Direktør Nils M. Jensen, Organisationen Danske Museer: En kort aktuel status for arbejdet i ODM.

Transkript

1 3. november 10 J.nr. 68 1/32 Kulturhistorisk orienteringsmøde nov 2010 Fuglsøcentret 17 nov fra Program for plenum Ankomst og indkvartering Frokost Direktør Nils M. Jensen, Organisationen Danske Museer: En kort aktuel status for arbejdet i ODM. Association of Danish Museums Vartov, Farvergade 27D 1463 København K, Denmark T F info@dkmuseer.dk Derefter to personlige indlæg om forskning set fra centralt hold og fra to medlemmer af det udvalg, der arbejder med at formulere oplæg til en evt. ændring af museumsloven. Museumsdirektør Per Kristian Madsen, Nationalmuseet: Museumsforskning i fremtiden Nogle overordnede overvejelser om forskning på museerne, set fra Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum, men også med nogle personlige betragtninger fra en kulturhistoriker og museumsleder, blandt andet med praktisk baggrund i den lokale danske museumsverden. Direktør Steen Hvass, Kulturarvsstyrelsen: Museumsforskning i fremtiden Nogle overordnede overvejelser om forskning på museerne, set fra Kulturarvsstyrelsen, men også nogle personlige betragtninger fra en arkæolog og tidligere museumsdirektør med praktisk baggrund i den danske museumsverden. Debat med salen på baggrund af de to indlæg Herefter et afsluttende oplæg, der tager afsæt i en institution, der aktivt bakker op om de danske museer. Administrerende direktør Michael Metz Mørch: Bikubenfondens engagement i den danske museumsverden Bikubenfonden uddeler hvert år Bikubenfondens Museumspris og deltager desuden særdeles aktivt og gavmildt i både forskning og formidling af den danske kulturarv. Hvorfor det og hvad er bevæggrundene for engagementet? ca Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Middag Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Herefter vil baren være åben. En bid natmad kan forventes ved midnatstid

2 2/32 18 nov Morgenmad Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Formiddagskaffe Frokost Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag Herefter socialt samvær mv. i bar og på dansegulv. Natmad ved midnatstid 19 nov Morgenmad og herefter hjemrejse RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES PROGRAM FOR: Forhistorisk arkæologi.. s. 3 Middelalderarkæologi.s. 9 Nyere tid.s. 16 Konservatorerne.s. 22 Udstilling og design..s. 29

3 3/32 Program for forhistorisk arkæologi faglig orientering 2010 Kære forhistorikere: På baggrund af de gode erfaringer fra sidste års lidt ændrede Fuglsøkoncept har vi i år valgt at afvikle orienteringsmødet på samme måde - dvs. med to tematiserede sessions og færre men lidt længere oplæg fra museer og universiteter. Emnet for onsdagens plenum vil i år være: Forskningen i arkæologien hvordan prioriteres og organiseres forskningen muligheder og udfordringer. I løbet af denne session vil en række repræsentanter fra museer, universiteter og råd holde oplæg om prioritering, organisering og strategier for forskningen i en tid med stigende pres på alle ressourcer. Onsdag aften er der faglig orientering om yngre jernalder, vikingetid og middelalder i fællesskab med middelaldergruppen. Torsdag morgen afholdes en temasession, Grave og gravpladser fra forundersøgelse til udgravning, hvor relevante og velbegrundede indlæg fra museer og universiteter vil blive prioriteret. Torsdag eftermiddag vil byde på indlæg om årets udgravninger fra museumsverdenen. Vær opmærksom på, at alle foredrag skal være af mindst 10 minutters varighed og at de ved tilmeldingen skal begrundes med et abstract på 5-10 linjer, så koordinationsgruppen har mulighed for at foretage den nødvendige prioritering af dem. Ligesom sidste år vil der blive mulighed for en digital præsentation af de indlæg, der ikke bliver plads til i foredragsrækken, på computere, der vil blive opstillet i forhallen. 17 nov Tema Session. Årets tema: Forskningen i arkæologien hvordan prioriteres og organiseres forskningen muligheder og udfordringer Introduktion ved ordstyrer Orla Madsen Indlæg: Mads Holst og Mette Svart Kristiansen: Hvordan får vi den arkæologiske forskning på museer og universiteter til at spille sammen og udvikle sig mest optimalt? Oplægget præsenterer ønsker og visioner set fra to universitetsfags side og redegør kort for den udvikling, som forskningsorganiseringen har gennemgået på universiteter i de seneste år Indlæg: Helle Vandkilde: Hvordan sikrer vi mest mulig kvalitet for forskningsmidlerne i en tid med stigende pres på de museale og universitetsmæssige ressourcer? Indlæg: Linda Boye: Siden 2009 har Kroppedal Museum sat fokus på at styrke forskningen på museet ved at omstrukturere museets organisation. Kroppedals og de fleste andre lokalmuseers ressourcer er begrænsede, men er det muligt at planlægge arbejdstiden, så forskningen bliver prioriteret? I foredraget vil lokalmuseernes muligheder for fælles

