energiforum Tema: Drift

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "energiforum Tema: Drift"

Transkript

1 Nr. Nr. 4 4 / / September April Energiforum Danmark er forum for professionel sparring og formidling omkring konkrete løsninger, der resulterer i varig, rationel reduktion af energiforbruget. energiforum d a n m a r k Tema: Drift

2 Energy-Line SmartPhone For at kunne anvende Energy-Line smartphone App, skal du være kunde hos Energi & Teknik ApS. Sæt fokus på energien og tjen penge Få overblik over energiforbruget SmartPhone Informationsskærm Web-adgang giver overblik uanset hvor du befi nder dig. Alle nødvendige informationer er samlet et sted. Automatisk og manuel energiopsamling. Kontrol over alle elementer i dit energiregnskab. Løbende overblik over budget og ressourcer. Rapporter giver detaljeret information om alle forhold. Ring til Søren Nielsen på tlf og hør mere om hvordan vi kan hjælpe dig med at spare på energien. Energy-Line & Energy-Line, Info skærm Energy-Line er udviklet for at kunne motivere brugerne til at reducerer energiforbruget ved adfærdsændring. Den nemme tilgang til informationer omkring energiforbruget skal være motiverende for ejer, lejer, medarbejder, elever m.m. Således at det kan danne grundlag for adfærdsændringer hos de enkelte brugere og derved opnå energibesparelsen. For at styrke den proces anvender Energy- Line bl.a. informationsskærme, hvor det er muligt af følge forbrug, gennemsnit, målsætning, sammenligning og nøgletal for den eller de enkelte bygninger som ønskes. Selve visualiseringen er meget centralt i forbindelse med adfærdsændringer. Her kan drages paralleller til bil industrien, som har haft stor succes med at visualiserer brændstofforbruget i den enkelte bil for derigennem at motivere brugeren til at reducere energiforbruget. Energi & Teknik ApS Mårkærvej 7, 2630 Tåstrup Tlf , Fax Web:

3 Af Mads Bo Bojesen, formand, Energiforum Danmark og projektchef i Gribskov Kommune LEDER Peace, love and harmony Drift, vedligehold og energi? Kig på overskriften. Er der en sammenhæng mellem peace, love and harmony og drift, vedligehold og energi? Hvis man giver det en tanke, kan svaret blive til et ja. Når vores omgivelser er godt vedligeholdte og driftet med et højt serviceniveau, skaber vi fred og fordragelighed, omsorg og respekt (kærlighed). Er vi tilsvarende bevidste om vores energiforbrug, og udnytter vi energien og ressourcerne optimalt, skaber vi balance og harmoni omkring os. Sådan vil en tidligere servicechef i hvert fald gerne betragte begreberne drift, vedligehold og energi og jeg har altid forsøgt at engagere mig i mine opgaver, som gjaldt det fred, kærlighed og harmoni. I hverdagen støder mange af os imidlertid på begreberne drift og vedligehold samt energiforbrug uden måske at reflektere over de sammenhænge og bindinger, som ligger imellem begreberne. Et af de steder, hvor jeg oplever, at der er stor opmærksomhed på samtænkning mellem drift, vedligehold og energiforbrug, er inden for facilities management-området. Her har man fokus på at øge kompetencerne for støttefunktionerne, idet de er en forudsætning for at lykkes med kernefunktionerne. Når vi i foreningen arbejder for at medvirke til at nedbringe energiforbruget til gavn for samfund og miljø er det tilsvarende ud fra en filosofi om, at vores fokus er energiforbrug, men succesen skal måles på miljøet og samfundets kerneopgaver. Generelt er det vigtigt at huske på helheden, selv om man skal koncentrere sig om det, man er bedst til. Man kan som virksomhed gøre sig mange overvejelser om, Generelt er det vigtigt at huske på helheden, selv om man skal koncentrere sig om det, man er bedst til. hvilke opgaver som skal løses internt, og hvilke som med fordel skal overlades til andre men fælles for alle opgaver er, at de skal optimeres, så de bedst muligt understøtter kerneforretningen. Derudover bør det være et mål i sig selv at nedbringe energiforbruget af flere årsager. Primært er energiforbruget en økonomisk omkostning, som skal minimeres. Sekundært kan der opnås konkurrencemæssige fordele ved en mere grøn profil og måske endda åbne sig nye markeder og vidensområder inden for grøn vækst. Endelig er en nedbringelse af energiforbruget en del af vores fælles ansvar over for miljøet. Man kan ræsonnere på samme måde omkring optimering af drift og vedligehold, som også bør være et mål i sig selv af de helt samme årsager som beskrevet ovenfor. En anden central og klassisk forståelsesramme, som omfatter begreberne drift, vedligehold og energi, er totaløkonomi. I totaløkonomien indgår også anlæg. Skal vi optimere på energiforbruget samt drift og vedligehold, vil det ofte hænge sammen med, hvordan vi prioriterer vores anlægsinvesteringer. Her kan en totaløkonomisk beregning understøtte, at vi på længere sigt får truffet de rigtige beslutninger og valgt de bedste løsninger. Samtænker vi yderligere løsningerne og placerer ansvaret for driften hos leverandøren af anlægsydelsen, skaber vi et stærkt incitament for at fastholde fokus i driftsperioden samt levere et optimalt og fejlfrit anlæg. Denne model ser vi bl.a. i offentlige-private samarbejdsløsninger, som er en naturlig følge af et stærkt ledelsesmæssigt fokus på den offentlige kerneforretning, strategisk forståelse af ejendomsporteføljen samt et ønske om at effektivisere organisationen. n Energiforum Danmark september 2011 / 3

4 Indhold Leder Peace, love and harmony drift, vedligehold og energi? side 3 10 år op ad bakke nu med kurs mod noget nyt side 5 Folketingsmedlem Anne Grete Holmsgaard ser tilbage på de sidste ti år i dansk energipolitik. Hun genopstiller ikke ved folketingsvalget. Den Grønne Nøgle/Green Key Et stærkt miljømærke side 7 Turismens miljømærke oplever en eksplosiv interesse. Kunder uanset om de er turister eller erhvervskunder til konferencer forventer, at der bliver sparet på energien og passet på miljøet. 7 Kampagne jagtede tons reklamer side kommuner i hovedstadsområdet har opfordret borgerne til at sige nej tak til trykte reklamer. Der er nemlig CO 2 at spare. Tema: Drift side 14 En energirigtig udfordring side 14 EnergiMidt snyder spurvene side 18 Flyvende varmemestre finder fejlene side 20 Merudgift på næsten tre millioner kroner skåret væk på ét år side 22 Intern bygningsadministration vigtig i ESCOmmuner side 24 I Skive tæller de timer side 26 Fem hurtige om drift og facility management side 28 Varm dig ved besparelserne fra korrekt indregulering side 30 Brug CTS-anlæg til at få energibesparelser side 33 Flyt fokus fra energiforbrug til energieffektivitet side Bliv klimavenlig med mobilen side 35 En ny CO 2 -guide til mobil og internet kan hjælpe til en grønnere hverdag. Sparepærer og lysstofrør skal til genbrug side 36 De hjælper os til at spare på energien men hvis ikke de bortskaffes korrekt, er sparepærerne et miljøproblem i sig selv. Medlemssiden side Sekretariat Energiforum Danmark Paul Bergsøes Vej Glostrup Sekretariatsleder Dorte Nørregaard Larsen Tlf / Fax Telefonerne er åbne mandag-torsdag kl. 9 16, fredag kl Website: Forsidefoto: Gert Laursen/EnergiMidt Redaktion Mads Bo Bojesen (ansvarshavende) Redaktionsudvalg: Dorte Nørregaard Larsen, sekretariatsleder Energiforum Danmark Karen Marie Pagh Nielsen, Helsingør Kommune Susanne Kuehn, Rockwool Petter Møller, AP Consult Malene Dissing (redaktør) Karin Winther (layout) Vibeke Krogsfeldt (bladsekretær) Annoncesalg Jørn Pedersen Telefon Abonnement Dorte Nørregaard Larsen Årsabonnement kr. 75,00 ekskl. moms Tryk Nofoprint A/S ISSN: Trykoplag: 800 eksemplarer Distribueret oplag: 600 eksemplarer 541 TRYKSAG / Energiforum Danmark september 2011

