-

8 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne ligt samspil mellem undersøgelser af stedet mellem menneskets væsen og menneskets hylster på den ene side og helt eventyrlige papirklip på den anden side. Og i 2014 udstiller 6 helt unge grønlandske kunstnere under fællestitlen Nordatlantisk mangfoldighed. Ud over Peter Brandes har andre kunstnere været inspireret af Kunstetagernes særlige arkitektur og skabt udstillinger direkte til rummene. Inge Lindqvist og Mona Sørmo lavede i 2011 en fælles udstilling om Cirklens dynamik, som føjede 2 etager sammen på en helt speciel måde. De tre kunsthåndværkere Ingunn Vestby, Bess Kristoffersen og Lars J. Falkenberg satsede i 2013 hver sin yndlingsteknik i gensidige udfordringer til 3x3x9 værker i samme format og sat op i en rendyrket æstetik. At spektret er bredt understreges af kunstnere som Kirsten Klein og Erik Heide (2010), Kenn André Stilling (2007), Torbjørn Olsen (2010), Erik Hagens (2013) og Jens Galschiøt (2014). I samarbejdet mellem kunstsamling og kunstforening er der opstået en tradition for, at mulige nye medlemmer af kunstsamlingen kunne præsenteres gennem en udstilling i kunstforeningens regi. På den måde er Jørgen Michaelsen kommet til i 2006, Lisbeth Nielsen i 2008 og Martin Berge i Langt de fleste udstillinger er med danske kunstnere, men 3 udstillinger med tysk kunst har været med til at tegne et mere internationalt billede. Maleren, grafikeren og skulptøren Rolf Diess måtte i 1960 flygte til Vesttyskland, døde 4 år efter, efterlod sig en ret omfattende produktion, men forblev ukendt i årtier. Kunstetagerne kunne i 2006 vise en stor udstilling med Rolf Diess, som i dag nyder anerkendelse i hele Tyskland. Hans jævnaldrende Günter Grass - Nobelpristager i litteratur og noget mere kendt - er oprindeligt uddannet billedhugger og har i høj grad dyrket billedkunsten. I samarbejde med lederen af Günter Grass private arkiv i Lübeck blev i 2009 tilrettelagt en udstilling med grafik og skulptur suppleret med film og litterær salon. Fra Stiftung Christliches Kunst Wittenberg lånte kunstforeningen i 2009 en række af museets ganske omfattende grafiske samling af europæisk kristen kunst. Kunstetagerne var således ramme om kunstnere som Édouard Manet, Max Pechstein, Karl Schmidt-Rottluff, Max Beckmann, George Rouault, Keith Haring og yderligere 10 kunstnere. BIE-nalen er en ucencureret udstilling, som giver alle i Mariagerfjordområdet mulighed for hvert andet år at udstille i Kunstetagerne. Det er hver gang et tilløbsstykke med typisk deltagere og over 100 værker. I 2013 var den 10. BIE-nalen, som selvfølgelig har navn efter gamle brygger Bie. Hobro Grafiske Samling var et meget ambitiøst projekt etableret i 1966 af kunstforeningen med formand Poul Riskjær Christensen i et frugtbart samarbejde med borgmester Valdemar Andersen med det formål at få oprettet Danmarks Grafiske Museum i Hobro. Samlingen voksede hurtigt og var på et tidspunkt den næststørste grafiske samling i landet efter Kobberstiksamlingen på Statens Museum for Kunst. I 1987 blev den overdraget til kunstsamlingen, som har bygget videre, så der i dag er over 2000 grafiske værker. Tidsmæssigt spænder samlingen over mere end 100 år. Fra Louis Moe, Carl Bloch, Johannes Larsen, Poul Christensen og Henry Heerup via Seppo Mattinen, Tom Krøjer og Poul Janus Ipsen til Jesper Christiansen, Dorte Dahlin, Peter Brandes og Ingvar Cronhammar. I både 2006 og 2012 var der temaudstillinger med dele af samlingen. En særlig gruppe udstillinger har inden for de sidste 7 år været med til at markere Kunstetagernes profil, nemlig udstillingerne med kunsthåndværk og design. Det begyndte i 2007 med en henvendelse til møbelarkitekten Rud Thygesen med det formål at lave en separatudstilling. Rud Thygesen svarede ved at give navnene på 25 kollegaer, som han gerne ville udstille sammen med. Møbelkunst & Design fyldte alle etager med det ypperste inden for nutidens danske møbelkunst og design. Helt unge og ældre aktører. Møbelproducenterne bakkede udstillingen op, og formanden for møbelfabrikantforeningen lensgreve Preben Ahlefeldt-Laurvig åbnede. Borgmesteren gav middagen bagefter, og udstillingen blev en succes, som gav blod på tanden. I 2009 prøvede vi kræfter med Unika keramik form og idé, hvor direktøren for Kunstindustrimuseet Bodil Busk Laursen udvalgte 19 keramikere fra hele landet, og den tidligere direktør for Køge Skitsesamling Ellen Tange tilrettelagde udstillingen, som igen fyldte hele huset. Ny Carlsbergfondet foretog indkøb og Statens Kunstfond præmierede keramikeren Karen Bennicke.

