Februar 2007 Årgang 36 nr. 1 ISSN

Transkript

1 Februar 2007 Årgang 36 nr. 1 ISSN Fuldt lastet mod ukendte strande for en frisk agten for tværs.detalje af maleri. Ukendt kunstner. Foto: Sven Bülow

2 REDAKTIONEN: (Redaktør) Sven Bülow, Birkevænget 4, 3060 Espergærde / ts.red@teliamail.dk Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Jollestof: Ulf Brammer, Møllehaven 44, 4300 Holbæk / ulf.brammer@get2net.dk Annoncer Se under sekretariatet næste side TRÆSKIBS SAMMENSLUTNINGENS BESTYRELSE: Formand Poul-Erik Clausen, Karetmagerstien 3, 8400 Ebeltoft / arkitekten@softhome.net Næstformand Charsten Karger, Skattergade 30, 5700 Svendborg chk@ts-skib.dk Kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv, 2860 Søborg / egonhansen@mail.dk Best.medlem Jørn Hansen, Kirkevej 14, Strynø, 5900 Rudkøbing joernhansen@mailcity.com Best.medlem Gert Iversen, Havebyen Mozart 34, 2450 SV / Best.medlem Ole Brauner, Eskjærsvej 10, 7800 Skive administration@skivephs.dk Best.medlem Mogens Høirup, Lucienhøj 16 a, 5600 Faaborg familienhoirup@mail.dk 1.suppleant 2.suppleant Alexander Feirup, Sundsdahlvej 41, 7620 Lemvig alexander@ts-skib.dk Revisor Kirsten Hjort, Løjtoftevej 189, 4900 Nakskov k.hjort@os.dk Revisor.supp.Sv. Erik Haase, Hvidtjørnen 44, 2791 Dragør TS-LOKALFOLK: Nordjylland Bo Rosbjerg, FDF, Vestre Fjordvej 67, 9000 Aalborg br@math.aau.dk Djursland Torben Kirkegaard, Silkehalevej 18, 8400 Ebeltoft t.kirkegaard@mail.dk Limfjorden Niels Sohn, Engvej 31, 7800 Skive / nielssohn@c.dk Vestkysten Svend Lykke, Rævskærvej 40 Tornby, 9850 Hirtshals Østjylland Kjeld Andersen, Vejlby Toften 126,8240 Risskov lisrej@stofanet.dk Sønderjylland Torbjørn Kristensen, v/færgegården 2, 6100 Haderslev t.s.kristensen@mail.tele.dk Østfyn Kristian Fribo, Fiskergade 38, 5300 Kerteminde fribo@mobilixnet.dk Vestfyn Jens Glinvad, Provstskovvej 9, 5500 Middelfart Sydfyn Peter Ladefoged, Lucienhøj 16a, 5600 Faaborg friluftshajen@hotmail.com Nordsjælland Ingelise Brandt, Krondrevet 36, 3140 Aalsgaarde ingelise@brandt.mail.dk Vestsjælland (vakant) Lolland Benny Jacobsen, Løjtoftevej 3, 4900 Nakskov galley@nakskovnet.dk Isefjord Henning Sanderhof, Sleipners Plads 5, 3650 Ølstykke / hejesoka@mail.dk Køge Bugt Peter Holger Nielsen, Vænget 4, Hastrup, 4600 Køge / Kbh.Chr.havn Anvar Tollan, Overgaden oven Vandet 44, st K anvar@post.tdcadsl.dk Kbh.Nyhavn Eric Erichsen, Knapmagerstien 30, 2300 S ere@tib.dk REPRÆSENTANTER I SKIBSBEVARINGSFONDEN: Anker Lauritsen, Søgårdsvej Svendborg Jens Poulsen, Jac. Gadesv. 20, Torø Huse, 5610 Assens / REPRÆSENTANTER I EMH/Culture Council(CC): Jørgen Josephsen, Fåborgvej 41, 5610 Assens / jjogkb@hotmail.com CC: Arne Gotved, Havnegade 51, 2.th, 1058 K arne@gotved.dk FORSIKRING Dansk System Assurance KONSULENTER: Restaurering: Skibsbevaringsfonden, Skovhusevej 35, 4720 Præstø (hverdage 8-16) Sejl og rig: Harry Randa, Narviksgade 11, 8200 Århus N

3 TS-sekretariatet v/lisbeth Møller Andersen Skattergade Svendborg Telefon: Ekspedition af alle annoncer. D.v.s. medlemsannoncer under Grejbørsen og betalingsannoncer. TS-hjemmeside: Webmaster: Charsten Karger (se u. næstformand) Udgivelser i 2007: Blad nr. 2: april Blad nr. 3: juni Blad nr. 4: september Blad nr. 5/årbog december) Når man rydder op, er det for at skaffe plads og kassere gamle, ubrugelige sager. Men der er ting, man ikke kan få sig selv til at komme i kurven - f.eks. denne udaterede side fra Båd-jul tekstet og fotograferet af Steen Guttknecht. Den kunne vise det skønne øjeblik, hvor man for alvor beviste, at man kunne krydse med råsejl. Inger Wagner Skrubben ved det måske. Hun sidder i sin islandske sweater bag det bagbords vant. Red.

