Vejledning til faget samfundsfag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning til faget samfundsfag"

Transkript

1 Vejledning til faget samfundsfag almen voksenuddannelse

2 Samfundsfag 2 Indhold Indledning Identitet og formål Identitet Formål Faglige mål og fagligt indhold... 7 Niveau G Faglige mål Kernestof... 8 Politik... 9 Økonomi Sociologi Supplerende stof Faglige mål og fagligt indhold Niveau D Faglige mål Kernestof Politik Økonomi Internationale forhold Sociologi Supplerende stof Tilrettelæggelse Kursistforudsætninger Didaktik Arbejdsformer It i undervisningen Samspil med andre fag Progression Evaluering Løbende evaluering Prøveformer niveau G Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Bedømmelseskriterier niveau G Avu: Vejledende karakterbeskrivelse Prøveformer niveau D Eksempel

3 Samfundsfag 3 Eksempel Eksempel Bedømmelseskriterier niveau D Avu: Vejledende karakterbeskrivelse Faglig læsning Bæredygtig udvikling Paradigmatiske eksempler Paradigmatiske eksempler niveau G Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Paradigmatiske eksempler niveau D Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel

4 Samfundsfag 4 Indledning Vejledningen indeholder uddybende og forklarende kommentarer til læreplanens enkelte punkter samt en række paradigmatiske eksempler på undervisningsforløb. Vejledningen er et af ministeriets bidrag til faglig og pædagogisk fornyelse. Det er derfor hensigten, at den ændres forholdsvis hyppigt i takt med den faglige og den pædagogiske udvikling. Eventuelle ændringer i vejledningen vil blive foretaget pr. 1. juli. Citater fra læreplanen er anført i kursiv. Vejledningen indeholder eksempler på, hvad der kan arbejdes med i undervisningen og hvordan arbejdet kan tilrettelægges. Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om påbud, når det eksplicit fremgår det være sig i form af citater fra læreplanen, anført i kursiv, eller i form af formuleringer med skal og bør.

5 Samfundsfag 5 Vejledning til faget samfundsfag niveau G og D Niveau G - 45 timer Niveau D - 75 timer 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empir isk og teoretisk grundlag viden om og forståelse af det moderne, globaliserede samfunds dynamik og kompleksitet ved at forbinde den aktuelle samfundsmæssige udvikling med sociale, økonomiske og politiske begreber for dermed at kvalificere egne standpunkter og handlemuligheder. Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. På niveau G indgår internationale forhold i beskedent omfang, og på niveau D indgår internationale forhold i den udstrækning, de har betydning for danske forhold. Arbejdet med samfundsforhold på det nationale plan omfatter også det regionale og det lokale. Faget har både et empirisk og et teoretisk grundlag. Teoretisk stof kan ikke stå alene, men skal ses i sammenhæng/samspil med empirisk materiale. Modsat skal empirisk m ateriale ses i sammenhæng med relevante begreber og teorier. Disse sammenhænge mellem teori og empiri bidrager til opnåelsen af de faglige mål. Faget er også et holdningsfag, hvor holdninger og standpunkter altid skal have et fagligt fundament, et opsøgende fag, hvor kursisterne selv kan henvende sig til organisationer, myndigheder mv. og et undersøgende fag, hvor kursisterne skal mulighed for selv at formulere, vinkle og formidle samfundsfaglige problemstillinger. 1.2 Formål Formålet med undervisningen er at fremme kursisternes lyst og evne til at kunne navigere i demokratiet, orientere sig og deltage i den offentlige debat. Undervisningens indhold og arbejdsformer skal bidrage til, at kursisterne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirkes af og påvirker, og at de

6 Samfundsfag 6 forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv. Kursisterne skal udvikle kritisk sans, handlekompetencer og et personligt tilegnet værdigrundlag, der styrker deres forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Samfundsfag skal give kursisterne redskaber til at opsøge, bearbejde og forholde sig kritisk og reflekterende til omverdenen. Samfundsfag skal bidrage til, at kursisterne tilegner sig en større viden om og forståelse af sammenhængen i det demokratiske samfund lokalt, regional, nationalt og globalt og af den enkeltes muligheder for aktivt at påvirke samfundet.

7 Samfundsfag 7 2. Faglige mål og fagligt indhold Niveau G De faglige mål, kernestoffet og det supplerende stof hænger nøje sammen. Det supplerende stof kan bestå af konkrete aktuelle problemstillinger, som i undervisningen kan sætte kerne - stoffet i et større perspektiv. De faglige mål skal ikke opfattes som isolerede elementer, men ses i sammenhæng. Derfor vil det ofte være tilfældet, at der i et undervisningsforløb arbejdes med flere faglige mål. I forbindelse med planlægningen af et forløb informerer læreren kursisterne om, hvilke faglige mål undervisningen sigter mod at nå. Endvidere kan læreren i samarbejde med kursisterne udarbejde problemstillinger og formulere delmål. Overordnet set er det væsentligt, at der sker en progression i måden, som kursisterne tænker samfund på. Fra at forklare samfundsproblemer ud fra en fragmentarisk forståelse af sam - fundsmæssige sammenhænge skal kursisterne ved det samlede forløbs afslutning være i stand til at tænke i årsagsforklaringer, som indeholder få, men brugbare parametre. 2.1 Faglige mål Kursisten skal kunne tilegne sig demokratiforståelse og grundlæggende samfundskend skab ved at: Nøgleordene bag tilegnelse er kendskab og forståelse, hvor kendskab går forud for forståelse. Derfor er tilegnelse af faglige begreber inden for kernestoffets områder et vigtigt element i undervisningens gennemførelse. forstå demokratiske processer som en metode til at løse konflikter og skabe forandringer Målet handler om forståelse af begrebet demokrati, og hvad demokrati kan bruges til. Demokratiske processer foregår på alle samfundsniveauer, fx i familien, i uddannelsesinstitutionerne og inden for det politiske system. Demokrati er også i spil i relation til borgerens pligter og rettigheder over for det offentlige system. Det vil være naturligt, at demokratibegrebet behandles på flere niveauer, når forholdet mellem individ og fællesskab undersøges. I arbejdet med demokratiets virkemåde vil det være givtigt at stille følgende spørgsmål: Kan og skal der være grænser for demokratiet, herunder begrænsnin ger i det enkelt individs udfoldelser? I behandlingen af dette spørgsmål vil begre ber som tolerance, respekt og opinionsdannelse kunne indgå. redegøre for hovedlinjerne i det danske demokratiske system, herunder forskellene mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt

8 Samfundsfag 8 Kursisterne skal tilegne sig elementær viden om det danske demokratiske system, blandt andet tredelingen af magten. forklare grundtrækkene i den danske velfærdsmodel og gøre rede for finansierin gen af den Hensigten med at gennemgå og beskæftige sig med en velfærdsmodel er på makroplan at tale om principper for indretning af et samfund. I gennemgangen af det danske velfærdssystem vil det være naturligt at inddrage politiske og sociologiske aspekter. Hvordan forholder de vigtigste partier sig til velfærdssamfundet? Hvilke grupper kritiserer velfærdsamfundet, og hvem støtter det? Kursisterne skal endvidere kunne gøre rede for, hvor pengene kommer fra i et samfund. Hvilke indtægtskilder har den offentlige sektor, og hvad bruges pengene til? Det er vigtigt, at kursisterne bliver i stand til på et grundlæggende niveau at kunne afdække pengestrømmene i samfundet. forklare og forholde sig til samspillet mellem individ og samfund, herunder forskel lige livsformer og familietyper. Målet er, at kursisterne får indsigt i forskellige livsformer og værdier. En bestemt livsform afspejler en bestemt måde at anskue væsentlige aspekter ved livet på, eksempelvis synet på familien, arbejdet, relationen arbejde/fritid og samfundet. Det er disse livsformer og værdier, som kursisterne skal kende, kunne forklare og forholde sig til. Kursisterne skal have indblik i forskellige familietyper. Forskellige familietyper kan ses i et nutidigt og historisk perspektiv. Der findes flere forskellige familie typer med baggrund i forskellige værdier, traditioner og kulturer, som er samfundsmæssigt betinget. Et andet aspekt mellem individ og samfund er spørgsmålet om de forventninger/krav, samfundet stiller til det enkelte individ, hvilke forventninger/krav det enkelte individ stiller til samfundet, samt hvilke konflikter/spændinger dette kan skabe. 2.2 Kernestof Kernestoffet i samfundsfag på avu følger den klassiske opdeling af samfundsfag i områderne politik, økonomi, sociologi og internationale forhold. På niveau G er det den helt grundlæg -

9 Samfundsfag 9 gende tilgang til kernestoffet, der skal være udgangspunkt for undervisningen. Kursisterne skal inden for hvert kerneområde opnå viden og indsigt, så de bliver i stand til at opfylde fagets mål. På niveau G er internationale forhold ikke med som kernestof, men aspekter af internationale forhold kan medtages som supplerende stof, hvor det har indflydelse på danske forhold. Politik I kernestoffet om politik indgår det politiske system i Danmark, herunder beslutningspro - cesser på lokalt, regionalt og nationalt niveau. I arbejdet med beslutningsprocesser er grundlaget, at det danske samfund bygger på demokrati og en grundfæstet demokratisk tradition. Demokrati og menneskerettigheder Demokrati er mere end blot en styreform med en afstemningsmetode, der giver flertallet magt over mindretallet. Demokratiet har mange forskellige udtryk, herunder ikke mindst grundlæggende menneskerettigheder, som den personlige frihed, integritet, ytringsfrihed, retssikkerhed og anerkendelse af dialogen. Her tænkes på dialogens muligheder i familien, i den lokale forening, på arbejdspladsen og i det offentlige rum. Det politiske system, herunder de politiske partier I kernestoffet om det politiske system og de politiske partier indgår forskellige ideologier. En ideologi er en samling af sammenhængende meninger og tanker om, hvordan samfundet er indrettet, og hvordan det ideelt kan være. Ud fra dette synspunkt består kernestoffet af en gennemgang og diskussion af politiske ideologier som liberalisme, konservatisme, fascisme, socialisme og socialliberalisme. Ideologierne behandles på et absolut grundlæggende niveau, hvor kursisterne lærer de basale forskelle og ligheder mellem ideologierne at kende. I gennemgangen kan indgå parametre som samfundets behandling af de svageste, årsager til forskelle mellem rig og fattig, årsager til at nogle individer klarer sig godt og andre dårligt i samfundet samt fordelingen af velfærdsgoder. For at tydeliggøre grundlæggende forskelle på Folketingets partier, herunder illustrere højreog venstreorienterede partier, kan forskelle mellem partierne belyses ud fra de nævnte ideo - logier. Kendskab til partiernes ledelse, hvornår de er stiftet, og hvor mange mandater de har, indgår også som kernestof på niveau G. Valg af Folketingets medlemmer gennemgås ud fra principperne bag hemmelige, frie valg og mandaternes fordeling efter forholdstalsmetoden, forstået sådan at partierne får mandater efter, hvor mange stemmer de får. I kernestoffet indgår regeringsdannelse, parlamentarisme, flertals- og mindretalsregering, samt kendskab til, hvilke partier der danner regering, og hvilke partier der d anner opposition.