9 10 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Bodil Busk Laursen åbnede I tråd med tiden. VÆV Igen var både Ny Carlsbergfondet og Statens Kunstfond på besøg og købte ind. Oven i det hele blev Mariagerfjord Kunstforening præmieret for udstillingerne med kunsthåndværk og design og med en opfordring til at fortsætte ad den linje. Det har vi så gjort. I 2013 med Det unikke danske smykke, kurateret af guldsmeden Mette Saabye sammen med Bodil Busk Laursen, som igen var så venlig at stå for åbningen. 22 smykkekunstnere deltog. Udstillingsarkitekt Bettina Køppe tegnede en række karakteristiske montrer, som i særlig grad understregede de enkelte smykkers karakter. Statens Kunstfond købte ind af 3 kunstnere og præmierede Mette Saabyes ringserie. Jubilæumsåret 2014 byder på 2 udstillinger med kunsthåndværk og design. Jenny Hansen har sammensat udstillingen 4 Temperamenter i væv og glas med væverne Margrethe Agger, Inger Jensen og Grethe Sørensen samt glaskunstneren Lotte Thorsøe. Allerede i 2010 var der igen kunsthåndværk i Kunstetagerne. Denne gang glaskunst. Direktøren for Glasmuseet i Ebeltoft Dagmar Brendstrup udvalgte 10 glaskunstnere, alle fra Jylland, som fyldte underste etage. Den skøre kunst var en smuk manifestation af dansk studioglas. Ideen med temaudstillingerne er at tage pulsen på det bedste inden for det pågældende område lige nu. Kvaliteten skal være i top, og samtidig skal udstillingen præsentere den vifte af mangfoldighed, som udfolder sig på området m.m., og som færdiggør det omfattende arbejde med registrering af hele kunstsamlingen. Vi følte, at nu var vi ved at have en fornemmelse af, hvordan ideen omsættes til praksis bad vi væveren Jenny Hansen om at være kurator på en større væveudstilling. Hun valgte 18 vævere inden for forskellige former og teknikker, disponerede etagerne og ledede slagets gang med produktion af specielle podier, lyssætning og meget mere. Jubilæumsudstillingen I forbindelse med 10-året for åbning af Kunstetagerne Hobro har vi ønsket at lave en udstilling med en kombination af de 2 mest markante udstillingsområder gennem årene, nemlig den permanente samling med 35 danske kunstnere (primært fra kunstnersammenslutningerne Grønningen, Den Frie, Koloristerne og Corner), som kunstsamlingen systematisk har erhvervet kunst af siden 1975, og kunstforeningens 5 store udstillinger med kunsthåndværk og design i perioden Fremsynet tilbageblik er udstillingens titel. Vi vil bruge nuet til at se både frem og tilbage. Ideen med at bede kunsthåndværkere og designere om at være med til at tilrettelægge udstillingen er at få en anden professionel indfaldsvinkel og et andet syn på billedkunsten end det, en kurator med kunsthistorisk baggrund traditionelt vil gå til opgaven med. Udstillingen vil vise samtidskunst med forskellige og alligevel beslægtede kunstarter, som sjældent kommer i direkte berøring med hinanden. Billedkunst, design og kunsthåndværk har hver sine udstillingssteder, men selv de museer, som rummer flere af kunstarterne, vil almindeligvis holde dem adskilte. I Kunstetagerne bringes de i denne udstilling sammen i et direkte og gensidigt samspil.

