Kultur og religion i palliationen

Transkript

1 Kultur og religion i palliationen Lommebog udarbejdet af medlemmer af social- og sundhedsassistentklubben: Irene Hou Dziemieszka Johansen Natasja Holk Lønborg Bramsen Anni Mundbjerg Jette Elkær Januar 2014

2

3 Indholdsfortegnelse: De forskellige religioner: Kristne...2 Katolikker..4 Muslimer...6 Hinduer 10 Buddhister...13 Jøder 15 Jehovas vidner..17 Oplevelsen af smerter ved fremmede kulturer...19

4 Religioner: Kristne: Der er ca. 4,5 mill. mennesker der er tilmeldt den danske folkekirke. I palliationen er det individuelt hvordan den d ende patient nsker at g op i sin tro. Nogen vil gerne have bes g af deres hjemlige pr st eller hospitals pr sten, have l st op af Bibelen eller samlesang. Nogen har brug for b n eller nadver. Hvis patienten har brug for 2

5 blodtransfusion som lindrende behandling har kristne ingen indvendinger imod dette. Efter at d den er indtr dt bnes et vindue s sj len kan flyve ud. Indstillingen til obduktion og hjerned dskriteriet er meget individuel. I Danmark bliver man enten begravet (i kiste) eller bisat (kremeret). Det er personalet der g r afd de i stand, nogen gange sammen med en pår rende. Mange familier har nsker og kommer med t j, de gerne vil, den afd de skal have på. Eller patienten har bestemt det forinden. Evt. t ndes der et lys (elektrisk), s ttes blomster p et bord eller en lille buket i h nden p patienten og der l gges en salmebog inden de p r rende siger det sidste farvel. Der kan s ges yderlig information ved patientens egen pr st eller hospitalets pr st. 3

6 Katolikker: Der er ca katolikker i Danmark hvor en 1/3 er f dt i udlandet. En patient b r henvende sig til sognepr sten s tidligt som muligt i sygdomsforl bet, eller n r ens helbred for alvor er sv kket. I forbindelse med en indl ggelse p sygehuset kan det v re af stor betydning patienten af f bes g af sin for pr st. Det kan feks. v re for at skrifte 4

7 (bekende sine synder) og modtage syndforladelse af pr sten. Eller det kan v re for at modtage nadver, eller det kan v re for at modtage den syges salvelse (den sidste olie) Enhver, som er vidende om alvorlige sygdomstilf lde i menigheden, is r blandt enlige, b r underrette pr sten. I tilf lde af langvarige eller kroniske sygdomme kan man modtage de syges salvelse med mellemrum. Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har katolikker ingen indvendinger imod dette. N r d den er indtr dt er der ingen s rlige ritualer som afviger fra den kristne protestantiske tro. Man kan søge yderlig information ved Den katolske kirke i Aarhus. Vor frue kirke Ryesgade Århus C. 5

8 Muslimer: Der er ca muslimer i Danmark. En muslimsk patient har to overordnede behov: Anst ndigheden og bluf rdigheden En muslim er langt mere bluf rdig end en ikke muslim. Af anst ndighedshensyn vil mange muslimer undgå at v re: Alene med en af det modsatte k n, som man ikke er i familie med. Vil undgå ber ring, håndtryk, knus og direkte jenkontakt. 6

9 Mange kan generelt ikke lide ber ring på hovedet. Mange muslimske kvinder foretr kker at blive unders gt af kvindeligt personale. Der b r under alle omst ndigheder v re en af samme k n tilstede. En muslim vil altid s rge for at v re rbar påkl dt, da n genhed er tabu og anses som skamfuldt for både mand og kvinde. Undg at vise sine k nsdele for en anden person, også af samme k n, vil s rge for at tild kke k nsdelene, hvis man er n dsaget til at bade i en andens persons tilstedev relse. Og overholde de religi se renhedsforskrifter. Renhedsforskrifter vil sige: H jre hånd anses for ren, og venstre for uren. Venstre hånd benyttes til nedre toilette. H jre hånd bruges til at spise, hilse, og overbringe noget til andre med. Alle muslimer vasker sig med vand efter hvert toiletbes g. 7