10 Samfundsfag 10 Kernestoffet indeholder også en gennemgang af opgavefordelingen mellem stat, regioner og kommuner samt af den politiske styring af såvel regioner som kommuner. Grundloven Grundloven giver rammerne for samfundets virke, og derfor gennemgås væsentlige forhold vedrørende styreform og rettigheder som indskrænket monarki, magtens tredeling, suveræ - nitetsafgivelse, grundlovsforhør samt ytrings- og forsamlingsfrihed. En del af gennemgangen kan også dreje sig om, hvornår grundloven er vedtaget, og i hvilken samfundsmæssig kontekst den så dagens lys. At grundloven ikke bare er en uforanderlig lov, kan anskueliggøres ved en kort gennemgang af de grundlovsændringer, der er sket i tidens løb. Retsvæsenet Kernestoffet om retsvæsenet behandler domstolene som den uafhængige retsinstans ved magtens tredeling. Det omhandler grundstrukturen i retsvæsenet med de tre domstolsni - veauer byret, landsret og højesteret, samt en beskrivelse af rettens aktører: dommer, domsmænd og nævninge, anklager og forsvarer, sigtede og vidner. Appelmuligheder i forbindelse med domstolenes afgørelser indgår også. I kernestoffet om retsvæsenet indgår emner om kriminalitet, omfanget af udvalgte typer kriminalitet, herunder eventuelt mulige årsagsforklaringer, kriminalitetsforebygge nde foranstaltninger samt straf og samfundets motiver til sanktioner og straf. Økonomi Velfærdssamfundet De grundlæggende idéer bag det danske velfærdssamfund indgår i kernestoffet, herunder hvem der modtager offentlige ydelser, og hvordan ydelserne blive r finansieret. Sikringsprincippet, som består af skattefinansierede velfærdsydelser, er en del af den valgte økonomiske omfordeling, som sker i det danske samfund, og derfor er dette princip en del af kernestof - fet. På et grundlæggende niveau bør kursisterne have kendskab til pengestrømmene i samfundet. Sammenhænge mellem eksempelvis skat, forbrug og beskæftigelse belyses ved hjælp af det økonomiske kredsløb. Finansloven Forholdet mellem statens indtægter og udgifter fordelt på hovedområder er grundlæggend e i arbejdet med finansloven. Det vil være relevant at belyse, hvor mange penge der er i staten totalt set og inddrage skattesystemet med progressiv skat og skatteprocenter.

11 Samfundsfag 11 Sociologi Livsformer og familietyper Forestillingen om det gode liv, hvordan hverdagen er indrettet, og hvilken betydning arbejdet har, er bestemmende for livsformen. Der er ikke konsensus i Danmark om, hvad det gode liv består af, og det er denne uenighed, der kommer til udtryk i forskellene mellem eksempelvis den karrierebundne livsform, den selvstændige livsform og lønmodtagerlivsformen. Det er vigtigt, at kursisterne får indblik i, at der er forskellige holdninger til, hvad det gode liv er, for derigennem at udvikle en forståelse for, at andres handlinger og livsformer ikke er et udtryk for ond vilje eller mangel på respekt, men blot er udtryk for en mangfoldighed. Konflikter og brudflader bliver hermed sat i perspektiv. Der er forskellige livsformer, og der er forskellige familietyper. Selv om familiens sammen - sætning og funktion har ændret sig gennem tiden, spiller familien stadig en væsentlig rolle. Derfor behandles familien både i et historisk og i et nutidigt perspektiv. Set i et nutidigt perspektiv kan forhold som individualitet og fællesskab være parametre, som er bestemmende for en typeinddeling. Det kan eksempelvis dreje sig om den moderne stærke familie, den traditionelle stærke familie, den moderne svage familie (svingdørsfamilien) og den moderne svage familie (det sociale akvarium). Set i et historisk perspektiv kan familiens funktion sættes i centrum. Hvilken rolle spillede familien i 1800-tallet? Hvilken rolle spillede familien i industrisamfundet i 1960 erne? Hvilken rolle spiller den i det senmoderne samfund? I det senmoderne samfunds familietyper medtages også forskellige etniske opfattelser af familiens funktion og betydning. Sociale og kulturelle forskelle i Danmark Arbejdet med sociale og kulturelle forskelle og baggrunden for sådanne forskelle indgår i kernestoffet, så kursisterne får en større bevidsthed om eget ståsted og anerkendelse af forskellighed. Det vil i dette arbejde være naturligt at inddrage kulturelle forskelle mellem eksempelvis land og by, unge og ældre samt borgere med forskellig etnisk herkomst. Enkelte statistiske oplysninger om eksempelvis indkomstuligheden i Danmark kan belyse sociale forskelle. Spørgsmål om relativ og absolut fattigdom kan ligeledes indgå. 2.3 Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof har