5 10 år op ad bakke nu med kurs mod noget nyt Foto: Folketinget Energiforum Danmark september 2011 / 5

6 Kortnyt Sådan ser Jan Nielsen ud Klimachef i Aarhus Kommune Jan Nielsen skrev i sidste nummer af Energiforum Danmark artiklen "Private skal bidrage til CO 2 -neutralt Aarhus. " Desværre havde vi fået sat et forkert foto i bladet. Vi beklager og viser her Jan Nielsens sande ansigt. Når en vindmølle er i drift, producerer den grøn energi, men når den er slidt op, så udgør den pludselig et problem. Der findes i dag ikke nogen konkret løsning på at genanvende vinger fra vindmøller. Seniorudviklingsingeniør Tom Løgstrup Andersen fra Risø-DTU til Børsen. Efter 15 år som folketingsmedlem har klima- og energiordfører for SF Anne Grete Holmsgaard besluttet ikke at genopstille ved folketingsvalget. Hun vil nu bruge sine erfaringer og sin viden fra mange års arbejde med klima og energi uden for Christiansborg. Anne Grete Holmsgaard ser her tilbage på de sidste ti år i dansk energipolitik og peger på, hvilke energiudfordringer de nyvalgte politikere står over for på den anden side af valget Af Anne Grete Holmsgaard, MF og klima-, energiog europaordfører for SF. Genopstiller ikke til Folketinget. Det er desuden vigtigt, at det bliver en sammenhængende strategi, hvor alle områder er med: Biogas, biomasse, sol, geotermi, varmeplanlægning, transport, energistandarder mv. For i energipolitikken er det nødvendigt at bruge mange håndtag, og det er nødvendigt, at de er tænkt sammen. Set med mine energipolitiske briller har de seneste 10 år været op ad bakke. Det gik især galt i de tidlige år, hvor regeringen manglede visioner og forståelse for energi- og klimapolitikken som en enestående mulighed for både at skabe innovation, job og eksportindtægter og for at demonstrere over for egne borgere og omverden, hvordan man i praksis kan håndtere klimaudfordringen med succes. Som nytiltrådt energiminister fokuserede Bendt Bendtsen entydigt på lave elpriser. Udviklingsmidlerne til VE blev fjernet, forskningsmidlerne beskåret, og tre planlagte havmølleparker aflyst. Samme vej gik det med planen om at lave afgiftsdifferentiering på en række produkter for at motivere forbrugerne til at købe energirigtigt. Traditionen med at forhandle kunne dog ikke aflyses helt uden at bryde tidligere indgåede aftaler. Det, der endelig fik hul på processen, var den komplicerede strid om energiselskabernes fri og bundne egenkapital. Her blev det efterhånden tydeligt for Bendt Bendtsen, at han måtte til forhandlingsbordet, hvis sagen ikke skulle ende med en retssag mellem energiselskaberne og regeringen. Aftaler, der kom i land Ud af det kom 2004-aftalen, hvor vi fik skabt energinet.dk som ejer af el- og gastransmissionen. Virkelig godt ikke mindst fordi det blev et non-profit selskab, som staten ikke kunne hive penge ud af. Aftalen indebar også to nye havmølleparker, lidt flere forskningsmidler, mere vind på land mv. Det sidste blev dog reelt forhalet af regeringen, fordi den ikke gav klare meldinger til kommunerne om den nødvendige planlægning. Siden lykkedes det, at få lavet den første energispareaftale og efterfølgende at få gjort nettomålerordningen for solceller permanent. Den seneste aftale fra 2008 tog det halvandet år og tre energiministre at hive i land. Det siger noget om, hvor store modsætningerne var, selv om Anders Fogh Rasmussen i mellemtiden var blevet halvgrøn, men uden at have sit bagland med aftalen bragte især tre fremskridt: Vi fik for første gang en politisk aftale om, at energiforbruget skulle falde i absolutte tal. Det var historisk. Vi fik to nye havmølleparker (der i stedet blev til én stor, Anholt), og vi fik introduceret pligten til at tilbyde borgere i lokalområdet medejerskab (20 procent) til alle nye investeringer i landvind. Nu står vi så igen i ingenmandsland. Der er gået 11 måneder siden, Klimakommissionen kom med sit flotte udspil, som skulle være løftestang for en ny og langsigtet aftale. Trods dette har der kun været afholdt ét reelt forhandlingsmøde. Det ligner en gentagelse, hvor ministeren måske nok vil, men mangler det nødvendige forhandlingsmandat. Store udfordringer Udfordringen er ellers klar nok: Vi skal have en aftale, der rækker frem til 2020 med sigtelinjer derefter. Uden bliver det for usikkert for investorerne. Og usikkerhed gør prisen på VE unødigt høj, ligesom den vil betyde, at for mange energibesparelser bliver overfladiske. Vores mål er at få et fald i energiforbruget på minimum en procent om året; at få VE-procenten op på 38 procent i 2020; og at sikre, at vores største ressource, vind, dækker 50 procent af det nuværende elforbrug i Det er desuden vigtigt, at det bliver en sammenhængende strategi, hvor alle områder er med: Biogas, biomasse, sol, geotermi, varmeplanlægning, transport, energistandarder mv. For i energipolitikken er det nødvendigt at bruge mange håndtag, og det er nødvendigt, at de er tænkt sammen. Og så skal det være lettere at være grøn forbruger, grøn kommune og grøn virksomhed. Vi skal ganske enkelt indrette vores regler, så de fremmer deltagelse og engagement. Også her har I, der læser dette, en vigtig rolle med at gøre det klart for os politikere, hvad det er for nogle konkrete barrierer, der gør det svært at handle grønt. Det er jo ikke kun de store tiltag som langsigtede målsætninger, der flytter. Det gør det i høj grad også, hvis man formår at fjerne små, men betydningsfulde barrierer. n 6 / Energiforum Danmark september 2011

7 Kortnyt 15 tons CO 2 sparet på miljøvenligt børnehavebyggeri Miljøstyrelsen har regnet ud, at man sparer ét ton CO 2 for hver mursten, der kommer tilbage til byggeriet. Det giver et halv kilo CO 2 pr. mursten, så det er et meget tydeligt aftryk i byggeriets miljøregnskab. Odense Kommune har således sparet miljøet for 15 tons CO 2 ved at benytte af odenseanernes egne mursten til at bygge det nye svanemærkede børnehus Brobækken. Ved at vælge CO 2 -besparende byggematerialer går kommunen videre end kun at fokusere på miljørigtig drift i form af f.eks. varme- eller elforbrug. Den Grønne Nøgle/Green Key Et stærkt miljømærke Siden HORESTA var med til at starte Green Key i 1994, er der blevet sparet mange kilowatt-timer på hoteller og i andre turistvirksomheder. Interessen for turismens miljømærke er steget eksplosivt de senere år. Især de danske hoteller ønsker at styrke deres grønne profil, hvor antallet af Green Key hoteller er steget med knap 200 procent på 2½ år. Det sker samtidig med, at ordningen er blevet international og er etableret i mere end 20 lande med omkring miljømærkede virksomheder Energiforum Danmark september 2011 / 7