4 Jeg vil gerne støtte fartøjsbevaringen i Danmark med et medlemskab Årskontingent kr: Jeg er medlem af TS og vil gerne have mit fartøj optaget på fartøjslisten Tilsend venligst optagelsespapirer. Mit fartøj hedder: (Blokbogstaver) Ovennævnte fartøj er optaget på fartøjslisten. Send venligst en jomfrustander Sæt kryds for størrelse og udfyld med navn og adresse nederst på kuponen. Til medlemsdatabasen: Opfør mig / korriger med nedenstående / send ovenstående standerbestilling til: (Blokbogstaver) Efternavn:...Fornavn:... Gade/vej... Nr./ sal:... Træskibs Sammenslutningen v. Lisbeth Møller Andersen Skattergade 30 Postnummer:...By:... Medlemskontingent for kr. Alle interesserede kan blive medlem. Benyt indmeldelseskortet til venstre herfor. Dertil kommer kontingent for fartøjer, der er optaget på fartøjslisten: Joller og åbne både under 2 BRT 0 kr. Fartøjer mellem 2 og 13,9 BRT 300 kr. Fartøjer mellem 14 og 19,9 BRT 600 kr. Fartøjer mellem 20 og 49,9 BRT 900 kr. Fartøjer over 50 BRT 1200 kr. For at få glæde af TS-havneordningen kræves betalt fartøjskontingent og samtidig visning af mærkat og Stor (70 x 150cm) Mellem (50 x 100cm) Lille (30 x 60 cm) Kr: Kr: Kr: Telefon:...Mobil: Fartøj(er):...Hjemsted(er):... Jeg flytter/er flyttet d:...notér venligst ovenstående ændringer 4

5 Formandens side(r) TS aktiviteter. Efter at vi har nu i mange år har sejlet de danske farvande tynde med vore gode skibe med forhåbninger om at kunne gøre det mange år endnu, har bestyrelsen taget det til efterretning, og igangsat aktiviteter for at det fortsat skal kunne lade sig gøre.. På kolofonmødet i januar, var programmet, at vi er gået i land, og aktivt tager del i debatten omkring de havnerelaterende aktiviteter. Ole Mortensøn fra skibsbevaringsfonden fortalte og viste eksempler på de værdier, vi skal huske at have med, når vi diskuterer vor kulturarv. Det vigtigste punkt for os i denne debat er: Hvem skal lave vores skibe om 10 år.? Oplægget til lokalfolkenes arbejdsområde i foråret 2007: Historien: En fiskerihavn har altid haft en fast fiskerflåde som hjemhavn, hvilket er ensbetydende med, at en del industrier har kunnet skaffe sig sin indtægt og sit levebrød omkring fiskerflåden. Blandt erhvervene kan nævnes skibsprovianteringsforretninger, riggerværksteder og skibsværfter med bedding og ansatte skibstømrere. Vore træskibe har nydt godt af dette i foreningens 30 årige levetid og vi har kunnet læne os op af, at fiskerflåden har været eksistens-grundlaget for værfterne, når vore skibe skulle på bedding for at få udført vedligeholdelsesarbejder. Værfterne: Igennem det seneste årti har vi kunnet iagttage, at en stor del af fiskerflåden er forsvundet fra fiskeriet, via opkøb af fiskekvoter og efterfølgende ophugning og vi nærmer os den sidste udflagning af fiskerfartøjerne gennem ophugning. Når fiskerflåden forsvinder fra området, forsvinder en stor del af eksistensgrundlaget for værfterne. En del er allerede forsvundet, og vi vil i den kommende tid komme til at opleve, at flere lukker og dermed forsvinder grundlaget for skibstømrerfagets fortsatte eksistens. Bedding: Tilbage står nogle fysisk udslidte rammer, der er økonomisk uoverkommelige at få opgraderet, så de kan leve op til arbejdstilsynets krav for indretning af arbejdspladser. Bedding og vogn holdes ikke ved lige og forfalder - smuldrer bort, mens vi kun kan stå og kikke på. Værftet, som vi i mange år har gjort brug af, er lukket og forsvundet, og vi bliver nødsaget til at kigge efter et nyt sted til forårsklargøringen af vort skib. Eksistensgrundlag: Vi kan ikke bare sidde og iagttage denne udvikling, vi er nødsaget til at gå aktivt ind i forsøget på at få skabt et eksistensgrundlag for opretholdelse af de erhverv, der kan være med til at bevare skibene for vore efterkommere, ellers har vi ingen kulturarv at overlade til kommende generationer. 5