12 Samfundsfag 12 typisk karakter af aktuelle politiske, kulturelle og økonomiske begivenheder, som anvendes til yderligere at konkretisere og perspektivere faglige sammenhænge, herunder betydningen af globale og europæiske forhold for udviklingen i Danmark. Det supplerende stof omfatter i princippet alt, der er relevant i forhold til de samfundsmæs - sige problemstillinger, man arbejder med i undervisningen. Enhver inddragelse af supplerende stof skal begrundes ud fra arbejdet med fagets faglige mål. Det supplerende stof bør indgå som en del af et forløb, båret af kernestoffet, ikke som et appendiks til et forløb. Eksempler på supplerende stof: Emner med udgangspunkt i den finansielle krises opståen i 2008 og dens senere udvikling. Brintsamfundets fordele og ulemper i et tema om bæredygtig udvikling. Den teknologiske udviklings påvirkning af vores og samfundets stillingtagen til nye problemstillinger af menneskelig, etisk og miljømæssig art. Emner om pressen som den fjerde statsmagt, og som kan være både kontrollant og dagsordensættende for det politiske liv. Den fri presse er et aktiv for demokratiet og en væsentlig aktør i det demokratiske samfund. Men den fri presse er også e n fjerde magt, som selvstændigt har en stor magt og indflydelse i samfundet.

13 Samfundsfag Faglige mål og fagligt indhold Niveau D De faglige mål angiver det, som kursisten skal kunne ved undervisningens slutning. Kernestoffet angiver de områder, som er nødvendige for at nå de faglige mål sammen med det supplerende stof. Kursisterne skal kunne anvende viden om samfundsfaglige metoder, begreber og sammen - hænge til at redegøre for/forklare/forstå og diskutere aktuelle og konkrete problemstillin - ger. Sædvanligvis vil man i et forløb arbejde med flere faglige mål. Ved planlægningen af et undervisningsforløb bør det stå klart for kursisterne, hvilke faglige mål der er centrale. Dette sikres ved, at kursisterne inddrages i planlægningen ved formulering af delmål. I tilrettelæggelsen af den samlede undervisning er det væsentligt, at der sikres en faglig progression i arbejdet med at opfylde de faglige mål. 3.1 Faglige mål Kursisten skal kunne: redegøre for det politiske system, partier, demokratiske processer og beslutninger Målet er, at kursisterne forstår hovedtrækkene i det danske politiske system, herunder mag - tens tredeling, lovgivningsprocessen og partiernes rolle i det politiske system. Kursisterne skal have forståelse af, at samfundet grundlæggende bygger på demokratiske værdier, herunder de demokratiske spilleregler. Det er vigtigt, at kursisterne kender flere modeller for, hvad demokrati er, og forholder sig til dem på et samfundsfagligt grundlag. Aktuelle politiske begivenheder bør i videst muligt omfang inddrages i undervisningen. redegøre for arbejdsmarkedets organisation og virkemåde Målet er, at kursisterne får kendskab til, hvordan arbejdsmarkedet fungerer og de historiske forudsætninger for eksempelvis septemberforliget forklare velfærdsmodeller og forstå forudsætningerne for velfærdssamfundets forandringer

14 Samfundsfag 14 Formålet med at have viden om forskellige velfærdsmodeller er, at det er udgangspunkt for overvejelser over forskellige måder at indrette samfundet på, herunder sammenhængen mellem ideologi og velfærdssamfund samt velfærdssamfundets betydning for den enkelte. De politiske partiers holdning til velfærdssamfundet inddrages naturligt. Sammenhængene mellem velfærdssamfundet og samfundsændringer, ændret erhvervsstruktur, alderssammensætning og globalisering kan give anledning til overvejelser over ændringer i velfærdssamfundet. forstå grundlæggende økonomiske sammenhænge Målet er, at kursisterne får kendskab til det økonomiske kredsløb og til mulighederne for at påvirke det gennem den økonomiske politik. Det er væsentligt at forstå, at den økonomiske politik, i særlig grad finanspolitik og pengepolitik, har samfundsmæssige konsekvenser, men også konsekvenser for den enkelte, bl.a. i kraft af det fordelingsmæssige aspekt. gøre rede for internationale forholds betydning for Danmarks handlemuligheder Målet er, at kursisterne erhverver indsigt i, at internationale forhold har betydning for Danmark og dermed for den enkelte danskers vilkår. forstå og forklare årsagerne til sociale, kulturelle og religiøse forskelle i samfundet Kursisterne skal erhverve viden om sociale, kulturelle og religiøse forskelle i Danmark for at øge forståelsen af, at det danske samfund er differentieret og ikke længere båret af en enhedskultur. 3.2 Kernestof Kernestoffet i samfundsfag på avu følger den klassiske opdeling af samfundsfag i områderne politik, økonomi, sociologi og internationale forhold. Kursisterne skal inden for hvert ker - neområde opnå en viden og indsigt, så de bliver i stand til at opfylde fagets mål. Politik Det politiske system i Danmark, herunder beslutningsprocesser på lokalt, regionalt og nationalt niveau Kursisterne skal have kendskab til opbygningen af det politiske system. De skal kunne rede - gøre for grundloven i hovedtræk, herunder magtens tredeling og de borgerl ige frihedsrettigheder. Det er naturligt at inddrage overvejelser om ændringer af grundloven. Det er vigtigt, at kursisterne har kendskab til forskellige former for demokrati indirekte demokrati og direkte demokrati og at demokrati ikke er flertalsdiktatur, men også betyder

