Hem Hindborg Dølby Sogne- og Kirkebladet marts august årgang Nr.1

Transkript

1 Hem Hindborg Dølby Sogne- og Kirkebladet marts august årgang Nr.1 Tirsdag den 13. januar kom Gårdsangerne fra Thy" til Hem kirke. Ca. 200 begejstrede mennesker fra fjern og nær fyldte kirken med glad sang. Tak til alle jer som mødte op. Sogneudflugt med Hem-Hindborg-Dølby menighedsråd til Nationalpark Thy Tirsdag den 2. juni 2015 Afgang fra Dølby kirke kl Afgang fra Hindborg kirke kl Afgang fra Hem kirke kl Forventet hjemkomst ca. kl Pris kr. 200,- (inkl. middag og eftermiddagskaffe, men ekskl. drikkevarer) Tilmelding: Se Midt på Ugen i uge 20

2 Gudstjenesteliste Dato Hem Hindborg Dølby Tjg. præst 8/ Rydal 15/ Rydal 22/ Anita Engberg Lowe 29/ Rydal 2/ Rydal 3/ Rydal 5/ Rydal 6/ Rydal 12/ Anita Engberg Lowe 19/ Rydal 26/ Rydal 1/ Rydal (Konfirmation) 3/ Rydal 10/ Rydal 14/ Rydal 17/ Anita Engberg 24/ Rydal 25/ Pinse i Anlægget 31/ Rydal Ret til ændringer i gudstjenestelisten forbeholdes. Gudstjenester fra juni til august: Se Skive Folkeblad. Kirkebil: For sognets ældre stiller vi kirkebil til rådighed Skive Taxa tlf.: Fra Kirkebogen siden sidst Døbte: Bjarke Sohn Thomsen (Hindborg kirke) Freja Nørgaard Knudsen (Hem kirke) Begravede: Peer Neve Henriksen (Hem kirke) Else Margrethe Mulvad Madsen (Dølby kirke) Konfirmander Rasmus Forsberg Damsgård Simone Trøjborg Jensen Andreas Kristian Nørgaard Kristensen Christian Agerholm Nautrup Anna-Mathilde Alsing Nielsen

3 Bibelhistorie i kirken I efteråret arbejdede både de store og de små klasser med fortællinger om lys og mørke. Fortællingerne skulle for de stores vedkommende munde ud i et lille skuespil på skolen. Lærerne henvendte sig til Morten Rydal, som deltog i planlægningen og to dage i november fortalte bibelhistorie for børnene. De store fik en historie fra Det Gamle Testamente og en fra Det Ny. Man kan sige, at Det Gamle Testamente er en bog, der kender mennesket som det er, mens Det Nye Testamente er en bog, der fortæller om, hvordan Gud er ved Jesus Kristus. Derfor fik børnene først den ikke særlig kendte, men grufulde historie om kong David og hans tre børn, Tamar, Abner og Absalon. Historien er højdramatisk: Abner forelsker sig i sin søster Tamar. På råd fra en ven lokker han hende til sig og voldtager hende. Tamar flytter vanæret og ensom ind hos sin bror Absalon, der i to år lader som ingenting, indtil han finder en lejlighed og hævner sin søster ved at lade sin bror myrde! Og kong David ved ikke sine levende råd, for han elsker alle sine tre børn. Derefter fik børnene som kontrast historien om Jesus, der netop ikke greb til hævn, netop ikke valgte volden og vreden, men som i stedet så utroligt - bad for sine dommere og bødler. Børnene gik direkte fra kirken tilbage til skolen og arbejdede med historierne. Anstrengelserne mundede ud i en meget fin og velforberedt forestilling på skolen. Sæt X i kalenderen Menighedsrådenes arrangementsliste kl Aflyst! Udflugt til Gunnar Iversens hjem i Hurup Ældreudflugt/Sogneudflugt Hindborg-aften HEM ÆLDRECENTER Venneforeningens arrangementer Der er fællessang på Hem Ældrecenter første tirsdag i hver måned Fra kl. 10:00 til 11:30. Alle er meget velkommen. Glæden ved at Synge er størst i fællesskab med andre. I pausen serveres der kaffe med brød. Er der brug for kørelejlighed så ring på tlf Povl Funch. Gudstjenester: 26/3 kl /4 kl /5 kl /6 kl.15.00