6 Aktivitet: Vi skal have indsamlet de eksakte forhold omkring værfterne gennem de senere år. Går vi 10 år tilbage og registrerer hvor mange fiskerbåde der var, og hvor mange arbejdspladser det gav, kan vi sammenligne med i dag med antal både og arbejdspladser, og på baggrund heraf få fremskrevet en prognose til Vi kan så prøve at sandsynliggøre hvor mange værfter der så eksisterer, og hvor mange skibstømrere der er tilbage til at føre traditionerne videre inden for skibsbyggeri og skibsvedligeholdelse. Dette arbejde er vigtigt for os at have i hænde, når vi går til de politiske beslutningstagere. Her kan vi viderebringe, at det er nødvendigt at tage en politisk beslutning om i hvor mange år fremover vor kulturarv skal kunne blive bevaret i relevante omgivelser, og ikke i bogform, fotografi, video eller film. Vi gør alt hvad vi kan for at vor flåde forbliver sejlende, men vi kan ikke klare dette i længden uden en politisk indsats til at tilvejebringe de fysiske og økonomiske rammer for at erhvervene omkring skibene skan eksistere Kulturarven: Det er tvingende nødvendigt, at der tilvejebringes økonomiske (tilskuds)muligheder til skibsbyggerarbejdet / værfterne, for at opretholde faciliteter og faguddannet personale til at varetage den del af vedligeholdelsen, som vi bådejere ikke selv formår. Vi skal have registreret: Skibsværfternes lokalisering Beddingskapaciten Faglig expertise Skibsværfternes type Fiskerflåden i området TS skibene i området Poul-Erik Clausen Formand Fra bestyrelsen Vi har modtaget et forslag fra et af vore medlemmer, gående ud på at få styrket ungdomsarbejdet bl.a. ved at foreslå et favorabelt ungdomskontigent, for derigennem at få flere unge medlemmer. Forslaget om ungdomskontingent, tager vi med til generalforsamlingen i Åbenrå. Omkring ungdomsarbejdet kan det meddeles, at der arbejdes der på mange fronter, og det er det især Alexander Freirup, der yder en stor indsats. Vi har drøftet om der kunne tilkobles undervisning/ skoleophold, der kunne være pointgivende til de unge, når de sejler med som gaster på vore erhvervsskibe. I mange andre sammenhænge giver erhvervsarbejde point, der kan anvendes når de unge søger ind på uddannelserne. Hvorfor giver det ikke uddannelsespoint når de unge påmønstrer erhvervsskibene og sejler med som en økonomisk (revaliderings-)aftale mellem skib og socialforvaltning? Poul-Erik Clausen Formand 6

7 Tsunami. Af Vagn Tiedemann. Den 30. juli 2006 klokken passerer vi med BRØDRENE Vinga med kurs mod Sæby. Trubaduren foran for tværs om bagbord, fart 5,5 knob. Alt ånder fred og idyl, motoren spinder roligt, solen skinner fra en skyfri himmel, og foran os ligger Kattegat spejlblankt et sjældent syn. På denne årstid er der makrel i det nordlige Kattegat, og paravanen rigges til, farten tillæmpes fiskeri, og snart markerer den første makrel sig med et ryk i linen. Efter to afhoppere er der konstant bid i en periode, og vi kan ikke klage over fangsten. Klokken passeres Rute T, fiskeriet klinger af, og redskaberne rigges ind. Kort efter passeres vi af STENA EXPRESS. Om bord er vore kvinder, Nils meget gravide kone, deres to småpiger og Farmor på rejse fra Göteborg til Frederikshavn. De skal vinke til os, når de passerer, men vi må kontakte dem mobiltelefonisk og gøre opmærksom på, at de ikke skal spejde mod syd som ventet, men mod nord. EXPRESSEN passerer os langt mod syd, hvilket undrer os, da en kurs direkte fra Viga mod Frederikshavn ville betyde, at vi havde den nord for os.vi øjnes som en lille prik mod nord, fortæller kommunikationen med vore exspresspassagerer. Rejsen fortsætter i rolig fart. Jeg ligger på fordækket, Nils har fotograferet det sjældent rolige hav, og vi taler om badning, da vi nu er nord for Læsø uden skibe i sigte. Han kigger efter badestigen, da en ganske svag bevægelse indikerer kølvand. Få sekunder efter krænger vi pludseligt og uden andet varsel meget voldsomt til styrbord. Vi har vand på dækket inden for skandækket! hvilket næsten aldrig er sket tidligere. 7 Den voldsomme bevægelse er kommet i form af en høj, meget kort bølge uden kam direkte ind fra bagbord side. Bevægelsen har været så pludselig og så kraftig, at bommen, tøjret med et 18 mm nylonreb og hvilende i en bomstol monteret på løjbommen, har revet sig løs med bomstolen og kommer susende til styrbord, hvor bevægelsen stoppes brat af skødet, som har været slækket i det stille vejr for at lette manøvrering med rorpinden. Efter turen til styrbord farer bommen med den næste rulning til bagbord, hvor bevægelsen ligeledes stoppes for med tredje bølge igen at suse til styrbord. Denne gang knækker bommen, heldigvis ude over vandet, ved rykket i skødet. Påvirkningen af første bølge har været så kraftig, at rebet, bommen var tøjret med til bomstol og løjbom, er sprunget. Efter bjærgning af stumperne og surring af gaffel og sejl til bomstolen, nu monteret på ruftaget, kan rejsen fortsætte. Alt er igen stille, og chokket over den pludselige og uventede hændelse fortager sig efterhånden. Positionen er 57, grader nord og 11, øst, navigatoren er pålidelig. Klokken ser vi Læsø til bagbord. Vi spiser frokost, bader og fortsætter mod Sæby, hvor vore rejsende med STENA EKSPRESS venter.