10 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Møbelkunst & Design (2007) Kasper Salto arkitekt Lise og Hans Isbrand arkitekter Naja Salto væver og maler Steffen Jørgensen maler I tråd med tiden VÆV 2011 Jenny Hansen væver Anne Mette Larsen væver Vibeke Glarbo billedhugger Hans Jørgen Nicolaisen billedhugger Unika keramik Form og idé (2009) Karen Bennicke keramiker Steffen Jørgensen maler Peder Rasmussen keramiker Hans Henrik Lerfeldt og Jørgen Boberg malere Det unikke danske smykke (2013) Mette Saabye smykkekunstner Kai Führer maler Hanne Behrens smykkekunstner Pia Schutzmann maler Den skøre kunst (2010) Karen Lise Krabbe glaskunstner Leni Bille glaskunstner John Olsen maler og grafiker Bent Holstein maler Kunstetagernes aktuelle status Kunstetagerne har udover selve udstillingsvirksomheden betydning på flere andre områder. Det er her, der siden efteråret 2013 har været ansat en kunstfaglig medarbejder, cand. mag. Vibeke Kromann-Andersen, som i sin blækspruttelignende virksomhed bl.a. har gjort stedet til basis for aktiviteter for børn og unge i form af kurser, rundvisninger og opgaver, kunstskattejagt i byen med GPS m.m., og som færdiggør det omfattende arbejde med registrering af hele kunstsamlingen. Workshops med bl.a. blindtegning og croquis, foredrag, filmfestival og kunst- og kulturrejser. Rud Thygesen Arkivet for moderne møbelkunst og design blev etableret i 2010 og indgår som et vigtigt element i Kunstetagernes samlede virksomhed. Den absolut største udgående aktivitet er kunstsamlingens udsmykninger i det offentlige rum, hvad enten vi taler om de mange skulpturer og pladser eller om udsmykningerne i offentlige bygninger. Det hele er båret af et stort frivilligt arbejde udført af bestyrelsesmedlemmer og de mange hjælpere ved større opgaver. Samtidig yder personalet på Hobro bibliotek og i Bies gård en uvurderlig hjælp som forudsætning for, at huset overhovedet kan fungere. Som andre kunstmuseer er Kunstetagerne i afgørende grad afhængig af støtte fra fonde og sponsorer og har lykkeligvis oplevet en stigende bevågenhed inden for de sidste år. Basis er imidlertid den politiske og økonomiske opbakning fra først Hobro og nu Mariagerfjord Kommune gennem flere menneskealdre. Kommunen har fået et kunstmuseum, alle kan være stolte af og glade for. Publikums interesse er da også markant med et årligt besøgstal på Det viser sig også ved åbninger og ferniseringer, hvor der almindeligvis er deltagere. Så tak for de første 10 år i Kunstetagerne. Svend Nielsen Hobro Kunstsamling Søren C Olesen Mariagerfjord Kunstforening

