BORDER POSTEN. Nr. 30 Juni Dus med Bertha! ISSN

Transkript

1 BORDER POSTEN ISSN Nr. 30 Juni 2004 Dus med Bertha!

2 BORDER POSTEN udsendes gratis til medlemmer af border terrier gruppen i Dansk Terrier Klub. Der kan ikke abonneres særskilt på Border Posten. Udenlandske border ejere kan dog abonnere på Border Posten for 125 kr. Henvendelse til racerepræsentanten. Øvrige udlændinge kan tegne abonnement for 125 kr. hos Anita Christensen. Redaktion: Anita Christensen (ansvarshavende redaktør) anitachristensen@mail.tele.dk Paul Rasmussen paul@lysholdt-consulting.com Indlæg til BORDER POSTEN sendes til: Paul Lysholdt Rasmussen Fuglesangsvej Solrød Strand pr. , på diskette (3½ ), eller i læselig manuskriptform. Følgende numre er planlagt i 2004 (i parentes deadline for indsendelse af stof): BORDER POSTEN (15.8) BORDER POSTEN (15.11) BORDER POSTEN optager gerne annoncer. Kontakt den ansvarshavende redaktør, hvis du ønsker at indrykke en annonce. Det er billigt at annoncere, og du kan annoncere om næsten alt. Der bliver trykt ca. 300 eksemplarer af Border Posten hver gang, og der kan rekvireres nogle eksemplarer til interesserede hvalpekøbere. Bladene sendes til opdrætteren, som selv fordeler dem. Vi kan ikke love at det bliver det sidste nye nummer der tilsendes, på grund af de begrænsede oplag. Kennelannoncer (se bagest i bladet) koster 200 kr. pr. år, som dækker både annoncen her i bladet og annonce på Hvis du kun vil annoncere i bladet koster det 125 kr. pr. år. Hanhunderegisteret: Det koster 150 kr. pr. år, som dækker både annoncen her i bladet og annonce (med foto) på Hvis du kun vil annoncere i bladet koster det 75 kr. pr. år. Hunden skal være enten udstillet eller gravprøvet. Henvendelse til racerepræsentanten. Betaling kan ske til Regnr kontonr (Totalbanken Vissenbjerg). Se i øvrigt med opdaterede oplysninger om bl.a. gravprøver og træning. Forsiden: Dueslagets Bertha og Poul Thomsen (foto: Hanne Larsen). Poul Thomsen har med glæde givet lov til at vi bringer billedet og har i den forbindelse udtalt at han er meget glad for border terriere. Indholdsfortegnelse Leder... 3 Kronede dage... 5 Trimmekursus lørdag den 3. april Master Claes... 7 Hvalpemotivation, et nødvendigt onde... 8 Af en racerepræsentants dagbog... 9 CECS/Spike s Disease Min elskede Willy Baggrund og status Borderskue den 28. august Udstillingsresultater Arrangementer Årsliste Emmas lange vej til championatet Fødsler 2003/ Hanhundeliste Importer

3 Leder Sommeren nærmer sig med hastige skridt, og her går alting meget stærkt. Siden sidst er jeg flyttet, til et lille bondehus idyl med 1 tdr. land, hvor hundene rigtigt kan tumle. Til gengæld har jeg ikke heste og køer med her, og der er blevet grundigt ryddet op i alt overflødigt, da huset kun er 90 m 2, en tredjedel af det, jeg boede i før. Man får virkelig lært at sortere, og børnene har fået deres del af gamle lamper, malerier og andre småting, mahogni skabe, møbler, sølvtøj, bøger i tusindvis og meget andet, for jeg havde bestemt mig for, at her ikke skulle være andet end det væsentlige, men DET er ikke nemt. Børnenes glæde ved at overtage de mange ting før jeg lå six feet under, og hundenes glæde ved at være her, er guld værd, og der ER både en hest og køer for enden af haven, men det er heldigvis andre der skal passe dem. På udstillingens første dag i Århus, d. 30 marts, blev Foxforest Last Crusader champion. Den udstilling var ellers lidt af en oplevelse. Der var tilmeldt 26 bordere, og stor var nysgerrigheden hos Tordenskjolds Soldater, der ellers næsten altid kan regne ud hvem der er tilmeldt, på nær nogle få, men ikke denne gang. Og man må sige det var en, om ikke broget, så meget uensartet flok, der var mødt frem. Men Kevin Brown, der dømte bordere for første gang, lavede ingen svinger i valsen, og var meget sikker i sine bedømmelser, og Anita Christensen sine præmieringer, og man må sige, der faldt en del 2. præmier. Det var en positiv oplevelse, og vi kan glæde os over, at vi har fået en dansk dommer, der ved, hvordan en border skal se ud. Første weekend i maj var der udstilling igen, denne gang i Frederiksværk og Helsingør. Om lørdagen fik vi igen 2 nye champions i racen, Tinna Grubbes, Arnakke Forever Amber, opdrættet af Mette Schwensen, og Anita Christensens, Bokbergets Everett som er opdrættet af Annika Ottosson i Sverige. Tillykke til ejere og opdrættere. Forever Amber Funny i daglig tale er bl.a. mor til sidste års topvinder, Borderhouse Silly Susan, og verdensvinderen, Borderhouse Sir Simon, samt upcoming stjerne fra Kennel Borderhouse, Vanessa Redgrave, som allerede nu, i en alder af 1 år har vundet meget på udstilling og er blevet gravprøvepræmieret, så hende ser vi nok storme frem på sommerens og efterårets udstillinger. Begge dage blev Foxforest Formula One BIR, den hund bliver bare bedre og bedre, at den også avler godt og allerede nu har vist meget godt afkom, er da kun en positiv detalje, at tage med. Vore trimmekurser efter behov har vist sig at være et scoop, og når dette læses, har der været flere kurser på begge sider af bæltet, og der er konstant skrevet nogle op til senere kurser. På nuværende er der kommet mere end det dobbelte beløb ind på kurser, end hele sidste 3