15 Samfundsfag 15 respekt for mindretallet. Ud over reglerne for regeringsdannelse og lovgivning bør partiernes bidrag til processerne belyses, og det er naturligt at inddrage politiske ideologier. De politiske partier Kursisterne skal kunne redegøre for menneskesyn, syn på statens rolle og for holdningen til lighed/ulighed inden for liberalisme, socialliberalisme, konservatisme, socialisme og fascisme. Kursisterne skal have kendskab til de politiske partiers ideologi og til partiernes værdipolitiske holdninger og placering i forhold til andre partier. Partiernes opbygning, deres historie, medlemsgrundlag og vælgersammensætning indgår naturligt her. Partiernes holdninger til aktuel politik indgår. De større partier vil typisk blive behandlet grundigere end de mindre. Velfærdsmodeller Kursisterne skal have kendskab til de grundlæggende principper i den danske velfærdsmodel og kunne sammenligne den med andre velfærdsmodeller for eksempel den residuale (angel - saksiske) model og den selektive (den kontinentale) model, herunder have kendskab til den historiske baggrund for opbygningen af den danske velfærdsstat og for de udfordringer velfærdsstaten står overfor. Her er det naturligt at inddrage ideologiske tanker og partiernes aktuelle holdninger til velfærdssamfundet. Arbejdsmarkedet, herunder organisering og virkemåde Kursisterne skal have kendskab til arbejdsmarkedets organisationer på den ene side arbejdsgiverne, både private og offentlige, på den anden side lønmodtagerne. Arbejdsmarkedets hovedaftale ses som grundlag for løsning af konflikter mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Kursisterne skal kende til forskellige typer af arbejdskonflikter og til forligsinstitutionens rolle i arbejdskonflikter. Arbejdsmarkedet ses i sammenhæng med den danske velfærdsmodel, der bl.a. indebærer flexicurity-modellen. Økonomi Det økonomiske kredsløb Kursisterne skal have kendskab til det økonomiske kredsløb, til vare- og pengestrømmene mellem husholdninger, virksomheder, banker og den offentlige sektor. Desuden sk al vareog pengestrømmene mellem Danmark og udlandet indgå. Kursisterne skal forstå den indbyrdes afhængighed mellem de forskellige sektorer og afhængigheden af udlandet. Kend - skab til betalingsbalancen er vigtig for forståelsen af denne afhængighed. Økonomisk politik, især finanspolitik

16 Samfundsfag 16 Kursisterne skal have kendskab til den økonomiske politik samt dens muligheder og begrænsninger. Finanspolitikken viser den offentlige sektors muligheder for at påvirke den økonomiske aktivitet i samfundet. Det økonomiske kredsløb kan bruges til at illustrere virkningerne af finanspolitiske indgreb. Det er oplagt at bruge aktuelle eksempler til at illustrere fordelingsmæssige konsekvenser af en lovgivning. EU s betydning for Danmarks økonomi Kursisterne skal have kendskab til EU s betydning for den danske udenrigshandel. Internationale forhold Danmark og EU Kursisterne skal have kendskab til, at en stor del af lovgivningen i Danmark er en konse - kvens af beslutninger truffet i EU. Danmarks forbehold til en del af samarbejdet i EU indgår i kernestoffet. Danmark og internationale organisationer Kursisterne skal have viden om Danmarks deltagelse i internationale organisationer som FN og NATO samt viden om Danmarks deltagelse i internationale militære operationer. Det er væsentligt at forstå betydningen af, at Danmark har tilsluttet sig en række internationale konventioner om fx klima, flygtninge og menneskerettigheder. Sociologi Identitetsdannelse Kursisterne skal have kendskab til, hvilke faktorer der indgår i identitetsdannelse, herunder familie, institutioner, massemedier, køn, kammerater mv. Nøglebegreber er normer og roller, herunder rollekonflikter og rollemodeller. Forhold mellem individ og samfund Kursisterne kan arbejde med forskellige livsformer, fx den selvstændige livsform, lønmodtagerlivsformen og den karrierebundne livsform. At kende betydningen af den negative soci - ale arv og mulighederne for at bryde den giver kursisterne mulighed for at komme til at forstå de forskellige familietypers sammenhæng med det senmoderne samfund.

17 Samfundsfag Supplerende stof Det vil ikke være muligt at opfylde de faglige mål på grundlag af kernestoffet alene. Det supplerende stof skal uddybe og perspektivere kernestoffet samt udvide kursistens faglige horisont. Det supplerende stof har typisk karakter af aktuelle politiske, kulturelle og økonomiske begivenheder, som anvendes til yderligere at konkretisere og perspektivere faglige sammenhænge, herunder betydningen af globale og europæiske forhold for udviklingen i Danmark. Det supplerende stof omfatter i princippet alt, der er relevant i forhold til de samfundsmæs - sige problemstillinger, man arbejder med i undervisningen. Enhver inddragelse af supplerende stof skal begrundes ud fra arbejdet med fagets faglige mål. Det supplerende stof bør indgå som en del af et forløb, båret af kernestoffet, ikke som et appendiks til et forløb.