4 En salme jeg holder af Vi kender alle det, at en salme fører os flere år tilbage i tiden, sætter os i et bestemt humør m.v. En salme jeg holder af går i al sin enkelthed ud på at dele sin oplevelse med andre. Har du en salme du holder af, så kan du sende det på mail til jejl@privat.dk I Danmark er vi så heldige, at vi har en fantastisk stor sangskat. En skat der er præget af mange kendte og ukendte forfattere. Inden for salmedigtning er de mest kendte personer Grundtvig, Ingemann, Kingo og Brorson. Jeg er blevet opfordret til at skrive om en salme, der betyder noget eller har gjort et særligt indtryk på mig. Det er noget af en udfordring, for når jeg tænker rigtig efter, er der mange sange eller salmer der trænger sig på. Jeg har valgt B.S. Ingemanns salme Lysets engel går med glans", Ikke fordi den salme, siger mig mere end så mange andre salmer, men mere oplevelsen omkring den. Oplevelsen er helt tilbage fra mine første skoleår. Det var dengang skoledagen altid startede med en salme. Men vi havde også mange timer, der begyndt med en salme. Vores dansklærer frk. Jensens yndlingssalme var netop "Lysets engel gå med glans. Den sang vi rigtig mange gange, så mange at det efterhånden blev til en negativ oplevelse. Efterfølgende har det i mange år været sådan, når den salme blev sunget at jeg har tænkt: Åh nej, ikke nu igen." Det har heldigvis rettet sig med årene. Selvom det er rigtig mange år siden frk. Jensen lærte os små poder denne salme, føler jeg, jeg kan teksten både forfra og bagfra. Hver gang jeg er med til at synge salmen, sender jeg frk. Jensen en tanke. Om tanken er negativ eller positiv, afhænger meget af hvilken anledning det er i, eller hvordan jeg selv har det på dagen. Povl Funch. Læsekredsen mødes: 5/3-26/3 Menighedsrådsmøder: Fællesmøde: torsdag den 19. marts 2015 kl Hem: tirsdag den 21. april kl

5 Slaveriet i islam Den 20. november 2014 havde menighedsrådene indbudt Kirsten Valeur til at holde foredrag under titlen Slaveriet i islam. Kirsten Valeur arbejder som kirketjener, men har brugt en del af sin fritid på at forske i den stort set ukendte historie om slaveriet i den islamiske verden. Hendes arbejde har resulteret i en bog af samme titel som foredraget. Alle kender historien om de vestlige landes herunder Danmarks handel med slaver, som blev købt af slavehandlere i Guinea og andre steder på Afrikas Vestkyst og sejlet til plantagerne i Nord- og Mellemamerika. Et grumt kapitel i verdenshistorien. Få ved, at der gik en anden og langt større transport af slaver mod Nordafrika og mod Den Arabiske Halvø. I modsætning til de vestlige slavehandlere, der blot købte slaverne, indfangede araberne selv slaverne via brutale angreb på landsbyer langt inde i baglandet. De mandlige slaver blev straks kastreret, mens unge kvinder i reglen endte som prostituerede i haremmerne. Dødeligheden var horribel høj, men de arabiske slavekøbmænd havde altid varer nok. Til manges overraskelse tog araberne også europæere som slaver. De var eftertragtede, og arabiske sørøvere rejste så langt som til Island for at kidnappe egnede slave-emner. Slaveri er ikke forbudt i islam. Tværtimod. Koranen tillader muslimer at holde slaver. Det giver bl.a. det uhyggelige resultat, at der den dag i dag holdes slaver mange steder i den arabiske verden. Men også i ikke-islamiske lande lever slaveriet fortsat, om end i det skjulte. Stemningsbilleder fra Luciaaften i Hem Kirke 2014