4 4/32 forskningsprojekter, forskningsplaner og etablering af en fælles forskningsstrategi blive diskuteret Indlæg: Lennart Madsen: Strategier og overvejelser i forbindelse med Det Arkæologiske Råds indstillinger til tildeling af forskningsmidler fra Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum fra salen Indlæg: Lars Nørbach: Om brugen af erhvervs Ph.d er i den arkæologiske forskning på Nordjyllands Historiske Museum. De forskellige ordninger for ph.d.-studier giver museerne mulighed for at bearbejde og perspektivere noget af deres indsamlede materiale - samtdig med, at ordningerne naturligvis opkvalificerer kandidaten med en forskeruddannelse, som museet forhåbentlig også senere kan benytte. Hertil kommer, at samarbejdet med universitet er med til at sikre museets forskning et universitært niveau. Med udgangspunkt i to ph.d.-forløb over de seneste fem år opridses muligheder og hensigter for museet Indlæg: Per Kristian Madsen: Kulturministeriets Forskningsstrategi Indlæg: Torben Grøngaard: Prioritering og organisering af den arkæologiske forskning på Odense Bys Museer. Siden oprettelsen i 1860 har arkæologi stået som et centralt arbejdsfelt for Odense Bys Museer. Gennem mange år har der været en god vekselvirkning mellem undersøgelser og forskning. I tider med højt udgravningsniveau, øget krav om formidling og synlighed og begrænsede frie ressourcer kan det være svært at sikre tid til forskning. I indlægget beskrives museets overordnede mål på forskningsområdet, valg af forskningsfelter, principper for tildeling af forskningstid og praktisk gennemførelse heraf. Realiseringen sker i en balance mellem målrettethed, motivation, engagement, tidsforbrug og resultater uden brug af kvantitative styringsredskaber Diskussion Orientering Middag Fælles med middelalder Anne Pedersen, Nationalmuseet Jelling og Jellingprojektet - en midtvejsstatus. Mads Dengsø Jessen, Aarhus Universitet & Charlotta Lindblom, Vejle Museum Seneste udgravningsresultater fra Jelling. Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet Var Hedeby dansk ? Møntfundenes tale. Lis Helles Olesen, Holstebro Museum Vikingetiden i fugleperspektiv. Marlena Haue, Vendsyssel Historiske Museum Brønden, Huset og Kirken. Jens Ulriksen, Roskilde Museum Udgravninger rundt om Roskilde Domkirke.

5 5/ Sabine Karg, Nationalmuseet Da rugen kom til Danmark - gamle og nye fund i nyt lys. Aoife Daly, dendro.dk Dendro uden saven succes med ikke-destruktive analyser. 18 nov Morgenmad Tema Grave og gravpladser fra forundersøgelse til udgravning og formidling Ole Lass Jensen, Hørsholms Egns Museum Kongemose- og Ertebøllegravene fra Nivå. Pia Bennike, Hørsholms Egns Museum Skeletter fra Nivågravene - placering og bevaring. Jørgen Westphal, Kulturarvsstyrelsen Giver-jættestuen i Vesthimmerland og andre nyere megalitrestaureringer. Svend Illum Hansen, Kulturarvsstyrelsen Jættestuen Klekkendehøj. En publikumsmagnet. Kaj Fredsgaard Rasmussen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum Fire overpløjede bronzealdergravhøje ved Funder Kirkeby. Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer På sporet af endnu en yngre bronzealders fyrstegrav i en af Lusehøjs nabohøje? Tine Lorange, Museet for Varde By og Omegn Full-body CT-scan af 30 vestjyder fra førromersk jernalder. Formiddagskaffe Kent Otte Laursen, Horsens Museum Jernaldergravene ved Hvolgård Mølle. Mette Madsen, Køge Museum En yngre romertids kvindegrav fra Køge-egnen. Lise Harvig, Antropologisk Laboratorium Opdatering på sidste års spørgeskemaundersøgelse om brandgrave Annine Moltsen, NOK Arkæobotaniske undersøgelser af 2 jernaldergrave.

6 6/ Marianne Høyem Andreasen, Renée Enevold, Peter Mose Jensen, Jacob Kveiborg, Naturvidenskabelig Afd., Moesgård Museum Naturvidenskab i grave. Frokost Orientering Kort og godt fra arbejdsmarken Esben Aarsleff, Folkemuseet Uforskammede mængder af fund og et sarupanlæg. Frauke Witte, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev C14- og fosfatundersøgelser på samlingspladsen Langelandsvej. Henrik Skousen, Moesgård Museum Kilder til belysning af tragtbægerkulturens rituelle adfærd. Lotte R. Sparrevohn, Kroppedal Museum Toskibede huse fra Galgebakkevej, Høje-Taastrup. Louise Felding, Køge Museum To-skibede huse fra Ølsemagle ved Køge. Kirsten Nellemann Nielsen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum Huse fra Neolitikum og Bronzealder ved Funder. Charlie Christensen, Nationalmuseet Pollenanalyser fra sø, mark og strandvolde omkring Bjerre Enge. Sidsel Wåhlin, Vendsyssel historiske Museum Hvad doseren efterlod. Per O. Thomsen, Svendborg Museum Nyt fra en dyrkningstruet lokalitet Gudme. Eftermiddagskaffe Martin Mikkelsen, Viborg Stiftsmuseum Nyt fra Bronzestøbergården i Løgstrup. Peter Bye Jensen, Silkeborg Kulturhistoriske Museum Skovmarksovne i Funder ved Silkeborg. André Matthissen, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Jernudvindingshytter og smedning ved Bramdrup. Esben Schlosser Mauritsen, Ringkøbing-Skjern Museum Nyt om jernalderens ældste forsvarsanlæg. Katrine Kølle Hansen, Museum Lolland-Falster