8 en dykning nord for Læsø, da en pludselig og meget voldsom bevægelse i vandmasserne kastede ham voldsomt fra side til side under vandet. Samtidig mudredes vandet så meget til, at han fuldstændig mistede orienteringen. Den voldsomme påvirkning af undervandsmiljøet viste sig at stamme fra EXPRESSEN på samme kurs som ovenfor nævnt. Forklaringen på kursen ned om Læsø skulle ifølge SJÆLLANDs skipper være, at hurtigfærger ved sejlads over lavt vand opnår en hastighedsforøgelse og energibesparelse ved at færgens kraftige vandstrømme skråt agterud rammer havbunden -og dermed forøger hastigheden. Men samtidig ødelægges bundfaunaen, og der skabes ekstremt høje og korte kølvandsbølger, som i stille vejr bevæger sig mange sømil over havet. Hjemkommet til Aså opdager vi, at vore trængsler ikke er forbi. BRØDRENE har fået en læk og må på bedding. Undersøgelserne retter sig mod steder, der sandsynligvis havde været udsat for størst påvirkning: sider og bund under røstjernene samt kølen under masten. Kobberforhudningen afmonteres et stykke i bagbord, kalfatring, skiftning af enkelte spigre og i vandet igen. Stadig læk! På bedding på ny, yderligere omkalfatring af bunden, nu mere koncentreret om styrbord side. I vandet igen, stadig læk! Op igen! Nu kalfatring og spigring agter i området under løjbom og bomstol. I vandet igen, stadig læk.. Det må vi så overleve vinteren med! og håbe på udbedring af skaderne ved foråsklargøringens beddingsarbejde. Men det har ikke været et godt efterår. Via tur til Hirsholmene anløber vi efter et par dages forløb Frederikshavn, hvor vi træffer skipperen på kutteren SJÆLLAND Snakken koncentreres hurtigt om vor knækkede bom og årsagen dertil samt EXPRESSENs besynderlige kurs tæt nord om Læsø. Herefter kunne han berette om en lignende oplevelse, bare under vandet. Som svømmedykker gennem mange år har han et indgående kendskab til farvandet omkring Frederikshavn, Hirsholmene og Læsø, og på et tidspunkt befandt han sig på 8

9 Et intermezzo. Af Jørn (Jønne) Hansen Øhavet rundt Eskadren bestående af ca 30 både, joller, jagter og i øvrigt alt hvad der er for små eller holder sig for gode til at deltage i Fyn rundt - er af gået fra Strynø med Ommel i bunden af Kleven mellem Marstal og Ærøskøbing som påkommende sted.. Vejret er optimalt med en let, til tider meget let vind fra nordvest, og det går i al fordragelighed sønden om Strynø, de små så tæt på øen som man har mod, mandshjerte og dybgang til i det stenfyldte farvand, de store i ærefuld respekt for de udsatte afmærkninger. Ingen havde tanke for hvilke tildragelser man ganske uforvarende kan blive udsat for på en dansk sommerdag af de bedre. Spurven har fundet anduvningen til Mørkedybet og Karsten som i situationen er alene ombord derfor funger som såvel reder, skipper, forgast og kokkestueenepige har sat sig for at nå så langt op i løbet som det er muligt i noget, der ligner modvind. Spurven har megen uvilje mod at gå over stag i let vind og Karsten er gået på fordækket for at hjælpe forsejlene til at samle lidt luft fra den rigtige side. Agtenfra kommer smakkejollen Lille Marie, hvis skipper ikke har fantasi til at forestille sig, at det midt i løbet ligger en mindre dansk jagt for fulde sejl og uden at gøre fart og da hans udsyn er begrænset af sejlene, bliver hvad der skulle have været en almindelig overhaling til en afart af en kollision. Skylden må klart påhvile smakkejollen, som var indhentende skib og hvis skipper langt fra opfyldte sine forpligtigelse til at holde behørigt udkig. Lille Maries vant fisker stille og roligt Spurvens david og bliver hængende. Karsten spotter fra sit fordæk situationens alvor, og iler agtenud for at frigøre sig fra det uindbudte vedhæng. Stående på agterdækket rækker han ud efter smakkens forstag, men forfejler sit greb, og kommer til at læne sig op ad jollens fok, som i det lette vejr slet ikke er i stand til at bære vægten af en velvoksen jagtskipper. Karsten forlader sit skib i en enkelt hurtig nedadgående bevægelse og lander på smakkejollens køkkenkasse, Jollens skipper undrer sig svært over hvad det var der kom plumpende ned på fordækket, men nåede ikke af præsentere sig før gæsten atter besluttede sig for at gå fra borde, idet han indså, at Spurven sejlede muttersalene rundt i snævert farvand uden de reglementerede signaler for skibe der ikke er under kommando. Med et kraftigt undergreb i daviden og en bevægelse, der i gymnastiksproget kaldes forlæns opsving i bom, hjulpet af et par trin op ad rorstammen returnerer Karsten til sit skib, og undgår derved enhver anklage for ulovlig rømning, og de to skibe fortsætter roligt mod Ommel, muligvis uden at de to skippere havde gjort sig klart i hvilket drama de begge havde haft hovedrollerne i. Ved aftensamlingen på stejlepladsen i Ommel måtte de to kombattanter naturligvis træde frem for at modtage hæderen for at håndtere de dramatiske begivenheder med stoisk ro og den dertil hørende præmie, og følgende dialog udspandt sig: Lille Maries skipper: Hvad syntes du i grunden om at sejle smakkejolle?. Karsten: Det var meget sjovt, men jeg var skuffet over ikke at blive budt på en kop kaffe. Præmien?? To poser Merril kaffe 9