11 12 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Kasper Salto MDD Sankt Peders stræde , København K kaspersalto@gmail.com Jeg er så glad for at kunne udstille endu en gang i samme rum som min mor. Det har vi gjort før med udstillingerne 3 x Salto, som var vist på museerne, Bornholms Kunstmuseum, Nordjyllands Kunstmuseum og Munkeruphus i Nordsjælland, hvor vi også udstillede med min morfar Axel Salto. Min mor har betydet meget for mig i mit virke, så det giver meget mening for mig at udstille sammen. NAP Normal. Aktiv. Passiv. Principielt er der tre måder at sidde i en stol på: ret op og ned, ude på kanten eller halvt liggende med benene strakt foran sig. Sjovt nok er der ikke ret mange stole, der er lige gode til det hele. Rillerne holder dig på plads, så du ikke glider, og sørger for ventilationen Producent: Fritz Hansen - Foto: Egon Gade Ice Komfort er et spørgsmål om valgfrihed. Om at skifte stilling og rykke rundt i sædet, glide frem og tilbage uden at det gnaver i rygsøjlen. Kombinationen af plast og aluminium gav en ny frihed i formen og gjorde den samme stol anvendelig ude og inde. Med sort stel eller i aluminium og med ryg og sæde af kunststof i 10 farver eller betrukket, armlæn eller uden, på række eller stabelvis Producent: Fritz Hansen Lille Ven Med mobiltelefon og bærbar pc er kontoret i opløsning, men skidtet skal stadig stå på et eller andet. Søjlen er forskudt, så pladen når længere ind over seng eller sofa. Højden er gasdæmpet justerbar, og håndtaget signalerer mobilitet Producent: Fritz Hansen

12 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Naja Salto Frederiksholms Kanal 28 C 1220 København K Uden titel, maleri, 97 x 130 cm

13 14 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Lise og Hans Isbrand MDD Ewaldsvej Silkeborg hi@isbrand-design.dk C - Taburet: udviklet til SE udstillingen Tingsted 2002 C er en form... enkel, åben og imødekommende til at sidde på, være aktiv på, på hug, på sned, over skrævs, en aflastning af benene, et støtteben, en harmoni mellem ergonomi og fysisk og psykisk balance. C er et redskab til møder mellem mennesker... der hviles og vippes, der gynges og flippes, der mediteres og filosoferes, der sanses og kommunikeres, der tales og grines og snakkes og le s, der leves, der læres, der mødes, der C s. Peddigrørsstol Med peddigrørsstolen udviklede vi en helt ny lamineringsteknik, som overvandt de begrænsninger finéren havde. På daværende tidspunkt var det ikke muligt at lave et dobbeltkrumt spænd af finér. Stoleskallen er formpresset af 2 lag 6 mm peddigrør med lærred imellem. Peddigrørerne forskyder sig i længderetningen, så det giver en dobbeltkrum skal. Den krumme form giver god siddekomfort og stor styrke. Peddigrørerne består hver især af mange små rør, som virker isolerende. Stolen blev udviklet på P. Jeppesens Møbelfabrik og blev vist første gang på møbelmessen i Bella Centret på Bellahøj i 1966.

14 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Steffen Jørgensen Grønnemose Allé København NV steffen.jorgensen@ .dk atelierhusene.dk/steffen-jorgensen Konfigurationer, maleri, 130 x 130 cm, 1985

15 16 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Karen Bennicke Koldinghus Allé 4 Bregentved 4690 Haslev bennicke-rasmussen@mail.tele.dk Jeg har i nogen tid arbejdet med keramiske skulpturer, der er konstrueret ud fra forskellige geometriske systemer. Udgangspunktet er en ide om, at hvis man tegner en hvilken som helst figur og deler den op i to eller flere felter, vil der altid være en eller flere sidelængder, der passer sammen. Det vil dermed være muligt at konstruere en tredimensionel form med dette udgangspunkt. Jeg tegnede et kvadrat og en rombe med samme sidemål, som opdeltes i flere felter. Det blev til sytten enheder med flere fælles sidelængder, men med helt forskellige vinkler. Alt efter hvordan jeg nu satte dem sammen, dannede de en ind eller udadgående bevægelse. I forvejen havde jeg bestemt, i hvilken retning værket skulle bevæge sig. Jeg kan kontrollere en hel del, men er alligevel tvunget til at indrette mig efter systemet. Det er interessant at opleve, hvorledes hvert nyt system skaber nye visuelle udfordringer og udtryksmuligheder. Steffen Jørgensen er maler - men også akademisk matematiker, og han bruger denne viden som grundlag for sit arbejde. Jeg er ikke matematiker, men jeg har en fascination af og en intuitiv fornemmelse for geometriske systemer. Det er i dette felt, vore værker kan mødes. Titel: Facets and hollows År: 2014 Højde: 106 cm. Materiale: Terrakotta