7 7/32 Magnetometerundersøgelser ved Hoby Orientering Lars Chr. Bentsen, Museet for Varde By og Omegn Hesselmed Vest - Hesselmeds forgænger. Anita Terp, Museet på Sønderskov Fra 0 til 600 (år) på 10 min. Niels Haue, Aarhus Univ./Nordjyllands Historiske Museum Social stratifikation i ældre jernalders bebyggelse i Nordjylland. Sarah Qvistgaard, Sydvestjyske museer Andrup en bebyggelse fra førromersk og germansk jernalder. Anders Hartvig, Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev En rækkelandsby med frankisk glas. Lea Meistrup-Larsen, Kulturarvsstyrelsen Nyt fra tilsynet. Marianne Rasmussen, Kulturarvsstyrelsen Danmarks oldtid i landskabet. Ulla Mannering, Nationalmuseet Tekstilcentrets forskningsplan for Fælles med middelalder Michael Märcher, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Danefæ fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Lisbeth Imer, Nationalmuseet Middelalderdanefæ Lisbeth Imer, Nationalmuseet Årets runefund Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Forhistoriske Danefæ Middag 19 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

8 8/32 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november Forhistorisk arkæologi: Dorte Veien Christiansen, KUAS, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: , dir Fax: Mail: dveien@kulturarv.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeborgen Trelleborg, Sydvestsjællands Museum, Trelleborg Allé 4, Hejninge, 4200 Slagelse. Tlf.: Mobil: Mail: acl@vestmuseum.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 122, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: Mail: pe@haderslev-museum.dk Mads Kähler Holst, Afd. For Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg Tlf.: Mobil: Mail: mads.holst@hum.au.dk Tovholder Lea Meistrup-Larsen, KUAS, Bevaringssektionen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: Mail: leamei@kulturarv.dk.

9 9/32 Program for middelalderarkæologi 17 nov Fælles Tema Session med forhistorie: Forskningen i arkæologien hvordan prioriteres og organiseres forskningen muligheder og udfordringer Introduktion ved ordstyrer Orla Madsen Indlæg: Mads Holst og Mette Svart Kristiansen: Hvordan får vi den arkæologiske forskning på museer og universiteter til at spille sammen og udvikle sig mest optimalt? Oplægget præsenterer ønsker og visioner set fra to universitetsfags side og redegør kort for den udvikling, som forskningsorganiseringen har gennemgået på universiteter i de seneste år Indlæg: Helle Vandkilde: Hvordan sikrer vi mest mulig kvalitet for forskningsmidlerne i en tid med stigende pres på de museale og universitetsmæssige ressourcer? Indlæg: Linda Boye: Siden 2009 har Kroppedal Museum sat fokus på at styrke forskningen på museet ved at omstrukturere museets organisation. Kroppedals og de fleste andre lokalmuseers ressourcer er begrænsede, men er det muligt at planlægge arbejdstiden, så forskningen bliver prioriteret? I foredraget vil lokalmuseernes muligheder for fælles forskningsprojekter, forskningsplaner og etablering af en fælles forskningsstrategi blive diskuteret Indlæg: Lennart Madsen: Strategier og overvejelser i forbindelse med Det Arkæologiske Råds indstillinger til tildeling af forskningsmidler fra Kulturarvsstyrelsens Rådighedssum fra salen Indlæg: Lars Nørbach: Om brugen af erhvervs Ph.d er i den arkæologiske forskning på Nordjyllands Historiske Museum. De forskellige ordninger for ph.d.-studier giver museerne mulighed for at bearbejde og perspektivere noget af deres indsamlede materiale - samtdig med, at ordningerne naturligvis opkvalificerer kandidaten med en forskeruddannelse, som museet forhåbentlig også senere kan benytte. Hertil kommer, at samarbejdet med universitet er med til at sikre museets forskning et universitært niveau. Med udgangspunkt i to ph.d.-forløb over de seneste fem år opridses muligheder og hensigter for museet Indlæg: Per Kristian Madsen: Kulturministeriets Forskningsstrategi Indlæg: Torben Grøngaard: Prioritering og organisering af den arkæologiske forskning på Odense Bys Museer. Siden oprettelsen i 1860 har arkæologi stået som et centralt arbejdsfelt for Odense Bys Museer. Gennem mange år har der været en god vekselvirkning mellem undersøgelser og forskning. I tider med højt udgravningsniveau, øget krav om formidling og synlighed og begrænsede frie ressourcer kan det være svært at sikre tid til

10 10/ Diskussion forskning. I indlægget beskrives museets overordnede mål på forskningsområdet, valg af forskningsfelter, principper for tildeling af forskningstid og praktisk gennemførelse heraf. Realiseringen sker i en balance mellem målrettethed, motivation, engagement, tidsforbrug og resultater uden brug af kvantitative styringsredskaber Middag Orientering Fælles med forhistorie Anne Pedersen, Nationalmuseet Jelling og Jellingprojektet - en midtvejsstatus. Mads Dengsø Jessen, Aarhus Universitet & Charlotta Lindblom, Vejle Museum Seneste udgravningsresultater fra Jelling. Jens Christian Moesgaard, Nationalmuseet Var Hedeby dansk ? Møntfundenes tale. Lis Helles Olesen, Holstebro Museum Vikingetiden i fugleperspektiv. Marlena Haue, Vendsyssel Historiske Museum Brønden, Huset og Kirken. Jens Ulriksen, Roskilde Museum Udgravninger rundt om Roskilde Domkirke. Sabine Karg, Nationalmuseet Da ruggen komt til Danmark - gamle og nye fund i nyt lys. Aoife Daly, dendro.dk Dendro uden saven succes med ikke-destruktive analyser. 18 nov Morgenmad o Birgitte Faurhøj Olsen, Nationalmuseet, Bevaringsafdelingen Årets kalkmalerier, orientering om årets nyfund af kalkmalerier ved Nationalmuseet. Nils Engberg, Nationalmuseet, DMR Årets kirkearkæologiske undersøgelser Thomas Bertelsen, Nationalmuseet, Danmarks Kirker Danmarks Kirker Præsentation af årets publiceringer fra Redaktionen af Danmarks Kirker og af det kommende arbejde. Herunder en radikal nytolkning af Middelfart Skt. Nikolaj. Christopher Grønfeldt Petersen, Horsens Museum Dødens genstande Begravelses kultur i 1700-tallet. Skeletmaterialet og de mange personlige genstande, der blev fundet i forbindelse med udgravningerne af den