4 år i alt, og det endda med udgiften på lokalet i DKK, som vi ikke har haft før. Det har været lidt svært at finde undervisere til kurserne, men det er lykkedes, hidtil, og da det er en god indtægt til forsendelse af vores lille blad, håber vi det kan fortsætte. I august måned har vi planlagt et mere avanceret trimmekursus, et Master Class kursus for dem, der ønsker at blive bedre til at trimme bordere til udstilling, herom andet steds i bladet. Vores hjemmeside må siges at være en ubetinget succes, og Paul får nyheder lagt ind på siden med lynets hast. Det er der mange der har fundet ud af, set ud fra det store antal hits der er på siden, i de weekends der er udstillinger, og jeg kan da kun opfordre medlemmer til at indsende resultater, hvis man har deltaget i noget, hvor vi ikke lige har fingeren på pulsen. Og billeder, gerne. I foråret har der været tre gravprøver fordelt i landet, med moderat antal deltagere. Jeg må sige, at præmieringerne/pointsgivning giver anledning til en del frustrationer hos de deltagende i vinderklasse. På én prøve kan en hund få certifikat med 67 points, og på en anden prøve kan en hund ikke få certifikat selvom den har 72 points eller mere. Nogle dommere vil kun give cert. til max. points, som er 80. Men hvis der er flere hunde, med 80 p. vil de kun give til 3 af de deltagende hunde, og da man kun kan deltage 5 gange i vinderklasse, så har man altså mistet én gang, uagtet man har top points. Forvirringen er total, og jeg håber virkelig at de skyldige i det nye bedømmelses system, snart kan få holdt et møde med dommerne, så bedømmelserne kan blive mere ensrettede, så der er håb for, at vi almindelig dødelige også kan følge med. På grund af uklarheder omkring Rohden, bliver vores årlige skue flyttet til Fraugdegaard, som ligger 8 km. syd for motorvejen mod Ørbæk. Det vil bekomme alle deltagerne fra Øst godt, da transporttiden for dem vil blive en time kortere, og vi håber rigtig mange vil møde op. Næste blad udkommer jo først i september, SÅ HUSK AT TILMELDE SKUE DEN 28. AUGUST. Vi ses. Valg til racerepræsentantskabet I år skal der være valg til racerepræsentantskabet i Dansk Terrier Klub. Forslag til kandidater skal være DTKs bestyrelse i hænde senest den 5. juli Anita Christensen er villig til genvalg. Paul Rasmussen 4

5 Kronede dage Det er blevet kolonihavetid. Det er både godt og skidt. Jeg havde gæster i haven i påsken. Min hofdame bildte sig vist ind, at det var hendes gæster. Hun tager fejl temmelig ofte, men jeg skal nok klare ærterne. Heldigvis viste gæsterne hende med det samme, hvem de kom for at besøge - så de hilste på hende til allersidst! Jeg bliver dejligt træt, når jeg har haft gæster. Jeg skal jo holde øje hele tiden - både når de render ud i haven og når det ser ud til, at de gerne vil give en haps. HA!! Jeg tog fusen på hende. Vi havde været på haverundfart mens gæsterne blev i haven. Da vi kom tilbage til haven viste jeg min begejstring for at gense gæsterne. Hofdamen var sikker på, jeg ville gå hen til gæsterne, så hun løsnede mig fra linen. Jeg spurtede hen til dem - rendte rundt om dem én gang - og så smuttede jeg ud gennem et hul i hækken! Det var herligt at rende - uden stramme tøjler - bare piske af sted for fulde gardiner. Jeg synes, det er lidt åndssvagt med dén hæk - den kunne lige så godt blive fjernet. Så var det lidt lettere at komme ud på marken. Hun er jo for stor til at smutte med gennem hullerne. Der er en masse spændende dufte, og jeg fandt hurtigt en godt hul i marken, jeg kunne grave videre i. 5 Men jeg fik ikke lov til at grave ret længe. Så kom hun med en rigtig lækker haps - dén skyndte jeg mig at sluge, for at komme hurtigt hen til hullet igen - men ikke tale om. Jeg måtte modvilligt gå med hofdamen tilbage til haven. Pokkers! Ganske vist blev mine gæster meget glade for at se mig igen - selv om jeg ikke havde været ret længe væk. Næste gang løber jeg altså længere væk - så jeg kan få arbejdsro. Det er altså lækkert med haven - men knap så lækkert, at hofdamen ikke kan se det fornuftige i at lade være med at holde mig i snor. Jeg satser på en chance for frit løb en anden dag! Dronning Emmy Vil du lære at trimme din border terrier? Så tilmeld dig et trimmekursus. Det koster øst for Storebælt 250 kr. for medlemmer og 350 kr. for ikkemedlemmer. Vest for Storebælt koster det 200 kr. for medlemmer af DTK og 300 kr. for ikke-medlemmer. Det afholdes, når der er nok deltagere til et hold. Du kan blive skrevet op, og få besked næste gang der afholdes et kursus: ring til Anita Christensen (vest) eller Paul Rasmussen (øst) eller udfyld blanketten på

6 Trimmekursus lørdag den 3. april 2004 Af Fritze Hylager og Mette Schwensen Da vi hørte om dette trimmekursus, gik det op for os, at det ville være ærgerligt, om vi ikke også kunne følge med i Border verdenen på dette plan, så vi var enige om, at kom der ikke noget i vejen i vores familieplaner, ville vi overraske arrangørerne med at troppe op, om ikke andet så for at kaste kritiske blikke. Vi fandt ud af, at der faktisk var brug for et ekstra par trimmeborde, så med borde og lidt kaffe, kage og Gammel Dansk smuttede vi af sted til Solrød Strand, for at opleve det første trimmekursus i Kennelklubbens lokaler. Det var faktisk en dejlig oplevelse. Vi nåede frem et kvarter for sent, så alle var i gang, og vore borde viste sig meget brugbare, selvom folk klarede sig på anden vis indtil vi arriverede. Der var en rigtig god stemning og de 7 hunde og deres ejere var næsten alle til kursus for første gang. Så for dem var det jo noget ret nyt, men alle var meget ivrige efter at få vejledning. Anita og Kirsten havde travlt, ja det havde vi alle, og hundene var som Borders nu er, mere eller mindre henrykte for den, efter deres mening, ganske unødvendige behandling. Men på trods af at alt var nyt for to- og firbenede så var humøret højt. Som tak for vores indblanding blev vi endda inviteret på en dejlig frokost hos Kirsten og Paul i deres dejlige hjem. En sådan lørdagsudflugt gentager vi gerne!!! Og hermed en tak til arrangørerne med ønsket om held og lykke og god arbejdslyst fremover. * * * Før: Efter: Lokalet Anita og Paul var blevet tilbudt, var helt perfekt til formålet, og man må håbe at fremtidige kurser også kan blive holdt der, for det er jo et ret centralt beliggende sted. Hvad angår kritiske blikke, så fandt vi ærgerligt nok intet at kritisere, tværtimod, det var alle tiders kursus og alt i alt nogle rigtig rare timer. 6