16 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Steffen Jørgensen Grønnemose Allé København NV steffen.jorgensen@ .dk atelierhusene.dk/steffen-jorgensen Perspektive trekanter er polære. Ellipse, maleri, 131 x 131 cm, 2005

17 18 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Peder Rasmussen Koldinghus Allé 4 Bregentved 4690 Haslev bennicke-rasmussen@mail.tele.dk Det ligger langt tilbage nu Østerbro i Men det var der, Karen og jeg blev gift og startede vores første fælles værksted. Og der, vi mødte vores korpulente genbo, Hans Henrik, som vi i nogle år havde lidt af en fest med og én lang lærerig diskussion. Jeg var lige kommet hjem fra et studieophold i Firenze, og renæssancen havde sat sig grundigt fast på min kunstneriske GPS. Og så det der lignede, for eksempel Jørgen Boberg, som jeg faldt helt for. I det hele taget fantastisk realisme som det hed. Fuchs, Hausner og konsorter i dag alle som én helt ude af kunstverdenens fokus. Hans Henrik forsøgte, uden særligt held, at formidle surrealismens doktriner til mig. Men Max Ernst dyrkede vi intenst. Ellers hørte vi jazz, gik i biffen, læste Hans Scherfig højt for hinanden (vi var selvfølgelig kommunister ligesom han) - og lavede en del keramik sammen efter Hans Henriks raderinger og tegninger. Efterhånden blev Hans Henrik til Lerfeldt, og vi blev til os og Boberg blev uinteressant for mig. Det gjorde Lerfeldt også, da han begyndte at føre sig frem som dekadent dandy. Fra omkring 1980 sås vi ikke mere. Men vi havde det rigtig fint sammen så længe det varede og af og til malede han virkeligt gode billeder. Den tidlige Boberg er der bestemt også grund til at huske. Titel: Død, morte, finito År: 2009 Materiale: Lertøj med begitninger og glasur Mål: H. 45 cm Diam. 28 cm Foto: Per Wessel

18 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Hans Henrik Lerfeldt ( ) Dame med takker, maleri, 45 x 36,5 cm, Jørgen Boberg ( ) Nr. 31/150 fra grafisk mappe Renaissancedrømme, 37,5 x 27 cm, 1977

19 20 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Karen Lise Krabbe Gammel Munkegade Aarhus C karenlise@karenlisekrabbe.dk Hvornår jeg stiftede bekendtskab med John Olsens arbejder første gang er ikke lige til at sige. Jeg kan ikke huske det. Min fornemmelse er, at han har været der altid, i min horisont han har udtrykt noget, jeg ikke selv kunne, noget, jeg har følt mig forbundet med sådan tavst. Dyrene, menneskene, planterne, svampene, algerne, stofferne og materien: alt, hvad der lever og dør, og måden, det gør det på, er det, jeg trækker vejret igennem. Når jeg betragter John Olsens skildringer af mennesker Materialernes Mummel, detalje og natur i tegning, grafik og skulptur, går jeg i stå i en tidslomme: Jeg siger JA til det hele og går i ét med værket. Sådan som J.O. skildrer kødet, fjerene, skællene, stråene og tiden, bevægelserne og processerne, sådan er det, i samme øjeblik, også for mig. I hans undrekamres sammenstillinger af vidt forskellige objekter sker det samme. Jeg ville gerne bo sammen med et af dem. Mine egne undrekamre, Materialernes Mummel, er ikke så mægtige og går tilbage til barndommens bunker, konstellationer, sammenrend, opstillinger og byggepladser: en udforskning af, hvad materien kan fortælle selv. At jeg nu har fået mulighed for at vise mine arbejder sammen med John Olsens er en stor glæde for mig. Selvfølgelig. Det kunne ikke være anderledes. Blind Box for No Thing