11 11/32 eftermiddelalderlige kirkegård ved Horsens Klosterkirke, er nu undersøgt og konserveret. Genstandene, i relation til gravene, kan nu give os et indblik i begravelseskulturen Horsens Købstad i den senere del af 1700-tallet og dermed give en række indikatorer på omsorgen for de døde ved gravlæggelsen. Desuden give os et klarere billede af personernes sociale status og de sygdomme de led af enten som følge af vellevned eller underernæring Peter Tarp, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense Horsens' befolkning i 500 år. I løbet af de seneste par år har Horsens museum foretaget to store kirkegårdsudgravninger i Horsens by, en fra middelalderen og en efterreformatorisk. Skeletterne fra begge kirkegårde er opbevaret og analyseret ved ADBOU. På skeletterne fra kirkegårdene ses markante forskelle i bl.a. sygdomsmønsteret fx ser en sygdom som spedalskhed ud til at være fuldstændigt forsvundet i de efterreformatoriske skeletter, mens en sygdom som syfilis synes at få et mere markant udtryk efter reformationen. På samme måde ses andre forandringer, som er med til at tegne et billede af en befolkning i forandring. Dorthe Pedersen, ADBOU, Syddansk Universitet, Odense Skeletterne fortæller - hvad vi får ud af registreringen af humant skeletmateriale. Der udgraves og optages jævnligt skeletmateriale fra nedlagte kirkegårde. Skeletmateriale, der indleveres ved ADBOU i Odense, indgår i den antropologiske samling, der pt. tæller ca skeletter. Samlingen benyttes til undervisning samt til dataindsamling til forskningsprojekter. Gennem de seneste år er lavet projekter om bl.a. metodeudvikling til aldersbestemmelse, tuberkuloserelaterede knogleforandringer samt knogleforandringer tilknyttet den formodede patologiske tilstand fokalt osteolytisk syndrom. Herudover arbejdes der med forskning i spedalskhed, hvor en række forhold omkring spedalskheds indflydelse på samfundet i middelalderen er blevet fastlagt. Endelig samarbejdes der med Kemisk Institut ved SDU om et projekt omhandlende kemisk livshistorie. Kaffe Lars Pagh, Horsens Museum Klokkestøberi ved Hedensted Kirke. Det antages, at de fleste middelalderlige kirkeklokker i Danmark er støbt ved den kirke, de hænger i. Alligevel er det forholdsvis sjældent, at vi støder på spor af klokkestøberierne. Ved Hedensted Kirke, hvor Nationalmuseet og Horsens Museum for et par år siden gravede inde i kirken, har vi i år været heldige at finde ikke bare en grube til klokkestøbning men også fragmenter af støbeformen, ovndele samt det nederste af selve ovnen, hvor malmen er blevet fremstillet. Der orienteres om udgravningen, samt hvad man skal være opmærksom på, hvis man skal identificere et klokkestøberi, selvom ovnen ikke er bevaret. Helle Henningsen, Holstebro Museum Orientering om undersøgelserne af hhv. Gudum kloster og den fredede Skærum kapeltomt. Indlægget vil kort redegøre for resultaterne af de undersøgelser, der i sommeren 2010 er foretaget i disse to vestjyske anlæg. Helle Henningsen, Holstebro Museum Orientering om udgravningerne af det middelalderlige Vosborg. Gennem en tværfaglig indsats i forbindelse med forskningsprojektet "Nørre Vosborg i tid og rum" blev herregården Nørre Vosborgs middelalderlige forgænger lokaliseret og delvist udgravet. Resultaterne af disse undersøgelser vil blive fremlagt.

