Nyhedsbrev. Bank & Finans. Januar 2015

Transkript

1 Januar 2015 Nyhedsbrev Bank & Finans Nye regler om kapitalbuffere De nye regler om kapitalbuffere implementerer kapitel 4 i CRD IV 1. De nye regler om kapitalbuffere blev vedtaget ved Lov nr. 268 af den 25. marts (herefter L 268 ). I medfør af L , stk. 4 trådte reglerne om kapitalbuffere i FIL 125 a-h i kraft den 1. januar I medfør af L gælder tillige særlige overgangsregler for indfasningen af kapitalbufferne som beskrevet nedenfor. Fra den 1. januar 2015 skulle pengeinstitutter, realkreditinstitutter (herefter kreditinstitutter ) og visse fondsmæglerselskaber I 3 opfylde et såkaldt kombineret kapitalbufferkrav, jf. FIL 125 a, stk. 1. Dette nyhedsbrev giver en generel introduktion til dette nye kombinerede kapitalbufferkrav, samt hvilke konsekvenser det vil få, hvis det kombinerede kapitalbufferkrav ikke opfyldes. Endeligt vil nyhedsbrevet kort gennemgå det forøgede krav til danske kreditinstitutters egentlige kernekapital som tillige trådte i kraft 1. januar Idet også denne del af CRD IV implementeringen er kendetegnet ved en betydelig grad af kompleksitet er det følgende en introduktion og ikke en udtømmende gennemgang af disse nye regler. Det kombinerede kapitalbufferkrav I henhold til FIL 5, stk. 1, nr. 33 skal det kombinerede kapitalbufferkrav forstås som den samlede egentlige kernekapital, der er nødvendig for at opfylde kravet om en kapitalbevaringsbuffer forhøjet med en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer, en G-SIFI-buffer og en systemisk buffer. Indholdet af de fire kapitalbuffere vil blive gennemgået nedenfor. Formålet med det kombinerede kapitalbufferkrav er toleddet. Kapitalbevaringsbufferen skal sikre, at kreditinstitutterne opbygger en større beholdning af mere egentlig kernekapital. Den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer skal sikre, at kreditinstitutterne i højkonjunkturer skal 1 Europa-Parlamentets of Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, og om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49EF 2 Lov nr. 268 af den 25. marts 2014 om ændring af Lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI'er m.v.) 3 I henhold til FIL 125, stk. 2 er et fondsmæglerselskab I undtaget fra at opfylde kravet om kapitalbevaringsbufferen og den virksomhedsspecifikke kontracykliske kapitalbuffer såfremt selskabet beskæftiger under 250 personer og har en årlig omsætninger på ikke over EUR 50 mio. eller en årlig samlet balance på ikke over EUR 43 mio.

2 Side 2 opbygge mere egentlig kernekapital, som de kan anvende i lavkonjunkturer. Den kontracykliske kapitalbuffer vil således være højst i højkonjunkturer, mens den kan være lav eller 0 i lavkonjunkturer. Kapitalbevaringsbuffer FIL 125 a, stk. 3 bestemmer, at kreditinstitutters kapitalbevaringsbuffer mindst skal udgøre 2,5 pct. af kreditinstituttets samlede risikoeksponering beregnet i overensstemmelse med CRRforordningens 4 art. 92, stk. 3. I medfør af L , stk. 1 vil der dog ske en gradvis indfasning af kapitalbevaringsbufferen. I perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015 fastsættes den således til 0 pct. af den samlede risikoeksponering. Startende fra den 1. januar 2016, og herefter hver den 1. januar til og med den 1. januar 2019, vil kapitalbevaringsbufferen stige med 0,625 pct. point pr. år. Kravet om en kapitalbevaringsbuffer på 2,5 % pct. af den samlede risikoeksponering gælder dermed først pr. den 1. januar Kapitalbevaringsbufferen er som navnet antyder ikke cyklisk bestemt, og kapitalbevaringsbufferen vil derfor være på et konstant niveau