7 Master Claes Vi har gennemført en række populære "hverdagstrimmekurser". I den forbindelse er der flere deltagere der har spurgt, hvordan man trimmede en border optimalt op til en udstilling. Nu er der en enestående chance for at lære det! Vi har ledt efter en kapacitet på området, og det er lykkedes! Border terrier gruppen har hermed den store fornøjelse at invitere til en Master Class i trimning af border terriere. Claes Carlberg, fra den succesfulde svenske kennel Steffex, har beredvilligt lovet at stille op. Master Class'en gennemføres søndag den 22. august 2004 kl ca i Dansk Kennel Klubs lokaler, Parkvej 1, Solrød Strand. På dette kursus lærer du at få det optimale ud af din border terrier. Programmet er følgende: Velkomst. Vi byder på kaffe og et stykke wienerbrød Gennemgang af en border terrier - Claes gennemgår en border fra top til tå og viser, hvad der lægges vægt på i en udstillingsmæssig sammenhæng. Trimning af egne bordere under vejledning af Claes Fælles frokost Fortsat trimning af egne bordere Kommenteret gennemgang af de enkelte bordere. Hver enkelt hund kommenteres af Claes og de øvrige tilstedeværende, og Af Paul Rasmussen der gives gode råd om hvordan hunden bedst præsenteres. Der udleveres skriftlig beskrivelse, hvis man ønsker det. Der holdes kaffepauser i løbet af dagen. I betalingen er inkluderet: kaffe i løbet af dagen, wienerbrød om morgenen, en gammel dansk samt sandwiches til frokost. Der er mulighed for at købe øl og sodavand. Prisen for hele arrangementet er: 275 kr. for medlemmer af DTK, 350 kr. for øvrige. Betaling skal ske forud. Bedst via overførsel til Totalbanken Vissenbjerg regnr kontonr Ellers pr. check eller kontant til Anita Christensen, Nymarksgyden 17, 5474 Veflinge. Du kan tilmelde dig via blanketten på eller ved at ringe til Paul Rasmussen Bemærk: kurset er lagt en uge inden årets borderskue, for at give deltagerne i skuet optimal mulighed for få hunden toptrimmet til udstillingen. Deltagerne opfordres til at trimme hunden til bunds 8-10 uger inden (medio juni 2004), så vil den normalt være i bedste pels til skuet. Hvis din hund har været udstillet opfordres du til at tage de seneste udstillingskritikker med. Dommerne vil ofte have påpeget nogen fejl, som en optimal trimning kan "skjule". 7

8 Hvalpemotivation, et nødvendigt onde Af Margit Hougaard Nielsen Som mangeårig træner hos DCH, Vejle kan jeg godt nikke genkendende til artiklen i seneste nummer af Border Posten. Sådan gjorde vi også engang. Siden er vi dog gået over til mere moderne træningsmetoder og træner nu efter Inki's system, som er baseret på udelukkende positiv træning: kys, klap, leg og godbidder, ingen riv, rusk og straf. Den frie leg er vi gået helt væk fra i træningstiden, men jeg opfordrer mine hundeførere til at finde sammen i små grupper og lade deres hvalpe lege sammen, for man skal ikke undervurdere det sociale aspekt i, at hundene får lov til at tumle frit. Men for at vende tilbage til vores træningsmetoder, så lad mig fortælle, hvordan en typisk træningssamling går for sig hos os. Vi mødes foran klubhuset og går samlet ud til den bane, hvor vi skal træne. Her starter vi som regel med at parrene går rundt i en stor cirkel. Efter et par omgange har hundene fået en god fært af hinanden og kan begynde at slappe af. Herefter går vi over til kontaktøvelsen, og her er det kun førerens fantasi, der sætter grænser, for hvad hunden kan lave. Trænerne (jeg skriver flertal, for vi er altid 2 eller 3 trænere på holdet) går rundt til hver enkelt og ser, hvad de laver. På samme måde laver vi nu sit og dæk, og vi forsøger at rådgive hver enkelt på den bedste måde. Nu vil vi som regel dele hundene op i 2 eller 3 grupper og begynde at lave forskellige ting. Et hold har indkald, et andet bære og samle op med henblik på apport og feltsøg senere, det tredje fremadsendelse og rundering. Er hundene meget urolige, tager vi en omgang dominansøvelser, altså ned at sidde med både hunde og førere og uden nogen snak og kommandoer holdes hunden helt i ro. Til sidst stiller vi op i 2 rækker overfor hinanden og laver passereøvelser. Sådan arbejder vi i ca. 1 time. Nu får hundene fri og kommer i bilerne, mens førerne mødes i klubhuset. Her taler vi om dagens træning, og hvad der skal arbejdes med til næste gang, og vi forsøger at besvare alle spørgsmål. Vi har også forskellige emner, vi fortæller om. Det kan være stress, dæmpende signaler, hundens sanser og lidt racekendskab, og også ting som det at holde hund. Vi demonstrerer, hvordan man kan lave et simpelt sundhedstjek på hunden, og hos mig får de også et indblik i hundemassage. Vi kører det som et helt fast kursus over 13 gange, 2 timer hver gang, men kun hver 14. dag. Vi anbefaler, at man tager mænd, koner, kærester og børn med. da det er familiehunden, vi prioriterer højest på disse kurser. Efter endt kursus er hunden klar til at gå på et lydighedshold, og herfra er det den almindelige vej op gennem rækkerne. Man kan også vælge agility. Det kræver dog at hunden er gammel nok, hvilket vil sige 1 år for de små og 1½ år for de store. Så meget om en træningssamling med hvalpe i Vejle. og jeg ved, at vores metoder breder sig som ringe i vandet. Lige til sidst. Det der med at Border Terrieren er en lille hund, er det ikke et synsbedrag, jeg har nu nummer tre, og han er som de to forrige en løve. Mange gode hundehilsener fra YogiDear og Margit 8

9 Af en racerepræsentants dagbog Af Paul Rasmussen 26. maj 2004 Ringer til Ivan og aftaler, at jeg kigger ind ved 17-tiden. Vi traf Ivan for et par år siden, og bl.a. på vores anbefaling valgte familien en border. Vi mødtes igen på et trimmekursus, hvor vi fandt ud af, at Ivans hund er kryptorkid. Han har fået den checket hos dyrlæge og fået bekræftet at den ER kryptorkid og desuden har HD. Jeg har aftalt at tale med ham om situationen. Jeg kommer og vi får en god snak om hunde mv. De har lige haft besøg af opdrætteren, og hele situationen er håndteret helt professionelt. De har - efter at have konsulteret DKK - aftalt at hunden skal røntgenfotograferes, når den bliver ét år (om ca. 2 måneder) og ud fra DKKs samlede vurdering dels af graden af HD, dels af kryptorkismen, fastsætter DKK hvordan situationen skal gøres op økonomisk. Ellers får vi en hyggelig snak om at arbejde som selvstændig og om børn de har netop fået en datter, hun er 2 uger. Aften. Jeg kører Kirsten til ringtræning med Megan (Springer Spaniel), som skal udstilles i Roskilde 5. juni. Jeg tager Otto (border) med og går tur på stranden i Mosede med ham. Herligt vejr, ingen andre hunde, så han går naturligvis løs. Jeg benytter lejligheden til at ringe til Hanne Sonne vedrørende en artikel til Borderposten, som hun er i gang med. Pludselig er Otto sprunget i vandet og svømmer ivrigt ud af efter to ænder. Hanne minder mig om, at han skal have papirer med, hvis han skal til Sverige (hø hø), og jeg råber efter Otto adskillige gange uden reaktion. Han er 50 meter ude, og jeg har ikke lige en plan for denne situation. Men pludselig vender han heldigvis om, og svømmer indad. Jeg fortsætter mere roligt samtalen med Hanne, og kan til sidst fortælle hende, at Otto er på land igen. Pludselig hører jeg en lyd bag mig, og dér står en tysk ruhår løs, intet menneske i nærheden og Otto er straks på dupperne. Jeg afbryder meget hurtigt samtalen med Hanne. Pludselig er der også en løs pointer og stadig ingen mennesker at se. Jeg kalder på Otto, en stemme langt væk kalder på de to andre hunde (går jeg ud fra). Det lykkes mig at komme hen til Otto og koble ham, og de to andre hunde forsvinder. Otto så ret lille ud ved siden af de to andre, men det var helt tydeligt, at han opfattede sig som deres overmand. Så jeg var da lidt stolt, specielt fordi der ikke skete noget. Jeg ringede lige til Hanne for at fortælle, hvorfor jeg havde afbrudt så pludseligt, og vi fik afsluttet samtalen på normal vis. Senere var Otto igen i vandet et par gange efter ænderne, men jeg kunne begge gange kalde ham til mig uden videre. Sidste gang var han lige ved at få én af ænderne Da Otto er trygt tilbage i bilen ringer jeg til Hanne Larsen. Nogle hvalpekøbere vil meget gerne have en hvalp efter Oscar, og jeg får en aftale med Hanne om at de kan blive førstevælger blandt tæverne. Det ringer jeg til dem om, og de bliver meget glade. Vi håber nu bare, at der bliver nogle tæver at vælge imellem! 9

