Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Transkript

1 Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar

2 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof er sv kket. Det skyldes, at virkningen af insulin i kroppen er forringet, ofte kombineret med, at kroppen ikke producerer tilstr kkeligt insulin. Insulin er nłdvendigt, for at kroppens celler kan optage sukkerstof fra den mad, vi spiser. Det, der truer patientens livsl ngde og livskvalitet, er udvikling af senkomplikationer/ fłlgesygdomme. Disse er is r hjertekarsygdom, nervebet ndelse, nedsat nyrefunktion, fods r og d rligere syn 1. Forekomst Der er i Danmark ca mennesker med kendt type 2-diabetes, mens n sten lige s mange har sygdommen uden at vide det. I Randers Kommune er der 1800 borgere, der angiver, at de har diabetes, hvilket svarer til 3 % af kommunens voksne befolkning 2. Hyppigheden af type 2 diabetes tiltager med stigende alder, i hvert fald op til ca. 75- rs alderen. Sygdommen forekommer helt ned i aldersgruppen r, og i lande med meget hłj forekomst af fedme og diabetes ses type 2-diabetes endda i barne- og teenagealderen. Antallet af nye sygdomstilf lde pr. r er ogs steget. I 1997 var der 293 nye diabetestilf lde pr indbyggere. I perioden er det gennemsnitlige antal nye sygdomstilf lde steget til mere end 400 nye tilf lde pr indbyggere pr. r. Denne stigning bidrager til at łge det samlede antal personer med diabetes, men i Danmark er de to vigtigste bidragende faktorer til den łgede diabetesforekomst den faldende dłdelighed og det forhold, at vi i gennemsnit lever l ngere og derved łger risikoen for at udvikle diabetes 3. Risikofaktorer Alder har stłrst betydning for risikoen for udvikling af type 2-diabetes Overv gt/fedme. Der er is r risiko for udvikling af diabetes ved BMI-niveauer over 27 Fysisk aktivitet. Der er klar dokumentation for den beskyttende effekt af fysisk aktivitet Kost. For megen og for energit t mad fłrer til overv gt og fedme. Ogs kostens sammens tning (fibre, grłnsager, fedt) har betydning for udvikling af sygdommen. Etnicitet. Indvandrere fra Asien, Mellemłsten og store dele af Afrika har to til tre gange hłjere risiko for at udvikle diabetes. Socialgruppe. Diabetesforekomsten er n sten tre gange hłjere blandt uuddannede arbejdslłse end blandt erhvervsaktive med mindst et rs erhvervsuddannelse. Endelig har arvelige forhold stor betydning for udviklingen af sygdommen. Lav fłdselsv gt specielt kombineret med en hurtig v gtstigning i de fłrste leve r medfłrer desuden en form for programmering, som p virker risikoen for udvikling af diabetes 3. Sund livsstil som behandling Det anbefales, at regelm ssig motion, fedtfattig kost, v gttab og rygeophłr indtil videre udgłr et basistilbud i al behandling af type 2-diabetes. Den langsigtede v rdi af undervisning, herunder undervisning i diabetesskoler, er ikke dokumenteret, men er p den anden side grundlaget for den ikke-farmakologiske behandling, der i sig selv er basis for den farmakologiske behandling. Det anbefales derfor, at der for alle patienter med type 2-diabetes gives mulighed for undervisning 4. 1 Diabetesforeningen (2009). Rundt om diabetes. 2 Region Midtjylland (2006). Hvordan har du det? Sundhedsprofil for region og kommuner. 3 Statens Institut for Folkesundhed. Fokesundhedsrapporten 2007, kap Sundhedsstyrelsen (2003). Type 2-diabetes. Medicinsk teknologivurdering af screening, diagnostik og behandling. 2

3 Forebyggelse af manifest diabetes fra forstadierne af diabetes er mulig gennem intensiv indsats rettet mod ndringer i livsstil (kost, fysisk aktivitet og overv gt). Den nuv rende viden om, hvordan disse ndringer mest effektivt opn s, er dog meget begr nset. Tilbud til borgere i Randers Kommune. Rehabiliteringsenheden łnsker at tilbyde borgerne et forebyggelses- og rehabiliteringsforlłb i forhold til type 2 diabetes. Tilbuddet tilrettel gges i henhold til anbefalingerne fra Region Midtjylland 5, og det tilrettel gges, s det er i sammenh ng med tilbuddet i den sekund re sundhedssektor (praksisl gen og hospitalets diabetesskole). Tilbuddet forventes igangsat for r Form l Det overordnede form l med et rehabiliteringstilbud i Randers Kommune er at forbedre indsatsen overfor borgere med type 2 diabetes, herunder at forebygge progression i sygdommen og begr nse/udskyde senkomplikationer. Form let er desuden at understłtte borgere i at udłve egenomsorg og mestre livet med type 2 diabetes. Endelig er hensigten at forebygge udviklingen af manifest diabetes hos borgere, der er i risiko for at udvikle type 2 diabetes. 3. M l M let er, at der oprettes 4 hold Æ deltagere i lłbet af Holdene forsłges sammensat ud fra foruds tninger for fysisk aktivitet, da fysisk aktivitet er grundstammen i forlłbet. M let er desuden, at borgeren ca. r efter opstart af et 9 ugers forlłb i Randers Sundhedscenter: har łget omfanget af den daglige fysiske aktivitet oplever łget velv re og łget fysisk form en i dagligdagen har modtaget undervisning om hensigtsm ssig kost i forhold til motion har et forbedret, selvvurderet helbred har łget sine handlekompetencer i forhold til at motionere med type 2 diabetes er ophłrt med at ryge eller deltager i rygestopkursus, hvis borgeren var ryger ved start af forlłbet tilkendegiver at have haft et tilfredsstillende, relevant rehabiliteringsforlłb, der er i sammenh ng med sekund rsektorens tilbud 4. M lgrupper og interessenter M lgrupperne for forlłbet er: Selvhjulpne borgere med type 2 diabetes eller med pr diabetes, dvs. med forhłjet risiko for at udvikle type 2 diabetes. Borgerne skal v re over 18 r samt kunne tale og forst dansk. Borgerne skal v re henvist til forlłbet fra egen l ge eller fra Regionshospitalet Randers. Det foruds ttes, at l gen/hospitalet har indhentet borgerens tilsagn om deltagelse, og at borgeren er motiveret for en livsstils ndring. P rłrende til ovenn vnte (kan deltage i dele af forlłbet) 5 Region Midtjylland (2009). Endeligt udkast til forlłbsprogram for type 2 diabetes. 3

4 Interessenter i łvrigt: Skal informeres og delvist involveres Skal involveres i projektet L gepraksiskonsulenten Projektgruppen Skal orienteres Sundheds- og ldreudvalget (Byr det) Direktłren for Sundheds- og ldreforvaltningen Sundhedschefen Skal hłres og tages i ed omkring v sentlige beslutninger vedrłrende projektet Styregruppen, herunder Diabetesforeningen 5. Organisering Der er nedsat en styregruppe best ende af: Claus Engstrup, leder af Rehabiliteringsafdelingen, Randers Kommune Charlotte Juhl, fysioterapeut, Randers Kommune Lene Kragh Thomsen, fysioterapeut, Randers Kommune Inger Kruse Andersen, sundhedskoordinator, Randers Kommune Jette Sejer Jakobsen, afdelingssygeplejerske, Regionshospitalet Randers Birgit Svendsen, specialkonsulent, Regionshospitalet Randers Peter Kryger Młrk, formand, Randers Lokalforening, Diabetesforeningen Projektgruppen best r af: Lene Kragh Thomsen, fysioterapeut, projektansvarlig Charlotte Juhl, fysioterapeut, projektansvarlig Inger Kruse Andersen, sundhedskoordinator, ansvarlig for projektbeskrivelse og evaluering 6. Indhold Tilbuddet opstartes med individuelle samtaler ud fra principperne om Den Motiverende Samtale. Der foretages test af selvvurderet helbred, m ling af livvidde, fedtprocent og kondital. Testresultaterne forventes anvendt i motivationen til livsstils ndringer hos den enkelte patient. Herefter fłlger 5 ugers holdtr ning, 2 gange om ugen, i alt 10 gange, med 2 fysioterapeuter, hvor borgeren stifter bekendtskab med forskellige motionsformer, f.eks. stavgang, svłmning, styrketr ning, tr ning p store bolde samt idøer til hjemmetr ning. Der vil blive lavet ud-af-husetbesłg med henblik p at finde relevante motionsformer for borgeren. I forl ngelse af tr ningen vil der v re undervisning ved di tist og sygeplejerske. Sygeplejersken har fłlgende kompetencer: - Grundl ggende viden om diabetes (type 1 og 2), forebyggelse og det metaboliske syndrom - Praktiske f rdigheder i diagnostik, behandling, monitorering og undervisning af diabetespatienter 4

5 P rłrende vil v re velkomne til denne del. Derudover vil borgeren lłbende blive introduceret for Diabetesforeningen og de łvrige relevante tilbud i Randers Sundhedscenter, s som: - rygestop - patientuddannelse - motionssamtale - fodterapeut - afsp nding - seksualvejledning Herefter aftales der m l med borgeren for 4 ugers selvtr ning, hvor der er mulighed for at bruge tr ningsfaciliteterne i Randers Sundhedscenter eller selv varetage tr ningen i andet regi. Efter selvtr ningsperioden og 6 mdr. efter gruppens opstart laves individuel opfłlgning og tidligere n vnte parametre testes igen. Det er planen at indt nke resultater/erfaringer fra projektet Brugerdreven Innovation (Sund Innovation) i planl gningen/fremtidig tilretning af tilbuddet. 7. Tids- og handleplan F rdiggłrelse af projektbeskrivelse (IKA): September 2009 Endelig planl gning af indhold (CJ, LKT): September 2009 Udarbejdelse og uddeling af informationsmateriale (CJ, LKT): Inden opstart Evalueringsplan (IKA): Inden opstart Udsendelse af informationsmateriale (CJ, LKT): Primo 2010 Opstart af tilbuddet (CJ, LKT): April 2010 Evalueringsrapport (IKA): Primo Formidling Inden opstart af forlłbene vil der blive uddelt informationsmateriale til de praktiserende l Randers Kommune og Regionshospitalet, samt til de łvrige interessenter og pressen. Evalueringsrapporten forel gges interessenterne. ger i 9. Evaluering og perspektivering Der vil blive udarbejdet en evalueringsplan vedrłrende proces og resultater af indsatsen. Der vil blive gennemfłrt en intern evaluering i forhold til de opstillede m l. Fłrste rs resultater vil blive beskrevet i en evalueringsrapport. Efter evalueringen rettes indholdet af forlłbene til, inden tilbuddet idrifts ttes i Rehabiliteringsafdelingen. Efter idrifts tningen evalueres en gang rligt. 5