Vaffelhjerte. Af Maria Parr. Dramatisering Harriet Abrahamsson Ung Dramatik ved Unga Teatern

Transkript

1 Vaffelhjerte Af Maria Parr Dramatisering Harriet Abrahamsson Ung Dramatik ved Unga Teatern

2 Personer: Theo, dreng 9 år Lena, pige 9 år Kari, Theos mor Theos far Magnus, Theos storebror, 13 år Minda, Theos adoptivsøster, 14 år Krølle, Theos lillesøster, 3 år Farfar, Theos farfar Fasterfarmor, farfars søster og børnenes reservefarmor Lenas mor Handlingen foregår i et lille samfund i en lille by på en ø i Norge.

3 Scene 1: Svævebane Theo (kommer farende): Hvad skal jeg gøre, hvad skal jeg gøre. Mine knæ skælvede helt vildt Lena (råber udefra): Hvor længe skal jeg ligger her? Vent. Alt skal nok gå godt (Lena kommer ind, slæbende på en madras) Men du kan jo gå! Det er klart Men så er du jo ikke blevet lam? Jeg sagde at jeg følte mig lam. Har du tænkt dig at hjælpe til eller? Heldigt at du nåede at slæbe madrassen ud. Jeg kunne have været død!! Mor må ikke se at vi har taget madrassen Hun bliver nok bare glad, den reddede jo mit liv. Din svævebane er jo livsfarlig. (de bærer madrassen ud) Vores svævebane Jeg kunne have kørt lige ned i jorden og været død. Tænk på det.

4 Det var din ide Lena Ja, men tænk dig i hvert fald om. Men hvem vil ikke gerne have en svævebane udenfor vinduet? (ser fornøjet ud) Det var en super ide. Og den var min. Farfar (kommer ind med en renset fisk): Hands up! (Theo bliver forskrækket) Fisk er en undervurderet våben. Når små venner, vil I have småkager eller fisk? Småkager Søde farfar vi trænger sådan til saft og småkager Jeg har kun fisk. Vi må spørge din mor (krybber sig ind til moderen) Kaffe eller døden, Kari? Theos mor (læser): Kaffe, tak. Og ja, de kan få småkager Theo & Småkager!!! Kan i spise småkager lidt roligere? Lena (hvisker): Måske dyrene også gerne vil også småkager? Nej det vil de ikke. Efter i legede Noas Ark i onkel Tors båd.. Orm

5 Så trænger dyrene i hvert fald til fred og ro og en psykolog i mindst et år. At slæbe kaniner, geder, høns og en ko med på en båd Orm Ja jeg ved ikke. Tors båd er fin..eller den var fin Den slags båd kaldes en orm Lille ven Husj! Vi lader dyrene være i fred mor. Det lover jeg Det lover du Alle overlevede. Vær så god. (De sætter sig og forsyner sig) Ingen fik hjernerystelse. Ikke engang koen Jeg har haft hjernerystelse to gange Det ved vi Men nu er det ovre

6 Se vi er stille som mus. Mmm.. (roen sinker sig) Godt at du er sød og lille, ellers havde nogen måske fundet på at sælge dig. Theo & Mmm Sikke en fornøjelse. Kiks og den bedste kaffe i byen Magnus: Er der flere kiks eller har i spist dem alle? Theo (tilbyder høfligt): Værsgo, Magnus Krølle og Theos far kommer Krølle: Kiks. Kiks. Krølle vil også have kiks. Det skal du nok få. Theos far: Er der mere kaffe? Scene 2 Vaffelkiks (direkte fortsættelse på scene 1) Faster-farmor: Ej men, I kan jo ikke sidde der og spise tørre kiks? (overrasket!) Er du her. (Minda kommer ind med et stort fad fuldt med vafler, englemusik)

7 Se.. Theos far: Et bjerg af vafler som går helt op til himlen. Magnus: Og dufter så godt som englene synger. Ej, hvor er vi heldige. Faster-farmor: Jeg tog morgenbussen og lavede vafler nede hos Lars. De er ikke der for at kigges på, hug til, før de bliver kolde. (Der hældes saft og kaffe op, alle tager vafler) Krølle: Vafler, vafler. Magnus: Dette er det aller, allerbedste. Minda: Faster-farmor laver verdens bedste vafler. Faster-farmor (til Lena) Jeg er farfars søster husker du, tag mere. Jeg ved det. Jeg har hverken søskende, farmor eller faster. Faster-farmor: Du kan låne Theos. Lenas mor (i døren): Det gør du også hvert femte minut: Kom ind.