20 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne John Olsen Sundgårdsvej 11 Fjellebro 5750 Ringe Svedetegning, Foto: Martin Mydtskov Rønne

21 22 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Leni Bille Glaspuster Algade 46 E 9300 Sæby info@saebyglaspusteri.dk I mit arbejde med glasset tilstræber jeg enkelhed og harmoni. Min kommunikationsform er bundet af, at mine værker har en praktisk funktion sideordnet med det æstetiske udtryk, men sjældent et egentligt budskab. Når jeg udtrykker mig, er det således i form af en vase, en skål, et fad eller en anden genstand, som har et konkret og praktisk formål udover det kommunikative. Jeg fornemmer en tilgang til lærrederne hos Bent Holstein, som jeg kan relatere til mit arbejde, hvor forskellige hans og mine slutprodukter end er. Holsteins arbejde med lag, dybder, farvespektrum og hans tydelige, men ikke romantiserende referencer til naturen, står godt til både min personlige smag og forhåbentlig også til mine værker, når de nu kommer til at dele lokale på denne udstilling. Jeg bidrager til udstillingen med en serie skåle, som både udfordrer og harmonerer med Bent Holsteins værker. Mine værker repræsenterer således både paralleller og kontraster til min medudstiller. Værkernes lag af farver og forskellig transparens giver ideer om små landskaber verdener om man vil. Cirkler

22 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Bent Holstein Holbergsgade Copenhagen K Black Locust, grafisk værk, 59,5 x 98,5 cm, bent.holstein@gmail.com Orange Locust, grafisk værk, 59,5 x 98,5 cm, 2011 White Locust, grafisk værk, 59,5 x 98,5 cm, 2011

23 24 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Jenny Hansen Hovangsvej Hobro jenny.e.hansen@mail.dk Gobelinen Tusmørke er et værk skabt på computeren efter et foto, som jeg har taget i Ølandskoven. Oprindeligt var der dagslys, men jeg har ladet aftenen falde på, og så fornemmer man en helt anden stemning. Det at lege med lys og farver i manipulerede billeder, er tit udgangspunkt for mine gobeliner. Jeg arbejder med en arbejdstegning i fuld størrelse bag trenden, og blander farverne fortløbende efter et mindre udprint. Undervejs har jeg mulighed for at ændre lidt her og der, men skal alligevel hele tiden have blik for helheden. Det er ikke muligt at se mere end ca cm af det vævede under selve arbejdsprocessen. Den blå farve er gennemgående i mange af mine gobeliner her som den altdominerende, der skaber den specielle stemning i skoven. Som modspiller har jeg valgt Vibeke Glarbo, der også arbejder med naturen som udgangspunkt, men på en helt anden måde og i andre materialer. Tusmørke, gobelin i kamgarn på bomuldstrend, 2,2 x 2,8 m

24 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Vibeke Glarbo Gadevangen Lyngby vibeke@glarbo.dk Valmuekronblad (Hænder + skal. Natur, forgængelighed), gips, 75 x 135 cm, 2012 Foto: Torben Ebbesen

25 26 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Anne Mette Larsen Lyngbygade th 8600 Silkeborg mail@annemettelarsen.dk Hans Jørgen Nicolaisens skulpturer er alt det mine billeder ikke er: - de er rumlige, organiske og sort/hvide - mine er flade, lodret/vandrette og kulørte måske derfor synes jeg det er så fint at de nu skal være i samme rum. jeg havde egentlig besluttet mig for at lægge Putin lidt på is og hente Fibonacci ud af skabet for når jeg ser Hans Jørgen Nicolaisens skulpturer kommer jeg til at tænke på matematiske lovmæssigheder som findes så mange steder i naturen, og når jeg ser den visuelle gengivelse af Fibonaccis talrække så ligner det mit eget ternede univers men så fik jeg ondt i armen. Derfor er det et udsnit af værket DATJA / ДАЧА (sommerbolig/kolonihave på russisk) som kommer med på udstillingen og, hvis armen vil, skitserne: DATJA er en del af udstillingsprojektet GLASNOST / ГЛАСНОСТ som er under udarbejdelse. Det er den 3. og sidste del af den uendelige Østeuropahistorie: Auf der anderen Seite. Jeg håber at HJN som gammel kommunist vil synes at det er OK. DATJA / ДАЧА, Foto: Ole Akhøj

