Politikerhåndbog 2015 Indhold og forord Indhold

Transkript

1

2

3 Indhold og forord Indhold Forord... 6 Læsevejledning... 7 Budgetaftalen for Tværgående politikker - demokrati: Politisk arbejdsform Syddjurs Kommunes vision Politikker og strategier Politisk besluttede forandringer Økonomiudvalget Politisk besluttede forandringer Personale Politisk arbejdsform Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Borgerservice Borgerhenvendelse svartider Sagsbehandlingsfrister Administration Politisk arbejdsform Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på Politisk besluttede forandringer Erhverv og turisme Politisk arbejdsform Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på Politisk besluttede forandringer Planstrategi og kommuneplan Politisk arbejdsform Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Kommuneplan Opfølgning på Politisk besluttede forandringer

4 Indhold og forord Budget og budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Administration Jordforsyning, ejendomme og beredskabsområde Finansiering Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet SÆ udvalget Politisk arbejdsform Overordnet budget - sundhed, ældre- og socialområdet Sundhedsområdet SÆ udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Sundhedsområdet Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister Ældreområdet - Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Ældreområdet Serviceniveau og kvalitetsstandarder Social, voksen, handicap SÆ udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Social, voksen, handicap Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister Udvalget for familie og institutioner - FI udvalget Politisk arbejdsform Skolevæsen FI udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger skoleområdet Ungdomsskolen FI udvalget Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer

5 Indhold og forord Budget og budgetbemærkninger - Ungdomsskolen Dagtilbud FI udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Dagtilbud Familieområdet - FI udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger Familieområdet Sagsbehandlingsfrister i Syddjurs Kommune på familieområdet Udvalget for natur, teknik og miljø NTM udvalget Politisk arbejdsform Udvalget for natur, teknik og miljø området Natur og miljø Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Natur- og miljøområdet Veje og ejendomme NTM udvalget Byrådets visioner Politisk besluttede forandringer Opfølgning på politisk besluttede forandringer Budget og budgetbemærkninger - Veje og ejendomme Serviceniveau og kvalitetsstandarder Udvalget for plan, udvikling og kultur PUK udvalget Politisk arbejdsform Byrådets visioner Budget og budgetbemærkninger - Plan, udvikling og kultur Arbejdsmarkedsudvalget AU udvalget Politisk arbejdsform Byrådets vision Politiske målsætninger Politisk besluttede målsætning og forandringer Opfølgning på politisk besluttede målsætninger og forandringer Budget og budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget

6 Indhold og forord Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister

7 Økonomiudvalget Forord Den 8. oktober 2014 vedtog vi i byrådet et budget for 2015 og overslagsårene. Jeg er glad for at vi nåede et bredt budgetforlig, hvor 26 ud af 27 byrådsmedlemmer stemte for forliget. I forløbet havde vi gode politiske forhandlinger, hvor alle parter gav indrømmelser for at nå i mål med et fælles resultat. Som man kan læse ud af budgetforliget står vi i de kommende år over for en række store udfordringer. Antallet af ældre er stigende, samtidig med at antallet af borgere i den arbejdsdygtige alder er faldende. Kombineret med en skæv udligning sætter det kommunens økonomi under pres. Derfor vil byrådet fremover se på, hvordan midler kan flyttes fra områder med faldende behov, såsom børneområdet, til områder med et stigende behov, som ældreområdet. Vi arbejder fortsat på at få justeret den kommunale udligning, men vi vil i lige så høj grad søge nye veje for at bedre vores økonomi. Det kan være i form af effektiviseringer, strukturtilpasninger, nye former for samarbejde og investeringer, som i kommunens jobcenter. Her i politikerhåndbogen kan man se hvordan de politiske beslutninger, der træffes i byrådet sætter sig spor i den kommunale drift. Det gælder både de økonomiske rammer og de politikker, visioner og serviceniveauer, som er gældende for de enkelte områder. Den årlige politikerhåndbog er skabt for at give et godt overblik for byrådet, den kommunale administration og den politisk interesserede borger. Jeg ønsker alle god fornøjelse med opslagsværket. Claus Wistoft Borgmester 6

8 Økonomiudvalget Læsevejledning Politikerhåndbogen er opdelt i politikområder under de enkelte fagudvalg. De tværgående politikområder under økonomiudvalget bør læses af alle, idet de har betydning for alle politikområderne. Hvert politikområde er opbygget efter den samme skabelon, som gerne skulle være med til at gøre det nemt at læse og finde ønsket information. Indholdet i de seks punkter som hvert politikområde omfatter, er: Politisk arbejdsform Her er bl.a. angivet, hvilket udvalg, der har den politikformulerende og politikkontrollerende rolle. Byrådets visioner Her findes de vedtagne visioner, som fremgår af politikkerne på området. Det er ikke alle politikker, som har en vision, men måske mere et langsigtet mål. For hvert område kan man ligeledes se, hvilket serviceniveau borgerne kan forvente, og hvor mange penge byrådet har afsat til hvert område. Politisk besluttede forandringer Her er angivet alle de forandringer, som byrådet har vedtaget for et politikområde. Forandringerne kan være besluttet i politikker, som udviklingsmål vedtaget i forbindelse med budgettet, som fokuspunkter i budgetforlig eller som enkeltbeslutninger. Opfølgning på de politisk besluttede forandringer Her er opfølgningen på de politisk besluttede forandringer. Budget - Budgetbemærkninger For hvert politikområde fremgår de vedtagne bevillinger for 2014, som byrådet ønsker at anvende på området. Både drifts- og anlægsbudgettet er angivet under området, hvilket skulle give et billede af den totale økonomi for politikområdet. Serviceniveau og kvalitetsstandarder Her angives, hvilket serviceniveau borgere kan forvente at få for de penge, byrådet har afsat. Politikerhåndbogen findes i elektronisk version på og på kommunens medarbejderportal under organisation. Her er de angivne links i håndbogen aktive, hvilket giver hurtig adgang til yderligere information inden for de enkelte områder. Medarbejderportalen kan tilgås, hvis man er på Syddjurs Kommunes netværk eller logger på med Nem ID. 7

9 Økonomiudvalget Budgetaftalen for 2015 Følgende budgetaftale for budget 2015 og overslagsårene er indgået mellem følgende partier og lister i Byrådet: Venstre (V), Socialdemokraterne (A), Socialistisk Folkeparti (F), Dansk Folkeparti (O), Liberal Alliance (I), Borgerlisten (L), Det Radikale Venstre (R), Det Konservative Folkeparti (C), Enhedslisten (Ø) Overordnede budgetbemærkninger Syddjurs Kommune udfordres fortsat betydeligt i budgetlægningen i de kommende år. For Byrådet er det vigtigt at budgettet er i balance, og at der sikres budgetoverholdelse. For byrådet er det afgørende, at der fortsat er mulighed for at levere serviceydelser af god kvalitet og med nærhed i opgaveløsningen. Syddjurs Kommune skal fortsat opleves som en attraktiv ramme for at bo, leve og arbejde midt i den skønne natur, men tæt på storbyen. Med initiativer og prioriteringer skal bosætning styrkes, væksten understøttes og flere borgere skal i beskæftigelse eller uddannelse. Der ud over understøttes medborgerskabet i forhold til involvering og medinddragelse. Den demografiske udvikling, med betydeligt flere ældre borgere og et samtidigt fald i antallet af børn, medfører et behov for flytning af ressourcer mellem områder. Dette vanskeliggøres ved, at der i Syddjurs Kommune i sammenligning med kommuner der ligner os - er et relativt stort ressourceforbrug på en række områder. Det gælder især beskæftigelsesområdet, det specialiserede voksen/handicapområde samt den specialiserede indsats i forhold til børn og unge. På kort sigt (1-2 år) kan der tilvejebringes det nødvendige råderum, under forudsætning af at der årligt realiseres betydelige besparelser på en række områder. På mellemlangt sigte (3-5 år) vil det være meget vanskeligt at balancere kommunens indtægter med udgiftsbehovet samtidigt med at der sikres den tilstrækkelige gode og nære service. Også på mellemlangt sigte, er det en forudsætning af der årligt realiseres betydelige besparelser på en række områder. Disse besparelser forventes at indeholde et væsentligt element af strukturtilpasning. På længere sigte (6-10 år) er vanskelighederne med balancering af kommunens indtægter og udgifts- /serviceniveau uholdbar uagtet de løbende tilpasninger. Der vil være behov for dels ændrede økonomiske rammer for fortsat kommunal drift, dels afklaring af muligheder forbundet med øget samarbejde. På områder med et relativt større ressourceforbrug i forhold til sammenlignelige kommuner, er det målsætningen at afklare mulighederne for at ændre omkostnings- og serviceniveauet svarende til niveauerne hos sammenligningskommunerne. Som afsæt for de politiske prioriteringer, udarbejdes analyser for at beskrive service- og omkostningsniveauer, muligheder for omstilling af og ændring i såvel serviceproduktion som kvalitet. Analyserne vil også belyse mulighederne for via investeringer i respektive områder, at optimere driftsøkonomien, herunder øge indtægtsgrundlag og/eller reducere omkostningsniveauet. Analyserne skal indgå som beslutningsgrundlag for en mulig tilpasning af alle områder indenfor den kommunale opgaveløsning. Formålet er at skabe det nød- 8

10 Økonomiudvalget vendige råderum til de kommende års budgetlægninger, så Syddjurs Kommune kan opretholde et godt kvalitetsniveau i den daglige drift og tilvejebringe et råderum til nye investeringer. Driftsbudgettet er udarbejdet med udgangspunkt i budgetterne i overslagsår 2015 i det vedtagne budget for Der er foretaget en pris- og lønfremskrivning fra 2014 til 2015 på 2 procent, og der er korrigeret for politiske beslutninger, hvorefter netto basisbudgettet for drift i 2015 udgør 2.362,0 mio. kr. Basisbudgettet er efterfølgende ændret med 9,6 mio. kr. i mindre udgift fra regeringens lov- og cirkulæreprogram, 45,6 i større udgifter ved tekniske ændringer og demografisk udvikling, 1,7 mio. kr. i større udgift fra indarbejdede udvidelser samt 28,9 mio. kr. i mindre udgifter i forbindelse med foreslåede reduktioner. Samlet er netto driftsbudgettet i budgetforslaget ved 1. behandlingen herefter på 2.370,7 mio. kr. Ændringsforslagene i dette budgetforlig giver anledning til en mer/mindreudgift i forhold til budgetforslaget på 12,8 mio. kr. Ændringerne er beskrevet i det vedlagte bilag. I ændringerne indgår der en budgetværnspulje i 2015 på 11,7 mio. kr. Det er forudsat i budgettet, at der i overslagsårene som minimum skal ske budgetforbedringer på 50 mio. kr. i 2016, 100 mio. kr. i 2017 og 150 mio. kr. i 2018 for at sikre et budget i balance. Det skal ske ved driftsreduktioner, færre anlæg, øgede indtægter fra særtilskud og låntagning samt forbedret økonomi generelt i forbindelse med kommunernes aftaler med regeringen, herunder eventuelle ændringer i tilskuds- og udligningssystemet. Såfremt der kan opnås en sådan budgetforbedring i overslagsårene vil der ikke være et træk på kommunens kassebeholdningen, og likviditeten vil således være lav men uforandret. Anlægsbudgettet udgør i 2015 i budgetforslaget ved 1. behandlingen cirka 80,4 mio. kr. Ændringsforslagene i dette budgetforlig betyder at der er en merudgift til anlæg på 1,0 mio. kr. Til gengæld reduceres kommunens deponering med tilsvarende 1,0 mio. kr. Ændringerne er beskrevet i det vedlagte bilag. I anlægsbudgettet indgår følgende større investeringer: Til ombygning af administrationsbygningerne i Ebeltoft og Hornslet er der afsat 25,6 mio. kr. fordelt på årene 2015 og Til bibliotek og borgerhus i Kolind er der afsat 13,3 mio. kr. fordelt på årene 2015 og Til bibliotek og museum i maltfabrikken i Ebeltoft er der er afsat 20,0 mio. kr. fordelt på årene 2015, 2016 og Til færdiggørelse af Hotellet i Rønde er der i 2015 afsat 3,8 mio. kr. Til trafiksikkerhed og cykelstier er der afsat 13,2 mio. kr. fordelt på årene 2015 og Heri indgår cykelstierne Skrejrup-Thorsager, Balle-Rosmus Skole, Ugelbølle-Rodskov. På dagtilbudsområdet er der afsat 15,3 mio. kr. fordelt på årene 2015 og Der er også i 2015 en pulje til idrætsanlæg. 9

11 Økonomiudvalget Der er i 2016 forudsat start på projektet med omfartsvej ved Nimtofte samt start på en bygningsgenopretning af skolerne. Derudover er forligspartierne enige om følgende punkter: Analyse til afdækning af omstilling, tilpasning og kvalitetsudvikling At der inden juni 2015 udarbejdes analyser, der peger på muligheder for udvikling af kommunens opgaver og tilvejebringelse af et økonomisk råderum. Analyserne skal i et flerårigt perspektiv (fra 1 10 år) pege på initiativer til udvikling af kommunens opgaver, der også medvirker til at tilvejebringe et økonomisk råderum. Analyserne skal have fokus på muligheden for gennem internt innovationsarbejde og samarbejde med andre offentlige og private aktører, at kunne optimere driften. Afrapportering skal ske senest juni 2015 til det samlede byråd, således at afrapportering kan indgå i budgetdrøftelserne for For så vidt angår skole- og dagtilbudsområderne afrapporteres maj 2015, således at eventuel beslutning kan få budgetmæssig virkning fra august Politisk styregruppe for analyserne er økonomiudvalget, der også vil få en særlig rolle omkring fremdriften i analyserne. Byrådet tænkes involveret løbende i arbejdet i forbindelse med blandt andet temadrøftelser, ligesom Byrådet skal politisk behandle eventuelt forslag med budgetmæssige konsekvenser. Direktionen vil være administrativ styregruppe for analyserne, og skal bl.a. sikre en tværgående forankring af analyserne såvel som innovationsindsatsen gennem blandt andet koncernledelsen. Der kan tilknyttes ekstern konsulentbistand til analyserne, processerne eller dele heraf, efter nærmere godkendelse i økonomiudvalget. Øget produktivitet Syddjurs Kommune skal fortsætte arbejdet med at indhente de faglige og effektiviseringsmæssige fordele, der kan findes på en række områder. Opgaven omhandler også nedprioritering og eventuelt ophør af opgaveområder. Det skal ske ved fokus på strukturændringer, reduktion, innovation og nytænkning i den kommunale organisation. Der er budgetlagt med effektivisering på 1% årligt i overslagsårene. Skoler, specialundervisning og dagtilbud Der sker en meget markant demografisk udvikling i Syddjurs Kommune hvor antallet af ældre stiger mens I børnetallet falder. Det betyder at elevtallet på skolerne ændrer sig betydeligt over de kommende år. Derfor skal der frem til senest maj 2015 gennemføres en analyse, som kan udgøre grundlaget for fremtidige beslutninger i forhold til skole og dagtilbudsområdet. Byrådet målsætning er at opretholde den nuværende nærhed på dagtilbuds- og skoleområdet. 10

12 Økonomiudvalget Familieområdet det specialiserede børneområde Der er igangsat en omfattende indsats for at nedbringe de senere års budgetoverskridelser på området. Regnskabet for 2017 bør ikke ligge over niveauet for vore sammenligningskommuner. Indsatsen skal følges og udvikles så det, ud over budgetoverholdelse, sikres at investeringsindsatsen også resultere i sagsbehandling på et højt fagligt niveau. Beskæftigelsesområdet I august 2014 blev der igangsat et investeringsprojekt på beskæftigelsesområdet, der skal medvirke til at knække kurven på overførselsindkomsterne. Der investeres med det formål at sikre flere borgere en beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats. Målsætningen er, at flere borgere skal være i beskæftigelse eller uddannelse, og dermed at færre borgere skal være på offentlig forsørgelse. Derfor er det hensigten at gennemføre en tættere opfølgning i forhold til de ledige og virksomhederne. Byrådet vil følge udviklingen tæt, og løbende vurdere om indsatsen kan udvikles og indsatsen forbedres yderligere. Øvrige budgetbemærkninger I forhold til teknisk ejendomsservice, skal der sikres lokal forankring af ressourcerne, således at kompetencer kan deles og at der samtidig kan opnås et rationale. Udmøntningen skal ske efter inddragelse af respektive fagudvalg og fordelingen skal ske på respektive udvalgsområder. I forhold til Djurs Mad, skal der sættes fokus på den samlede service omkring madudbringning og mad til ældre borgere. Der skal blandt andet afholdes et temamøde omkring emnet, ligesom muligheden for at udnytte kapaciteten på Djurs Mad bedre skal afklares. IT visionsplanen på skoleområdet skal revurderes i forhold til fremtidigt behov. Det overvejes om itinvesteringerne fra 2016 skal overføres til skolernes driftsbudgetter. Der skal arbejdes på at etablere en gratis transportordning for kommunens skole og institutionsområder, således at de får mulighed for at besøg en af formidlingsorganisationerne i området. Eksempelvis med en besøgshyppighed af 1 gang pr. klasse pr. skole pr. år. Der afsættes ekstra 1 mio. kr. til børnepasningsområdet opnormering i institutioner. FI udvalget udmønter rammen efter forudgående oplæg fra administrationen. Der iværksættes et analysearbejde i forhold til PUK udvalgets område vedrørende kontrakter og samarbejdsaftaler med henblik på at skabe et overblik og sætte fokus på handlemuligheder. Der iværksættes et analysearbejde i forhold til NTM udvalgets område vedrørende energirenoveringer, med henblik på at evaluere tilbagebetalingstider i forhold til kommende projekter og krav til disse omkring tilbagebetaling. 11

13 Økonomiudvalget I forhold til Naturcenter Syddjurs ønskes fokus på indtægterne fremadrettet, herunder eventuelt samtænkning/udvikling af allerede etablerede formidlingspartnerskaber. Specialstøtte i daginstitutionerne. Det bør overvejes om en generel forbedret normering i daginstitutionerne på længere sigt kan ændre behovet for det specialpædagogiske team. Folkeskole. Folkeskolereformens udmøntning evalueres efter et år. Herefter tages stilling til eventuelle besparelser på decentrale skolebudgetter. Ældre samt voksen- og handicap. Byrådet er opmærksom på det demografiske pres på områderne. Der tilstræbes uændret serviceniveau. Kontante ydelser. Teknisk korrektion på 0,8 mio. til dækning af huslejetab bør søges undgået senest i overslagsårene. Vedrørende Kolindsund, er det en forudsætning for iværksættelsen, at Norddjurs Kommune til samarbejdet om opgaven afsætter et tilsvarende beløb på kr. i budget Busrute Der ønskes gennemført en analyse af mobiliteten på Djursland, herunder blandt andet afklaring af mulighederne for og potentialet i busrute 212. Det skal overvejes, hvordan den offentlige trafik kan styrkes gennem forhandling med Midt Trafik. Der afsættes en pulje på kr. Partierne og grupperne er enige om at støtte ændringsforslaget fremsat af borgmesteren indeholdende de ændringer på drift og anlæg, i forhold til 1. behandlingsforslaget, som fremgår af det vedlagte bilag af 25. september 2014: Ændringsforslag til drift, anlæg og finansiering indeholdt i budgetaftale. Partierne og grupperne er herudover enige om, at såfremt der fremsættes ændringsforslag vedrørende skattestigning eller ændringsforslag vedrørende lukning og ændret benyttelse af plejeboligerne Lindebo jf. blok 12-R-7 står partierne frit, såfremt disse ændringsforslag forlanges til afstemning. Herudover er der enighed forligsparterne imellem om, at der ikke i forbindelse med 2. behandlingen af budget 2015, fremsættes andre ændringsforslag end de eventuelt ovennævnte. 12

14 Økonomiudvalget Tværgående politikker - demokrati: Politisk arbejdsform I henhold til "Lov om kommunernes styrelse er Byrådet Syddjurs Kommunes øverste politiske beslutningsforum. Det er Byrådet, der træffer de endelige beslutninger om visioner for Syddjurs Kommune, om politikker og strategier for opfyldelse af visionerne, om forandringer, om bevilling af midler og om fastsættelse af serviceniveau og kvalitetsstandarder. Byrådet har 27 medlemmer. Økonomiudvalget og Byrådets stående udvalg arbejder politikformulerende og politikkontrollerende på vegne af Byrådet. Den umiddelbare forvaltning er i Syddjurs Kommune delegeret til administrationen. Foruden økonomiudvalget arbejder fem stående udvalg med formulering og kontrol af politikker: Arbejdsmarkedsudvalget Udvalget for familier og institutioner Udvalget for natur, teknik og miljø Udvalget for plan, udvikling og kultur Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Link: Styrelsesvedtægt Byrådets rolle: At træffe beslutning om vision og politikker for Syddjurs Kommune for helheden og for de enkelte udvalgsområder. Fagudvalgets rolle: At indgå i dialog med direktion og virksomheder om fokusområder og mål og konsekvenserne heraf Fagudvalget indgår aftale med direktøren på området. Kompetenceplan I Syddjurs Kommune foreligger der planer, der klart definerer kompetencerne på en lang række områder inden for især socialområdet. Der er dog behov for en plan, der på et overordnet niveau viser fordelingen af kompetencer mellem det politiske og det administrative niveau. Ifølge den kommunale styrelseslov er byrådet kommunens øverste myndighed og har således det overordnede ansvar for hele den kommunale virksomhed. Byrådet har derved kompetence til at træffe afgørelser i enhver sag, der vedrører kommunen. 13

15 Økonomiudvalget Til at varetage den umiddelbare forvaltning har byrådet gennem styrelsesvedtægten uddelegeret beslutningskompetencen på en række områder til de stående udvalg. Delegationen kan til enhver tid tilbagekaldes, og kompetencefordelingen er således ikke udtryk for en endelig afgivelse af beslutningskompetencen. Formålet med kompetenceplanen for Syddjurs Kommune er at beskrive, hvordan byrådet har valgt at fordele beslutningskompetencen mellem byråd, udvalg og administrationen. Kilde: Kompetenceplan for Syddjurs Kommune Link: Kompetenceplan for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes vision Byrådet har den 26. november 2014 vedtaget følgende overordnede vision for Syddjurs Kommune: Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune er regionens mest attraktive bosætningsområde for familien, fordi man her kan kombinere vandet, stranden, den enestående natur og et sundt og aktivt liv med nærheden til både den daglige service og Storaarhus. Samtidig skaber Syddjurs Kommune en velfærdsalliance, hvor borgeren står i centrum gennem åbenhed, nærhed og inddragelse, og hvor det samlede erhvervsliv oplever en kundevendt tilgang med stor erhvervsvenlighed og optimale rammevilkår. Herudover indeholder visionen 4 indsatsområder: Indsatsområde 1: Bosætning Syddjurs Kommune er begunstiget af at være beliggende i Vestdanmarks stærkeste vækstcenter, enestående kvaliteter i form af kysten, vandet og landskabet samt en infrastruktur, der både binder sammen og giver hurtig og let adgang til det overordnede motorvejs-, landevejs-, fly-, færge- og tognet. Dette potentiale skal udnyttes gennem en fokuseret og prioriteret indsats. Syddjurs Kommune vil, overalt i kommunen, med særligt fokus på områder hvor efterspørgslen er stærk, til stadighed skabe unikke boligtilbud, der tiltrækker familier fra Storaarhus og det øvrige østjyske vækstcenter til økonomisk gavn for hele kommunen Vi vil målrettet synliggøre og markedsføre disse initiativer og i kølvandet herpå synliggøre kvaliteterne i kommunens øvrige bysamfund store som små Vi vil skabe kvalitet, oplevelse og attraktivitet til gavn for besøgende og borgere som fundament for befolkningsudviklingen og erhvervslivet 14

16 Økonomiudvalget Det betyder, at vi vil se de særlige muligheder, der knytter sig til udviklingen i kommunens forskellige områder og afbalancere investeringerne med efterspørgslen på markedet, hvis kerne ligger lige vest for kommunegrænsen deltage i og påvirke letbanesamarbejdet til gavn for kommunen fremtidssikre og udbygge infrastrukturen parallelt med byudviklingen forskønne gennem en aktiv arkitektur og nedrivningspolitik udvikle det lokale vejnet og stisystemet for at forbedre adgang og sammenhæng udvikle Velkommen til Syddjurs aktiviteter udnytte potentialet for boligudvikling på Ebeltoft havn gennem dialog og samarbejde indgå i forskønnelse af kommunens hovedgader, hvor de trænger synliggøre muligheder i nedlagte landbrugsbygninger Indsatsområde 2: Erhvervsudvikling og beskæftigelse Et dynamisk erhvervsliv og et godt lokalt erhvervsklima er helt afgørende forudsætninger for at skabe vækst og udvikling i Syddjurs Kommune. En aktiv erhvervspolitik skal derfor bidrage til en stærk og bæredygtig økonomi, der kan styrke grundlaget for Syddjurs som fremtidens velfærdskommune. Styrken og potentialerne i en sund erhvervsudvikling ligger i at favne erhvervene bredt. Væksten foregår på mange fronter og hos alle typer af virksomheder. I Syddjurs Kommune har vi derfor det brede perspektiv på erhvervslivet. Erhvervsudviklingen er afhængig af markedet, som kommunen kun i begrænset omfang kan påvirke. Kommunens indsats handler derfor om at skabe optimale rammebetingelser og understøtte iværksætteres og virksomheders bestræbelser på at udnytte deres muligheder både i og udenfor kommunen. Vores erhvervsindsats er kundevendt og skal i første række fokusere på virksomheden i anden række på lokalpolitikken. Samtidig har Syddjurs Kommune med Campus Kalø et stærkt center for ungdomsuddannelser samt korte, videregående uddannelser. Dette uddannelsesmiljø har sammen med de øvrige uddannelsesindsatser afgørende betydning for beskæftigelsen I Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune ser muligheder fremfor begrænsninger og vil levere optimal service indenfor gældende rammer Kommunen vil understøtte udviklingen i turismeerhvervet og følgeerhvervene i samarbejde med virksomheder og organisationer Vi vil synliggøre potentialet i nærheden til Storaarhus og engagere os stærkt i tværkommunale samarbejder, der arbejder for vækst, beskæftigelse og øget synliggørelse herunder i særlig grad Business Region Aarhus Vi vil styrke uddannelsesmiljøet i Syddjurs Kommune og sikre en tæt sammenhæng til beskæftigelsesindsatsen 15

17 Økonomiudvalget Det betyder, at vi til stadighed vil styrke vores rolle som en kompetent og serviceorienteret samarbejdspartner med erhvervslivet vil understøtte udviklingen af Syddjurs Udviklingspark og Den Ny Maltfabrik vil tage afsæt i de særlige styrker, som forskellige dele af kommunen har og deltage aktivt i projektudvikling, der fremmer vores vision ser muligheder i synergien mellem bosætning, turisme, kultur, oplevelse, handel og andre følgeerhverv udvikler og synliggør uddannelsesmiljøet omkring Campus Kalø Indsatsområde 3: Natur, kultur og landskab Syddjurs kommune har som få andre fået enestående natur, kulturarv og landskaber i vuggegave sammen med nærheden til landets næststørste by og vækstdynamo. Det giver kommunen særlige muligheder for bosætning, besøg og oplevelse. Kommunen vil gennem samarbejde øge kvalitet og kvantitet i såvel store som små oplevelser med et langsigtet bæredygtigt og kommercielt sigte. Samtidig har Syddjurs Kommune et stærkt og levende kulturliv. I Syddjurs vil vi derfor se og bruge kulturen som drivkraft i byudviklingen og i kommunens strategiske udvikling helt generelt. Syddjurs Kommune vil styrke samspillet mellem naturen og boligudviklingen Syddjurs Kommune rummer en helt enestående natur, der med udgangspunkt i balancen mellem benyttelse, beskyttelse og bevarelse skal styrke bosætningen og erhvervsudviklingen Kommunen vil tage initiativ til samarbejde om at udvikle tilgængelighed, information, synliggørelse, oplevelse og service I Syddjurs Kommune arbejdes der målrettet og strategisk med kulturudviklingen for at udnytte synergien i sammenhæng med projektet Aarhus som europæisk kulturhovedstad Målet er at styrke kommunens image, forbedre mulighederne for meromsætning gennem tiltrækning af investeringer i kultur, kulturelle synergier og kulturoplevelser til kommunens borgere og turister. Det betyder, at Vi vil sikre attraktive boligudlæg og byudviklingsmuligheder, hvor dette er muligt vi vil arbejde for bedre faciliteter og service i tilknytning til udvalgte besøgsmål vi vil arbejde for bedre information og se muligheder i de digitale medier kommunen vil styrke sin indsats for fundraising kommunen sammen med organisationer og virksomheder vil udvikle oplevelsespakker vi vil benytte skolereformen til styrket kendskab til og forståelse for naturen, kulturarven og landskabet både for vores egne elever og som et tilbud til elever i andre kommuner 16

18 Økonomiudvalget vi målrettet vil styrke og professionalisere vores indsats for synliggørelse og udnytte mulighederne for at gøre det gennem og sammen med dem, byer, seværdigheder, oplevelser mv., der allerede har den største synlighed, herunder f. eks. kulturhovedstad 2017 Indsatsområde 4: Det innovative Syddjurs Samfundet forandrer sig hastigt i disse år, og velfærdsstaten og velfærdskommunen som vi kender den er under pres. Et pres, som skyldes en markant ændret demografi og dermed en stadig mindre arbejdsstyrke, der skal finansiere den offentlige sektor, et voksende behov for velfærdsydelser og forventningen om færre hænder til at løse opgaverne. Derfor ønsker vi et Syddjurs hvor kommunen, borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og professionelle organisationer arbejder sammen om at skabe fremtidens velfærdskommune. Syddjurs Kommune vil yde bedre service og kvalitet i ydelserne end andre kommuner hvor vi ligger på samme niveau, vil vi være billigere. Den vigtigste forudsætning for, at det sker, er etableringen og vedligeholdelsen af meget stærke velfærdsalliancer mellem borgere, virksomheder, organisationer og kommunen ud fra devisen så lidt som muligt, men så meget som nødvendigt Syddjurs Kommune inviterer med udgangspunkt i kommunens civilsamfundsstrategi til dialog og samarbejde om i vigende omfang at gøre noget for nogen og i stigende omfang gøre noget sammen med nogen. Det betyder, at kommunen vil deltage i, invitere til og udvikle dialogen og dialogformerne vi gennem samarbejde vil gøre hinanden mere kompetente vi vil undersøge mulighederne i at være frikommune. Giver det os bedre muligheder for innovation, vil vi søge om at blive det vi løbende vil udnytte mulighederne i udviklingen af de digitale midler til øget information, dialog, deltagelse, synliggørelse og effektivisering vi er førende i at inddrage borgere, virksomheder og organisationer i fællesskaber, som tager vare på udvikling af velfærd, kultur, idræt og demokrati. 17

19 Økonomiudvalget Politikker og strategier På kan man se og hente de gældende politikker og strategier i Syddjurs Kommune. De enkelte politikker og strategier desuden beskrevet nærmere under de enkelte udvalg for det giver mening. På hjemmesiden kan du aktuelt finde følgende: Beskæftigelsespolitik Borgerinddragelse Børnepolitik Civilsamfundsstrategi Demenspolitik Erhervshandlingsplan Frivillighedspolitik Frivillighedspolitik for ældreområdet Handicappolitik International strategi Kommunikationsstrategi Kostpolitik Mad- og bevægelsespolitik Landdistriktspolitik 2013 Politik for Kultur, Fritid lokalt engagement - Principper for byggemodning Restaurationsplan Sektorplan for Ældreområdet Strategi for deltagelse i en række selskaber, fonde og bestyrelser Sundhedspolitik Ungdomspolitik Udbuds- og indkøbspolitik Delpolitik for etisk og socialt ansvar i forbindelse med udbud Ældrepolitik Vision Værdigrundlag Ytringsfrihed Økonomisk politik 18

20 Økonomiudvalget Politisk besluttede forandringer Borgerinddragelse Syddjurs Kommune har følgende vision for inddragelsen af borgerne; Dialogen mellem politikere og borgere og aktiv, tydelig og engageret, understøttet af klare forventninger til hinanden. På baggrund af denne vision ønsker Syddjurs Kommune at sikre inddragelsen af borgerne i den fælles udvikling af kommunen. Se under Plan, udvikling og kultur (PUK) Kommunikationsstrategi Værdierne for kommunikation ligger i tråd med kommunens overordnede værdier: kvalitet, åbenhed, udvikling og respekt. Værdierne er gældende for hele den kommunale organisation. Link: Kommunikationsstrategi Civilsamfundsstrategi Med civilsamfundsstrategien ønsker Byrådet at synliggøre og understøtte civilsamfundet, som vi kender det i dag og samtidig at skabe rammerne for, at samarbejdet med civilsamfundet kan udvikles. Formålet med strategien er endvidere at afprøve, om nye måder at dele ansvar på mellem civilsamfundet og kommunale institutioner kan sikre kvaliteten i den kommunale opgaveløsning til glæde for velfærden og væksten i Syddjurs Kommune. Se under Plan, udvikling og kultur (PUK) 19

21 Økonomiudvalget DEMO-Rådet Med ønsket om at fremme unges deltagelse i og interesse og samtidig sikre de unge i kommunen en stemme og indflydelse i Syddjurs Kommune, er der nedsat et DEMO-Råd. Rådet består af 12 unge mennesker, som de næste år skal sikre de unges stemme og indflydelse i Syddjurs Kommune. DEMO-Rådet vil få et tæt samarbejde med Byrådet og de politiske udvalg. Ovenfor ses en del af det valgte DEMO-Råd 20

22 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Økonomiudvalget består af borgmesteren, der er formand for udvalget, samt yderligere 6 byrådsmedlemmer. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af løn- og personaleforhold inden for ethvert af kommunens administrationsområder. Udvalget fastsætter regler for borgmesterens og administrationens behandling af personalesager. Udvalget varetager kommunens økonomiske planlægning og har ansvaret for en samordnet løsning af kommunens planlægningsopgaver. Udvalget har desuden ansvaret for udarbejdelse af kommuneplanen og andre overordnede udviklingsopgaver som f.eks. planstrategi og Agenda 21-strategi. Udvalget fastlægger de fælles planforudsætninger og bistår de stående udvalg med tilvejebringelse af det nødvendige grundlag for udvalgenes planlægningsopgaver. Udvalget fastsætter generelle forskrifter for planernes tilvejebringelse. Udvalget drager omsorg for udarbejdelse af økonomiske konsekvensvurderinger af de udarbejdede planforslag og foretager indstilling til byrådet om planforslagene. Udvalgets erklæring indhentes om alle sager, der vedrører kommunens planlægningsopgaver, inden sagen forelægges byrådet til beslutning. udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af køb, salg og pantsætning af fast ejendom optagelse af lån og påtagelse af garantiforpligtigelser leje- og leasingaftaler, som kan sidestilles med en kommunal anlægsopgave j.fr. 41 i lov om kommunernes styrelse erhvervs- og turismefremme specielt med henblik på drift og udvikling af den kommunale erhvervsservice tværkommunale samarbejder vedrørende erhvervsudvikling, turismeudvikling og lignende spørgsmål. beredskab borgerinddragelse på udvalgets område drift og indvendig vedligeholdelse af administrationsbygninger og evt. andre bygninger. Ansvaret for drift og vedligeholdelse af udvendige arealer påhviler Udvalget for natur, teknik og miljø i samarbejde med det relevante fagudvalg bygge og anlægsopgaver inden for udvalgets område herunder program (programoplæg og byggeprogram) forslag (dispositionsforslag og projektforslag) projekt (forprojekt og hovedprojekt) samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder Link: Styrelsesvedtægt 21

23 Økonomiudvalget Politisk besluttede forandringer Analyse til afdækning af omstilling tilpasning og kvalitetsudvikling At der inden juni 2015 udarbejdes en analyse, der peger på muligheder for udvikling af kommunens opgaver og tilvejebringelse af et økonomisk råderum. Analysen skal i et flerårigt perspektiv (fra 1 10 år) pege på initiativer til udvikling af kommunens opgaver, der også medvirker til at tilvejebringe et økonomisk råderum. Analysen skal have fokus på muligheden for gennem internt innovationsarbejde og samarbejde med andre offentlige og private aktører, at kunne optimere driften. Afrapportering skal ske senest juni 2015 til det samlede byråd, således at afrapporteringen kan indgå i budgetdrøftelserne for For så vidt angår skole- og dagtilbudsområderne afrapporteres maj 2015, således at eventuel beslutning kan få budgetmæssig virkning fra august Politisk styregruppe for analysen er økonomiudvalget, der også vil få en særlig rolle omkring fremdriften i analyserne. Byrådet tænkes involveret løbende i arbejdet i forbindelse med blandt andet temadrøftelser, ligesom Byrådet skal politisk behandle eventuelt forslag med budgetmæssige konsekvenser. Direktionen vil være administrativ styregruppe for analyserne, og skal bl.a. sikre en tværgående forankring af analyserne såvel som innovationsindsatsen gennem bl.a. koncernledelsen. Der kan tilknyttes ekstern konsulentbistand til analyserne, processerne eller dele heraf, efter nærmere godkendelse i økonomiudvalget. Øget produktivitet. Syddjurs Kommune skal fortsætte med at indhente de faglige og effektiviseringsmæssige fordele, der kan findes på en række områder. Opgaven omhandler også nedprioritering og evt. ophør af opgaveområder. Det skal ske ved fokus på strukturændringer, reduktion, innovation og nytænkning i den kommunale organisation. Der er budgetlagt med effektivisering på 1 % årligt i overslagsårene 22

24 Personale Personale Politisk arbejdsform I henhold til den kommunale styrelseslov varetager økonomiudvalget ansvaret for løn- og personaleforhold i Syddjurs Kommune. Det er således økonomiudvalget der tilrettelægger de politikformulerende og -kontrollerende processer vedrørende personaleområdet. Byrådets visioner Kommunen skal være en attraktiv og dynamisk arbejdsplads med et højt fagligt niveau. Det betyder at: vi vil skabe robuste og faglige miljøer vi vil være åbne og lydhøre og hylder de kreative og gode idéer vi tror på at trivsel skaber engagerede og dygtigere medarbejdere og forventer derfor at ledelse og medarbejdere er i dialog om de bærende værdier på arbejdspladsen vi vil prioritere kompetenceudvikling højt vi forsøger at tage højde for den enkelte medarbejders særlige behov i arbejdslivets faser Syddjurs Kommune har formuleret sit værdigrundlag med udgangspunkt i fire nøgleværdier: Åbenhed - det sikrer vi gennem: en aktiv dialog indadtil og udadtil synlighed og klarhed i vores handlinger tydelig kommunikation i alle situationer tilgængelighed Udvikling - det opnår vi gennem: evnen til at se nye muligheder nytænkning og innovation omstillingsparathed risikovillighed og mod Respekt - det skaber vi gennem: tolerance over for andre anerkendelse af det enkelte menneske 23

25 Personale ansvarlighed og loyalitet tillid og troværdighed trivsel på arbejdspladsen ordentlighed over for andre Kvalitet, det får vi gennem: helhedsorientering gøre det bedste i situationen faglighed, saglighed og professionalisme læring, refleksion og vidensdeling Politisk besluttede forandringer Syddjurs Kommune har en tro på, at fremtidens velfærd skabes af motiverede og engagerede medarbejdere, der gennem samarbejde formår at udvikle og nytænke en optimal opgaveløsning til kommunes borgere inden for de fastsatte politiske rammer. MED-aftalens bidrag til opgaveløsningen er at skabe den formelle ramme for et godt samarbejde mellem ledere og medarbejdere et samarbejde, der kan skabe grobund for en høj arbejdstilfredshed og et fælles ansvar for opgaveløsningen. MED aftalen fra 2013 findes på Medarbejderportalen under Personale og HR Fælles mål fra aftalestyringen Byrådet har den 25. november 2014 besluttet, at der i 2015 skal fokuseres på 2 overordnede fælles mål i Syddjurs Kommune. 1. Kvalitet Både borgere og erhvervsliv har naturlige forventninger til, at Syddjurs Kommune yder opgaveløsning og service af høj faglig kvalitet, der samtidig er tilgængelig og anvendelig i forhold til borgerens og virksomhedens dagligdag og virkelighed. Dette skal ske i samspil og i tæt dialog med borgerne og virksomhederne. 2. Mindre sygefravær Sygefraværet på de kommunale arbejdspladser skal bringes ned. Der er administrativt de seneste år gjort en stor ledelsesmæssig indsats for at nedbringe sygefraværet. Denne indsats forstærkes yderligere og der følges særskilt op på områder, hvor sygefraværet ligger højt. Det er målet at sygefraværet i Syddjurs Kommune på alle områder som minimum ligger under landsgennemsnittet ved udgangen af

26 Personale Opfølgning på politisk besluttede forandringer Øget produktivitet I lyset af regeringens moderniseringsdagsorden og produktivitetskommissionens anbefalinger vil Syddjurs Kommune i de kommende år fortsætte arbejdet med at indhente de faglige og effektiviseringsmæssige fordele som kan findes en række områder. Der skal derfor også i det kommende år fokuseres på strukturændringer i den kommunale drift. Dette fremmes bl.a. ved fortsat fokus på innovation og nytænkning i den kommunale organisation. Byrådet har endvidere besluttet, at der fra 2015 og i overslagsårene årligt skal findes en besparelse på min. 1 % af driften. For at øge produktiviteten er det helt centralt, at der udvikles nye måder at levere service på. Innovationsarbejdet skal styrkes, og der skal skabes en kultur, hvor nye idéer kan afprøves. Der er i organisationen stort fokus på struktur, og på flere områder kan der fortsat overvejes og gennemføres strukturændringer. Herved kan områderne indhøste de økonomiske rationaler ved samdrift og stordrift, og samtidig styrke den faglige kvalitet ved samling af ekspertisen og optimal udnyttelse af ressourcerne. Effektivisering og digitalisering er tæt forbundet. Der skal arbejdes med fortsat digitalisering både internt i organisationen og i kommunikationen med borgere og virksomheder i kommunen. Der ligger et stort potentiale i at opnå målsætningerne i den nationale digitaliseringsstrategi. Alkoholpolitikken Byrådet har den 26. november 2014 vedtaget en alkoholpolitik for Syddjurs Kommune. Den blev behandlet på byrådsmødet her og kan ses her: Rygepolitik Syddjurs Kommune er en røgfri arbejdsplads. Det betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden, og at der ikke må ryges i kommunens bygninger og køretøjer samt på kommunens matrikler. Rygepolitikken omfatter alle ansatte i Syddjurs Kommune. Endvidere omfattes alle personer, som er politisk valgte/udpegede, når de i forbindelse med deres hverv opholder sig på kommunens matrikler. 25

27 Personale Justeringer af Syddjurs Kommunes organisation Organisationen i Syddjurs Kommune består af en række stabsenheder og afdelinger for de enkelte driftsområder. Direktionen har den 26. november 2014 besluttet at justere organisationen, og dermed samle stabene i færre enheder. Dette betyder, at det nuværende direktionssekretariat og HR-afdelingen lægges sammen i et ledelsessekretariat og at budgetafdelingen og regnskabsafdelingen lægges sammen i et økonomisk sekretariat, hvor også lønadministrationen indgår. Samlingen vil træde i kraft den 1. januar Nedenfor gives en beskrivelse af de 2 stabsenheders opgaver. Ledelsessekretariatet Ledelsessekretariatet skal varetage den direkte understøttende sekretariatsbetjening af Byråd, politiske udvalg, borgmester og den øverste administrative ledelse i Syddjurs Kommune. Ledelsessekretariatets primære opgaver er; Udarbejde analyser og strategioplæg herunder koordinere og lede projekter Betjene den politiske og administrative ledelse - herunder dagsordensproduktion, taleskrivning, indgå i budgetproces, bistå ved afvikling af valg mv. Sikre strategisk HR understøtning herunder udarbejde lønstrategi, kompetenceudvikling, lederprofil, personalehåndbog, leder- og trivselsevaluering, betjene MED-organisation, forhandling og jura mv. Understøtte ledelsens netværksdeltagelse i forskellige eksterne fora - BRA, KKR, administrative styregrupper på social-, sundheds- og beskæftigelsesområdet mv. Sikre juridisk sparring herunder kvalitetssikre juridiske spørgsmål ved sagsfremstillinger, håndtere styrelsesvedtægt og kompetenceplan, udarbejde juridiske retningslinjer/procedurer, undervise i dokumentation af sager, journaliseringspraksis, sagsbehandlingsfrister- og praksis, aktindsigtssager m.v. 26

28 Personale Sikre strategisk ekstern og intern kommunikation - herunder stå for hjemmeside, nyhedsbreve, markedsføring og designlinje Økonomisk Sekretariat Økonomisk sekretariat består af 3 teams budget, regnskab og lønadministration, og servicerer byrådet, direktionen og aftaleholdere i form af rådgivning og støtte i alle spørgsmål vedrørende budgetlægning, den økonomiske styring af budget, budgetopfølgning og regnskab. Økonomisk sekretariats primære opgaver er: Udvikle den samlede økonomistyring og ledelsesinformation Udvikle økonomistyringsredskaber og systemer, der kan skabe effektive arbejdsgange og gennemskuelighed Være en tæt sparringspartner ikke kun med direktionen, men også med koncernledelsen i øvrigt Være i tæt dialog med kommunens aftaleenheder, så de lokale ledere sikres gode vilkår for serviceproduktionen Sikre økonomisk fordelagtige indkøb og effektive indkøbsprocesser Indgå i udviklingen af de politiske og administrative processer for budgetlægning og regnskabsaflæggelse Forestå lønadministration Forestå budgetproces, budgetlægning og budgetopfølgning Håndtere projektledelse og budgetanalyser Udarbejde kommunens årsregnskab 27