10 Et skib har en sjæl! Af Gert Iversen, matros. Skibe er de eneste transportmidler, der navngives / døbes, og omkring båddåb er der mange traditioner. Navngivningen stammer fra da skibe blev bygget af levende materialer. Skibsbyggeren gik i skoven for at bese træerne, der i deres vækst havde tilvejebragt mange smukke, anvendelige former. Formen og faconen som stammerne og grenene havde, udnyttede skibsbyggerne, og omsatte de enkelte stykker til isætning i skibet, dér hvor de kunne give den største styrke og smidighed, hvilket gjorde, at skibet blev sødygtigt og kunne skyde god og sikker fart gennem vandet. Skibsbyggeren og sømanden viser altid skibets sjæl og storhed stor ærbødighed. Denne respekt havde man med sig, når man drog til havs, ofte ud i det uvisse og altid underlagt naturens luner. Når vi møder et klassisk skib ved kaj, stopper vi altid op, for at betragte de smukke linier. Sådant et skib er BONAVISTA, men det er en skændsel, som man behandler den gamle skonnert, der nu ligger i Marstal og får lov at synke. Hvor er respekten og ærbødigheden for BONAVISTA, og den historie, dette stolte skib kan berette om?. Når en købmand bestemmer over en sømand går det galt, sagt af min skipper på ANNA MØLLER, mens vi lå i det bedste sejlervejr ved kaj, og ventede på at købmændene snakkede færdig om dieselpriserne. Og hvor har min skipper ret. De ansvarlige i sagen BONAVISTA må kaldes til orden. De har trukket sagen i langdrag, og har endnu ikke igangsat renoveringen af skibet, som er ved at få slået uoprettelige skår i sin sjæl. Pengene er der. Skibet er der. Folkene i Marstal er der. Skibsbyggerne og sømændene er der. Man kan ikke snakke sig til at BONAVISTA bliver renoveret - der skal handles for at visionen om turen til New Fountland i 2014 bliver andet end en smuk tanke. Den smukke skonnert skal igen til havs og ikke ligge og hensygne i Marstal. God vind! 10

11 Åhh...AASE igen igen... For en pige stærkt sejlende mod de 33 somre, er mit kendskab til denne træskibsverden af kun ringe betydning. Mine oplevelser begyndte for kun 4 år siden med en sommerferie ombord en lille If er. Ikke nogen ringe oplevelse, men det er en lille båd ude midt på Kattegat. De næste to somre foregik ombord de gode skibe, NANNA CHARLOTTE og FREYA af Struer, og så var jeg nok solgt. Jeg er født og opvokset i Struer, og har altid været meget betaget af Limfjorden Rundt s ankomst til denne dejlige havneby. Og året 2005 var ingen undtagelse. Selvfølgelig var jeg at finde i havnen, sejlende omkring i en gummibåd, med samtlige veninder på slæb. En sådan lille hurtigsejlende ting med 5 lyshårede piger, vækker dog også lidt opmærksomhed. Den får os da også inviteret til fadøl på de gode skib SIROCCO af Nyborg. Her er der så en ung skipper med busseronne og store krøller, som kalder sig Alexander. Historien er så ikke længere, end at skipper først finder sin køje efter skippermøde næste morgen, og tager sig en velfortjent lur mens turen går mod Fur. (Jeg har siden hen fået mange kommentarer om en vis grundstødning ud for Fur). Nu er Alexander på det tidspunkt bosat i Lemvig, så der bliver brændt en del benzin af i den lille gummibåd fra Struer til Lemvig og vi tilbringer nogle dejlige aftener på Lyø, som ligger i Lemvig i nogle uger. Vi bestemmer os dog for at slå pjalterne sammen, og inden jeg får set mig om, sidder vi i Middelfart og skriver købskontrakt på AASE i midten af November. Og her starter mine oplevelser så med en rigtig gaffelrigger. Vi beslutter, at skibet skal sejles hjem i midten af december. Vi får et par gode venner med og af sted det går fra Middelfart mod.hou. Vejret blev noget slemt, alle sejl blev rebet for til sidst at blive taget ned. Det skal dog siges at i kuling og med frostgrader var jeg den mest udholdende, da jeg tog plads på agterdækket (med en lille spand foran mig, men hva..). Vi når dog Hou, er blæst inde i en dag og fortsætter mod Århus. Og så tager vi toget hjem. I løbet af januar når AASE dog hjem til Lemvig. I påsken skal hun så på bedding, for at blive gjort rigtig fin til Pinsestævnet. Vi regner med nogle dage til malerarbejdet og et gennemtjek af bunden, og så i vandet igen. Men ak og ve. Mange planker er angrebet af pæleorm, nogle sidder fast i ét spir og flere steder er der gennemtræk. Så det bliver udskiftning af planker, ny stråkøl, nye spir og en regning vi nok ikke lige havde set komme. Men sådan er det jo at have træskib, bliver jeg ved at høre. Men Pinsestævnet droppes, og vi drager i stedet i Juli af sted mod Fyn Rundt. Og det var en fantastisk oplevelse. Flotte skibe, herlige mennesker og en sol, der skinnede fra en skyfri himmel i tre uger. Godt nok nåede vi ikke mål en eneste gang, men det er jo oplevelsen der tæller. Og de andre skibe er jo også rigtig flotte bagfra. Vi kommer da også hjem med en vandrepokal, som nu er ophængt i stuen, og den er vi rigtig stolte af! I september hedder det så Limfjorden Rundt. Jeg går i flere uger med 11