10 Når d den n rmer sig, samles familien og helst så mange som muligt. Familien best r også af n re og fjerne sl gtninge. Naboer og venner spiller også en stor rolle. Omgivelserne ved god besked med de enkelte medlemmers forhold og bliver involveret ved problemer. Mange muslimer har sv rt ved at forstå princippet i den tavshedspligt, vi er bundet af i sundhedsv senet. Der sendes bud efter en imam, hvis det er en mand, en bula hvis det er en kvinde. Kan de ikke skaffes er det familiens overhoved der l ser op af Koranen. For en muslim er det ganske almindeligt, at den syge ikke kender sin diagnose. Man g r det ud fra holdningen, at det er det bedste. Den holdning er formentlig også medvirkende til, at tolke måske ikke overs tter vores informationer direkte. I islam anser man mennesket som v rende vigtigere end regler. Ved ramadanen er medicin som ikke indtages gennem mave-tarmkanalen accepteret at tage. En muslim vil ndre på medicintider, s de passer ind i fasten. Ikke alle muslimer er vidende om, hvad der er tilladt eller forbudt, så nogle patienter kan n gte at tage medikamenter, selv om det er tilladt. Generelt er 8

11 hverken aktiv eller passiv d dshj lp tilladt, men der m gives smertestillende s l nge det ikke er at fremskynde d den. Og der vil ligge et eksemplar af Koranen p patientens leje. En bem rkning til den d ende som" nu m du gerne give slip p livet" b r udg s, fordi smerte er en lidelse som Allah p f rer den syge for at udviske synder. Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har muslimer ingen indvendinger imod dette. N r d den er indtr dt kan man opleve at kvinderne bryder ud i klageråb og lovprisninger af den d des dyder og den d de vendes mod Mekka. Efter d dens indtr den foretages en rituel afvaskelse af liget af en n r p r rende eller en ven af familien af samme k n som patienten. Afvaskning består i vask af mund, n sebor, ansigt, h nder, underarme og f dder. Denne afvaskning foreg r som regel i kapellet. Personalet m helst ikke r re patienten n r d den er indtr dt, s personalet skal v re meget opm rksom p at sp rge ind til de p r rendes nsker. 9

12 Man kan s ge yderlig information ved at kontakte Imam Naveed Baig p Tlf : eller [email protected] som er tilknyttet det Etniske ressourceteam ved Rigshospitalet. 10

13 Hinduer: Der er ca hinduer i Danmark. N r en hindu bliver syg har deres p r rende bes gsforpligtelse. I nogle tilf lde er det n dvendigt at s tte gr nser med hensyn til bes g for patientens skyld og for - på den måde - at l se de bes gende fra pligten. Bes gende kan bringe blomster, r gelse og religi se symboler. N r en hindu ligger for d den vil sl gtninge ofte komme med t j eller penge som den d ende skal ber re inden det gives videre. En n rtst ende sl gtninge vil v ge ved d dslejet og l se op af de hellige skrifter give religi se bel ringer, og man hj lper gerne den d ende med de sidste ofringer til guderne. Derved kommer den d ende på en bedre vej mod en reinkarnation. 11

14 I plejen af en patient som er hindu kan det v re vigtigt at vide at efter hvert toiletbes g vasker hinduer sig som regel med vand. Brug af toiletpapir betragtes som uhygiejnisk. Hvis patienten har brug for blodtransfusion som lindrende behandling har hinduer ingen indvendinger imod dette. Når d den n rmer sig, er det en pligt for sl gtninge ikke at g re d den til et tabu. D den er for eksempel "den store rejse" til forf drenes verden eller en anden hinsides verden, inden man overgår til en ny reinkarnation. Så det er sj len - atman - der midlertidig har taget ophold i menneskekroppen. Hinduerne tror p at sj len ikke m forlade kroppen n r d den er indtr dt og l gger derfor klude i mund, n se og rer, og derfor m vinduet heller ikke bnes. Afvaskning af afd de, med lidt vand eller m lk i kropsåbningerne, kan sl gtninge foretage på stuen. Derefter kl des den d de en s rlig kl dning. Asken skal helst kastes i en af de hellige floder i Indien, helst Ganges. Man kan også v lge at sende noget af asken til familien/professionelle i Indien eller Sri Lanka. På den måde afsluttes ritualet korrekt. 12

15 Andre v lger at tage asken med på en rejse til Indien hvor de selv str r asken i en hellig flod. 10 dage efter kremeringen, ofres der dagligt hellige riskugler og m lk til afd de. F rst på tiende dagen har den afd de en ny krop, så han kan begynde sin rejse til forf drene. Hinduer kremeres ofte, kun b rn under 5 r begraves og der foretages helst ikke obduktion. Efter d den skal liget altid v re tild kket. Der kan s ges yderligere oplysning hos: Hindu Kulturel Forening Teglv nget Herning Kontaktperson: Krishna Sellaswami Tlf eller