29 Personale 28

30 Borgerservice Borgerservice Borgerserviceopgaven er under konstant forandring. Dette skyldes dels opgaveflytninger til f.eks. Udbetaling Danmark i 2012/2013, og især den rivende digitale udvikling, hvor der etableres nye lovbestemte selvbetjeningsløsninger. Alle virksomheder har skullet have en digital postkasse fra den 1. december 2013, og samme krav gælder pr. 1. december 2014 alle borgere. Den digitale udvikling sker sideløbende med, at rigtig mange borgere har opfattelsen af, at god borgerbetjening betyder, at man kan betjene sig digitalt 24 timer i døgnet året rundt. God borgerbetjening består ikke længere nødvendigvis af et ansigt-til-ansigt møde mellem borgeren og den kommunale medarbejder. Et motto i de offentlige digitaliseringsstrategier er da også: Borgere der kan betjene sig selv skal betjene sig selv. Borgerservice omhandler som udgangspunkt den samlede service, som kommunen yder i mødet med borgerne, og en række af disse services er beskrevet i denne håndbog under de respektive udvalg. Dette afsnit beskriver derfor alene Borgerservicecentret og de opgaver og samarbejder, der her medvirker til at betjene borgerene. Borgerservicecentret i Ebeltoft løser følgende opgaver: Medbetjening og selvbetjening på alle ansøgninger, pas og kørekort, post til kommunen, udstedelse af NemID mm. Der er desuden den specialiserede sagsbehandling, hvor der hovedsageligt er én eller to medarbejdere med ekspertviden om den komplicerede lovgivning på de enkelte områder. Det gælder f.eks. ejendomsskat, ejerskifteadministration, sygedagpenge, helbredstillæg og personlige tillæg, folkeregister (specielle forhold), beboerindskudslån, økonomisk administration, taxakort, vielser, sygesikringsadministration mm. På Bibliotekerne kan borgerne også få løst mange opgaver. der er vejledning, informationssøgning og selvbetjeningsløsninger, hjælp til udfyldning af blanketter, post til kommunen, batterier til høreapparater, NemID, lokalplaner mm. der formidles også umiddelbar kontakt til specialistfunktioner i Borgerservicecentret for at få mere dybdegående hjælp. 29

31 Borgerservice I starten af 2013 overgik en række opgaver til Udbetaling Danmark. Det betyder f.eks. at spørgsmål om folkepension, barselsdagpenge og familieydelser som udgangspunkt skal klares ved at borgerne bruger selvbetjeningsløsninger eller ringer til Udbetaling Danmark. I mange andre tilfælde viser det sig, at borgere der møder personlig op, med fordel kan ringe til Syddjurs Kommune, og dermed fået et hurtigt svar på deres spørgsmål. Det vil være en hurtigere og mere effektiv service, som også sparer borgeren for transporttid. Medarbejderne i Borgerservice lægger stor vægt på betjene de borgere, som ikke kan lære at benytte de digitale muligheder. De der ikke kan få løst deres opgave med selvbetjening eller ved telefonisk henvendelse kan få den nødvendige hjælp på bibliotekerne og i Borgerservice. Og hvis borgeren ikke selv er i stand til at møde frem, er der mulighed for at borgerservicemedarbejderen foretager besøget på et plejecenter eller i hjemmet. 30

32 Administration Borgerhenvendelse svartider Post sendt til kommunens postadresse Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft eller indleveret i administrationsbygninger i Ebeltoft og Hornslet scannes hos et scanningsbureau og videresendes elektronisk til den afdeling, som skal behandle den. s behandles som al anden post, der sendes til Syddjurs kommune. s indgår altså i sagsbehandlingen på lige fod med breve og andre dokumenter. Svarfristen afhænger af det enkelte sagsområde. Henvendelser besvares hurtigst muligt og senest inden 10 hverdage. Kan der ikke gives et konkret svar på din henvendelse, får du information om hvornår du kan forvente et svar. Når du sender en til hovedpostkassen i Syddjurs kommune får du en kvittering på modtagelsen. Sagsbehandlingsfrister Som det fremgår af Retssikkerhedsloven 3, stk. 2 skal Byrådet på de enkelte fagområder fastsætte frister for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen skal være truffet. I 3 i retssikkerhedsloven er det fastlagt at kommunerne skal; 1. Behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt 2. Fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. 3. Give borgeren besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. 4. Fristerne skal være offentligt tilgængelige. Sagsbehandlingsfristerne for beskæftigelse, integration, social- og voksenhandicapområdet samt familieområdet kan findes på kommunens hjemmeside, 31

33 Administration Administration Politisk arbejdsform Økonomiudvalget har den overordnede varetagelse af området administration. Området dækker bredt, og de øvrige udvalg har således også en del opgaver inden for området. Byrådets visioner Aftalestyring er et af de centrale styringsværktøjer i Syddjurs Kommune for at sætte fælles kurs og retning for alle afdelingers og aftaleenheders generelle indsatser Aftalestyring handler om: at sætte fælles kurs og retning for de forskellige driftsområders specifikke indsatser at give aftaleenhederne rum til også at arbejde med egne mål og indsatsområder at opnå effektiv og optimal ressourceudnyttelse at dokumentere arbejdet med mål- og rammestyring, og synliggøre effekten af dette arbejde De årlige aftaler sikrer de overordnede målsætninger i organisationen, og fastholder en fortsat udvikling af kommunen. Politisk besluttede forandringer Rådhusstruktur Byrådet besluttede den 3. oktober 2012 at samle administrationen i to bygninger - Ebeltoft og Hornslet. I forlængelse af den beslutning vedtog byrådet den 25. april 2013 at samle borgerservice i Ebeltoft. Den nuværende Rønde Administrationsbygning lukkes og anvendes til udvidelse af plejecentret i Rønde. Det samlede borgerservice åbner i Ebeltoft pr. 26. januar 2015 i ny indrettede lokaler i Ebeltoft Administrationsbygning. Samtidig lukker borgerservice i Rønde og satellitten i Hornslet. Samlingen af medarbejderne giver bedre betingelser for at opfylde målet om en effektiv og hurtig service og sagsbehandling. Der vil fortsat være medbetjening, hvor personalet hjælper borgeren med at betjene sig selv, samtidig med at de nye rammer giver mulighed for at benytte fleksible samtalerum. Lokalerne er desuden indrettet efter at en stadig stigende andel af henvendelser til kommunen indkommer elektronisk, og skal behandles elektronisk af de ansatte. Der arbejdes hårdt i både Syddjurs Kommune og i andre tværkommunale samarbejder, på at gøre den digitale selvbetjening så brugervenlig som mulig. De nye løsninger som udvikles, såsom den nye Byg og Miljø løsning, erstatter gamle pdf blanketter, der gav udfordringer for både borger og kommune. Efterhånden som mere brugervenlige løsninger introduceres forventes borgernes fysisk besøg at falde. I den nyindrettede foyer i Ebeltoft Administrationsbygning vil der være modtagelse af borgere for både ydelseskontoret, jobcenteret og borgerservice, samt resten af huset. 32

34 Administration Opfølgning på Politisk besluttede forandringer Aftalestyring Et centralt styringsredskab i Syddjurs Kommune er aftalestyring. Igennem årlige udviklingsaftaler mellem det politiske niveau og koncernledelsen tydeliggøres politiske og administrative målsætninger, og placerer samtidig ansvaret for at omsætte udviklingsmålene til konkrete handlinger og resultater. Aftalerne indeholder altså særlige udviklingstiltag, og det er derfor ikke intentionen, at aftalerne skal beskrive alle de opgaver der udføres indenfor de enkelte fagområder. Aftalestyringen i Syddjurs Kommune består af følgende elementer: Overordnede politiske målsætninger fra Byråd og politiske udvalg Administrative målsætninger fastsat af direktionen Aftaler med de enkelte aftaleenheder Processen og dialogen omkring målfastsættelsen samt evaluering af de opnåede effekter. Omdrejningspunktet er en række forpligtende aftalebeskrivelser (chefaftaler) som indgås mellem direktion og fag- og stabsområderne samt mellem fagchefer og de enkelte aftaleenheder. I aftalerne beskrives de konkrete effekter, man ønsker at omsætte udviklingsmålene til. Koncernledelsen har løbende fokus på effekten af de opstillede mål, og efter hver aftaleperiode udarbejdes der en afrapportering med evaluering af indsats og effekter for den enkelte aftaleenhed og på fagområderne. Aftalestyring for de enkelte områder kan ses på medarbejderportalen under Organisation. OS2-dagsorden Politikerne skal anvende digitale arbejdsredskaber. Der arbejdes målrettet på at gøre borgerne i Syddjurs Kommune digitale, og politikere og administration skal derfor gå forrest. Det er derfor besluttet, at dagsordenerne til alle politiske møder og størstedelen af de administrative alene findes elektronisk på hjemmesiden og i dagsordenssystemet OS2-dagsorden. 33

35 Økonomiudvalget - Erhverv og turisme Erhverv og turisme Politisk arbejdsform Økonomiudvalget har den overordnede varetagelse af området Erhverv og turisme. Byrådets visioner Erhverv Byrådet vil føre en aktiv erhvervspolitik og styrke dialogen med kommunens erhvervsliv Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være en erhvervsvenlig kommune Byrådet vil sikre en god og serviceorienteret kommunikation i forbindelse med myndighedsafgørelser Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være en stærk og integreret del af det østjyske vækstområde Byrådet vil udlægge attraktive erhvervsarealer, der matcher efterspørgslen på markedet Byrådet ønsker at understøtte produktiviteten og innovationen i kommunens virksomheder Byrådet ønsker, at Syddjurs Kommune skal være godt placeret i de nationale erhvervsklimamålinger Byrådet vil skabe værditilvækst og arbejdspladser ved at tage udgangspunkt i de lokale potentialer og virksomheder i Syddjurs Kommune Byrådet vil udnytte Syddjurs Kommunes styrkeposition som turistkommune Byrådet ønsker i endnu højere grad, at styrke sammenhængen mellem bosætning og erhverv Turisme Byrådet vil samarbejde med Norddjurs Kommune, Destination Djursland, Business Region Aarhus samt turisterhvervet og det øvrige erhverv om at udvikle turismen som erhverv på såvel Djursland som i det samlede Østjylland. Endvidere ønsker Byrådet at samarbejde med Region Midtjylland og VisitDenmark såvel som det nye udviklingsselskab for kystturisme, der oprettes i 2015 som følge af regeringens Vækstplan for turisme. Byrådet vil, at turistindustrien udvikles med udgangspunkt i de kendte og besøgte turistattraktioner, Nationalpark Mols Bjerge og kommunens mange sommerhuse. 34

36 Økonomiudvalget - Erhverv og turisme Politisk besluttede forandringer Erhverv I Syddjurs Kommunes erhvervshandlingsplan peges der på 7 konkrete indsatsområder, der alle er centrale for udviklingen af den erhvervsvenlige kommune, og som samtidig kan udmøntes via konkrete initiativer på kort sigt. De 7 indsatsområder er: Jobskabelse og udvikling Myndighed og samarbejdspartner Én indgang til kommunen Dialog med erhvervslivet Tilfredshed og omdømme Ambassadører for den gode historie Politisk ejerskab og handlekraft Kilde: Erhvervshandlingsplan for Syddjurs Kommune Se handlingsplanen på byrådets dagsorden her: Turisme Syddjurs Kommune, Destination Djursland og Norddjurs Kommune har i samarbejde igangsat en række indsatser for årene frem imod 2016, der tilsammen skal give et markant løft i turismen på hele Djursland. Indsatsen igangsættes med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser og følger af Region Midtjyllands store satsning på turisme, hvor Djursland er udnævnt som fyrtårn for kystturismen i Østjylland. Indsatsen igangsættes med udgangspunkt i den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser. Indsatserne omfatter initiativer indenfor de tre hovedområder: Afsætning og synliggørelse af Djurslands ferieoplevelser 35

37 Økonomiudvalget - Erhverv og turisme Udvikling af ferieområdet Djursland Gæsteservice, samarbejde og organisering Djursland Siden efteråret 2014 bliver der arbejdet på et styrket strategisk turismesamarbejde i Business Region Aarhus. Syddjurs Kommune deltager aktivt i dette arbejde. Kilde: Kommuneplan 2013 Opfølgning på Politisk besluttede forandringer Erhverv Borgernes og erhvervslivets oplevelse af Syddjurs Kommune som en serviceorienteret organisation er fortsat i centrum både politisk og administrativt. Specielt sættes fokus på kommunikation i forbindelse med myndighedsafgørelser og sikring af, at erhvervsvirksomheder guides så effektivt som muligt gennem de nødvendige myndighedsafgørelser. Målet for den kommunale sagsbehandling skal ligge i forlængelse af kommunens generelle politik for vækst og udvikling Der gennemføres fortsat jævnlige virksomhedsbesøg og arrangeres åbne møder, hvor borgmester, udvalgsformænd, direktion og afdelingschefer m.fl. mødes med erhvervslivet med henblik på at kunne tilbyde den bedst mulige service og fastholde en god og åben dialog. Dette gøres med respekt for kommunens rolle både som myndighed og som service- og udviklingsorganisation. Turisme Fra Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland : Der investeres i perioden et ekstraordinært beløb på ca. 8 mio. kr. til markedsføring og afsætning. Aktiviteterne, der igangsættes, udvikles i samarbejde med områdets turismevirksomheder og Midtjysk Turisme. Med denne økonomisk ramme er dette indsatsområde det absolut største i den turistpolitiske satsning. Der investeres i perioden et ekstraordinært beløb på ca. 5 mio. kr. i aktiviteter under indsatsområdet Udvikling af ferieområdet Djursland. Samtidig er det dette enkeltområde, der kræver de største samlede investeringer. Link: Den turistpolitiske handlingsplan for Djursland 36

38 Økonomiudvalget - Erhverv og turisme 37

39 Planstrategi og kommuneplan Planstrategi og kommuneplan Politisk arbejdsform Økonomiudvalget har den overordnede varetagelse af området Planstrategi og kommuneplan. Byrådets visioner Byrådet har den 26. november 2014 vedtaget følgende vision: Syddjurs Kommune vi gør det - sammen Syddjurs Kommune er regionens mest attraktive bosætningsområde for familien, fordi man her kan kombinere vandet, stranden, den enestående natur og et sundt og aktivt liv med nærheden til både den daglige service og Storaarhus For at udfolde denne vision, er der for den kommende planstrategi udpeget fire følgende strategiske indsatsområder: Bosætning Natur, kulturarv og landskab Erhvervsudvikling Det innovative Syddjurs Planstrategien er en digital strategi og kan læses på: Der forelægges maj 2015 Økonomiudvalget forslag til ny Planstrategi for Syddjurs Kommune. Link: Planstrategi 2012 Politisk besluttede forandringer Kommuneplan Byrådets ønsker til hvordan kommunens kommende udvikling kan ske, tilkendegives med kommuneplan En kommuneplan er et dokument, som alle danske kommuner lovpligtigt skal udarbejde. En kommuneplan består af flere elementer: Hovedstrukturen, som indeholder byrådets målsætninger Retningslinjer og generelle rammer, der er de bestemmelser, kommunen vil arbejde for Rammer for lokalplanlægningen, som beskriver de nærmere bestemmelser for et konkret område ved en senere lokalplanlægning Redegørelsen som beskriver baggrunden for kommuneplanens udarbejdelse og 38

40 Planstrategi og kommuneplan Kortmateriale, der viser de præcise udpegninger Den gældende kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet december 2013 og udmønter planstrategiens vision og fastlægger herunder rammerne for efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanen er en digital strategi og kan læses på: Den kommende kommuneplan for Syddjurs Kommune forventes vedtaget oktober Opfølgning på Politisk besluttede forandringer Generelt er der i forbindelse med Kommuneplan 2013 sket en revidering af alle Syddjurs Kommuneplan 2009's rammer for lokalplanlægning, også benævnt de fysiske rammer. I nogle områder af kommunen har det været nødvendigt at fastlægge nye rammer, mens det i andre områder har været nødvendigt med justeringer af de eksisterende rammer, så disse lever op til de faktiske forhold og andre administrative grænser. Nye og eksisterende helhedsplaner samt perspektivområderne vil langt hen ad vejen ligge til grund for nye rammer, men også borgernes ønsker og ideer er med i revideringen af rammerne. Statslige interesser og lovgivning I forhold til de statslige interesser er der en række krav som kommunen forventes at leve op til. Derudover er der vedtaget flere nye love og bekendtgørelser, som har indflydelse på kommunernes planlægning. Disse emner vil resultere i ændringer og tilføjelser til kommuneplanen. De statslige interesser og lovændringer resulterede i forbindelse med Kommuneplan 2013 i et større arbejde på følgende emner: Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen og sikringen af særlige værdifulde landbrugsområder, Beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg Beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger og driftanlæg på store husdyrbrug Ny planlov, med justeringer i forhold til kystnærhedszonen, landzoneadministrationen og detailhandel Kommunal opfølgning på de statslige vand og naturplaner Der er efteråret 2014 endnu ikke sket udmelding af de statslige interesser i forbindelse med det kommende Kommuneplanarbejde. Link: Kommuneplan

41 Planstrategi og kommuneplan 40

42 Budget økonomiudvalget Budget og budgetbemærkninger - Økonomiudvalget Udvalget har i 2015 en samlet driftsbevilling på netto 295,8 mio. kr. Hertil kommer rådighedsbeløb til anlæg på 23,2 mio. kr. i udgift og 10,0 mio. kr. i indtægt samt 2.456,9 mio. kr. i indtægt på finansieringssiden. Hele kr Politisk organisation Administrativ organisation Erhvervsudvikling og Turisme Lønpuljer Redningsberedskab I alt drift Administrativ organisation Jordforsyning Ejendomme I alt anlæg Bevilling i alt excl. finansiering

43 Budget økonomiudvalget Administration Politisk organisation Hele kr Tilskud til kandidatlister Pol. Org. Byrådsmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Andet Valg Bevilling i alt Der er afsat beløb til udbetaling af tilskud til politiske partier i byrådet. Ansøgning for 2015 skal indgives til kommunen inden udgangen af Tilskuddet skal anvendes til politisk arbejde i kommunen i samme år som det udbetales for. Beløbet pr. stemme udgør 6,50 kr. i 2013 og reguleres hvert år af Indenrigs- og Socialministeriet. Der ydes ikke tilskud til en kandidatliste, der har fået færre end 100 stemmer. Primært er der afsat budget til udgifter til byrådet, herunder vederlag, rejseudgifter, udgifter til møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. Vederlaget til politikere for at sidde i byrådet er lovbestemt og udgør ca kr. årligt. Derudover kan den enkelte kommune beslutte at tildele yderligere vederlag til det samlede formands og udvalgsarbejde på mellem % af borgmestervederlaget. I Syddjurs Kommune tildeles en formand for et stående udvalg 25%, 1. Viceborgmester 10%, formanden for Børn & Ungeudvalget 2,5%, samt 110% til fordeling for 26 udvalgsposter. Sammenlagt er det 237,5 % af borgmestervederlaget. Fra 2012 er der vederlag til et menigt medlem af Børn- og ungeudvalget. Der er endvidere afsat beløb til en række råd og nævn, bl.a. huslejenævn og beboerklagenævn hvor der er samarbejde med Norddjurs Kommune, derudover ældreråd, handicapråd og hegnssyn. Der udbetales lovbestemte diæter til medlemmer af handicapråd og ældreråd for deltagelse i møder. Der er afsat beløb i 2015, 2016 og 2018 til afholdelse af folketingsvalg, folkeafstemning og EU-valg. I 2017 afsættes beløb til et kommunevalg Administrativ organisation Hele kr Sparepulje Generelle reserver og reduktioner Administrationsbygninger Gebyr og administrationsbidrag Fælles uddannelse og kurser m.v Befordring/transport Administrationen Abonnementsordninger m.v Afregning til Udbetaling Danmark Skorstensfejerarbejde Løn og kurser Jobcenter lægeerklæringer,

44 Budget økonomiudvalget lægekonsulenter Div. indtægter og udgifter efter forskellige lovgivninger Fælles service funktioner Forsikringsafdelingen Arbejdsskadeforsikring Administrativ IKT Fiberbåret højhastighedsnet Skole IKT, generel Diverse overenskomstpuljer Borgerservice, diverse Pas og kørekort Tinglysningsudg. vedr. lån til ejd.skat Bevilling i alt Sparepulje Der er fra midten af 2015 indarbejdet en effektiviseringsgevinst i forhold til samling af administrationen i 2 administrationsbygninger. Besparelsen herved er indarbejdet som 3 mio. kr. i mindreforbrug gældende fra sommeren 2015, det vil sige med halvårsvirkning på 1,5 mio. kr. i I forbindelse med budget 2015 er det besluttet at reducere udgifterne til administration med yderligere 3 mio. kr. Derudover indeholder puljen også andre mindre beløb fra tidligere sparerunder og initiativer. Puljen udmøntes efter budgettets vedtagelse. Generelle reserver og reduktioner Der er afsat en pulje på 11,7 mio. kr. som værn mod sanktioner i forbindelse med nettoforbrug af driftsoverførsler på aftaleområderne samt eventuelle merudgifter på baggrund af demografisk pres. Administrationsbygninger Syddjurs Kommune har administrationsbygninger i Ebeltoft, Hornslet og Rønde. Til bygningerne er der afsat budget til indvendig vedligeholdelse, rengøring og andre bygningsrelaterede udgifter. I 2014 rykker håndværkerne ind i Ebeltoft og Hornslet, med henblik på at renovere og tilpasse bygningerne, så administrationen fremover kan huses i to bygninger. Gebyrer og administrationsbidrag Her budgetteres de gebyrer der opkræves i forbindelse med administration af blandt andet byggesager, ejendomsoplysninger, folkeregister, sundhedskort og udenlandske vielser. Fælles uddannelse og kurser Der er afsat en række beløb som består af: Personaletiltag kr. Kommunomuddannelse - fællesdel kr. Kommunomuddannelse specialefag kr. Hovedudvalg har kr. til deres aktiviteter Arbejdsmiljøkurser kr. Central lederuddannelse kr. Deltagelse i møder, konferencer, netværk mm kr. 43

45 Budget økonomiudvalget Østjysk ledelsesakademi kr. Der budgetlægges med udgifter til personaletiltag, der blandt andet er tilskud til tværgående (motions)aktiviteter som DHL-stafetten og Vi cykler på arbejde. Budgettet til Kommunomuddannelse er den overenskomstfastsatte efteruddannelse på HK-området. Arbejdsmiljøkurser er tværgående aktiviteter og kursusdage for hele kommunen. Østjysk Ledelsesakademi er et formaliseret samarbejde med Randers, Mariagerfjord, Favrskov og Norddjurs Kommuner om lederuddannelse på diplomniveau samt andre lederudviklingsaktiviteter. Befordring/transport administrationen Kommunens befordringsregler følger statens regler: "For møder, der tilrettelægges i forbindelse med kørsel mellem hjem og arbejdssted, udbetales differencen mellem antallet af kilometer mellem hjem og arbejdssted og det faktisk antal kørte kilometer". I forbindelse med længerevarende uddannelse, der sammenlagt strækker sig over 3 (enkelt)dage ydes befordringsgodtgørelse for kørsel fra privatadressen til uddannelsesinstitutionen tur/retur efter statens takster, lav sats. Abonnementsordninger m.v. Syddjurs Kommune har for enkelte områder, hvor kommunen ikke selv råder over de nødvendige specialister tegnet abonnementsordninger med kommuner og region, som udfører opgaven for kommunen. Afregning med udbetaling Danmark Udbetaling Danmark har gradvist overtaget myndighedsansvaret for en række kommunale opgaver, så de fremover løses i 5 centrale centre. Det drejer sig om: familieydelser den 1. oktober 2012, barsels dagpenge den 1. december 2012 og folke- og førtidspension samt boligstøtte den 1. marts Regeringen og KL har i økonomiaftalen for 2015 aftalt, at myndighedsansvaret for internationale sygesikringssager, begravelseshjælp, fleksydelse, efterlevelseshjælp og delpension skal overflyttes til Udbetaling Danmark. Kommunerne opkræves et administrationsbidrag af Udbetaling Danmark. For Syddjurs Kommunes vedkommende er det ca. 6,2 mio. kr. i Skorstensfejerarbejde Området hviler i sig selv med en administrationsindtægt på ca kr., som skorstensfejerne betaler kommunen for opkrævning og administration. Løn og kurser Lønsummerne for administrationen er bortset fra ledelsen fordelt ud til de enkelte afdelingschefer sammen med de beløb til kurser m.v. der er givet til hver afdeling. Beløbene er som følger: 2015 Lønsum: Kurser: Øvrige: I alt: Direktion Afdelingschefer Borgerservice og sekretariatschef HR- og digitaliseringschef Budgetchef Regnskabschef

46 Budget økonomiudvalget Chef for ældre og sundhedsfremme Familiechef Skolechef Dagtilbudschef Chef for natur og miljø Chef for veje, trafik og ejendomme Chef for kultur, planlægning og erhverv Social- og beskæftigelseschef Elever i administrationen TR-aflønning adm.personale I alt Afdelingerne servicerer og rådgiver fagudvalgene og økonomiudvalget, byrådet og direktionen om såvel faglige som økonomiske anliggender og udarbejder dagsordenssager og uddybende bilag til politisk sagsbehandling. Administrationen arbejder ud fra blandt andet lov om kommunernes styrelse, forvaltningsloven og offentlighedsloven. Borgerservice og sekretariatet Borgerservice er borgernes indgang til den kommunale administration. Borgerservice har med etablering af Callcenter, Kviksvar og Medbetjening sat yderligere fokus på effektivisering af de mange henvendelser til Borgerservice. Cirka personlige henvendelser Cirka telefoniske. henvendelser over Callcenter i Borgerservice Henvendelser via [email protected] cirka I 2015 overtager callcentret telefonbetjeningen for jobcentret, og der etableres en fælles frontbetjening når Borgerservicecentret flytter til Ebeltoft i januar Der vil også i 2015 være en stor indsats i forhold til den øgede digitalisering, hvor borgerne skal bruge selvbetjeningsløsninger og digital post. Der vil blive afholdt kurser, temadage, workshops mm. i samarbejde med bibliotekerne, datastuer og andre, for at sikre størst mulig læring og tryghed for de mange nye brugere. Borgerservice Syddjurs er en af initiativtagerne til Den Digitale Hotline, som er et samarbejde mellem de 19 kommuner i Region Midt, hvor borgerne, i en udvidet åbningstid, kan få hjælp, hvis de støder ind i problemer i forbindelse med de kommunale digitale løsninger. Borgerservice beskæftiger sig med fleksydelse, pension, enkeltydelser til pensionister, økonomisk administration af sygedagpenge og barselsdagspenge, fripladser, tilskud til privat børnepasningsordning, billedlegitimationskort til unge over 16 år, vielser i Syddjurs, begravelseshjælp, pas, kørekort, folkeregister, sygesikring, sygesikringsrefusioner, lån til betaling af Ejendomsbeskat, ejerskifteadministration (skøder), afregning til skorstensfejer, opkrævning af kommunens udeståender. Desuden central postfordeling, hvor scanningsopgaven blev udliciteret i 2014, da der både kunne opnås en besparelse og en kvalitetsforbedring. I økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2015 er det aftalt, at områderne begravelseshjælp, international sygesikring, fleksydelse, delpension og efterlevelseshjælp skal overgå til Udbetaling Danmark i maj måned. Det er beregnet at der på landsplan flyttes 89 årsværk fra kommunerne til Udbetaling Danmark. For 45

47 Budget økonomiudvalget Syddjurs Kommune svarer det til 0,65 årsværk, hvilket er det dobbelt af, hvad vi reelt bruger på opgaven i dag. Direktionssekretariatet udfører sekretariatsfunktioner for borgmester, direktion, udvalg og byråd, herunder dagsordener. afholdelse af valg, intern og ekstern kommunikation, koordinering af internetportalerne og intranet, samt udviklingsopgaver for hele organisationen. Den 1. januar 2015 gennemføres en organisationsændring, hvor der etableres et Ledelsessekretariat, som i højere grad understøtter koncernledelse og det politiske niveau. I den forbindelse reduceres antallet af driftsopgaver, som flyttes ud i andre fagområder. Samtidig rykkes en række strategiske og ledelsesunderstøttende opgaver fra HR ind i ledelsessekretariatet. Teamet for helhedsorienteret sagsbehandling (HOS) skal afdække og dokumentere socialt bedrageri. Det sker i et tæt samarbejde med social- familie- og beskæftigelsesområderne, Skat, Udbetaling DK, Institutioner og skoler. HR HR-delen administrerer løn for cirka medarbejdere svarende til cirka fuldtidsstillinger. Der administreres ud fra 45 forskellige overenskomster og bruges forskellige ansættelsesformer såsom overenskomstansættelser, tjenestemandsansættelser, ansættelser i fleksjob, seniorjob og forskellige jobtilskudsordninger. Kommunens aftaleholdere kan få vejledning i lønspørgsmål og sparring i forhold ansættelsessamtaler, lønindplacering, medarbejdersamtaler og forhandlinger med faglige organisationer. Udviklingskonsulenter og arbejdsmiljøkonsulent løser opgaver i forbindelse med MED-organisationen, arbejdspladsvurderinger (APV), ledernetværk, konflikthåndtering, innovation og Den offentlige lederuddannelse (DOL) i Østjysk Ledelsesakademi. IT og digitalisering Afdelingerne IT og Digitalisering varetager kommunens IT-drift og udvikling, teknologiprojekter, understøttelse af fagområdernes initiativer til effektivisering via digitalisering, samt kommunens tekniske løsninger til internet, web og digital udvikling. Ligeledes har afdelingen ansvaret for kommunens digitale informationssikkerhed og overholdelse af Persondataloven. IT og Digitalisering og Borgerservice har ansvaret for Syddjurs Kommunes kanal- og digitaliseringsstrategi. Kommunens IT-driftscenter varetager opgaver i forbindelse med: Serverdrift og datalager: inklusive lager (storage), operativsystem, netværksfundament (backbone), sikkerhedskopiering (backup), kørsel af jobs i it-systemerne (batchafvikling) og overvågning. Systemsupport: Driftsopgaver og vedligehold af it-platformen: Vedligeholdelse og udskiftning og udrulning af klienter/arbejdsstationer, administration af tekniske applikationer og databaser, fejlretning og udvikling ud fra ændringsønsker. Licenser Sikkerhed operativsystemer, Backoffice / IT Sikkerhedsløsninger / PC ere / Tynde klienter / IP telefoner/ mobiltelefoner / print / scan / kopi Citrix: Licenser Citrix klienter / Powerfuse / sikkerhedspakker og overvågningssystemer Lokalt og eksternt netværk: Internet / LAN / WAN / Web Sikkerhed og Overvågning Brugersupport,, brugeradministration, funktionel brugersupport, fejlretning og support af brugerudstyr og periferienheder. Helpdesksystemer Brugerstyring (Active Directories) Indkøb og salg (webshop) Virksomheds- og fagsystemer der er fagområders og institutioners digitale systemer til sagsbehandling, Web og digital automatisering og robotteknologi 46

48 Budget økonomiudvalget Afprøvning af nye teknologier og løsninger Teamet for projektstyring, effektivisering, web og digital udvikling varetager opgaver i forbindelse med geografiske informationssystemer (GIS) og IT- og Informationssikkerhed, herunder fagområdernes Sags- data og IT sikkerhed inden for relevante område samt projektforslag til forbedringer og rationalemuligheder vedrørende kommunens sagsbehandling. Budget og Regnskab, der samlet udgør økonomistaben. Økonomistaben servicerer byrådet, direktionen og aftaleholdere i form af rådgivning og støtte i alle spørgsmål vedrørende budgetlægning, den økonomiske styring af budget, budgetopfølgning og regnskab. Borgere, presse, ministerier, styrelser, KL, analyseinstitutter m.v. serviceres i forhold til samme opgaver, som del af kommunens informationsopgaver og myndighedsopgaver vedr. budget og regnskab. Økonomistaben har endvidere opgaver i forbindelse med udbud og indkøbsaftaler, vejledning, kontrol og brugeradministration af kommunens økonomisystem samt sagsbehandling vedrørende likviditet, lån, leasing og, garantier. Der er cirka 420 brugere af kommunens økonomisystem, hvori der cirka årligt håndteres fakturaer, udstedes 6600 regninger, og afstemmes 670 konti. Ældre og sundhedsfremme Afdelingen hjælper sundheds og omsorgschefen med faglig, administrativ og økonomisk styring af ældre og sundhedsområdet. Derudover varetager medarbejderne visitation til en række kørselsordninger og administration af boligvisitation til ældre. Familie Familieafdelingens administrative budget dækker udgifter til varetagelse af myndighedsopgaver med udgangspunkt i Servicelovens bestemmelser om særlig støtte til børn, unge og deres familier. Budgettet dækker endvidere de administrative støttefunktioner, der ydes i Familieafdelingens sekretariat og ledergruppe. Familieafdelingen yder rådgivning og vejledning til børn og unge og deres forældre. Familieafdelingen foretager endvidere børnefaglige undersøgelser, når der optræder forhold, som giver anledning til bekymring for barnets eller den unges sundhed og trivsel. Den særlige støtte til børn og unge omfatter tillige støtte til familier med og kronisk syge børn og børn med funktionsnedsættelser. Den børnefaglige undersøgelse foretages i et samarbejde med familien og professionelle personer i barnets netværk som f.eks. skole og dagtilbud, der bistår Familieafdelingen med at afklare, om der er behov for at iværksætte støtteforanstaltninger i forhold til barnet eller familien. Der udarbejdes handleplaner og foretages løbende, halvårlige lovpligtige opfølgninger med iværksatte foranstaltninger. Familieafdelingen varetager desuden visse opgaver indenfor rekruttering, godkendelse af og tilsyn med aflastnings- og plejefamilier. Familieafdelingens sekretariat består af 4 administrative medarbejdere. Sekretariatet betaler regninger, løn og andre udgifter til aflastnings- og plejefamilier, udregner, betaler og foretager dokumentation for tab af indtægter ved udbetalinger af tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter til forældre med børn og unge med funktionsnedsættelser. Sekretariatet er sidste led inden betaling af regninger, løn m.v. og derfor ligger der ligeledes en væsentlig controllerfunktion hos de 4 medarbejdere. Sekretariatet koordinerer forskellige projekter i afdelingen og sørger for indberetninger til Ankestyrelse og ministerier m.v. Desuden medvirker man i samarbejde med økonomifunktionen til udarbejdelse af ledelsesin- 47

49 Budget økonomiudvalget formation og understøtter afdelingens brug af OS2 dagsordener, Socialstyrelsens Tilbudsportal og Schultz Platformen. I Sekretariatet varetages desuden superbruger funktion på IT udstyr, samt indberetninger af løn og ferier for de ansatte i afdelingen. Skole Budgettet dækker udgifter til løn og kurser/efteruddannelse for 3 administrative medarbejdere. Skoleafdelingens medarbejdere varetager sammen med skolechefen den faglige, administrative, økonomiske, pædagogiske og personalemæssige ledelse og styring af folkeskoleområdet og Syddjurs Ungdomsskole. Herudover serviceres det politiske niveau, direktionen, andre interne afdelinger, eksterne samarbejdspartnere og borgere samt ministerier og styrelser m.fl. i forhold til spørgsmål, statistik og andre oplysninger om skoleområdet. Skoleafdelingens løbende driftsopgaver består blandt andet af: Budgetlægning, budgetopfølgning, økonomistyring, økonomiske controlleropgaver Tilvejebringelse af relevant ledelsesinformation Tilsyn og kontrol vedrørende overholdelse af undervisningspligten for børn i den skolepligtige alder Elevadministration i tæt samarbejde med skolesekretærerne Sagsbehandling vedrørende ansøgninger om tilskud til efterskoleophold og ansøgninger om udsættelse af skolestart Tilskud til friskoler Planlægning og tilrettelæggelse af fælles kompetenceudvikling for skoleledere Planlægning og tilrettelæggelse af fælles kompetenceudvikling for lærere og pædagoger i tæt samarbejde med skolelederne og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Iværksættelse og gennemførelse af fælles skoleudviklingsprojekter på tværs af skolerne Skoleafdelingen betaler årligt ca regninger hvoraf hovedparten omhandler befordring af elever og mellemkommunal betaling for undervisning på tværs af kommunegrænser i forhold til frit skolevalg, anbragte børn samt elever på specialskoler m.fl. Dagtilbud og daginstitutioner Afdelingen hjælper dagtilbudschefen med faglig, administrativ styring af dagplejen og daginstitutionerne. Derudover medvirker dagtilbudsområdet med sekretærbistand for børn og unge-udvalget. Den samlede pladsanvisning varetages ligeledes, ligesom medarbejderne understøtter områdets brug af institutionssystemet, som bl.a. styrer forældrebetalinger på daginstitutionsområdet. Natur, Virksomheder og vand Afdelingens arbejdsområder er planlægning, myndighedsbehandling og tilsyn i forhold til Landbrug, Vandløb, naturpleje og forvaltning, fredningsbestemmelser, industrimiljø, drikkevandforsyning, grundvand, miljøgodkendelser og tilladelser, råstoffer, badevandskvalitet (herunder Blå Flag ordning), affald og spildevand. Endvidere arbejdes der med relevante sektorplaner, kommuneplan 2008, de nationale vand- og naturplaner med tilhørende egne handleplaner. Veje, trafik, ejendomme og ejendomsadministration I team Veje- og Trafik arbejdes der med planlægning på vej- og parkområdet, projektering og styring af byggemodningsopgaver, samarbejde med driftsafdelingen Natur- og Vejservice, drift af havne, koordinering af kørsel med busser og anden personbefordring samt udbud af samme. 48

50 Budget økonomiudvalget I team Ejendomme arbejdes der med planlægning og styring af bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af kommunalt ejede udenomsarealer, energistyring og energiforbrug i kommunalt ejede bygninger, bortset fra udlejningsboliger indenfor ældre- og voksen/handicapområdet samt deltagelse i byggestyring for kommunale byggeprojekter og omkring støttet byggeri mm. Kultur, planlægning og erhverv Afdelingen er opdelt i to lige store områder Plan, udvikling og kultur samt Byggeri, landzone og BBR. Plan, udviklings og kulturområdet arbejder ud fra lov om planlægning og lov om byfornyelse. Lov om folkeoplysning, lov om musikskoler, biblioteker etc. og serviceloven. I overskrifter er der blandt andet følgende opgaver: Overordnet planlægning i form af særlige tillæg til kommuneplan 2009, planstrategi og ny kommuneplan Konkret planlægning i form af lokalplaner, 42 erklæringer, Plansystem.dk og Helhedsplanlægning, som skilte- facademanual, arkitekturpolitik mv. Bosætning (strategiudvikling, velkomstmateriale) Distriktsudvikling (distriktsråd, LAG) Projektkatalog (Byudvikling, Byfornyelse og byforskønnelse) Landsbypuljen By-/områdefornyelse (områdefornyelsesprojekter, byfornyelsesprojekter, bygningsforbedringsudvalg) Erhvervsudvikling (turismeudvikling, turismestrategi, turistpolitisk handlingsplan, kommunal erhvervsservice, Business Region Århus) Fundraising (egne projekter) Udviklingsprojekter (eks. Kalø Bugt) Kultur- og Fritidspolitikken Børnekultur: Børnekulturelt samvirke, børneteater, inspirationsdage Formidling (Kommunikationsstrategi, Djurs Live, festivalguide, foreningsfoldere) Kulturring Østjylland (kulturaftale ) og Kulturhovedstad 2017 Events- og aktiviteter så som Kultur- og fritidskonference, Barda, Kulturnat, Børnekulturnat Hertil kommer opgaver i forhold til Museum Østjylland, Syddjurs Biblioteker, Kulturskolen Syddjurs, Syddjurs Egnsteater, Kulturskoler samt Kulturens huse: Kom-Bi Hornslet, Aktivitetshuset Ebeltoft, Hotellet Rønde, Brændpunktet og Forsamlingshusene i Syddjurs samt Naturcenter Syddjurs. Byg, landzone og BBR-området arbejder ud fra Byggeloven, Planloven, BBR-loven samt Beslutning om differentieret sagsbehandling i Syddjurs Kommune og Servicemål for byggesagsbehandling i Syddjurs Kommune. I overskrifter er der blandt andet følgende opgaver: Forespørgsler, Forhåndsvurderinger og Forhåndsdialog Ansøgninger om byggetilladelse, dispensation og landzonetilladelse Anmeldelse af byggeri Tilsyn Klagesager Skimmelsvampsager Nedlæggelse af boliger Lovliggørelsessager, herunder Lovliggørelse af beboelser i sommerhuse i by og landzone ejendomsavanceerklæringer og udstykningserklæringer Grundejerforeningsvedtægter Bygningsbevaringsudvalg, screeninger og bevaringsværdige bygninger Skiltetilladelser 49

51 Budget økonomiudvalget BBR-registreringer, telefon og borgerbetjening i den forbindelse samt sagsstyring, arkivering m.v. Social og beskæftigelsesområdet Jobcentret forestår administration i forbindelse med den beskæftigelsesrettede indsats herunder myndighedsudøvelsen overfor ledige borgere på henholdsvis dagpenge, kontanthjælp, starthjælp, introduktionsydelse, revalidering, ledighedsydelse, personer i fleksjob og personer der ikke modtager ydelse, men som er berettiget til indsats efter Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (herunder unge årige) Ydelseskontoret forestår bevilling og udbetaling af forsørgelsesydelserne; kontanthjælp, uddannelseshjælp, starthjælp, introduktionsydelse og hjælp til repatriering samt hjælp i særlige tilfælde, herunder enkeltydelser, sygebehandling, samværsudgifter og flytteudgifter. Desuden administration og udbetaling af aktiveringsydelse, revalideringsydelse, forrevalideringsydelse, ledighedsydelse samt løntilskud til både forsikrede og ikke forsikrede ledige. Herudover udbetaling af løntilskud til virksomheder for personer i fleksjob og skånejob, tilskud til voksenlærlinge, tilskud til mentor og personlig assistance. Desuden administrerer Ydelseskontoret alle tillægsydelser i forhold til beskæftigelsesindsatsen, inkl. sygedagpengemodtagerne. Selve bevillingen og udbetalingen af sygedagpenge foregår i Borgerservice. Afdelingen Visitation og hjælpemidler forestår visitation af ca borgere årligt til pleje og praktisk hjælp, handicapkørsel, boligvisitation og hjemmetræning m.m. Den enkelte visitator har ca. 200 borgerbesøg årligt og ca telefonkontakter med borgerne årligt. Derudover forestår afdelingen visitation til hjælpemidler, boligændringer og personlige kropsbårne hjælpemidler m.m. Den enkelte sagsbehandler har her ca. 180 borgerbesøg og 2300 telefonkontakter årligt. Socialcenter forestår alle myndighedsopgaver i forbindelse med botilbud efter 107,108, bostøtte efter 85, aktivitetstilbud efter 103,104 samt sagsbehandling vedrørende borgerstyret personlig assistance, handicapbiler og 96 og 97. Elever i administrationen For at fremme brugen af kontorelever i alle afdelinger og på tværs i organisationen er budgettet til elever i administrationen afsat særskilt, så de ikke indgår i afdelingernes lønsummer. TR-aflønning adm. personale For at fremme tilstedeværelsen af tillidsrepræsentanter uafhængigt af afdelingernes lønsummer og organisering i øvrigt er der afsat et særskilt budget der kan kompensere de afdelinger der får valgt tillidsrepræsentanter. Fælles service funktioner Udgifterne til kontorhold for alle administrationsbygninger administreres af direktionssekretariatet. Her indgår også medlemskontingenter til Kommunernes Landsforening, udgifter til revision, rådgivning og en lang række øvrige administrative opgaver. Forsikringsafdelingen Syddjurs Kommune blev selvforsikret på arbejdsskadeområdet pr. 1. januar Ordningen administreres centralt i forsikringsafdelingen. 50