26 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Hans Jørgen Nicolaisen ( ) Udsnit af skulpturgruppe, poleret glasfiber

27 28 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Mette Saabye Studiestraede 25B 1455 København K info@saabye.biz Min interesse for Kai Führers værker blev vakt af at jeg kunne genkende min måde at udtrykke mig på i hans værker. Jeg følte mig ganske enkelt tiltrukket af at formen på det afgrænsede format fik mig til at fantasere over hvordan formen mon forsætter uden for den kvadratiske ramme. Jeg dykkede dybere ned i hans arbejde og fandt ud af at vi deler en interesse i at undersøge virkeligheden og formidle disse iagttagelser og erfaringer i enkle rene former og farver. Med mine egne værker formidler jeg hvad det er for en verden vi lever i. En relativ definition afhængig af øjnene der ser. Vi begriber verden med de begreber vi forstår vi forstår verden på en måde som er afhængig af hvem vi er. Illusionen er en virkelighed hvis man tror på den. I mange år har jeg arbejdet med at undersøge hvad smykker er og kan være. Jeg undersøger igen og igen begreber som værdi, funktion og skønhed, fordi det er nogle af de kendetegn som er typiske for smykker. Jeg forsøger at differere disse værdier, men er det overhovedet muligt at komme med en objektiv vurdering? Mine undersøgelser viser mig igen og igen at sandheden er et relativt begreb, idet forskellige omstændigheder gør at vi opfatter alt individuelt. Coral condensation, Resin, bomuld, koral, rekonstrueret koral, pæretræ og pigment. Fotograf: Dorte Krogh

28 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Kai Führer Æbeløvej Silkeborg Kai Führer introduceres af museumsinspektør Troels Andersen fra Silkeborg Kunstmuseum, Nice work if you can get it

29 30 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Hanne Behrens Nørregårdsvej 5 Kølby 9240 Nibe Når jeg ser tilbage, har det, der har været mest afgørende for min personlige og kunstneriske udvikling, været de stærke kvindelige kunstnere som har været mine forbilleder og hvor jeg har hentet inspiration både menneskelig og kunstnerisk. For mig var det vigtigt at min medudstiller skulle være en kvinde og valget var let: Pia Schutzmann Broche, kniplet, 925 sølv, 9 x 7 x 2,5 cm, 2013

30 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne Pia Schutzmann Amerika Plads 4, København Ø pia.schutzmann@gmail.com Le Mas Sarrat, Opus 1/03, maleri, 130 x 90 cm, 2003

31 32 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne

32 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne

33 34 FREMSYNET TILBAGEBLIK - Kunstetagerne FREMSYNET TILBAGEBLIK Tilrettelæggelse: Vibeke Kromann-Andersen, Jenny Hansen, Svend Nielsen og Søren C Olesen Tryk: Reklamehuset Hobro Grafisk design: Lotte Mikkelsen Fotos: Ole Akhøj, Torben Ebbesen, Egon Gade, Toby Kaas, Dorte Krogh, Vibeke Kromann-Andersen, Mogens Nielsen, Svend Nielsen, Niels Reiter, Martin Mydtskov Rønne og Per Wessel Forsidefoto: Åbningsudstillingen 2004 Oplag: 700 stk. ISBN Udstillingssted: Kunstetagerne, Store Torv, 9500 Hobro Udgivet af: Kunstetagerne Hobro

34 FREMSYNET TILBAGEBLIK har med tak modtaget støtte fra St. Torv Hobro St. Torv Hobro