12 12/ Nils Engberg, Nationalmuseet, DMR Bisgaard voldsted, Samsø. Som et led i projektet "Borgene på Samsø" var årets udgravningskampagne henlagt til det lille Bisgaard voldsted, som vi forventede havde været Århusbispens anlæg fra o Stor var overraskelsen da omfang og datering gav en helt anden tolkning. Janus Møller Jensen, Østfyns Museer/Nyborg Slot Nyborg. Kongeborg, residensstad, hovedstad Nyborg er det tætteste vi kommer middelalderens Christiansborg. Alligevel er hverken stedet eller de institutioner, der knytter sig til det, ordentligt undersøgt arkæologisk eller historisk. Oplægget præsenterer visionerne for det igangværende forsknings og formidlingsprojekt på Nyborg Slot. Frokost Nanna Holm Bendtsen, Nationalmuseet, DMR Kronborg og Helsingør. Spor af fæstningsværker og by. I forbindelse med etablering af det Nye Handels- og Søfartsmuseum tæt ved Kronborg udgraves i september og oktober ca m 2 af det gamle fæstningsterræn som tidligere på den ene eller anden måde har været del af købstaden Helsingør. Lene Høst-Madsen, Københavns Museum Metroudgravningerne i Købehavn, Forberedende arbejder og erfaringer. Herunder også Assistens kirkegård. Jane Jark Jensen, Københavns Museum Metro Kongens Nytorv - foreløbige resultater. Hoda El-Sharnouby, Københavns Museum Metroen og naturvidenskaben. Orientering fra naturvidenskaben i forbindelse med metro-arbejderne i København. Niels Grumløse, Københavns Museum Orientering om aktuelle udgravninger i København. Anne Katrine Thaastrup-Leth, Odense Bys Museer Forud for opførelsen af Odense Bys Museers nye udstillingsbygning foretoges arkæologiske undersøgelser på museumsområdet i udkanten af den middelalderlige bykerne. Yngst var en husrække fra 1800-tallet, der er veldokumenteret gennem fotos og div. skriftlige kilder. Under denne husrække lå et hus fra 1500-tallet, der erkendtes gennem syldsten og lergulve. Forgænger til dette var en række af tre bindingsværkshuse, der nedbrændte i 1400-tallet. Det ene var meget velbevaret og giver detaljerede oplysninger om bindingsværkets konstruktion samt husets indre planløsning. Ældste konstruktioner på stedet var huse fra ældre middelalder, der var bevaret gennem stolpehuller i undergrund. Camilla Post, Sydvestjyske Museer Nyt fra Ribes vestlige udkant. Renovering af rørføringer i Ribes Vestby i foråret og hen over sommeren har givet mange gode fund og helt nye oplysninger om områdets udvikling fra middelalderen og til i dag. Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Et bindingsværksgavlhus fra 1581 på Skibbroen i Ribe. Ombygning af stående hus afslørede store dele af et ellers ukendt højrenæssance-bindingsværkshus skjult i det stående hus. Fra huset er desuden bevaret to figurknægte.

13 13/ Kaffe Lars Bentsen, Museet for Varde By og Omegn En 1100-tals vandmølle i Varde. Under bearbejdningen af den store bygravning i Varde i er en (dendrodateret) vandmølle fra 1100-tallet erkendt. Møllen er en overraskelse, som ikke er kendt fra skriftlige kilder Christian Vrængmose Jensen, Aalborg Historiske Museum Byarkæologi i Nibe - og lidt om sildekågen. De arkæologiske forhold i Nibe er aldrig tidligere blevet præsenteret. Der gives desuden ukendte detaljer om sildekågen, der spillede en vigtig rolle i renæssancens østlige Limfjord. Mikkel H. Thomsen, Vikingeskibsmuseet Nordstream Pipeline; Arkæologi langs en gasledning. I årene har Vikingeskibsmuseet udført forundersøgelser forud for anlæggelsen af en gasledning på stor dybde ved Bornholm. Der blev fundet et overraskende stort antal vrag og objekter - de ældste glimrer dog ved deres fravær og det diskuteres hvorfor. Gunvor Christiansen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Holdam en enkeltgård fra 1200-tallet. Den nyligt afsluttede udgravning Holdam VI på det kommende motorvejstracé fra Kliplev til Sønderborg, har resulteret i et komplet gårdsanlæg fra 1200-tallet. Indenfor 2500 m2 lå fem bygninger vinkelret placeret inden for en firkant, dannende en gårdsplads. Komplekset bestod af et hovedhus og en større staldbygning samt to mindre økonomibygninger. Lokaliteten viser en af de få helt udgravede pladser med middelalderlig landbebyggelse. Der blev foretaget fosfatanalyser på hele feltet hvilket forhåbentlig kan medvirke til metodeudvikling inden for dette område. Janne Damgaard Kosior, Horsens Museum Hvolgård Mølle: Hovedgårdens gård? Ved lokaliteten Hvolgård Mølle få hundrede meter fra hovedgården Hvolgård syd for Tørring blev der i 2009/2010 undersøgt flere gårdsanlæg fra senmiddelalder/renæssance. Lokaliteten er hverken kendt fra kartografiske eller skriftlige kilder. Karakteristisk for stedet var spredtliggende, store, stolpebyggede anlæg og en omfattende smede/håndsværksaktivitet. Men hvordan tolker man disse gårdsanlæg, når halvdelen af billedet må formodes at mangle: nemlig huse på syld. Også områdets administrative inddeling vil gennemgås, og der vil vises eksemplar på ejerlavsgrænsers fysiske udformning. Kasper Rind, Horsens Museum Guldagerhøj. En middelalderlig smede bebyggelse? En præsentation af netop afsluttet udgravning. Horsens Museum har lige afsluttet udgravning af en middelalderlig landbebyggelse fra 1200-tallet og 1300-tallet. Et særtræk ved bebyggelsen, er den store mængde af smedeaffald, som er fundet spredt over hele bebyggelsen. Affaldsmængden viser træk fra både jernrensning og jernbearbejdning. Den middelalderlige bebyggelse består af 60 meget forskellige bygninger og er fundet på en lokalitet ved navn Guldagerhøj nord for Langskov kirke. I et af husene blev der fundet rester af et delvist bevaret gulvlag, samt en tilhørende grube. På gulvlaget og i gruben er der fundet keramik fra perioden 1275 til 1330.