52 Budget økonomiudvalget For 2015 er der afsat et samlet budget til dækning af skader og til opsparing på 7,0 mio. kr. Beløbet er hævet fra 3,8 mio. kr. i 2014 til 7,0 mio. kr. i budget 2015 for at opretholde en pulje i driften. Budgettet er fordelt på et antal funktionsområder svarende til de områder, hvor der er personale ansat. Hvert år beregnes en præmie ud fra antal ansatte helårspersoner pr.1. august i det givne regnskabsår. Præmien udgiftsføres på de relevante funktionsområder. Præmien indtægtsføres på en intern forsikringspulje til arbejdsskader. Her afholdes også udgifterne vedr. arbejdsskadeforsikring. F.eks. udbetalinger til skadelidte, AER-bidrag, udgifter til forsikringsselskabs administration af bestemte sager m.v. Årets resultat overføres ved regnskabsårets afslutning til en pulje til arbejdsskader, som på længere sigt, skal hvile i sig selv. I henhold til den udarbejde aktuarberegning skal der hensættes 43,7 mio kr. i regnskabet. Der er oparbejdet en pulje på 6,9 mio. kr. (ultimo 2013) til imødegåelse af udgifter til nye arbejdsskader, hvor der tilkendes store erstatninger til mén og tab af arbejdsevne. Det er kendetegnende når en kommune starter med selvforsikring at udgifterne er stigende over en længere årrække indtil der sker en afgang af personer, der får løbende udbetalinger. Generelt siges det at 2% af skaderne står for 90% af udgifterne. Det tager typisk flere år før der træffes endelig afgørelse omkring arbejdsskader, hvorfor en lang række af de skader, der er opstået i den tid Syddjurs Kommune har været selvforsikret ikke er endelig afgjort endnu. I forbindelse med overgangen til selvforsikring på arbejdsskader, og en større selvrisiko på øvrige områder, er der oparbejdet en pulje til forebyggende foranstaltninger. Det kan være til vinterkørekurser, projekter om alarmanlæg, videoovervågning på institutionerne og sikring mod lynnedslag. Som et konkret eksempel på den fremtidige anvendelse af forebyggelsesmidlerne, arbejdes der i 2012, 2013 og 2014 med en markant forbedring af alarmer og adgangskontrol i kommunens bygninger, for at kunne leve op til forsikringsbetingelser. Der vil også være en række projekter på arbejdsmiljøområdet, som med fordel kan bearbejdes for at reducere skadesfrekvenserne. Forsikringsselskaberne har gennem de senere år haft meget stor fokus på skolebrande, som er meget omkostningstunge for selskaberne, og der er løbene drøftelser om at stille krav til kommunerne om brandalarmeringsanlæg, som er meget dyre at etablere og derfor er der budgetteret med 0,7 mio. kr. i 2014 og 2015 samt 1.7 mio. kr. i 2016 og 2017, for at få etableret disse anlæg. Det vurderes nødvendigt, for at der fortsat kan tegnes de nødvendige forsikringer. Administrativ IKT, Digitalisering Budgettet til den administrative IT platform, netværk, programlicenser og serviceaftaler, support og udvikling er samlet på dette område. Budgettet skal kunne dække digitalisering og forarbejdet til eventuel automatisering af fagområdernes sagsbehandling, kommunikation/netværk og relevante leasingomkostninger. En del af opgaven er også at sikre, at de nationale digitaliseringsstrategier og kommunens strategier overholdes, samt at afdelingen arbejder professionelt og målrettet med at understøtte Syddjurs Kommunes daglige drift og med til at skabe merværdi af IT anvendelsen og skabe det solide, driftssikre og fleksible grundlag for at forretningen Syddjurs kommune kan få mest mulig værdi ud af IT investeringer. Tværoffentlige digitaliseringsstrategier, KOMBITs monopolbrudsprogram og Effektiv digital selvbetjening. IT og Digitalisering varetager koblingen mellem de lokale digitaliserings- og effektiviseringsinitiativer og Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi samt Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, da en stor del af de 51

53 Budget økonomiudvalget kommunale projekter kræver tæt samarbejde med staten og regionerne om den digitale dagsorden. Målet er at give borgerne en bedre og mere fleksibel service og samtidig effektivisere kommunernes administration. KOMBIT Monopolbrudsprogrammet, , skal frigøre kommunerne fra KMD's monopol på itløsninger på kontanthjælp, sygedagpenge og sagsoverblik/partskontakt. Der er gevinster at hente i disse udbud på monopolområderne, bl.a. via øget digitalisering og lavere samlede it-udgifter. HR og Digitalisering koordinerer og understøtter den lokale implementering af de nye it-løsninger. De borgere, der kan betjene sig selv, skal gøre det. Det er målet, at 80 % af alle ansøgninger/anmeldelser, som er omfattet af Obligatorisk digital selvbetjening, skal være digitale i Syddjurs Kommune skal derfor sikre, at borgerne kan få god digital service ved at have brugervenlige løsninger. Effektiv digital selvbetjening (EDS) er et fællesoffentligt program der skal sikre, at der er gode og effektive digitale løsninger på de områder, hvor det bliver obligatorisk for borgerne at betjene sig selv digitalt. IT og Digitalisering koordinerer og understøtter den lokale udrulning af EDS-bølgerne. Digitale fagsystemer og drift: Syddjurs Kommune benytter sig af digitale fag- og virksomhedssystemer og kommunikation, som samlet udgør ca. 38 mio. kr. årligt. Hovedparten af de leverandørbaserede sagsbehandlingssystemer og virksomhedssystemerne er leveret af KMD. Der pågår pt. forhandlinger mellem KL/ KOMBIT og KMD om nedsættelse af den årlige betaling, og det er skønnet at besparelsen udgør ca. 1,3 mio. kr. Dette er indarbejdet i budgettet. Egenudvikling og drift af egne programmer og systemer: Siden 2012 har IT og Digitalisering søgt at skabe dels et økonomisk rationale og dels udvikling af egne programmer til understøttelse af Syddjurs Kommunes digitale effektivisering og udvikling. Det er lykkedes at erstatte lejede programmer med egenudviklede, og i et samarbejde med 40 andre kommuner i OS2 Offentligt digitaliseringsfællesskab, er der samlet set er skabt en nettobesparelse på ca. 1.5 mio.. kr. årligt. Rådhusprojektet: Understøttelsen af den fleksible medarbejder i Syddjurs Kommune vil gennem Rådhusprojektet optage en stor del af ressourcerne i IT og Digitalisering i 2015 og En ny it-platform og et nyt telefonsystem skal rulles ud til alle administrative medarbejdere. Sideløbende skal medarbejderne kompetenceudvikling sættes i fokus. Det vil foregå gennem tilrettelagte workshops og gennem opbygning af superbrugerorganisation. Rådhusprojektet har den konsekvens at serverrummet i Rønde skal nedlægges og der skal findes et alternativ til både infrastruktur og serverdrift. I 2013 blev der foretaget indledende øvelser til et nyt knudepunkt for Syddjurs Kommunes fiber infrastruktur på Plejehjemmet, Hovedgaden 79, 8410 Rønde. I udbydes serverdriften og infrastruktur tilkøbes as-a-service via en hosting af den rå hardware kapacitet hos en udbyder. Internt fibernet: Til drift af infrastrukturen er der i budgettet afsat kr. årligt til service, vedligehold og opdatering af eksisterende fiberinfrastruktur. Initiativerne i afdelingen i 2015 og 2016 retter sig mod: 52

54 Budget økonomiudvalget - at optimere kommunens organisations udnyttelse og kompetencer til udnyttelse af IT systemer, kommunikationssystemer og kontorplatforme samt igangsatte digitaliseringer som gør opgaverne lettere. - At nedlægge serverrum i Rønde og udbyde serverdrift - at understøtte den fleksible medarbejder i Syddjurs Kommune, således at alle relevante medarbejdere, for alvor udnytter mulighederne for at udføre opgaverne ved at udnytte de teknologiske effektiviseringer og samtidig finde potentialer for optimering. - at igangsætte initiativer til, at alle medarbejdere i Syddjurs bliver digitale og kan tilgå medarbejderportaler og digitale services og udvalgte indberetninger. - Teknisk og organisatorisk at understøtte både nationale og fagområders initiativer til borger og virksomhedsselvbetjening Fiberbåret højhastighedsnet i hele kommunen IT- og digitalisering er i både 2014 og 2015 aktive deltagere i et helhedsorienteret kommunalt IT infrastrukturprojekt, og deltager med investering og implementering af optiske fibre til hele kommunen, som et udgangspunkt for blandt andet digitale velfærdstjenester og digital kommunikation, og samtidig skal højhastighedsnettet være med til at understøtte vækst, beskæftigelse, bosætning, udvikling og tiltrækning i hele Syddjurs Kommune. Ovennævnte betyder, at der i driftsbudgettet for IT og Digitalisering for 2013, 2014 og 2015, er indeholdt 1,5 mio. kr. årligt til udbygning af backbone, og implementering af fiberinfrastruktur til landsbyerne m.v. i hele kommunen. Skole IKT Afdelingerne IT og Digitalisering udfører driften af skolernes netværk efter aftalt SLA (service level agreement). Skolernes programmel og relevante skolesystemer finansieres af skoleområdet. Diverse overenskomstpuljer Der er i denne pulje især afsat beløb til seniorpolitiske initiativer, der skal fordeles på hovedorganisationsniveau. Beløb og fordeling skal aftales med organisationerne Administrativ organisation anlæg Hele kr Administration Hornslet ombygning Administration Ebeltoft ombygning Bevilling i alt Der er afsat beløb til samling af kommunens administration i to administrationsbygninger i Ebeltoft og Hornslet. Samlingen kræver ombygning i Hornslet og ombygning og tilbygning i Ebeltoft. For administrationsbygningerne arbejdes der med et ratioprincip for antallet af arbejdspladser, således at byggeomkostningerne reduceres. Finansieringen af projektet kommer fra en forsikringssum i 2013 efter at en administrationsbygning i Kolind er brændt Erhvervsudvikling og turisme Hele kr Innovation og anvendelse af ny teknologi

55 Budget økonomiudvalget Erhvervsservice og iværksætteri Turisme Bevilling i alt Norddjurs og Syddjurs Kommune driver en fælles turismefremmeorganisation, Destination Djursland. Kommunerne overtog i 2011 finansieringen af væksthusene og den specialiserede erhvervsservice og kompenseres for udgiften over bloktilbuddet. For Region Midtjyllands vedkommende varetages den specialiserede erhvervsservice for virksomheder af VæksthusMidt. Den resterende del af bevillingen dækker det øvrige erhvervs- og turistområde. Det omfatter kommunens lokale erhvervsservice. Den lokale erhvervsservice har siden 2009 været udliciteret og omfatter bl.a. iværksætter- og virksomhedsrådgivning, mentorordninger, iværksætterkurser og etablering og facilitering af forretningsnetværk, vækstgrupper og erfa-grupper. Bevillingen indeholder endvidere Syddjurs Kommunes faste bidrag til en række samarbejder herunder Business Region Aarhus og det fælles midtjyske EU-kontor i Bruxelles. Bevillingen dækker derudover markedsføring, der gennem markedsførende og identitetsskabende tiltag skal skabe synlighed omkring Syddjurs Kommune og mulighederne for at drive erhverv i kommunen. Ligeledes dækker bevillingen udviklingsopgaver, der skal sikre realiseringen af politisk besluttede udviklingsprojekter herunder letbanesamarbejdet samt medfinansiering af den regionale megasatsning på turisme. Desuden er et beløb afsat til udgifter i forbindelse med afholdelse af offentlige møder, deltagelse i konferencer, efteruddannelse m.v. Destination Djursland har i 2014 fået forudbetalt 1,0 mio. kr. i driftsstøtte, hvilket gør at udgiften til turisme i 2015 er 1,0 mio. kr. lavere end normalt Lønpuljer Hele kr Lønpuljer Barselsudligningsordning Tjenestemandspensioner Bevilling i alt Lønpuljer Fra KTO-forliget for 2008 til 2010 står tilbage en mindre pulje til udmøntning i henhold til aftalte organisationsforhandlinger Barselsudligningsordning Hver kommune eller region skal etableres en barselsudligningsordning. Formålet med puljen er at sikre en økonomisk udligning mellem samtlige arbejdspladser inden for kommunen, således at udgifter til ansatte under graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ikke påhviler den enkelte arbejdsplads alene. Formålet er at understøtte et arbejdsmarked med lige muligheder for kvinder og mænd. I Syddjurs Kommune er det aftalt at der under graviditets-, barsels- og adoptionsorlov ydes kompensation for forskellen mellem dagpengerefusion og den pågældendes sædvanlige løn. Der er således mulighed for at indsætte vikar under hele orloven. 54

56 Budget økonomiudvalget Tjenestemandspensioner Kommunerne skal vælge en afregningssats for indbetaling til tjenestemandspensioner. Der er som budgetforudsætning valgt den mindste af de satser som Sampension tilbyder. Syddjurs Kommune har anvendt en forudsætning om pensionering ved 65 år. Pension til politikere udbetales også fra denne pulje. Jordforsyning, ejendomme og beredskabsområde Jordforsyning anlæg Hele kr Salg af grunde Bevilling i alt Budgettet indeholder en forudsætning om salg af byggemodnede grunde på årligt 10 mio. kr Ejendomme anlæg Hele kr Salg af ejendomme Salg af administrationsbygning i Rønde Salg af museumsbygning Ebeltoft Erhvervelse af integrationsboliger Bevilling i alt Der forventes en indtægt i 2016 på 4,4 mio. kr. vedrørende salg af arealer omkring det gamle Toftevang plejehjem samt Brændpunktet i Ebeltoft. For Brændpunktets vedkommende vil det være gældende fra foråret 2016, hvor der kan være etableret nye muligheder for brugerne i aktivitetscentret ved Søhusparken. I forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013 blev det besluttet at sælge administrationsbygningen i Rønde til fremtidigt plejecenter. Der forventes et muligt salg af museumsbygning, som følge af et fremtidigt samarbejde med Maltfabrikken. Derudover er der afsat et beløb til indretning af Lindebo i forbindelse med ændret benyttelse Redningsberedskab Hele kr Syddjurs redningsberedskab Bevilling i alt Området drives i samarbejde med Norddjurs Kommune med udgangspunkt i en samordningsaftale. Udgifterne fordeles mellem de to kommuner efter indbyggertal. Det kommunale redningsberedskab skal yde en forsvarlig indsats ved brand eller overhængende fare for brand, ved sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker til lands, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer og akutte uheld med farlige stoffer på landjorden, i søer i vandløb og havne. Det kommunale redningsberedskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. I Syddjurs Kommune er der brandstationer i Ebeltoft, Knebel, Kolind, Rønde og Hornslet. Derudover er der to garager og undervisningslokale ved materielgården i Hornslet. 55

57 Budget økonomiudvalget I aftalen om kommunernes økonomi i 2015 indgår det, at der gennem en forenkling af organiseringen på beredskabsområdet skal opnås betydelige effektiviseringsgevinster, mens der fortsat sikres et højt serviceniveau for borgerne. De nuværende 87 kommunale enheder skal samles i større og mere bæredygtige enheder ligesom der skal sikres en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem det kommunale og statslige beredskab. Det er på den baggrund besluttet, at kommunerne senest 1. januar 2016 vil etablere sig i nye, tværkommunale samarbejder i form af op mod 20 beredskabsenheder. Budgettet for redningsberedskabet er på baggrund af aftalen blevet reduceret med 1,1 mio. kr. fra Finansiering Renter af likvide aktiver Hele kr Renter af likvide aktiver Bevilling i alt Renter af likvide aktiver er budgetlagt som en variable DKK rente 0,50 % af en gennemsnitlig kassebeholdning på 50,0 mio. kr Renter af langfristet gæld Hele kr Langfristet gæld (Kommune Kredit) Ældreboliger (Kommune Kredit) Bevilling i alt Rente og valuta forudsætninger i budget Budgetteret rente/år: Variabel DKK 1,00% 1,50% 2,00% 2,00% Hovedstolen på kommunens CHF lån er den 15. november 2011 omlagt til DKK i 3 valutavælgerswap aftaler, som indeholder nogle maksimale ydelser omregnet til DKK. Det er disse faste ydelser der er indregnet i budgettet. Udover de maksimale ydelser er der normalt et mindre rentetillæg. Derfor er der tillagt 0,25% i tillæg i på lånene. Den maksimale ydelse vil fra ultimo 2014 blive nedjusteret med udviklingen i et valutavælger indeks. Ydelserne i budget er beregnet på baggrund af indekset den 1. juni Renter på langfristet gæld i 2015 er beregnet med nuværende låneportefølje samt med forudsætninger for låneoptagelse og afdrag som beskrevet nedenfor. Renter af langfristet gæld bliver herefter som vist ovenfor. Renter til ældrebolig lån er budgetteret med udgangspunkt i de lån som Syddjurs Kommune har optaget medio 2014 samt det renteskøn som er modtaget fra Kommune Kredit på disse lån. Herudover forventes lånet på Lindebo i Mørke indfriet i forbindelse med ændret aktivitet i ejendommen. På den øvrige langfristede gæld er der budgetteret med de renter, der er på kommunens fastforrentede lån. Herudover er variabel forrentede lån i DKK budgetteret med udgangspunkt i de budgetforudsætninger, der oplyst ovenfor. Der er taget udgangspunkt i de lån, der var kendt på budgetteringstidspunktet samt i de nye lån, der er forudsat optaget i budget 2014 og budget Hvilket fremgår af forskydning i langfristet gæld, som er beskrevet nedenfor. Lånet forventes optaget primo regnskabsåret og afdraget over 25 år eller den maksimale løbetid i hen- 56

58 Budget økonomiudvalget hold til lånedispensationen. Der er derfor budgetteret med 3/4 afdrag og fuld renter i det regnskabsår som lånerammen vedrører Kurstab og kursgevinster Hele kr SWAP aftale Bevilling i alt På kurstab og kursgevinster er der budgetteret med nettoudgiften der er på 2 gamle rente swapaftaler. Budgettet er lavet med udgangspunkt i renteniveauet, der fremgå af ovennævnte budgetforudsætninger. Så længe den korte rente er lavere end swaprenten (4,96% og 4,35%) vil der være en nettoudgift på disse aftaler Tilskud og udligning Hele kr Statstilskud Generelle tilskud Efterreguleringer Udligning af selskabsskat Udligning vedr. udlændinge Kommunalt udviklingsbidrag Tilskud særligt vanskeligt stillede Tilskud omstilling af folkeskolen Beskæftigelsestilskud Tilskud til bedre kvalitet i dagtilbud Tilskud til generelt løft i ældreplejen Tilskud til styrket kvalitet i ældreplejen Tilskud til styrkelse af likviditet Bevilling i alt Staten udmelder til brug for budgetåret en model til beregning af tilskud og udligning på baggrund af kommunens udskrivningsgrundlag og indbyggertal. Med modellen følger et tilbud om statsgaranteret udskrivningsgrundlag og tilskud og udligning. Syddjurs Kommune har for 2015 valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Valget af statsgaranteret udskrivningsgrundlag skyldes dels udsigterne til fortsat lav vækst i økonomien, dels lokale forventninger til en befolkningsudvikling i Syddjurs Kommune, der ikke kan ændre dette billede. Budgetbeløbene i overslagsårene er skønnet ud fra en model KL vedligeholder indeholdende oplysninger fra alle landets kommuner og indeholdende de forventede forudsætninger som ligger til grund for kommunernes økonomiforhandlinger med regeringen. Staten og KL har oplyst, at udgiften til medfinansiering af sygehuse er indregnet med et for stort beløb i det såkaldte balancetilskud for Der er derfor aftalt en efterregulering af tilskuddet på 6,1 mio. kr. Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til regionerne beregnet ud fra indbyggertal og en takst som fastlægges i aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi. 57

59 Budget økonomiudvalget Syddjurs kommune har i 2015 fået tilsagn om særtilskud på 5,0 mio. kr. Der budgetlægges med et tilsvarende tilskud i overslagsårene. Det indgår i aftalen om kommunernes økonomi for 2014, at kommunernes bloktilskud løftes ekstraordinært i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016 samt 2016/2017. Det sker i lyset af de omstillingsudfordringer, som kommunerne står over for lokalt på folkeskoleområdet. Løftet udgør 8,7 mio. kr. i I forbindelse med kommunernes overtagelse af de statslige opgaver for forsikrede ledige modtager kommunerne et såkaldt beskæftigelsestilskud til dækning af kommunens udgifter til ydelser. Der er videreført et særligt tilskud på ældreområdet og en pulje til brug for bedre kvalitet i ældreplejen. Derudover er et særligt tilskud vedrørende bedre kvalitet i dagtilbud. I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi i 2015 blev der aftalt et ekstraordinært tilskud til kommunernes likviditet, der for Syddjurs Kommune er udmeldt til 22,2 mio. kr Skatter Hele kr Indkomstskat, forskud Skrå skatteloft, medfinansiering Forskudsbeløb af selskabsskat m.v Forskerskat og dødsboskat Grundskyld Dækningsafgift af off. ejendom Bevilling i alt Kommunal indkomstskat Kommuner skal senest ved budgetvedtagelsen beslutte om der for det kommende budgetår vælges statsgaranti eller selvbudgettering. Statsgaranti kan vælges for 1 år ad gangen, hvis det skønnes at give et bedre indtægtsgrundlag for kommunen. For 2015 er der valgt statsgaranti på baggrund af stor usikkerhed om den økonomiske vækst nationalt og internationalt samt usikkerhed om kommunens befolkningsudvikling frem til den 1. januar Det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er kr., hvilket ved skatteprocent på 25,9 giver en indtægt på kr. Skatteprocenten er en stigning i forhold til 2014, hvor skatteprocenten var 25,7. Økonomi- og indenrigsministeriet har givet dispensation til stigningen. Med statsgarantien følger en forudsætning om, at der er indbyggere den 1. januar Tallet er opgjort ud fra betalingskommune, hvilket vil sige at der er tillagt et nettotal på skønnet 79, der tæller med for kommunen, men som ikke opholder sig i kommunen. Fraregnes disse er indbyggertallet skønnet til i statsgarantien, hvilket er 52 mindre end kommunens egen befolkningsprognose på skønnet Til gengæld er det 23 mere end det faktiske indbyggertal pr. den 1. september 2014 på Det er vurderet, at det vil være for usikkert at regne med et større befolkningstal end det der indgår i beregningen af statsgarantien. I overslagsårene er der brugt forudsætninger fra KL s skøn over udviklingen i det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. 58

60 Budget økonomiudvalget Som følge af de skattestigninger der har været i tidligere år, senest i 2015, skal kommunen finansiere en del af det tab staten har på skatteydere, der som følge af kommunens beskatningsniveau rammer det skrå skatteloft. Medfinansieringen skønnes at udgøre 4,6 mio. kr. i Selskabsskat Selskabsskatten i budgetåret 2015 er fastlagt ud fra kendte data fra indkomståret 2012 og udmeldes af staten. For overslagsårene er brugt skøn over stigninger på landsplan fra KL. Der kan dog være en del forskel fra år til år i de enkelte kommuner, hvilket gør tallene i overslagsårene usikre. Forskerskat og dødsboskat Kommunerne modtager en andel af bruttoskat efter 48E i kildeskatteloven omhandlende forskere m.v. Hertil kommer indtægter fra dødsbobeskatning. Grundskyld Udskrivningsgrundlaget for grundskyld skønnes i 2015 at være 8.986,5 mio. kr. Heraf vedrører 2.108,1 mio.. kr. produktionsjord, hvoraf der maksimalt kan opkræves 7,2 promille. På baggrund af en aftale med ministeriet om skatteudskrivning i 2013 er grundskyldspromillen sat til 33,80. Den maksimale lovlige grundskyldspromille er 34. Stigningen i udskrivningsgrundlaget i overslagsårene 2016 til 2018 er sat til henholdsvis 5,6, 5,2 og 5,8 procent. Anden skat på ejendom Der er vedtaget fastlæggelse af maksimal dækningsafgift på offentlige ejendommes grundværdi på 15 promille og maksimal dækningsafgift på offentlige ejendommes forskelsværdi på 8,75 promille Forskydninger i likvide aktiver Hele kr Indeståender i pengeinstitutter m.v Bevilling i alt Bevillingen repræsenterer kommunens under- eller overskud i det pågældende regnskabsår. Udgifter er beløb som tilføres kassebeholdningen, hvilket vil sige overskud. Med de givne forudsætninger øges kassebeholdningen til udgangen af 2018 med 55,5 mio. kr Finansforskydninger Hele kr Aktiekapital Århus Lufthavn Grundkapitalindskud - Landsbyggefonden Bidrag Kolind Vandværk Deponering dagplejen Højsletvej Deponering dagplejen Lillerup Bevilling i alt Der er lavet en aftale om investering og indskud i Aarhus Lufthavn, hvor Syddjurs Kommune bidrager med 7,8 procent af 30 mio. kr. i 2015 og 15 mio. kr. i 2016 og Der er afsat beløb til indskud i landsbyggefonden vedrørende etape 2 af projekt i Hornslet i 2015, projekt med 31 boliger på Toftevang i Ebeltoft i 2016 og etape 3 af projekt i Hornslet i

61 Budget økonomiudvalget Det er afsat beløb vedrørende forskud til vandforsyning til Mårup og eventuelt Stabrand. Senest i 2015 kan deponering ved 2 dagpleje huse blive frigivet Kirkeskat og mellemregningskonti Hele kr Kirkelige skatter og afgifter Bevilling i alt Kirkeskatten fastlægges af provstiet ud fra forventningerne til kirkeskat, landskirkeskat, tilskud fra fællesfonden samt udgiften til udbetaling til de lokale kirkekasser m.v. Skatten for 2015 er fastsat til 1,00 procent. Grundlaget for kirkeskatten er på samme måde som kommunens udskrivningsgrundlag påvirket af den lave økonomiske vækst, og af forsigtighedshensyn har byrådet for 2015 valgt at bruge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for kirkeskat på 5.453,7 mio. kr. For kommunen skal budgettet til kirkekasserne over tid balancere. Ved starten af 2015 skønnes kommunen at have et tilgodehavende på kr. Det beløb er forudsat udlignet i Forskydninger i langfristet gæld Hele kr Låneoptagelse, Kommune Kredit Afdrag på lån, Kommune Kredit Afdrag på lån, ældreboliger Afdrag på lån, Lindebo Samlet afdrag Bevilling i alt I 2015 optages der lån for 74,46 mio. kr. som er fordelt på: 26,50 mio.kr. i lånedispensation pga. af lav likviditet, 11,92 mio. kr. i lånedispensation pga. investeringer med effektiviseringspotentiale i velfærdsteknologi og ombygning af administrationsbygninger. Heraf er 6,7 mio. kr. en forventet overførsel af lånedispensation fra 2014, og 5,22 mio. kr. vedrørende ny ansøgning i 2015, hvor der er givet dispensation for 47,5 procents vedkommende. 15,04 mio. kr. i lånedispensation pga. investeringer på kvalitetsfondsområder, skoler, daginstitutioner og ældreområde. Der er givet dispensation for 54,8 procent i forhold til det ansøgte. 7,00 mio. kr. i forventet lånedispensation vedrørende indretning og overtagelser af boliger til midlertidige boliger til kvoteflygtninge. 12,5 mio. kr. i automatisk låneadgang fra investeringer i energibesparende foranstaltninger 1,50 mio. kr. fra øvrige områder der indgår i lånerammen. I overslagsårene er låneoptagelsen budgetteret som 12,5 mio. kr. i automatisk låneadgang, 10,0 mio. kr. vedrørende likviditet (løbetid 10 år), 1,5 mio. kr. fra øvrige områder og henholdsvis 23,7 mio. kr., 22,9 mio. kr. og 14,2 mio. kr. med baggrund i halvdelen af anlægsudgifterne til kvalitetsfondsområder. I 2016 indgår også 2,7 mio. kr. i forventet lån vedrørende investeringer med effektiviseringspotentiale. 60

62 Budget økonomiudvalget Der er budgetteret med afdrag svarende til de lån som var kendt på budgetteringstidspunktet. I 2015 er der et ekstraordinært afdrag til indfrielse af gæld i ældreboligerne i Lindebo i Mørke. Lånet forventes dog indfriet med en lånedispensation. 61

63 Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet SÆ udvalget Politisk arbejdsform Udvalget for sundhed, ældre og socialområdet arbejder består af fem medlemmer og arbejder ifølge styrelsesvedtægten med følgende: Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner over 18 år på det sociale og sundhedsmæssige område. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens sociale og sundhedsmæssige opgaver vedrørende personer over 18 år, herunder: Hjemmehjælp, sygepleje, hjælpemidler og boligændringer Ældreboliger, plejeboliger, dagcentre og madservice Voksenhandicapområdet Området for psykisk syge Forebyggelses- og misbrugsområdet Sociale ydelser på integrationsområdet Pensioner Opgaver vedrørende kommunens sociale institutioner og private og selvejende institutioner som byrådet har indgået overenskomst med for at opfylde kommunens forpligtelser efter social- og sundhedslovgivningen, dog undtaget børnepasningsmuligheder i institutioner og dagpleje Borgerinddragelse på udvalgets område Drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger og anlæg inden for udvalgets område Ansvaret for drift og vedligeholdelse af udvendige arealer påhviler Udvalget for natur, teknik og miljø og i samarbejde med det relevante fagudvalg Bygge og anlægsopgaver inden for udvalgets område Opgaver vedrørende: Kommunal tandpleje Kommunelæge Sundhed og genoptræning Generelle sundhedsfremmende tiltag i samarbejde med andre relevante fagudvalg Opgaver vedrørende boligsikring og beboerindskud Indstilling til byrådet om sociale udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område, i samarbejde med økonomiudvalget, jfr. 10, samt anlægsplaner og program vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område 62

64 Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Overordnet budget - sundhed, ældre- og socialområdet Hele kr Sundhedsudgifter Tilbud til ældre og handicappede Tilbud til voksne med særlige behov Kontante ydelser Drift Anlæg Udvalget har i 2014 en samlet driftsbevilling på netto kr. Til anlæg er der afsat rådighedsbeløb på kr. 63

65 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Sundhedsområdet SÆ udvalget Byrådets visioner Vores langsigtede vision er at: "Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv, med overskud til også at være noget for andre". Det betyder, at alle borgere i Syddjurs Kommune skal: leve længere og have flere gode leveår have lige muligheder for at leve et sundt liv have relationer, der udvikler kvaliteten i deres liv Sundhedspolitikken findes på kommunens hjemmeside og beskriver de tilbud og tiltag, kommunen arbejder med. Alle borgere i Syddjurs Kommune skal have det så godt som overhovedet muligt. Sundhedspolitikken "NYD LIVET- det smitter" er et sundhedsknus til Syddjurs og udtrykker ønsket om at sprede og formere sundheden i Syddjurs, så alle får de bedste muligheder for at leve et liv med mange glæder. Så du kan nyde dit liv og gøre det, du godt kan lide. Sundhedspolitikken for Syddjurs Kommune er en vigtig forudsætning for at realisere byrådets overordnede vision om Syddjurs Kommune som rammen om det gode liv. Politikken indeholder kommunens visioner for, hvordan sundheden i Syddjurs udvikler sig de næste fire år. Politisk besluttede forandringer Med NYD LIVET det smitter skruer vi op for sundheden i Syddjurs og tager et vigtigt skridt mod den sundeste kommune i Danmark. Vi smitter alle i Syddjurs med sundhed ad følgende veje: Godt fra start: glade børn i trivsel Vi skaber robuste børn og unge, der kan udfolde deres evner og klare hverdagens udfordringer. Sundhed en smal sag: sunde valg er nemme valg Vi indretter Syddjurs, så sundhed og særligt bevægelse bliver en sjov og naturlig del af din hverdag. Fælleskram: vi smitter Vi fremmer og spreder sundheden gennem fællesskaber og giver dig mulighed for ikke blot at tage vare på dig selv men også andre. 64

66 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Hånd om livet: forebyggelse og behandling til dig Vi rådgiver og støtter dig i at nyde dit liv, hvad enten du lever helt uden sygdom, med midlertidige helbredsproblemer, langvarig eller kronisk sygdom, der kræver, at du tager specielle hensyn til dig selv. Vi skaber sammenhæng i vores tilbud, så du oplever, de er tilgængelige og meningsfulde for dig, når du har brug for dem. Link: Sundhedspolitik Alkoholpolitik Byrådet har vedtaget en alkoholpolitik, der bærer visionen om, at Syddjurs Kommune fremmer en hensigtsmæssig alkoholkultur og hensigtsmæssige alkoholvaner for alle borgere og kommunens ansatte. Det betyder, at alkoholforbruget ikke må belaste den enkeltes sociale, fysiske og psykiske formåen, dennes familie og børn samt samfundet. Formålet med alkoholpolitikken er at styrke den forebyggende og behandlende indsats i kommunen, så alkoholdebuten udskydes og flere borgere får sundere alkoholvaner. Samtidig ønskes sammenhæng mellem forebyggelse, tidlig indsats og behandling på alkoholområdet. Politikken indeholder følgende indsatsområder: Det skal være let at tage det sunde alkoholvalg Alle, der berøres af et alkoholproblem, skal tilbydes hjælp til at håndtere dette Der skal tages hånd om alkoholproblemer så tidligt som muligt Den sunde alkoholkultur skal understøttes og udvikles Link: Alkoholpolitik VELTEK 2015 Velfærdsteknologi Udvikling og brug af velfærdsteknologi og sundheds IT er et af de store indsatsområder inden for pleje, sundhed og handicapområderne i kommuner og regioner. Det ses blandt andet i Strategi for digital velfærd som bl.a. specifikt definerer nationale velfærdsteknologiske løsninger som skal tages i brug, og udvikles i Danmark i perioden Link: Strategi for digital velfærd I Syddjurs Kommune har man for at imødekomme de mange nationale og fælleskommunale velfærdsteknologiske initiativer, valgt at etablere et program for indførelse af velfærdsteknologi. Programmet kaldes for Veltek Programmet er støttet af byrådet med en anlægspulje på i alt 11 millioner, fordelt over tre år. 65

67 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Visionen for Veltek 2015 er delt i tre overskrifter, nemlig at velfærdsteknologi skal hjælpe borgerne til at være selvhjulpne og til at kunne tage ansvar for egen situation, skal give både medarbejdere og borgere en let og entydig adgang til information om borgeren og skal lette hverdagen for medarbejdere. Visionen i Veltek 2015 går hånd i hånd med de øvrige indsatser inden for rehabilitering og forebyggelse og skal ses i tæt sammenhæng med dem. Som eksempler på velfærdsteknologiske indsatser Veltek 2015 har medført er anvendelse af fysiske hjælpemidler som loftlifte, bidettoiletter og automatiske plejesenge. Udover de fysiske hjælpemidler er der et stort potentiale i en bedre udnyttelse af informationsteknologi, at anvende telemedicinske løsninger og videosamtaler. Blandt de positive effekter som opnås ved at investere i velfærdsteknologi er bl.a. at: Borgeren bliver mere selvhjulpen Borgeren bliver hurtigere genoptrænet Man forebygger fald og urinvejsinfektioner Man får et mere fleksibelt tilbud til borgeren Færre borgere (gen)indlægges på hospitalet Der bruges mindre tid på hjemmepleje Transporttid og omkostninger reduceres for både medarbejdere og borgere Terapeuter kan have flere borgere i behandling samtidig Man opnår en mere fleksibel planlægning Utilsigtede hændelser nedbringes Sundhedsaftaler I Sundhedsloven ( 205) (samt i tilhørende bekendtgørelse og vejledning) stilles krav om, at regionerne skal indgå sundhedsaftaler med de enkelte kommuner på centrale områder. Aftalerne indgås en gang i hver valgperiode. Aftalen skal indeholde fire obligatoriske indsatsområder: Forebyggelse Behandling og pleje Genoptræning og rehabilitering Sundheds-it og digitale arbejdsgange Desuden skal aftalerne komme rundt om en række tværgående temaer: Arbejdsdeling og samarbejde, herunder videndeling og sundhedsfaglig rådgivning imellem sektorer Koordination af kapacitet Inddragelse af patienter og pårørende 66

68 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Lighed i sundhed Dokumentation, forskning, kvalitetsudvikling og patientsikkerhed Sundhedsaftalen for , er delt i to, en politisk aftale samt en sundhedsaftale: Den politiske aftale, Mere sundhed i det nære der indeholder visioner, mål og værdier for sundhedssamarbejdet og sætter en fælles politisk retning for udviklingen af det sammenhængende og nære sundhedsvæsen. Sundhedsaftalen der er den operationelle del af aftalekomplekset. Den bidrager til kommuner, region og praksissektoren efterlever de lovgivningsmæssige krav og de politiske mål for sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen for bygger på en fælles ambition om at skabe større integration i sundhedsydelserne. Derfor indeholder planen en række tværsektorielle indsatsområder, der indebærer, at hospitaler, kommuner og almen praksis skal udvikle og implementere nye tiltag. Indsatserne har på forskellig vis betydning for den kommunale opgavevaretagelse. Det drejer sig især om følgende områder: Enkel og let adgang til kommunale tilbud Øget fokus på børn og unge Akutområdet Øget integration mellem sundheds- og arbejdsmarkedsområdet Differentieret indsats Link: Sundhedsaftale Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient I Aftale om satspuljen for blev regeringen og satspuljepartierne enige om at afsætte en overordnet ramme på 200,4 mio. kr. til en national handlingsplan for den ældre medicinske patient. Handlingsplanen blev offentliggjort den 22. december 2011 og består af 11 konkrete initiativer, der særligt skal føre til at: reducere antallet af uhensigtsmæssige (gen)indlæggelser styrke sammenhængen i og koordinationen af patientforløbet Link: Fælles udmøntningsplan for nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient 67

69 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Nyttige links: Forebyggelse og sundhedsfremme skal foregå efter ensartede principper i alle kommuner og baseres på den seneste faglige viden. Det er ambitionen med Sundhedsstyrelsens nye forebyggelsespakker, som indeholder anbefalinger til systematiske indsatser og handlinger. Link: Sundhedsstyrelsen: Kommuner og sundhedsplanlægning KL og sundhed Link: kommunernes arbejde med blandt andet forebyggelse, genoptræning, sundhedspolitik Opfølgning på politisk besluttede forandringer Der blev med Økonomiaftalen mellem Regeringen og KL tilført 350 mio. kr. til det kommunale sundhedsvæsen til iværksættelse af den nye sundhedsaftale, herunder til forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser samt til medfinansiering af samarbejdsaftaler med almen praksis. Syddjurs kommunes andel udgjorde 2,625 mio. kr. Med vedtagelse af budget 2015 er der bevilget 1 mio. heraf. Midlerne udmøntes til at styrke de akutte og subakutte sygeplejeberedskab. Misbrugsområdet. Der afsættes kr. årligt i 2015 til 2017 til tværgående og koordinerende indsatser på misbrugsområdet. Indsatserne skal særligt have fokus på behandling af misbrugsproblemer i familier med udsatte børn. 68

70 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Budget og budgetbemærkninger - Sundhedsområdet Sundhedsudgifter m.v. Hele kr Tandpleje Ambulant specialiseret genoptræning, regionen Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi Sundhedsfremme og forebyggelse Genoptræning Bevilling i alt Bevillingen til tandplejeområdet, dele af sundhedsfremme og forebyggelse samt de kommunalt drevne genoptrænings og sundhedsområder er reduceret med 1% på indkøb og på drift, i alt kr. Tandpleje Hele kr Fælles kommunal tandregulering Tandplejen fælles Tandplejen Distrikt Rønde Tandplejen fælles - udenfor aftale Specialtandpleje - egne klinikker Bevilling i alt Bevillingen på kr. dækker lovbundne ydelser til børne- og ungdomstandpleje, omsorgstandpleje og specialtandpleje. Desuden driver Syddjurs og Norddjurs kommuner i samarbejde Fælleskommunal tandreguleringsordning (FKO). Tandplejens budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og drift. På Den fælleskommunale tandreguleringsordning (FKO) blev budgettet med budgetvedtagelsen i 2013 udvidet med kr. for at nedbringe en stigende venteliste til tandregulering. Tilsvarende har Norddjurs kommune med budgetvedtagelsen for 2014 vedtaget en tilsvarende budgetudvidelse. Det forventede fald i børnetallet vil på sigt kunne bidrage til at reducere ventelisterne. 69

71 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Ambulant specialiseret genoptræning Hele kr Ambulant specialiseret genoptræning Bevilling i alt Bevillingen på kr. dækker kommunens fulde finansiering af den specialiserede ambulante genoptræning, der finder sted på sygehuse. Budgettet blev i 2013 reduceret med kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering Hele kr Aktivitetsbestemt medfinansiering Bevilling i alt Der er til medfinansiering af sundhedsudgifter i regionen budgetteret med kr. Beløbet dækker betaling til regionerne som lovbestemt medfinansiering af indlæggelser til behandling og genoptræning på sygehuse samt til ambulant behandling på sygehuse og i praksissektoren. Der er fra 2012 vedtaget nye regler på området, således at det faste bidrag, som kommunen hidtil har betalt er bortfaldet, og udgiften er udelukkende aktivitetsbestemt. Med henblik på at indarbejde følgerne af demografiudviklingen er der udarbejdet en model, der skal sikre, at budgettet følger udviklingen i befolkningen. Udviklingen i aldersgruppen 65+ fremgår af nedenstående tabel: Ifl. befolkningsprognose Total antal borgere Stigning i forhold til Budgettet for 2014 er sammensat således: KL s prognose for udgift til aktivitetsbestemt medfinansiering, kr., med tillæg for den demografiske udvikling, kr. (skønnet), i alt kr. På grundlag af det samlede budget for 2014 er budgettet for overslagsårene reguleret på grundlag af den forventede stigning i aldersgruppen 65+. Der er iværksat en række aktiviteter for at understøtte sundhedstilbud tæt på borgerne, samt forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af især ældre mennesker. Der rådes over midlertidige døgnpladser med 70

72 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget sygeplejedækning døgnet rundt samt mulighed for intensiv døgngenoptræning og rehabilitering. Det akutte sundhedsberedskab er styrket med 2 akutpladser samt et udgående akutteam i aftentimerne. Vederlagsfri fysioterapi Hele kr Vederlagsfri fysioterapi Ridefysioterapi - privat udfører Bevilling i alt Der er afsat kr. Kommunerne har siden 1. august 2008 overtaget myndighedsansvaret og den fulde finansiering for den vederlagsfrie fysioterapi. Vederlagsfri fysioterapi gives efter henvisning fra læge til såvel børn som voksne, der opfylder en række faste kriterier. Ordningen administreres indtil videre af regionen. Kommunen har mulighed for at byde ind på opgaven ved at etablere egne tilbud, men brugeren har frit valg mellem private tilbud og eventuelt kommunalt etablerede tilbud. Udgifterne på dette område har de seneste år vist væsentlige stigninger som følge af flere brugere i ordningen. Blandt andet er en stor del af klienterne i voksen-handicap området visiteret til vederlagsfri fysioterapi. Fra budget 2014 er der indarbejdet en reduktion på kr. pr. år. Besparelsen har sammenhæng med et kommunalt ønske om at tilbyde borgerne vederlagsfri fysioterapi i kommunalt regi, dels ved styrket dialog med praktiserende læger og privatpraktiserende fysioterapeuter om henvisningspraksis. Sundhedsfremme og forebyggelse Hele kr Leder sundhedsfr. og forebyggelse Sundhedsteamet Udvidelse af sundhedsområdet Andre sundhedsudgifter Andre sundhedsudg. - privat leverandør Bevilling i alt Sundhedsteamet Der er en samlet bevilling på kr. til Sundhedsteamet. En del af området er med budgetvedtagelsen for 2014 omfattet af 1% reduktion på indkøb og drift. 71

73 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Bevillingen er afsat til igangsættelse og understøttelse af den kommunale forpligtelse vedrørende sundhedsfremmende og forebyggende tiltag for borgerne i kommunen. Beløbet dækker udgifter til løn og aktiviteter og primært til udfoldelse af Sundhedspolitikken og indsats i forbindelse med KRAM risikofaktorer (Kost, Rygning, Alkohol og Motion). Afdelingen gennemfører kontinuerligt sundhedsfremmende projekter støttet af midler fra puljer og fonde. Udvidelse af sundhedsområdet Midlerne til udvidelse af sundhedsområdet er øremærket til afledte sundhedstilbud til borgere med lænderygsmerter jf. forløbsprogram på området. Andre sundhedsudgifter - Bevillingen på kr. dækker udgifter til Hospice, plejetakst for færdigbehandlede patienter, begravelseshjælp samt befordringsgodtgørelse. Udgifter til hospice - der har på området været meget store forskelle i udgifter i de enkelte år, men de seneste år har niveauet ligget under det afsatte budget. Budgettet er fra 2013 derfor reduceret med kr., så det svarer til det forventede udgiftsniveau. Udgifter til færdigbehandlede - der har på området været meget store forskelle i udgifter i de enkelte år, men de seneste år har niveauet ligget under det afsatte budget. Budgettet er fra 2013 derfor reduceret med kr., så det svarer til det forventede udgiftsniveau. Kørsel til læge, speciallæge m.v. - der er fra august 2012 indgået aftale med Midttrafik, som fremover varetager kørslen på området. Der er et økonomisk rationale ved ordningen, hvorfor der i budget 2014 er vedtaget en besparelse på kr. pr. år. Begravelseshjælp - budgettet omfatter det lovbestemte tilskud til begravelser. Genoptræning Hele kr Ledere - træning og aktivitet Træningsomr. - privat leverandør Træning og aktivitet fællesområde Vedligeholdende træning og aktivitet Ambulant genoptræning Rehabiliteringsafd. Syddjurs Projekt f. pers. m.erhvervet hjerneskade Bevilling i alt