10 CECS/Spike s Disease I Borderposten 29 skrev jeg om Canine epileptoid Cramping Syndrome (CECS) / Spike s Disease. Den korte introduktion blev skrevet, fordi en borderejer havde kontaktet mig om sin hund, som havde symptomer, der tydede på CECS. Anita og jeg havde - inden jeg skrev artiklen - selvfølgelig talt om, hvad der kunne komme ud af dette og håbede nok begge at der ikke skete ret meget, at dette ikke var et reelt problem hos border terriere... Men der tog vi fejl. Der er kommet en del reaktioner både fra opdrættere af border terriers og fra border ejere, som havde hunde, der led af disse krampeanfald. Det mest håndgribelige resultat er, at der nu er kommet 8 danske bidrag til den åbne liste over hunde, som er ramt af CECS. Da vi nu må konstatere, at CECS er en kendsgerning også i Danmark har vi besluttet at skrive uddybende herom i dette nummer af Borderposten. Og i øvrigt løbende gøre status i kommende numre af Borderposten. Der er to spørgsmål, som vi har besvaret adskillige gange. Spørgsmål: Er CECS et problem, der er opstået for nylig? Svar: Nej, det er det ikke. Det har været kendt siden midten af 1990 erne, også i Danmark. Der har dog ikke hverken i udlandet eller herhjemme været den store vilje til at erkende, at der var tale om et problem. Nu er det så omfattende, at det ikke kan skjules længere. Spørgsmål: Hvorfor gør I så meget ud af det er det ikke kun ganske få hunde, der lider af CECS? 10 Af Paul Rasmussen Svar: Sandheden er, at vi ikke kender omfanget. Men med de reaktioner vi har fået ovenpå artiklen i Borderposten 29 er der noget der tyder på, at det ikke er et helt ubetydeligt omfang. Og både for hunde og ejere er det naturligvis ubehageligt, som det fremgår af Jane Brizarrs artikel på side 11. I de alvorligste tilfælde aflives hundene. Og så synes der at være grundlag for at tro at tilstanden kan afhjælpes, fx har mange eksempler vist at omhyggeligt valg af foder kan reducere hyppigheden og intensiteten af krampeanfald. CECS er arveligt betinget, men arvegangen er ikke klarlagt. Det er derfor vigtigt at få så meget information frem som muligt, for at give et grundlag for at forske nærmere i årsagerne. Som det fremgår af Erica Jabroerter Lüüns artikel på side 16, er der nu igangsat forskning i CECS på universitetet i Utrecht. DKK s sundhedsudvalg modtager ofte henvendelser fra dyrlægestuderende på sidste semester, hvor de beder om forslag til emner, der er egnet for et speciale/afsluttende opgave i studiet på KVL (Landbohøjskolen). Anita og jeg har derfor fremsendt forslag til Dansk Terrier Klubs bestyrelse om at foreslå CECS hos border terriere som emne. I dette nummer er der to artikler relateret til CECS. I den første har Jane Brizarr, den border ejer som gav anledning til, at jeg overhovedet begyndte at interessere mig for CECS, skrevet en længere artikel om sin hund Willy. I den anden har jeg bearbejdet og oversat med forfatterens tilladelse materiale stillet til rådighed for os af Erica Jabroer-ter Lüün.

11 Min elskede Willy Jeg vil her fortælle lidt om min blue/tan Border Willy, der lige er blevet 3 år, og desværre er ramt af CECS også kaldet Spike s Disease. Da vi købte Willy, var han en hund, der virkelig var ventet på. At det lige blev en Border, var måske mere tilfældigt, det var enten en Border eller en Jack Russell. Men opdrætteren havde tilfældigt et kuld, den søndag vi lige bestemte os for, at nu skulle vi altså gøre noget ved det. Og som de fleste véd: at tage ud og kikke på hundehvalpe, er det samme som at sige, velkommen kære nye hundeejer. Og vi vidste, at vi ønskede en blue/tan og gerne en hunhund, men den ene blue/tan hunhund der var i kullet, var allerede solgt, så en hurtig beslutning blev, ham den store kluntede hvalp, med den helt hvide bagpote. Vi kunne desværre ikke få ham med hjem, da han kun var små 4 uger gamle, så vi måtte vente næsten en hel måned på at hente ham. Pyha, det var hårdt. Men vi fik lov til at komme og besøge ham i weekenderne, så det hjalp lidt. Da vi så endelig måtte hente ham, var det store afhentningsdag, da der var 2 kuld, der skulle hjem til deres nye ejere, så masser af Af Jane Brizarr mennesker, med store forventninger til deres nye hund. Jeg kan huske 2 børn, der også skulle hente deres nye hvalp, de lå og legede med Willy da vi kom, og da den ene dreng fandt ud af, at vi skulle hente Willy, sagde han: Er det jeres? fordi han er altså meget fræk, han bliver ved med at bisse, når vi leger med ham. Det tog vi som et godt tegn, da der jo helst skal være lidt gang i hvalpen. Men hold da op, hvor vi blev klogere, de første, tja næsten 2 år var Willy simpelthen så strid, at jeg nogle gange tænkte, nej nu giver jeg altså op. Han kunne gø i flere timer helt uden stop, og alle ting vi måtte prøve, af hvad vi havde læst, og fået at vide til hundetræning, alt prellede af på Willy. At have gæster var næsten helt umuligt, fordi lige så snart folk kom ind af døren, så startede han med at GØ, sit noget så skingre gø, og stoppede først igen, hvis han fik et lille kødben, eller de gik hjem. Groft sagt... Og da vi gik til hundetræning gennem Dansk Terrier Klub, synes jeg nok, vi gjorde hvad, vi kunne, for at få ham på ret køl. Rufus var Willys bedste lege kammerat, de 2 kunne simpelthen underholde hele forsamlingen, fordi de var noget så kære, men også 11