8 Kortnyt Danske kontorbygninger har stort energisparepotentiale 4,7 milliarder kroner. Så meget kan danske virksomheder spare hvert år ved at renovere deres bygninger energirigtigt. Det er nemlig prisen på de i alt 6,7 milliarder kilowatt-timer, der årligt går til el og varme i driften af de bygninger, der har energimærker under C. Det drejer sig om hele 80 procent af erhvervslivets bygninger. Kilde: Go Energi Der er udviklet kriterier for hoteller, kroer, ferie- og kursuscentre, vandrerhjem, campingpladser, restauranter og idrætsanlæg, som dermed har mulighed for at blive mærket med Green Key. Foto: Comwell Den Grønne Nøgle/Green Key er turismens internationale miljømærke. Det indebærer, at virksomheder, som ønsker miljømærket, lever op til en række konkrete miljøkrav. Til gengæld får virksomhederne lov til at benytte miljømærket i sin markedsføring. Og det er ikke en dårlig ide at markedsføre sig med et miljømærke. Undersøgelser viser nemlig, at flere kunder efterspørger miljømærkede turistprodukter, samt at ferieturister værdsætter og på det nærmeste forudsætter, at turistvirksomhederne agerer grønt og ansvarsfuldt. I fremtiden vil det for mange være en forudsætning f.eks. for valg af hotel. Visitdenmark og andre relevante turistaktører ønsker derfor at udnytte Danmarks fortrin på miljøområdet og vil markedsføre Danmark som en grøn og bæredygtig nation over for udenlandske gæster. For private virksomheder er der en klar tendens til, at danske og internationale virksomheder agerer ansvarsfuldt og miljørigtigt og stiller miljøkrav til f.eks. hotel- og konferencesteder. I det offentlige er der også fokus på grønne indkøb, og miljøkrav er inkluderet i udbudsregler for hotel og konferencer. Green Key i vækst En øget efterspørgsel, fokus på miljø og klima i branchen samt klimatopmødet i København i 2009 har bidraget til, at antallet af Green Keyvirksomheder er steget eksplosiv i de senere år. Der er nu sammenlagt 187 Green Key-virksomheder i Danmark, hvilket er en fordobling af antallet på 2½ år. Stigningen har været mest markant for hoteller, som i løbet af samme periode er steget med over 200 procent. Der er nu 88 hoteller med i ordningen, hvilket svarer til cirka 20 procent af det samlede antal danske hoteller. Mens campingpladser og vandrerhjem holder sig på omtrent samme niveau, går antallet af idrætsanlæg ligeledes frem, så der nu er over halvanden hundrede Green Key idrætsanlæg her i landet. Green Key og energibesparelser I Green Keys kriterier er energibesparelser og klimabeskyttelsen indarbejdet. Der er fastsat energikrav, som sikrer, at de mærkede virksomheder nedbringer deres ressourceforbrug og dermed CO 2 -påvirkningen af klimaet. Her kan nævnes installation af energisparebelysning og lysstyring, styring af temperaturen og ventilationen, indkøb af lavenergiprodukter og meget andet. Denne indsats er med til at minimere driftsomkostningerne og grønne afgifter uden, at det går ud over kvalitet og komfort. Som en del af ordningen tilbydes også rådgivning og faglig sparring, som kan styrke virksomheden på miljøområdet. Samtidig bliver virksomheden en del af et netværk, hvor ideer udveksles, så den dybe tallerken ikke skal opfindes gang på gang. Et endnu stærkere miljømærke Der vil fremover blive stillet endnu større miljøkrav til virksomheder i turismeerhvervet, der gerne vil kalde sig grønne. Den danske styregruppe bag miljømærkeordningen Green Key har sammen med mærk- 8 / Energiforum Danmark september 2011

9 Første region er blevet kurveknækker Kortnyt Region Sjælland har som den første region indgået en central Kurveknækkeraftale med Go Energi. Kurveknækkeraftalen gælder alle Region Sjællands virksomheder, blandt andet sygehusene. Der er et stort potentiale. For eksempel bruger et røntgenapparat ligeså meget strøm på standby som 250 fladskærms-tv er og mange af dem bliver aldrig slukket helt. Noget hospitalsudstyr må ikke slukkes, men der er også mange myter og misforståelser. Vi undersøger nu området sammen med teknikere fra udstyrsleverandører og sygehuse og udvikler materiale, så det bliver nemmere for personalet at slukke, hvor det er muligt, siger sekretariatschef Henrik Teglgaard Lund fra Go Energi. Comwell og Green Key Comwell kædens ti hoteller blev i 2009 miljømærket med Green Key. De seneste fem år har Comwell-kæden arbejdet hårdt for at reducere deres energiforbrug. På tre år har kæden sparet energi svarende til 932 tons CO 2. De største reduktioner er opnået på opvarmning med besparelser på kwh svarende til det normale forbrug for 265 danske parcelhuse på 100 kvadratmeter om året. Elforbruget i samme periode er blevet reduceret med kwh svarende til elforbruget for ca. 135 danske enfamiliehuse om året. Comwell har blandt andet arbejdet med motivation af de ansatte, energibesparende belysning, erfaringsudveksling og øget energistyring på alle hoteller. Om Green Key Green Key, der er udviklet og startet i Danmark, er blevet en international miljømærkningsordning, som nu er repræsenteret i over 20 lande og med flere lande på vej. De lande, som har flest af de over Green Key-virksomheder, er Frankrig, Holland og Danmark. Derfor har Danmark også valgt at skifte navn fra Den Grønne Nøgle til Green Key, men der er en overgangsfase, hvor både det danske og engelske navn og logo vil blive brugt. Læs mere på Green Keys hjemmeside: ningsordningens sekretariat arbejdet et helt år på at udvikle de nye kriterier. De træder i kraft i 2012 og bliver dermed nogle af de stærkeste i verden. Dette vil i endnu højere grad komme miljøet til gode og fremme ønsket om energibesparende faciliteter. Nogle af de nye krav handler om at udarbejde en affaldsplan og indkøbspolitik, så de produkter, der indkøbes er miljøvenlige og energibesparende. Men kriterierne indeholder også nye krav til energi- og vandområdet. For eksempel med krav om, at varmtvandsrør skal isoleres, at vandforbruget ved håndvask og toiletter skal yderligere ned, at nyindkøbte minibarer skal bruge under 0,75 kwh/døgn, og at virksomheden tager aktiv stilling til deres energimærkningsrapport. n Af Mikal Holt Jensen, sekretariatsleder for Green Key, HORESTA Energiforum Danmark september 2011 / 9

10 Ajour Management and Technology 2011 Program Torsdag 24. november Ankomst & registrering Kaffe i udstillingen i Hal C Velkomst - Lokale Jylland Per Jørgensen, formand for Maskinmestrenes Forening Energisektoren i forandring - Lokale Jylland Anders Eldrup, adm. direktør, DONG Energy Regeringens udspil til fossil uafhængighed i Lokale Jylland Politisk debat om fremtidens energi Kaffepause i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland Sæt fokus på de langtidsfriske Henrik Krogh, rådgiver og trivselsekspert Frokost i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland Learning by doing - Winning by involving Lars Aagaard, maskinmester og koncerndirektør, Grundfos Maskinmesterens lederrolle i 2015 Flemming Poulfelt, professor, Copenhagen Business School Kaffepause i udstillingen i Hal C Management Lokale Jylland Holdet og lederen Jesper Bank, erhvervsleder og tidl. OL-guldvinder i sejlsport Pause i udstillingen i Hal C Konferencemiddag i Hal B Tak for i dag Fremtidens energiteknologi Lokale Sjælland Fremtidens energisamfund Henrik Lund, professor, Aalborg Universitet Dansk teknologi til effektiv afbrænding af kul Claus Andreasson, Burmeister & Wain Energy A/S Fremtidens driftsafdeling Lokale Sjælland Fremtidens autorisationsordninger Arne Hosbond, seniorrådgiver, Sikkerhedsstyrelsen Vedligehold i praksis Bo Høeg Olesen, teknisk chef Niels M. Pallesen, afdelingsleder, Danisco Grinsted Genindvinding af proceskølevand Jesper Sloth Nielsen og Morten Tellefsen, maskinmestre Fremtidens sygehuse Lokale Sjælland Fremtidens tekniske afdeling i den nye sygehusstruktur Søren Kvistborg, teknisk chef, Århus Universitetshospital Fremtidens maskinmester i det danske sundhedsvæsen Thorkil Vandborg, afdelingsleder, Hospitalsenheden Vest Fremtidens offshoreteknologi Lokale Fyn Ny teknologi til at øge indvindingsgraden (CO2 og andet) Mærsk Olie og Gas Investeringer i ny teknologi Claus Bachmann, Asset Manager, Deepwater, Maersk Drilling Grønt miljø til søs Lokale Fyn Ny ME-GI motor på gas René Sejer Laursen, MAN Diesel & Turbo Bud på LNG-løsninger Wärtsilä 15.30LNG-terminal i Hirtshals Jens Kirketerp Jensen, adm. direktør, Hirtshals Havn Nordeuropæisk infrastruktur for LNG Mogens Schrøder Bech, kontorchef, Søfartsstyrelsen Fremtidens energiproduktion Lokale Fyn Fremtidens energiproduktion - fossilfrit, decentral og vedvarende Søren Hermansen, direktør, Samsø Energiakademi Biomasse som fremtidens brændsel Søren Thaaning Pedersen, projektleder, Vattenfall A/S Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

11 Management and Technology Erhvervskonferencen Ajour 2011 sætter fokus på Management and Technology. Med flere end 30 spændende foredragsholdere byder det omfattende konferenceprogram på masser af input om moderne ledelse og iværksætteri samtidig med, at det skærer lige ind i hjertet på tidens største globale udfordring: Leveringen af fremtidens energi. Det handler om optimering, grøn teknologi og effektivitet. Som deltager får du adgang til masser af inspirerende foredrag, ny viden og kan styrke dit faglige netværk samtidig med, at du kan opleve den nyeste teknologi i udstillingen med op mod 150 udstillere, der præsenterer de nyeste produkter og serviceydelser. Som udstiller får du adgang til et unikt fagligt topmøde, hvor du kan præsentere de nyeste produkter og serviceydelser for den rette målgruppe af tekniske ledere og kompetente beslutningstagere. Bliv en del af succesen og bestil din stand nu hos Lisbeth Groth Haastrup, Maskinmestrenes Forening, på telefon eller Mød blandt andre: Anders Eldrup: Energisektoren under forandring Flemming Poulfelt: Maskinmesterens lederrolle i 2015 Lars Aagaard: - Learning by doing - Winning by involving Jesper Kasi Nielsen: Kærlighed, mod og knofedt Jesper Bank: Holdet og lederen Henrik Krogh: Sæt fokus på de langtidsfriske Læs mere og tilmeld dig nu på Program Fredag 25. november Kaffepause i udstillingen i Hal C Kærlighed, mod og knofedt - Lokale Jylland Jesper Kasi Nielsen - Millionær på smykkeeventyr, vanvittig iværksætter, brugt 200 mio. kr. på Brøndby og har nu sat nye standarder i sportens verden med AGK Frokost i udstillingen i Hal C Mulighed for fortsat olieproduktion i Nordsøen - hvis vi vil - Lokale Jylland Verner Andersen, formand for Dansk Offshoreindustri Fremtidens vindteknologi - Lokale Jylland Henrik Stiesdal, teknologichef, Siemens Wind Power Kaffepause i udstillingen i Hal C Giv hverdagens udfordringer én på motivationen - og mærk arbejdsglæden vokse - Lokale Jylland Jan Gintberg Afslutning af konferencen - på gensyn i 2012 Ajour 2011 torsdag den 24. november & fredag den 25. november Odense Congress Center

12 Kortnyt Svenskerne er bedre til at tænke grønt end danskerne Danske virksomheder er bagud, når det gælder arbejdet med at nedbringe energiforbruget. En ny undersøgelse foretaget af Schneider Electric blandt 115 danske virksomheder viser, at 41 pct. har en langsigtet strategi for, hvordan de kan spare på energien i deres virksomhed. En tilsvarende undersøgelse foretaget blandt 100 svenske virksomheder viser, at dette er tilfældet for hele 77,5 pct. af de svenske virksomheder. Svenskerne er med andre ord mere fokuserede i deres arbejde med energieffektivisering og har derfor mulighed for langt større besparelser end mange danske virksomheder. Den danske undersøgelse viser også, at energieffektivisering prioriteres højt i 7 ud af 10 danske virksomheder, men på trods heraf er det således sjældent, at besparelserne bliver en del af den strategi, som virksomheden drives efter. Kampagne jagtede tons reklamer Med den første livscyklusvurdering af husstandsomdelte reklamer i ryggen opfordrede 12 kommuner i hovedstadsområdet borgerne til at sige nej tak til trykte reklamer og i stedet finde de gode tilbud på nettet til gavn for miljøet af Danmarks Tekniske Universitet (DTU Miljø) og viser, at der er en gevinst for miljøet ved at sige nej tak til trykte reklamer. LCA ens overordnede konklusion er, at der er nettobesparelser i alle miljøpåvirknings-kategorier og med hensyn til alle typer forbrug af ressourcer. Det største bidrag til gevinsterne kommer fra den undgåede produktion af reklamer. Derimod havde undgået uddeling, transport og videre behandling af reklamer i affaldssystemet mindre betydning for resultaterne. Det er selve produktionen af papiret, som er langt den vigtigste faktor i hovedparten af miljøpåvirkningskategorier. Det mest markante resultat var, at en husstand kan spare ca. 140 kg CO 2 årligt ved at sige nej tak til trykte reklamer. Det blev også undersøgt, hvad det vil betyde, hvis husstanden i stedet vælger at læse tilbudsaviser på nettet. Herved undgås mindst 75 kg CO 2. Den mindre besparelse skyldes forbruget af strøm ved i stedet at benytte en pc. Miljøvurderingen kan sammen med et dansk resumé ses på En YouGov Zapera-undersøgelse gennemført i forbindelse med planlægning af kampagnen viser i øvrigt, at det, der primært vil kunne motivere flere borgere til at vælge de trykte reklamer fra, er viden om, at det er til gavn for miljøet. Kampagne med gennemslagskraft I kampagnens fire uger blev der vist reklamespot på Metro-stationer og i biografer, kampagnens budskaber kom med som autosignatur på udgående mails og i farverige avisannoncer, postkort blev husstandsomdelt og talrige udstillinger med kampagnens ma- Maj måned stod i de husstandsomdelte reklamers tegn, da 12 kommuner i hovedstadsområdet med Vestforbrænding som tovholder afviklede kampagnen Reklamer nej tak med det formål at forebygge affald. Kampagnen satte fokus på borgernes mulighed for via Post Danmark at fravælge husstandsomdelte reklamer ved at få et Reklamer nej tak - mærkat til at sætte på postkassen og eventuelt i stedet læse dem på nettet. Kampagnen var primært rettet mod dem, som modtager trykte reklamer uden at læse dem. En husstand i hovedstadsområdet modtager hvert år ca. 60 kg trykte reklamer. Det svarer til vægten af et komfur. Ved at vælge reklamer fra, kan en husstand årligt spare miljøet for ca. 140 kg CO 2. Livscyklusvurdering af miljøgevinster Samtidig med kampagnens startskud offentliggjorde Vestforbrænding den første livscyklusvurdering (LCA) af husstandsomdelte reklamers påvirkning af miljøet. Den er udarbejdet 12 / Energiforum Danmark september 2011

13 Miljøvenlig buskørsel i fokus En lang række af Movias busser kører i øjeblikket rundt med elektroniske miljømålere, der fortæller, hvor miljøvenligt chaufførerne kører. Elektronikken registrerer, hvor meget brændstof busserne bruger. Data fra miljømålerne skal bruges til at se effekten, når de samme busser udstyres med små skærme eller farvede dioder, der løbende fortæller chaufføren, hvor miljørigtigt han eller hun kører. I løbet af et år vil chaufførernes miljøkørsel blive målt for at se, hvilken effekt det har, at chaufføren hele tiden kan følge miljøeffekten af sin kørsel visuelt. Movias busser bruger i runde tal 50 mio. liter diesel om året så blot én procent mindre forbrug vil reducere forbruget med en halv million liter diesel. Og potentialet ved miljøvenlig kørsel vurderes at kunne være op mod ti gange så stort. Kortnyt Foto: Colourbox terialer blev afholdt på biblioteker, genbrugsstationer mv. med farverige plakater, foldere og postkort. Hjemmesiden var kampagnens fundament. Den indeholder både information om miljøgevinster ved at vælge de trykte reklamer fra, en vejledning i hvordan man framelder reklamer hos Post Danmark samt en guide til, hvordan tilbudsaviser let kan findes på nettet. På forsiden af hjemmesiden er tilknyttet en Facebook-profil, hvor læserne kan give udtryk for deres mening. At kampagnens budskaber blev sendt godt og grundigt ud i æteren blev hjulpet på vej af en ret omfangsrig omtale i medierne både tv- og radiokanaler, utallige web-sider og trykte medier såvel lokale som nationale De 12 kommuner bag kampagnen: Albertslund, Ballerup, Brøndby, Egedal, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Herlev, Hillerød, Høje- Taastrup, København og Rødovre. Af projektleder Birgitte Holm Knudsen, Vestforbrænding Måling af kampagnens effekt Til efteråret måler Vestforbrænding kampagnens effekt ved at sammenligne det antal husstande, som i hver kommune var tilmeldt Nej tak før kampagnen med antallet af tilmeldte 4-5 måneder efter. n Energiforum Danmark september 2011 / 13

14 TEMA: Drift En energirigtig udfordring EnergiMidt har skabt en unik administrationsbygning, der som den første af sin art lever op til kravene i lavenergiklasse Bygningen indeholder et sandt fletværk af solcelleløsninger, avancerede energiteknologier og intelligente bygningsinstallationer, og målet er at få indeklima, æstetik og energiforbrug til at gå op i en højere enhed. En opgave, der har vist sig at stille langt større krav til driften end forudset Foto: Gert Laursen/EnergiMidt 14 / Energiforum Danmark september 2011

15 TEMA: Drift Energiforum Danmark september 2011 / 15

16 TEMA: Drift Det er et år siden, forsyningsselskabet EnergiMidt flyttede ind i sit nyopførte domicil i Silkeborg, der er spækket med intelligens, behovsstyret ned til mindste krog og designet til at spare maksimalt på energien. Selv om det er forventeligt, at det tager tid at indregulere en bygning af den art, er det kommet bag på forsyningsselskabet præcis, hvor stor en opgave det er at få de mange teknologier til at spille optimalt sammen. Vi arbejder med uafprøvede ting, og den kompleksitet, der er i styringen, tager ekstra tid. Samtidig er der ting, man først opdager, når man bruger bygningen. Der var naturligvis afsat tid til indregulering, men det ressourcetræk, det faktisk kræver også efter bygningen er taget i brug, er kommet som en overraskelse, siger energirådgiver Thomas Busk Rohde, der til daglig har fingrene helt nede i driften af domicilet. Administrationsbygningen er tænkt som et levende udstillingsvindue for forsyningsselskabet. Ud over at levere el, vand, varme og bredbånd tilbyder EnergiMidt kunderne elinstallation, solceller og varmepumper og fungerer samtidig som energirådgiver for private og erhverv. Lige som det ofte er mekanikerens bil, der sidst får vinterdæk på, har det givet visse forsinkelser i forhold til driften og indreguleringen af EnergiMidts bygning, at energirådgiverne har været optaget af øgede kundehenvendelser. Bygningen har styrket forretningen og åbnet kundernes øjne for vores kompetencer. Står der en ekstern kunde i den anden ende, vinder han altid, for vi kan jo ikke lade være at servicere kunden. Selv om det er glædeligt, har det forsinket processen, og det er udfordringen ved at køre sådan noget her internt, siger Thomas Busk Rohde. Han anbefaler derfor bygherrer i en lignende situation at afsætte den fornødne tid og de fornødne kræfter til drift. Af Karin Wain Bygningen har styrket forretningen og åbnet kundernes øjne for vores kompetencer. Thomas Busk Rohde, energirådgiver Et teknisk puslespil Omkring 500 EnergiMidt-medarbejdere har deres daglige gang i hovedsædet, der byder velkommen med kobberklædt facade og forskellige typer solceller, der glimter i solen. Kontorer og mødelokaler er fordelt på de tre etager i den topmoderne bygning. Fra stueetagen giver det store ovenlysvindue udsyn til den åbne himmel og tillader sollyset at strømme ind. Dagslysstyring sikrer, at kunstbelysningen afstemmes efter det naturlige lys og holder dermed energiforbruget på et absolut minimum. Hele bygningen er inddelt i zoner, der styres fuldstændig efter behov. Også varme og udluftning er styret efter de enkelte zoner, hvor bevægelsesmeldere sikrer, at teknologien først sætter ind, når nogen faktisk opholder sig på arealet. At få hele det tekniske puslespil til at gå op er en krævende opgave, som Thomas Busk Rohde løser i kollegialt parløb med energirådgiver Martin Raaby Skou. Det mest unikke ved bygningen er, at de mange forskellige teknologier skal fungere som en helhed. Det kræver, at vi får genereret et samspil mellem de mange teknologier i huset, og det stiller store krav til reguleringen. Det er en stor udfordring, men også rigtig spændende, siger han. Byggeriet er støttet af midler fra Elforsk, der ønsker at undersøge indeklimaet i lavenergibyggeri. Selv om Teknologisk Institut, Statens Byggeforskningsinstitut, de rådgivende ingeniører samt leverandørerne af de forskellige tekniske anlæg derfor har været grundigt involveret i hele byggeprocessen, har det været op til Energi Midts teknikere at udforme funktionsbeskrivelsen af projektet og kæde teknikken sammen. Selv om alle har arbejdet tæt sammen, er der tale om en række forskellige leverandører, der hver især holder på entreprisegrænserne. Det har været en udfordring, supplerer Thomas Busk Rohde. Detailstyringens fordele De intelligente bygningsinstallationer, bygningen er spækket med, giver vid mulighed for detaljeret overvågning at driften og energiforbruget. Da bygningen samtidig fungerer som udstillingsvindue for EnergiMidt, og det er væsentligt for forsyningsselskabet at kunne dokumentere løsningernes effektivitet på detailplan, er den forsynet med hele målepunkter. Det har både fordele og ulemper. At vi har så mange målinger på energi i huset betyder, at vi har fundet en mængde fejl, som vi ellers aldrig ville have fundet. Det indebærer potentialet til at få det rettet til, så det bliver helt tip top, men det kræver en virkelig stor indsats, siger Martin Raaby Skou. Målingerne har også afsløret andre interessante forhold. Vi har fået en række indikationer af, at nogle af vores anlæg underperformer. De leverer simpelthen ikke det, vi er blevet lovet, siger Martin Raaby Skou. Selv om de færreste bygherrer sandsynligvis vil montere op mod 80 procent for mange målepunkter i jagten på anlæggenes virkningsgrad, kan blot en lille overimplementering ifølge EnergiMidts energirådgivere være guld værd. Ved at supplere med målinger af anlæggets virkningsgrad får man et bedre indtryk af, hvor meget anlægget yder, end ved eksempelvis at kigge på det samlede energiforbrug en gang månedligt, og kan dermed optimere gevaldigt på driften. Skal man eksempelvis måle på en varmevekslers virkningsgrad, anviser standarden tre målepunkter, men ved at tilføje et ekstra målepunkt, er der langt bedre mulighed for at se, hvor meget anlægget reelt yder og dermed for at justere på det. Hvis man allerede har etableret bygningsautomation, koster det måske et par tusinde ekstra at etablere et ekstra målepunkt, der giver syn for, om anlægget leverer, hvad det skal. Er der tale om et varmeanlæg, der står for måske 50 procent af bygningens energiforbrug, er den ekstraomkostning hurtigt tjent hjem, siger Thomas Busk Rohde. n 16 / Energiforum Danmark september 2011

17 TEMA: Drift Ud over at det ser smukt ud, når solens stråler rammer de mange forskellige solceller og kobberet på EnergiMidts hovedsæde, bidrager solens stråler samtidig med energi til driften af bygningen. Foto: Gert Laursen/EnergiMidt Bygning med solbriller Facaden på EnergiMidts hovedsæde er stort set dækket af solceller af forskellig art, som årligt høster omkring kilowatttimer el fra solen. Det er nok til at forsyne ti parcelhuse. Solcellerne er af forskellig art. I facaden sidder krystallinske solceller, på altanbrystningerne og i kantinevinduerne sørger semitransparente solcellemoduler for, at der slipper lidt lys ind, og på de bevægelige solskodder sidder tyndfilmssolcellemoduler. Især de sidste er et godt eksempel på, hvordan funktionalitet og energibesparelse er tænkt ind i hver enkelt krog af det kvadratmeter store hovedsæde. Det er lige som at have solbriller på, når man ser igennem tyndfilmssolcellerne. Solskodderne skulle være der under alle omstændigheder, men ved at montere solceller på dem, leverer de samtidig energi til bygningen, siger Thomas Busk Rohde. Energiforum Danmark september 2011 / 17

18 TEMA: Drift EnergiMidt snyder spurvene EnergiMidts domicil er tæt som en termokande. Derfor er varmen fra serverrummet, belysningen, pc erne og medarbejdernes kroppe rigeligt til at opvarme de kvadratmeter. Fra serverrummet i kælderen sørger en særlig varmepumpeinstallation for, at den overskydende varme, der traditionelt sendes direkte ud i det blå, ledes over i bygningens varmesystem Af Karin Wain Der er ikke megen varme for Silkeborgs gråspurve at hygge sig ved omkring EnergiMidts bygning. Det topmoderne hovedsæde er nemlig en lavenergibygning udført efter alle kunstens regler med maksimalt fokus på tæthed og optimal udnyttelse af de energikilder, der findes i bygningen. Bygningen kan sammenlignes med en termokande. Den er bygget efter devisen, at det er nemmere og billigere at holde varmen ude end at lede den væk, siger energirådgiver Thomas Busk Rohde. Det indebærer op til 350 millimeter isolering i vægge og op til 500 millimeter på loftet, og det giver et langt mindre varmebehov end i traditionelle bygninger. Det har fået teknikerne hos Energi Midt til at udtænke en smart løsning: Den overskydende varme fra serverrummet i kælderen, der ellers traditionelt sendes ud i det fri til de fjerede kræ, bruges i stedet til at opvarme bygningen. Resultatet er en bygning, der er 100 procent selvforsynende med varme. Det enestående ved løsningen er, at den giver en unik mulighed for at løse et køle- og varmebehov samtidig. Det er den samme eleffekt, som bruges til at køle serverrummet og opvarme huset, siger Martin Raaby Skou. Køl og varme i et Løsningen kan ikke anvendes i en hvilken som helst kontorbygning. Den kræver en serverpark af en vis størrelse, og det har Energi Midt, som ud over at forsyne det midtjyske med energi, leverer bredbånd til sine kunder. Det er ikke mange steder, man har et så stort kølebehov, at det samtidig kan opfylde behovet for varme og varmt brugsvand. Men mindre kan også gøre det, når blot der er et kølebehov året rundt. Så kommer løsningen til at virke som et værdifuldt tilskud til varmen, siger Thomas Busk Rohde. Traditionelt udstyres serverrum med et stort køleanlæg, der sikrer, at serverne ikke overopheder. Køleanlægget kræver et stort energiforbrug, som afgiver en mængde varme, der traditionelt ledes direkte ud i det blå. Hos EnergiMidt er serverrummet bygget op af de mest energieffektive komponenter og indrettet på den mest energieffektive måde, hvor den kolde og varme luft holdes adskilt. I stedet for et stort køleanlæg, der holder temperaturen i hele lokalet nede, fungerer det ristklædte gulv som en stor ventilationskanal, der blæser kold luft ind på forsiden af serverne. Den varme luft, der findes på bagsiden af serverne, ledes via en varmepumpeinstallation over i radiatorerne og opvarmer på den måde hele bygningen i stedet for blot at blive lukket ud i det blå. Begyndervanskeligheder Varmesystemet blev planlagt med udgangspunkt i en fuldt udbygget serverpark med et stort kølebehov, men forandringer i Energi Midts forretning har forsinket processen. Det betyder, at serverrummet det første år har kørt med bare procent af den planlagte effekt, og EnergiMidt har derfor måttet supplere med fjernvarme. Det har givet nogle problemer, at der slet ikke har været den belastning i serverrummet, som systemet var dimensioneret til. Det er klart, når man har et hus, hvor man bygger varmeforsyningen op omkring en energikilde, der næsten forsvinder, så er man på den, siger Thomas Busk Rohde. Køleanlægget er dimensioneret til en belastning på 100 kilowatt, men serverrummet har bare haft behov for 10 kilowatt. Det har resulteret i en uhensigtsmæssig drift af køleanlægget med mange energikrævende start og stop. Af samme grund er Thomas Busk Rohde tøvende med at løfte sløret for bygningens energiforbrug. Vi er ikke 100 procent i mål med at indregulere bygningen, og den har ikke været forsynet som foreskrevet. Den drift vi har haft det første år, giver derfor et meget fordrejet billede af energiforbruget. n 18 / Energiforum Danmark september 2011

19 TEMA: Drift De to energirådgivere Billedtekst Martin skrives Raaby Skou til alle (til billder højre) her og Thomas Busk Rohde (nederst til venstre) står i fællesskab for indreguleringen af bygningens mange anlæg og intelligente installationer. Et krævende arbejde, de dog er enige om rummer gevaldige muligheder for at optimere driften, hvis man afsætter den fornødne tid. Lidt for frisk luft Foto: Gert Laursen/EnergiMidt Forbrug med fremtidssikring Lavenergiklasse 2015 stiller krav om et energiforbrug på maksimalt 42,2 kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år. EnergiMidts adminstrationsbygning har et forbrug på kun 27,1 kilowatt-timer pr. kvadratmeter pr. år, og byggeriet er dermed rigeligt sikret til fremtiden. Bygningen er designet, så den giver mulighed for at udnytte naturlig ventilation i videst muligt omfang. Den har derfor et glasoverdækket indre, der løber i hele bygningens højde. Luft udefra trækkes ind gennem små styrbare vinduer, og termikken hjælper til, at det friske pust ledes op gennem bygningen og ud igen ved ovenlysvinduerne. Tanken med den naturlige ventilation er at spare energi til et dyrt og energislugende ventilationsanlæg, men løsningen har ikke været uden omkostninger. Dels har medarbejderne hos EnergiMidt klaget over træk, dels er larmen fra kantinen i stueetagen suset igennem de vinduer, der skulle forsyne de forskellige etager med frisk luft, og har generet medarbejderne. Resultatet har været lukkede vinduer på tidspunkter, hvor der er mest larm i stueetagen, og det har stillet krav til styringen og reguleringen for at sikre komfortable temperaturer og undgå koncentration af CO 2, der nemt kan opstå i en så tæt bygning. For at undgå overophedning af bygningen, underafkøles bygningen om natten. Men med natlige udetemperaturer, der nemt svinger fem grader, er det ikke sådan lige til at regulere ventilationen. Vi har lavet nogle utrolig lange ligninger for styringen, og vi er endnu ikke i mål. Det er en nok en løsning, jeg ville overveje på ny, hvis vi skulle opføre bygningen igen. Det er vanskeligt at se, at installationsomkostningerne står mål med besparelserne, siger Thomas Busk Rohde. Til gengæld vejer traditionel ventilation tungt i energiregnskabet, og EnergiMidt ville sandsynligvis ikke have kunnet honorere kravene til lavenergibyggeri, hvis de havde valgt en traditionel køleløsning. Og hvad angår indeklimaet er gevinsten stor. Det er en løsning, der giver en anderledes friskhed. Der er et rart indeklima i kontorområderne. Når vi forstår at styre det, så det ikke giver trækgener, bliver det rigtig godt, siger Thomas Busk Rohde. Energiforum Danmark september 2011 / 19

20 TEMA: Drift Flyvende varmeme Uden vinger, men med stor faglig viden og engagement har to flyvende varmemestre spillet en stor rolle i Hvidovre Kommunes arbejde med at få fjernet unødvendigt energiforbrug. De arbejder både på institutioner, hvor der ikke er ansat teknisk personale, og på de institutioner, hvor der er faste tekniske serviceledere. Resultaterne er gode Af Jacob Steen Harbo, maskinmester, Hvidovre Kommune For snart tre år siden kunne det være en frustrerende oplevelse at komme på besøg i de mindre institutioner i Hvidovre Kommune. Jeg så anlæg, hvor ventilationen kørte på fuldt tryk om natten, når institutionen var tom, fordi uret var fem til ti timer ude af trit. Varmeanlæg buldrede med 70 grader C på centralvarmen i sommerhalvåret, fordi automatikken var defekt. Det var blandt andet på institutioner, hvor der ikke var ansat tekniske serviceledere eller andet kyndigt personale, at energiforbruget løb løbsk. På skoler og idrætsanlæg var det manglende interesse, evner, support og kendskab til installationerne, som betød et gevaldigt overforbrug. Det var uholdbart, og Hvidovre Kommune ansatte derfor de to flyvende varmemestre Martin og Per. Ingen af dem har vinger, men de kommer rundt i alle hjørner af kommunen. Dét er en del af jobbet. Der er flere fordele ved at have et par medarbejdere, der kommer rundt mellem institutionerne. For det første betyder det, at de får en stor kontaktflade og dermed øger samarbejdet mellem teknisk forvaltning og institutionerne. For det andet giver det vores decentrale klimaambassadører et vigtigt signal om, at vi holder øje med og interesserer os for, hvordan de håndterer energiforbruget. For det tredje får de flyvende varmemestre kendskab til brugernes adfærd, og det er med til at fange overforbrug i sommerhalvåret, ferier mv., da det som regel er de samme, der gang på gang glemmer at slukke lyset. I flere tilfælde har Martin og Per også sikret, at en løsningsmodel, der fungerer i én institution eller på en skole, er blevet videreført til kommunens andre institutioner og skoler. Den konstant tværgående berøringsflade styrker denne udveksling af løsningsmodeller, som vi konstant har behov for. Teknisk kunnen er ikke alt De flyvende varmemestre er lønnet af midler fra miljøpuljen. Det betyder, at udgangspunktet var, at de skulle kunne tjene deres egen Hvidovres to flyvende varmemestre n Per Weinkouff Jeppesen, 54 årig elektriker med mange års erfaring fra CTSbranchen, og Martin Fjellerad på 34 år, der er uddannet vvs- og energimontør og har stor erfaring fra den branche. n Begge varmemestre bor i kommunen, hvilket på ingen måde var et kriterium for ansættelsen, men det hjælper på deres motivation for at begrænse energiforbruget, da det er deres egne skattekroner, vi kan spare på. løn og lidt til ved at optimere driften. Dette er mere end opfyldt. I Hvidovre Kommune har vi alene sidste år reduceret CO 2 -udslippet med 4,8 procent. Vi har foretaget mindre investeringer, men størstedelen af reduktionen kan tilskrives optimeret drift på en række af de institutioner, som de flyvende varmemestre har kastet sig over. Vi ansatte to rutinerede herrer med tidligere erhvervserfaring, som gavner kommunens driftsøkonomi og energiforbrug. For eksempel er Pers erfaring med CTS-anlæg og optimering af disse en guldgrube. Men viden om automatik, energistyring, belysning og perlatorer gør det ikke alene. De flyvende varmemestre skal også have personlighed og vedholdenhed, der gør, at de igen og igen vender tilbage til de samme medarbejdere i kommunen i forsøget på at lære dem at slukke for ventilationen eller få dem til at sætte vinterferien ind i CTS-anlægget. Nogle 20 / Energiforum Danmark september 2011

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi

Den grønne kontakt til din virksomhed. Kontakt med omtanke for miljø og økonomi Den grønne kontakt til din virksomhed Kontakt med omtanke for miljø og økonomi En slukket stikkontakt kan mærkes på bundlinjen I dag stilles der mange krav til lysstyring i erhvervsbygninger gennem lovgivningen.

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011

ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug

Læs mere

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05

Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER. Electra / Maj 2012 / 05 Af Maria Lykke Andersen Foto: Widex ET FORVARSEL OM GYLDNE TIDER Bygningen af høreapparatvirksomheden Widex' nye og CO2-neutrale hovedsæde er et forvarsel om behovet for ny viden hos installatørerne, men

Læs mere

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI

EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI BUSINESS 2 CASE VARMEPUMPER EN UDGIFT BLEV TIL EN INDTÆGT, DA HEDENSTED KOMMUNE VALGTE CRONBORGS RECOOL-TEKNOLOGI GRØNNE INDKØB Funktionsudbud åbner for mere innovative løsninger end de traditionelle udbud.

Læs mere

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger

Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Fremtidens byer 9. december 2009 Energimærkning og energibesparelser i Københavns Kommunes bygninger Chefkonsulent Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Agenda Københavns Ejendomme Klimaplan

Læs mere

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan

Klimavenlig virksomhed. Hvorfor & Hvordan Klimavenlig virksomhed Hvorfor & Hvordan Det globale perspektiv Vores verden er truet af global opvarmning og klimaforandringer grundet øget drivhuseffekt For at undgå uoprettelig skade på naturen, skal

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk

Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune. Energibyen. Teknisk Forvaltning. Skive.dk Den blå diamant Fremtidens Rådhus ligger i Skive Kommune Teknisk Forvaltning Energibyen Skive.dk I Skive har vi bygget fremtidens rådhus Skive Kommune har siden slutningen af 1970 erne sat fokus på energi

Læs mere

Innovative energiløsninger i statens bygninger

Innovative energiløsninger i statens bygninger Innovative energiløsninger i statens bygninger Forord Stort potentiale i byggeriet Bygninger står i dag for omkring 40 % af vores energiforbrug. Derfor er der store klima-gevinster at hente, hvis vi skaber

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft!

Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! Udnyt solens naturlige varme. Det er sund fornuft! www.sonnenkraft.dk Derfor er solvarme genialt forever clever Der er masser af god energi i solen Solenergi og energireserver sat i forhold til jordens

Læs mere

bæredygtig g erhvervspolitik

bæredygtig g erhvervspolitik Workshop om bæredygtig g erhvervspolitik Hvorfor en bæredygtig erhvervspolitik? I fremtiden skal vi leve af, at udvikle sammenhængende, overførbare løsninger på de globale udfordringer Klima og miljø er

Læs mere

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser

Knæk energi-kurven. med. Center for Energibesparelser Knæk energi-kurven med Center for Energibesparelser Dagsorden Kort om Center for Energibesparelser Introduktion til kurveknækkeraftaler Center for Energibesparelsers værktøjer Anden bistand fra Center

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014

ESCO energirenoveringer med garanti. Havnekonference 2014 ESCO energirenoveringer med garanti Havnekonference 2014 Answers for infrastructure and cities. Agenda Siemens Building Technologies Energirenovering Case fra Guldborgsund Kommune Brugeradfærd Spørgsmål??

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/ Virksomhed ESCO Den bæredygtige skole ESCO Den bæredygtige skole er et Offentligt Privat Partnerskab (OPP) indgået af Rudersdal kommune

Læs mere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere

- den direkte vej til Danmarks tekniske ledere Mediainformation 2013 Udgivet af Maskinmestrenes Forening juli 2012 nr. 7 Udgivet af Maskinmestrenes Forening september 2012 nr. 9?????????? Udgivet af Maskinmestrenes Forening maj 2012 nr. 5 Nye vinde

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd

Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel (en overskrift der fortæller lidt om projektet) Organisation/

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad

På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad På vej mod bæredygtighed og CO 2 -neutral hovedstad 04. september 2014 Niels-Arne Jensen // Københavns Ejendomme 1 Københavns Ejendomme Københavns Kommunes ejendomsenhed 849 ejendomme + lejemål, i alt

Læs mere

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri

Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger. Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Den aktuelle energipolitik i Danmark - byggeriets rolle i de politiske målsætninger Teknologirådet 20. marts 2013 Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri Agenda Politiske målsætninger og energiforbrug i bygninger

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk

Danfoss One. Én leverandør til alle dine indeklimabehov. 1 Leverandør. Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One Én leverandør til alle dine indeklimabehov 1 Leverandør Reducerer kompleksitet og planlægningstid. www.danfoss.dk Danfoss One er: Support i alle 3 faser specifikation, installation og after

Læs mere

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune

Klimapartnerskabsaftale. mellem. Natur og Miljø. Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. Aarhus Kommune Klimapartnerskabsaftale mellem XX og Natur og Miljø Teknik og Miljø Aarhus Kommune Aarhus Kommune Mellem undertegnede parter: XX Adresse postnr. by CVR nr. og Klimasekretariatet Valdemarsgade 18 8000 Aarhus

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år,

517millioner. tons CO2 kunne spares hvert år, MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Spar energi og CO2 i dag Løsningerne er klar! 517millioner tons CO2 kunne spares hvert år, hvis Europa fordoblede brugen af fjernvarme til 18-20 % og samtidig øgede andelen

Læs mere

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation

Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg. Indhold. Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation Renovering/udskiftning af varmekilder og varmeanlæg Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, Energieffektivisering og ventilation cnc@teknologisk.dk Indhold Regulering og virkemidler Varmekilder

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning

JAg ten På. den gemte. energi. Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde. den gemte. energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning JAg ten På energi Følg kampagneguiden, og hjælp kollegerne med at finde energi! Guide til adfærdskampagne den nemme løsning Indhold 1Få ledelsens opbakning side 3 2Sæt mål side 3 3Find de rigtige budskaber

Læs mere

Almegårds Kaserne. Bygninger

Almegårds Kaserne. Bygninger Almegårds Kaserne Bygninger Samlet bygningsmasse for depot. Generel renovering af depots bygninger er tiltrængt (nødvendig) (utætte Bygninger). (utætte vægge, døre, vinduer og tage) (undgå svamp/skimmel)

Læs mere

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri

Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Afsluttende rapport vedrørende projekt Nutidens og fremtidens energirigtige byggeri Projektets målsætning Målet med projektet har været at udvikle og etablere en udstilling af mindst 15 virksomheder i

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE

ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE ALLERØD GREEN CITIES EFTERÅRSKONFERENCE Christensen & Co En ung dansk virksomhed Christensen & Co (CCO) er en ung dansk arkitektvirksomhed, der arbejder i hele Skandinavien. Ejer og direktør Michael Christensen

Læs mere

Tog det bedste og gjorde det perfekt

Tog det bedste og gjorde det perfekt Tog det bedste og gjorde det perfekt compact p by nilan Passivhus-certificeret ventilations- og varmeløsning med utallige muligheder Compact p Compact P er en total ventilations- og varmeløsning med varmegenvinding

Læs mere

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering

Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Energioptimeringen = Klimaoptimeringen Betydning af at tænke energirigtigt Potentialet i energi effektivisering Af Sigurd B. Lauritsen, Chefrådgiver, Grontmij Carl Bro Katuaq, Nuuk 29. oktober 2009 Formål

Læs mere

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet. NOTAT 25. september 2008 J.nr. 033003/33009-0726 Ref. el Energieffektivitet og internationalt samarbejde Side 1/5 Udbredelse af erfaringerne fra aftaleordningen om energieffektivisering i erhvervslivet.

Læs mere

TØMRER ENERGIRENOVERING

TØMRER ENERGIRENOVERING TØMRER ENERGIRENOVERING VI KAN MERE END AT RENOVERE DIT HUS STB BYGs Tømrerafdeling har ikke bare de rigtige håndværkere, men også et stærkt hold af byggeledere til at styre byggeprocessen for dig, fra

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig

ENERGITJENESTEN. Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig ENERGITJENESTEN Gode og gratis råd om alt fra sparepærer til energirigtig renovering af din bolig 02 EKSPERTER MED Peter Larsen Energivejleder Energivejlederne i Energitjenesten kan hjælpe dig, når du

Læs mere

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011

Energy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Tofteengen 25 4000 Roskilde Bygningens energimærke: Gyldig fra 18. september 2012 Til den 18. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst!

Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! Fra driftsoptimering til bæredygtig vækst! 1 Steve Howard Chief Sustainability Officer, IKEA Group 2 Kært barn Energy Management omfatter planlægning og drift af energirelaterede produktion og forbrugsenheder.

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling

Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Bedre energistyring gennem kompetenceudvikling Om energistyring gennem kompetenceudvikling Hvorfor kompetenceudvikling Konceptet Afprøvning blandt Plan C-partnere Netværk Kontakter Plan C har arbejdet

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter

ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter MANDAG MORGEN Energibesparelser i kommunerne 3. maj 2011 ALBERTSLUND KOMMUNE Energibesparelser i en klimatid strategier og aktiviteter Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på klimaplan

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

OMEGA-opgave for indskoling

OMEGA-opgave for indskoling OMEGA-opgave for indskoling Tema: Vandforbrug Vand der kommer i vores vandhaner kommer nede fra jorden. Det er undervejs i lang tid og skal både renses, pumpes og ledes bort i kloakken bagefter igen. Billede:

Læs mere

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland,

Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, Lisbeth Fjordvald, bygningskonstruktør m.a.k. Aktiv i Konstruktørforeningens (KF) Nordjyllands afdeling Valgt til KF,s bestyrelse fra Nordjylland, konstitueret som næstformand Ansat hos Arkitektfirmaet

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til

Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til solcelleguiden Selvom Danmark ligger nordligt, har vi på et år lige så meget solskin som i eksempelvis Paris. Der er af samme grund rigeligt med sol i Danmark til produktion af el med solceller. Solceller

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nye rækkehuse Teglværkshaven 60 2730 Herlev Bygningens energimærke: Gyldig fra 3. september 2012 Til den 3. september 2022. Energimærkningsnummer

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9

Fakta om Region Midtjylland 4. Region Midtjyllands værdigrundlag 6. Energimærkning af bygninger 7. Forbruget af el, varme og vand 9 Grønt regnskab 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Fakta om Region Midtjylland 4 Region Midtjyllands værdigrundlag 6 Indsatsområder 6 Energimærkning af bygninger 7 Forbruget af el, varme og vand 9 Forbrug

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

Energi. til dig og resten af Danmark

Energi. til dig og resten af Danmark Energi til dig og resten af Danmark Hos E.ON arbejder vi med energi på mange måder E.ON har en række aktiviteter rundt om i Danmark - og det handler alt sammen om energi. På Lolland forsyner vores vindmøllepark

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Hvorfor energieffektivisering?

Hvorfor energieffektivisering? Hvorfor energieffektivisering? Seminar om energieffektivisering i den 4. december 2010 Klimaudfordringen 70 60 Business as usual 62 Gt 9,2 mia. mennesker Højere levestandard 50 Gt CO2 40 30 Ny og eksisterende

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - nye bygninger Energimærkningsrapport nyt hus Skovvejen 2 3450 Allerød Bygningens energimærke: Gyldig fra 11. maj 2015 Til den 11. maj 2025. Energimærkningsnummer 311112094

Læs mere

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer!

Program. CTS-KonferenceN. Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! Jeg kan skrive mangellisten hjemmefra og jeg gi r øl hvis ikke den passer! John Olsen, Maskimmester Grontmij A/S CTS-KonferenceN 2014 Skanderborg 9. september 2014 København 11. september 2014 Program

Læs mere

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes

Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Workshop 17. maj 2010 - Gate21 Plan C Delprojekt 1 Erfaringer fra energispareprojekter i Københavns Kommunes Niels-Arne Jensen, Københavns Ejendomme KØBENHAVNS1 Dagsorden Baggrund og grundlag Energirenovering

Læs mere

Tjekliste for Klima+ virksomheder

Tjekliste for Klima+ virksomheder Tjekliste for Klima+ virksomheder Denne tjekliste skal hjælpe dig på vejen til at få et lavere energiforbrug, og derved nedsætte dit CO 2 udslip til gavn for miljøet og din forretning/virksomhed. Listen

Læs mere

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje

ENERGI - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG EFFEKTIV. Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje EFFEKTIV ENERGI Din vej til smartere forbrug og bedre bundlinje - FÅ SCREENET DIN VIRKSOMHEDS ENERGIFORBRUG 5 store energislugere Gælder det også i din virksomhed? [ side 4 ] Er det dyrt? Det kan være

Læs mere

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder. Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Arne Remmen ar@plan.aau.dk Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet Energi effektivisering Den mest bæredygtige energi er

Læs mere

Fremme af varmepumper i Danmark

Fremme af varmepumper i Danmark Fremme af varmepumper i Danmark Energipolitisk fokus og skrotningsordningen Mikkel Sørensen Energipolitisk fokus I juni 2005 fremlagde regeringen Energistrategi 2025. I en baggrundsrapport blev varmepumper

Læs mere

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget

Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst. Kenneth Diget Strategiske energibesparelser - frigør nye midler til langsigtet vækst Kenneth Diget Danmarks største kundejede energiselskab 400.000 kunder 10 procent af Danmarks samlede elforbrug Fremtidens energi -

Læs mere

20 gode råd der sparer vand og varme

20 gode råd der sparer vand og varme 20 gode råd der sparer vand og varme Få besøg af din VVS Mester og tjen penge 4 ud af 5 bruger for mange penge på opvarmning. Med et gratis Mestertjek får du overblik over, hvor der er penge at spare.

Læs mere

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er

Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech. slejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale er Udlejningen varetages af Erhverv Poul Erik Bech ål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervsl 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale erhvervslejemål CO 2 neutrale

Læs mere