pr. den 1. januar Virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer Fremover skal kreditinstitutter også opfylde et krav om en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffer (herefter kontracyklisk kapitalbuffer ), jf. FIL 125 a, stk. 4. Den kontracykliske kapitalbuffer bestemmes ved at multiplicere en virksomhedsspecifik kontracyklisk kapitalbuffersats (herefter kapitalbuffersats ) med kreditinstituttets samlede risikoeksponering. Kapitalbuffersatsen bliver sammen med kreditinstituttets samlede risikoeksponering således afgørende for, hvor stor en kontracyklisk kapitalbuffer kreditinstituttet skal have. I medfør af FIL 125 f skal der fassættes en kapitalbuffersats for henholdsvis danske og udenlandske krediteksponeringer. For danske krediteksponeringer bestemmes kapitalbuffersatsen af Erhvervs- og Vækstministeren, jf. 125 f, stk. 1, 1. pkt. 5 I medfør af L , stk. 2 kan buffersatsen for danske krediteksponeringer højst være 0,5 pct. i Dette maksimum vil stige med 0,5 pct. point hvert år til og med Erhvervs- og Vækstministeriet har den 19. december offentliggjort fastsættelse af kapitalbuffersatsen for danske krediteksponeringer for første kvartal 2015 til 0 pct. 6 FIL 125 f, stk. 3-8 regulerer kapitalbuffersatsen for udenlandske krediteksponeringer. Både krediteksponeringer i uden for EU/EØS vil have fastsat en kapitalbuffersats. 7 En kapitalbuffersats fastsat i et land inden for EU/EØS skal anvendes af kreditinstituttet fra den dato, der er angivet hos den kompetente myndighed i det pågældende land. Kapitalbuffersatsen for eksponeringer i et land uden for EU/EØS skal først anvendes 12 måneder efter den dato, hvor en 4 Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning nr. 648/ Kapitalbuffersatsen fastsættes kvartalsvist op opgøres og udmåles i trin på 0,25 pct. point. Kapitalbuffersatsen offentliggøres på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside, jf. 125 f, stk. 1, sidste pkt Hvis kapitalbuffersatsen for eksponeringer af det konkrete lands kompetente myndigheder er fastsat til højere end 2,5 pct. kræver det særlig beslutning fra Erhvervs- og Vækstministeren, hvis kreditinstituttet skal anvende en buffersats højere end 2,5 pct., jf. i det hele 125 f, stk. 4

3 Side 3 ændring i buffersatsen er offentliggjort af det pågældende lands kompetente myndigheder, jf. i det hele 125 f, stk. 5. Den samlede kapitalbuffersats fastsættes på baggrund af det vægtede gennemsnit af de kapitalbuffersatser, der gælder for de lande, hvor kreditinstituttets krediteksponeringer er beliggende, jf. FIL 5, stk. 1, nr. 37. Hvert enkelt kreditinstitut vil derfor, såfremt de har udenlandske krediteksponeringer skulle opfylde en for kreditinstituttet specifik kontracyklisk kapitalbuffer. Den nærmere beregning af kontracykliske kapitalbuffer vil fremgå af Bekendtgørelse om opgørelse af det kombinerede kapitalbufferkrav, opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb, indholdet af en kapitalbevaringsplan mv. (herefter Kapitalbufferbekendtgørelsen ) 8. Det fremgår af udkastet til Kapitalbufferbekendtgørelsens 7, at bekendtgørelsens skal træde i kraft den 1. januar Finanstilsynet har dog endnu ikke udstedt den endelige Kapitalbufferbekendtgørelse. Systemisk buffer og G-SIFI-bufferen Ingen danske kreditinstitutter er udpeget som et globalt systemisk vigtigt finansielt institut efter FIL 310. G-SIFI-bufferen som beskrevet i FIL 125 a, stk. 5 skal derfor, på nuværende tidspunkt, ikke opfyldes af nogen danske kreditinstitutter. FIL 309, stk. 1 bestemmer at kreditinstitutter, der er udpeget som SIFI i henhold