12 havde en energi af den anden verden. Dog kunne vi straks se, at Rufus var nem at styre i lydighed, og Willy han gik 100 % sine egne veje, og det gør han også den dag i dag. Men jeg kan dog sige, at han er stoppet med sit GØ flip, og nu er en super skøn lækker blå bamse. Nok mest pga. at vi valgte at finde en ven til Willy, da han var omkring 1 år. Da det var så tydeligt at Willy ikke kunne fordrage at være alene hjemme, han ødelagde alt han kom i nærheden af, så snart vi var væk i 2 timer. Vi fandt en skøn lille hun border ved navn Anna Bella, der var godt 2 år, hos Border to Border, der skulle af med hende, da hendes mor Emmy vist ikke syntes, det lige var sagen, at have Anna gående rundt mere. Men historien om Anna og Willy kan I få ved en anden lejlighed, det har været stor succes fra starten. Jeg kan kort sige, at efter Anna flyttede ind, flyttede Willys dårlige vaner UD. Så det er nok, det bedste vi har gjort. Nå, men tilbage til hvad denne artikel egentlig skulle handle om, jeg syntes blot, I lige skulle have, lidt baggrunds historie. Jeg har faktisk altid sagt for sjov, da Willy var lille, den hund har altså en hjerneskade, mest fordi, han var så bisset. At det rent faktisk passede, var ikke spor sjovt at finde ud af. Willy var omkring et år, da vi en aften var gået i seng, og vi vågnede med et chok, da hunden var faldet ned af sengen, og løb med hovedet på en mystisk måde nede i gulvet og forpoterne ville ikke rigtig bære ham, så han væltede ind i alle møblerne, og søgte tilflugt oppe i sofaen i stuen. Vi blev jo mægtig forskrækkede, men tænkte at det var fordi, han var faldet ud af sengen, at han havde slået hoved, og var blevet lidt ør i koderne. Da jeg var den første til at gå hen til ham og nusse ham, ville han slet ikke tale til mig i flere dagen, han gik en stor bue uden om mig, han troede virkelig, at det var mig, der havde gjort det imod ham. Efter det gik der ca. 6 måneder og vi havde egentlig glemt alt om den tidligere episode, men også her om aftenen ved sove tid, begynder Willy at opføre sig meget mystisk, og kan ikke rejser sig op, hans ben går simpelthen i meget hårde kramper, og hele hans krop er hård som en sten, og han ryster og ryster. På det tidspunkt var jeg sikker på, at han var ved, at dø i hænderne på mig. Og jeg kunne se hans store smukke brune øjne, kikke på mig og sige, så hjælp mig dog mor, det her kan jeg ikke lide. Og jeg kunne intet gøre andet end at holde ham, og tale stille og roligt til ham, for at få ham til at prøve at slappe lidt af. Derefter gik vi til vores dyrlæge første gang og forklarede hende om hvad der var sket. Hun kunne ud fra vores oplysninger pejle sig ind på, at det nok var epilepsi, men at hun IKKE vil råde os til at begynde at give ham medicin så længe, at hans anfald var så langt fra hinanden, da medicinen er hård kost for hundenes organer. Samt at disse anfald kun ca. varende i 6-8 minutter. Hun bad mig om at udfylde et skema, så jeg kunne skrive dato og varighed ned, når han fik sine anfald. Fordi hvis vi kunne se, at det blev hyppigere, var vi nødt til at give ham medicin. Efter det gik der lange perioder, hvor hans anfald kom ca. hver 3 måned, og det var til at leve med, selvom det er super grimt at 12

13 være vidne til, men hans anfald var ikke så slemme, som de er den dag i dag. I december 2003 skulle vi flytte fra vores hus, hvor Willy altid har boet, til et nyt hus, hvilket jo vil sige for Willy helt nye omgivelser, samt at Anna Bella på samme tid var i løbetid. Så der var Willy meget frustreret og gik ned i en meget sort periode, hvor hans anfald lige med et kom hver anden dag, og de var så slemme at han kastede op og tissede under disse anfald. Og så var det ved et tilfælde, at jeg mailede med Paul fra Border to Border (og nu race repræsentant), omkring at Willy havde disse anfald, om han kendte noget til det. Der må jo have været noget, der sagde mig, at det ikke blot var helt alm. epilepsi, siden jeg valgte ikke blot at gå til dyrlægen og sige, kan jeg få noget medicin til min hund. (det skal siges at alm. epilepsi medicin, kan have den modsatte effekt på CECS, og gøre det hele meget værre) Paul vendte tilbage med at han havde hørt nogle opdrættere i hhv. Holland og Tyskland, havde omtalt noget med sådanne rystelser som noget specielt for bordere, der ikke var almindelig epilepsi, da hunden var ved bevidsthed ved disse anfald, og man kan komme i kontakt med sin hund under anfaldene, den følger en meget nøje, selvom den ikke kan bevæge sig. Jeg kontaktede så de 2 hollandske kennelejere, der har gjort utroligt meget ud af, at udbrede information omkring denne Cramping disease i både Holland og Tyskland, da der også i de lande er en form for fornægtelse blandt kennelejere omkring denne sygdom, der er arvelig. De har en hjemmeside jeg har brugt utrolig meget som hjælperedskab, hvor der er videofilm, billeder etc. af bordere i kramper, så jeg var HELT sikker i min sag, da jeg så et par af dem, det var 100 % som at se Willy. Som det første blev jeg meget trist, da en del hunde på deres hjemmeside, er blevet aflivet, i en alt for tidlig alder pga. at kramperne er blevet så slemme, at de har for hundens bedste, valgt at aflive dem. Det gjorde mig ikke særlig glad, da Willys anfald på det tidspunkt jo var helt ude af kontrol. Jeg har fået et par meget oplysende mails fra Joke og Erica fra Holland som de hedder, og de har en opdateret liste på deres hjemmeside, hvor de MEGET gerne vil have information omkring alle danske bordere der måtte gå rundt med disse kramper, sammen med deres stamtræ, så vil det være hurtigere at danne sig et overblik over, hvor arveligt det egentlig er. Jeg véd, at Paul meget gerne vil formidle informationen, så hvis man kender til en hund med kramper, så vil det være rigtig godt, om I ville kontakte Paul. Nogle har haft succes med at afhjælpe disse anfald via hundens kost, da det efter sigende skulle være proteiner, som hunden har svært ved at udskille, og derfor får disse kramper. Så det første jeg gjorde var at stoppe alle former for kødben, bideben, da det næsten er 100 % protein, og ud at købe Hills KD food, der er for hunde med lever problemer, og der er ingen protein i foderet. Men det skulle vise sig at være alt for drastisk, fordi jeg bortset fra kramperne har en sund og rask unghund, og han kunne slet ikke tåle at komme på KD foder 100 %. Derfor valgte jeg at kombinere det med alm. Hills, så han fik halvt af hver. På samme tid sendte vi Anna til pasning udenbys, så Willy lige kunne få lidt ro, og 13