74 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Bevillingen på kr. dækker kommunens udgifter til almindelig ambulant genoptræning efter Sundhedslovens bestemmelser og genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens bestemmelser. Genoptræning efter sundhedsloven sker på baggrund af genoptræningsplaner. Området er med budgetvedtagelsen for 2014 omfattet af 1% reduktion på indkøb og drift. Genoptræning efter Sundhedsloven og genoptræning efter Servicelovens bestemmelser finder primært sted på Ambulant Genoptræningscenter i Tirstrup, eller som indlæggelse til døgnophold på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup, der råder over 24 midlertidige døgnpladser. Vedligeholdende træning finder sted på kommunens 4 dagcentre og i plejeboliger. Rehabiliteringsafdelingen på centret i Tirstrup råder over 24 pladser til midlertidigt døgnophold med tilbud til borgere, der i perioder har behov for intensiv genoptræning, behandling, sygepleje og omsorg f.eks. efter sygehusindlæggelse eller som forebyggelse af samme. Afdelingen råder over 2 akutpladser, samt et udgående akutteam af sygeplejersker i aftentimerne, der i tæt samarbejde med hjemmeplejen og de praktiserende læger medvirker til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser af ældre borgere. Rehabiliteringsafdelingen har endvidere specialkompetencer på hjerneskadeområdet. Der tilbydes døgnbaseret rehabilitering samt ambulante tilbud i Hjerne-tale huset, hvortil der også er knyttet talepædagog. Som følge af stigende udgifter til kørsel til ambulant genoptræning er det besluttet, at opgaven fra marts 2014 overdrages til Midttrafik-ordningen. Der vil dog fortsat kunne forventes merudgifter, hvorfor bevillingen til kørsel er forøget med kr. Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister Serviceniveau og kvalitetsstandarder findes på syddjurs.dk: Link: Serviceniveau og kvalitetsstandarder på sundheds- og omsorgsområdet 73

75 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Ældreområdet - Udvalget for sundhed, ældre- og socialområdet Byrådets visioner Byrådet vil arbejde for, at der udvikles sundhedsfremmende omsorgsmiljøer for de svageste, der integrerer ældre med flere og færre ressourcer Byrådet vil arbejde for, at der udvikles særlige omsorgsmiljøer for de svagester, der ikke kan integreres i almindelige plejemiljøer, og som kræver personale med særlige kompetencer Byrådet vil skabe aktive miljøer i form af ældrecentre og sundhedscentre, der aktiverer og involverer, og skaber rammer der fremmer mulighederne for aktørerne omkring befolkningens sundhed og rehabilitering Byrådet vil udvikle boformer og plejeenheder for ældre, der midlertidigt ikke kan klare sig i eget hjem Byrådet vil arbejde for, at nye byggerier til ældre skaber gode bo- og omsorgsmiljøer, og der integreres løsninger, herunder implementering af ny teknologi, der bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø for personalet i ældreplejen Ældrepolitik I 2013 er der udgivet en pjece med kommunens ældrepolitik. Ud fra visionen er Syddjurs Kommunes ældrepolitik blevet udarbejdet i tæt samarbejde med ældreråd, handicapråd, medarbejdere og ledere. Den indgår som grundlag for de beslutninger, der træffes og for de aktiviteter, der efterfølgende sættes i gang. 74

76 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Ældrepolitikken skal ses i sammenhæng med de indsatser, der er beskrevet i kommunens øvrige politikker, for eksempel demenspolitikken og sundhedspolitikken. Udfordringen er stor, både i forhold til, at sikre det rette indhold i de offentlige tilbud og i forhold til, at få ressourcerne til at række. Borgere i Syddjurs Kommune kan forvente, at ældresektorens opgaver og tilbud gives efter den enkeltes behov, og at det sker i trygge rammer, der understøtter et fortsat aktivt liv. Et aktivt liv, der er forskelligt fra borger til borger, og hvor borgeren selv bidrager, og hvor pårørende, om muligt, er tæt på. Der skal være plads til både den borger, der har behov for pleje og til den borger, der ved vejledning og træning kan forblive mest mulig selvhjulpen. De fire temaer i ældrepolitikken er: borgeren først aktiviteter og fællesskab et aktivt sundt liv kompetence og den nyeste viden Kilde: Pjecen Ældrepolitik i Syddjurs Kommune Link til Ældrepolitik i Syddjurs Kommune 75

77 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Demenspolitik Demenspolitikken beskriver tolv overordnede områder med målsætninger for arbejdet og behandlingen af borgere med demens i Syddjurs Kommune: organisering udredning og diagnosticering socialpædagogisk indsats boformer aktiveringsmuligheder pårørendearbejdet information jura og demens velfærdsteknologi personalets uddannelse samarbejdsrelationer områdets udvikling Kilde: Demenspolitik i Syddjurs Kommune Link: Syddjurs Kommunes demenspolitik Frivillighedspolitik Med en frivillighedspolitik for ældreområdet ønsker Syddjurs Kommune at understøtte og udvikle frivillige aktiviteter og samarbejdet med organisationer og foreninger til gavn for de ældre medborgere. Frivillighedspolitikkens målsætninger lægger op til, at der skabes gode rammer for det frivillige arbejde, og at udvikling af den frivillige indsats netop sker i et samspil og i et samarbejde med de frivillige, der har ældre som målgruppe. Link: Frivillighedspolitik på ældreområdet 76

78 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Politisk besluttede forandringer Servicestrategi og sektorplan Byrådet har vedtaget en servicestrategi for Syddjurs Kommune den 31. januar Herunder at der skulle udarbejdes en sektorplan med perspektivering af fremtidige boliger til ældre i Syddjurs Kommune. Formålet med sektorplanarbejdet er at skabe grundlag for prioritering, organisering og udvikling af fremtidens ældresektor. Syddjurs Kommune har i løbet af 2008 og 2009 arbejdet med planlægning af ældreområdet. Planlægningsarbejdet er beskrevet i tre rapporter, der indeholder beskrivelser af ældreprofil, botilbud, trænings og aktivitetstilbud samt hjemme- og sygepleje m.v. Sektorplan fase I: Statusrapport (2008) Sektorplan fase II: Perspektiveringer for fremtiden (2009) Sektorplan fase III: Borgerønsker til fremtidens ældreområde (2009) Fase III indeholder endvidere oplæg fra det daværende Udvalg for Sundhed, ældre og social, der den 8. juni 2009 traf beslutning om politiske mål og efterfølgende planlægning og handling som opfølgning på sektorplanen. Der blev peget på 4 følgende områder med henblik på udvikling: fremtidens organisering og placering af træning og aktivitet. analyse og vurdering af korttidspladser. en ældrebolighandleplan. organisering af fremtidens frivillige. Fase III indeholder kommissorier for hvert af disse fire indsatsområder. Det daværende SÆ-udvalg besluttede således, at disse mål og handlinger skulle ligge til grund for det fremadrettede arbejde. Sektorplan fase IIII: Principprogram for udvikling af ældreområdet (2011). Planlægningens fase llll er derfor oplægget til det principprogram, der som overordnet planlægningsredskab skal danne baggrund for den fortsatte samlede udvikling af ældreområdet, herunder ikke mindst i forhold til plejecenterudvikling og basis for anlægsprogram. Der indgår på den baggrund anlægsøkonomiske beregninger i principprogrammet, der kan anvendes som grundlag for en overordnet budgetplanlægning. Fase IIII sektorplanlægningen på ældreområdet omhandler følgende udviklingsområder: samlet rehabiliteringscenter i Tirstrup. fokus på frivillighed korttidspladser plan for udbygning af ældreboliger 77

79 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget plan for udbygning af plejeboliger Over de kommende år tiltager andelen af ældre i den demografiske udvikling. Sektorplanen er derfor i en årlig tilpasning til den konkrete udvikling. Link til sektorplan for ældreområdet 78

80 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Opfølgning på politisk besluttede forandringer Brugertilfredshedsundersøgelser Syddjurs kommune ønsker, at borgerne oplever indflydelse og samspil med kommunen, når kommunens tilbud skal udvikles. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage borgerne gennem tilfredshedsundersøgelser. Udvalget for Sundhed, ældre og social har besluttet, at der skal gennemføres brugertilfredshedsundersøgelser på alle udvalgets områder. I 2012 blev der gennemført brugerundersøgelser i hjemmeplejen og plejeboligerne. Brugertilfredshedsundersøgelser af hjemmeplejen og plejeboliger 2012 Der blev i forbindelse med aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanet løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. Ældrepuljen Der blev i forbindelse med aftale om Finanslov for 2014 afsat 1 mia. kr. årligt i en pulje til et permanet løft af indsatsen på det kommunale ældreområde. De afsatte midler udmøntes til kommunerne for et år af gangen. I Syddjurs anvendes midlerne til indsatser inden for følgende områder: Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats i hjemmeplejen, plejeboliger og på midlertidige døgnpladser. Indsatserne målrettes således både borgere, der kan hjælpes til at opnå hel eller delvis at kunne klare sig selv, og borgere i plejeboliger, hvor målet er at forebygge yderligere funktionstab. Større fokus på forebyggelse og sundhedsfremme i hjemmeplejen med henblik på tidlig opsporing af sygdomme, funktionstab og social isolation. Målet er at iværksætte en rettidig indsats. Inden for hjemmeplejen er der desuden etableret mulighed for ekstra rengøringshjælp. Bedre forhold for de ældre beboere i plejeboliger ved mere tid til samværsaktiviteter samt målrettet omsorg for beboere med svær demens. Musikterapi og ture ud i naturen er eksempler herpå. Den sundhedsfaglige indsats er endvidere styrket ved ansættelse af 2 sygeplejersker. Bedre omsorg til hjemmeboende demente og svage ældre ved at styrke hel og halvdagstilbud, samt styrke omsorgen for pårørende til demensramte. Der er endvidere oprettet mulighed for aflastningstilbud i udvalgte weekender. Der er inden for flere indsatser gennemført kompetenceudvikling for medarbejdere. Fokus på ældres medicinadministration, forebyggelse af fejlmedicinering og utilsigtede hændelser. Styrket indsats til ældre med inkontinensproblemer. Faldforebyggelse hos ældre i eget hjem. 79

81 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Innovationsprojekter på ældreområdet Syddjurs Kommune arbejder med innovation under hovedoverskriften Nemmere, billigere og bedre. Kommunen arbejder med innovationsprojekter inden for de store velfærdsområder, og der er udpeget tværgående temaer, hvor innovation er særligt væsentligt i forhold til at imødekomme de udfordringer, kommunen står over for i fremtiden. Under innovation på Syddjurs Kommunens medarbejderportal kan man finde mere om projekter på ældreområdet i drift og under udvikling Budget og budgetbemærkninger - Ældreområdet Tilbud til ældre Hele kr Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Pleje, omsorg og praktisk hjælp, hjemmeboende (Frit valg) Pleje, omsorg og praktisk hjælp, plejeboliger m.v Hjemmesygepleje Forebyggende Besøg Køkken og madservice Koordinering, demens Koordinering, hjerneskade Koordinering, uddannelse af elever Øvrige udgift og indtægter

82 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Bevilling i alt Den samlede bevilling på kr. omfatter drift af pleje, omsorg, praktisk hjælp og madservice til borgere i eget hjem og på plejecentre. Desuden omfatter bevillingen hjemmesygepleje, aktiverende og forebyggende tilbud til borgerne, særlige udgifter til demens og hjerneskadeområdet, udgifter til uddannelse af social- og sundhedselever samt drift af boliger til ældre. Ældreområdets budget er i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift, i alt kr. Siden 2007 har der i budgettet været indarbejdet en regulering på ældreområdet i forhold til den forventede demografiske udvikling. Beregningsgrundlaget fremgår af nedenstående tabel. I de seneste års budgetforhandlinger er en del af puljen sparet væk i budget 2012 blev den helt fjernet, i budget 2013 blev den reduceret med 3,5 mio.kr, så der kun er afsat ca. 1,6 mio. kr. til dækning af merudgifter som følge af den demografiske udvikling. Det betyder en øget risiko for, at det bliver behov for ekstra bevillinger i løbet af året. Demografipuljen tager højde for sund aldring, idet der alene beregnes demografiudvikling for ældre over 75 år. Beregningen for 2014 tager udgangspunkt befolkningstallene for 2012, fordi der ikke er justeret fuldt ud i budget Der er efterfølgende korrigeret for bevillingen på 1,6 mio. kr. i budget Der skal i relation hertil gøres opmærksom på den store usikkerhed, der relaterer sig til, om der opnås den forventede indarbejdede besparelse, der dels relaterer sig til nye plejeboliger, og dels til tiltag omkring Syddjurs træner for en bedre fremtid. Ifl. befolkningsprognose år år og derover Ifl. Befolkningsprognose Udgift pr. borger år år og derover Merudgift på baggrund af befolkningsprognose Heraf medtaget i budget Beregnet demografiregulering

83 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget I budget 2014 er der medtaget demografiregulering med 0 kr. i 2014, 2,0 mio. kr. i 2015, 7,0 mio. kr og 14,0 mio. kr. i I forhold til kompensation for demografi i 2014 er der dog tilført 1,0 mio. kr. til frit-valgs området. I budgetfasen er der udsendt rapport fra KORA, der belyser demografireguleringer i de enkelte kommuner. En sammenligning med de i rapporten viste modeller viser, at Syddjurs Kommunes beregningsmodel ligger i den midterste tredjedel af modellerne. Generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte Hele kr Aktiviteter - fællesområde Omsorgsmidler - 79 (brugerstyrede) Kiosk Rosengården med moms Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Områdets budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift. Kommunens aktivitets og træningscentre tilbyder udover tilbud om genoptræning og vedligeholdende træning en lang række samværs og aktivitetstilbud iværksat efter Servicelovens 79. Dette sker med stor inddragelse af det frivillige netværk. Der er afsat kr. til formålet. Budgettet under Aktiviteter fællesområde vedrører dels en mindre kørselspulje på kr. til dækning af transportudgifter i forbindelse med frivillige lokale omsorgsaktiviteter, dels lokaleudgifter til aktivitetscentre m.v., og dels indtægter i form af brugerbetaling. Pleje, omsorg og praktisk hjælp, hjemmeboende (Frit Valg) Hele kr Budget - Frit valg Syddjurs træner for en bedre fremtid Privat leverandører

84 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Rosengården, frit valg Teamledere Frit Valg, Roseng.- Lillerup Ringparken, frit valg Teamledere Frit Valg, Ringp.- Søhusp Søhusparken, frit valg Område Lillerup, frit valg Bevilling i alt Den samlede bevilling udgør kr. Opgørelse af visiterede timer i ugerne 1-26 i 2013 danner grundlag for beregning af budgettet til lønninger til det udførende personale under praktisk bistand og pleje. Beregningen omfatter såvel kommunale som private leverandører. Det samlede timetal er beregnet til timer, svarende til timer pr. uge. Timeprisen for de kommunalt udførte timer er frit valg taksten fratrukket overhead. Timeprisen beregnes på grundlag af den efterkalkulerede timepris to år forud for budgetåret fremskrevet til budgetårets pris- og lønniveau. De visiterede timer indeholder også resultatet af besparelserne fra Syddjurs træner for en bedre fremtid, dog er der i budget 2014 indarbejdet en yderligere besparelse på 1 mio. kr. Ligeledes er den forventede besparelse på frit valg området i forbindelse med ibrugtagning af nye plejeboliger i Søhusparken på 16,7 mio. kr. indarbejdet i budgettet. Øvrige reguleringer på området er dels 1% s besparelsen på indkøb og drift, og dels den demografiske regulering, der tilfører yderlige 1 mio. kr. Serviceniveauet vedr. hjemmehjælp er beskrevet i vedtagne kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for området. Implementering af serviceniveauet sker via vurderinger af brugernes funktionsniveau og behov for hjælp. Disse visitationsbesøg foretages af sundhedspersonale ansat under myndighedsfunktionen. Hjemmehjælpen er underlagt bestemmelserne om frit valg, og der er private udbydere på området. Den kommunale hjemmehjælp leveres fra 4 områdecentre. Syddjurs træner for en bedre fremtid - træning i stedet for kompenserende hjælp - er Syddjurs Kommunes koncept for hverdagsrehabilitering, hvor der er fokus på at omlægge hjælpen til borgerne, så de i højere grad trænes til at klare mest muligt selv. Der er ansat fysio- og ergoterapeuter, som sammen med social og sundhedsmedarbejderne tilrettelægger træningsforløbet i samarbejde med borgeren. 83

85 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Pleje, omsorg og praktisk hjælp, plejeboliger m.v. Hele kr Partnerskab Søhusparken Plejeboliger Lindebo Plejeboliger Rosengården Teamledere plejeboliger, Roseng.Lillerup Administration - Roseng.-Lillerup Servicemedarb. Roseng.-Lillerup Aflastningsboliger plejec. Rosengård Plejeboligerne Frejavænge Plejeboliger Ringparken Administration - Ringp.-Søhusp Servicemedarbejder. Ringparken.- Søhusparken Plejeboligerne Lyngparken, Lill

86 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget team 2 Plejeboliger Søhusparken Plejeboligerne Lillerup team 1 (Rønde) Rehabiliteringsafdeling. Syddjurs Ældre, vaskeri Serviceydelser plejecenter Rosengården Bevilling i alt Den samlede bevilling udgør kr. Plejeboligernes buget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og drift. Pleje og omsorg til de svageste brugere finder sted i kommunens enheder af plejeboliger. Syddjurs kommune råder med udbygningen af Søhusparken pr. 1. august 2013 over i alt 279 plejeboliger fordelt på 7 plejecentre. 25 pladser er botilbud målrettet demente borgere med særlige pleje-/omsorgsbehov. Disse pladser er samlet i to afdelinger, hvor personalet har de nødvendige faglige kompetencer. Driften af Søhusparken er fra 1.feburar 2012 udliciteret til Forenede Care. Hjemmesygepleje Hele kr Hjemmesygepleje fælles Sygepleje ROLI dag - Syddjurs aften Sygepleje RISØ dag - Syddjurs nat Teamledere sygepleje Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Hjemmesygeplejens budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift. Med budgetvedtagelsen er der tilført 2,25 mio. kr. til øgede aktiviteter på sundhedsområdet. Midlerne er bl.a. målrettet en styrkelse af den kommunale hjemmesygepleje. 85

87 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Hjemmesygepleje ydes med det formål at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygepleje, rehabilitering og palliation til brugere, der har behov herfor. Kortere indlæggelsesforløb, et stigende antal borgere, der lever med kronisk sygdom, og øget specialisering indebærer, at hjemmesygeplejen skal løse komplekse opgaver i tæt samspil med sygehuse og praktiserende læger. Hjemmesygepleje ydes som individuelle besøg i borgerens hjem, eller alternativt i sundhedsklinikker beliggende på 3 af kommunens dagcentre. Som følge af opgaveglidning fra sygehuse til kommuner forøges opgaverne for hjemmesygeplejen. Forebyggende hjemmebesøg Hele kr Forebyggende besøg Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Områdets budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og drift. Der tilbydes efter serviceloven ét årligt forebyggende besøg til alle, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Undtaget er personer, der modtager både praktisk og personlig hjælp. I det samlede budget indgår også budget til hørevejledningen. Køkken og madservice Hele kr Fælles køkkenområdet Køkken - Indtægter Køkken Syddjurs Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Områdets buget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og drift. Fælleskøkkenet Djurs Mad I/S er etableret sammen med Norddjurs Kommune. Køkkenet producerer al mad til hjemmeboende brugere af madservice samt middagsmad til de plejeboliger m.v., der ikke selv har madproduktion. I Køkken Syddjurs (der er placeret i Rønde) produceres der døgnkost bortset fra middagsmad til plejeboliger m.v., der ikke selv har madproduktion. Herudover produceres der til caféer i ældreområdet, mødeforplejning m.v. 86

88 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Koordinering, demens Hele kr Koordinering vedr. demens Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Områdets budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift. Bevillingen omfatter tilbuddet Værestedet, der er et heldagstilbud til borgere med svær eller middelsvær demens, aflastning efter Servicelovens 84 til hjemmeboende samt indsats til borgere med demens og deres pårørende i almindelighed. Syddjurs Kommunes indsats på demensområdet koordineres af demensteamet, der varetager en lang række funktioner relateret direkte til driftsområder i form af udredning og omsorgsarbejde til demente brugere og deres pårørende, og indirekte som konsulenter for ældreområdets medarbejdere i form af supervision og undervisning. Demensteamet varetager ligeledes en åben telefonisk rådgivningslinje til borgere, og arrangerer hvert år med succes pårørendeskole. Koordinering, hjerneskade Hele kr Koordinering hjerneskade Bevilling i alt Bevillingen udgør kr. Områdets budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift. Bevillingen omfatter løn til hjerneskadekoordinator. Formålet er at sikre voksne borgere med erhvervet hjerneskade et kvalificeret og sammenhængende rehabiliterings forløb. Koordinering, uddannelse af elever Hele kr Koordinering vedr. uddannelse Bevilling i alt

89 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Bevillingen på kr. Områdets budget er i forbindelse med vedtagelse af budgettet for 2014 reduceret med 1% på indkøb og på drift. Budgettet omfatter udgifter til uddannelseskoordinering samt elevlønninger. Ældreområdet er uddannelsessted for social og sundhedsuddannelserne samt sygeplejestuderende. Området er organiseret under uddannelseskoordinatoren, der endvidere er ansvarlig for introduktionsprogrammer for alle nyansatte inden for ældreplejen. Udgifter til SOSU-elever På grundlag af de forventede antal elever (56 hjælpere og 12 assistenter), samt de nugældende regler for bonus, præmiering samt løntilskud er der foretaget beregning af de forventede udgifter og indtægter på området. Med hensyn til bonus og præmiering er det kun elever optaget før 1. januar 2014, der med sikkerhed udløser indtægter, derfor er der ikke medtaget indtægter fra bonus og præmiering til de elever, der optages herefter. Der er i 2013 ændret i reglerne for præmie og bonus, idet det nu kun er elever under 25 år der udløser bonus og præmie. Øvrige udgifter/indtægter Hele kr Løn ledere plejecentre Leder køkkenområdet Fælles ældreområdet Mellemkommunal refusion Velfærdsteknologi i ældreområdet Ældreområdet - beklædning Ældreområdet - bildrift Ældreområdet - IT og telefoni Ældreområdet - nødkald Lejetab ikke kommunale ældreboliger Ældreboliger - generel Hovedgaden 79, Rønde Lillerup, Rønde Lindebo, Mørke Lyngevej 9 A-D/Århusvej 33 E-G

90 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Lyngevej 7 a-u, Knebel Lyngevej 9 e-n, Knebel Nørreport 18 a-t, Ebeltoft Nørreport 20 a-l, Ebeltoft Ringparken, Ryomgård Rosengården, Hornslet Strandgårdshøj, Ebeltoft Århusvej 35 a-æ, Tirstrup Lyngevej 5 R-Z Århusvej 33 A-D Bevilling i alt Øvrige udgifter/indtægter vedrører bl.a. udgifter til områdeledere m.v., mellemkommunale betalinger, div. fællesudgifter på ældreområdet samt budget til ældreboliger m.v. Mellemkommunale betalinger på ældreområdet De seneste år har der været en stigning i udgifterne til mellemkommunale refusioner på ældreområdet. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. april 2013 er antal refusionssager opgjort, og der er beregnet dels den forventede udgift i 2013 og dels den forventede udgift i 2014, med grundlag i de nuværende aktuelle sager. Borgere, som opfylder Syddjurs kommunes visitationskriterier til ældre eller plejebolig, har ret til en sådan bolig i en anden kommune, hvis det ønskes. Der ses en tendens til øgede udgifter til refusion til andre kommuner. Kommunens demografi og lave dækningsgrad på plejeboliger kan ses som forklaringer herpå. Vedr. plejeboligområdet er der på udgiftssiden (borgere i andre kommuner) 31 aktuelle sager samt 3 sager, der venter på en plejebolig i anden kommune. Der er ligeledes indregnet tilgang på 5 nye sager i perioden For personer, hvor der endnu ikke er fremsendt regning, er der medregnet en skønnet udgift på kr. (gennemsnitsberegning af øvrige sager). På indtægtssiden (udefrakommende borgere i plejeboliger i Syddjurs Kommune) er der 15 aktuelle sager. For udgifter til plejehjemspladser i andre kommuner er der 3 aktuelle sager. Med hensyn til udgifter til selvejende/private plejehjem er der p.t. ingen udgift. For frit valg ældrebolig er der på udgiftssiden 38 aktuelle sager samt 4 sager, der venter på en ældrebolig i anden kommune. Der er ligeledes indregnet tilgang på 5 nye sager i perioden For personer, hvor der endnu ikke er fremsendt regning, er der medregnet en skønnet udgift på kr. (gennemsnitsberegning af øvrige sager). Indtægtssiden er skønnet i forhold til indtægtsniveauet i 2012, idet der ikke på budgetberegningstidspunktet er opgjort timeforbrug i

91 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Udgifter og indtægter vedr. madservice er opgjort på grundlag af niveauet i regnskab 2012 samt udgifterne på nuværende tidspunkt i I nedenstående tabel fremgår de forventede udgifter og indtægter ved uændrede forudsætninger: Område Udgifter Indtægter Nettovirkning Plejeboliger Frit valg ældreboliger Plejehjem Madservice Total forventet udgift /indtægt Total - budgetforslag Forskel - forventet merudgift I budgettet for 2014 er der medtaget en regulering på 2,5 mio. kr. årligt. Det er begrundet i en forudsætning om, at der vil ske en antalsmæssig reduktion og forskydning i Velfærdsteknologi ældreområdet. Der er i relation til anlægsbevilling til velfærdsteknologiske løsninger i 2014 beregnet et afledt driftsrationale på i alt kr. Driftsrationalet vil blive udmøntet på de driftsområder, hvor teknologiske løsninger tages i brug. Sundhed og Ældre - anlæg Hele kr Renovering kapel sundhedscenter Varmtvandsbassin i Tirstrup Dagcenter Søhusparken Strukturtilpasning, ældreområdet Rønde Renovering Bakkegården Ebeltoft Parkering Tirstrup asfalt Velfærdsteknologi Anlæg i alt I 2014 forventes de igangværende anlæg vedr. dagcenter Søhusparken og etablering af varmtvandsbassin i Tirstrup at være færdigbygget og klar til ibrugtagning. 90

92 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget Med budgetvedtagelsen for 2014 er der afsat kr. til etablering af parkeringspladser ved centret i Tirstrup. Der ses et stigende parkeringsbehov på stedet grundet øget efterspørgsel på genoptræning og forventet aktivitetsstigning, når det nye varmtvandsbassin står færdigt. Der er endvidere i 2014 afsat kr. til etablering af velfærdsteknologiske løsninger inden for ældre og sundhedsområdet. Iværksættelse af velfærdsteknologiske løsninger baseres på en behovsafklaring og en business-case tankegang. Området ønsker primært at iværksætte velafprøvede teknologiske løsninger, der kan omsættes i drift, med det formål at understøtte borgerens selvhjulpenhed, medarbejderens arbejdsmiljø, effektivisering og besparelse. Anlægsmidlerne i de efterfølgende år omfatter renovering af Sundhedscenterets kapel samt renovering af Dagcenter Bakkegården i Ebeltoft. Derudover er der i fremskrivningsårene afsat en kvalitetsfondspulje til ældreområdet med henblik på boliger til ældre i Rønde samt tilhørende centerfaciliteter. Serviceniveau og kvalitetsstandarder Kommunens serviceniveau fastlægges på baggrund af lovpligtige kvalitetsstandarder inden for pleje og omsorg og sygepleje. Serviceniveauet vedr. hjemmehjælp er beskrevet i vedtagne kvalitetsstandarder og ydelseskatalog for området. Implementering og harmonisering af serviceniveauet sker via vurderinger af brugernes funktionsniveau og behov for hjælp. Disse visitationsbesøg foretages af sundhedspersonale ansat under myndighedsfunktionen. Hjemmehjælpen er underlagt bestemmelserne om frit valg, og der er private udbydere på området. Link: Serviceniveau og kvalitetsstandarder for sundhed og omsorg 91

93 Sundhed og Ældre SÆ - udvalget 92

94 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Social, voksen, handicap SÆ udvalget Byrådets visioner Syddjurs Kommune har en godkendt handicappolitik, som tager udgangspunkt i FN s standardregler om lige muligheder for handicappede. Syddjurs Kommune ønsker at markere sig som en handicapvenlig kommune, hvor der er fokus på at sikre et koordineret og tværfagligt samarbejde på tværs af forvaltninger, afdelinger og institutioner, samt i den daglige opgaveløsning og udvikling af nye tilbud til handicappede. Handicappolitikken dækker både handicappede børn og voksne. Den kommunale handicappolitik omfatter alle forvaltningers områder, og den tager sit udgangspunkt i FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede. Med udformning af en handicappolitik ønsker Syddjurs kommune, at markere sig som en handicapvenlig kommune udbygge samarbejdet med kommunens handicappede borgere forbedre den daglige opgaveløsning kvalitetssikre den fremadrettede planlægning udbygge personalets viden om handicapforhold sikre et koordinerende og tværfagligt samarbejde med og omkring den handicappede sikre et samarbejde på tværs af forvaltninger, afdelinger og institutioner i den daglige opgaveløsning, samt udvikling af nye tilbud til handicappede Kommunens overordnede målsætning er, at handicappede, så vidt muligt skal kunne deltage som borgere i Syddjurs kommune, på lige fod med kommunens øvrige borgere. Fysisk tilgængelighed og tilgængelighed til information er vigtige forudsætninger for dette. Kommunen ønsker også at synliggøre handicapområdet i forvaltningerne. Alle medarbejdere skal på deres arbejdsområde kende de overordnede målsætninger og ledelsen ønsker, at alle medarbejdere aktivt tænker handicapområdet ind i det løbende arbejde. Kilde: Kommuneplan 2013 Link: Syddjurs Kommunes handicappolitik Politisk besluttede forandringer Sektorplanen for Voksen- og Handicapområdet har fokus på de fremtidige rammer for udviklingen på området i Syddjurs Kommune, og den er rettet imod at optimere indsatsen inden for de økonomiske, politiske, faglige og administrative muligheder, der stilles til rådighed for arbejdet. Udgangspunktet for arbejdet med sektorplanen er en indsats, hvor anvendelsen af kommunens ressourcer bliver styrket og målrettet i forhold til det socialfaglige og pædagogisk faglige arbejde for og med borgerne. 93

95 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Nøgleordene for sektorplanen bliver dermed en kombination af faglighed og udvikling under hensyntagen til de ressourcer, der findes på området. Formålet bliver også at skabe et grundlag for prioritering, organisering og udviklingen af fremtidens voksen-handicap politik. Sektorplanen tager udgangspunkt i et helhedssyn omkring borgerne og belyser borgernes nuværende muligheder og fremtidige perspektiver i forhold til temaerne: bolig arbejde undervisning/aktivitetstilbud fritid. Sektorplanen vil være en del af grundlaget for den politiske prioritering af den fremtidige udvikling. Sektorplanen findes i boksen til højre under eksterne links. Link: Sektorplan Social, voksen, handicap Opfølgning på politisk besluttede forandringer Områdemål 1: Videreudvikling af indsats der virker Områdemålet er en videreførelse af indsatsmål for Målet rummer social- og beskæftigelsesområdets ønske om til stadighed at sikre borgerne en indsats, der øger ledige og sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet og som sikrer udvikling af psykisk syge, handicappede og udviklingshæmmede med det formål at øge egenmestring og inklusion i det omliggende samfund. Områdemål 2: Sammenhængende tværfaglig indsats Områdemålet er en konsekvens af nødvendigheden af at udvikle samarbejder på tværs af faggrænser mellem børne/familieområdet og voksenområdet, mellem ældreområdet og socialindsats, mellem virksomheder og jobcenter, mellem kommunal og regional indsats overfor psykisk syge. Områdemålet rummer indsatser der skal sikre at borgerne oplever helhed i sagsbehandlingen på tværs. Derudover skal der udvikles samarbejdsrelationer mellem fagområder, så vi kan sikre en bedre økonomistyring bl.a. på socialområdet og endelig skal der udvikles samarbejdsrelationer og måder, der er holdbare i hverdagen. Områdemål 3: Borgeren og arbejdsmarkedet Områdemålet er en videreførelse af indsatsmål rehabilitering fra Førtids- og fleksjobreformen og kontanthjælpsreformen har begge stærkt fokus på at sikre en høj selvforsørgelse for borgerne som muligt, samt at så få borgere som muligt ender med en førtidspension. Områdemålet 94

96 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget arbejder med netop fokus på at borgere skal have arbejdsmarkedsvendte indsatser og at koordinerende sagsbehandling skal finde sted. Områdemålet rummer fagområdets arbejde med at implementere reformerne og fagområdets arbejde med at understøtte og udvikle borgerenes muligheder på arbejdsmarkedet. Områdemål 4: Styring og resultatopfølgning Områdemålet er en videreførelse af indsatsmål for Reformerne har betydet en betydelig omlægning af indsatsen inden for såvel social- som beskæftigelsesområdet for at sikre, at administrationen til stadighed har overblik over, hvordan opgaven udvikler sig (målgruppeantal, indkøb af ydelser til diverse målgrupper etc.) er det nødvendigt at opretholde indsatsen med at udvikle valid ledelsesinformation og budgetstyring. Budget og budgetbemærkninger - Social, voksen, handicap Tilbud til voksne med handicap Der er samlet afsat 192 mio. kr. til budgettet for voksen- og handicapområdet. Området dækker over tilbud, indsatser og tilskud til handicappede, borgere i socialpsykiatrien og socialt udsatte efter serviceloven mv. Myndighedsafdelingen Social og voksen-handicap visiterer borgerne til tilbud i Syddjurs Kommune og eksterne tilbud i andre kommuner samt regionale tilbud. Desuden til arbejdsmarkedsforanstaltninger og hjælpemidler. Hele kr Fælles voksen handicap Takstindbetalinger Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Syddjurs Bostøtte Misbrugsområdet Arbejdsmarkedsforanstaltninger Bevilling i alt

97 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Takstindbetalinger er i diagrammet fratrukket de forskellige områder under fælles voksen handicap. Indtægter vedrørende salg af pladser fra Syddjurs Kommunes botilbud til andre kommuner er ligeledes fratrukket botilbud. Tilbud til voksne med handicap Hvert af de følgende områder under voksne med handicap drift, er beskrevet i følgende: Hele kr Demografi Besparelse Botilbud Botilbud Beskyttet beskæftigelse Aktivitets- og samvær Bostøtte i eget hjem Privat Bostøtte Botilbud midlertidigt

98 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget 107 Private opholdssteder midlertidig botilbud Hjælpemidler og handicapbiler STU Borgerstyret Personlig assistance ,98 og 99 Kontakt- og ledord Eget valg af hjælper Tilskud til personlig og praktisk hjælp og 119 Pasning af døende Rådgivning og rådgivningsinstitut Social udsatte Fremme tilgængelighed Innovation psykiatri Socialt tilsyn Bevilling i alt Generelle bemærkninger til fælles voksen handicap Budgettet på 191,6 mio. kr. omfatter 778 helårspersoner fordelt på botilbud, aktivitetstilbud og bostøtte i egen bolig, beskyttet beskæftigelse og aktivitetstilbud samt tilskud til handicappede og Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) jf. fordeling neden for i tabellen. Tabellen viser det samlede antal borgere for 2014, under Fælles voksen handicap, gennemsnitsprisen pr. helårsperson og hvor mange af vores egne borgere, der modtager tilbuddene i %, i enten Syddjurs kommune, andre kommuner, regionen eller private tilbud: 97

99 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Område under fælles voksen- Antal Gennem- I egne I andre handicap 2014 snitsprisen tilbud i % tilbud i % 85 Bostøtte privat ophold 85 Bostøtte i botilbud 85 Bostøtte i eget hjem 96 Personlig hjælper 108 Botilbud Længevar. Ophold 107 Botilbud midlertidigt ophold 107 Private opholds. Botilbud 95 Tilskud til personlig og praktisk 94 Eget valg af hjælper 97,98 og 99 Kontakt- og led. 103 Beskyttet beskæftigelse 104 Akt. - og samværstilbud STU Ungdomsuddan. særlig behov Antal af budgetlagte refusion sager 17,33 123,92 237,00 20,08 29,00 8,92 10,00 6,00 7,00 78,00 70,00 139,92 48,00 38, Antal i alt 777, Den ovenstående tabel indeholder kun de områder, hvor det er muligt at beregne med helårspersoner under fælles voksen handicap. Den gennemsnitlige pris er udregnet ekskl. refusion vedr. særlige dyre enkelt sager. For disse områder er budget 2014 udregnet efter antal kendte borgere pr. område, plus de borgere, der forventes at komme fra børneområdet, samt andre. Derudover er der indregnet en forventet afgang fra 85 botilbud og en forventet afgang fra 108 botilbud. 71% af de 778 borgere i 2014 modtager ydelser fra kommunens egne tilbud, og de resterende 29% modtager tilbud fra eksterne leverandører. De største målgrupper, som er omfattet af serviceloven er specialområdet for borgere med fysisk og/eller psykisk handicap, senudvikling eller senhjerneskade samt socialområdet for borgere i socialpsykiatrien med sindslidelser, socialt udsatte og borgere med misbrug. 98

100 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Demografi I 2015 til 2017 er der afsat en demografipulje, udregnet efter udviklingen i antallet af 18+ årige i Syddjurs Kommune og det forventede udgiftsniveau på voksenhandicapområdet. Besparelse Under Fælles voksen handicap er der med budget 2014 vedtaget en sparepulje på 2,3 mio. kr., som forventes at blive udmøntet under fælles voksen handicap. Her med særlig fokus på de særlige dyre enkeltsager, dvs. de sager der koster over 1 mio.kr. 85, 107 og 108 botilbud Den største del af budgetområdet under Fælles voksen handicap omfatter boliger inden for special- og socialområdet på 82,1 mio. kr., som er 85 Botilbud og 108 Længerevarende botilbud. Dette er oftest længerevarende botilbud til borgere med varigt nedsat funktionsevne. Desuden er der midlertidige ophold og private leverandører svarende til 14,7 mio. kr. fordelt på 85 Privat bostøtte, 107 Botilbud midlertidigt og 107 Private opholdssteder. 103 Beskyttet beskæftigelse og 104 Aktivitets- og samværstilbud Dernæst udgør ydelserne Beskyttet beskæftigelse og Aktivitets- og samværstilbud en sum på 26,8 mio. kr. Disse tilbud leveres i dagtimerne, og målgrupperne, der modtager tilbuddene, befinder sig uden for det ordinære arbejdsmarked. Samlet benytter 210 helårspersoner tilbuddene. 85 Bostøtte i eget hjem 85 Bostøtte i borgerens eget hjem leveres til borgere, der har brug for vejledning, støtte og motivation til hverdagens gøremål, udvikling eller fastholdelse af funktionsniveau. Budgettet er på 17 mio. kr. Hjælpemiddelbudgettet Hjælpemiddelbudgettet er på 17,3 mio. kr. og omfatter udgifter til personlige hjælpemidler i forbindelse med handicap f. eks. diabetes, inkontinens og proteser samt handicapbiler. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) STU er en tre årig ungdomsuddannelse til unge under 25, der ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse på grund af nedsat funktionsevne. Der er i 2014 budgetteret med 48 unge, der er i gang med en STU-uddannelse til den gennemsnitlige pris af kr. Budgettet hertil udgør 11 mio. kr. En del af STUopgaven bliver varetaget af Projekt Center Syddjurs og Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Borgerstyret Personlig Assistance, BPA (Personlig hjælper 96) Under BPA-ordningen bevilliges der tilskud til ansættelse af hjælpere i borgerens eget hjem til pleje, overvågning og ledsagelse til personer med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Budgettet er på 15,6 mio. kr., som dækker over 20 helårspersoner. 99

101 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Servicelovens 94 og 95 Servicelovens 94 og 95 indeholder borgerens muligheder for selv at antage hjælpere i eget hjem til varetagelse af hjemmehjælpsopgaver. Budgettet for de to ordninger er på 2,9 mio. kr. til 13 helårspersoner. 97, 98 og 99 Støttekontaktperson ordningen Støttekontaktperson ordningen samt ledsagerordningen udgør 2 mio. kr. for 78 helårspersoner. Pasning af døende Pasning af døende 119 og pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom 118 er budgetteret med 1,4 mio. kr. Socialt udsatte Rådgivning og socialt udsatte er budgetlagt med 2,3 mio. kr. til dækning af kommunens andel til drift af bl.a. Kofoedsminde og andre rådgivningsinstitutioner. Socialt udsatte har et budget på 1,4 mio. kr. til kvindekrisecentre 109 og forsorgshjem 110, hvor der er 50 % statsrefusion. Fremme tilgængeligheden for handicappede, Innovation og socialt tilsyn Endeligt er der to udviklingspuljer til henholdsvis Fremme af tilgængeligheden for handicappede, hvor Handicaprådet er bevilligende myndighed, og Innovation inden for socialpsykiatrien. De to puljer er budgetlagt med til sammen 0,3 mio. kr. Derudover er der afsat 0,2 mio.kr. til de nye administrative opgaver vedr. tilsyn med det specialiserede social område Takstindbetalinger Takstindbetalinger er til afregning af Syddjurs Kommunens egne botilbud under Syddjurs Bo- og aktivitets tilbud og Syddjurs bostøtte, samt Projektcenter Syddjurs. Hele kr Takstindbetalinger Syddjurs Bo- og aktivitetstilbud Takstindbetaling Syddjurs Bostøtte Indtægter Projektcenter Syddjurs Bevilling i alt Takstindbetalinger Der er budgetlagt med en forventet indtægt på -105,8 mio. kr. til afregning af egne borgere og borgere fra andre kommuner, som bor i et af botilbuddene under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud eller modtager bostøtte i eget hjem/ Aktivitetstilbud, samt indtægter for Projektcenter Syddjurs. 100

102 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget og 13 Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud varetager tilbud til de målgrupper, som er omfattet af serviceloven - specialområdet for fysisk og/eller psykisk handicappede, sent udviklede og senhjerneskadede. Hele kr Fælles administration og lederløn Rodskovvej 10 - Afd. A Rodskovvej 10 - Afd. B Fælles Rodskovvej Lille Eje Tendrup Møllevej A Tendrup Møllevej B Aktivitetscenter Biler, døgn- og dagtilbud Broen Kahytten Lanternen Vestergade 114B stuen Vestergade114B 1.sal Vestergade 114A Bostøtten Skovparken Gransvinget Bevilling i alt

103 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Budgettet for Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er på 59,6 mio. kr., hvoraf de 1,9 mio. kr. er til bostøtte i eget hjem. Området er underlagt Rammeaftalen for det specialiserede socialområde. Botilbud I Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud er botilbuddene længerevarende eller efter Almenboliglovens 105 med støtte efter Serviceloven. Derudover er der på Marie Magdalene en aflastningsbolig efter SL 107. Målgruppen til botilbuddene har betydelig og varigt nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, f. eks. udviklingshæmmede og multihandicappede. Der er i alt 108 boliger fordelt på 5 botilbud for fysisk og/eller psykisk handicappede under Syddjurs Bo- og aktivitetstilbud. Fordelingen af botilbuddene fremgår af følgende tabel: Botilbud under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud Antal Rodskovvej i Hornslet, 108 Længerevarende botilbud 12 Marie Magdalene, Ryomgård, 85 Botilbud 48 Tendrup Møllevej i Hornslet, 85 Botilbud 20 Skovparken, Ryomgård, 85 Botilbud 16 Gransvinget, Ebeltoft, 85 Botilbud 12 Antal boliger i alt 108 I 2014 er det valgt kun at anvende 13 af de 20 pladser under Tendrup Møllevej, og der er derfor budgetlagt med 101 pladser under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Heraf er de 65 % egne borgere fra Syddjurs Kommune, og de resterende 35 % er salg af pladser til andre kommuner. Døgntilbud Rodskovvej i Hornslet (tidl. Fakkelgården, Lille eje og Randersvej) har 12 pladser efter SL 108 Længerevarende botilbud, heraf er de 6 er målrettet domfældte voksne udviklingshæmmede. Marie Magdalene, Vestergade 116, Ryomgård er et bofællesskab efter Almenboliglovens 105 med støtte efter serviceloven. Der er 48 pladser fordelt på 6 afdelinger; Lanternen, Broen, Kahytten, Vestergade 114 A, 114 B stuen og 1. sal, inkl. en aflastningsplads. 102

104 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Derudover er botilbuddet på Tendrup Møllevej i Hornslet med 12 boliger til borgere med senhjerneskade og 8 boliger til borgere med autisme. Hvoraf det kun er de 6 senhjerneskadet boliger og 7 autist boliger, der tages i brug i Boligerne er oprettet efter Almenboliglovens 105 med støtte efter serviceloven. Bofællesskaber Bofællesskaberne Skovparken, Ryomgård, og Gransvinget, Ebeltoft, har henholdsvis 16 og 12 boliger, som er bygget efter Almenboliglovens 105, for udviklingshæmmede, hvor der ydes støtte efter SL 85. Aktivitetscentre Aktivitetscentrene Skovly i Termestrup og Marie Magdalene i Ryomgård er samlet budgetlagt med 106 helårspladser. Aktivitetscentrene er dagtilbud efter 103 Beskyttet beskæftigelse og 104 Aktivitets- og samværstilbud. Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud yder endvidere bostøtte til hjemmeboende borgere med udviklingshæmning efter 85 for ca. 20 borgere, som samlet får leveret 80 timers bostøtte pr. uge Handicap og psykiatri Syddjurs Bostøtte og aktivitet Tilbud til de målgrupper, som er omfattet af serviceloven og modtager bostøtte i eget hjem eller i bofællesskab er specialområdet for borgere med fysisk og/eller psykisk handicap, senudvikling eller senhjerneskade samt socialområdet for borgere i socialpsykiatrien, med sindslidelser, socialt udsatte og borgere i misbrug. Hele kr Fælles administration bostøtte Tillægsbevillinger og omplaceringer Projekter, psykiatri SKP-medarbejdere Domino - (Kafe Kolind) Psyk Team Vest Psyk Team Øst Bofællesskab Strandgårdshøj Kollegiet Bofællesskab Mølletorvet Midtpunktet, aktivitetscenter Solvangsvej Bevilling i alt