12 sommerfugle i maven, for endelig bliver jeg en del af det, jeg i så mange år har betragtet på afstand. Og af sted det går mod Løgstør. Det er en fantastisk oplevelse første gang at ankomme til Løgstør, ombord på et af de flotte skibe. Der bliver vinket på kajen, og alle venner og bekendte står med kolde øl og tager imod. Og det er med en klump i halsen og tårer i øjnene, at jeg i skrivende stund sidder og mindes. Oplevelsen på de første sejladser, bliver dog også en helt anden end på Fyn Rundt. Vi kommer ikke sidst.! Faktisk husker jeg at vi kommer ind som nummer tre eller fire på de første sejladser. Vi sætter dog også alle klude vi har liggende. Storsejlet er lappet med gaffatape og kontaktlim. Jageren bliver sat som top, og Ursa s gamle fok er underbomsejl. Det er noget af en kønt syn, men det virker. I Struer bliver det fejret at Alexander og Jeg har været sammen i et år. (Men denne gang finder vi vores køje på et anstændigt tidspunkt!) Og så mod Fur Og endelig har vi lidt vind og vi ligger rigtig godt i feltet. Indtil Alexander råber rigtig højt, at alle sejl skal ned Bovsprydet er knækket!!! Pokkers også Jeg vinker i mit stille sind farvel til en pokal, som vi nok ikke havde fået alligevel, men det er jo dejligt med drømme. Resten af turen går for motor, men det er skønt at være med og vejret er dejligt. Da turen går hjemad fra Skive slutter vi selvfølgelig af med vores årlige grundstødning. (der var altså ikke nogen grøn bøje) og vi må trækkes fri, af den til altid rådighed stående, GEFION af Lemvig. Vi kommer fri og fortsætter Ikke. Motoren er stået af! Så vi må på slæb resten af vejen til Lemvig. Senere hen i oktober skal AASE jo rigges af for vinteren. Vi skal have bovsprydet af, for at få en ny på og masten skal også af for at slibes og lakeres. Men men men, masten er rådden. Faktisk er mast og bovspryd så gennemtæret at de praktisk taget falder af sig selv. Nu begynder det ikke at være sjovt at være træskibssejler mere. Der bliver også drukket en del gravøl på Gammel Havn, og diskussionen går højt om, hvad vi nu skal gøre. Mit forslag omhandlede en boremaskine og en masse huller.det skal man jo nok ikke sige til en inkarneret træskibssejler, og enden bliver dog også et lån til ny mast og motor. Og nu ligger AASE så i Lemvig Havn, så bar som da hun blev født. Uden mast, uden bovspryd, uden motor og de lappede sejl er stedt til hvile i haveskuret. Men den nye mast, i form af en lang firkantet pind og den nye motor er på vej fra Ålborg. Så nu venter rigtig mange timer i beddingens bådhal med tilskæring, slibning og lakering. Ny motor, gear og skruetøj skal isættes og tilpasses. Og i mit stille sejlersind tænker jeg; vi er ikke engang kommet på bedding endnu! Hvor mange planker skal skiftes i år? Dækket er jo også lidt utæt! Og el-systemet mærker man også i fingrene! Og så tænker jeg; Er det virkelig det værd? Nogle få uger og weekender om året på vandet, i selskab med andre træskibe og træmænd. I løbet af det sidste år har jeg solgt min elskede hest (lidt svær at have ombord på AASE), håret er blevet langt og uglet, garderoben er forrige års mode, bankens opkald er sat på lydløs og rugbrødsmadder og billige øl fra Netto smager rigtig godt. JA Det er livet Om jeg så var den heldige vinder af mange millioner, var det AASE der fik pengene. Hverdagen, det sure med det søde, turene på fjorden, kapsejladserne, aftnerne på kajen, og ikke mindst de mennesker der befinder sig i miljøet, som altid er til støtte og opbakning, fordi de muligvis har været igennem det samme. Det er en helt speciel verden at færdes i og jeg skal være den første til at opfordre og ikke advare, andre unge mennesker til at deltage og tage del i den kultur, vi alle skal værne om. AASE vender stærkt tilbage til sommer, Fyn Rundt, Limfjorden Rundt, om vi så skal gribe årene og ro derudaf.. De bedste hilsener Rikke Mortensen, AASE af Lemvig 12