14 vende sig til sit nye hjem og ikke også have en lækker hunhund i løbetid rendende rundt og gøre ham helt fra snøvsen. Det hjalp! Jeg har fået bragt hans anfald ned til igen at komme ca. hver 3 uge, og jeg arbejder hårdt på at finde den rette levevis for Willy, så hans anfald kan holdes nede konstant, og gerne kun dukke op en gang hver 3. måned igen. Efter hvad jeg har læst mig frem til, er der nogle særlige ting, der tricker disse anfald, og jeg tror altså, det er meget individuelt fra hund til hund. Fordi da jeg straks troede af bideben var FYFY og Willy ikke havde set et kødben i meget lang tid, ja så steg anfaldene i hyppighed, så det var ingen succes. Men nu får han igen helt almindelig Hills og bideben, og han har det godt lige pt. Jeg har dog overvejet at sætte ham på Bento K foder, da det virkelig skulle være godt foder for disse krampe hunde. Så det vil jeg prøve af nu, og se om det kunne holde anfaldene væk i en længere periode. Selvfølgelig med gradvis skift i foder. * * * [Red.: Under redigeringen af Borderposten skrev Jane til mig, at hun via Spike s ejer Joke Miedemas hjemmeside og via korrespondance med Joke, havde fået at vide, at det tilsyneladende er Gluten og ikke Protein, der er problemet i forhold til kramperne. Efter af Spike og flere andre hunde, der led af CECS har fået glutenfri mad, får de ikke kramper. Der er oprettet en liste som nærmere beskriver, hvordan disse hundeejere fodrer deres hunde efter BARF-metoden. BARF står for enten Bones And Raw Foods eller Biologically Appropriate Raw Foods. Filosofien er at fodre sin hund, så kosten efterligner hvad en vild hund spiser i naturen.] * * * Jeg kan sige med sikkerhed, at Willys største problem er, når Anna er i løbetid, så kører det hele på ham, klart da han ikke er kastreret. Og så får han anfald, så vi overvejer lidt at få ham kastreret, men jeg er meget utryg ved situationen, da hans anfald kan blive meget værre, ved at blive opereret. Men jeg tør ikke tage en beslutning, før jeg kan få noget kvalificeret dyrlægehjælp, som jeg IKKE har kunnet finde endnu, da jeg desværre ikke kan finde en dyreklinik, der interessere sig en dyt for bordere. Jeg forklarede dyrlægen, at min hund var syg, og at jeg troede det var CECS og ikke alm. epilepsi, men allerede der skulle jeg måske have set advarselslamperne. Fordi sådan kommer man jo ikke og leger dyrlæge som privat person, overfor en RIGTIG dyrlæge. Men jeg fortalte, at vi ville bruge Willy som case i Border Posten, så andre med krampe hunde, kunne få lidt mere viden og hjælp. Og vi aftalte at komme med ham, og få taget blodprøver, for først at koncentrere os om at alle organer fungerede perfekt. Det blev gjort, og Willy blev lidt lyttet til for at sikre at hans hjerte fungerede fint, da Willys hjerte er meget hårdt overbelastet ved disse anfald, er jeg bange for, at det en dag siger stop under disse anfald, da det banker så hårdt og hurtigt. Men alt var fint, og jeg fik en kort telefon besked efter at have rykket flere gange, hvor de oplyste at hans prøver også var helt fine, 14

15 intet at se. Det var så meningen, at jeg skulle der ud igen, og så lige aftale hvordan vi måske kunne give ham noget beroligende ved anfaldene osv. MEN INTET feedback har jeg fået fra dyreklinikken, og jeg har ringet, mailet og sendt brev. Så jeg er pænt Øv over denne behandling af både Willy og mig, fra en dyreklinik jeg ellers havde hørt meget godt om. Jeg leder efter en mere pålidelig dyrlæge, der gerne selv har bordere, og derved måske ligefrem har en interesse i at finde ud af, hvordan de kan hjælpes bedst muligt. Men ellers ved jeg, at når Willy har leget vildt med en anden hund, kan han også få kramper, kødben nævner en del som noget af det værste, men efter 4 mdr. hvor jeg har observeret alt, kan jeg ikke, se at det påvirker Willy, hvis vi taler alm. bideben. Store kødben fra slagteren er helt forbudt, fordi dem kan han ikke tåle, så går han næsten i chok, det har vi prøvet 1 gang, og der fik han 2 anfald lige i træk, så han havde kramper i næsten 15 minutter og alt gik på ham. Så det gør vi ALDRIG mere. Dog vil jeg mene, at Willys værste fjende er at han er MEGA tryghedssøgende, så hvis han bliver revet ud af sin daglige trummerum, så som at flytte hus, så påvirker dem ham rigtig meget. Men da dette også er meget nyt for mig, blive jeg nok klogere som tiden går, hvordan jeg bedst kan, hjælpe ham. Og efter min research og ved Pauls store hjælp og efter at folk herhjemme nu ENDE- LIG er begyndt så småt at krybe til korset, at de godt kender til disse kramper, og jeg desværre nu hører om flere og flere, der melder ud, at de har bordere, der lider af denne sygdom, kan vi måske ved fælles hjælp få udryddet denne grimme sygdom. Hvis I ønsker mere information omkring emnet, ved jeg at Paul har links, hvor man kan søge information omkring, hvilke hunde der pt. har det i DK, af dem som er kommet ud af busken. Der er jo mange, der går rundt der ude, og tror deres hund har epilepsi, jeg har desværre selv været i kontakt med et par. I må også gerne kontakt mig på min adr. jbr@msbranding.dk hvis I har nogle spørgsmål, jeg måske vil kunne besvare. På Willys vegne Jane I artiklerne om CECS/Spike s Disease nævnes en række links til hjemmesider og maillister. Vi har samlet disse links på følgende adresse: 15

16 Baggrund og status Af Erica Jabroer-ter Lüün (bearbejdet og oversat af Paul Rasmussen efter aftale med forfatteren) Mit navn er Erica Jabroer-ter Lüün. Jeg er pensioneret lærer og tidligere FCI-dommer for Irish Softcoated Wheaten Terrier. Jeg har haft Border Terrier siden 1981, og ejes pt. af Boji, min tredje border. Sådan begyndte det I midten af 1990 erne fandt dyrlægen Diana Plange (kennel Malepartus) ud af, at adskillige bordere, som hun havde opdrættet, fik anfald. De mindede om epileptiske anfald, men det var ikke normal epilepsi. Det blev begyndelsen på en hård kamp for få opdrættere og ejeres opmærksomhed. Hun var naturligt nok lidt panisk efter at have fundet kramperne i sit eget opdræt, og hun var ikke altid lige diplomatisk. Det skabte turbulens, og grundlagde også nogle stadig forekommende fordomme om hendes person og om kramperne. Den tyske hjemmeside og listerne Diana Plange videregav betydelige mængder af information på sin hjemmeside og kramperne blev kendt i brede kredse. Bl.a. undersøgte hun mere end 100 bordere på en lang række områder, specielt leverfunktionerne, fordi der var mistanke om en arvelig leversygdom. Da der blev skrevet om kramperne i flere lande, fik Diana Plange rapporter om mange hunde med symptomerne fra flere forskellige lande. 16 Der var nogen interesse for arbejdet, men fra opdrætterside var viljen til samarbejde i praksis ikke eksisterende. Som en sidste udvej besluttede Diana Plange, med ejernes tilladelse, at offentliggøre navne og stambøger for de berørte hunde på sin hjemmeside. Hvis ejeren ikke gav tilladelse, blev oplysningerne registreret på en lukket liste og offentliggøres ikke. Da offentliggørelsen skabte nogen turbulens er informationerne fjernet fra hjemmesiden, men den åbne liste er fortsat tilgængelig og kan rekvireres via en til Erica Jabroer-ter Lüün (foxlore@wanadoo.nl). Mange kendte opdrættere, almindelige ejere og andre interesserede har bestilt listen. Forskning Diana Plange ønskede, at der skulle forskes i kramperne på en ansvarlig og videnskabelig måde. Derfor kontaktede hun universitetet i Utrecht, hvor professor J. Rothuizen viste stor interesse for kramperne. Han var også overbevist om, at der ikke var tale om epilepsi. Professor Rothuizen er berømt pga. sin succesfulde forskning i kobbertoksikose hos Bedlington terriere, og han er kraftigt involveret i forskningen vedr. lever-shunt hos Cairn terriers. Andre lande I USA betragtes kramperne som arvelige. En helbredsundersøgelse har vist at mere end 10 % af borderne led af epileptiske anfald, heraf omkrig halvdelen måske pga. CECS/Spike's Disease. Derudover er gennemført undersøgelser i England (4 % bordere med kramper), der