6 Kirke og Kirkegårdssyn; hvad er det! Når man sidder i et menighedsråd, så er man medansvarlig for, at kirken og kirkegården er i forsvarlig stand. Ansvaret udmøntes i, at der en gang årligt, i foråret, afholdes et såkaldt syn. Her mødes menighedsrådsmedlemmer og relevante ansatte til at gennemgå kirken, tilhørende bygninger og kirkegården for at checke, om der er reparationer og vedligeholdelser, som skal udføres i det kommende år eller senere. Som eksempel kan nævnes fra Dølby, at der igennem nogle år var blevet holdt øje med våbenhuset, som var begyndt at hælde skråt nedad og på den måde var ved at miste grebet i kirken oppefra. Ikke en faretruende situation, men noget måtte der gøres ved det, inden skaden blev for udbredt. En bekostelig affære ville det blive at udbedre, så derfor blev der ansøgt provstiet om et beløb som hjælp til udførelsen af reparationen. Denne blev udført sidste år, så nu skulle våbenhuset gerne være hæftet fast for de næste mange, mange år samtidig med, at det tager sig smukt ud med sine nye fuger. Hvert år er der små som store ting, der bliver diskuteret på synet, og herefter bliver prioriteringen af udførelsen af opgaverne besluttet på et menighedsrådsmøde. De danske kirkegårde er i disse år udsat for en gennemgribende forandring. Langt størstedelen som dør, bliver i dag brændt og ikke kistebegravet. Dette betyder, at der etableres langt færre store gravsteder, men derimod små urnegravsteder. Vi må derfor tage stilling til, hvordan vi i fremtiden kan imødekomme denne forandring. Vi har i Dølby netop i år afsat et større beløb til forskønnelsen af kirkegården. Vi vil gerne, at den skal virke imødekommende, og være et sted man ønsker at gøre et stop på for at nyde omgivelserne. Dette projekt udspringer fra et syn, hvor vi gik rundt sidste år og prøvede at kigge på kirkegården med nye øjne. Vi glæder os til at vise resultatet frem. Mindst hvert 4. år afholdes synet sammen med repræsentanter fra provstiet, så de derinde fra kan få en fornemmelse for, hvordan tilstanden er på de enkelte kirker i provstiet og samtidig også inspicere, at vi lever op til vores forpligtelser med at passe på kirken og kirkegården. Synet er en spændende del af menighedsrådsarbejdet, hvor man kan komme med sine ideer og være med til at sætte sit præg på kirken og de omkringliggende omgivelser. Kirsten Madsen, Dølby menighedsråd