13 Over hækken v. Arne Gotved Det er ikke den nære samtale over hækken vi bliver delagtiggjort i selv om vinteren er mere end mild men til gengæld har vi fået tilsendt et indlæg over det store hav fra Norge, med lidt fra sidste sommer, og ønsker for den kommende: Med åfjordsbåd over Oslo-fjorden. Er med i et bådelaug Braute, der er hjemmehørende i Trondhjem. Men i år sejlede de sydpå, og jeg var med fra Brevik til Strømstad. Skulle have været til Lysekil. Men da vi ikke har motor, og det var for varmt til sprængroning, blev det mindre etaper med tid til at fiske og svømme. Vi får lov at bære båden op på Bygdøy, hvor den ligger lige ved siden af Fram-museet, og Kystlaget er altid meget gæstfrie og behjælpelige, hvor vi kommer frem, med husrum for madkister og grej. Der tales om måske at sejle til Danmark næste sommer. Så tag godt imod dem! Det er dejlige unge mennesker, som er ganske fordringsløse og ikke bange for at tage en tørn. Men vi er jo meget glade for at ligge i naturhavn, og derfor vil jeg gerne spørge jer, om der kan anbefales gode pladser i Danmark??? Gode ideér kan mailes til Brita Poulsen [imarmio@yahoo.dk] Og så en status fra Nyhavn Bolværket på Charlottenborgsiden har siden i sommer været under restaurering, og fartøjerne på den side lagt uden for Nyhavnsbroen, Bådteatret, Prammen og Fyrskibet helt ud om hjørnet ved Havnegadekajen, hvor de har ligget temmelig uroligt i efterårsstormene. ANNA MØLLER blev der rykket plads til på vores side, så den har ligget godt og trygt inden for broen siden den endelig kom hjem fra Dragør hvor sæsonen sluttede. Nu (start februar) er bolværksarbejderne færdigmeldt, og skibene bliver forhalet tilbage på pladserne undtagen teaterbåden LIVA der (endelig) bliver slæbt til ophugning. Københavns Kommune er langsomt ved at igangsætte et besluttet arbejde (Teknik og Miljøudvalget, ) omkring Nyhavns fremtid som Byrum og Havn, og det forventer Skipperlauget sig meget af under alle omstændigheder må resultatet enten sikre en tryg havn uden skadevoldende havnerundfarter, eller tydeliggøre om vores fartøjer skal søge genhusning et andet sted. Letmatrosen tilbyder hjælp Til pinsen er der mange unge mennesker der godt kunne tænke sig at hjælpe til på de nogen gange lange sejladser til og fra Pinsestævnet. Det er en oplagt sag for Letmatroser, så hvis der er nogle skibe, der mangler et par friske unge mennesker til at tage fat på sejladserne, kan i henvende jer til nedenstående. Ligeledes kan I unge mennesker også henvende Jer. Så vil vi sørge for at skibe og besætninger finder sammen. Håber på stor opbakning. Med venlig hilsen Alexander Feirup Alexander@ts-skib.dk TLF

14 Generalforsamling 2007 Generalforsamlingen afholdes pinsesøndag den 27 maj 2007 i Åbenrå Dagsorden, oplysninger om valg m.v. vil blive bekendtgjort i TS-blad nr. 2/2007, der udkommer i april måned Poul-Erik Clausen p.b.v. Medlemsmøde Lillebælt Smakkelaug afholder medlemsmøde, lørdag den 31. marts og søndag den 1. april 07 på Lillebælt Værftet, Havnegade 98, Middelfart PROGRAM: Lørdag kl Velkomst ved Oldermand Jens Glindvad. Orientering om lavets aktiviteter og rundvisning Kl Kl Kl Skibsbevaringsfonden, ved Jes Kroman.Om betydningen af at planlægge en restaurering. Eksempel Jagten Nordstjernen Skafning Causeri af filosof John Engelbrecht. Sejler visdom. Maritim Kulturhistorie, poesi, filosofi Søndag kl Morgenmand Kl Kl Mulighed for uddybende spørgsmål i forhold til foreningerne på Lillebælt Værftet. Farvel og tak for denne gang Pris for aftensmad og morgenmad 125,- kr Der kan overnattes på jolleloftet, medbring underlag og sovepose. Andre muligheder tæt på havnen: Bed & Breakfast Toldboden tlf Borgmestergården tlf Tilmelding: senest 24 marts. Til Jens Glindvad, tlf

15 Fra bestyrelsen TS-bladets redaktør har meddelt bestyrelsen, at han Ikke længere har de kræfter, der skal til for at redigere bladet og og samtidig udføre det op søgende journalist arbejde der skal til, for at vort TS når frem til trykkeriet. Vi har søgt en redaktør gennem bladet, men må erkende, at vi skal finde personen uden for vor normale TS kreds. Bestyrelsen har derfor på baggrund af ovennævnte besluttet, at vi ændre antallet af blad udgivelser fra 5 til 4, plus årbogen. Denne omkostningsreduktion vil vi i stedet anvende som lønudgift til den nye redaktør. TS- bladet vil vi arbejde extra for at det udkommer ind til vi har fundet vor nye redaktør. I mellemtiden må i gode TS medlemmer bære over med at bladet, måske i denne periode bliver lidt tynd. Poul-Erik Clausen TS-formand Fra redaktøren I meget god tid har jeg meddelt bestyrelsen, at jeg med tungt - og uregerligt - hjerte, må gå ned i tid - dels af helbredsmæssige grunde, men - meget heldigt - osse fordi jeg ikke har evner for, uddannelse i og erfaring med den mere udfarende og journalistiske linie TS har besluttet. Det er den ene halvdel af jobbet. Den anden - den grafiske - med opsætning, billedvalg, tegninger og kontakt til trykkeriet - vil jeg fortsat gerne tage mig af, med mindre en ny redaktør også ønsker at tage sig af denne del af processen. Jeg har selv forsøgt at finde en interesseret, men uden endeligt resultat, og jeg har meddelt, at årbogen 2006 blev det sidste arbejde fra min hånd. Noget overraskende var bladet ikke programsat på møderne i Ebeltoft og jeg måtte tilbyde, at prøve, at sammensætte et nød-blad hvis det nødvendige materiale fremkom hurtigt. Pga udlandsrejse skulle færdigt materiale være ude af mit hus inden d. 8. februar. I skrivende stund nås det - måske - ellers må trykkeriet færdiggøre. Derfor er denne udgave ikke gennemarbejdet, ikke korrekturlæst og måske ikke teknisk i orden. Det vigtigste har været, at få blad med vigtige meddelelser og indkaldelser på gaden til tiden. Bestyrelsen ønskes fortsat god redaktørjagt. Jeg glæder mig til evt. samarbejde og /eller en positiv af/overleveringsforretning. Sven Bülow PS. Jeg takker - til tårer rørt - for tilsendte og indtelefonerede sympatiske hilsener med gode ønsker for for helbred og fremtid.? 15