17 forskes i Tyskland og i Finland føres en liste over berørte hunde. I USA er man begyndt indsamling af DNAprøver med henblik på at finde markør-genet når årsagerne til kramperne kendes. Første kontakt med Joke Miedema For nogle år siden blev jeg kontaktet af Joke Miedema-Bosma, som havde hyppig kontakt til en af sin hund Spikes kuldbrødre Binky. Begge led af krampeanfaldene. De erkendte, efter at have studeret Dianas hjemmeside, at det var samme type kramper, som hun omtalte. Spike havde anfald tre gange om ugen med stigende hyppighed og intensitet. Det var en stor overraskelse for Joke at finde ud af, at mange andre bordere led af sygdommen. Hun fik rådgivning om foder af Diana Plange. Og hun fortalte Spikes historie gennem sin hjemmeside ( Og via en border terrier mailliste skete yderligere omtale. Så begyndte der at komme skred i udviklingen. Joke fik kontakt til mange hunde, som fejlagtigt var diagnosticerede som epileptiske, men led af disse krampeanfald. Blandt mange andre opdrættere fik Joke kontakt til Mrs. Kris F. Blake (Saga Hills, USA), som havde Breaker, der led af krampeanfaldene. Navn, mad og symptomer Breaker døde marts 2002, 7 år gammel og Joke og Kris startede en mailliste, som de kaldte Spike s Disease. På listen diskuteres kramperne, erfaringer udveksles, symptomer beskrives osv. Kramperne har gennem flere år været kaldt Spike s Disease, men den videnskabelige betegnelse er nu Canine Epileptoid Cramping Syndrome - CECS. 17 Fotos og videoer Vi er fortsat interesserede i at få fotos og videomateriale af hunde, mens de har kramper. Der findes et sæt med to CD er, der viser hunde med krampeanfald. På Diana Planges hjemmeside er desuden vist et videoklip. Disse klip kan være meget nyttige, for at bedømme om ens egen hund lider af CECS. Ved et arrangement i den hollandske kennel klub viste jeg videoen den samme som professor Rothuizen havde set for dyrlægen John Dijker, og han sagde: Hvis jeg kun havde hørt ejernes historie, ville jeg have troet det var epilepsi. Men dette er helt sikkert ikke epilepsi. DNA-database Der er behov for etablering af en DNA-database med henblik på identificering af markør-genet, når årsagen til kramperne kendes. Derefter skal udvikles en test, så det kan afgøres om hunden fri, bærer eller lider af sygdommen. Jeg kontaktede professor Rothuizen og forespurgte om muligheden for etablering af en DNA-database i Holland. Han var entusiastisk omkring dette, og i slutningen af 2002 påbegyndte jeg arbejdet med at finde hunde, der led af krampeanfaldene. Databasen er nu etableret, og der kommer mange bidrag til den. Status Årsagen til krampeanfaldene er ikke klarlagt. Det synes klart, at der ikke er tale om problemer med leveren, som man oprindeligt mente.

18 Der er stadig mistanke om at proteiner kan bidrage til kramperne, det er dog ikke særligt sandsynligt længere. I begyndelsen troede man, at kramperne først kom, når hundene var to år, men siden er bl.a. en tæve på under et år diagnosticeret med CECS af professor Rothuizen. Han har beskrevet tilstanden således for mig: Sandsynligheden taler for, at vi har at gøre med en stofskiftesygdom, formentlig genetisk betinget og specifik for border terrieren. Hjemmesiderne igen Hjemmesiderne har spillet en vigtig rolle i udbredelsen af viden om CECS. Mange borderejere har gennem siderne konstateret, at de ikke er alene, men at mange andre har hunde med samme symptomer. Dianas side er på tysk, engelsk og hollandsk, Jokes på hollandsk og engelsk, så der er noget for alle. Konklusion Forskningen er stadig på et tidligt stade, Der vil gå flere år før vi kan håbe på nogle valide konklusioner. Økonomisk er det også en udfordring. Omkostningerne til DNA-databasen er betalt af private midler indtil nu. Er Spike's Disease illusion eller sandhed? Det kan kun tiden vise. Jeg håber at have kastet lys over et emne, som en del personer verden over har arbejdet med gennem flere år I år synes der at ske en hurtig udvikling. Vigtigst er at Mrs. Quirine Stassen er blevet udpeget til at forske i CECS af universitetet i Utrecht. Her er hendes egen beskrivelse: Professor Rothuizen, vores neurolog, dr. van Nes, vores genetiker, dr. Leegwater og 18 jeg har diskuteret krampeanfaldene og er enige om at det ville være meget interessant og værdifuldt at forske yderligere. Målet er at finde årsagen til kramperne og at finde bærerne. Med en sådan test ville det være muligt at rådgive opdrætterne om visse kombinationer. Det betyder ikke nødvendigvis at bærerne skal udelukkes fra avl. I andre racer har det været muligt at eliminere sygdommen i løbet af få generationer ved at bruge metoden (Bedlington terriere kobbertoksikose). I de tidligere stadier af forskningen er det afgørende vigtigt at definere fænotyper så præcist som muligt, bl.a. for at hindre hunde med normal epilepsi i at blive placeret i gruppen af berørte CECS/Spike's Disease hunde. Derfor planlægges en undersøgelse nu gennemført. Efterfølgende vil det være nødvendigt at undersøge stamtavler for at finde de linier, hvor kramperne forekommer hyppigst. I disse linier vil vi gerne samle så mange DNAprøver som muligt af såvel de hunde, som er ramt af kramperne og nære slægtninge (søskende, forældre). Vi håber at få lokaliseret kromosomet med mutationen. Endelig skal vi bruge DNA-prøver af kramperamte hunde som ikke er eller er fjerntbeslægtede i forhold til de første undersøgte hunde, for (forhåbentlig) at finde mutationen. Forskningen forventes at tage 5 år. Jeg føler mig overbevist om, at i en ikke for fjern fremtid vil vi være i stand til at eliminere kramperne fra racen...