14 14/ Mads Leen Jensen, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Ladegård gammel byggetradition i en ny tid. Udgravet renæssancegård fra begyndelsen af 1600-tallet i det åbne land mellem Kliplev og Sønderborg i Sønderjylland. Udgravningen har revurderet vores viden om byggetraditionen i Sønderjylland på denne tid, idet begge bygninger var konstrueret med jordgravede stolper. En byggetradition man tidligere antog for ophørt i tallet, som følge af et generelt forbud mod at nedgrave husets stolper. Dateringen af husene ligger helt fast og baserer sig på C14 dateringer, dendrokronologiske dateringer, samt keramikfund. Udgravningen illustrerer yderligere vigtigheden af også at forundersøge marginalområderne af et anlægstracé. Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer Nedrivning af gård fra 1838 i Sdr. Farup v. Ribe. Bygningsundersøgelse i forbindelse med nedrivning af bevaringsværdigt stuehus afslørede husets oprindelige planløsning samt ekstremt velbevarede interiører foruden interessante konstruktive detaljer. Silke Eisenschmidt, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev Abskowgarth - en renæssancegård i Askov. Museet på Sønderskov har i 2004/2005 og igen i 2009 og 2010 udgravet ca. halvdelen af en gård i udkanten af Askov, som kan tilknyttes til herregården "Abskowgarth". 3 længder af gårde kunne udgraves, alle huse (i flere faser) havde jordgravede stolper. Dendrodateringer og keramikmateriale henviser til halvdel af 1600-tallet. Stina Troldtoft Andresen, Museet for Varde By og Omegn Hessel Bro - en middelalderlig bro over Varde å. I forbindelse med et genopretningsprojekt af den nordlige del af Varde Å, stødte gravemaskinerne på en række egetræsstolper. En dendrodatering af træet viste at det var fældet ca e.kr. Der blev derfor iværksat en nærmere arkæologisk undersøgelse af fundstedet, som påviste at træet stammede fra en bro. Udgravningen bidrog med ny viden om middelalderens vejsystem i området omkring Varde. Derudover var der flere metodiske vanskeligeheder forbundet med udgravningen, som foregik i et gammelt åslyng. Ligeledes giver indlægget en indsigt i, hvor svært det kan være at lave prøvegravninger i en ådal. Lokaleskift til forhistorie Michael Märcher, Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Danefæ fra Den kgl. Mønt- og Medaillesamling Lisbeth Imer, Nationalmuseet Middelalderdanefæ Lisbeth Imer, Nationalmuseet Årets runefund Peter Vang Petersen, Nationalmuseet Forhistoriske Danefæ Middag 19 nov Morgenmad og herefter hjemrejse

15 15/32 Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november 2010 Middelalderarkæologisk gruppe: Jakob T. Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: Fax: Mail: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Afd. i Ribe, Overdammen 12, 6760 Ribe. Tlf.: Mail: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk Mette Svart Kristiansen, Aarhus Universitet, Afd. for Middelalder- og Renæssancearkæologi, Moesgård Allé 20, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mail: markmsk@hum.au.dk

16 16/32 Program for Nyere tid På dette års faglige orienteringsmøde tager sessionerne afsæt i museumslovens fem søjler: Indsamling, bevaring, registrering, forskning og formidling. Tematisk kommer mødet dermed til at berøre hele det lovmæssige grundlag for de statsanerkendte museers arbejde. Hver session vil på forskellig vis tage fat i og debattere dette grundlag gennem oplæg, øvelser og eksempler fra både Danmark og udlandet. Sessionerne vil rejse spørgsmål til, om vores nuværende praksis stadig er tilstrækkelig, om vi skal nytænke traditionsbundne mønstre, og naturligvis se på hvor vi kan lade os inspirere af udenlandske erfaringer samt nye tiltag blandt egne kollegaer. 17 nov Forskning Museernes forskning nu og i fremtiden Der er i dag mere og mere fokus på museernes forskning. På nogle museer følger man gerne universiteternes forskningstraditioner, mens andre søger nye baner. Indlægsholderne vil i denne blok præsentere deres syn på museernes forskning og på den retning forskningen kunne tænkes at tage i fremtiden. Efterfølgende vil vi kaste boldene i luften og starte en paneldebat. Efter første paneldebat og kaffepause præsenterer vi to indlæg, der hver især er gode eksempler på den forskning, der drives ude på museerne. Herefter fortsætter paneldebatten. Forskning er forskning er forskning hvad skal beredskabstasken så rumme? Per Kristian Madsen, direktør, Nationalmuseet Forskning på museerne - hvorfor skal det være så svært? Ole Winther, Kontorchef, Kulturarvsstyrelsen Forskning på museerne - udfordringer, muligheder og ambitioner. Rasmus Vestergaard, formand for ODM Videnskab som drivkraft i museal innovation Rane Willerslev, afdelingsleder ved Moesgaards etnografiske samlinger Paneldebat med de 4 indlægsholdere Kaffepause Mellem mentalitet og materialitet - studier i tidlig-moderne europæisk kulturhistorie, set fra museer Mikkel Venborg Pedersen, Nationalmuseet Fjorden der forener forpligtende forskningssamarbejde omkring Limfjorden Nanna Folke Olsen, Limfjordsmuseet Paneldebat fortsat Middag Bevaring Kulturarv og katastrofer At bevarer vores fælles kulturarv er en af de væsentligste funktioner for både danske og udenlandske museer. Vi sikrer

17 17/32 genstande på vores magasiner, vedligeholder bygninger, monumenter og anlæg i det åbne landskab. På trods heraf, kan den umistelige kulturarv rammes af katastrofer og ødelæggelse. Her rykker Blue Shield i felten. Formålet er, at beskytte verdens kulturarv når den er truet af krige, natur- og menneskeskabte katastrofer. Hvordan arbejder Blue Shield og hvordan beskytter vi kulturarven herhjemme? Blue Shield and the disaster in Haiti Christophe Jacobs, president of Blue Shield France Protecting cultural heritage in case of conflict and major disasters is a real challenge. How do the professionals of archives, museums, libraries and monuments and sites deal with this issue? Jacobs will give an overview on how Blue Shield is able to mobilize competencies and try to let professionals express their solidarity by concrete actions. He will take as an example the 2010 Haitian Earthquake and see how the Haitian colleagues reacted to this major disaster and how Blue Shield cooperates with them to rescue their vital records and their cultural heritage. Cologne - a major local desaster Dr. Ulrich Fischer. Historisches Archiv der Stadt Köln The collapse of the Historical Archives of Cologne on 3rd March, 2009, resulted in the loss of two lives. Several families lost their homes, others their place of work. On the cultural site, some 27 linear kilometres of archive material were severely affected. Due to the quick response from professionals and volunteers a great deal of this otherwise irreplaceable material could be salvaged and received emergency treatment. The tasks ahead are daunting, with restoration costs estimated at 350 million Euros and an entire archive in utter disorder - however, due to the good work in the first weeks and months, there is every chance that the Historical Archives of Cologne will once again be one of the largest and richest communal archives north of the Alps. Inden man kan redde andre, skal man sikre, at man kan redde sig selv Claus Friis. Sikkerhedschef, Det Kongelige Bibliotek Med udgangspunkt i, hvilke trusler der er rettet mod et museum, arkiv eller bibliotek, vil Claus Friis beskrive, hvilke foranstaltninger Det Kongelige Bibliotek har valgt for at fjerne så mange risici som muligt. Ved at arbejde forebyggende, udnytte ens netværk og siden acceptere de risici man ikke kan, vil, eller har råd til at gøre noget ved. Fra overordnet sikringspolitik til daglig drift. Paneldiskussion og debat 18 nov Indsamling Introduktion til et musealt eksperiment Flere mindre danske museer besidder etnografiske genstande, som søfolk og andre rejsende har bragt med sig hjem. Hvad kan man bruge alle disse eksotiske genstande til udstillingsmæssigt, og har det været relevant at indsamle? Et panel bestående af phd. i museal antropologi Peter Bjerregaard, udstillingsdesigner Lars Foged Thomsen og installationskunstner Tove Nyholm tager udfordringen op. Sammen med de tilhørende præsenteres de tre for fremmede og eksotiske museumssamlinger, der indeholder etnografika fra hele verden. Derefter skal de i løbet af dagen frembringe en eller flere udstillings koncepter, der sætter samlingerne i spil på nye og overraskende måder. Det bliver en cliff hanger kan de komme op med noget banebrydende?

18 18/ Registrering Kan vi sætte verden i system? Registrering af nyerhvervede genstande er en af de opgaver, vi har et lovpligtigt ansvar for at varetage. Vi følger Den Grønne Registrant, men giver det stadig mening at sætte verden i system på den måde. Registreringerne skal publiceres i Museernes Samlinger, men hvilket elektronisk system vi benytter til selve registreringen er åbent. Hvad byder fremtidens registreringssystemer på af muligheder. Sidst men ikke mindst, kan vi sætte vores registreringer i spil. Kan vi formidle direkte fra vores registreringer, og skal vi lukke brugernes kommentarer ind? Kan man sætte verden i system Den grønne registrant - tilblivelse, baggrund og kontekst Anette Wasstrøm, Nationalmuseet Regin - faglige pointer og perspektiver Eske Wohlfart, Kulturarvsstyrelsen Registreringssystemer: Funktionalitet og muligheder - forskellige eksempler fra ind- og udland. Rikke Ruhe, Nationalmuseet Gå på opdagelse i samlingen Morten Mortensen, Greve Museum Brugernes registreringer - sociale medier i registreringssystemerne Katrine Damkjær, freelancer samt Johanne Floris Christensen, Odsherred Kulturhistoriske Museum Frokost Formidling Korte indlæg fra museerne ABM-samarbejder om lokalhistorie i teori og i praksis Bodil Frandsen og Inger Bladt, Nordjyllands Historiske Museum Kan man i et lokalområde etablere permanente samarbejder på tværs af uafhængige ABM-institutioner og dermed udnytte og supplere hinandens forcer mest muligt, uden samtidig at tage brødet ud af munden på hinanden? Det spørgsmål har i de seneste to år været genstand for undersøgelse i Aalborg, hvor der er gode erfaringer med netværkssamarbejde mellem Arkiv, Bibliotek og Museum. Med støtte fra KUAS og Bibliotek og Medier har ABM-parterne i Aalborg arbejdet med et konkret samarbejdsprojekt, der dels har udviklet bredt anvendelige modeller og strategier for tværgående samarbejder, dels afprøvet modellerne på konkrete projekter i praksis. Blandt disse var projektet Grønland i Aalborg - et udstillings- og indsamlingsprojekt, der har skabt gode platforme for fremtidigt samarbejde, og samtidig har kastet nyt lys over et hidtil overset emne i Aalborgs historie. Femø Kvindelejr Lene Tønder Buur, Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster har netop åbnet en stor udstilling om Kvindelejren på Femø. Udstillingen er resultatet af et forskningsprojekt og bygger på samarbejde med bl.a. Kvindemuseet. Nyformidling og bevaring af et historisk interiør Britta Andersen, Gammel Estrup Herregårdsmuseet