8 Sæt dig her, mor. (De spiser. Stemningen er god, der hældes mere saft og kaffe op. Tidspring. Faster-farmor er begyndt at fortælle historier, ingen spiser længere.) Faster-farmor: Man måtte ikke have radio under krigen. Men vi havde en alligevel. Vi gemte os på loftet, for at hører radio uden at bliver opdaget. Bagefter gravede vi radioen ned bag laden. Alle var på jagt. Hvor bange var du dengang? Faster-farmor er aldrig bange. For hun har Jesus over hovedet når hun sover. Faster-farmor: En tavle ja, du mener en tavle. Ja af et får. Og jesus. Er tavlen magisk? Faster-farmor: En dag kan du få den at se. Alle mennesker er små lam som Jesus passer på. Er de? Minda, når vi ha ryddet af bordet, må du male rækværket på balkonen færdig. Minda: Kan jeg ikke gøre det i morgen? Kom Theo. Jeg kan mærke det er tid til at vi skal gå.

9 Det sagde du også i går, og i forgårs. Theo (til faster-farmor) Vi ses! Scene 3 Verdens bedste sted (Lena og Theo vipper hængekøjen under Magnus, da han prøver at sætte sig.) Lena og Wow Magnus. Magnus: I.. Kom tilbage! Bedst at løbe op over fjeldet (råber efter Theo) Men bare et lille stykke. (De løber derfor, op over fjeldet) På fjeldet går alle fårene og græsser. (De klapper et par stykker på hovedet) så søde og snuskede de er. Og som de larmer. Theos mor (langt væk): Hvad laver madrassen herude? Helt mudret. Theeeeeo!! Bedst at løbe videre. Op mod vores hytte. (De løber) Lena (forpustet): Stop lige engang. Vi skulle kun løbe et lille stykke.

10 Se. Dernede er fjorden. Der fisker farfar hver morgen før hanen galer. Herfra kan man se alt. Færger, både skolen. Snart er det sommerferie. Butikken. Er det din mor der sidder ved kassen? Vink! Nej, med mit lasersyn kan jeg se gennem butiksruden, og jeg kan se at det er Berit. Mor har jo fri i dag. Se vort Kongerige. Begge: Knald-Matilde! Verdens bedste sted! Scene 4 Minda forgylder verden Knald-Matilde må være det kedeligste sted på jorden. Her er ingenting at lave. Skal vi bade? For koldt. Hvorfor hedder vores by egentlig Knald-Matilde? Ingen anelse. Skal vi lege turister? (Minda kommer ind med sin malerpensel i hånden)

11 Minda ligner en turist. Som en indianerprinsesse mener du. Næh, hun er bare adopteret fra Colombia. Minda: Jeg er altså her. Ja og. Derfor kan det godt være hun er en indianerprinsesse. Minda: Jeg kan altså godt høre jer. Og jeg ved hvorfor dette sted hedder Knald-Matilde. Og Er det sandt? Minda (nikker): Jeg skal fortælle jer det, hvis I maler rækværket på balkonen. Er du sikker? Hvor er penslerne? (de løber ud) Scene 5 Knald-Matilde Tænk at der engang har været portugisiske sørøverskib her?

12 Og livsfarlige orkaner. Og tænk at min farfar er i slægt med sørøverne. Ved du hvad det betyder? At jeg har sørøverblod i årene! Hah, det er så lidt at det løber ud hvis du har lidt næseblod. Jeg kan ikke gøre for alle de slemme ting jeg gør det er blodet der får mig til det. Det forklarer alt. Nu leger vi. Galleonsfiguren. Den der store trædukke som Minda så at sørøverne havde foran på båden. Jomfru Matilde. Hun blev knaldet i stykker mod stenene da skibet sank. Knald, Knald, Knald! Hun som gav navn til byen. Jeg leger hende. Kom, vi tager gummibåden. Skal vi have redningsveste? Det må vi hellere. Okay, de er i vores kælder. (De løber hen til Lenas kælder)

13 Scene 6 en skinnende ny far? Redningsveste burde være her et sted. Theo (ser en motorcykel ligge i flere dele) Er det din mors? (Lena nikker) Din mor er den sejeste. Tænk at du ingen far har. Det har jeg vel. Hvem da? Det ved jeg ikke. Han stak af da jeg var lille. Men vi kunne helt sikkert rumme en her i kælderen, hvis vi får ryddet lidt op, hvad bruger man egentlig sådan en til. Hmm ja? Jo! En far spiser slimede kål. Når mødre ikke ser på. Det er godt. Det lyder godt. Måske jeg skulle anskaffe min en far alligevel? En skinnende ny en? (Lenas mor kommer ind med en mærkelig stor ting i hænderne) Lenas mor: Hvad sagde du? Ingenting. Lenas mor: Her trænger vi ikke til nogen skinnende ny far. Så ved du det. Hører du? Nej, nej. Jo, jo, mente jeg. Hvad er det der?