19 Borderskue den 28. august 2004 Af Paul Rasmussen Fraugdegaard fra haven Det årlige borderskue afholdes i år den 28. august 2004 på Fraugdegaard Fraugdegaards Allé Odense SØ Dommer bliver Mrs. Susan Williams fra kennel Hollybridge, England. Hun præsenterer sig således: "Hollybridge Kennels began in 1984 with the purchase of my foundation bitch, Dandyhow Sweetcorn (Lucy) from Mrs B Sullivans Great Dandyhow Kennels. Since then I have managed to retain this bitch line for the excellent temperament and breed type that it produces. 19 I have been judging for 7 years at open show level, and last year saw my first championship appointment in Birmingham. I have also had the pleasure of judging in Sweden in 2001, where I was impressed with the high quality of European Border Terriers. Showing dogs is my first love, and I have been lucky enough to show handle other owners dogs to champion standard. The proudest moment in my showing career was winning Crufts BOB with Ch Holcombe Jack Daniels in 1999, Jack a wonderful dog whom I co-owned with his breeder and I am currently campaigning a son of his. Since starting out with border terriers in 1984, I have met so many people and shared so many experiences. And I look forward to many more." Ideen med skuet er bl.a. at give borderejere, som ikke har prøvet at udstille, mulighed

20 under mindre højtidelige rammer end på en udstilling, at få deres hund bedømt af en autoriseret dommer. Vi vil derfor bede opdrættere opfordre deres hvalpekøbere til at tilmelde sig arrangementet. Det skal nævnes, at man er velkommen til at køre til Brande hvor der afholdes gravprøve søndag den 29. august, og campere hos Michael og Connie fra lørdag til søndag, med forhåbentlig lidt hyggeligt samvær om aftenen. Der er en hytte hos Michael og Connie, som dem der reserverer den først, har lovning på, og ellers må man sove i telt, bil eller campingvogn. Fraugdegaard fra forsiden På dagen afholdes ringtræning, så interesserede kan prøve at gå med en hund i ringen under kyndig vejledning inden det bliver alvor :-) Tilmelding kan ske ved at udfylde tilmeldingsblanketten andetsteds i bladet eller via Der vil være mulighed for at købe frokost og middag lørdag. For at gøre skuet rigtig festligt opfordrer vi til at skænke præmier - små som store. På forhånd tak. Husk at skrive, hvis præmien ønskes uddelt til en bestemt klasse. Der er mulighed for sponsorering af rosetterne i hver klasse, og det koster kun nogle få hundrede kroner. Kontakt Anita Christensen, hvis du vil høre nærmere. Tilmeldingsfrist 14. august Tilmelding er først gældende når betaling er modtaget. 20

21 Tilmeldingsblanket til Borderskue på Fraugdegaard (nær Odense) den 28. august 2004 Hundens navn Han Tæve Stambogsnr. Hund med gravprøve Babyklasse (4-6 mdr.) Mellemklasse (15-24 mdr.) Championklasse Farve Hvalpeklasse (6-9 mdr.) Åben klasse (fra 15 mdr.) Seniorklasse (7-10 år) Fødselsdato Unghundeklasse (9-18 mdr.) Veteranklasse (fra 10 år) Brugshundeklasse Far Mor Opdrætter Ejer Adresse Postnr., by, land Telefonnr. Ønsker at deltage i spisning lørdag frokost. Antal personer: Voksne: Børn: Ønsker at deltage i spisning lørdag aften. Antal personer: Voksne: Børn: Pris 150 kr. /20 Euro pr. hund Hvalpe og babyer 100 kr./14 Euro Avlsklasse og opdrætsklasse: gratis (sættes af arrangørerne ud fra tilmeldingerne). Barn og hund: gratis (tilmelding på dagen). Blanketter vedlagt betaling sendes senest d. 14. august 2004 til: Hanne Larsen, Jens Thuesensvej 32, Taulov, 7000 Fredericia. Telefon

22 Udstillingsresultater Århus 20. marts 2004 Dommer: Kevin Brown, DK. Babyklasse, tæver: Kali-Kama Celtic Sapphire (Int.Ch. Borderhouse Knight Rider - Kali-Kama Little Tomboy) Opdr.og ejer: Anita Christensen SL, BIR Baby, BIS3 Baby. Always Fox Ready Anke (Int.Ch.Foxforest Taste of Whisky Dk.Ch.Always Fox Ready Konfekt) Opdr.:Iben Lind Ormand, Ejer: Erna og Gunnar SL2 Hvalpeklasse, tæver: Tusneldas Jasmin (Int.Ch.Foxforest Taste Of Whisky Terras Quiz) Opdr. Og ejer: Yvonne Larsen SL, BIR hvalp Kali-Kama Singita (Dk.Ch.Bokbergets Everett Kali-Kama Bloody Mary) Opdr. Anita Christensen, Ejer: Annemarie og Klaus Sørensen SL2 Championklasse, hanner Borderhouse Revolution (Int.Ch.Foxforst Taste of Whisky Int.Ch. Borderhouse Gimmik) Opdr.: Tinna Grubbe, Ejer: Birte Dinesen 1.1.v.KLUBCERT.CK.BH3. Brugshundeklasse, hanner Foxforest Last Crusader (Int.Ch. Borderhouse Quincy KbHV.01. Foxforest No Mercy) Opdr. Og ejer: Tuija og Seppo Saari 1.1.v.CK.CERT.BH1.BIR. Af Anita Christensen Bokbergets Everett (Bokbergets Carl Hamilton Bombax Rebecca to Bokbergets) Opdr.: Annika Ottosson, Ejer: A. Christensen. 1.2.v.CK.BH4. Veteranklasse, hanner Int.Ch. Foxforest Taste of Whisky (Int.Ch.Double Scotch Int.Ch. Foxforest Saint Herself) opdr.: Tuija og Seppo Saari, Ejer: Yvonne Larsen 1.1.v.CK.BH2. Championklasse, tæver Always Fox Ready Konfekt (Elias Von Hengstbachtal Int.Ch. Borderhouse Beauty Queen) Opdr. Og ejer: Iben Lind Ormand 1.1.v.CK.BT4. Unghundeklasse, tæver Borderhouse Vanessa Redgrave (Ch. Foxforest Formula One Dk.Ch. Arnakke Forever Amber) Opdr. Og ejer Tinna Grubbe 1.1.v.SL.CK.BT1.BIM. Sub Terram Fem Etta (Ch. Foxforest Formula One Ch. Borderhouse One of A Kind) opdr.: Ulrika Berge, ejer: Tinna Grubbe 1.2.v.SL.CK.BT2. Dueslagets Bertha (Ch. Foxforest Formula One Ch. Always Fox Ready Oregano) Opdr. Og ejer: Hanne Larsen 1.3.v.SL. 22