18 Samfundsfag Tilrettelæggelse Kursistforudsætninger Undervisningen i samfundsfag på niveau G henvender sig til alle, der er interesserede i at tilegne sig et grundlæggende kendskab til det omgivende samfund for at kunne udtrykke egne holdning og synspunkter. Der kræves ingen forkundskaber andet end nysgerrighed og parathed til at indgå i et samarbejde. Kursisterne på niveau D skal være i stand til at reflektere over givne samfundsfaglige problemstillinger og komme med løsningsforslag. De skal selvstændigt kunne finde frem til det væsentlige i en given problemstilling og kombinere denne med andre problemstillinger. Derfor er det induktive princip fremherskende på dette niveau. 4.1 Didaktik Undervisningen skal tilrettelægges i tematiske helheder, der udspringer af kursisternes viden og nysgerrig - hed om aktuelle samfundsfaglige forhold Undervisningen tilrettelægges i tematiske helheder, hvor aktuelle problemstillinger bearbejdes ud fra de faglige mål. I arbejdet med helhederne er det vigtigt, at der sker en hensigtsmæssig reduktion af de problemstillinger, som undervisningen søger svar på. Spørgsmålene bør hverken være for komplekse eller for banale, og læreren skal derfor være en aktiv medspiller, når problemstillingerne skal formuleres. Kursisterne skal opleve, at de stillede opgaver er mulige at løse. Undervisningen skal fremme forståelse og ikke blot være reproduktion af viden. Det betyder, at organiseringen af undervisningen skal sikre, at der sker en personlig tilegnelse af stoffet. En mulig måde at opnå dette på er at udarbejde et produkt, fx et læserbrev, et oplæg for holdet eller en PowerPoint-præsentation. Herigennem skal kursisterne gøre sig nogle overvejelser, der er baseret på forståelse, således at kursisterne oplever, at der er en hensigt med de valgte aktiviteter som i et kludetæppe, hvor de små lapper sammen udgør et mønster. Undervisningen skal give kursisterne mulighed for at tilegne sig metoder og begreber, der sætter dem i stand til at sætte sig ind i nye stofområder. For at undervisningen fremstår meningsfuld og vedkommende for den enkelte kursist, er det nødvendigt hele tiden at repe - tere, hvad hensigten med de valgte aktiviteter er, altså hvad er hensigten med kludetæppet? Det er derfor vigtigt, at der lægges et helhedssyn på de samfundsfaglige problemstillinger, samtidig med at de enkelte områder er synlige i kernestoffet. Hermed får kursisterne kendskab til fagets forskellige dele og samspillet mellem disse i arbejdet med konkrete problemstillinger.

19 Samfundsfag 19 På niveau D kan en innovativ dimension i de valgte aktiviteter opprioriteres, hvor kursisterne bliver sat i åbne situationer, der kan bearbejdes på baggrund af indlært viden. Det kan eksempelvis dreje sig om at holde Folketingets åbningstale, skrive de grundlæggende idéer bag et nydannet parti, skrive et læserbrev imod sort arbejde, lave forslag til udgiftsfordeling i forbindelse med en ny finanslov osv. Undervisningen kan gøres udfordrende ved at fremme innovative processer. Derfor kan det være en god idé, at der eksisterer forskellige rum i undervisningen. I ét rum handler det om at være kreativ og komme med mange forskellige idéer til at løse en bestemt opgave. I et andet rum bliver idéerne systematiseret og prioriteret, og der sker en endelige udvælgelse med et fokuspunkt. I et tredje rum føres idéen ud i livet, idet der opstår et produkt. 4.2 Arbejdsformer Det er en pædagogisk udfordring for læreren at sætte rammerne for kursisternes tilegnelse af det faglige stof og at skabe en tilpas balance mellem enkelhed og autencitet. Enkelhed fremmer forståelse, autencitet giver faget aktualitet og kan åbne muligheder for en mere virkelighedsnær undervisning. Undervisningen bør være en palet af forskellige arbejdsformer. Arbejdsformerne skal være afvekslende for at tilgodese kursisternes forskellige læringsstile. Centralt i undervisningen er klassediskussionerne, hvor det for eksempel i begyndelsen er læreren, der gennemgår og udlægger emnerne, hvorefter kursisterne hurtigt inddrages i en mere aktiv rolle. Læreren ses som den afspændende ordstyrer i diskussionerne og som den faglige kapacitet, der kan komme med nye vinkler, sætte sagforhold i perspektiv og præsentere relevant baggrundsviden. Læreren kan eksempelvis bevidst tage det modsatte synspunkt i en diskussion, dels for at fremme en forståelse, dels for at vise muligheden af og respekten for andre synspunkter. Paletten af forskellige arbejdsformer kan bestå af: 1. Dagens nyhed Da mange af kursisterne på niveau G ikke læser aviser og kun i begrænset grad ser nyheder på tv, kan det være en idé at begynde undervisningen med et kort videoklip med en dagsaktuel nyhed. Denne kan enten have almen interesse eller relatere til det emne, der aktuelt behandles. I begyndelsen kan det være læreren, der forklarer baggrunden for nyheden, men efterhånden må kursisterne tage over. Der kan benyttes avisartikler, uddrag af en radioavis eller en tvnyhedssekvens. Læreren kan have optaget sekvensen eller kan benytte sig af et af de mange nyhedsmedier, der har videosekvenser liggende på deres webside.