14 Lenas mor: Kunst. Er det ikke fint. Til at have i haven i stedet for havenisser. Vældig fint.. Kan du ikke skrue motorcyklen sammen i stedet for? Lenas mor (sprayer kunstværket med sølvspray): Måske, når jeg får tid. Gør nu ikke noget dumt. Nej nej. Vi ses! Scene 7 Lena bliver knaldet i stykker (Lena tager sin mors lange røde kjole på med frynser) Må du gerne tage den? Lena (tager sin redningsvest udenpå kjolen): Ja, helt sikkert. Hun bruger den aldrig. Ligner jeg nu en trædukke? Ja. Hop i. (Lena går ombord på gummibåden. Hun lægger sig lige, som en planke overbord, fremme på båden) Åh. Mine mavemuskler. Åh. Her kommer havets skræk. Pirat Teobald Roderik Yttergård.

15 Lena (griner): Hvis man keder sig, kan man altid spørge hvad du hedder. Thi stille dukke Dette er Roderick den frygtløse! Piraten med en forfærdelig ånde. Åh så godt! Nu kommer stormen. Det er ubehageligt at være smuk. Jeg orker ikke mere. Roderick kender havet. Mit hav. Lena (som er begyndt at hænge udover rælingen) Mit fostervand. Har du nogensinde tænkt dig at slå mig i stykker, eller? Snart. Nå. (farfars båd dukker op bag dem og laver bølger) Theo! Pas på! Pas på molen! Pas på. (Gummibåden brager ind i molen. Lena slår hovedet og er bevidstløs. Hun hænger over rælingen.) Nej, nej, nej! Lena! Hjælp! Farfar, kom og hjælp! (beder) Jeg lover, at bruge ordentlige jumpere og altid gøre som mor siger. (råber) Hjælp! (Beder) Kære Gud og Jesus, jeg vil gøre hvad som helst så længe du hjælper. Å tak, gode Gud. Du kan kalde mig for farfar. Lena er død. (farfar får Lena op af båden og holder hende i sine arme)

16 Hallo lille ven, vågn op.. Ååh.. Så, så, så. Vi tager dig med til lægen. Ikke græd, Theo, der er ingen fare. Nej, bare grin. Du ror som en idiot. Du er ikke død. Det er heldigt. Heldigt? Se, jeg bløder! Det er heldigt Jeg har mistet syv liter blod. Mindst. Læg dig ned så, så det ikke render ud alt sammen. (Lena ligger sig i Farfars favn) Theo (stryger hende over håret): Nu er du en rigtig Knald-Matilde. Knald-Matilde? Ja. Minda fortalte at forlænge siden kom sørøverne hertil med et skib som havde en galionsfigur som hed Matilde. Og så kørte de på grund med et brag. Og trædukken Jomfru Matilde bliver knald, knald, knaldet i stykker. Derfor hedder byen Knald-Matilde. Vidste du ikke det?

17 Farfar (griner): Jaså? Ha ha ha! Minda lyver så det er en fryd for ørene! Der har vi noget at lære, alle sammen. Knald-Knald-Knald-Matilde! Ha, ha, ha! Er det ikke sandt? Nej, nej. Engang boede der en dame her som hed Matilde. Hun havde fjorten børn og en død mand som hed Knald, og så kaldte de hende Knald-Matilde. På samme måde som jeg kaldes for Yttergård-Lars. Hvad? Så slog jeg mig forgæves? Det der kan man jo slet ikke lege Nej, heldigvis. (Lenas mor og lægen kommer løbende) Lenas mor: Åh, lille ven! Du er heldig. Lægen var på vej herover og kom akkurat med færgen. Heldig? Sikke en heldig dag jeg har i dag. Isak: Hej, jeg hedder Isak. Vi har ikke mødt hinanden før. Lena (ser på mor): Æh, jeg vil gå hjem nu. Lægen Isak: Det er måske bedst at jeg bærer dig. Nej

18 Theo (til Isak): Hun er faktisk rigtig sød når man lærer hende at kende. Hav det god. (de går) Hvordan ved man at nogen er ens bedste ven? Hvis man aldrig siger det.? Det er ikke alle som er så gode med ord.