16 Buddhister: Der er ca buddhister i Danmark. Det er af stor betydning, hvordan den d endes sindstilstand er i den terminale fase, da dette er afg rende for, hvordan livet bliver efter d den reinkarnation er endnu et liv i denne verden. Sj len - atman - er det egentlige v sen, der midlertidigt har taget plads, - bolig i en menneskekrop. Et menneske er en sj l, der er inkarneret i menneskekroppen. 14

17 Det er vigtigt, der er en munk / lama tilstede omkring den d ende. Munken er med til at bede og hj lpe den d dende i denne fase. Munkene er også vigtige ved begravelsesh jtideligheden efter d den, da munkene er "bedre" og t ttere p oplysningen end l g folk ligesom m nd er "bedre" end kvinder,dog med pointen at alle kan n samme stadie. Der foreg r en del diskussion om blodtransfusion i buddhistiske kredse, men holdningerne er kulturbestemte. Buddhister vil helst ikke have at den d de bliver obduceret Der er ingen vaskeritualer og buddhister kremeres oftest. Der kan s ges yderligere oplysning hos: Buddhistisk gruppe Aarhus Peder Skrams gade 52 B Tr jborg 8200 Aarhus N 15

18 J der: Der er ca j der i Danmark. J dedommen mest centrale skrifter er Toraen,der best r af de fem moseb ger. Er der behov for blodtransfusion i plejen af patienten er der ingen indvendinger. I f lge j dedommen er livet helligt og for nogen j der betyder det at de n digt acceptere behandlings oph r. J der obduceres normalt ikke. I givet fald skal der indhentes tilladelse fra familien, som rådf rer sig, med overrabbineren. I alle de j diske menigheder findes der et broderskab, hvis medlemmer tager sig af d de. Hvis muligt skal man sige den j diske trosbekendelse sammen med den 16

19 d ende, men hvis den d ende ikke har kr fter, kan det g res af andre tilstedev rende j der. Det er broderskabets medlemmer, der vasker og ikl der den d de en hvid linneddragt. Herefter l gges den d de i en kiste uden udsmykning - blomster og kranse bruges ikke. J derne kan bruge hospitalets kapel. De bliver jordbegravet på egne kirkegårde eller afdelinger på almindelige kirkegårde. Af respekt for den d de skal begravelsen finde sted snarest muligt efter d dsfaldet. Ved d dsfald skal der rettes telefonisk henvendelse til overrabbiner Bent Lexner, kontor tlf ml. kl. 9-15, privat tlf Det Mosaiske Trossamfund Ny Kongensgade K benhavn K Tlf

20 Jehovas vidner: Der er ca Jehovas vidner i Danmark. Jehovas Vidner tager ikke imod blodtransfusion og modtager heller ikke deres eget blod igen, da blod er helligt. De godtager dog bloderstatningspr parater. Og I forhold til sygdom har de fleste Jehovas Vidner udfyldt et udvidet forhåndsdirektiv, der kan v re retningsgivende i forhold til den enkeltes nske om l gebehandling. Jehovas vidner fejrer hverken jul, p ske, f dselsdage eller andre h jtider. 18

21 I forbindelse med d d er der ingen s rlige forholdsregler. Obduktion er tilladt, i så fald omst ndighederne kr ver det. Der kan s ges yderligere oplysning hos: Jehovas Vidners Rigssal V vervej 8 A 8800 Viborg Tlf

22 Oplevelsen af smerter ved fremmede kulturer: Smerter er subjektive, kun den enkelte kan opleve og definere sin smerte. Mange faktorer har indflydelse på smerter og hvordan den opleves. Kultur, opv kst, opdragelse, livssyn tidligere erfaringer med smerter etc. Is r i relation til patienter med en anden etnisk baggrund, kan det v re n dvendigt at have fokus på de kulturelle faktorer. Idet man l rer via sin kultur hvorledes man skal reagerer på smerte. I mange ikke vestlige kulturer l re man, at smerte skal udtrykkes klart og at det er acceptabelt at skrige og råbe når man f ler smerte. Smerteadf rd - Smertet rskel Den anderledes måde at udtrykke smerte på er ikke et udtryk for en lavere smertet rskel, men derimod en legal måde at give udtryk for sin smerte. Sygerollen bliver dermed mere klar og accepteret af andre, og patienten får derved den omsorg han har brug for. Når vi som sundhedspersonale skal vurdere smerte, kan der let opstå tvivl om smertens styrke og hvordan smerten skal behandles. 20

23

24 Med forbehold Vi gør opmærksom på, at det er overordnede vejledninger i de forskellige religioner, da der er forskellige grene i de enkelte religioner.