20 Samfundsfag 20 En måde at få kursisterne til at interessere sig for politik er at følge aktuelle sager og se, hvordan de udvikler sig. Hvad melder de forskellige politikere ud, hvad er baggrunden for deres holdninger, og hvordan stemmer det med partiernes ideologier? Kursisterne får hermed øvelse i at gennemskue den politiske debat og relatere konkrete udtalelser til, hvad partiet står for ideologisk og realpolitisk. Valget af nyhed kan også være med til at perspektivere faget i andre retninger og dermed bevæge sig mod det supplerende stof. Fx kan en nyhed i forbindelse med et miljøspørgsmål være med til at vinkle faget i forhold til bæredygtig udvikling. På niveau D kan læreren aftale med kursisterne, at de står for dagens nyhed, enten enkeltvis eller i grupper. Læreren og de øvrige kursister kan under fremlæggelsen stille spørgsmål og problematisere emnet, så dialogformen, der anvendes til eksamen, løbende bliver afprøvet, så at kursisten vil føle sig mere sikker på prøveformen, samtidig med at det faglige indhold forbliver det centrale. 2. Små korte opgaver og spørgsmål En tekst, et oplæg, en video- eller lydsekvens, en webside m.m. Kursisterne kan både arbejde i grupper og individuelt. Svarene på lærerens arbejdsspørgsmål opsamles efterfølgende i klassen. 3. Rollespil Kan benyttes, efter at et emne har været gennemgået, og det indlærte stof efterfølgende skal bearbejdes i en mere praktisk form. Samfundets interessekonflikter ses tydeligere, når hver enkelt kursist får en samfundsrolle at spille. Spørgsmål som: Hvem skal jeg indgå alliance med? Hvem skal jeg overbevise? Hvem skal jeg modarbejde? kommer tydeligt og levende frem, og det er en oplagt mulighed for kursisterne til at optræde i en anden rolle end som privatperson og dermed gratis afprøve andre synspunkter. Emnerne for et rollespil kan være mange, fx finanslovsforhandlinger, en lokal sag i en kommune, en partilederdebat, overenskomstforhandlinger m.m. 4. Debatter Læreren eller klassen vælger et emne, hvortil der kan knyttes to modsatrettede holdninger. Emnet kan fx være dagpengeperiode, topskattegrænse og privatskoler/private sygehuse. Undervisningslokalet og deltagerne deles i to, og deltagerne skal nu argumentere for hver deres modsatrettede synspunkter. De behøver ikke repræsentere deres egen holdning og har også lov til at skifte mellem de to halvdele under diskussionen og dermed ændre holdning

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13

ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. B 2012/13 ÅRSPLAN SAMFUNDSFAG 9. 2012/13 Emne Periode Mål Relation til fælles mål Folketinget august Eleverne kender til magtens tredeling, partier partiprrammer. Velfærdssamfundet - demokratiet i funktion august

Læs mere

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A

Bilag 58. Virksomhedsøkonomi A Bilag 58 Virksomhedsøkonomi A 1 Fagets rolle Virksomhedsøkonomi omfatter viden inden for strategi, internt og eksternt regnskab, investering og logistik. Faget giver viden om virksomhedens muligheder for

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Vejen Business College HHX Samfundsfag C Heidi

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold VUC Vest, Esbjerg Hfe Samfundsfag C hfe Colm

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14

Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Årsplan for faget: Samfundsfag skoleåret 2013/14 Planen for samfundsfag i 9. klasse på Øse Efterskole i skoleåret 2013/14 er udarbejdet med udgangspunkt i skolens værdier, samt trinmål og slutmål for faget.

Læs mere

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014

Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Finansiering C Valgfag Vejledning / Råd og vink Kontor for gymnasiale uddannelser 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Velfærdssamfundet under afvikling?

Velfærdssamfundet under afvikling? Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014 Institution VUC Skive-Viborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Samfundsfag C Line Lee Horster vdh7sac Oversigt

Læs mere

Kultur- og samfundsfags eksamen.

Kultur- og samfundsfags eksamen. Kultur- og samfundsfags eksamen. Hvordan afslutter vi undervisningen i kultur- og samfundsfag? I 2. hf afsluttes undervisningen i kultur- og samfundsfag nogle uger før den øvrige undervisning. Du skal

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2015 Institution IBC Fredericia Middelfart Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Vestegnen HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Samfundsfag C Stina Nissen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse

Diplomuddannelsen i ledelse AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES AARHUS UNIVERSITET Fagmodulets navn Økonomisk Ledelse Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider.

Hvad er samfundsfag? Hvad er samfundsfag? Hvem er vi? Om selve forløbet. Problemstillinger. August. Side 1 af i alt 15 sider. Side 1 af i alt 15 sider August Uge 31 01-02 Uge 32 05-09 Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Uge 34 19-23 Hvad er samfundsfag? Uge 35 26-30 Hvem er vi? Meningen med dette forløb er, at eleverne først skal

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse Januar 2014 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1.