105 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Budgettet er på 26,1 mio. kr. og er underlagt rammestyring. Der arbejdes fortsat med udvikling af øget fleksibilitet i tilbuddene under rammestyringen. 11,2 mio. kr. benyttes i Team Øst og Vest til at levere bostøtte i eget hjem svarende til 560 bostøttetimer pr. uge. Der leveres 10 forskellige ydelser under bostøtte i eget hjem, hvoraf de to mest benyttede er relationsskabende støtte samt rådgivning, træning og vedligeholdelse af strukturer i hverdagen (f. eks. døgnrytme, indsigt i og forståelse for egen situation). Under ordninger er der ca. 217 borgere, der modtager støtte i eget hjem. Støtte- kontaktperson ordningen jf. Servicelovens 99 er til personer med psykiatriske diagnoser og fysisk og psykisk handicap, som bor i eget hjem, med et budget på 0,7 mio. kr. Domino er en del af en partnerskabsaftale mellem KFUM Socialt arbejde og Syddjurs Kommune. Opgaverne varetages for beskæftigelsesområdet. Der er ca. 13 omregnet til helårsborgere i tilbuddet, der er budgetteret med 0,3 mio. kr., som understøtter dette sociale tilbud. Bofællesskaber Bofællesskabet Strandgårdshøj, Ebeltoft har 10 boliger, som er døgndækket. Den ene bolig benyttes til akutstøtte til borgere, der i kortere perioder har behov herfor efter bl.a. udskrivelse fra psykiatrisk hospital. Bofællesskabet Mølletorvet, Tendrup Møllevej i Hornslet har 8 boliger. Solvangsvej i Mørke har 4 boliger. Kollegiet Kollegiet er et nyt tilbud til unge årige, der over en to til tre årig periode skal udsluses til egen bolig. Der er budgetlagt med 1,2 mio.kr. til 6 pladser, hvoraf to af disse pladser hører under familieområdet. Aktivitetscentre Beskyttet beskæftigelse og Aktivitets- og samværstilbud jf. Servicelovens 103 og 104. Tilbuddet er primært knyttet til Aktivitetshuset Midtpunktet i Rønde og Alpedalen i Hornslet. Der er budgetteret med 4,2 mio. kr. til aktivitets- og samværstilbud for pladser. 104

106 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Misbrug Hele kr Sundhedsudgifter Misbrugsbeh. Familieindsats Misbrugscenter alkoholbehandling Misbrugscenter stofmisbrug over 18 år Misbrugscenter stofmisbrug unge u. 18 år Dobbeltdiagnose projekt Alkoholbehandling Private oph.sted alkoholbehandling Bevilling i alt Budgettet på 5,9 mio. kr. omfatter udgifter og indtægter til alkoholbehandling jf. Sundhedslovens 141 og behandling af stofmisbrugere jf. Servicelovens 101 og lægebehandling jf. Sundhedslovens 142. Herudover er der udgifter til døgnbehandling vedr. begge områder. Det er Syddjurs Kommune, som driver Misbrugscentret i Rønde. Antal helårspersoner, der er budgetlagt med under misbrugsområdet: Område Antal Sundhedsudgifter 28 Alkoholbehandling 43 Stofmisbrug over og under 18 år 55 I alt 126 For begge områder er der frit valg af tilbud for borgeren, hvorfor der kan være både udgifter og indtægter til/fra andre kommuner. Syddjurs Kommune varetager som noget nyt den totale behandling af både alkoholog misbrugsproblematikker i eget regi for de over 18-årige, og skal tillige varetage behandlingen for de unge under 18 år. Derudover er der afsat en pulje på 0,4 mio.kr. i 2014 og 0,8 mio. kr. i 2015 til 2017 til behandling af misbrugsproblemer i familier med udsatte børn. 105

107 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Vedr. alkoholbehandling: Døgnbehandling udføres af private eller offentlige behandlingstilbud både i og uden for egen kommune. Vedr. behandling af stofmisbrugere: Døgnbehandling udføres af private eller offentlige behandlingstilbud uden for egen kommune Arbejdsmarkedsforanstaltninger Hele kr Projektcenter Syddjurs og lederløn STU Særlig tilrettelagt ungdomsudd Hjælpemiddeldepot Bevilling i alt Området dækker Projektcenter Syddjurs, der leverer arbejdsmarkedsafklaringsforløb for Jobcenteret, den treårige Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse på ordinære vilkår, samt driften af Kantinen i Ebeltofts administrationsbygning. Budgettet til genbrugshjælpemidler hører ligeledes til området for arbejdsmarkedsforanstaltninger, idet Hjælpemiddelcentret er placeret under Projektcenter Syddjurs Kontante ydelser Hele kr Driftssikring af boligbyggeri Personlige tillæg Førtidspension 50% Førtidspension 65% før Førtidspension 65% efter Boligydelse Boligsikring Specialundervisning og Bevilling i alt

108 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Driftssikring af bolig Der er afsat 0,9 mio. kr. til driftssikring af bolig. Området dækker udgifter til ydelsesstøtte til andelsboliger opført med støtte før 1. april 2002, ungdomsboliger og almene boliger, samt tinglysningsafgift på lån af ejendomsskatter. Personlige tillæg Budgettet er på 4,3 mio. kr. og dækker bl.a. udgifter til tandlægebehandling, briller, medicin og helbreds- og varmetillæg med mere, til førtidspensionister og folkepensionister, der er i en særlig vanskelig økonomisk situation. Førtidspension med 50 % kommunal medfinansiering Gælder for førtidspensionister bevilliget i perioden 1992 til Budgettet er på 13,2 mio. kr. og der er indregnet en forventet afgang på 7 helårspersoner i 2014, svarende til ca. 1 afgang pr. måned. Førtidspension med 65 % kommunal medfinansiering før 2003 Budgettet hertil er på 25,8 mio. kr., og der er indregnet en forventet afgang på 7 helårspersoner i 2014, der i gennemsnit svarer til en afgang på 1 pr. måned. 107

109 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Førtidspension med 65 % kommunal medfinansiering efter 2003 Budgettet er på 144,8 mio. kr., og der er indregnet med en forventet tilgang på 39 helårspersoner i 2014, det svarer i gennemsnittet til en tilgang på 6 pensionssager pr. måned. Tilgangen af førtidspensionister i 2014 er nedsat, fordi der administrativ forventes, at færre borgere bliver tilkendt førtidspension pga. den nye førtidspension- og fleksjobreformen. Samlet er der budgetteret med 1186 sager i januar 2014, og med en tilgang på 6 sager pr. måned, vil der med udgangen af 2014 være 1258 førtidspensionister. Dette giver en merudgift på 3,9 mio. kr., som er tillagt budgettet. Derudover er udbetalingen af førtidspensionsområdet pr. 1. marts 2013 overgået til Udbetaling Danamark, men det er stadig Syddjurs Kommune, der tildeler førtidspensionen. Boligydelse Budgettet er på 14,8 mio. kr. til boligydelse, som bevilliges til de borgere, der ikke bor i ejerbolig og som tildeles folkepensioner og førtidspensioner bevilliget før Følgende antal forventes: Boligydelse Antal Boligydelse som tilskud til lejere Boligydelse som tilskud til andelshavere 121 Boligydelse som tilskud til lejebetalinger i ældreboliger 256 Boligsikring og -ydelse er ligeledes overgået til Udbetaling Danmark pr. 1. marts 2013, som på dette område både står for tildelingen og udbetalingen, men udgiften afholdes forsat af Syddjurs Kommune, fratrukket statsrefusionen. Boligsikring Boligsikring er budgetlagt med 11,1 mio.kr. og bevilges til de borgere, der ikke bor i ejerbolig og som ikke omfatter personkredsen, der kan få boligydelse. Følgende antal forventes på dette område: Boligsikring Antal Boligsikring som tilskud til førtidspensionister 287 Boligsikring som tilskud til lejere førtidspensionister 6 Alm. Boligsikring

110 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Specialundervisning og merudgifter Budgettet er på 3,2 mio. kr. og dækker primært udgifter til specialundervisning for voksne handicappede og merudgifter SL 100, hvortil der gives 50 % statsrefusion. Anlæg Voksen/Handicapområdet Hele kr Sundhed og social Aktivitetscenter MM ombyg MM udvidelse aktivitetscenter Bevilling i alt Sundhed og Social Budgettet er på kr. og er afsat til forventet tilskud fra Staten til etablering af servicearealer vedr. bl.a. Gransvinget og Rosengården. Aktivitetscenter Marie Magdalene ombygning af bad og køkken Pga. udvidelse af 24 nye boliger i Bofællesskabet Marie Magdalene, og dermed øget tilgang til aktivitetscenteret, er der i budget 2014 afsat 0,8 mio.kr. til ombygning og udvidelse af toiletter, etablering af et depot til køkkenet samt et ekstra personaletoilet til Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud. Marie Magdalene udvidelse af aktivitetscenteret I budget 2016 er der afsat 3,4 mio. kr. til udvidelse af Marie Magdalene under Syddjurs Bo- og Aktivitetstilbud med 200 kvadratmeter i særskilt bygning, der indeholder et aktivitetsrum til musik og drama. Den nye bygning skal også rumme et værested for udeholdet. Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister Sagsbehandlingsfrister i Syddjurs Kommune på social- og voksenhandicapområdet I 3 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) er det fastlagt at kommunerne skal: behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. give borgeren besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. fristerne skal være offentligt tilgængelige. 109

111 Social, voksen, handicap - SÆ udvalget Det skal bemærkes, at Retssikkerhedslovens 3 handler om, hvornår en afgørelse senest skal være taget, men ikke om at ydelsen skal være tilgængelig fra samme tidspunkt. Endvidere er fristerne gældende fra det tidspunkt, hvor alle relevante oplysninger ift. sagsbehandlingen er til stede. Byrådet i Syddjurs Kommune har fastsat følgende frister på social- og voksenhandicapområdet: Link: Sagsbehandlingsfrister i Syddjurs Kommune på social- og voksenhandicapområdet Link: Kvalitetsstandarder 110

112 Udvalget for familie og institutioner Udvalget for familie og institutioner - FI udvalget Politisk arbejdsform Udvalget for Familie og institutioner består af fem medlemmer. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på familie-, skole- og pasningsområdet herunder opgaver vedrørende folkeskolen børnepasning sundhedspleje pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) børnefamilierådgivning den samlede integrationsindsats bortset fra den direkte arbejdsmarkedsrettede samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område borgerinddragelse på udvalgets område drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger og anlæg inden for udvalgets område. Ansvaret for drift og vedligeholdelse af udvendige arealer påhviler Udvalget for natur, teknik og miljø og i samarbejde med det relevante fagudvalg bygge og anlægsopgaver inden for udvalgets område Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om skoleudbygningsplaner og andre sektorplaner inden for det undervisningsmæssige og pasningsmæssige område, i samarbejde med økonomiudvalget, jfr. 10, samt anlæg planer og program vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område. Udvalget træffer afgørelse i sager om ydelser m.v. til enkeltpersoner (0-18 år) på børne- og ungeområdet bortset fra sager efter 18 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. 111

113 Skolevæsen - FI udvalget Skolevæsen FI udvalget Syddjurs Kommunes skolevæsen består af ti folkeskoler samt specialskolerne Pindstrupskolen og Ådalsskolens specialklasser og Ungdomsskolens Heltidsundervisning. Folkeskolerne dækker klasse med undtagelse af Thorsager skole, som kun går til og med 6. klasse. Ebeltoft skoles elever er fordelt på to forskellige matrikler, hvor kl. holder til på Øster Allé 19 og klasse på Skolevej 7. Kommunens 10.kl.-tilbud er samlet på Rønde Skole. I skoleåret 2014/15 er der i alt indskrevet elever på kommunens skoler heraf går 113 elever på kommunens egne specialskoler og 21 elever i Heltidsundervisningen. Prognoserne tilsiger, at kommunen de kommende år vil have et faldende elevtal, og fra skoleår 2013/14 til skoleår 2014/15 er elevtallet faldet med i alt 135 elever heraf udgør 19 elever nedgang i antal elever, der har valgt 10. klasse. Skoler Antal elever skoleår 14/15 Antal ellever skoleår 13/14 Ændring Hornslet Skole Kolind C. skole Marienhoffskolen Molsskolen Mørke Skole Rosmus Skole Rønde Skole Ebeltoft Skole Thorsager Skole Ådalsskolen Ådalsskolens spec.kl Pindstrupskolen Heltidsundervisningen I alt:

114 Skolevæsen - FI udvalget Byrådets visioner Vision for skole og SFO-området Syddjurs Kommunes Skolevæsen udvikler i samarbejde med forældrene dygtige, engagerede og glade børn og unge. Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn og gennem: udfordrende, kreative og fleksible læringsmiljøer ude og inde forpligtende fællesskaber respekt for mangfoldigheden helhed og sammenhæng aktiv udnyttelse og brug af de mangfoldige natur- og kulturgaver Det handler om: LÆRING, TRIVSEL OG UDVIKLING Kilde: Sektorplan for skoleområdet, juni 2011 Politisk besluttede forandringer Den digitale folkeskole - ipads til alle elever og lærere For at få sat så kraftigt et skub som muligt i den pædagogiske udvikling på kommunens skoler og for at leve op til KL s og regeringens krav om digitalisering af folkeskolen, vedtog Byrådet i 2011 en It-medievisonsplan 2.0 gældende for årene Visionen indebærer, at alle elever, lærere og pædagoger på de kommunale skoler har en ipad stillet til rådighed både til skole- og hjemmearbejdet. Link: Den digitale folkeskole I løbet af 2015 vil Skoleafdelingen fremlægge en udviklingsplan gældende for årene til politisk godkendelse. Ny skolereform pr. 1. august 2014 Udgangspunktet for skolereformen er et ambitiøst løft af folkeskolen, og der arbejdes ud fra flg. overordnede og konkrete mål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tilliden til og trivslen i folkeskolen styrkes gennem respekt for professionel viden og praksis 113

115 Skolevæsen - FI udvalget Elevernes læring og folkeskolens faglige niveau styrkes, således at eleverne via mere og bedre undervisning på sigt skal kunne det samme i 8. klasse, som de i dag kan i 9. klasse. Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik. Reformen af folkeskolen er derfor baseret på tre overordnede indsatsområder, som gensidigt understøtter hinanden og bidrager til elevernes faglige niveau: En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Et kompetenceløft af lærere, pædagoger og skoleledere Få, klare mål og regelforenklinger Link : Her finder du folkeskoleloven samt bekendtgørelser 114

116 Skolevæsen - FI udvalget Opfølgning på politisk besluttede forandringer Den digitale folkeskole ipads til alle elever, lærere og pædagoger Ifølge Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi for , som kommunerne via KL har tilsluttet sig, skal it og digitale læremidler indgå som en naturlig del af undervisningen i Der skal være let og overskuelig adgang til digitale læremidler og læringsmål, samtidig med at trådløse netværk og øvrig itinfrastruktur skal virke. Syddjurs Kommune har med it-medievision 2.0 skabt et godt grundlag for, at KL og regeringens mål opfyldes. I løbet af skoleår 2012/13 har alle elever fået ipads til rådighed, først mellemtrinnet i august 2012 og derefter alle øvrige klassetrin i januar I starten af skoler 2013/14 blev der anskaffet et antal macbooks til alle skoler til brug for større projektopgaver og produktioner. Disse kan reserveres af klasser og enkeltelever til brug i skoletiden. Alle lærere og pædagoger gennemgik i foråret 2012 opstartskurser og workshops med fokus på pædagogisk brug af ipaden. De følgende skoleår er der afholdt temadage for lærere og pædagoger med ca. 30 forskellige workshops med temaer om anvendelse af it inden for stort set alle folkeskolens fagområder. De fleste workshops blev forestået af lokale lærere fra kommunens egne folkeskoler. Det viser, at kommunens lærere er langt fremme i skoene, når det gælder viden om it i undervisningen, og samtidig er det udtryk for, at der er stor vilje til at dele viden med kollegaer på tværs af kommunen. Workshops og temadage er en fast bestanddel af den løbende efteruddannelse for lærere og pædagoger. Link: Se video om projekt med ipads i folkeskolen 115

117 Skolevæsen - FI udvalget Skolereformen Arbejdet med udmøntning af skolereformen er foregået efter flg. plan: Overordnet planlægning I Skoleafdelingens overordnede planlægning er reformforberedelserne lige fra starten tænkt i flg. faser: April august 2013: Indsamle viden om indholdet i skolereformen og vigtige fokuspunkter, herunder udarbejde økonomiske konsekvensberegninger af skolereformen. August oktober 2013: Politisk behandling og stillingtagen til økonomi og serviceniveau. Oktober 2013 februar 2014: Udarbejdelse af ny decentral budgettildelingsmodel ud fra de nye krav til forlænget skoledag og understøttende undervisning. August 2013 marts 2014: Forberedende arbejde i det fælles skolevæsen og på den enkelte skole. Marts juni 2014: Konkret planlægning af næste skoleår på den enkelte skole klargøring til den nye virkelighed Opgavefordeling Skoleafdelingen har udarbejdet en tydelig arbejdsfordelingsplan for reformarbejdet til afklaring af centrale og decentrale opgaver og tiltag. Planen tager udgangspunkt i, at politikerne fastsætter de overordnede rammer og krav til serviceniveauet, mens forberedelserne af den konkrete udførelse af reformen forankres decentralt og med stærk inddragelse af den enkelte skoles ledelse, personale og skolebestyrelse. Politiske opgaver: Fastsætte kommende serviceniveau ved fastsættelse af overordnet budgetramme for folkeskolerne herunder fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning samt anlægsbudget til fysiske tilpasninger af skolerne Fastsætte rammer for organisering og økonomi for SFO Rammer for klubtilbud Eftersyn af handleplan og strategi for inklusion Eftersyn af styrelsesvedtægten Den åbne skole fastsætte rammer for samarbejdet på tværs af skoler og foreninger m.fl. i kommunen 116

118 Skolevæsen - FI udvalget Fastsætte rammer for indgåelse af partnerskabsaftaler med Ungdomsskole og Musikskole It i undervisning og læring - vedtage kommunal it-strategi med fokus på infrastruktur, didaktik og elevernes læring Talent- og eliteklasser beslutning om, hvor vidt der skal udbydes talent- /eliteklasser på en eller flere af skolerne Fastsætte evt. kommunale resultatmål som supplement til de nationale mål Beslutte evt. opfølgende handlinger i forbindelse med resultaterne i det nye koncept for kvalitetsrapporter Centrale opgaver for Skoleafdelingen: Koordinere reformforberedelserne mellem alle niveauer (forvaltningsniveau, politisk niveau og skoleniveau) Tilrettelægge temadage, heldagsmøder, skolelederkonference for skoleledelserne Udarbejde sagsfremstillinger til politisk behandling Tilrettelægge fællesmøder for FI-udvalg og skolebestyrelser Sørge for relevant information til FI-udvalg og Byråd om reformarbejdet Deltage i arbejdsgrupper og netværk på regions- og landsplan med henblik på erfaringsudveksling på chefniveau Udarbejde ny ressourcetildelingsmodel Være tovholder, katalysator, inspirator og sparringspartner for skolelederne i reformarbejdet Holde sammen på det hele, så vi både får et fælles skolevæsen og skoler med plads til forskellighed i den konkrete udførelse af den nye skole Opgaver for den enkelte skole: Drøftelser og introduktion af reformens indhold, konsekvenser og muligheder i forhold til skolens medarbejdere og skolebestyrelsen Tilrettelæggelse og gennemførelse af kulturændrende aktiviteter f.eks. via pædagogiske dage, temadage, forældrearrangementer og andre aktiviteter Omstilling af lærernes arbejdstid 117

119 Skolevæsen - FI udvalget Organisering af den understøttende undervisning (som kan foregå på tværs af klasser og årgange) Afklaring omkring samarbejdsmuligheder med bl.a. lokale foreninger, Ungdomsskolen og Musikskolen Ny organisering af skoledagen (pauser, modulordninger, fagopdelt undervisning og understøttende timer/lektiehjælp m.v.) Beslutning om, hvordan skolen opfylder kravet om 45 minutters fysisk bevægelse for alle elever hver dag Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Tilrettelæggelse af specialundervisning og inklusionsindsatser i den nye skole Overordnet tidsplan for centrale ministerielle og politiske beslutninger, samt decentrale beslutninger er skitseret i flg. oversigt: Emne Kommentar Beslutningsniveau Tidshorisont Udformning af billeder af en ny folkeskole Fastsættelse af budgetramme for drift og anlæg Rammer for organisering og økonomi for SFO Reformen lægger op til et skift fra fokus på undervisning og timetælleri til markant fokus på elevernes læring og trivsel Fastsættelse af overordnet budgetramme for folkeskolerne herunder fordeling af lærere og pædagoger i den understøttende undervisning samt anlægsbudget til fysiske tilpasninger af skolerne Beslutning om tildelingsbeløb pr. barn til SFO samt modulordninger og forældrebetaling pr. 1. august 2014 Skoleniveau Skoleåret 2013/14 Byrådet Oktober 2013 Byrådet Oktober 2013 Rammer for klubtilbud Eftersyn af handleplan og strategi for inklusion Eftersyn af styrelsesvedtægten Økonomi og styringsprincipper Den åbne skole Samarbejde mellem folkeskoler og Ungdomsskole/Musikskole Beslutning om struktur for Ungdomsskolens junior- og ungdomsklubtilbud FI-udvalget December 2013 Tydeliggøre mål og formål med inklusion FI-udvalget/Byrådet Efterår 2014 udarbejdelse af inklusionspolitik Eftersyn i forhold til nye bestemmelser om FI-udvalg/Byrådet efter Efterår 2014 skolebestyrelserne høring i de berørte skolebestyrelser Ny ressourcetildelingsmodel for skolerne FI-udvalg/Byrådet Februar 2014 Mål og rammer for samarbejdet på tværs af FI-udvalg Opstartsmøde 6. skoler og foreninger m.fl. i kommunen Skolerne februar 2014 Rammer for indgåelse af partnerskabsaftaler FI-udvalg Forår/efterår 2014 Skolebestyrelserne 118

120 Skolevæsen - FI udvalget It i undervisning og læring Kompetenceudvikling af lærere og pædagoger Fælles Mål Kvalitetsrapport inkl. handleplan Talent- og eliteklasser Udarbejdelse af kommunal it-strategi med fokus på infrastruktur, didaktik og elevernes læring. Regeringen har bevilget ekstra midler, som er øremærket til at opnå målet om fuld kompetencedækning i 2020 dvs. at alle lærere skal have linjefagskompetence eller tilsvarende i de fag, de underviser i. Der er til Syddjurs kommune afsat kr. i 2014 og kr. i 2015,2016 og 2017). Udarbejdelse af uddannelseskatalog for efterog videreuddannelse for lokale kurser i skoleåret 2014/15. Udarbejdelse af kompetenceudviklingsplan for perioden med henblik på at opnå målet om fuld kompetencedækning. Dette vil kræve efter-uddannelsesaktiviteter i samarbejde med eksterne aktører. Alle skoler skal arbejde efter de nye forenklede Fælles Mål fra august 2015 Nyt koncept for kvalitetsrapporterne, som fremover skal udarbejdes hvert andet år Der skal tages stilling til om der skal udbydes talent- /eliteklasser på en eller flere af skolerne FI-udvalg/Byråd Er sket i 2012, og den digitale skole er allerede på plads Skoleafdelingen i samarbejde med skolelederne og Uddannelsesudvalget 8 bestående af både leerog medarbejderrepræsentanter Undervisningsministeriet August 2015 Undervisningsministeriet Sommer/efterår 2014 (KL udarbejder vejledninger til målstyring og brug af kv.rapp..). Skoleafdelingen udarbejder den nye Kvalitetsrappor- Efterår 2014/vinter lokale kvalitetsrapport ten skal være politisk godkendt senest 31.marts FI-udvalg/Byrådet Tidligst fra august

121 Skolevæsen - FI udvalget Budget og budgetbemærkninger skoleområdet Folkeskolen Hele kr Demografi pulje Folkeskole, fælles SFO, fælles SFO, forældrebetaling Befordring af elever Folkeskoler og SFO Specialskoler i eget regi Syge-/hjemmeundervisning Specialunderv. i regionale tilbud Specialskoler i andre kommuner Bidrag statslige/privatskoler Efterskoler og ungdomsskoler Bevilling i alt Folkeskoler, fælles Dækker flg. udgiftstyper: regulering af skolernes decentrale budgetter som følge af ændringer i elevtal fra et skoleår til det næste ekstra støttetimer til inklusion i folkeskolen af børn med særlige behov efter rådgivning fra PPR mellemkommunale betalinger for undervisning på tværs af kommunegrænser 120

122 Skolevæsen - FI udvalget kompetenceudvikling for ledere / skoleudvikling fællesudgifter til IT- fagsystemer faste fælles administrationsudgifter, abonnementer o.l. censur ved folkeskolens afgangsprøve Budgettet til mellemkommunale betalinger baseres på udgifter til 125 elever fra Syddjurs Kommune, der går i folkeskole i andre kommuner, mens der forventes indtægter for 88 elever fra andre kommuner, der går i folkeskole i Syddjurs Kommune. KL s takst for mellemkommunale betalinger skønnes i 2015 at være på kr. SFO, fælles Dækker flg. udgiftstyper: regulering af SFO ernes decentrale budgetter i henhold til ændringer i børnetal tidlig SFO mellemkommunale betalinger for SFO-pladser på tværs af kommunegrænser søskenderabat og fripladser diverse abonnementer Budgettet til tidlig SFO er baseret på 357 børn i Til hvert barn tildeles et budgetbeløb på kr./md., svarende til kr. over de 4 mdr., ordningen kører. Mellemkommunale betalinger er budgetlagt med udgifter for 25 børn fra Syddjurs Kommune, som går i SFO i andre kommuner, mens der forventes indtægter for 21 børn fra andre kommuners børn, der går i SFO i Syddjurs Kommune. Budgettet til søskenderabat og fripladser er i fastholdt på niveau med 2014, idet udgifterne til fripladser er steget, mens udgifterne til søskenderabat er faldet. Der budgetteres med ca. 6,3 mio. kr. til fripladser inkl. de behandlingsmæssige fripladser og ca. 6,4 mio.kr. til søskendepladser. SFO forældrebetaling Budgettet tager udgangspunkt i en årlig indtægt på kr. pr. barn ekskl. søskenderabat/friplads, svarende til fuld betaling for fuldtidsbørn. 121

123 Skolevæsen - FI udvalget Forældrebetalingen udgør kr. pr. måned, hvor juli er betalingsfri. Fra august 2014 er der indført mulighed for tilkøb af morgenmodul og feriemodul for børn, som ikke har brug for det fulde SFO-tilbud. Forældrebetalingen for morgenmodul udgør 500 kr. pr. måned, mens taksten for feriemodul er 320 kr. pr. uge. Befordring af elever Dækker udgifter til skolebusbefordring til folkeskolerne samt til specialpædagogiske tilbud (specialskoler og specialklasser) i og uden for Syddjurs Kommune. I basisbudgettet for 2014 og overslagsårene er der indregnet en besparelse på 0,5 mio. kr. i forhold til tidligere med forventning om reduktion i udgifterne til specialskolekørsel. Skoler Som udgangspunkt fastlægges skolernes budgetrammer på baggrund af det aktuelle skoleårs elev- og klassetal. Budgetrammen for 2015 baseres på normeringstallene og ressourcetildelingen for skoleåret , samt en pulje på 1 mio. kr. til dækning af lærernes løntillæg for længere undervisningstid. I forbindelse med skolereformens udmøntning er der udarbejdet en ny budgettildelingsmodel, som blev politisk godkendt i februar Budgettildelingen til den enkelte skole bygger på flg. principper: Budgetår/skoleår: Som udgangspunkt fastlægges skolernes budgetrammer på baggrund af det aktuelle skoleårs normeringer, elev- og klassetal, således at budgetrammen for f.eks baseres på ressourcetildelingen for skoleåret Skolernes budgetter tilpasses i løbet af budgetåret på grundlag af elev- og klassetal i de respektive skoleår. Der foretages derfor altid en regulering af skolernes årlige budgetrammer med hhv. 7/12 (januar til juli) og 5/12 (august til december). Reguleringen sker pr. 1. marts på grundlag af det forventede elev- og klassetal for kommende skoleår. Mer- eller mindreudgifter i f.t skolernes oprindelige budgetrammer for budgetåret fanges op via Skoleafdelingens centrale konto Folkeskoler/Fælles. Lønsumsberegning: Midler til fagopdelt undervisning, understøttende undervisning, ledelse og teknisk/administrativt personale beregnes på grundlag af gennemsnitsløn for de pågældende faggrupper, jf. oplysninger hentet på Det fælleskommunale løndatakontor, Aftaleholdernes lønsum beregnes efter overenskomstmæssige regler og den faktiske lønudgift. Udgiften holdes udenfor den enkelte skoles budgetramme. 122

124 Skolevæsen - FI udvalget Lønsummerne udløses af flg. parametre: Fagopdelt undervisning og understøttende timer: Lønbudgetterne bygger på en kombination af elev- og klassetildeling via et grundbeløb pr. 28 elever på årgangen til den fagopdelte undervisning, et beløb pr. elev til den understøttende undervisning og et beløb pr. elev til inklusionsfremmende aktiviteter og støtte til børn med særlige behov: klasse til 30 timers skoleuge: 1 lærerløn ( kr.) kr. pr. elev 4.-6.klasse til 33 timers skoleuge: 7.-9.klasse til 35 timers skoleuge: 1,2 lærerløn ( kr.) kr. pr. elev 1,3 lærerløn ( kr.) kr. pr. elev 10. klasse: kr. pr. elev (ingen ændringer i f.t. reformen) På alle årgange fra klasse tildeles kr. pr. elev til inklusionsfremmende aktiviteter og støtte til børn med særlige behov. Midler til inklusionsfremmende aktiviteter / støtte til børn med særlige behov samt til lokale specialklasser opretholdes på samme niveau som tidligere, da det af reformteksten fremgår, at kommunen skal sikre, at disse ressourcer fastholdes til disse opgaver og ikke konverteres til medfinansiering af den længere skoledag. Ressourcerne til de enkelte årgange bygger på, at der skal være personalemæssig dækning i alle skoledagens timer, således at der er lærertimer til samtlige fagopdelte timer og lærer/pædagogdækning til de understøttende timer. I Skoleafdelingens oplæg til budgetramme for skolereformen var der ved budgetlægningen for 2014 og overslagsårene indbygget en model med en fordeling på 75% pædagoger og 25% lærere til de understøttende timer, men da den ønskede budgetramme blev reduceret med 20% ved budgetvedtagelsen for 2014 og overslagsårene, kan pædagogandelen blive noget højere end oprindeligt forudsat. Teknisk administrativt personale: Teknisk serviceleder/medarbejder: grundtildeling 0,5 stilling + faktor 36,15 kr. pr. m2+ skolens elevtal. Individuel tildeling til opgaver vedr. idræts-/svømmehal. Skolesekretærer: grundtildeling 30 timer pr. uge samt tillæg på 3 timer pr. uge for skoler med op til 400 elever, 7 timer pr. uge mellem elever samt 19 timer pr. uge over 700 elever. 123

125 Skolevæsen - FI udvalget Ledelse: Grundtildeling: 1,7 stilling (1,5 stilling Thorsager) med tillæg på 700 timer for skoler med > 600 elever, tillæg på 200 timer for ledelse af flere institutioner (skole og dagtilbud) samt tillæg på 40 timer for skoler med specialklasser. Beløb til undervisningsmidler fremskrevet til 2015-priser: Grundbeløb kr.( kr. til Thorsager som kun har kl.) Beløb pr. elev i 0. 9.kl.: kr. (1.362 kr. til Thorsager som kun har kl.) Skolebibliotek: grundbeløb kr kr. pr. elev Øvrige driftsmidler fremskrevet til 2015-priser: Kurser og efteruddannelse: grundbeløb kr kr. pr. fuldtidsstilling Administration og kontorhold: grundbeløb kr kr. pr. elev (Thorsager kr. / 135 kr. pr. elev) Skolebestyrelse kr. Indvendig vedligehold: grundbeløb kr. + 9,55 kr. pr. m2 Rengøring: budgetbeløb jf. den aktuelle udgift i henhold til udbudsresultat Forsikringer: budgetbeløb jf. den aktuelle udgift Renovation: budgetbeløb jf. den aktuelle udgift Skolefritidsordninger, SFO Budget tildeles som et fast beløb pr. barn. I 2015 udgør beløbet kr. for hele året. Budgetrammen reguleres to gange årligt i henhold til de faktiske børnetal pr. den 1. i hver måned. Budgetrammen dækker både lønudgifter til SFO-leder, pædagoger, pædagogmedhjælpere og generelle driftsudgifter til SFO. Specialskoler og specialklasser i eget regi Budgetterne til specialskoler og specialklasser er ikke elevtalsafhængige, men tildeles som faste beløb. Ådalsskolens specialklasser er normeret til et gennemsnitligt årligt elevtal på 40 elever og Pindstrupskolen til 70 elever. Øvrige lokale specialklasser/specialhold får som udgangspunkt ressourcer svarende til 1 lærer og 1 pædagog pr. klasse/hold á 6 8 elever. 124

126 Skolevæsen - FI udvalget Syge-/hjemmeundervisning Dækker udgifter til undervisning af børn som på grund af sygdom eller smittefare eller af andre hensyn til deres sundhed og velfærd ikke kan undervises i skolen. Denne konto dækker således også kommunens udgifter til børns undervisning under sygehusindlæggelse. Specialundervisning i regionale tilbud Dækker udgifter til undervisning af børn med svære fysiske handicaps (f.eks. døve og blinde) i regionale og landsdækkende specialskoletilbud samt kommunens andel af den objektive finansiering af de samme tilbud. Budgettet tager udgangspunkt i 6 årselever til en gennemsnitspris på ca kr. og udgift til objektiv finansiering på ca kr. Specialskoler i andre kommuner Dækker udgifter til undervisning af børn med vidtgående behov for specialpædagogisk bistand på specialskoler i regionalt regi / andre kommuners regi. Budgettet er baseret på 71 helårselever i 2015 til en gennemsnitudgift pr. elev for undervisning på ca kr.. Budgettet for special-sfo er baseret på 43 elever i 2015 til en gennemsnitsudgift pr. elev for SFO på ca kr. Bidrag til staten vedr. privatskoler Dækker udgifter til statslige bidrag vedr. elever på privatskoler/frie grundskoler. Det kommunale bidrag til privatskoler er fastsat til kr. pr. år til undervisning og kr. til SFO. Bidraget opkræves en gang årligt med udgangspunkt i de faktiske elevtal pr. 5. september. Budget 2015 er baseret på i alt 976 elever i skole, 339 i SFO og 80 i tidlig SFO. Efter/ungdomsskoler Dækker udgifter til statslige bidrag vedr. elever på efterskoler/ungdomsskoler. Det statslige bidrag er fastsat til kr. pr. år og opkræves én gang årligt med udgangspunkt i de faktiske elevtal pr. 5. september. Budget 2015 tager udgangspunkt i et udgiftsniveau baseret på i alt 317 elever, inkl. tilskud til forældrebetaling for elever med særlige behov til skolegang på specialefterskoler. 125

127 Skolevæsen - FI udvalget Folkeskolen anlæg Hele kr Strukturtilpasning skole reform IT- visionsplan på skoleområdet Arbejdsmiljøprojekter o. lign. skoler ABA Anlæg på skolerne Bevilling i alt Ungdomsskolen FI udvalget Syddjurs Ungdomsskole består af 4 distrikter dækkende hhv. Hornslet, Mørke, Ådalen Rønde, Mols Kolind, Ryomgård Ebeltoft, Rosmus Følgende opgaver løses i Ungdomsskolens regi: Undervisningsaktiviteter indenfor faglige, teoretiske såvel som kreative områder Samarbejde skoler, socialforvaltning og politi ( SSP) - kriminalitetsforebyggende og oplysende arbejde Tovholderfunktion for DEMO-Rådet Heltidsundervisning - et undervisningstilbud til skolepligtige unge i alderen år rettet mod unge, der er droppet ud af skolen, eller som har så store sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, at de ikke har udbytte af undervisning i en normalklasse i folkeskolen Juniorklubber og ungdomsklubber - 10 lokalt forankrede klubtilbud Internationale ungdomsudvekslinger deltagelse i EU-finansierede ungdomsudvekslinger gennem programmet Aktive Unge 126

128 Skolevæsen - FI udvalget Radio Ung Syddjurs ungdomsskolens egen radio med base i Hornslet Motocross - på 3 godkendte crossbaner beliggende ved Rostved, Petersminde og Hornslet Politisk besluttede forandringer I budgettet for 2014 indgik en generel reduktion på Ungdomsskolens budgetramme på 1 mio. kr. årligt for 2014 og overslagsårene samt en besparelse på kr. på juniorklubområdet i 2014 som følge af reduceret åbningstid, når skolereformens længere skoledag træder i kraft i august Besluttet ændring i forbindelse med budget 2015: Ungdomsskolen: Demo-råd Til styrkelse af ungdomsmiljøer afsættes der kr. på Ungdomsskolens budget. Opfølgning på politisk besluttede forandringer Ungdomsskolens leder og bestyrelse fremlagde den 2. december 2013 forslag til udmøntning af budgetbesparelserne for Udvalget for Familie og Institutioner, som godkendte oplægget. Det betyder en omorganisering af klubtilbuddene i et koncept med titlen NY Syddjurs Ungdomsskole. Med NY Syddjurs Ungdomsskole får Kommunen, de unge og dens borgere lokalt forankrede Ungdomsskolehuse i tilknytning til kommunens 10 folkeskoler med en åbningstid i 3 dage fra kl og 2 dage fra bevaring at et fritidstilbud for klasse med en fortsat forældrebetaling på 500,- kr. pr. måned en sammensmeltning af de nuværende Juniorklub, ungdomsklub og fagtilbud i ét nyt fritidstilbud. nye ungdomsskolehuse med aftenåbent i Ryomgård og Thorsager den røde tråd for de 0 18 årige i Syddjurs Kommune bevares intakt. en stærk decentral og forebyggende SSP-struktur. et åbent oplæg til udvidet samarbejde mellem ungdomsskolen og folkeskolen omkring skolereformen, herunder den understøttende undervisning. 127

129 Skolevæsen - FI udvalget Budget og budgetbemærkninger - Ungdomsskolen Ungdomsskolen Hele kr Syddjurs Ungdomsskole - IFA Syddjurs Ungdomsskole - UFA Bevilling i alt Ungdomsskolens samlede budgetramme er baseret på aktiviteter for kommunens børn og unge i alderen år, hvoraf den primære målgruppe er de årige. Ungdomsskolen fælles formål Budgetområdet dækker fælles omkostninger i Ungdomsskolens 4 distrikter til delvis bygningsdrift og vedligehold, drift af køretøjer, forsikringer, it og telefoni, kurser og uddannelse samt lønninger til rengørings- og servicepersonale, sekretariat og afdelingsledere. Undervisningsaktiviteter Syddjurs Ungdomsskole tilbyder fritidsundervisning og aktiviteter indenfor faglige, teoretiske såvel som kreative områder herunder bl.a. undervisning i knallertkørekort, traktorkørekort og førstehjælp i forbindelse med erhvervelse af kørekort til bil. Samarbejde skoler, socialforvaltning og politi - SSP Syddjurs Ungdomsskole har ansvaret for at sikre det forebyggende og oplysende arbejde gennem SSP- Syddjurs. Det forebyggende arbejde er organiseret med Lokalråd, distriktsudvalg og lokalt netværksarbejde i og omkring det enkelte skoledistrikt. Det daglige SSP-arbejde varetages af en SSP- koordinator på fuld tid. Derudover er der i hvert af de 4 Ungdomsskoledistrikter afsat en timepulje på 1600 timer årligt til lokale distrikts SSP-opgaver samt et samlet aktivitetsbudget på kr. Timepuljen (4x400 timer) administreres og bevilges af SSP- koordinatoren efter aftale med distrikternes folkeskoler, ungdomsskoler, ungdomsklubber, ungdomsuddannelser og andre relevante SSP samarbejdspartnere. 128

130 Skolevæsen - FI udvalget Heltidsundervisning Heltidsundervisningen er en del af Syddjurs Kommunes samlede undervisningstilbud til skolepligtige unge i alderen år, og det er rettet mod unge, der er droppet ud af skolen, eller som har så store sociale og indlæringsmæssige vanskeligheder, at de ikke har udbytte af undervisning i en normalklasse i folkeskolen. Heltidsundervisningen har kapacitet til 22 elever i alt, og de unge visiteres til tilbuddet via Skoleafdelingen og PPR. Juniorklubber og Ungdomsklubber Med baggrund i de ændrede forudsætninger afledt af skolereformen har Ungdomsskolen fra august 2014 iværksat et nyt kombineret junior- og ungdomsklubtilbud med titlen NY Syddjurs Ungdomsskole. Klubtilbuddet bygger på lokalt forankrede Ungdomsskolehuse i tilknytning til kommunens 10 folkeskoler med en åbningstid i 3 dage fra kl og 2 dage fra bevaring at et fritidstilbud for klasse med en forældrebetaling på 510,- kr. pr. måned en sammensmeltning af de nuværende Juniorklub, ungdomsklub og fagtilbud i ét nyt fritidstilbud. nye ungdomsskolehuse med aftenåbent i Ryomgård og Thorsager NY Syddjurs Ungdomsskole er for alle børn og unge fra 4. klasse til 18 år og giver familierne i Syddjurs Kommune mulighed for at sammensætte et fritidstilbud, som er tilpasset netop deres familieliv. Der tilbydes med NY Syddjurs Ungdomsskole et lærings- og fritidsmiljø som består af mere fleksible åbningstider end tidligere samt udvidet mulighed for læring og socialt samvær. Internationale ungdomsudvekslinger. Syddjurs Ungdomsskole har siden 1996 deltaget i EU-finansierede ungdomsudvekslinger gennem programmet Aktive Unge, hvor unge fra Syddjurs Kommune har mulighed for at mødes "ansigt til ansigt" med jævnaldrende unge fra andre lande og kulturer. I Danmark varetages Aktive Unge af styrelsen for international uddannelse under ministeriet for videnskab, teknologi og udvikling. Der er afviklet udvekslinger såvel indenfor som uden for Europa. Radio Ung Syddjurs er ungdomsskolens egen radio med base i Hornslet. Radioen drives af ungdomsskolens radio- og mediehold mv. Projektet finansieres ved støtte fra Medie- og Tilskudssekretariatet (tipsmidler). 129

131 Skolevæsen - FI udvalget Motocross Syddjurs Ungdomsskole råder over 3 godkendte crossbaner beliggende ved Rostved, Petersminde og Hornslet. Der er ca. 80 unge engageret i Syddjurs Ungdomsskoles motorvirksomhed. Ungdomsskolen udenfor aftale Området omhandler lederløn samt afregning vedr. mellemkommunale betalinger på juniorklubområdet. 130

132 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget Dagtilbud FI udvalget Byrådets visioner Syddjurs Kommunes dagtilbud udvikler i samarbejde med forældrene rammer for, at alle børn har lyst til at møde livet med nysgerrighed og glæden ved at indgå i fællesskabet. Det sker med udgangspunkt i et værdsættende og anerkendende menneskesyn. I Syddjurs Kommunes dagtilbud er der plads til at være barn. plads, tid og rum til leg og venskaber. udviklende og lærende børnemiljøer, som begejstrer og skaber glæde og trivsel. plads til mangfoldighed. aktiv udnyttelse og brug af de mangfoldige natur- og kulturgaver. Link: Kommuneplan 2013 Politisk besluttede forandringer Dagpasning Der skal være færre, større og integrerede institutioner gerne samlet under fælles ledelse med skoler, idrætscentre eller private virksomheder. Dermed også færre aftaleholdere. Kvalitet i forhold til dagtilbudsloven og effektiviteten i driften forbedres. Der er udarbejdet en inklusionspolitik for dagtilbudsområdet, der inkluderer den relations orienterede tilgang også kaldet ICDP (international child development program). Der er udarbejdet en mediepolitik for dagtilbudsområdet, under overskriften medieleg. Mediepolitikken er under implementering og inkluderer at der er tilført institutioner og dagpleje en meget stor portion Ipads Alle institutioner og Dagplejen arbejder systematisk med sprogvurderinger og læringshjul som kvalitets måling og udviklings værktøjer. Når værktøjerne er fuldt implementeret vil der være glimrende muligheder for effekt målinger og pædagogisk udvikling på baggrund af denne. Der gennemføres hvert andet år (2012, 2014, 2016 ) pædagogisk tilsyn med alle daginstitutioner. Tilsynet foregår i øjeblikket i samarbejde med ekstern leverandør. Chefaftaler findes på medarbejdeportalen her 131

133 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget Opfølgning på politisk besluttede forandringer Samling af institutioner under fælles ledelse er i 2014 sket i Thorsager og bliver færdiggjort i Ebeltoft i Byrådet har i budget 2015 samt 2016 og 2017 prioriteret midler til nye investeringer på daginstitutionsområdet. Udvalget for Familie og Institutioner fremlægger forslag til udvikling af de integrerede institutioner i Mørke og på Mols. Projekterne de 2 steder sker i henhold til ovennævnte principper om fælles ledelse og samling af institutioner. Målet med investeringerne er samtidig at sikre størst mulig kvalitet for børn og personale samt at indhente rationaler i den daglige drift. Brugerundersøgelser Syddjurs Kommune ønsker, at borgerne oplever indflydelse og samspil med kommunen, når kommunens tilbud skal udvikles. Dette kan bl.a. ske ved at inddrage forældrene til børn i daginstitutionerne gennem brugertilfredshedsundersøgelser. Undersøgelsens resultater skal danne grundlag for institutionernes fortsatte udvikling. Der er i april og maj måned 2012 gennemført de første af en række brugertilfredshedsundersøgelser i Syddjurs Kommune. Det første område er dagplejen med 488 børn hos 153 kommunalt ansatte dagplejere. Det andet område er daginstitutionerne med 26 institutioner, hvor der er indskrevet 1283 børn. Den samlede tilfredshedsgrad i Syddjurs kommune er 89% for daginstitutionernes vedkommende og hele 93% for dagplejens vedkommende. Altså forholdsvis langt over det politisk fastsatte måltal på 80%. Link: Brugerundersøgelse, dagtilbud Link: Brugerundersøgelse, dagpleje Leverandørkrav private daginstitutioner De gældende leverandørkrav er godkendt at Byrådet den 27. juni Link: Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 27.juni 2013 Private leverandører kan efter 19 stk 5 i lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) oprette og drive private daginstitutioner med kommunalt tilskud for børn i alderen 26 uger til skolestart. Kommunalbestyrelsen i Syddjurs Kommune er forpligtet til at godkende og offentliggøre et sæt kriterier, som præciserer de regler, der er gældende for godkendelse af private daginstitutioner beliggende i Syddjurs Kommune. 132

134 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget En privat institution, der opfylder lovgivningens og Syddjurs Kommunes leverandørkrav, har krav på godkendelse. Godkendelsen kan efterfølgende tilbagekaldes, hvis privatinstitutionen ikke længere lever op til lovgivningen eller Syddjurs Kommunes krav til private daginstitutioner. Budget og budgetbemærkninger - Dagtilbud Dagtilbud til børn og unge Dagtilbud til børn og unge dækker den kommunale dagpleje samt kommunale børnehaver og integrerede daginstitutioner. Dertil kommer private daginstitutioner og privat pasning. Området dækker pasning frem til 1.april det år børnene starter i skole. Det samlede budget i 2014 under bevilling dagtilbud til børn og unge udgør for driften 134,7 mio. kr. 133

135 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget Note: Søskenderabat m.v. dækker blandt andet over søskenderabat, sprogvurdering og mellemkommunal afregning, mens økonomisk friplads er medtaget under de enkelte områder. De forventede børnetal er en del af budgetforudsætningerne. Neden for ses de samlede forventede børnetal, der kræver pasning. I Syddjurs Kommune sker skiftet fra dagpleje/vuggestue til børnehave den 1. i måneden efter barnet er fyldt 2 år og 9 måneder. Budgetforudsætninger Børn 0-2 år 9 mdr Børn 2 år 9 mdr. - 6 år Neden for fremstår budgettet, som det vises i budgetopfølgningerne. Det vil sige, at forældrebetalingen står for sig selv og ikke er indregnet i de enkelte pasningsområder. Hele kr Dagtilbud - Fælles formål Dagplejen Børnehaver Integrerede daginstitutioner

136 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget Tilskud private tilbud Dagtilbud til børn og unge i alt Dagtilbud Fælles formål Dagtilbud Fælles formål dækker omkostninger og indbetalinger for en række forskellige områder. Demografipuljen Den demografipulje der i 2013 var beregnet for 2014 er indregnet i budgettet for 2014 og overslagsårene. De nye demografipuljer er beregnet ud fra befolkningsprognosen 1.januar Demografipuljen (antal børn) år 9 mdr år 9 mdr. - 6 år I alt i forhold til Påvirkning af budgettet i mio. kr.* 0-1,4-2,2-3,1 *Demografipuljen er indregnet i de nuværende budgetoverslag for som vist ovenfor. Specialpædagogisk Team Der er et samlet budget til specialpædagogisk støtte i 2014 på 8,3 mio. kr. Den specialpædagogiske støtte består af et specialpædagogisk team, som arbejder med børn i alle daginstitutionerne, der har behov for ekstra støtte. Derudover er der 2 specialpædagogiske enheder, en i Hornslet og en i Kolind. Det er to specialgrupper som er integreret i daginstitutionerne, og som hver har plads til otte børn. Der er reserveret midler til de to enheder. Midlerne fordeles efter antallet af børn i de to enheder. Ubrugte midler anvendes indenfor den normale ramme. På denne måde sikres den største fleksibilitet og muligheden for, at der kan tildeles ekstra støtte til daginstitutioner, så en flytning af børnene i nogle tilfælde kan undgås. Der er også reserveret midler til dobbeltpladser i dagplejen efter samme principper. Sprogvurdering Omkostninger til sprogvurdering af børnehavebørn i daginstitutioner er i 2014 budgetteret til 0,5 mio. kr. PAU elever Elever på Pædagogisk Assistent uddannelsen er ansat under dagtilbud i Syddjurs Kommune og lønnes fra en central pulje på dagtilbudsområdet. I 2014 er budgettet til PAU elever på 2 mio. kr. svarende til, at der i løbet af 2014 er 33 ansatte. Der forventes optag af 11 elever om året. Pædagogstuderende Der er i 2014 afsat 1 mio. kr. til pædagogstuderende. Midlerne anvendes til at betale pædagogstuderendes løn, således at de institutioner der tager en studerende slipper for denne udgift. Derved kan daginstitutioner 135

137 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget der tager en studerende fastholde personale og skal ikke reservere lønkroner til en studerende. Altså et kvalitetsløft gennem forbedret normering. Mellemkommunale betalinger Mellemkommunale betalinger dækker indtægter for børn fra andre kommuner som passes i Syddjurs Kommune samt omkostninger for børn fra Syddjurs Kommune passet i andre kommuner. Samlet for mellemkommunale betalinger er der budgetteret med en udgift på 0,6 mio. kr. i Friplads og søskenderabat Friplads og søskenderabat dækker økonomiske og sociale fripladstilskud til børnepasningen samt søskenderabat. Budgettet udgør i 2014 samlet 9,8 mio. kr. Dagpleje Forældrebetaling Forældrebetalingen i dagplejen forventes at udgøre 11,2 mio. kr. i Beløbet er beregnet som 25% af de forventede bruttodriftsudgifter i dagplejen. Forældrebetalingen er med budget 2014 ændret for den kommunale pasning og er nu 12 måneders betaling. I 2013 var der kun betaling i 11 måneder med juli betalingsfri. Denne ændring gør blot at den totale forældrebetaling divideres med 12 i stedet for 11. Daginstitutioner - Forældrebetaling Forældrebetalingen i institutionerne forventes at udgøre 27,3 mio. kr. i Beløbet er beregnet som 25% af de forventede bruttodriftsudgifter i institutionerne. Forældrebetalingen er med budget 2014 ændret for den kommunale pasning og er nu 12 måneders betaling. I 2013 var der kun betaling i 11 måneder med juli betalingsfri. Denne ændring gør blot at den totale forældrebetaling divideres med 12 i stedet for 11. Margrethe Børnehaven 32 Dagtilbud til børn og unge er driftsherre for en specialbørnehave i Pindstrup. Det er familieområdet der har budgettet og bevilliger en plads i specialbørnehaven. Dagtilbud modtager derfor en takst for hvert barn der tildeles en plads i specialbørnehaven. Dagplejen Dagplejens budget i 2014 er på 41,5 mio. kr. Beløbet er kommunens driftsudgift og før der fratrækkes forældrebetalingen som udgør 25 % af dagplejens forventede bruttodriftsudgifter. Budgettet dækker: 390 fuldtidspladser. Dagplejens budget reguleres i forhold til det reelle børnetal. Børnehaver og integrerede daginstitutioner Det samlede budget for børnehaver og integrerede institutioner i 2014 er 80,2 mio. kr. Beløbet er kommunens driftsudgift og før der fratrækkes forældrebetalingen som udgør 25 % af daginstitutionernes forventede bruttodriftsudgifter. Budgettet dækker: 136

138 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget 228 vuggestuepladser børnehavepladser Institutionerne tildeles et beløb pr. børnehavebarn og pr. vuggestuebarn. Budgettet til de enkelte institutioner reguleres i forhold til det reelle børnetal. Margrethe Børnehaven 32 Dagtilbud til børn og unge er driftsherre for en specialbørnehave i Pindstrup. Specialbørnehaven er en integreret del af Margrethe Børnehaven, som er en integreret daginstitution. Derfor ligger der et forventet budget her på 4,3 mio. kr., som modsvares af en indtægt under Dagtilbud fælles formål. Tilskud private tilbud Tilskud til private institutioner Budgettet til private daginstitutioner er i 2014 på 8,4 mio. kr. Dette dækker drifts-, administrations-, og bygningstilskud til 18 vuggestuepladser og 136 børnehavepladser. Tilskud til private pasnings ordninger Tilskud til privat pasning dækker tilskud til forældre, der selv finder og arrangerer sig med en privat børnepasser. I 2014 er budgettet til privat pasning 8 mio. kr. svarende til 130 børn Daginstitutioner anlæg Hele kr Strukturtilpasning dagtilbud Fælles Børneliv i Thorsager Bevilling i alt Strukturtilpasning dagtilbud I 2014 udmøntes 6,5 mio. kr. til strukturændringer, der medfører kvalitetsforbedringer for børn og personale, samt medfører rationaler i den daglige drift på området. Dagtilbudsområdet arbejder med samlinger på færre matrikler og det er således besluttet i budget 2014, at samle 3 institutioner i Ebeltoft på 2 matrikler. Der er rationaler på ledelse, administration samt bygningsdrift i forbindelse med samdrift. Fælles Børneliv i Thorsager Projektet med samling af daginstitutionerne i Thorsager gennem bygning af en fleksibel og moderne daginstitution sammen med skolen færdiggøres i Samtidig sammenlægges ledelsen, og de 2 tidligere daginstitutioner nedlægges og sælges. 137

139 Politikerhåndbog 2014 Dagtilbud FI udvalget 138

140 Familieområdet FI udvalget Familieområdet - FI udvalget Byrådets visioner I samarbejde med forældrene sigter Syddjurs Kommune efter at gøre alle børn og unge til dygtige, livsduelige, engagerede og glade mennesker, der har lyst til fællesskab med andre. Derfor prioriterer vi sunde og inkluderende miljøer, hvor barnet kan udvikle sin identitet og potentiale i samspil med andre anerkender vi forskelligheder som en forudsætning for at kunne skabe disse miljøer Alle børn har ret til ligebehandling, leg, udvikling, skolegang, sundhed, deltagelse og beskyttelse ifølge FN''''s konventioner. Det betyder, at børn, fra de er helt små, skal have omsorg, sund og alsidig kost og mulighed for at udvikle og udfolde sig gennem leg og læring. Til at sikre dette er forældre og den omgivende familie den primære ressource for barnet, og Syddjurs Kommune kan være en samarbejdspartner for barnet, den unge og forældrene. Allerede før en familie får det første barn er der adgang til rådgivning for forældrene om sundhed og omsorg for barnet. Hvis børn og unge har brug for støtte under opvæksten, skal støtten tilrettelægges i et samarbejde mellem pædagoger, lærere, forældre, bedsteforældre og andre i barnets netværk. Vi ønsker, at børn og unge færdes i rummelige og inkluderende miljøer i det daglige, og vi har fokus på at udnytte det netværk, barnet kender i forvejen. Derfor arbejder Syddjurs Kommune efter en sammenhængende børnepolitik; Børn i fællesskab, som bruges aktivt til at skabe en sådan helhed i børnenes og de unges liv. Forældre, dagtilbud, skoler, fritidsområdet og frivilligdelen skal i fællesskab søge at skabe gode rammer for udvikling og sammenhæng i børnenes og de unges liv. Børnepolitik Børn i fællesskab er titlen på den sammenhængende børnepolitik i Syddjurs Kommune. Den skal skabe en platform, hvor forældre, samarbejdsparter og frivillige kan mødes i åbenhed og nysgerrighed til hinanden for at skabe sammenhæng i børnenes og de unges liv. Helt overordnet ønsker Syddjurs Kommune, at børn og unge færdes i rummelige og inkluderende miljøer i det daglige. Samtidig er der fokus på at udnytte det netværk, barnet kender, i langt højere grad. Link: Børnepolitik, pjecen Børn i fællesskab Ungepolitik Ungepolitikken blev vedtaget i Link: Ungepolitik 139

141 Familieområdet FI udvalget Politisk besluttede forandringer Området har været analyseret af et eksternt konsulentfirma med henblik på styring af økonomi og ydelsesstruktur. I 2013 påbegyndtes iværksættelse af handlingsplan til sikker økonomistyring og revideret ydelseskatalog. Fra slutningen af 2013 og fremad tilpasses myndighedens måde at arbejde med styring på. Kommunens egne institutioner Familieværket og Ungehusene er de primære ydelsesleverandører. Området forventes styrbart indenfor de givne rammer for økonomi og faglig kvalitet og udviklingen på området følges tæt i i form af målbare milepæle. Sundhedsplejen Sundhedsplejen er et tilbud til alle familier med børn i alderen 0 16 år jf. Sundhedsloven Arbejdstiden er udvidet til aftener (forældrekursus) og weekend (barselsbesøg) i henhold til ny lovgivning om tidlig indsats og opfølgning. Sundhedsplejen yder rådgivning og vejledning vedrørende barnets sundhed og trivsel. Sundhedsplejerskerne arbejder som hovedregel med udgangspunkt i et skoledistrikt. Sundhedsplejen er involveret i flere projekter bl.a. Projekt for svært overvægtige børn og unge og udbyder forældrekurser som f.eks. En god start Sammen. Sundhedsplejen anvender den videobaserede metode Marte Meo til familier med relationelle udfordringer. Det er som forældre muligt at følge sit eget barns journal hos Sundhedsplejen online via kommunens hjemmeside Sundhedsplejen modtager årligt 30 studerende fra Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus, Via University Collage. Den enkelte studerende er i Sundhedsplejen 14 dage. Derudover modtager Sundhedsplejen årligt 1 studerende fra Sundhedsplejerskeuddannelsen i Aarhus, VIA Videreuddannelse & Kompetenceudvikling. Sundhedsplejen har fagligt samarbejde med Klyngen, som består af Regionshospitalet Randers /Børneafdelingen samt sundhedsplejen i Randers- Favrskov- og Norddjurs Kommune. Samarbejdet har resulteret i en ensartethed i forhold til opgaveløsning, såsom indsatser til de overvægtige børn og unge samt til hjemtagelse af opgaver fra regionen til kommunen, såsom behandling af børn med inkontinens. 140

142 Familieområdet FI udvalget Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) PPR er omdrejningspunktet i forhold til at arbejde med inklusion på familie-, dagtilbuds- og skoleområdet. Foruden de lovpligtige kerneydelser og de politisk vedtagne standarder for PPRs arbejde, er der i Syddjurs Kommune et ønske om at udvide barnets udviklingsrum indenfor barnets egne kontekstuelle rammer, jf. børnepolitikken Børn i Fællesskab. Kommunen har en målsætning om at udvide det faglige krydsfelt, hvor pædagogisk, terapeutisk, psykologisk og socialfaglig kompetence forenes i samarbejdet om at tilstræbe at alle børn og unge kan rummes i deres eget nærmiljø. PPR indgår derfor som en vigtig aktør i bestræbelserne på at undgå eksklusion af børn og unge i Syddjurs Kommune, der oplever vanskeligheder. Kilde: Udviklingsaftale på familieområdet Link: Chefaftaler findes på medarbejderportalen her Børn og unge med særlige behov Syddjurs Kommune arbejder efter at skabe de bedste, tilstrækkelige og mindst muligt indgribende indsatser overfor børn og unge med særlige behov. Der arbejdes efter et princip om, at alle børn og unge, som udgangspunkt, skal kunne rummes i normalområdets tilbud kommunen og om nødvendigt, med særlig støtte og et tæt samarbejde mellem de voksne som har med barnet at gøre i dagligdagen. I nogle situationer kan det være nødvendigt, at et barn må anbringes udenfor hjemmet i en kortere eller længere periode. I disse situationer skal der altid tages stilling til perspektiver på kort og lang sigt, og det skal altid forsøges at finde en mulighed i barnets netværk, og hvis dette ikke er muligt, at finde en egnet plejefamilie. Ethvert barn har ret til at vokse op i en familie og anser dermed en institutionsanbringelse som en midlertidig indsats, hvor der samtidigt arbejdes på at bringe indsatserne ned af indsatstrappen, som illustreret nedenfor. En anbringelse kan sagtens kombineres med forebyggende indsatser, som bl.a. støtter op om barnets udækkede behov og evt. udvikler forældrenes kompetencer, så barnet kan hjemgives igen, eller når dette ikke er muligt, så samværet mellem barn og forældre bidrager til barnets positive udvikling. 141

143 Familieområdet FI udvalget 142

144 Familieområdet FI udvalget Budget og budgetbemærkninger Familieområdet Familieområdet har samlet en driftsbevilling på 143,5 mio. kr. i Budgetbemærkningerne er opdelt efter de tre bevillinger på familieområdet. Budgettet er overordnet fordelt som vist herunder. Hele kr Sundhedsudgifter Tilbud til børn og unge med særlige behov Kontante ydelser Familieområdet i alt

145 Familieområdet FI udvalget Forvaltningen af familieområdet varetages i Syddjurs Kommune af Familieafdelingen. Familieområdets indsatser og målsætninger er funderet i Syddjurs Kommunes børnepolitik Børn i Fælleskab. Budgettet består af de tre bevillinger Sundhedsudgifter m.v., Tilbud til børn og unge med særlige behov og Kontante ydelser. Familieområdet er organiseret i enhederne: Familierådgivningen (Myndighedsområde for udsatte børn og unge) Specialbistand (Myndighedsområde for børn og unge med funktionsnedsættelse) Sundhedsplejen Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Familieværket (Udførerenhed - herunder døgntilbud for unge) Stab og sekretariat Myndighedsområdet er beskrevet under økonomiudvalget. Familieværket Familieværket er afdelingens udførerenhed. På baggrund af bestillinger fra myndighedsområdet udfører Familieværket opgaver indenfor dagbehandling for børnefamilier i Syddjurs Kommune, timeaflastning til handicappede børn samt drift af et døgntilbud til unge. Desuden driver Familieværket kommunens åbne rådgivning. PPR Familieafdelingen omfatter endvidere Syddjurs Kommunes sundhedspleje og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (Herefter PPR). PPR varetager den specialpædagogiske betjening af Syddjurs Kommunes institutioner og skoler. PPR's målgruppe er børn og unge mellem 0 og 18 år, der f.eks. udvikler sig langsomt, ikke trives, har svært ved at lære, eller har svært ved at være sammen med andre børn og voksne. Målgruppen omfatter desuden kommunens 0-18 årige med forskellige handicaps og sansemotoriske vanskeligheder eller sprog-, tale- og hørevanskeligheder Som eksempler på PPR s opgaver kan nævnes pædagogiske og psykologiske vurderinger omkring børn og unge i målgruppen, rådgivning og vejledning vedrørende børn og unge med særlige behov samt iværksættelse af tale-/høreundervisning. 144

146 Familieområdet FI udvalget Sundhedsudgifter m.v. Budgettet på 5,7 mio. kr. dækker sundhedsplejerskernes undersøgelser, sundhedssamtaler samt rådgivning og vejledning jf. Sundhedslovens Indsatsen i spæd- og småbørnsfamilier er behovsbestemt, og 61 % af familierne modtager basistilbuddet bestående af 2 hjemmebesøg og 3 gruppebesøg i barnets første leveår, mens 39 % modtager yderligere støtte. Endvidere dækker bevillingen den kommunale børne- og ungelæges indsats, som består i lægeundersøgelser samt konsulentopgaver i forhold til visitationsudvalg og anden myndighedsudøvelse Tilbud til børn og unge med særlige behov Området dækker over en bred vifte af ydelser som er beskrevet nærmere i de følgende afsnit. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Børneterapeuter Der er afsat budget på 12,7 mio. kr. til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). PPR varetager en række kommunale forpligtelser i forhold til såvel småbørn som skolebørn. Visitation til specialundervisning i større omfang samt visitation til specialklasser og specialskoler sker på baggrund af forudgående PPR vurdering. Derudover yder PPR sparring, supervision og pædagogisk vejledning til lærere og pædagogisk personale for at understøtte inklusion af børn i de almene skole- og dagtilbud og indgår som en væsentlig faktor i Familieafdelingens tværfaglige arbejde til sikring af tidlig indsats for børn og unge med særlige behov. Ligeledes bidrager PPR til den lovpligtige udredning af handicappede børns funktionsnedsættelser. PPR varetager størstedelen af taleundervisningen af førskolebørn. Under PPR hører endvidere teamet af ergo- og fysioterapeuter, som varetager vejledning og behandling af børn og unge jf. Servicelovens 11.3 og 86.2 jf. 44. Forebyggende foranstaltninger Budget på 28,2 mio. kr. Forebyggende foranstaltning omfatter familiebehandling, støtte- /kontaktpersonordninger, praktisk pædagogisk bistand i hjemmet m.v. Forbyggende foranstaltninger er indsatser der igangsættes med henblik på at undgå anbringelse. Sammenlignes udgiften i 2012 med regionen og hele landet, så ses det at der især til forebyggende foranstaltninger bruges et højere beløb i Syddjurs Kommune i forhold til gennemsnittet for landets andre kommuner. Tabellen nedenfor viser regnskab 2012 med udgifter pr årig. Syddjurs Smnl. Region Hele Kommune gruppen Midtjyll. Landet Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge kr årig Forebyggende foranstaltninger 145

147 Familieområdet FI udvalget for børn og unge kr årig Døgninstitutioner for børn og unge, kr årig Sikrede døgninstitutioner mv. for børn og unge, kr årig I alt kr årig, ekskl. indtægter fra den centrale refusionsordning Anbringelse Budgettet på anbringelser omfatter ophold i opholdssteder, familiepleje m.v. samt døgninstitutioner. Det er hensigten, at anbringelser skal ske lokalt, hvis det er foreneligt med barnets behov. Forudsætningerne for budgettet til anbringelser er vist nedenfor. Antal Gennemsnitspris Type Samlet udgift Plejefamilier Netværksplejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Efterskole Kostskole Eget værelse Døgninstitution fysisk/psykisk Døgninstitution social/adfærd Døgninstitution social/adfærd med særlig støtte Sikret institution (objektiv finansiering 1,5 mio. kr.) I alt Priserne er opgjort før indtægter fra statsrefusion og egenbetaling m.v. Der vil derfor være forskel på den samlede brutto udgift til anbringelser og det netto budget, der er givet. Neden for vises budgetforudsætningerne for anbringelser for årene Type Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 antal antal antal antal Plejefamilier Netværksplejefamilier Socialpædagogiske opholdssteder Efterskole Kostskole

148 Familieområdet FI udvalget Eget værelse Døgninstitution fysisk/psykisk Døgninstitution fysisk/psykisk med særlig støtte Døgninstitution social/adfærd Døgninstitution social/adfærd med særlig støtte Sikret institution (objektiv finansiering 1,5 mio. kr.) I alt Familieværket Familieværket varetager familiebehandling, støtte-/kontaktpersonordninger, praktisk pædagogisk bistand i hjemmet m.v.. Familieværket skal medvirke til at undgå døgnanbringelser. Familieværkets budget skal ses i sammenhæng med det øvrige budget til forebyggende foranstaltninger, idet pengene principielt følger med visitationen af opgaver jf. Familieværkets ydelseskatalog. Det tildelte budget vil derfor variere afhængigt af de opgaver som Familieværket bliver bedt om at løse. Rådgivning Budgettet på 2,7 mio. kr. til specialrådgivning dækker ydelser vedrørende rådgivning jf. servicelovens 11, herunder de specialiserede ydelser, som kommunen køber hos en region eller andre kommuner. Særlige dagtilbud Der er i 2014 budgetteret med helårspladser i specialbørnehave til handicappede børn, hvor handicappet medfører betydelige og varige funktionsnedsættelser. Budgettet er på 5,5 mio. kr. 147

149 Familieområdet FI udvalget Kontante ydelser Budgettet til kontante ydelser på 15,9 mio. kr. dækker udgifter til familier med handicappede børn i hjemmet. Det er kompensation for tabt arbejdsfortjeneste og merudgifter forbundet med barnets handicap. Der ydes 50 % refusion fra staten på de kommunale udgifter, hvilket er indregnet i budgettet. Sagsbehandlingsfrister i Syddjurs Kommune på familieområdet I 3 i Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Retssikkerhedsloven) er det fastlagt at kommunerne skal: Behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt Fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. Give borgeren besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. Fristerne skal være offentligt tilgængelige. Det skal bemærkes, at Retssikkerhedslovens 3 handler om, hvornår en afgørelse senest skal være taget, men ikke om at ydelsen skal være tilgængelig fra samme tidspunkt. Endvidere er fristerne gældende fra det tidspunkt, hvor alle relevante oplysninger ift. sagsbehandlingen er til stede. Byrådet i Syddjurs Kommune har fastsat følgende frister på familieområdet: Efter afgørelse/visitation 8 uger for iværksættelse af foranstaltningen. For aflastning gælder, at den børnefaglige 50 undersøgelse skal afsluttes senest 4 mdr. efter, at myndighedsafdelingen bliver opmærksom på, at barnet/den unge kan have behov for støtte. Efter afgørelse iværksættes foranstaltningen hurtigst muligt når der er fundet plads i aflastningsfamilie/opholdssted/institution. Beslutning om efterværn til unge over 18 år skal så vidt muligt træffes ½ år forinden. Efter afgørelse om timeaflastning eller ledsager iværksættes indsatsen så hurtigt, som det er muligt at finde en aflastningsperson eller ledsager. 148

150 Udvalget for natur, teknik og miljø Udvalget for natur, teknik og miljø NTM udvalget Politisk arbejdsform Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver indenfor natur, teknik og miljø, herunder opgaver vedrørende administration af gældende kommuneplan og lokalplaner landzone veje og trafik herunder kollektiv trafik, havne, hyrevogne m.v. natur og miljø herunder vurderinger af virkninger på miljøet (VVM), strategisk miljøvurdering, affald og øvrige relaterede natur- og miljøopgaver bygge- og boligforhold ejendomme herunder udvendig vedligeholdelse, energistyring og forbrug udleje og bortforpagtning af kommunens ejendomme og arealer som ikke ved denne vedtægt eller byrådets beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område samarbejde med private og selvejende institutioner indenfor udvalgets område borgerinddragelse på udvalgets område bygge og anlægsopgaver inden for udvalgets område herunder program (programoplæg og byggeprogram) forslag (dispositionsforslag og projektforslag) projekt (forprojekt og hovedprojekt) samt udførelse af bygge- og anlægsarbejder Drift og vedligeholdelse af: rekreative områder fredede og naturbeskyttede områder samt vandløb alle kommunale bygninger, udvendige arealer og anlæg, som ikke ved denne vedtægt eller byrådets beslutning er henlagt under noget andet udvalgs område ansvaret for drift og vedligeholdelse af kommunens udvendige arealer i samarbejde med det relevante fagudvalg Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om sektorplaner for de i stk. 2 omtalte og eventuelle andre natur-, tekniske og miljømæssige områder i samarbejde med økonomiudvalget, jfr. 10, samt anlægsplaner og program vedrørende institutioner, og andre anlæg under udvalgets område. Udvalget har i 2014 en samlet driftsbevilling på kr. og en samlet anlægsbevilling på kr. 149

151 Udvalget for natur, teknik og miljø Hele kr Vej- og parkvæsen Kollektiv trafik og havne Affaldshåndtering Fritidsområder Natur og vandløb Miljøbeskyttelse m.v Ejendomme Anlæg Bevilling i alt

152 Natur og miljø - NTM udvalget Udvalget for natur, teknik og miljø området Natur og miljø Byrådets visioner Natur: Byrådet vil arbejde for, blandt andet igennem en planlægning for et sammenhængende stisystem, at sikre adgangen til naturen i Syddjurs Kommune Byrådet vil arbejde for en øget formidling af de eksisterende muligheder for at benytte naturen, både til kommunens borgere og til turisterne. Derved styrkes mulighederne for et aktivt friluftsliv og for sundhed, hvorved trivsel og velfærd øges Byrådet støtter udpegningen og arbejdet med Nationalpark Mols Bjerge og ønsker et samspil mellem naturen, kulturen, friluftslivet, miljøet, turismen og erhvervet Byrådet ønsker at bevare vores helt unikke natur og kulturarv og gøre det til et endnu større aktiv for Syddjurs Kommune Byrådet ønsker, at naturindholdet og naturkvaliteten styrkes ved at opretholde og om muligt øge det samlede areal af beskyttede naturtyper og småbiotoper Byrådet ønsker, at påvirkningen af sårbare naturområder med næringsstoffer fra lokale kilder skal søges mindsket mest muligt Byrådet vil arbejde for, at naturen styrkes ved at opretholde og skabe et sammenhængende net af spredningskorridorer for dyr uden spærringer i form af f.eks. veje Byrådet vil sikre, at vigtige råstofressourcer bevares Byrådet ønsker, at tidligere råstofområder genetableres som naturområde Klima Byrådet vil arbejde for at kommunen vil være blandt de kommuner, der har den lavese CO2- udledning pr. borger Byrådet ønsker at tage del i ansvaret for at nedsætte CO2 -udledningen. Derfor vil kommunen reducere sit eget energiforbrug og CO2-udledning på lige fod med dets borgere og erhvervsliv Byrådet vil skabe rammer for øget anvendelse af vedvarende energi i kommunen Byrådet ønsker med sin klimaindsats at skabe gode vilkår for vækst for kommunens erhvervsliv og samtidige skabe værdi for kommunens borgere Byrådet ønsker gennem strategiske samarbejder med virksomheder, foreninger og organisationer at skabe vilkår for en øget klimaindsats Byrådet vil med den kommende klimatilpasningsplan fastlægge niveauet for sikring af veje og bygninger mod oversvømmelser og skybrud 151

153 Natur og miljø - NTM udvalget Politisk besluttede forandringer Syddjurs Kommunes overordnede målsætninger for klimaindsatsen: Syddjurs Kommune vil bidrage til at gennemføre regeringens målsætning om at reducere CO2- udledningen med 2 pct. om året frem til Syddjurs Kommune vil løbende opdatere klimaplanen mindst hvert 4. år. Syddjurs Kommunes visioner for klimaindsatsen: Syddjurs Kommune vil være blandt de kommuner, der har den laveste CO2 udledning pr. borger Syddjurs Kommune vil reducere sit eget energiforbrug og CO2 udledning på lige fod med sine borgere og erhvervsliv Syddjurs Kommune vil skabe rammer for øget anvendelse af vedvarende energi i kommunen Syddjurs Kommune ønsker med sin klimaindsats at skabe gode vilkår for vækst for kommunens erhvervsliv og samtidig skabe værdi for kommunens borgere Syddjurs Kommune ønsker gennem strategiske samarbejder med virksomheder, foreninger og organisationer at skabe vilkår for øget klimaindsats Politiske klimasamarbejder og -aftaler: Klimakommuneaftale med Danmarks Naturfredningsforening, der har en målsætning om 2 pct. reduktion af CO2-udledning om året Energipartnerskab med NRGI EU s Borgmesterpagt for klimasamarbejde, hvor kommunen har forpligtet sig til flg. initiativer: at udvikle tilstrækkelige administrative strukturer, herunder allokering af tilstrækkelige menneskelige ressourcer, med henblik på at varetage de nødvendige tiltag; at udarbejde et CO2-regnskab; at indgive en handlingsplan for bæredygtig energi i året efter den officielle tiltrædelse af borgmesterpagten, der indeholder konkrete tiltag rettet mod at opnå en reduceret CO2-emission på mindst 20% inden 2020; at indgive en implementeringsrapport mindst hvert andet år efter indgivelse af handlingsplanen for bæredygtig energi til evaluerings-, overvågnings- og verificeringsformål. Link: Klimaplan for Syddjurs Kommune Spildevand Politiske målsætninger og serviceniveau for kommunens håndtering af spildevand og regnvand er beskrevet i Spildevandsplan for Syddjurs Kommune

154 Natur og miljø - NTM udvalget Spildevandsplanens faglige fokuspunkter er: Fjernelse af uvedkommende vand i spildevandsystemet Regnvandshåndtering, Regnvandet er en ressource, der skal medvirke til at skabe rekreative forhold. Regnvandet skal som udgangspunkt håndteres på egen grund. Vandforvaltningsstrategi, der skal medvirke til at sikre en helhedsorienteret håndtering af regnvandet. Placering og dimensionering af regnvandsbassiner Målsætninger: Spildevandet skal bortskaffes på en sundhedsmæssig, miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde, og hensyn til klimaændringer og teknisk udvikling skal løbende implementeres. Borgere og virksomheder skal opleve et højt serviceniveau i forhold til afledningen af deres spildevand og spildevandsplanlægningen. Spildevand skal håndteres centralt, mens tag- og overfladevand så vidt muligt skal håndteres decentralt. Borgere og virksomheder skal tage ejerskab i håndtering af regnvands relateret spildevand. Regnvandshåndtering tager afsæt i en helhedsbetragtning, der håndterer hverdagsregn, designregn og skybrud Afsættet for regnvandshåndtering er, at det er en ressource, som forskønner et området og i vid omfang bør anvendes til rekreative formål. Den overordnede kloakstruktur skal forenkles af hensyn til miljø, økonomi og klima ændringer. Renseanlæggenes drift skal baseres på en miljømæssig helhedsbetragtning herunder opnåelse af energibesparelser og sikker slamhåndtering Link: spildevandsplaner Skadedyrsbekæmpelse Handlingsplan for forebyggelse og bekæmpelse af rotter vedtaget af NTM-udvalget 4. marts 2013 Politiske målsætninger for kommunens servicemål for kommunal rottebekæmpelse: at få overblik over og årsager til rotteforekomsten at sikre et tilfredsstillende lavt niveau af rotteanmeldelser i by- og landzonen at holde rotterne inde i kloakken. At sikre en god og effektiv kommunal rottebekæmpelse gennem et målrettet kommunalt tilsyn og håndhævelse af rotteområdet. at anvende den mildeste gift som muligt og generelt nedbringe forbruget af gift pr. ejendom at give borgeren en oplevelse af en hurtig, god og effektiv rottebekæmpelse 153

155 Natur og miljø - NTM udvalget Link: handlingsplan for bekæmpelse af rotter Drikkevand Politiske målsætninger for kommunens drikkevandsforsyning er beskrevet i sektorplanen Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune Byrådets overordnede mål på vandforsyningsområdet: Byrådet ønsker, at grundvandet skal beskyttes, så der også i fremtiden er rent drikkevand. Byrådet vil arbejde for, at drikkevandsforsyningen skal baseres på en decentral vandforsyningsstruktur og på grundvand, der kun har gennemgået en simpel vandbehandling. Byrådet ønsker, at alle forbrugere skal sikres adgang til en stabil forsyning med tilstrækkelige mængder af drikkevand af god kvalitet. Link: Vandforsyningsplan for Syddjurs Kommune Affald Kommunens servicemål og politiske målsætninger er beskrevet i sektorplanen Affaldsplan for Følgende er kommunens målsætning på affaldsområdet: Affaldsminimering at der arbejdes for tiltag, der kan minimere affaldsdannelsen. Forbedret affaldsstrøm at der arbejdes for tiltag, der begrænser ulovlig og uhensigtsmæssig affaldsbortskaffelse, herunder henkastning af affald. at genanvendelsen som minimum fastholdes på niveauet for at genanvendelse af affald løbende øges gennem aktiv opsøgen af nye muligheder. at alt forbrændingsegnet affald, der ikke kan genanvendes, forbrændes på anlæg med energiudnyttelse. at kun affald, der ikke kan genanvendes eller forbrændes, deponeres. at farligt affald og affald med indhold af problematiske stoffer holdes adskilt fra øvrigt affald og føres til specialbehandling. 154

156 Natur og miljø - NTM udvalget Miljø og arbejdsmiljø at der ved håndtering og bortskaffelse af affald tilstræbes et højt niveau for miljø og arbejdsmiljø Helhedsvurdering at dispositioner på affaldsområdet sker ud fra tekniske, økonomiske og miljømæssige helhedsvurderinger Serviceydelser at affaldsbortskaffelsen tilrettelægges, så den i videst mulige omfang tilfredsstiller borgeres og virksomheders ønsker og behov Information at borgere og virksomheder vejledes grundigt om affaldsordninger og betydningen af korrekt sortering og håndtering. Samarbejde at kommunernes aktiviteter på affaldsområdet så vidt muligt fortsat gennemføres i fællesskabsregi. at opgaverne løses med en høj grad af effektivitet, herunder gennem udbud af ydelser i konkurrence blandt relevante aktører. Økonomi at brugerbetalte fælleskommunale forsyningsydelser vedr. affald afspejler et gunstigt forhold mellem pris og kvalitet. Link: Affaldsplan Byggeri, Landzone og BBR Byggeri Team byggeri træffer afgørelser i ansøgninger om byggetilladelse, ansøgninger om dispensation fra vedtægter og deklarationer, hvor Syddjurs Kommune er påtale berettigede, samt ansøgninger om dispensationer fra lokalplanbestemmelser. Landzone Landzonegruppen træffer afgørelser i ansøgninger om landzonetilladelser i henhold til planlovens bestemmelser og de politisk vedtagne retningslinjer for administration af planlovens bestemmelser. Generelt gælder, at sager af principiel karakter fremlægges for Udvalget for Natur, Teknik og Miljø, der træffer beslutning om fremtidige generelt gældende retning. 155

157 Natur og miljø - NTM udvalget Opfølgning på politisk besluttede forandringer En større del af borgernes og virksomhedernes henvendelser til Natur & Miljø foregår via digitale selvbetjeningsløsninger. Digitale løsninger kræver imidlertid at de relevante grunddata i kommunens egne faglige databaser er korrekte. På nuværende tidspunkt er der i særlig grad behov for at styrke BBR-databasen, som er borgerens og myndighedens primære datakontaktflade. Processen vil foregå i tæt samarbejde med Byggeri & landzone. Styrkelse af kommunikation i borgerhøjde. Der skal indenfor afdelingens myndighedsområde tages bedre hensyn til, om der kommunikeres til en større professionel virksomhed, eller om der kommunikeres til en privat person. Fortsat nedbringelse af sagsbehandlingstider indenfor miljøgodkendelsesområdet for virksomheder og landbrugsområdet. At indarbejde indlæringen fra benchmarkingforløbet for husdyrgodkendelser med nabokommuner At synliggøre ressourcebehovet til større VVM-sager og miljøgodkendelser på virksomhedsområder At få fastlagt et serviceniveau på husdyr- og virksomhedsområdet med tilhørende normering. Chefaftaler (udviklingsaftaler) findes på medarbejderportalen under Organisation 156

158 Natur og miljø - NTM udvalget Budget og budgetbemærkninger - Natur- og miljøområdet Affaldshåndtering Hele kr Affald fælles formål Indsamling af bærbare batterier Bevilling i alt Budgettet dækker kommunens omkostninger i forbindelse med den lovpligtige indsamling af batterier og planlægning m.v. i forbindelse med varetagelse af myndighedsopgaven for kommunernes affaldshåndteringsordninger Fritidsområder Hele kr Badestrande Bevilling i alt

159 Natur og miljø - NTM udvalget Budgettet omfatter driftsomkostninger til badevandskontrol, strandrensning, rengøring af strandtoiletter og vedligeholdelse af publikumsfaciliteter ved de offentlige badestrande i kommunen. Endvidere er forvaltning af Blå flag ordningen omfattet af dette budget Natur og vandløb Hele kr Naturforvaltningsprojekter Natura Skove Bevilling i alt Budgettet for natur og vandløb omfatter de ordinære driftsomkostninger i forbindelse med naturpleje af offentlige og privatejede naturarealer og fortidsminder, der er omfattet af Naturbeskyttelseslovens bestemmelser og for fredede arealer, hvor der er krav om naturpleje. Endvidere dækker budgettet udgifter i forbindelse med etablering af vedligeholdelse af friluftsfaciliteter, trapper, stier, skilte o. lign. Budgettet for Natura 2000 omfatter kommunens opgaver der er knyttet til gennemførelse af Statens naturplaner for kommunens 6 Natur 2000-områder jf. handleplanen for Budgettet for skove omfatter de årlige driftsomkostninger til pleje af de kommunalt ejede skovarealer (315 ha.) Miljøbeskyttelse m.v. Hele kr Miljøtilsyn virksomheder Grundvandsbeskyttelse Skadedyrsbekæmpelse, vilde katte mv Vandløbsvæsen fælles formål Vedligeholdelse af vandløb Miljøbeskyttelse, fælles formål Jordforurening Bevilling i alt Budgettet omfatter driftsudgifter til varetagelse af skadedyrsbekæmpelse, forvaltning af vandforsynings- og grundvandsområdet, kontrol med drikkevandskvalitet, vedligeholdelse af offentlige vandløb (herunder varetagelse af vandplansopgaver), drift af miljøvagtordning, myndighedsbehandling og tilsyn på landbrugsområ- 158

160 Natur og miljø - NTM udvalget det, miljøgodkendelse og -tilsyn med virksomheder, forvaltning af råstofområdet, svømmebadskontrol samt udgifter i forbindelse med myndighedsbehandling af jordforurening og jordflytteanmeldelser. 159

161 Veje og ejendomme NTM udvalget Veje og ejendomme NTM udvalget Byrådets visioner Et tidssvarende, sikkert og trygt vej- og stinet, hvor ingen kommer til skade eller mister livet samt et velfungerende kollektivt trafiksystem. Vejnettet skal fordre øget bosætning og understøtte erhvervslivet ved at sikre et godt serviceniveau. Dette opnås bl.a. ved at sikre god fremkommelighed til nye såvel som eksisterende erhvervsområder, ved at sikre god adgang til nabokommunerne og det østjyske bybånd og ved at skabe sikre, trygge attraktive boligområder og bysamfund. Der skal derfor igennem al planlægning tænkes i forbedret trafiksikkerhed og fremkommelighed. Med en befolkningsprognose med forventet fremtidig vækst, skal Trafikplanen sikre, at kommunens vejnet har en udformning og en indretning, der kan afvikletrafikken internt og eksternt. På baggrund af trafikmodellen for Djursland er der gennemført en analyse af de trafikale udfordringer, den forventede udvikling vil medføre for vejnettet. Analysen dækker perioden frem til Kilde: Syddjurs Kommunes trafikplan Politisk besluttede forandringer Trafikplan Trafikplan 2013 er Syddjurs Kommunes samlende plan, der beskriver de overordnede principper for den trafikale udvikling samt trafikale udfordringer og investeringer der følger i de kommende år. Trafikplanen refererer til Kommuneplanen. Trafikplanen samler kommunens temaplaner: Trafiksikkerhedsplan Stiplan Tælleplan Til trafikplanen hører en samlet trafikhandlingsplan. I trafikhandlingsplanen er samlet alle projektforslag fra de enkelte temaplaner sammenholdt med kommunens større trafikinvesteringer, der er listet i trafikplanen. Således er det i handlingsplanen muligt at prioritere kommunens trafikale investeringer til fysiske og adfærdsændrende tiltag for de kommende år. Link: Trafikplan Link: Trafikhandlingsplan

162 Veje og ejendomme NTM udvalget Energipolitik for kommunens bygninger Der er størst fokus på energibesparelser i skoler og rådhuse, hvor det største energiforbrug optræder. Omstilling af CO2 belastende brændsler til fjernvarm og andre CO2-neutrale varmekilder vil også være højt prioriterede opgaver. Energibudgettet styres centralt af Team Ejendomme og er på ca. 17 mio. kr. pr. år. Team Ejendomme administrerer ca. 200 bygninger, med et samlet etageareal på ca m2. Link: Energirapport 2012 Opfølgning på politisk besluttede forandringer Ejendomsservice. De kommunale ejendomme/institutioner vedligeholdes og serviceres i dag decentralt og med stort engagement. Det vurderes, at der kan skabes en ny organisering, der fokuserer på effektivisering og fleksibilitet i opgaveløsningen, mere ensartethed og med mulighed for at udnytte servicemedarbejdernes specialer. Der igangsættes et udviklingsarbejde frem imod budget 2015, der belyser mulighederne, herunder for effektiviseringspotentialer. Budget og budgetbemærkninger - Veje og ejendomme Vej og parkvæsen Hele kr Vejvedligeholdelse Vintertjeneste Bevilling i alt Budgettet omfatter vedligehold, pleje og pasning af alle offentlige veje ca km med tilhørende arealer. Budgettet omfatter således afmærkninger, asfaltreparationer, grusbelægninger, fortove, afvanding, renhold og renovation, græsslåning, beplantning, vejtavler og anden afmærkning, autoværn, broer og tunneler, vejbelysning, signalanlæg, nye vejbelægninger, pleje af grønne områder, vejudskillelse, trafiksikkerhedsprojekter, færdselssikkerhedskampagner, vejtilsyn og administration. Der er udarbejdet et regulativ, som beskriver det serviceniveau på vintertjenesten, som byrådet har besluttet, bl.a. på baggrund af en klassificering af vejene. Det konkret afsatte budget til vintertjenesten svarer til under middel vintervejr (beregnet ud fra 10 års gennemsnitsvejr). 161

163 Veje og ejendomme NTM udvalget Veje og Trafik har ved hjælp af IT-systemet, Vejmann.dk, foretaget beregninger over diverse sammenhænge mellem forbrug til vedligehold og vejenes tilstand. Disse beregninger anvendes som udgangspunkt for budgetlægningen, hvor byrådet afgør serviceniveauet. Vejvedligeholdet sker både som asfaltering af længere vejstrækninger med valg af belægning efter vejenes belastningsgrad, klassificering og løbende reparation. Veje og Trafik forsøger løbende at effektivisere og benytte nye metoder til vedligeholdelsen af vores veje, så de sparsomme midler strækkes længst muligt. Med det afsatte budget vil der være vejstrækninger og fortove i kommunens byer, som aktuelt ikke opfylder de faglige standarder for løbende vedligehold, som forhindrer nye huller i asfalten, sætninger og nedbrydning af beton Vej og parkvæsen anlæg Hele kr Cykelstier/trafiksikkerhed Cykelsti Hornslet Løgten Korupskovvej sikring Rosenholm Å kantsikring Thorsager foreløbig klimasikring Pulje til trafikinvestering/prioritering Cykelsti Skrejrup Thorsager Vejafvandingsbidrag Vejbelysning udfasning af lyskilder Bevilling i alt Cykelstier/trafiksikkerhed er fællespulje til udførelse af projekter medtaget i den vedtagne Stiplan og Trafiksikkerhedsplan. Cykelsti Hornslet Løgten og cykelsti Skrejrup Thorsager er anlægsprojekter i henhold til Stiplan. I henhold til planerne skal der anvendes 4 mio. kr. årligt til trafiksikkerhed for at opnå de vedtagne målsætninger og derudover 11 mio. kr. for at gennemføre den vedtagne Stiplan. Korup Skovvej sikring er et anlægsprojekt (i 2014 forundersøgelse og projekt), der skal sikre at en vejstrækning ikke kommer til at stå under vand. 162

164 Veje og ejendomme NTM udvalget Vejafvandingsbidrag for kommuneveje og private fællesveje, der leder regnvand til kloaksystemet under Syddjurs Spildevand. Beløbet er beregnet som 8 % af Syddjurs Spildvands anlægsbudget til ledningsanlæg i Udfasning af lyskilder 3. etape gennemføres i henhold til vedtaget plan for udfasning af lyskilder, der udgår i henhold til EU-direktiv. Samtidig opnås en betydelig energibesparelse Kollektiv trafik og havne Hele kr Kollektiv trafik, fælles formål Busdrift Lystbådehavne mv Ebeltoft Havn, momsregistreret. Virksomhed Bevilling i alt Budgettet omfatter al kollektiv trafik herunder skolekørsel på åbne skolebusruter samt telebuskørsel i 4 telebusdistrikter i hele kommunen. Budgettet indeholder ligeledes udgifter til intern visiteret handicapkørsel, Flextur samt administrationsudgifter. Flextur er et tilbud om kollektiv trafik uden faste ruter, men med mulighed for bestilling af kørsel fra dør til dør i tidsrummet Tilbuddet gælder også kørsel til Norddjurs Kommune. I forbindelse med beslutning om ophør med telebusordning pr. 1. september 2013 vil der ske EU-udbud af kørsel til de 4 genoptræningscentre, I den forbindelse vil denne del af budgettet skulle flyttes til Ældreområdet. Havnebudgettet omfatter drift af Lystbådehavne i Skødshoved og Knebel Bro samt havnen i Ebeltoft Jordforsyning - anlæg Hele kr Jordforsyning Bevilling i alt Anlægsbudgettet bruges til jordkøb og byggemodninger. I 2014 forventes det, at der bliver byggemodnet villagrunde i Thorsager, Kolind og Ryomgård. Derudover arbejdes der fortsat på udvidelser i Hornslet. 163

165 Veje og ejendomme NTM udvalget Ejendomme Hele kr Ejendomme Bevilling i alt Team Ejendomme er en tværgående funktion, der stort set berører alle områder og afdelinger, idet udvendig bygningsvedligeholdelse, vedligeholdelse af større tekniske anlæg, vedligeholdelse af udenomsarealer og energiforbrug på kommunale ejendomme administreres af Team Ejendomme. Bruttobeløbene anvendes til forskellige formål. Hovedområderne er følgende: Udvendig vedligeholdelse af bygninger og større tekniske anlæg. Vedligeholdelse af klimaskærm, herved forstås udvendige vinduer, døre, tagbelægninger og ydervægge inkl. isolering og bærende konstruktioner. Vedligeholdelse af større tekniske anlæg, varmecentraler, centrale ventilationsanlæg, hovedledninger, hovedtavler og skjulte installationer m.m. efter nærmere specificeret opgavefordelingsskema. Bekæmpelse og fjernelse af graffiti. På alle områder bruges en del af budgettet til akut vedligeholdelse i forbindelse med nedbrud på især tekniske anlæg, men også på nødtørftig tætning og lapning af klimaskærmen. Vedligeholdelse af udenomsarealer. Udenomsarealer ved kommunale bygninger vedligeholdes i henhold til opgavefordelingsskemaet, der nærmere beskriver omfanget, som bl.a. er grønne områder, hegn, faste belægninger, tekniske installationer under terræn, snerydning og glatførebekæmpelse uden for området. Legepladsinspektioner. Team Ejendomme sikrer og betaler for, at der årligt udarbejdes inspektionsrapporter for legepladser ved kommunens skoler og øvrige institutioner. Rapporterne udarbejdes af et godkendt eksternt konsulentfirma. Energibudgetter. Energiforbrug (el, vand og varme) vedrørende kommunale ejendomme. Budgettet bliver løbende reduceret i forbindelse med de anlægsbevillinger der er givet til energieffektivisering. 164

166 Veje og ejendomme NTM udvalget Energistyring. Central registrering af energiforbrugene i kommunale bygninger. Udbygning og vedligeholdelse af kommunens centrale energistyringssystem, med henblik på en rationel udnyttelse af vand og energi. Energioptimerende foranstaltninger er dels en løbende optimering og dels udskiftning af eksisterende anlæg inden for el, vand og varme, men også en konkret vurdering og forslag til nye måder at gøre tingene på og kampagner i forhold til adfærdsændring. Lejeindtægter. Administrationen af udlejningsejendomme og bortforpagtede landbrugsarealer m.m. varetages af ejendomme og lejeindtægten indgår i det samlede budget som negative bevillinger Ejendomme anlæg Hele kr Energibesparende foranstaltninger Energibesparende bygningsrenovering Ebeltoft Sundhedscenter - kloak Skiltning god adgang (handikap) Ejendomspulje radon og rotter Bevilling i alt Energibesparende bygningsrenovering. Til realisering af energirigtige tiltag er der givet en anlægsbevilling til formålet, som kan bruges til forskellige formål med henblik på at reducere udgifterne til energi. Det kan være i form af ekstra isolering, energiglas, alternative energikilder, udskiftning eller optimering af eksisterende ventilation, varme- og belysningsanlæg m.m. De energibesparende tiltag udføres ofte i forbindelse med den løbende vedligeholdelse og renovering, der udføres på kommunens bygninger. Bygherrerådgivning: Team Ejendomme fungerer som bygherrerådgiver for kommunens øvrige afdelinger i forbindelse om - til - og nybygninger. Bygherrerådgivning består i udarbejdelse af byggeprogrammer, mindre projekteringsopgaver, udbud af projekterings og entreprenøropgaver samt økonomistyring. Ved konkrete anlægsopgaver opkræves et honorar efter medgået tid eller fast honorar procentsats, hvilket gør det muligt, at tilpasse ressourcerne i Team Ejendomme efter opgavernes antal og omfang. 165

167 Veje og ejendomme NTM udvalget Team Ejendomme kvalificerer alle kommunens anlægsopgaver inden for byggeri og teknik i forhold til økonomi og periodisering af anlægsfaserne. Serviceniveau og kvalitetsstandarder Snerydning Syddjurs Kommune foretager snerydning på kommunale veje. Snerydningen foretages efter en plan, hvor vejene er prioriteret. Det er ejerne af ejendomme, der grænser op til en offentlig vej eller sti, der skal rydde og salte fortov og sti ud for ejendommene. Vejnettet i Syddjurs Kommune er klassificeret i 4 vejklasser - Klasse 1 4 veje. Vi koncentrerer os mest om klasse-1 vejene. Prioritering er aftalt med politiet og fastlagt ud fra vejenes betydning for færdslen

168 Udvalget for plan, udvikling og kultur Udvalget for plan, udvikling og kultur PUK udvalget Politisk arbejdsform Udvalget for plan, udvikling og kultur består af fem medlemmer. Udvalgets arbejde er delt i to hovedområder planlægning og udvikling, samt kultur, der også omfatter natur og fritid. Kultur og Fritidsområdet: På området Kultur, natur og fritid arbejder udvalget med formulering af forslag til visioner, politikker, principper for serviceniveau og tilskud samt kontrol med samme, når de er vedtaget af byrådet. Området i overskrifter Folkeoplysningsvirksomhed Fritids- og friluftsaktiviteter og anlæg Folkebiblioteket Naturcentret Museer Musikskoler og andre musikaktiviteter Teater og biografforhold, spillesteder, kultur- og forsamlingshuse Kulturaktiviteter og anlæg Frivilligt socialt arbejde Udlån og udleje af lokaler i kommunale ejendomme til foreninger m.v. Samarbejde med private og selvejende institutioner indenfor udvalgets område Drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger inden for udvalget område. Drift og vedligeholdelse af idrætsanlæg indenfor udvalgets område Bygge og anlægsopgaver inden for udvalgets område Hovedparten af fritidsaktiviteterne og store dele af kulturen ligger i frivilligt regi i foreninger, der støttes af administrationen i det daglige arbejde. De frivillige foreninger er organiseret i samvirker, jf. retnngslinjer for organisering af folkeoplysningsområdet. Udvalget har årlige dialogmøder med samvirkerne, hvor det er muligt at drøfte rammer, vilkår og principper med repræsentanter for samvirkerne. Samvirkestrukturen vil i 2014 være fuldt udbygget når Kultursamvirket og Børnekultursamvirkerne er etableret. Udvalgets årlige dialogmøder: Billedkunstrådet 167

169 Udvalget for plan, udvikling og kultur Frivillighedsrådet Distriktsrådene Aftenskolernes samvirke AS-SYD Egensarkivernes samvirke - ASK Halsamvirket - HSK Boldklubbernes samvirke Børnekultursamvirket Kultursamvirket Naturcentret (medarbejderrepræsentant) Biblioteket (ledelse og medarbejderrepræsentanter) Egnsteatret (ledelse og bestyrelse) Musikskolen (ledelse og bestyrelsen) Museum Østjylland Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om: sektorplaner inden for fritids- og kulturområdet. regler for udlån og udleje af lokaler principper for tildeling af tilskud anlægsprojekter inden for udvalgets område udbud af driftsopgaven vedr. vedligeholdelse af idrætsanlæg Plan og Udvikling: På området Plan og Udvikling arbejder udvalget med formulering af forslag til visioner, politikker, strategier, helhedsplaner, lokalplaner samt udviklings- og områdefornyelsesprojekter. For så vidt angår udviklings- og områdefornyelsesprojekter også med realisering, tilskud og kontrol af projekter, når de er vedtaget af byrådet. Udvalget varetager endvidere i samarbejde med Økonomiudvalget den overordnede turismeudvikling, mens det øvrige erhvervsområde sorterer under Økonomiudvalget. Området i overskrifter: Planstrategi (findes på adressen: Agenda 21-strategi (findes på adressen: Kommuneplan (findes på adressen: Lokalplaner Tværgående udviklingsplaner Helhedsplaner for byudvikling Landdistriktsudvikling 168

170 Udvalget for plan, udvikling og kultur Udviklingsorienteret borgerinddragelse Projekter under byfornyelseslovgivningen Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om: Planstrategiforslag Agenda 21-strategiforslag Kommuneplanforslag Forslag om kommuneplantillæg Lokalplanforslag Forslag til politikker og tværgående strategier Udviklings- og områdefornyelsesprojekter Link: Styrelsesvedtægt Byrådets visioner Kultur og fritidsområdet: Syddjurs Kommunes politik for Kultur og Fritid, lokalt engagement har den overordnede vision, at: Styrke og understøtte de alsidige kulturinitiativer der bevæger Syddjurs Kommune mod det attraktive sted at bo, opleve og leve i by og på land. Visionen skal fastholde og udvikle Syddjurs Kommunes målsætning om balance mellem vækst, kvalitet og bæredygtighed og dermed understøtte og videreudvikle de tilbud, oplevelser og initiativer, der allerede udspilles. Politikken for Kultur og Fritid, lokalt engagement udmøntes gennem en række fokusområder. Politikken ajourføres i 2014, dels som følge af vedtagelsen af Landdistriktspolitik for Syddjurs Kommune i december måned 2013, dels som følge af, at udvalget aktuelt arbejder på at opfylde byrådets beslutning fra budgetaftalen Heri blev det besluttet, at: Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng med projektet Århus som europæisk kulturhovedstad Målet er, at styrke kommunens image, forbedre mulighederne for meromsætning gennem tiltrækning af investeringer i kultur, kulturelle synergier og kulturoplevelser til kommunens borgere. For at få fuldt udbytte 169

171 Udvalget for plan, udvikling og kultur af indsatsen skal kulturudviklingen ses som et samarbejde mellem flere partnere f.eks. omkring den regionale turismestrategi Link: Politik for Kultur og Fritid - lokalt engagement Politik for borgerinddragelse Byrådet har formulereret en politik for borgerinddragelse. Den kan ses på hjemmesiden her. Frivillighedspolitik Civilsamfundsstrategien Syddjurs Kommune har med strategien sat yderligere fokus på samspillet og samarbejdet med civilsamfundet i kommunen borgere, virksomheder, institutioner, foreninger m.v. for derved at sikre at alle involveres og inddrages omkring udviklingen af kommunen. I strategien peges på tre særlige indsatsområder: 1. Det fælles billede fremme af debat om civilsamfundets rolle 2. Den kompetente borger 3. Den kompetente kommune For hvert indsatsområde er der i strategien forslag til konkrete handlinger, og i 2015 arbejdes der på at udfolde strategien. Plan- og udviklingsområdet: Den gældende planstrategi 2012 for Syddjurs Kommune arbejder ud fra følgende vision: Syddjurs Kommune er en udpræget bosætningskommune, og det er byrådets vision, at Syddjurs Kommune fortsat skal være et godt og smukt sted at bo, leve og arbejde. Og en økonomisk, socialt, kulturelt og miljømæssigt bæredygtig kommune. Dette kræver en langsigtet, strategisk indsats. Bosætning, erhvervsudvikling og en stadig mere innovativ og effektiv kommunal opgaveløsning er hjørnestenene i denne strategiske indsats. Til brug for opfyldelsen af visionen har planstrategien udpeget fire følgende strategiske indsatsområder: Bosætning Natur, kulturarv og landskab 170

172 Udvalget for plan, udvikling og kultur Erhvervsudvikling En stadig mere innovativ opgaveløsning Planstrategien er en digital strategi og kan læses på: Den gældende kommuneplan 2013 er vedtaget af byrådet december 2013 og udmønter planstrategiens vision og fastlægger herunder rammerne for efterfølgende lokalplanlægning. Kommuneplanen er en digital strategi og kan læses på: Der udarbejdes på baggrund af kommuneplanens og byrådets beslutninger om Syddjurs Kommunes bystruktur primo 2014 en bosætningsstrategi. Landdistriktspolitik Byrådet vedtog december 2013 en landdistriktspolitik for Syddjurs Kommune. Landdistriktspolitikken indeholder følgende vision: Landsbyerne og de mange landområder udgør en mangfoldighed og en styrke for Syddjurs Kommune. De mange velfungerende og levende lokalsamfund rummer høj livskvalitet for deres borgere, og tilbyder med deres nærhed og fællesskab gode alternativer til livet i de større byer. De forskellige landsbyer og landområder er bevidste om deres særegne udviklingsmuligheder og drager fordel heraf i udviklingen af det gode liv i lokalsamfundet og til at tiltrække nye borgere. Det gode liv opstår som en kombination af lokalbefolkningens egne evner og vilje hertil og en kommune, der har forstået at understøtte og fastholde de funktioner og samlingspunkter i landsbyerne som bidrager til det gode liv, samværet og det lokale fælleskab Landdistriktspolitikken arbejder ud fra følgende indsatsområder: Bosætning Erhverv Kultur/natur Fysiske rammer Dialog og lokale samarbejder Landdistriktspolitikken er digital og kan læses på: 171

173 Udvalget for plan, udvikling og kultur Områdefornyelse og byfornyelse Byrådet besluttede i 2009 at igangsætte et stort områdefornyelsesprojekt for Kolind. Områdefornyelsen af Kolind Midtby omfatter en helhedsorienteret byfornyelsesindsats i forhold til forbedring af de offentlige byrum, stier, parkering og trafikale forhold samt nye muligheder for kulturelle og sociale aktiviteter. Områdefornyelsen afsluttes foråret 2015, og programmet hvorefter der arbejdes kan findes her: Efteråret 2014 igangsættes i henhold til byrådets beslutning områdefornyelse af Mørke. Programmet herfor er under udarbejdelse januar Der kan læses mere om områdefornyelsen for Mørke her: Turisme Syddjurs Kommune har sammen med Norddjurs Kommune og Destination Djursland udarbejdet den fælles turismestrategi Vækst gennem oplevelser Strategien sætter fokus på vækst i omsætning, arbejdspladser og overnatninger samt øget konkurrence og en forbedret position af Djursland som ferieområde. Turismestrategien kan læses her: Budget og budgetbemærkninger - Plan, udvikling og kultur Udvalget har i 2014 en samlet driftsbevilling på kr. I overslagsårene er budgettallene forudsat til henholdsvis kr., kr. og kr. Hertil kommer rådighedsbeløb til anlæg i 2014 på kr. I overslagsårene er rådighedsbeløbene til anlæg forudsat til henholdsvis kr., kr. og kr. 172

174 Udvalget for plan, udvikling og kultur Hele kr Øvrige sociale formål Administrativ organisation Erhv.udv., turisme og landdistrikter Miljøbeskyttelse m.v Fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Kulturel virksomhed Folkeoplysning og fritidsaktiviteter I alt drift Byudvikling Fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Kulturel virksomhed I alt anlæg Bevilling i alt

175 Udvalget for plan, udvikling og kultur Tilskud til Frivilligt Socialt arbejde ( 18-puljen) Hele kr Tilskud til frivilligt socialt arbejde Udviklingspuljen, frivillig socialt arbejde Bevilling i alt Efter loven om social service skal kommunerne samarbejde med frivillige organisationer og yde tilskud til organisationernes sociale arbejde. Der er nedsat et Frivillighedsråd i Syddjurs Kommune, der indkalder ansøgninger om tilskud til aktiviteter på området 2 gange årligt. Frivillighedsrådet anbefaler herefter en fordeling af tilskud overfor Udvalget for Plan, udvikling og kultur. Der er endvidere afsat kr. i en Udviklingspulje vedrørende Frivillig Socialt arbejde. Puljen anvendes for eksempel til den årlige konference, opstartstilskud til nye initiativtagere og formidling af aktiviteter på området. Frivillighedsrådet arbejder netop nu med muligheden for at etablere et Frivillig Center med tilknyttet frivilligkonsulent funktion, dels grundet et tydeligt behov og dels at det er muligt at få statsstøtte til finansiering Planlægning Hele kr Planlægning Bevilling i alt Budgettet til planlægning dækker konsulentbistand til byfornyelse, kommune- og lokalplanlægning, trykning og farvekopiering af debatmateriale og plandokumenter, afholdelse af offentlige møder og deltagelse i konferencer samt køb af specialprogrammer indenfor layout Planlægning (Landdistriktsudvikling og Udviklingspulje) Hele kr Udvikling i yderområder/ landdistrikter Udviklingspulje Bevilling i alt

176 Udvalget for plan, udvikling og kultur Budgettet omfatter Landdistriktsudvikling, som sætter fokus på levevilkårene i landdistrikterne gennem markedsførende, udviklende og identitetsskabende tiltag i landdistrikterne. Syddjurs Kommunes midler i udviklingspuljen kan indgå som kommunal medfinansiering af projekter stilet til og godkendt af Den Lokale Aktionsgruppe (LAG) og udbetales efter ansøgning i henhold til udmeldte indsatsområder jfr. den lokale udviklingsstrategi. Udviklingspuljen dækker endvidere politisk vedtagne udviklingsprojekter. Udviklingspuljen er kendetegnet ved, at bevillinger ofte kan strække sig over mere end et regnskabsår. Udviklingspuljen dækker endvidere konsulentbistand til politisk vedtagne udviklingsprojekter. Der har i perioden i henhold til EU s Landdistriktsprogram og Fiskeriudviklingsprogrammet været oprettet en lokal aktionsgruppe (LAG) på Djursland. Der afventes en afklaring vedrørende EU s Landdistriktsprogram for Byudvikling (byfornyelse) - anlæg Hele kr Byfornyelse Kolind Byfornyelse - Mørke Landsbyfornyelse Midtbyplaner, Rønde og Hornslet Bevilling i alt Kolind Byfornyelse Socialministeriet har givet tilsagn om reservation af en udgiftsramme til områdefornyelse af Kolind Midtby på 3,0 mio. kr. Kommunens eget bidrag til områdebeslutningen skal udgøre et beløb, der er mindst det dobbelte af den tildelte udgiftsramme, dvs. mindst 6,0 mio. kr. Byfornyelsesprogrammet for Kolind er godkendt af byrådet og socialministeriet har givet tilsagn om refusion. Projektet er påbegyndt i 2010 og skal afsluttes indenfor fem år. Mørke byfornyelse Der er afsat en anlægssum på i alt 4,15 mio. kr. i til henholdsvis Mørke Områdefornyelse og Bygningsforbedring Mørke. Områdefornyelsesprojektet i Mørke er nu godkendt af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Blokken Byfornyelse i Mørke er derfor tilpasset det aktuelle projekts behov for midler til projektforberedelse, områdefornyelsesprojektet samt bygningsforbedringsprojekter. 175

177 Udvalget for plan, udvikling og kultur Vedr.: Mørke Områdefornyelse Der er i 2014 afsat kr. til projektforberedelse samt 1,0 mio. kr. yderligere pr. år i henholdsvis til medfinansiering af statstilskuddet. Fordelingen mellem kommune og stat er 1/3 stat og 2/3 kommune - 1,5 mio. staten + 3 mio. kr. kommune i alt 4,5 mio. kr. til områdefornyelse. Områdefornyelsesmidlerne kan alene anvendes til forbedring af trafikale forhold, torve og pladser samt kulturelle og sociale aktiviteter. Det primære indsatsområde er hovedgaden, byparken og stationsområdet, herunder omdannelse af erhvervsområderne i tilknytning til stationen. Der skal inden 1. april 2014 udarbejdes et områdefornyelsesprogram, der nærmere beskriver de enkelte indsatsområder. De konkrete aktiviteter kan tidligst igangsættes i 2015, men der er behov for projektmidler allerede i 2014 til gennemførelse af borgerinddragelsesprocessen og projektudvikling. Vedr.: Bygningsforbedring Mørke Der er afsat 1,0 mio. kr. i 2016 til bygningsforbedring, og der er mulighed for at hjemtage refusion på 50 % af tilskud ydet til bygningsforbedring. Det primære ønske i Mørke er en forskønnelse af hovedgaden. Der er derfor behov for supplerende midler til bygningsforbedring, som ejere af de private ejendomme kan søge. Det kommunale tilskud kan udgøre 25 % (33 % for bevaringsværdige ejendomme). Landsbyfornyelse 2014 Syddjurs Kommune er i 2014 tildelt 2,6 mio. kr. af Landsbypuljen til istandsættelse af nedslidte boliger, nedrivninger af nedslidte boliger, nedrivning af erhverv beliggende i byer og fjernelse af skrot og affald. De statslige midler forudsætter en kommunal medfinansiering, svarende til 40 %. Landsbypuljen anvendes i forlængelse af indsatspuljen, dog prioriteret i forhold til anden planlægning og byforskønnelse. Ansøgning om tilskud af Puljen til Landbyfornyelse Syddjurs Kommune er foreløbig tildelt 2,6 mio. kr. i 2014, som kræver en kommunal medfinansiering på 1,73 mio. kr., sådan at den samlede indsats bliver på 4,33 mio. kr. Finansiering fordeles mellem stat og kommune med 60 % statstilskud og 40 % kommunal finansiering. Midtbyplaner, Rønde og Hornslet Der er afsat kr. årligt i 2014 og 2015 til igangsætning af midtbyplaner i Rønde og Hornslet. 176

178 Udvalget for plan, udvikling og kultur Miljøbeskyttelse m.v. Hele kr Agenda Natur- og Miljøskole Bevilling i alt Budgettet til agenda 21 dækker udgifter til formidlingsprojekter til styrkelse af en bæredygtig udvikling og miljørigtig adfærd. Budgettet til Natur- og Miljøskole er bl.a. afsat til løntilskud til kommunens naturvejleder samt til drift og udvikling af den kommunale naturskolevirksomhed i Basballe, Naturcenter Syddjurs. Naturcenter Syddjurs er blevet en meget anerkendt og væsentlig partner i formidlingsopgaver herunder skoletjeneste i Syddjurs Kommune Fritidsfaciliteter Hele kr Fritidsfaciliteter - fælles formål Ebeltoft svømmehal Hornslet svømmehal Kolind-Hallen Kolind svømmebad, foreningsregi Vandrerhjem - EBIC Klubhuset "Kløverhuset" Tilskud til legepladser Kolonihaver Bevilling i alt Fritidsfaciliteter: Området dækker blandt andet den almindelige drift og vedligeholdelse af baneanlæg og visse grønne områder. Vedligeholdelsen foregår i samarbejde med kommunens driftsenhed vedrørende Natur, veje og grønne arealer. Serviceniveauet er fastlagt i en driftsaftale parterne imellem. Der er indgået en aftale med Basballe Cross Club om fast tilskud på kr. årligt til drift og vedligehold af baneanlæg. Beløbet er finansieret af budget til fritidsfaciliteter generelt. 177

179 Udvalget for plan, udvikling og kultur Der er for Ebeltoft Svømmehal indgået en driftsaftale således, at Fonden for Ebeltoft Idrætscenter driver svømmehallen gennem det afsatte driftstilskud. Afdelingen for Kultur og udvikling sikrer revision og evaluering af driftsaftalen i forbindelse med harmonisering af området. Drift af Hornslet Svømmehal sker i samarbejde med Hornslet skole, idet personalet ved svømmehallen er ansat ved skolen og bygningsdriften administreres af skolen. Budgettet omfatter desuden et tilskud til drift af offentlig svømning i hallen, som varetages af den lokale svømmeklub under Hornslet Idrætsforening. Der er indgået en driftsaftale vedrørende Kolind Friluftsbad med Kolind Borgerforening. I budgettet indgår desuden et årligt tilskud til Svømmeklubben Delfinen. Kolind Hallen er kommunal og indgår i det samlede projekt Byens Hus med formålet at hallen kan overgå til selveje. I udbetales et ekstraordinært tilskud til EBIC til udvikling af et nyt 3-stjernet vandrerhjemstilbud i Ebeltoft i forlængelse af, at retten til at drive vandrerhjem i Ebeltoft er tildelt Ebeltoft Idrætscenter. Budgettet til legepladser anvendes til årlig inspektion samt en sikring af legepladernes standard og vedligeholdelsesniveau. Ligeledes giver budgettet mulighed for at understøtte lokale frivillige initiativtagere i etablering af legepladser i borgernære lokalmiljøer Fritidsfaciliteter - anlæg Hele kr Kunstgræsbane Idrætsanlæg m.v. pulje Bevilling i alt Kunstgræsbane Der er afsat 1,0 mio. kr. som medfinansiering til etablering af kunstgræsbane i Rønde i Idrætsanlæg m.v. pulje Der afsættes en udviklings- og medfinansieringspulje til anlæg på fritidsområdet i 2015 og 2016 på årligt 1,8 mio. kr. stigende til 2,0 mio. kr. i Puljen udmøntes efter ansøgning og som hovedregel efter krone til krone tilskud, hvor ansøger medfinansierer anlægsprojektet. Som udgangspunkt vil udviklingsprojekter finansieret af denne pulje ikke modtage yderligere aktivitets- eller driftstilskud med mindre byrådet beslutter at øge tilskudsbudgettet. 178

180 Udvalget for plan, udvikling og kultur Folkebiblioteker Hele kr Syddjurs Bibliotek - indenfor aftale Syddjurs Bibliotek - udenfor aftale Bevilling i alt Syddjurs Bibliotek betjener borgerne fra 4 biblioteker og bogbussen. Ebeltoft Bibliotek, Hornslet Bibliotek, Rønde Bibliotek og Kolind Bibliotek, som midlertidigt er placeret i pavillon. Bogbussens køreplan på 2 dage betjener andre borgere. Borgerne vælger frit hvilken afdeling af biblioteket, de vil benytte. I løbet af 2014 vil borgerne få adgang til at bruge biblioteket i en ubemandet tid, som dermed supplerer den betjente åbningstid. Alle bibliotekets afdelinger har et alsidigt tilbud både af materialer og af arrangementer, og leverer borgervejledning på digitale ydelser både bibliotekets egne og kommunens selvbetjeningsløsninger. Ebeltoft Bibliotek flytter i løbet af 2014 ud af administrationsbygningen i Ebeltoft og ind i den nedlagte Bådshop på Vestervej 17. Her etableres et velfungerende bibliotek i anderledes rammer og med en eksperimenterende indretning. Placeringen er midlertidig indtil Ebeltoft Bibliotek i 2017 kan flytte til Maltfabrikken. Syddjurs Biblioteks afdeling på Mørke skole lukker pr. 31. december Der er i 2011 givet en anlægsbevilling og et rådighedsbeløb på kr. til indkøb af inventar i forbindelse med færdiggørelse af Bitingsstedet. Beløbet skal finansieres ved en nedskrivning af bibliotekets samlede driftsramme med kr. i hvert af årene Fra 2016 er beløbet tilbageført med kr. (2012-prisniveau) til bibliotekets driftsramme, og indgår dermed i basisbudgettet Folkebiblioteker - anlæg Hele kr Bibliotek og borgerhus i Kolind Ebeltoft bibliotek flyttes til bykerne Åbne / ubemandede biblioteker Bevilling i alt Biblioteket og borgerhus i Kolind Det samlede anlægsbudget udgør 18 mio.kr., og er en del af det samlede projekt Byens Hus i Kolind. Rådighedsbeløbene er fordelt med 1,0 mio. kr. i 2013 og 3,8 mio. kr. i 2014 og 13,2 mio. i Beløbene er inkl. projektering, som normalt udgør 10 % - 15 % af den samlede anlægssum. 179

181 Udvalget for plan, udvikling og kultur Ebeltoft bibliotek flyttes til bykerne Det samlede anlægsbudget udgør 15,5 mio. kr. til udflytning af Ebeltoft Bibliotek fra nuværende adresse på Lundbergsvej i Ebeltoft. Rådighedsbeløbene er fordelt med kr. i 2013 og kr. i 2014, kr. i 2015 og mio. i Beløbene er inkl. projektering, som normalt udgør 10 % - 15 % af den samlede anlægssum. Projektet skal ses i sammenhæng med anlægsprojektet Museumslokaler Ebeltoft. Syddjurs Bibliotek arbejder sammen med Museum Østjylland og Ny Malt på projektet med en udstrakt samlokalisering og integration af institutionernes funktioner. Åbne/ubemandede biblioteker I løbet af 2014 etableres Åbne Biblioteker i alle Syddjurs Biblioteks huse. Det betyder, at der etableres teknik og overvågning, således de borgere der er registeret som brugere af bibliotekerne kan lukke sig ind i et udstrakt tidsrum hvor biblioteket er uden bemanding. Løsningen finansieres af en personalereduktion i løbet af Kulturel virksomhed Hele kr Museer Biografer Teater Andre kulturelle opgaver Syddjurs Musikskole Bevilling i alt Området omfatter de kulturelle aktiviteter og tilskud til kulturinstitutioner i Syddjurs Kommune. Uddybende beskrivelser følger nedenfor under de enkelte områder. Museer Hele kr Glasmuseet Fregatten Jylland Lokalarkiv/egnsarkiv Djurslands Jernbanemuseum Museum Østjylland Sletterhage Fyr Bevilling i alt

182 Udvalget for plan, udvikling og kultur Under museumsområdet ydes der tilskud af forskellig art til: Det statsanerkendte kulturhistoriske museum: Museum Østjylland Randers/Djursland Kunstmuseet: Glasmuseet Ebeltoft Det associerede kulturhistoriske museum: Fregatten Jylland Jernbanemuseet: Djurslands Jernbanemuseum Egnsarkiverne: Lokal- og egnsarkiver Partnerskabsprojekt Sletterhage Fyr: Sletterhage Fyr Det fusionerede museum, som hedder Museum Østjylland Randers/Djursland drives af Randers Kommune med baggrund i en driftsoverenskomst mellem de tre kommuner. Tilskuddet er i 2013 på slutniveau jævnfør samdriftsaftalen. Budgettet er ikke løn- og pristalsreguleret i Der er nedsat et præsidium med repræsentanter fra de tre kommuner som styrende organ. Syddjurs Kommune er repræsenteret med 2 medlemmer i præsidiet for Museum Østjylland. Fregatten Jylland oppebærer et fast årligt tilskud på 1,0 mio. kr. Biografer Hele kr Filmhøjskolen, Ebeltoft KOMBI, Hornslet Bevilling i alt Der er indgået driftstilskuds aftaler med de to biografer/kulturinstitutioner i Syddjurs Kommune. Tilskuddet til Kom-Bi indeholder budget til drift af offentlig toilet i bygningen. Teater Hele kr Teaterpulje til biblioteksområdet Teater/statsrefusion Syddjurs Teaterforening - voksen Syddjurs Egnsteater Syddjurs Børneteater Bevilling i alt

183 Udvalget for plan, udvikling og kultur Der ydes tilskud til Voksen- og Børneteater gennem de nævnte foreninger og institutioner. Der er i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013 indgået en ny aftale med Syddjurs Egnsteater for perioden Ved et egnsteater forstås et professionelt producerende teater, som udbyder forestillinger i Syddjurs og på turneer. Egnsteatret er finansieret af både Syddjurs Kommune og Kulturministeriet. Kulturministeriet yder et varierende årligt tilskud til Egnsteatret. Andre kulturelle opgaver Hele kr Søværnets dykkerkursus/ Adoptionsbesøg Kulturhovedstad 2017 hensættelse Billedskoler Tilskud forsamlingshuse International strategi Kulturministeriet Aktivitetshuset festpladsen i Ebeltoft Hotel Rønde lokaletilskud Brændpunktet - lokaletilskud m.v Færgevejen 56a, indv. vedl. m.v Kulturpulje Initiativpris Børnekulturpulje Øvrige tilskud Rosenholmfestivalen Bevilling i alt Området omfatter en række ikke lovpligtige kulturelle tilskud omfattet af den kommunale fuldmagt. Der er afsat midler til drift af Syddjurs kommunale Billedskole. Der ydes et tilskud til det enkelte forsamlingshus på kr der er i alt 33 i Syddjurs Kommune. 182

184 Udvalget for plan, udvikling og kultur Venskabsbysamarbejde og international strategi. Budgettet er reduceret med kr i 2011 og overslagsår. Reduktionen er indtil videre kun fastsat til disse fire år, og fra 2015 er beløbet indarbejdet på området igen. Driften af en række kommunale lokaler til kulturaktiviteter dækkes af denne pulje. Tilskud til kulturaktiviteter, kulturevents, kunstforeninger, distriktsråd m.v. dækkes af kulturpuljen. Der kan løbende søges tilskud til kulturaktiviteter ansøgninger på beløb over kr. behandles af udvalget for Plan, udvikling og kultur. For ansøgninger under kr. gælder, at der kan søges fire gange årligt februar, maj, august og oktober, disse behandles administrativt. Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. Syddjurs Kommune indgår aktivt i og arbejder målrettet på at fremme synergien i sammenhæng med projektet Århus som europæisk kulturhovedstad Byrådet vil mindst en gang årligt frem til 2017 vurdere indsatsen og den afledte effekt på udviklingen i Syddjurs Kommune. Syddjurs Kommune deltager i Kulturhovedstad 2017 med et samlet beløb på kr. i årene (opgjort i 2011-priser - beløbet skal fremskrives). Det er samtidig vedtaget, at Udvalget for plan, udvikling og kultur arbejder med at hensætte overførte midler til delvis finansiering af kommunens deltagelse i projektet. Der er i 2013 hensat kr. til Kulturhovedstad 2017 via overførselsmidlerne fra tidligere år samt kr. i Syddjurs Musikskole Hele kr Syddjurs Musikskole indenfor aftale Syddjurs Musikskole udenfor aftale Bevilling i alt I Syddjurs Musikskole underviser 20 musikskolelærere ca. 500 børn og unge i alderen 0 til 25 år i musik. Musikskolens administration samt en del af skolens undervisning er placeret centralt på Kultur Hotellet i Rønde. Herudover foregår undervisningen på kommunens folkeskoler efter skoletid og spænder fra småbørnsundervisning og instrumentalundervisning på alle niveauer til sammenspil indenfor såvel rytmisk, som klassisk musik. Musikskolen rummer desuden en talentlinje, Shanghai Akademiet, med en klassisk linje, en rytmisk linje, en vokallinje og en danselinje for i alt 40 elever i alderen 12 til 18 år. Det kommunale tilskud til musikskolen suppleres af egenbetaling og statstilskud. Tilskuddet til Musikskolen fra Kulturstyrelsen udgjorde i kr. Tilskuddet for 2014 meddeles først i januar 2014 af Kulturstyrelsen. Der er med virkning fra 2013 indarbejdet en driftsudvidelse på kr. årligt med henblik på nedbringelse af ventelisten. 183

185 Udvalget for plan, udvikling og kultur Kulturel virksomhed - anlæg Hele kr Hotel Rønde - renovering Museumslokaler, Ebeltoft Bevilling i alt Hotel Rønde Det samlede anlægsbudget til renovering af KulturHotellet i Rønde udgør 8,4 mio. kr. fordelt med et rådighedsbeløb på 2,0 mio. kr. i 2013, 5,0 mio. kr. i 2014 og 1,4 mio. kr. i Beløbene er inkl. projektering, som normalt udgør 10 % - 15 % af den samlede anlægssum. Museumslokaler Der er afsat budget til Museum Østjyllands faciliteter i Ebeltoft i tilknytning til biblioteket efter udflytning til bykernen. Projektet skal ses i sammenhæng med anlægsprojektet Ebeltoft bibliotek flyttes til bykerne Folkeoplysning og fritidsaktiviteter Hele kr Folkeoplysning fælles formål FOU - rådighedsbeløb - kurser/temadage Udviklingspuljen - folkeoplysning Voksenundervisning Frivillig foreningsarbejde Lokaletilskud./gebyr, foreninger/aftenskoler Lokaletilsk./gebyr, selvejende haller Bevilling i alt Syddjurs Kommune har en Folkeoplysningspolitik, som beskriver brugerinddragelsen på området. Brugerinddragelsen udmøntes gennem dannelse af samvirker. Den folkeoplysende voksenundervisning omfatter hovedsageligt tilskud til aftenskoler og tilskud til kompenserende specialundervisning samt betalinger til/fra kommuner. Der forventes at være 10 godkendte aftenskoler i Syddjurs Kommune i Kompenserende specialundervisning for voksne tilbydes i samarbejde med LOF Djursland. 184

186 Udvalget for plan, udvikling og kultur Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde omfatter aktivitetstilskud til de frivillige godkendte foreninger, ligesom der er afsat en pulje til lederuddannelse på området. Aktivitetstilskuddet på 150 kr. gives til foreningsmedlemmer under 25 år. Lokaletilskud omfatter tilskud til 10 selvejende idrætshaller, tilskud til de frivillige foreningers lokale- og driftsudgifter samt gebyrindtægter. Syddjurs Kommune yder tilskud med 65 % af foreningernes driftsudgifter x procentdelen af unge medlemmer under 25 år. På området fælles formål - budgetteres desuden udgifter og indtægter i forbindelse med anvisning af offentlige lokaler. I 2014 opkræves foreningerne et gebyr på 80 kr. pr. time for brug af de kommunale og selvejende haller, og 50 kr. pr. time for brug af gymnastiksale m.v. over 150 m2. Der er endvidere afsat en pulje kaldet Udviklingspuljen - som anvendes til nye initiativer på det frivillige område. 185

187 Arbejdsmarkedsudvalget Arbejdsmarkedsudvalget AU udvalget Politisk arbejdsform Arbejdsmarkedsudvalget består af fem medlemmer. Udvalget varetager den umiddelbare forvaltning af kommunens opgaver på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet, herunder opgaver vedrørende beskæftigelsesfremme og jobcenter løntilskud, aktivering og beskæftigelsesfremmende foranstaltninger sygedagpenge og revalidering den arbejdsmarkedsrettede indsats i forbindelse med integration ungdommens uddannelsesvejledning samarbejde med private og selvejende institutioner inden for udvalgets område borgerinddragelse på udvalgets område drift og indvendig vedligeholdelse af bygninger og anlæg inden for udvalgets område (ansvaret for udvendig bygningsvedligeholdelse, energistyring og forbrug samt drift og vedligeholdelse af udvendige arealer påhviler udvalget for natur, teknik og miljø og i samarbejde med det relevante fagudvalg) bygge og anlægsopgaver indenfor udvalgets område herunder program (programoplæg og byggeprogram) forslag (dispositionsforslag og projektforslag) projekt (forprojekt og hovedprojekt) samt udførelse af bygge- og anlægsarbejde Udvalget udarbejder forslag og foretager indstilling til byrådet om arbejdsmarkeds- og beskæftigelsesmæssige udbygningsplaner og andre sektorplaner inden for udvalgets område, i samarbejde med Økonomiudvalget, jfr. 10, samt anlægsplaner og program vedrørende institutioner og andre anlæg under udvalgets område. Beskæftigelsesforum Syddjurs er et nyt uformelt dialogforum for interessenter på beskæftigelses- og arbejdsmarkedsområdet. Beskæftigelsesforum Syddjurs oprettes som konsekvens af, at det Lokale Beskæftigelsesråd nedlægges med beskæftigelsesreformen ved udgangen af Beskæftigelsesforum Syddjurs skal overordnet have til formål at sikre et bredt samarbejde om beskæftigelsesindsatsen i Syddjurs kommune. Dialogforummets opgave bliver at rådgive kommunen om beskæftigelsesindsatsen og medvirke ved koordinering af eventuelle fælles initiativer i beskæftigelsesindsatsen. Syddjurs kommune kan involvere dialogforummet i forbindelse med ad hoc grupper for gennemførelse af fælles initiativer. 186

188 Arbejdsmarkedsudvalget Borgmesteren er formand for Beskæftigelsesforum Syddjurs, der kan består af op til 16 medlemmer fra erhvervsforeningen, lokale virksomheder, faglige organisationer, lokale uddannelsesinstitutioner, handicaprådet og kommunen. Beskæftigelsesforum Syddjurs overordnede opgaver bliver: At rådgive kommunen om udfordringer på det lokale arbejdsmarked At rådgive kommunen om tiltag til fremme af det lokale arbejdsmarked At understøtte fælles initiativer i forhold til konkrete udfordringer på det lokale arbejdsmarked Byrådets vision Visionen har fokus på Syddjurs Kommune som ramme om det gode liv og lægger op til udvikling af og vækst i kommunen bl.a. gennem en aktiv erhvervsfremme-, arbejdsmarkeds- og uddannelsesindsatsen. Visionen bygger bl.a. på en antagelse om, at arbejde er en væsentlig krumtap i den enkelte borgers og samfundets velfærd. For det første er arbejde et økonomisk fundament for borgeren og en væsentlig identitetsskabende faktor med stor betydning for den enkeltes trivsel og mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet. For det andet er arbejde i forståelsen et velfungerende arbejdsmarked en vigtig forudsætning for vækst og velstand ikke kun for Syddjurs Kommune, men også på nationalt plan. Med udgangspunkt i den overordnede vision for kommunen og arbejdsmarkedsområdets betydning for vækst og velstand formuleres følgende vision for beskæftigelsesområdet: Et velfungerende arbejdsmarked er basis for velfærd for den enkelte borger og for samfundet, lokalt og nationalt Politiske målsætninger Den demografiske og globale udvikling vil medføre, at virksomhederne i stigende grad efterspørger mere veluddannede og omstillingsparate medarbejdere. En velkvalificeret arbejdsstyrke bliver en væsentlig forudsætning for at sikre vækst og vil udgøre et væsentligt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække arbejdspladser til kommunen. Den demografiske udvikling betyder også, at der bliver brug for alle hænder i fremtiden. For at udvide og kvalificere arbejdsstyrken skal også de, der ikke står fuldt ud til rådighed for arbejdsmarkedet, gives mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsespolitiske målsætninger: 187

189 Arbejdsmarkedsudvalget Virksomheder kan rekruttere den nødvendige arbejdskraft Vi ønsker at virksomhederne kan rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, som de har behov for. Vi vil derfor sikre, at kommunens borgere er velkvalificerede. Vi vil støtte virksomhedernes rekruttering af arbejdskraft gennem muligheden for afprøvning og opkvalificering af medarbejdere i virksomheden. Borgere, som kan arbejde, er i arbejde Vi ønsker, at de borgere, der kan arbejde, støttes i at komme hurtigst mulig tilbage på arbejdsmarkedet. Vi vil give de borgere, der er motiverede og har evnerne for det, mulighed for efteruddannelse indenfor områder med forventet fremtidig efterspørgsel på arbejdskraft. Borgere, som har varig begrænsning af arbejdsevnen, er i arbejde under særlige vilkår Vi ønsker at støtte de borgere, der har en nedsat arbejdsevne i at opnå eller fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet gennem ansættelse på særlige vilkår. Det er af forskellige grunde ikke alle, som kan tage fuldt del i arbejdsmarkedet, men alle skal have mulighed for at yde deres til fællesskabet. Borgere, som er ramt af sygdom, bevarer tilknytningen til arbejdsmarkedet Vi ønsker, at borgere, der har en midlertidig begrænsning i arbejdsevnen, støttes i at fastholde tilknytningen til arbejdspladsen. Borgere, som ikke er arbejdsmarkedsparate gives mulighed for at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Vi ønsker, at de borgere, der vil men ikke kan komme i ordinær beskæftigelse, gives mulighed for tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi tror på, at en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. Vi vil give disse borgere tilbud om en individuel og målrettet indsats med sigte på at tilegne sig faglige, personlige og sociale kompetencer. Alle unge er i uddannelse/arbejde eller de deltager i uddannelsesforberedende aktiviteter Vi ønsker, at alle unge får mulighed for at opnår faglige, personlige og sociale kompetencer i forhold til at tage aktiv del i samfundet og arbejdslivet. Vi vil støtte de unge i at blive afklaret på uddannelsesvalg. 188

190 Arbejdsmarkedsudvalget Borgere tilbydes en sammenhængende indsats Vi ønsker, at de borgere, som støttes i forhold til at opnå eller fastholde tilknytning til arbejdsmarkedet, tilbydes en fremadskridende indsats, som tager højde for såvel borgerens forudsætninger som samfundets behov. Politiske mål for Beskæftigelsesområdet Konkrete mål og en aktiv strategi for beskæftigelsesindsatsen er nødvendig for at nå de politiske målsætninger. Beskæftigelsesplanen for Jobcenter Syddjurs sætter hvert år aktuelle mål for beskæftigelsesområdet og beskriver strategi og indsats for at imødegå udfordringerne på beskæftigelsesområdet. Beskæftigelsesplanen formuleres med udgangspunkt i Beskæftigelsesministeriets mål og Syddjurs Kommunes beskæftigelsespolitiske målsætningerne. Link: Beskæftigelsesplan Opfølgning på Syddjurs Kommunes mål for beskæftigelsesindsatsen Hvert år udarbejdes en Resultatrevision, som opgør resultaterne på beskæftigelsesministeriets mål, samt status på indsatsmål som vedrører rettidighed og omfang af beskæftigelsesindsatsen. Link: Resultatrevision Politisk besluttede målsætning og forandringer Beskæftigelsesplanen Arbejdsmarkedsudvalget og LBR (Det Lokale Beskæftigelsesråd) drøftede på et fælles møde i maj 2014 de udfordringer, som beskæftigelsesindsatsen står overfor i Syddjurs, og hvilken indsats jobcenteret skal iværksætte i forhold til at indfri de beskæftigelsespolitiske målsætninger, som er formuleret af beskæftigelsesministeren. Arbejdsmarkedsudvalget fik forelagt et udkast til Beskæftigelsesplanen for 2015 på møde i juni 2014, hvorefter Beskæftigelsesplanen er sendt i høring hen over sommeren i LBR og Beskæftigelsesregion Midtjylland, jf. Lov om ansvaret for og styring af den aktive beskæftigelsesindsats. Høringssvarene er præsenteret på Arbejdsmarkedsudvalgets møde i september 2014 og udvalget gav indstilling til beslutning til byrådsmødet i oktober

191 Arbejdsmarkedsudvalget Beskæftigelsesplanen for 2015 indeholder: beskæftigelsesministerens mål for indsatsen og Syddjurs Kommunes resultatmål beskrivelse af de aktuelle udfordringer for indsatsen strategi i forhold til at indfri resultatmålene budget Nedenstående er et resume af Beskæftigelsesplan 2015 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcenteret skal have maksimal fokus på at sikre implementering af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Resultatmål 1: Antallet af unge på uddannelseshjælp begrænses til 280 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december Det svarer til et fald på 6 pct. fra 299 i januar 2014 til 280 i december 2015 Andele af unge der afslutter forløb på uddannelseshjælp til ordinær uddannelse skal minimum være på niveau med klyngen Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reform af førtidspension, kontanthjælpsreformen og reform af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forbyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikkevestlige indvandre er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Resultatmål 2: Antallet af aktivitetsparate borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp med sammenhængende varighed på offentlig forsørgelse over 2 år begrænses til xxx personer i december Det svarer til et fald på xx pct. fra januar 2014 til december 2015 Antallet af borgere på sygedagpenge med risiko for langvarigt sygeforløb og med sammenhængende varighed på offentlig forsørgelse over 52 uger begrænses til 92 personer i december Det svarer til et fald på 5 pct. fra december 2013 til december

192 Arbejdsmarkedsudvalget Tilgangen til førtidspension begrænses til 69 personer i december Det svarer til et fald på 18 pct. fra december 2013 til december 2015 Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelse af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Resultatmål 3 Antallet af langtidsledige (dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere) dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 198 personer i december Det svarer til et fald på 15 pct. fra december 2013 til december 2015 Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere dvs. kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 82 personer i december Det svarer til et fald på 20 pct. fra december 2013 til december 2015 Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcenteret skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Resultatmål 4 Samarbejdsgraden skal øges med 1 procentpoint fra 44,6 pct. i december 2013 til 45,6 pct. i 2015 Antallet af arbejdssteder med virksomhedsrettede tilbud skal øges fra 1324 arbejdssteder i 2013 til 1354 arbejdssteder i 2015 Strategi i forhold til at indfri resultatmålene Jobcenter Syddjurs arbejder med udgangspunkt i den enkelte og det overordnede strategiske mål, at beskæftigelsesindsatsen skal være bæredygtig gennem rette tilbud til rette person på rette tid. Bæredygtighed i beskæftigelsesindsatsen betyder for Jobcenter Syddjurs, at indsatsen i forhold til den enkelte forholdes til såvel et kortsigtet som et langsigtet perspektiv. Det rette tilbud på rette tid har sigte på, at indsatsen skal sikre stabil tilknytning til arbejdsmarkedet, og metodisk skal der arbejdes med at sikre progressionen i den enkeltes plan for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. På kort sigt tilbagevenden til arbejdsmarkedet, men i et langsigtet perspektiv gives vejledning i forhold til uddannelse. For de uddannelsesparate unge er målet på kort sigt at påbegynde uddannelse. Den overordnede strategi sætter rammerne for beskæftigelsesindsatsen og i forlængelse heraf formuleres 4 fokusområder for indsatsen: Jobcenteret skal foretage en kvalificeret visitation af personer, som er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. 191

193 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenteret skal arbejde metodisk med ret og pligt som aktiv medspiller i forhold til at opnå progression i den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet. Jobcenteret skal præstere en indsats, der flytter. Alle skal motiveres i forhold til eget potentiale. Det betyder, at alle skal udfordres på personlig, faglig og geografisk mobilitet. Jobcenteret skal have fokus på den virksomhedsrettede indsats for at understøtte tilknytning, oplæring og afklaring i forhold til job og uddannelse, samt sikre et godt rekrutteringsgrundlag for kommunens virksomheder. Link: Beskæftigelsesplan 2014 Styrket kvalitet bedre resultater Jobcenter Syddjurs leverer i dag en indsats, der understøtter ledige og sygemeldtes vej tilbage på arbejdsmarkedet, som på mange punkter leveres over gennemsnittet. Resultatrevision 2013 og øvrige benchmarkingundersøgelser af jobcentrets indsats viser imidlertid, at der er såvel indsatsmæssige som økonomiske potentialer at høste, hvis Syddjurs kommune investerer i området. Projektet Styrket kvalitet bedre resultater er en investering i et generelt kvalitetsløft i indsats og administration med sigt på en endnu bedre beskæftigelsesindsats. En styrket indsats vil understøtte de overordnede målsætninger i Syddjurs Kommune som lyder: En hurtigere og mere erhvervsrettet indsats for ledighedsramte og dermed en øget beskæftigelsesgrad og et større rekrutteringsgrundlag for virksomheder i lokalområdet og Østjylland som helhed. En tidligere indsats og tæt opfølgning ift. sygemeldte skal sikre arbejdspladsfastholdelse, og at en tilknytning til arbejdsmarkedet fastholdes tidligere i forløbet At nedbringe ledigheden blandt unge via ordinære job eller uddannelse At spotte tidlig risikobetonet adfærd, der kan føre til langtidsledighed og/eller permanent behov for offentlige overførselsindkomster At Syddjurs Kommune som arbejdsgiver får en øget mulighed for at understøtte tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft og kompetenceudvikling Det er centralt, at flere borgere sikres eget forsørgelsesgrundlag. Dette vil mindske presset på de offentlige udgifter, og derved frigøres ressourcer fra området, som kan styrke kommunens samlede opgavevaretagelse. For at sikre en endnu bedre indsats på kommunens beskæftigelsesområde, og opnå de økonomiske potentialer, er der behov for at styrke området på især følgende områder: Bemanding - der er dels behov at tilføre flere medarbejdere til området og dels at der skabes et arbejdsmiljø, der udvikler og fastholder kvalificerede medarbejdere. Ledelsen vil løbende vurdere be- 192

194 Arbejdsmarkedsudvalget hovet for nødvendige personaleressourcer og kompetencer og forventes at justere dette løbende som opgaverne over tid ændres. Administrationsgrundlag administrationsgrundlaget skal digitaliseres for at sikre effektive og hurtige arbejdsgange. Derudover skal faglige retningslinjer og strategier løbende justeres som lovgivningen ændres, så der sikres ensartet sagsbehandling af borgerne. Styrket faglighed de mange reformændringer nødvendiggør en aktuel og forventet løbende - opkvalificering af personalet på et niveau over det aktuelle Ledelse implementeringen af reformerne og understøttelsen af medarbejderne i de fremadrettede processer forudsætter stærk ledelse tæt på med højt fagligt niveau og overblik over opgaverne. Tværfagligt samarbejde særligt samarbejde med kommunens social- og familieindsats er afgørende for et positivt resultat for borgere, der har komplekse problemstillinger. Indsatsen skal sammentænkes, så borgerne får størst mulighed for at profitere af den hjælp som kommunen samlet set tilbyder. Sammentænkt økonomistyring - at økonomien på SÆ- og AU-området ses i et helhedsperspektiv En sådan styrkelse og ændring af beskæftigelsesområdet forudsætter en større investering, og administrationen ønsker derfor over de kommende 3 år, at investere ca. 14 mio. kr. i området. Som det fremgår nedenfor, forventer administrationen, at der i samme periode vil kunne opnås en besparelse på mellem 26 mio. og 35 mio. kr., svarende til en nettobesparelse på mellem 12 og 21 mio. kr. Investeringen foretages af Økonomiudvalget mens potentialet hentes på arbejdsmarkedsudvalgets budget. Projektet indebærer investeringer i 2014, der ikke modsvares af besparelser, men allerede i 2015 er besparelsen to gange større end investeringen. I 2016 forventes en besparelse op til tre gange større end investeringen. Følgende er en oversigt over de investeringer og besparelser som planen medfører: Investering og efterfølgende år Medarbejderressourcer 2,1 mio. kr 4,5 mio. kr 4,4 mio. kr 4,4 mio. kr Konsulentbistand med mere 1,1 mio. kr 1,1 mio. kr 0,6 mio. kr 0,3 mio. kr I alt 3,2 mio. kr 5,6 mio kr. 5,0 mio. kr. 4,7 mio. kr. Besparelse og efterfølgende år Kontanthjælp 0 5,5 mio. kr 5,0-6,0 mio. kr 5,0-6,0 mio. kr Dagpenge 0,5 mio kr 3,25 mio. kr 2,5-4,0 mio. kr 2,5-4,0 mio. kr 193

195 Arbejdsmarkedsudvalget Sygedagpenge 4,5 mio. kr 4,0-5,0 mio. kr 4,0-5,0 mio. kr Ledighedsydelse 0,2mio. kr 1,25 mio. kr 1,0-1,5 mio. kr 1,0-1,5 mio. kr I alt 0,7 mio. kr 14,5 mio. kr 12,5-16,5 mio. kr 12,5-16,5 mio. kr Netto provenue og efterfølgende år I alt -2,5 mio. kr 8,9 mio. kr 7,5-11,5 mio. kr 7,8-11,8 mio. kr Minimum netto besparelse over 3 år 13,9 mio. kr Opfølgning på politisk besluttede målsætninger og forandringer Hvert år udarbejdes en Resultatrevision, som opgør resultaterne på beskæftigelsesministerens mål, samt status på indsatsmål som vedrører rettidighed og omfang af beskæftigelsesindsatsen. Resultatrevisionen drøftes i Arbejdsmarkedsudvalget og i byrådet. Resultatrevisionen har til formål at give et årligt overblik over resultaterne af jobcentrenes indsats. Derudover danner den udgangspunkt for arbejdet med formulering af mål og strategier i det kommende års beskæftigelsesplan. Ideen med resultatrevisionen er endvidere, at jobcenteret skal have adgang til et enkelt styringsinstrument, såvel som et redskab til dialog med kommunalbestyrelsen m.fl. Resultatrevisionen giver en status på indsats og resultater i jobcenteret i det forgangne år og giver samtidig mulighed for benchmarking med andre jobcentre med samme rammevilkår 1. Resultatrevisionen består af fire dele: Jobcenterets resultater i forhold til beskæftigelsesministerens 4 mål, samt supplerende resultatmål Udviklingen i antallet af personer på offentlige ydelser fordelt på målgrupper En opgørelse over de potentielle besparelser, der kan opnås ved en mere effektiv beskæftigelsesindsats 1 At jobcentre har samme rammevilkår betyder, at de har en række grundlæggende træk til fælles, som har betydning for hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse. Rammevilkårene defineres ud fra et estimat over hvor mange dage en gennemsnitsborger i en given kommune kan forventes, at modtage en bestemt forsørgelsesydelse i løbet af et år. Estimatet fremkommer på baggrund af forhold på det lokale arbejdsmarked og forhold der knytter sig til den enkelte borger. Jobcentre med sammenlignelige rammevilkår er i samme klynge og klyngen er udgangspunkt for benchmarking. Jobcenter Syddjurs er i forskellige klynger alt efter hvilke grupper af forsørgelsesmodtager der iagttages. 194

196 Arbejdsmarkedsudvalget Jobcenterets præstationer i den aktive beskæftigelsesindsats Nedenstående er et resume af Resultatrevision 2013: Ministermål 1: Jobcenteret skal sikre, at flere unge uden en uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Resultatmålet blev fastsat i Beskæftigelsesplan 2013 med udgangspunkt i Arbejdsmarkedsstyrelsens 2 måling af uddannelsesgraden 3 blandt unge i målgruppen. Siden dette udgangspunkt for måling af uddannelsesgrad blev givet kommunerne har det imidlertid vist sig, at der er væsentlige tekniske problemer i målingen, som betyder, at det ikke er muligt at lave valide målinger af uddannelsesgraden. Styrelsen for rekruttering og arbejdsmarked beklager det i dag og henviser kommunerne til i stedet at iagttage og kommentere på udviklingen i antal unge på offentlig forsørgelse. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i 2013 er sammenlagt faldet med 1,6 pct. Dette resultat placerer Jobcenter Syddjurs under gennemsnittet for klyngen, som har haft et fald på 6,8 pct. Udfordringerne i forhold til at sikre de unge tilknytning til arbejdsmarkedet synes at være størst i forhold til kontanthjælpsmodtagerne. Udfordringerne knytter sig til de unges karakteristika. Stigningen i antallet af unge ses tydeligst blandt de jobklare unge, men antalsmæssigt er der langt flere unge som er indsatsklare, der har andre problemstillinger end ledighed, som indsatsen skal tage hånd om. Jobcenter Syddjurs synes at have en udfordring i forhold til at få de unge væk fra offentlig forsørgelse generelt og at få de unge i gang med en ordinær uddannelse i særdeleshed. Jobcenteret vil undersøge nærmere om indsatsen i forhold til at få flere unge i uddannelse har haft en ikke tilsigtet fastholdelseseffekt. Ministermål 2: Jobcenteret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Tilgangen af borgere til førtidspension er i Jobcenter Syddjurs faldet med 47 pct., hvilket er en reduktion på 6 procentpoint mindre end gennemsnittet for klyngen. De øvrige jobcentre i klyngen har i gennemsnit haft et fald på 53 pct. i Jobcenter Syddjurs resultatmål for 2013 var at begrænse tilgangen til førtidspension til 76 borgere i løbet af Jobcenter Syddjurs har ikke nået resultatmålet i december 2013, men tilgangen til førtidspension er 2 Arbejdsmarkedsstyrelsen har skiftet navn og hedder i dag Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering STAR 3 Uddannelsesgraden er andel af perioden, som a-dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere mellem 15 og 29 år uden erhvervskompetencegivende uddannelse har været i ordinær uddannelse i løbet af året siden påbegyndt a-dagpengeforløb eller kontanthjælpsforløb i året. 195

197 Arbejdsmarkedsudvalget blevet bremset kraftigt op i løbet af 2013 og eftersom tilgangen måles som løbende år, kan man på opgørelsen for januar 2014 se, at målet her er nået med en årlig tilgang på 77 personer. Jobcenter Syddjurs opnåede et godt resultat i forhold til at begrænse tilgangen til de permanente offentlige forsørgelsesordninger i 2013, men jobcenteret vil også fremadrettet have udfordringer i forhold til at sikre, at udsatte borgere opnår eller bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet. Tilgangen til førtidspension kommer som oftest fra andre offentlige forsørgelsesydelser ledighedsydelse, sygedagpenge og kontanthjælp. Jobcenteret vil have særlig opmærksomhed på, at der i Syddjurs er mange langvarige kontanthjælpsforløb og at der er sket en yderligere stigning i Ministermål 3: Jobcenteret skal sikre, at antallet af langtidsledige begrænses mest muligt.. Langtidsledigheden er i Jobcenter Syddjurs faldet med 25 pct., hvilket er en reduktion på 3 procentpoint mere end gennemsnittet for klyngen. Resultatmålet i forhold til at begrænse langtidsledigheden var en reduktion på 31 pct. i forhold til december 2011, svarende til at antallet af langtidsledige begrænses til 231 personer i december Jobcenter Syddjurs har nået resultatmålet ved udgangen af Det lykkes at begrænse antallet af langtidsledige til 232 personer. Langtidsledigheden er faldet betydeligt, men problematikken er stadig aktuel. Jobcenter Syddjurs vil fortsat have fokus på at begrænse antallet af langtidsledige dagpengemodtagere og fremadrettet synes der at være en særlig udfordring i forhold til at nedbringe ledigheden blandt jobklare kontanthjælpsmodtagere, modtagere af særlig uddannelsesydelse og arbejdsmarkedsydelsen, som er den nye offentlige forsørgelsesydelse for personer, der mister retten til dagpenge ved langvarig ledighed. Ministermål 4: Jobcenteret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Resultatmålet i forhold til at styrke samarbejdet med virksomhederne har Jobcenter Syddjurs valgt at fokusere på gruppen af dagpengemodtagere som har været ledig i 12 måneder eller mere. Antallet af tilbud om ansættelse med løntilskud i private virksomheder forventes øget og resultatmålet var, at der i gennemsnit hen over året var 34 pct. af de ledige i målgruppen ansat med løntilskud i privat virksomhed. Dette mål er indfriet med en andel på 41 pct. af målgruppen ansat med løntilskud i privat virksomhed. Jobcenter Syddjurs har gjort aktiv brug af ansættelse med løntilskud i beskæftigelsesindsatsen og jobcenteret vil fortsat have fokus på løntilskud og øvrige virksomhedsrettede redskaber i den aktive beskæftigelsesindsats. 196

198 Arbejdsmarkedsudvalget Supplerende resultatmål: Jobcenteret skal begrænse antallet af jobklare og indsatsklare ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Jobcenter Syddjurs supplerende resultatmål for 2013 var at antallet af virksomhedsrettede aktiveringsforløb for målgruppen 4 af ledige med mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse, som minimum fastholdes på niveauet for Antal virksomhedsrettede aktiveringsforløb blandt ledige i målgruppen er faldet fra 240 i 2011 til 191 i Resultatmålet er ikke indfriet, men det er lykkedes at begrænse antallet af ledige i målgruppen og anvendelsen af virksomhedsrettede tilbud i indsatsen er set i forhold til målgruppens størrelse øget i 2013 med 4 procentpoint i forhold til Jobcenter Syddjurs fik i 2010 bevilling til en ekstra virksomhedsrettet jobkonsulent for perioden oktober 2010 til oktober 2013 med henblik på bekæmpelse af de langvarige ledighedsforløb. Jobcenter Syddjurs har i forlængelse her af haft en målsætning om at nedbringe langtidsledigheden ved at øge anvendelsen af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud med sammenlagt 50 virksomhedsrettede aktiveringsforløb i forhold til Målsætningen om at øge den virksomhedsrettede aktivering med 50 aktiveringsforløb i gennemsnit over året er ikke indfriet ved udgangen af 2013 isoleret betragtet. Men i de foregående år har forventningerne til den virksomhedsrettede indsats i forhold til målgruppen været indfriet og antallet af jobklare og indsatsklare ledige med mere end 12 måneders sammenhængende ledighed er reduceret. I 2013 var der i gennemsnit 310 i målgruppen af ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse. Dette er et fald i forhold til 2011, hvor målgruppen var størst. Det er altså lykkedes at knække kurven, men det er ikke lykkedes at nå niveaet fra 2009, som var den oprindelige målsætning for puljen til bekæmpelse af langtidsledigheden. Udviklingen i målgrupperne Jobcenter Syddjurs har i 2012 samlet set haft en positiv udvikling i antallet af borgere, som modtager offentlig forsørgelse. Men der er fortsat udfordringer i forhold til at nedbringe antallet af personer på offentlig forsørgelse og i forhold til nogle målgrupper kan der iagttages en stigning. Det bemærkes her særligt, at antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere og ledighedsydelsesmodtagere er stigende. Uafhængig af målgrupper kan der iagttages en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere. Besparelsespotentialet 4 jobklare og indsatsklare ledige, der har modtaget mere end 12 måneders sammenhængende offentlig forsørgelse 197

199 Arbejdsmarkedsudvalget Resultatrevisionen viser, at der er et besparelsespotentiale på alle ydelser med undtagelse af A-dagpenge. Samlet set er besparelsespotentialet på 60,4 mio. kr., hvis man alene ser på, hvor Syddjurs Kommune har flere personer på forsørgelsesydelsen end forudsagt for kommunen på baggrund af kommunens rammevilkår. 75 pct. af besparelsespotentialet knytter sig til de permanente forsørgelsesydelser, hvilket betyder, at besparelsespotentialet skal iagttages i et meget langsigtet perspektiv. Tilgangen til de permanente ydelser kan begrænses, men afgangen fra ydelserne er bestemt af afgang til folkepension, flytning fra kommunen m.m. Altså forhold som beskæftigelsesindsatsen ikke har indflydelse på. De resterende 25 pct. af besparelsespotentialet findes på kontanthjælp, revalidering, ressourceforløb og sygedagpenge, hvor der sammenlagt findes et besparelsespotentiale på 15,3 mio. kr. Indsatsen i 2013 Indsatsen iagttages her i forhold til aktiveringsgraden. Aktiveringsgraden er et udtryk for omfanget af de aktiviteter, der iværksættes for den enkelte borger i beskæftigelsesindsatsen. Aktiveringsgraden er samlet set for dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere (både jobklare og indsatsklare) på niveau med året før og er 1 procentpoint over gennemsnittet for klyngen. Aktiveringsgraden er steget markant med 13 pct. for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og aktiveringsgraden for denne målgruppe er langt over gennemsnittet for klyngen. Indsatsen betragtes også i forhold til i hvilket omfang jobcenteret har givet borgerne aktiveringstilbud rettidigt jf. de lovfastsatte tidsrammer og ligeledes i hvilket omfang jobcenteret har haft rettidig kontakt til borgerne gennem jobsamtaler. For aktive tilbud er afvigelserne i forhold til at opfylde minimumskravene i lovgivningen indfriet på niveau med klyngen. Blandt dagpengemodtagerne mangler 3 pct. et aktivt tilbud rettidigt og dette gælder for 7 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. I forhold til kontaktforløbet er opfyldelsen af minimumskravene heller ikke indfriet fuldt ud. 8 pct. af dagpengemodtagerne mangler en jobsamtale til tiden. Det samme gælder for 5 pct. af kontanthjælpsmodtagerne. Link: Resultatrevision

200 Arbejdsmarkedsudvalget Budget og budgetbemærkninger Arbejdsmarkedsudvalget Overordnet finansiering af arbejdsmarkedsområdet. Ud over den overordnede kommunale økonomi, der finansierer kommunen under et (skatteprovenu, bloktilskud og udligning), så finansieres Arbejdsmarkedsudvalgets område af 3 ordninger: Statslige refusioner, Budgetgarantien samt Beskæftigelsestilskuddet. Statslige refusioner De ydelser og den indsats der ligger under arbejdsmarkedsudvalget er omfattet af refusioner. Disse refusioner varierer fra ydelse til ydelse. De varierer også fra indsats til indsats. Refusionerne er på ydelses-delen for nogle områder (Sygedagpenge og Ledighedsydelse) opbygget således at længerevarende sager ikke giver refusion. Der er således et særligt incitament for at give disse grupper en indsats, der sikrer en hurtig tilbagevenden til selvforsørgelse. For alle grupper gælder det, at den virksomhedsrettede indsats (virksomhedspraktik) giver den højeste refusion og dermed de laveste udgifter. Budgetgaranti Via budgetgarantiordningen kompenseres kommunerne for ændringer i udgifterne på de konjunkturfølsomme områder samt udgifter til førtidspension. Baggrunden herfor er et ønske om at beskytte kommunerne mod udsving i de konjunkturfølsomme udgifter. Kompensationen sker ved, at det kommunale bloktilskud årligt reguleres i forhold til ændringen i udgifterne på landsplan. Ved et eventuelt fald i udgifterne nedsættes tilskuddet tilsvarende. Garantien sikrer således, at ændringer i kommunernes udgifter til konjunkturafhængige overførselsindkomster modsvares krone for krone af ændringer i det statslige bloktilskud. Budgetgarantien omfatter følgende områder: Kontanthjælp, orlovsydelse til kontanthjælpsmodtagere, revalidering, kommunal aktivering, ledighedsydelse, førtidspension, danskundervisning af udlændinge, introduktionsydelse og aktivering efter kapitel 4 og 5 i lov om integration af udlændinge i Danmark Beskæftigelsestilskud Med indførelsen af det enstrengede kommunale beskæftigelsessystem overtog kommunerne fra 2010 finansieringen af udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge og aktiveringen af forsikrede ledige. Kommunerne kompenseres dels for denne finansieringsomlægning gennem statslig refusion af udgifterne og dels gennem et særligt beskæftigelsestilskud. Beskæftigelsestilskuddet består af et grundtilskud og et merudgiftsbehov. Beskæftigelsestilskuddet udregnes overordnet på baggrund af udgiftene på landsplan. Herefter fordeles de på landsdele. 199

201 Arbejdsmarkedsudvalget Hele kr Tilbud til udlændinge Kontante ydelser Revalidering Arbejdsmarkeds- Foranstaltninger Bevilling i alt Arbejdsmarkedsudvalgets område er generelt budgetteret på baggrund af forbruget i 2013 og forventet forbrug i det kommende år Tilbud til udlændinge Hele kr Introduktionsprogram Introduktionsydelse Repatriering Bevilling i alt Kvoten for flygtninge i 2014 forventes at blive på samme niveau som i 2013, hvilket er 34. Budgetposten dækker også over udgifter til hjælp i særlige tilfælde jf. Integrationsloven, blandt andet udgifter ved deltagelse i integrationsprogrammet, enkeltudgifter, sygebehandling og flytning samt særlige udgifter vedrørende børn. Staten refunderer 50% af udgifter til hjælp i særlige tilfælde. Hjælpen til udgifter til boligindskud mv. jf. 35 er mod tilbagebetaling Kontante ydelser Hele kr Beboelse udlændinge/flygtninge Sygedagpenge Kontanthjælp Kontanthjælp visse flygtninge Aktiverede kontanthjælpsmodtagere Løntilskud fleksjob pulje Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige

202 Arbejdsmarkedsudvalget Løntilskud ledige Servicejob Seniorjob for personer over 55 år Særlig hjælp Driftsudgifter beskæftigelsesindsats Bevilling i alt Sygedagpenge. Der har også i 2013 været stor fokus på sygedagpengeområdet. Samlet set er antallet af sager for nedadgående. Antallet af langvarige sygedagpengesager (over 52 uger) er også faldende om end ikke så meget som forventet ved budgetlægning for Det gennemsnitlige antal sager over 52 uger var i 2012 på 105 sager og tallet forventes at falde til 95 sager i gennemsnit for Forventningen for 2014 er på et gennemsnit på 95 sager over 52 uger. Skønnet på det samlede antal sygedagpengesager er beregnet ud fra det afsatte budget pr. 31. juli Grunden til stigning i antal sager på 5 sager i forhold til 2013 skyldes, at der ikke er sket så kraftigt et fald i det samlede antal sager i 2013 som forventet ved budgetlægning for Der er budgetteret med, at der i 2014 i gennemsnit er: Sygedagpengemodtager Budget 2013 Budget uger Høj refusion 9 52 uge lav refusion 9 52 uge Over 52 uger I alt Refusionssatser: Sygemeldt 0-4 uger 100% Sygemeldt 5-8 uger 50% Sygemeldt 9-52 uger: - Lav refusion 30% - høj refusion 50% Sygemeldt over 52 uger 0% Der gives fra 1. januar 2011 kommunal refusion efter hvorvidt den sygemeldte er i aktivt tilbud bestående af virksomhedspraktik, delvis raskmelding eller ordinær uddannelse (50%) eller i et vejlednings- og opkvalifice- 201

203 Arbejdsmarkedsudvalget ringstilbud eller uden aktivt tilbud (30%). Budget 2014 bygger på, at det vil lykkes løbende at aktivere i gennemsnit 133 sygedagpengemodtagere mellem 9. og 52. uge i enten virksomhedspraktik, ordinær uddannelse eller delvise raskmeldinger (høj refusion). Gruppen mellem uge 9 og uge 52 forventes at være på i gennemsnit 407 borgere. Budgettet bygger på en forudsætning om, at en sygedagpengemodtager i gennemsnit koster kr. Kontante ydelser Kontanthjælpsreformen er ikke indarbejdet i budgettet for Kontante ydelser (ydelse til forsørgelse) udbetales til de personer i alderen år der: Er ledig Ikke forsikret ved en a-kasse. Ikke har formue. Ikke har en ægtefælle der kan forsørge en Deltager i de aktiviteter, som Jobcentret tilbyder (ved manglende deltagelse sanktioneres den manglende deltagelse i forhold til ydelsen). Til finansiering af kontante ydelser kan der fra hjemtages 2 forskellige refusioner: 1. Høj refusion gives når den ledige deltager i aktivering i ordinær uddannelse eller aktiveres med virksomhedspraktik. Når den ledige er kategoriseret i denne kategori, opnås der 50 % refusion af ydelsen fra staten. 2. Lav refusion gives når den ledige ikke er i aktivering eller aktiveres med vejledning og opkvalificering, der ikke kan omfattes af benævnelsen ordinær uddannelse. Til ledige der får hjælp efter denne kategori, opnås der 30 % refusion af ydelsen fra staten. En del kontanthjælpsmodtagere vil ikke kunne tilbydes et arbejdsmarkedsrettet tilbud, og i disse sager arbejder jobcentret på en langsigtet plan for den enkelte, så borgeren på et senere tidspunkt vil kunne deltage i et arbejdsmarkedsrettet tilbud. Andre kontanthjælpsmodtagere fritages for aktivering enten pga. barsel, misbrug eller sygdom. Budget 2014 bygger på en antagelse af, at der er 721 modtagere af kontanthjælp eller forrevalidering samt 45 på introduktionsydelse - i alt 766. Ud af de 721 kontanthjælpsmodtagere forventes 307 aktiveret, svarende til 42,6%. Heraf aktiveres de 31 i private løntilskud og 162 i tilbud med høj refusion (154 i VIP og 8 i ordinær uddannelse). 202

204 Arbejdsmarkedsudvalget Budgetforudsætningen er, at ydelsesmodtagere i gennemsnit koster kr. Kontanthjælpsgruppen Budget 2013 Budget 2014 Høj refusion Lav refusion Introduktionsydelse 50% statsrefusion I alt Refusionssatser i forholds til arbejdsmarkedsrettede tilbud: Passiv kontanthjælp 30 % Aktiv kontanthjælp 50 % Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats forsikrede ledige dækker over udgifter til løntilskud i såvel offentlig som privat regi (herunder løntilskud i Syddjurs Kommune) og til personlig assistance. Særlig hjælp Budgetposten dækker over udgifter til hjælp i særlige tilfælde jf. Aktivloven, blandt andet enkeltudgifter, sygebehandling og flytning samt særlige udgifter vedrørende børn. Udgifter til enkeltudgifter og flytning dækker over udgifter efter 81 og 85. Udgifter til sygebehandling inkluderer udgifter til medicin, tandbehandling eller lignede efter 82. Staten refunderer 50% af udgifter til særlig hjælp. Hjælpen til udgifter til boligindskud mv. jf. 81 er mod tilbagebetaling. Løntilskud ledige Der er budgetteret med i gennemsnit 98 personer i løntilskud med en gennemsnitsløn på kr.. Der er budgetteret med 72 offentlige og 40 private stillinger med løntilskud. Syddjurs Kommune har som arbejdsgiver pligt til at stille et antal løntilskudspladser til rådighed for de ledige både ledige fra Syddjurs Kommune og omegnskommuner. Kvoten for 2014 er ultimo maj 2013 endnu ikke udmeldt, men forventes at blive på niveau med Kvoten i 2013 var på 144 løntilskudspladser. Ud af de 72 offentlige løntilskud, er der er budgetteret med 66 løntilskud i Syddjurs Kommunes administration og institutioner. Dette er et lavere antal pladser end de udmeldte kvotetal, da kvoten erfaringsmæssigt ikke opbruges. Driftsudgifter kommunal beskæftigelsesindsats Posten rummer udgifter til aktivering af forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere, revalidender og 6 uger selvvalgt uddannelse. 203

205 Arbejdsmarkedsudvalget Revalidering Hele kr Dagpenge til forsikrede ledige Uddannelse for ledige Revalidering Løntilskud fleksjob Ressourceforløb Bevilling i alt Dagpenge forsikrede ledige Kommunerne overtog pr en medfinansiering af arbejdsløshedsdagpengene fra den lediges 19. uge i Dette gradueres over tid ned til uge 4. Kommunen medfinancierer i 2014 fra uge 5 i ledighedsperioden. Refusionssatserne på det forsikrede område er fra som på det ikke forsikrede område. Høj refusion ved aktivering i virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse. 30% ved al anden aktivering og i passive perioder. Udgiftssatser i forhold til arbejdsmarkedsrettet tilbud til forsikrede: Dagpenge uge 1 til uge 4 0% Passiv dagpengetimer fra uge 5 70% Aktiv dagpengetimer fra uge 5 50% Budget 2014 bygger på en forudsætning af, at Syddjurs Kommune i 2014 i gennemsnit vil have 672 bruttoledige (bruttoledige fuldtidspersoner). Af de 672 bruttoledige forventes 44 at være i karensperioden. Budget 2014 bygger således på, at kommunen skal medfinansiere 628 lediges ydelse eller lønudgift til løntilskud. 45 fuldtidspersoner forventes at være i aktive tilbud med høj refusion fra uge 5 og ledighedsperioden ud. Aktiveringen fordeler sig på 2 redskaber: vejledning- og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Dertil kommer aktivering i løntilskud på 94 fuldtidspersoner og 41 i aktivering til lav refusion. Samlet forventes 163 fuldtidsledige dagpengemodtagere at blive aktiveret. Dagpengeydelser Budget 2013 Budget 2014 Høj refusion Lav refusion Fuld medfinansiering manglende rettidighed

206 Arbejdsmarkedsudvalget I alt bruttoledige fuldtidspersoner Uddannelse for ledige Som en del af dagpengereformen indførtes særlig uddannelsesydelse som en midlertidig overgangsydelse for personer, der faldt ud af dagpengesystemet i 2013 uden at have været på dagpenge i 4 år. Det er muligt at være på særlig uddannelsesydelsen i op til 1 år. Budget 2014 bygger på en forudsætning af, at Syddjurs Kommune i gennemsnit vil have 19 bruttoledige (bruttoledige fuldtidspersoner) på særlig uddannelsesydelse. Særlig uddannelsesydelse Budget 2013 Budget 2014 Høj refusion 0 11 Lav refusion 0 8 I alt bruttoledige fuldtidspersoner 0 19 Refusionssatserne er de samme som for forsikrede ledige. Budgetforudsætningen er, at ydelsesmodtagere i gennemsnit koster kr. Revalidering Budget 2014 bygger på, at samlet 198 er i revalideringsforløb. Hermed videreføres stigningen i brugen af revalideringsredskabet fra 2013 for at imødegå stigning i antal sager på permanente ydelser (fleksjob, ledighedsydelse og pension). Aktive ydelser Budget 2013 Budget 2014 Revalideringsydelse 30% ref Revalideringsydelse 50% ref Revalideringsydelse/virksomhedspraktik I alt Refusionssatser på revalideringsområdet: Virksomhedsrevalidering 65% Uddannelsesrevalidering i ordinær uddannelse 50% Uddannelsesrevalidering i ikke ordinær uddannelse 30% 205

207 Arbejdsmarkedsudvalget Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse Antallet af personer ansat i fleksjob har i 2013 været stabilt. I budget 2014 er der taget udgangspunkt i budgettet for Der budgetteres med 608 fleksjobbere, og der ydes 65 % refusion fra staten på udgifterne til fleksjobtilskud. Skånejob bevilges til personer, der modtager førtidspension. Der opnås 50% fra staten af udgiften. Der budgetteres med 30 i skånejob for Personer, der er bevilget et fleksjob, men som aktuelt er ledige, er berettigede til ledighedsydelse. Ledighedsydelsen kan enten bevilges til de borgere, der har fået bevilling til fleksjob, men som aktuelt ikke har noget fleksjob eller til borgere, der er blevet ledige fra et fleksjob og venter på en nyt. Der budgetteres med 213 personer på ledighedsydelse. Staten yder 30% refusion af udgifterne til ledighedsydelse, når en person er passiv eller aktiveres med vejledning og opkvalificering. Staten yder 50% refusion, når der aktiveres med virksomhedspraktik eller ordinær uddannelse. Hvis en person, berettiget til fleksjob, har været ledig i mere end 18 måneder, ophører statsrefusionen, og ledighedsydelsen finansieres efterfølgende fuldt af kommunen. Til fleksjob, skånejob og ledighedsydelse er budgetteret med følgende tal: Fleksjob, skånejob og ledighedsydelse Budget 2013 Budget 2014 Fleksjob Skånejob Ledighedsydelse med lav refusion Ledighedsydelse med høj refusion Ledighedsydelse i over 18 måneder I alt Refusionssatser: Fleksjob 65% Ledighedsydelse under 18 måneder: - lav refusion 30% - høj refusion 50% 206

208 Arbejdsmarkedsudvalget Ledighedsydelse over 18 måneder 0% Ressourceforløb Som en del af førtids- og fleksjobreformen i 2012 blev det besluttet, at borgere ikke umiddelbart kan tilkendes førtidspension uden at gennemføre et ressourceforløb. Forløbet skal hjælpe til at mindske antallet af førtidspensioner. Budget 2014 bygger på en forudsætning af, at Syddjurs kommune i gennemsnit vil have 34 bruttoledige (bruttoledige fuldtidspersoner) på ressourceforløbsydelse. Ressourceforløb Budget 2013 Budget 2014 Høj refusion 0 34 Lav refusion 0 0 I alt bruttoledige fuldtidspersoner 0 19 Refusionssatserne er de samme som for kontanthjælpsmodtagere. Budgetforudsætningen er, at ydelsesmodtagere i gennemsnit koster kr Arbejdsmarkedsforanstaltninger Hele kr Jobcenter, beskæftigelse generelt Jobkonsulenter Godtgørelse udsatte u. 18 år Job med løntilskud, offentlige Jobcenter, Udgifter til hjælpemidler Jobcenter, Udgifter til mentor Produktionsskoler Erhvervsgrunduddannelse Ungdommens uddannelsesvejledning Pulje til højskoleophold Bevilling i alt Beskæftigelsesprojekter og hjælpemiddeldepot er medtaget under bevilling under udvalget for sundhed, ældre og social i stedet for her på bevilling under arbejdsmarkedsudvalget. Arbejdsmarkedsforanstaltninger dækker over følgende aktiviteter: Projektcenter Syddjurs (kommunens egne beskæftigelsesforanstaltninger). 207

209 Arbejdsmarkedsudvalget Samarbejde med andre udbydere, der forestår aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere og ledighedsydelsesmodtagere. Arbejdsredskaber til personer med nedsat arbejdsevne. Mentor ordninger til personer på kontanthjælp, sygedagpenge og forsikrede Betaling for deltagelse i uddannelsesforløb. Andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Beløbet udgør de muligheder, Jobcentret har for at få ledige tilbage på arbejdsmarkedet på ordinære eller særlige vilkår. Produktionsskoler. Der er budgetteret med en udgift til produktionsskoler med cirka kr. i grundtilskud og 2,8 mio. kr. i ordinær bidrag for elever på produktionsskoler. EGU. EGU er et uddannelsesforløb, der kan skræddersys til unge under 30 år, som ikke kan klare et almindeligt job, og som heller ikke lige passer ind i de almindelige ungdomsuddannelser. De unge, som kan have gavn af EGU, kan f. eks. være unge, som har indlæringsvanskeligheder, unge af anden etnisk baggrund med svage dansksproglige kompetencer, unge med personlige eller sociale problemer eller unge, som er skoletrætte. Ledige unge, som møder på jobcenteret, og som har vanskeligt ved at få job og som på grund af problemer er droppet ud af andre uddannelser, kan også være målgruppen for EGU. EGU varer 2 år og udbydes af kommunen. Grundtilskuddet svarer til at 25 elever i gennemsnit er i en EGU-ordning. Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) varetages af UU-Djursland i et kommunalt samarbejde mellem Norddjurs og Syddjurs kommuner. Norddjurs Kommune er administrationskommune, og det overordnede administrative og faglige ansvar er placeret hos den ansvarlige direktør for området i Norddjurs Kommune. Alle medarbejdere i UU er ansat i UU-Djursland, evt. som kombinationsstillinger for vejledere, der ikke er fuldtidsvejledere. Syddjurs Kommune betaler sin andel af løn- og driftsudgifter til UU én gang årligt. Serviceniveau og kvalitetsstandarder sagsbehandlingsfrister I 3, stk. 2 i retssikkerhedsloven er det fastlagt at kommunerne skal: 1. Behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt 2. Fastsætte en generel frist for, hvornår der skal være truffet en afgørelse. 208

210 Arbejdsmarkedsudvalget 3. Give borgeren besked, hvis fristen i en konkret sag ikke kan overholdes. 4. Fristerne skal være offentligt tilgængelige. Det skal bemærkes, at retssikkerhedslovens 3 handler om, hvornår en afgørelse senest skal være taget, men ikke om at ydelsen skal være tilgængelig fra samme tidspunkt. Endvidere er fristerne gældende fra det tidspunkt, hvor alle relevante oplysninger ift. sagsbehandlingen er til stede. Byrådet i Syddjurs Kommune har fastsat følgende frister på beskæftigelsesområdet: Beskæftigelsesområdet Sagsbehandlingsfrist Anmodning om personlig assistance 2 uger Anmodning om løntilskud for forsikrede ledige 2 uger Anmodning om løntilskud for ikke-forsikrede ledige 2 uger Anmodning om jobrotationsydelse 2 uger Anmodning om jobpræmie 4 uger (regnet fra udgangen af et kvartal) Ansøgning om integrationsydelse 2 uger Anmodning om udbetaling af mentorstøtte 2 uger Ansøgning om revalidering 3 måneder Ansøgning om visitation til fleksjob 1 måned (efter indstilling i rehabiliteringsteamet) Ansøgning om ressourceforløb 3 måneder (efter indstilling i rehabiliteringsteamet) Befordringsgodtgørelse 2 uger Beskæftigelsestilbud 2 uger Dækning af revalideringsfølgeudgifter 1 måned Dækning af fleksjobsfølgeudgifter 1 måned Enkeltydelser 2 uger Fleksløntilskud 2 uger Kontanthjælp 2 uger Ledighedsydelse 2 uger Løntilskud fleksjob 2 uger Ressourceforløbsydelse 2 uger Revalideringsydelse 2 uger Selvstændig etablering 1 måned (efter indstilling i rehabiliteringsteamet) Sygebehandling 2 uger Tilskud til mentorordning, hjælpemidler m.v. 3 måneder 209

211 Arbejdsmarkedsudvalget Integrationsområdet Integrationskontrakt 1 måned Danskuddannelse, kursus i samfundsforhold: Henvisning inden for 1 måned efter at have overtaget ansvaret for udlændingen. Kursus i samfundsforhold og dansk kultur og historie skal påbegyndes senest efter 4 måneder. Udgifter til deltagelse i integrationsprogrammer: 2 uger 210