7 Der er ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget, siger man. I den forgangne jul kom opstandelsen på forsiderne, da nogle præster over for Jyllands- Posten slog fast, at de ikke kunne tro på de dødes opstandelse, lige så lidt som på verdens skabelse og jomfrufødslen. Nej, mente præsterne, Jesus var nok blevet korsfæstet, men om han var opstået det var de nu ikke så sikre på! En af præsterne udtalte, at han i grunden stak folk en nødløgn, når han en gang imellem kom til at sige, at vi skal ses igen efter døden. For sådan noget troede han ikke selv på. Efter den og flere lignende udtalelser brød en større mediestorm løs. Og det var noget skidt. Men det var nu ikke så skidt, at det ikke var godt for noget. For på den måde kunne man få lejlighed til ligefrem i den bedste sendetid at sige noget om, hvad meningen egentlig er, når vi i kirken taler om opstandelse. Hvad betyder det og hvordan skal de forstås? Allerførst må man helt åbent slå fast, at det er et budskab, som modsiger al erfaring. Enhver, der har været med til en begravelse og set den hvide kiste blive sænket ned i den dybe grav, ved det: De døde bliver ikke levende igen! Men ved graven siger præsten alligevel: Lovet være Gud, vor Herres Jesu Kristi Far, som i sin store barmhjertighed har genfødt os til et levende håb ved Jesu Kristi opstandelse fra de døde. Ved graven hører man altså noget, der lodret modsiger al erfaring. Den modsigelse bygger på øjenvidnerne, som for 2000 år siden fandt Jesu grav tom, og som siden mødte ham ansigt til ansigt efter hans begravelse. Det er ikke drømme eller indbildning. Det bygger på vidner. Personligt har jeg det sådan, at lytter jeg til min fornuft, så siger den: Det er umuligt! Men når jeg ved graven lytter til ordene om opstandelsen, så er det mig også umuligt at slippe dem. Der er ikke noget at forstå. For det kan ikke forstås. Men mennesker lever nu heller ikke på deres forståelse, men på deres tro og på deres håb. Man kan formulere det sådan med spørgsmål og svar: Spørgsmål: Hvordan stod Jesus op af graven? Svar: Det ved jeg ikke! Spørgsmål: Hvordan var han - fysisk som vi eller som en slags ånd? Svar: Det ved jeg heller ikke! Jeg ved kun, at evangelisterne, især Johannes understregede, at Jesus spiste og drak, og at disciplen Thomas stak sin finger i sårmærkerne og sin hånd i såret efter spyddet i hans side. Så virkelig levende var han. Spørgsmål: Hvordan kan man opstå fra de døde, når man er blevet til jord, eller når man f.eks. er blevet brændt og ens aske måske tilmed spredt over havet? Svar: Det ved jeg heller intet om! Men jeg har den tillid til Gud, at hvis han kunne skabe verden af intet, så kan han nok også rejse et menneske af aske. Sært nok var det for de første kristne ikke så stort, at mennesker skal opstå. Det var for mange jøder en selvfølge. Selvfølgelig skal alle opstå! Det særlige for dem var, at det netop var Jesus, der var opstået ham, som alle havde forkastet og slået ihjel som en forbryder. Ham, der elskede sine fjender, tilgav syndere og bad for sine plageånder ham lod Gud opstå! For de første kristne betød det, at Gud dermed havde sagt god for alt, hvad Jesus havde sagt og gjort. Hvorom alting er: Uden opstandelse, ingen kirke. Uden opstandelse ingen dåb, ingen nadver, ingen konfirmation, ingen præst, intet kirkeblad!

8 Vejviser til Sognene Sognepræst: Morten Rydal Brøndumvej 34, 7800 Skive Tlf.: Hem Formand: Lene Lundsgård Tlf.: Kasserer: Niels Jørgen Drejer Tlf.: Kirkeværge: Bente Damsgaard Tlf.: Kirkebetjeningen Graver: Susanne B. Laursen Mobil: Hindborg Formand: Kristen Boel Tlf.: Kasserer: Niels Christensen Mobil: Kirkeværge: Verner Kristensen Tlf.: Kirkebetjeningen Graver: Johan Jepsen Mobil: Dølby Formand: Jane Jensen Tlf.: Kasserer: Alice Dølby Nielsen Tlf.: Kirkeværge: Laust Ladefoged Tlf.: Kirkebetjeningen Graver: Johan Jepsen Mobil: Nyt fra Hem kirkegård Så blev de store lindetræer stynet. Vi valgte i samme omgang også at styne de 3 store lind mod vest. Dekorative står de nu og venter på de friske skud med de fine røde knopper. Modsat sidste år har kirkegården været skånet for væltede/knækkede træer i vinterens storme. Vi har dog valgt at fælde en ask ved det grønne dige mod nord, idet den vurderedes at kunne vælte i hård storm. Graveren har nu afsluttet de obligatoriske kurser i Svendborg Kurserne indeholder alt fra vedligeholdelse/rengøring af kirken og inventar, kommunikation, opsyn med div. tekniske anlæg, brandsikring og meget andet. Nu mangler graveren så at kunne betjene den gamle klokke i tårnet altså, at kunne slå bedeslag. Teknikken kan jo svigte. Så hvis I på et tidspunkt hører klokken fare vild i bedeslag så ved I, graveren er på spil.