Prøvebestemmelser. Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse. Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. Prøvebestemmelser Grundforløb 2 Den pædagogiske assistentuddannelse Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på GF2 pædagogisk assistentuddannelse...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse

Eksamensvejledning. Diplomuddannelsen i ledelse Eksamensvejledning Diplomuddannelsen i ledelse August 2012 3 Eksamen på Diplomuddannelse i Ledelse Grundlaget for uddannelsens eksamensformer findes flere steder. Uddannelsens bekendtgørelse fastslår følgende:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa

Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Undervisningsbeskrivelse for: 1sac15e 0814 sa Fag: Samfundsfag C, HFE Niveau: C Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: Samfundsfag C enkeltfag Termin: Juni 2015 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

prøven i almen studieforberedelse

prøven i almen studieforberedelse 2015 prøven i almen studieforberedelse Der er god mulighed for at få vejledning. Du skal blot selv være aktiv for at lave aftale med din vejleder. AT-eksamen 2015 Prøven i almen studieforberedelse er som

Læs mere

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010

Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 Informationsteknologi B Forsøgslæreplan, december 2010 1.1 Identitet Informationsteknologi bygger på abstraktion og logisk tænkning. Faget beskæftiger sig med itudvikling i et samspil mellem model/teori

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Tradium handelsgymnasium, Rådmands Boulevard, Randers Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik

Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,

Læs mere

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål

SAMFUNDSFORSTÅELSE. Læringsmål SAMFUNDSFORSTÅELSE Formål Undervisningen vil give dig viden og et vist kendskab til danske samfundsforhold. Et kendskab der åbner op for deltagelse i den demokratiske debat, samt udvikler en grad af selvstændighed

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2014 VUC

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 13/14 Institution Vestegnen HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Samfundsfag C Jonas

Læs mere

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse:

Ingen tilknytning Undervisningsplanen består i sin helhed af fire hoveddele samt tre dele vedrørende bedømmelse: Odense Tekniske Skole Afdeling Smede- & Industriteknik Uddannelsesindgang Håndværk og teknik Uddannelsesfamilie Uddannelse, hovedforløb Industritekniker Speciale HF1 og HF2 Læringsaktivitet Samfundsfag

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010

Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Finansiering B Hhx Vejledning / Råd og vink Afdelingen for gymnasiale uddannelser 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR SAMFUNDSFAG 2015 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i samfundsfag. Formål Samfundsfag skal give eleverne viden om samfundet og dets udvikling, udvikle

Læs mere

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis

Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Kalender for offentliggørelse, vejledning og udarbejdelse af synopsis Rammer for synopsis og mundtlig eksamen i almen studieforberedelse (AT) Det sidste AT-forløb i 3.g indebærer, at du skal udarbejde en synopsis, der skal være oplæg til den mundtlige eksamen i AT. Der er

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus

Art-Performance et højniveaufag på Nørresundby Gymnasium og HF-kursus Art-Performance Indholdsfortegnelse Kort om faget Identitet og formål Undervisningsmål Faglig progression og samspil mellem fagene Kernefaglighed og samspil Prøveformer/eksamen Kort om faget Faget Art-Peformance

Læs mere

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion

7-trinsskalaen. Indholdsfortegnelse. Introduktion 7-trinsskalaen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Introduktion...1 7-trinsskalaen...3 Anvendelsen af 7-trinsskalaen...4 Overgangsordningen...5 Referencer...6 Introduktion Regeringen har besluttet,

Læs mere

Matematik B stx, maj 2010

Matematik B stx, maj 2010 Bilag 36 Matematik B stx, maj 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Matematik bygger på abstraktion og logisk tænkning og omfatter en lang række metoder til modellering og problembehandling. Matematik

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX

Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Undervisningsbeskrivelse for: 1hf14UC1 0813 Samfundsfag B, STX Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: HF og VUC Fredericia (607247) Hold: UC1 Termin: Juni 2014 Uddannelse: STX Lærer(e): Margit

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger Termin Januar 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HF-enkeltfag Samfundsfag C Emir Jevric Hold HFE 2saC434 (Politipakken) Oversigt

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker

Studiebog. Elektriker. grundforløb EUX Elektriker Erhvervsuddannelse med ekstra bonus Elektriker Studiebog grundforløb Elektriker Mødeaktivitet Der er møde- og deltagelsespligt til undervisningen og studietimer. Eleverne skal følge Syddansk Erhvervsskoles

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE

UNDERVISNINGSBESKRIVELSE UNDERVISNINGSBESKRIVELSE Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, skoleåret 2014/15 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse hfe Fag og niveau Fagbetegnelsen, jf.

Læs mere

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér

Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Idé katalog fagligé intérnationalé samarbéjdér Indhold Indledning... 2 Samfundsfag... 2 Historie... 2 Erhvervsøkonomi... 3 Matematik... 5 Fysik... 5 Sprogfag... 5 1 Indledning I skoleåret 2012/13 er alle

Læs mere

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium

Digitale medier i gymnasiet. Anders Hassing Ørestad Gymnasium Digitale medier i gymnasiet Anders Hassing Ørestad Gymnasium e-museum-konferenceni i Nyborg 5. november 2009 Anders Hassing Cand.mag. i historie og samfundsfag Underviser på Ørestad Gymnasium It-udviklingsgruppe

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion

I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion HEJ I DAG: 1) At skrive et projekt 2) Kritisk metodisk refleksion M Hvem er vi og hvad er vores erfaring? Majken Mac Christiane Spangsberg Spørgsmål KRITISK? METODE? REFLEKSION? M KRITISK METODISK REFLEKSION

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College.

Studieplan. Stamoplysninger. Oversigt over planlagte undervisningsforløb. Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 Juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx International Økonomi B Heidi Høyer STU-InternationaløknBhh1114-F16-MAR

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere