Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i

Transkript

1 1

2 Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune 3 Indledning 3 Resultater 3 Hvad skal der ske i Hvad fortæller tallene 4 Forbruget måles 6 Elforbrug 6 Varmeforbrug 8 Vandforbrug 10 Brændstofforbrug i Center for Teknik og Miljø, Center for Drift og Anlæg 12 Brændstofforbrug i Center for Ældre (plejekørsel) 14 Brændstofforbrug i Entreprenørservice 16 CO2 udledning 18 Bilag: Data til figurer 20 Læsevejledning Det Grønne Regnskab udgives i år i to del e: En oversigtsudgave og en bilagsdel. I denne oversigtsudgave findes der bl.a. oversigtsdiagrammer af det samlede forbrug i kommunen af el, vand, varme, brændstof og CO2. I Rapportens sidste del findes data til de figurer som vises i rapporten. Bilagsdelen indeholder årsberetningen til DN Klimakommuneaftale, samt handleplan for Beregningerne af kommunens CO2-udledning præsenteres også i bilagsdelen. 2

3 Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Indledning Det Grønne Regnskab for Slagelse Kommune er en samlet opgørelse af kommunens el-, vand- og varmeforbrug, brændstofforbrug ift. plejekørsel og kørsel i de tekniske centre, samt CO 2 -udledning for årene Udarbejdelsen af det Grønne Regnskab er med til at holde fokus på kommunens ressourceforbrug og stille spørgsmål ved lokale forhold. Derved kan det Grønne Regnskab bruges som et redskab i arbejdet med at igangsætte målrettede indsatser på et specifikt område. Samtidig redegør det Grønne Regnskab for resultaterne af det miljøog ressourcearbejde, der foregår i Kommunens administrationsbygninger og på institutionerne. Slagelse Kommune har underskrevet en Klimakommune-aftale med Danmarks Naturfredningsforening, hvor Kommunen skal opnå en CO 2 -reduktion på min. 2%. Det Grønne Regnskab redegør også for, om dette mål er opnået. Resultater 2012 har været kendetegnet ved en øget indsats i forhold til renovering af kommunale bygninger, samt en fortsat indsats på transportområdet. Der er desuden blevet etableret solcelleanlæg på en række kommunale bygninger i løbet af året. Forbruget af vand og varme er generelt faldet, mens forbrug af el ligger på niveau med elforbruget året før. Så snart effekten af de etablerede solcelleanlæg slår igennem og flere store byggeprojekter er afsluttet, forventes elforbruget at falde. Desuden har indsatser i Center for Ældre (plejekørsel) og Entreprenørservice medført, at brændstofforbruget er faldet. Blandt andet blev en del af bilerne udskiftet. CO 2 -udledning var i 2012 på tons. Det er ca. 4,3 % lavere end udledningen i Dermed er det mål i DN klimakommuneaftalen opfyldt. 3

4 Hvad skal der ske i 2013 Slagelse Kommune fortsætter i 2013 arbejdet frem mod at reducere CO2-udledningen. Det vil blandt andet ske gennem en fortsat indsats på energirenoveringsområdet, ligesom der gennemføres forskellige tiltag i Entreprenørservice og på IT-området. Der arbejdes også fortsat med at motivere til adfærdsændringer blandt kommunens personale. I årene er Kommunens renoveringspulje øget bl.a. grundet EU REEEZ projektet som vil medføre at der i løbet af de kommende år investeres ~52 mio. kr. i energieffektivisering og vedvarende energianlæg. Endvidere er der udpeget energiansvarlige i alle Kommunens bygninger. Der er installeret energistyring og via EU projektet RENERGY ønskes adfærdsændringer understøttet. Bl.a. skal der afholdes workshops og medarbejdernes kompetencer skal udvikles. Hvad fortæller tallene Det Grønne Regnskab omfatter Slagelse Kommunes administrationsbygninger og institutioner med undtagelse af nogle mindre offentlige toiletbygninger, i alt 224 institutioner med et samlet areal på ca m 2. I Slagelse Kommune leveres varme til kommunale bygninger af fjernvarme, naturgas, olie, el og samt biobrændsler. Der arbejdes løbende på at konvertere bygningernes opvarmning til fjernvarme, hvor det er muligt, og flere oliefyr er udskiftet til træpillefyr. Varmeforbruget er dog afhængigt af årets gennemsnitlige temperaturudvikling (om det er et varm eller koldt år), og derfor er tallene graddagekorrigeret (dvs. at årene kan sammenlignes). Forbrugsdata i det Grønne Regnskab er administrationens og institutionernes egne indberetninger af forbrug af el, vand og varme. Siden 2008 er forbrug af el, vand og varme registreret i energiregistreringssystemet Min Energi. Indberetning dertil foregår delvis automatisk, delvis manuelt, og institutionerne har derved også mulighed for nemt at følge deres forbrug. I opgørelsen af varme indgår også opvarmning af varmt brugsvand. 4

5 Forbruget af brændstof er opgjort ved gennemgang af indkøbt brændstof, samt udbetalt kørselspenge fra de enkelte Centerområder. Rapportering omfatter Center for Drift og Anlæg, Center for Teknik og Miljø samt Entreprenørservice og Centre for Ældre. Tjenestekørsel i private biler i det tekniske område og plejeområdet indgår også i beregningerne. Det Grønne Regnskab indeholder endvidere en opgørelse over den mængde CO 2, som kommunens drift har medført i de foregående år. Således er tallet et udtryk for forbruget af fossile ressourcer. En nærmere redegørelse for beregningerne herfor kan findes i Bilagsrapporten: Årsberetning 2012 til DN Klimakommune. I det Grønne Regnskab er forbruget præsenteret grafisk for overblikkets skyld. I rapportens sidste del findes data til alle figurer som indgår i rapporten. 5

6 Forbruget måles Elforbrug Set over en årrække, er elforbruget i alle bygningskategorier faldet med omkring 10 %. Elforbruget i 2012 har været på niveau med elforbruget i 2011 med en lille stigning på 0,2%. I 2012 har næsten alle bygnings kategorier reduceret elforbrug. Især ældreplejen har i 2012 haft en markant reduktion på over 10 %. Svømmehallerne har reduceret deres elforbrug med omkring 5%. At elforbruget samlet set er steget skyldes bl.a. en stigning af forbruget på grund af større bygearbejder og en stigning i forbruget i fritidsklubber og i skolerne mv. Det kan skyldes at der i løbet af året er blevet købt mere elektronisk udstyr (fx PC er, smart boards osv.). Foto: Solcelle på en af Kommunens bygninger. 6

7 7

8 Varmeforbrug Det samlede varmeforbrug i årene generelt har været faldende. I 2012 har der været et fald i varmeforbruget på 7 % i forhold til året før. Varmeforbruget er faldet for alle bygningskategorier. Men på skoleområdet og i kategori andre kommunale bygninger (fx beredskabet, bygninger tilknyttet entreprenørservice) er forbruget faldet med mere end 10 %. Bygninger i Slagelse Kommune bliver opvarmet ved forskellige varmekilder, som er omregnet til en ren opgørelse af kwh uafhængig af, hvordan varmebehovet dækkes. Der er i opgørelsen taget højde for, om det har været et koldt eller et varmt år (tallene er graddagekorrigeret). 8

9 9

10 Vandforbrug Samlet set er vandforbruget faldet fra 2011 til 2012 med omkring 9 %. Vandforbruget er især faldet i specialinstitutioner, administrationsbygninger og i hallerne (mellem 9 24 %). Til gengæld er vandforbruget steget i fritidsklubberne. Datamaterialet for 2008 er ikke pålideligt, da indberetningerne dette år var mangelfulde. Også forbrug af varmt vand er faldet i perioden Data herfor kan også ses i slutningen af rapporten. 10

11 Samlet vandforbrug i Slagelse Kommunes administration og institutioner m 3 /år

12 Brændstofforbrug i Center for Teknik og Miljø, Center for Drift og Anlæg Kørselsbehov i Center for Drift og Anlæg, samt Center for Teknik og Miljø har været konstant i løbet af de seneste år. Siden november 2012 har Centrene også en elbil, som er regelmæssigt i drift. CO 2 -udledning fra alt kørsel i Center for Drift og Anlæg, samt Center for Teknik og Miljø var i 2012 på i alt ~36 tons. Det er mindre end den var i 2011 men på højde med udledningen i Samlet set er CO 2 -udledningen fra den tekniske kørsel siden 2009 faldet med ca. 5 %. Foto: Forsøg med elbil, forår

13 Teknisk Kørsel (Center for Drift og Anlæg, Center for Teknik og Miljø) brændstof ( liter- i grøn) km (tjenestekørsel i private biler- i blå) - år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) tjenestekørsel i private biler (km) 0 13

14 Brændstofforbrug i Center for Ældre (plejekørsel) 2012 været præget af, at der blev kørt færre km i private biler og brændstofforbruget igen er på højde med forbruget i Det skyldes at store dele af bilparken er blevet udskiftet til nye energiøkonomiske biler. På trods af at CO 2 - udledningen over årene har været svingende (2011 har i alt haft den største udledning) kan der ses en tendens til, at CO 2 -udledningen er faldet over årene. Således er CO 2 -udledning i 2012 faldet med ca. 6 % i forhold til

15 Plejekørsel i Center for Ældre brændstof ( liter) km (tjenestekørsel i private biler - i blå) - år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) Plejekørsel i private og kommunale biler ( km) 0 15

16 Brændstofforbrug i Entreprenørservice Udskiftning af køretøjer til nye biler mv. har bevirket at brændstofforbrug i entreprenørservice er faldet. Samlet har aktiviteterne fra Entreprenørservice medført en CO 2 -udledning i 2012 på 606 tons. Det er en reduktion på ca. 6 % i sammenligning med året før. Samlet er CO 2 - udledning siden 2008 faldet med ca. 10 %. 16

17 Energiforbrug i entreprenørservice brændstofforbrug (liter) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) Gas (liter diesel-ækvivalent) 17

18 CO 2 udledning CO 2 -udledning fra 2012 har i alt været på tons og den er dermed ca. 4,3 % lavere end udledningen i Dermed er det mål i DN klimakommuneaftalen opfyldt. Generelt er faldet i CO 2 - udledningen opnået ved at alle områder har reduceret deres forbrug. Samlet har bygningsrenovering sænket CO 2 -udledning fra bygninger med 6 %, mens plejekørsel har reduceret CO 2 udledning med 18 % i forhold til året før. Foto: Netværksmøde med de energiansvarlige

19 CO 2 - udledning fra Slagelse Kommunes aktiviteter udledning i tons CO2 pr. år år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Bygninger (el) Bygninger (varme)* Plejekørsel (tjeneste - og private biler) Entreprenørservice (kørsel og forbrug) Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) Gadebelysning 19

20 Bilag: Data til figurer På de næste side kan interesserede se de data der indgår i figurerne i denne rapport. Varmeforbrug (MWh) Ældreboliger Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Ungdoms- og fritidsklubber Haller Kulturinstitutioner Skoler Svømmehaller Administrationsbygninger Specialinstitutioner Samlet Elforbrug (MWh) Ældrepleje Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Ungdoms- og fritidsklubber Haller Kulturinstitutioner Skoler Svømmehaller Administrationsbygninger Specialinstitutioner Samlet

21 Vandforbrug (m3) Ældrepleje Andre kommunale bygninger Daginstitutioner Ungdoms- og fritidsklubber Haller Kulturinstitutioner Skoler Svømmehaller Administrationsbygninger Specialinstitutioner Samlet Der indgår ingen figur på forbrug af varmt vand, men forbrugstal er anført nedenfor. Varmt vand forbrug (m3) Ældrepleje Andre kommunale bygninger Haller Kulturinstitutioner Skoler Samlet Brændstofforbrug og CO 2 udledning fra Entreprenørservice. (Nærmere data findes i rapporten Årsberetning 2012 og Handleplan til Danmarks Naturfredningsforening ) Entreprenørservice år 2008 År 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) Gas til ukrudtsbekæmpelse (liter diesel-ækvivalent) CO 2 -udledning (tons) 680,

22 Brændstofforbrug og CO 2 udledning fra Center for Teknik og Miljø og Center for Drift og Anlæg. Teknisk Kørsel år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) tjenestekørsel i private biler (km) CO 2 - udledning (tons) 36,9 35,6 40,4 35,1 Brændstofforbrug og CO 2 -udledning fra plejekørsel i 2012 PLEJEKØRSEL 2012 Tjenestekørsel i kommunale biler benzin (liter) diesel (liter) km * Tjenestekørsel i private biler km CO2 emission på områder (kg) Center og ældre (Plejeområde nord) Distrikt Hashøj private biler Plejeområde Nord kommunale biler Center for ældre (Plejeområde syd) Center for ældre (Distrikt Korsør) kommunale biler og private biler Distrikt Skælskør kommunale og private biler Center for ældre (Myndighedsafdeling) Terapeutkørsel kommunale og private biler 2.954, SUM Emissionsfaktorer (kg CO 2 / enhed ) 2,40 2,65 0,164 0,164 CO 2 - udledning (kg) CO 2 - udledning (tons) 1,5 163,9 67,5 73,5 CO 2 - udledning fra plejekørsel (tons) 306,44 22

23 Tabellen viser forbrug og CO 2 udledning fra plejekørsel i årene Plejekørsel år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Benzin (liter) Diesel (liter) Plejekørsel i private og kommunale biler (km) CO 2 - udledning (tons) 325,1 316,3 371,9 306,4 Strømforbrug og CO 2 udledning fra gadelys Gadelys (kwh) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Private fællesveje (SK Forsyning) Offentlige veje (SK Forsyning) Gadelys (SEAS) Sum (kwh) emissionsfaktor (kg CO2/kWh): 0,429 0,429 0,429 0,429 SUM CO 2 udledning (kg)

24 Samlet CO 2 -udledning fra Kommunes drift CO 2 -udledning fra Slagelse Kommunes aktiviteter (tons) år 2009 år 2010 år 2011 år 2012 Kommunale bygninger Bygninger (el) Bygninger (varme)* Transport Plejekørsel (tjeneste - og private biler) Teknisk forvaltnings kørsel (tjenestebiler og private biler) Entreprenørservice (kørsel) Andet Entreprenørservice (forbrug) Gadebelysning I alt (hele kommunen) Ændring i forhold til året før 8,6% 10,1% 4,3% *graddagskorrigeret **Begrebet teknisk kørsel omfatter her kørsel i Center for Teknik og Miljø og Center for Drift og Anlæg. 24

25 25