19 19/ Fingerplanen - Identitet og By Lene Skodborg, Kroppedal Museum Kroppedals nyere tids formidling og forskning er koncentreret omkring tiden efter 2. verdenskrig. Med Fingerplanerne fra 1947 og 2007 som ramme belyses velfærdssamfundets hastige vækst og byudvikling i hovedstadsområdet. Med en stadig mere heterogent sammensat befolkning er en fælles forståelse af Storkøbenhavns kulturarv og fremtid udfordret. Kapitel 8 arbejdet for Nyere Tid Resultater fra en landsdækkende undersøgelse Karen Munk-Nielsen, Holbæk Museum og Inger Wiene, Københavns Museum En task-force har på vegne af museerne med kap.8-ansvar, undersøgt museernes vilkår og bestræbelser i arbejdet med Musemslovens kapitel 8 arbejde for Nyere Tids medarbejdere. Resultaterne samt task-forcens anbefalinger til revidering af museumsloven fremlægges. GIS til historiske analyser er det besværet værd? Anders Myrtue, Odense Bys Museer og Kristine Stub Prechts, Horsens Museum Fungere GIS som redskab i administrationen af museernes kapitel 8 arbejde for Nyere tid? Hvordan kan GIS anvendes til analyser og forskning? Har vi i GIS et godt formidlingsredskab? Praksis, eksempler og perspektiver på Nyeres tids GIS fra Odense Bys Museer og Horsens Museum. Stort set alle data har en geografisk reference. Et GIS eller mapping program som MapInfo gør museumsfolk i stand til at analysere, visualisere og fomidle multivariable og multidimensionale historiske data. Landets arkæologer har fået en god tradition for at anvende GIS både i deres sagsbehandling, dataindsamling i feltet, analyser og formidling. Tidligere har historikerne været begrænset af, at mange af deres kort kun fandtes i papirformat. Aftalen mellem KMS og staten betyder at alle statsanerkendte museer har gratis adgang en verden af nye og gamle kort - og der kommer flere gamle kortværk til, så hurtigt som de er klar. Alt det kræver, er et GIS program - og evt. en internet opkobling. Vi vil med eksempler fra vores egen hverdag vise brugen af GIS i sagsbehandling og planarbejde, bygningsanalyser, landskabsanalyser og demografiske analyser. GlS er stærkt til visualisering og formidling af eksempelvis land og by, og vi mener, at museumsfolk kan vinde meget ved at anvende GIS i deres håndtering af historiske data. Magasinrevision på Folkemuseet Lars Mørch, Folkemuseet Gamle nyheder med open source, skærme og monitorer Christian Ringskou, Ringkøbing-Skjern Museum I forbindelse med en stor samlingsgennemgang fortæller Ringkøbing-Skjern Museum historier fra magasinernes dybe gemmer. 'Gamle nyheder', der både kører i udstilling, på nettet og i avisen, er båret af moderne elektronik og sociale medier. Men i grunden er projektet såre gammeldags og tæt knyttet til kerneområderne registrering og bevaring. Horsens Museums Fængselssamling saglig registrant D3 Marie Berg Briese, Horsens Museum Metodiske betragtninger om, og praktiske erfaringer med, opbygningen og registreringen af Horsens Museums Fængselssamling. En kontekstuel og etisk svært håndterbar samling med genstande. Desuden en præsentation af Fængslet 2.0, en digital formidlingsplatform, der er museets

20 20/32 første bud på, hvordan samlingen og dansk fængselshistorie kan formidles Små maskiner med store konsekvenser et forskningsprojekt om kontorteknologi Louise Karlskov Skyggebjerg, Danmarks Tekniske Museum Selv om museernes magasiner er fyldte med radioer, fjernsyn, symaskiner, skrivemaskiner, computere osv. er der relativt få museumsinspektører, der interesserer sig for teknologihistorie. I oplægget gives der et konkret eksempel på, hvad man kan få ud af at kaste sig over teknologihistorien og på, hvordan et forskningsprojekt kan kvalificere både indsamling og formidling. Odense Staalskibsværft A/S et dokumentationsprojekt Mette Ladegaard Thøgersen, Østfyns Museer Østfyns Museer er - sammen med Odense Bys Museer og Handels- og Søfartsmuseet - i gang med et stort registreringsprojekt på Lindøværftet i forbindelse med, at værftet lukker ned for skibsbygningsaktiviteten i Et nyt undervisningsmateriale om fødevareplanterne æbler, korn og gulerødder Mikkel Boesen, Dansk Landbrugsmuseum Gammel Estrup Kaffe Indsamling Et museale eksperiment Præsentation af workshoppens resultater. Efter at have arbejdet med de udvalgte museale samlinger hele dagen, præsenterer de tre paneldeltagere deres bud på hvordan de noget uortodokse samlinger og genstande efter deres mening kan komme i spil. Herefter respons fra salen og debat med panelet. Evaluering af Fuglsø 2010 og evt. valg til gruppen. 19 nov Morgenmad og herefter hjemrejse