til FIL skal opfylde SIFI-bufferkravet i FIL 125 a, stk. 6 og 125 h. Den systemiske buffer bestemmes af kreditinstituttets samlede krediteksponeringer multipliceret med den systemiske buffersats, jf. FIL 125 a, stk. 6. I henhold til FIL 125 a, stk. 6, jf. 125 h kan Erhvervs- og Vækstministeren fastsætte en systemisk buffersats til brug for opgørelsen af den systemiske buffer. I henhold til FIL 125, h, stk. 1, 2 pkt. kan Erhvervs- og Vækstministeren fastsætte forskellige buffersatser til forskellige grupper af de omfattede SIFIer. Den systemiske buffersats offentliggøres på Erhvervs- og Vækstministeriets hjemmeside. I henhold til 125 h, stk. 1, 1. pkt. bestemmer Erhvervs- og Vækstministeren tillige hvilke eksponeringer den fastsatte systemiske buffersats skal finde anvendelse på. Den fastsatte systemiske buffersats skal af Erhvervs-og Vækstministeren vurderes en gang årligt, jf. FIL 125 h, stk. 4. Ved meddelelse af den 19. december 2014 offentliggjorde Erhvervs- og Vækstministeren fastsættelse af den systemiske buffersats. 10 Den systemiske buffersats spænder fra 1,0 pct. til 3,0 pct. når kravene er fuldt ud indfaset. Indfasningen vil ske over en 5 årig periode. I 2015 er kravet for eksempel for kategori 3 SIFIer (Nordea Bank Danmark A/S og Nykredit Realkredit A/S) 0,4 pct., mens det fra 2019 vil være 2,0 pct. når den systemiske buffersats er fuldt ud indfaset Kapitalbufferbekendtgørelsen blev sendt i høring den 23. oktober 2014 af Finanstilsynet. Høringsperioden sluttede den 18. november I forbindelse med høringen fremlagde Finanstilsynet et notat til Kapitalbufferbekendtgørelsens bestemmelser vedrørende kapitalbevaringsplan og opgørelse af det maksimale udlodningsbeløb (herefter Finanstilsynets notat om kapitalbufferbekendtgørelsen ). 9 Finanstilsynet udpegede den 24. juni 2014 Danske Bank A/S, Nykredit Realkredit A/S, Nordea Bank Danmark A/S, Jyske Bank A/S, Sydbank A/S og DLR Kredit A/S som systemirsk vigtige finansielle institutioner (SIFIer) Den systemiske buffer skal i henhold til FIL 309, stk. 2 opfyldes med samme procentvise krav på konsolideret niveau for koncernen samt på individuelt niveau for hvert enkelte pengeinstitut og realkreditinstitut, der indgår i koncernen.

4 Side 4 Erhvervs- og Vækstministeren har bestemt, at den systemiske buffer skal finde anvendelse på alle kreditinstituttets eksponeringer ligegyldigt i hvilket land eksponeringerne er beliggende. Opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav Det fremgår af både definitionen af det kombinerede kapitalbufferkrav i FIL 5, stk. 1, nr. 33, og af FIL 125 a, stk. 7, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med egentlig kernekapital. Det fremgår samtidig af 125 a, stk. 7, at det kombinerede kapitalbufferkrav skal opfyldes med selvstændig egentlig kernekapital. Dette betyder, at kreditinstituttet ikke kan anvende den egentlige kernekapital de anvender til opfyldelse af henholdsvis kapitalgrundlagskravet og det individuelle solvenskrav eller solvensbehov, til opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Manglende opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav Som et generelt krav gælder det, at kreditinstitutter ikke må fortage udlodning, der vedrører egentlig kernekapital 12 i et omfang, der reducerer den egentlige kernekapital til et niveau, hvor det kombinerede kapitalbufferkrav ikke længere er opfyldt, jf. FIL 125 a, stk. 1. Et kreditinstitut der ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav rammes af væsentlige restriktioner og forpligtelser. Hvis kreditinstituttet ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav kan kreditinstituttet kun, hvis det opfylder særlige betingelser foretage udlodninger, der vedrører egentlig kernekapital, indføre en forpligtelse til at betale variabel løn 13, og foretage betalinger der vedrører hybride kapitalinstrumenter (herefter under et restriktionsbelagte handlinger ), jf. 125 b, stk. 3. Kreditinstituttet må kun foretage restriktionsbelagte handlinger, der ligger inden for det maksimale udbetalingsbeløb. Opgørelsen af det maksimale udlodningsbeløb gennemgås nedenfor. Det følger derfor indirekte, at kreditinstituttets betalinger til supplerende kapital ikke er omfattet af de restriktionsbelagte handlinger. Såfremt et kreditinstitut vælger at foretage en af de ovenfor nævnte restriktionsbelagte handlinger i en situation, hvor kreditinstituttet ikke opfylder sit kombinerede kapitalbufferkrav, skal kreditinstituttet meddele Finanstilsynet om den påtænkte handling, jf. FIL 125 d, stk. 1. I henhold til Finanstilsynets notat om kapitalbufferbekendtgørelsen skal underretningen til Finanstilsynet ske senest 30 dage inden den forestående handling. I forbindelse med denne underretning skal kreditinstituttet desuden oplyse om kreditinstituttets kapitalgrundlag, størrelsen af det foreløbige overskud, det maksimale udlodningsbeløb og omfanget af de påtænkte restriktionsbelagte handlinger, jf. i det hele 125 d, stk. 1, nr Såfremt kreditinstituttet ikke opfylder sit kombinerede kapitalbufferkrav, skal kreditinstituttet opgøre det maksimale udlodningsbeløb (herefter MUB ) og straks underrette Finanstilsynet herom, jf. FIL 125 b, stk. 2. MUB skal opgøres i henhold til Kapitalbufferbekendtgørelsens 2. MUB bestemmes af tre elementer. For det første, relevant overskud, som opgjort på baggrund af kreditinsti- 12 Fil 125 b, stk. 5 bestemmer, hvad der forstås ved udlodninger, der vedrører egentlig kernekapital. Det er bl.a. udbetaling af kontant udbytte, indløsning og tilbagekøb af egne aktier. 13 Kreditinstituttet må heller ikke udbetale variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsordning såfremt forpligtelsen til at betale blev indført på et tidspunkt, hvor kreditinstituttet ikke opfyldte sit kombinerede kapitalbufferkrav.

5 Side 5 tuttets foreløbige overskud og overskud fra året før. Det relevante overskud skal multipliceres med en faktor (herefter udlodningsfaktoren ) 14, hvis værdi vil afhænge af kreditinstituttets grad af overskridelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Endeligt fratrækkes det MUB, som er blevet anvendt til at foretage restriktionsbelagte handlinger. 15 Det opgjorte MUB vil være udslagsgivende for det enkelte kreditinstituts handlefrihed indtil kreditinstituttet igen opfylder sit kombinerede kapitalbufferkrav. Udlodningsfaktoren vil have væsentlig indvirkning på størrelsen af kreditinstituttets MUB. I henhold til Finanstilsynets notat om kapitalbufferbekendtgørelsen og Kapitalbufferbekendtgørelsens 2, stk. 4 beregnes udlodningsfaktoren på grundlag af den egentlige kernekapital, som kreditinstituttet opretholder, og som ikke anvendes til at opfylde kapitalgrundlagskravet. I forhold til fastsættelsen af udlodningsfaktoren kan således både medtages egentlig kernekapital, der anvendes til at opfylde det individuelle solvenskrav eller solvensbehov, og som anvendes til opfyldelse af det kombinerede kapitalbufferkrav. Hvis størrelsen af den samlede egentlige kernekapital kreditinstituttet kan medtage ved fastlæggelsen af udlodningsfaktoren, overstiger det kombinerede kapitalbufferkrav, vil kreditinstituttet ikke være omfattet af de restriktionsbelagte handlinger. Kreditinstituttet kan således være i en situation, hvor kreditinstituttet ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav, men på grund størrelsens af kreditinstituttets egentlige kernekapital, ikke vil være omfattet af de restriktionsbelagte handlinger i 125 b, stk. 3. Kreditinstituttet vil dog stadig være i en situation, hvor de ikke opfylder det kombinerede kapitalbufferkrav og skal derfor stadig opgøre sit MUB og indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynets godkendelse. Senest 5 dage efter at kreditinstituttet burde have konstateret, at det ikke opfylder sit kombinerede kapitalbufferkrav, skal kreditinstituttet indsende en kapitalbevaringsplan til Finanstilsynet, jf. FIL 125 c, stk. 1. Kravene til kapitalbevaringsplanen følger af Kapitalbufferbekendtgørelsens 4. Kapitalbevaringsplanen skal bl.a. indeholde foranstaltninger til at øge virksomhedens kapitalprocenter og en plan og tidsramme for forhøjelse af kapitalgrundlaget. Finanstilsynet godkender alene kapitalbevaringsplanen, hvis det med rimelighed kan forventes, at kreditinstituttet med kapitalbevaringsplanen kan bevare eller rejse tilstrækkelig kapital til igen at opfylde det kombinerede kapitalbufferkrav inden en af Finanstilsynet fastsat frist, jf. FIL 125 c, stk. 3. Hvis Finanstilsynet ikke godkender kapitalbevaringsplanen kan Finanstilsynet påbyde kreditinstituttet, at øge kapitalgrundlaget inden en af Finanstilsynet frist og indføre strengere restriktioner for udlodninger end hvad der følger af FIL 125 b, jf. FIL 125 c, stk. 4. Forøgede krav til kreditinstituttets kapitalgrundlag I CRR-forordningen fandtes visse muligheder for de nationale myndigheder til at fastsætte nærmere overgangsregler for indfasningen af kravene i CRR. I Danmark er disse overgangsregler indsat i bekendtgørelse om overgangsregler ifølge CRR 16. Bekendtgørelsens 1 omhandler overgangsregler 14 Udlodningsfaktoren kan i henhold til udkast til kapitalbufferbekendtgørelsens 2, stk. 4 højst være 0,6. 15 Det fremgår ikke klart af hverken FIL, kapitalbufferbekendtgørelsen eller Finanstilsynets notat om kapitalbufferbekendtgørelsen for hvilken perioden de foretagne restriktionsbelagte handlinger skal fratrækkes. 16 Bekendtgørelse nr. 294 af 27. marts 2014 om overgangsregler ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber

6 Side 6 for kreditinstituttets kapitalgrundlagskrav. Det følger af 1, at kravet til kreditinstitutters egentlige kernekapitalprocent mindst skal udgøre 4,0 og at kernekapitalprocenten (den hybride kernekapital sammenlagt med den egentlige kernekapital) mindst skal udgøre 5,5. Disse procentsatser var de lavest mulige de nationale kompetente myndigheder kunne vælge, jf. CRR-forordningens artikel 465. Fra den 1. januar 2015 finder kapitalgrundlagskravet som anført i CRR forordningens artikel 92 anvendelse. Kravet til danske kreditinstitutters egentlige kernekapital er således steget med 0,5 pct. point. Kreditinstitutterne skal i henhold til CRR artikel 92, stk. 1 til enhver tid opfylde et kapitalgrundlagskrav, der skal bestå af minimum 4,5 pct. egentlig kernekapital, 1,5 pct. hybrid kernekapital og 2 pct. supplerende kapital af kreditinstituttets samlede risikoeksponering. Michael Steen Jensen Bank & Finans D M [email protected] Morten Nybom Bethe Bank & Finans D M [email protected] Peter Qvist Bank & Finans D M [email protected] Denne orientering er ikke og kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Gorrissen Federspiel påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte eller indirekte kan henføres til brugen af orienteringen.