16 EMH working-group møde i Setubal, Portugal Fra fredag d. 24. til søndag d. 26. november afholdt EMH sit halvårlige arbejdsgruppe møde, denne gang på en invitation fra Setubal. Invitationen var kommet fra en gruppe træskibs entusiaster, samlet omkring Joao Barbas, som driver en charter virksomhed med sine to tidligere saltslæbere: PEGO do ALTAR, en galeao do Sal fra 1942 og RIQUITUM, en Hiate de Setubal, noget ældre end PEGO do ALTAR. Grunden til at Joao Barbas havde taget initiativ til at invitere os til Portugal, var et portugisisk ønske om at få kendskab til EMH og et eventuelt medlemskab. Desværre var præsidenten Michael vom Baur forhindret i at møde, på grund af forsinkelser i luftrummet over Europa, som i de dage oplevede en kraftig efterårsstorm, så det var vicepræsidenten Hendrik Boland der fredag aften med et godt power point program fortalte en forsamling på ca. 25 interesserede portugisere om EMH. Bagefter fortalte Joao Barbas om situationen i Portugal, hvor der fra offentligt hold ikke er den store interesse for skibsbevaring, men nok en voksende interesse fra i hvert fald kystbefolkningen. Efter præsentationen og Joaos indlæg var der snacks og sød portugisisk vin og snak mellem os fremmødte og de rare portugisere. En hyggelig aften hvor det er mit indtryk, at vi snart vil have Portugal som medlem i EMH. Lørdag morgen begyndte det egentlige møde. Blandt andet fortalte John Robinson, England at mange kulturhistoriske værdier, herunder havnemiljøer i Irland er i overhængende fare for at forsvinde på grund af den fremadbuldrende irske økonomi, som kræver plads til lige så pralende åndsforladte kontorpaladser og rigmandsboliger, som vi er blevet velsignet med i Københavns og andre byers havne. Initiativ til at bremse vandalismen er taget af antikvariske myndigheder i både Irland og fra internationalt hold, herunder naturligvis også EMH. Thedo Fruithof, Holland kunne berette at spanierne ikke kan blive enige om et nationalt medlemskab, så nu overvejer catalanerne og galicerne at ansøge om medlemskab som Advisory Members. John Robinson kunne tilføje, at baskerne 16 i både Frankrig og Spanien overvejer at gå samme vej og sammen ansøge om det samme. Om EMHs kongres, som afholdes hvert tredje år var der følgende nyt. For længe siden havde Dunquerqe lagt billet ind på at afholde kongressen sommer 2007, men havde for en uge siden meddelt, at det ikke var muligt at rejse de fornødne økonomiske garantier, så de meldte altså fra. Alternativer blev drøftet og vi endte på at afholde kongressen enten i Amsterdam, Rotterdam eller Rostock. Det blev betonet, at det var vigtigt at afholde kongressen inden høringsfasen for The Green Book er forbi. Denne grønne bog er en EU-udreding om skibsfart i Europa og EMH har fået udvirket at få medtaget et kapitel om maritime kulturværdier. Efter høringsfasen bliver der udarbejdet en White Book, som så vil danne grundlag for EU lovgivning på området. Det understreger vigtigheden af at være fremme i skoene Bruxelles, hvilket vi også har været i kraft af præsidentens næsten daglige gang i EU-kontorene i Bruxelles. Det blev besluttet at EMH skal deltage i en konference i Brest i juli 2008 med titlen La Mémoire de l Atlantic om organisationer omkring maritime traditioner i atlantlande. Vi skal have et indlæg om vores arbejde med der. Hannu Mattikka, Finland anmodede om at EMH stiller en indlægsholder til en konference i Vilnius i september 07 om forbindelsen mellem historiske skibe og kulturel turisme. Vedtaget. Udover ovennævnte emner behandledes flere interne sager. Lørdag eftermiddag var det meningen vi skulle have været på en sejltur på Sado floden i en af Joaos saltslæbere, men på grund af det stormende vejr, som dog var aftagende, blev vi inviteret med til en tur til Lissabons søfartsmuseum lørdag eftermiddag.. En dejlig tur og et interessant museum, hvor vægten især var lagt på Portugals enorme indsats som opdager af nyt land i det 15. århundrede. På tilbagevejen til Setubal aflagde vi besøg på en traditionel flisefabrik, hvor vi fik vist hvordan flisen startede som en lerklump og endte som en smukt dekoreret flise. Som kronen på værket

17 blev vi selv sat til, med vandfarver og pensler at dekorere en flise der er vist ikke gået mange flisemalere tabt i os. I fabrikkens lille udskænkningssted blev vi budt på vinsmagning tre forskellige slags af de lokale, meget velsmagende vine. Dertil lækkert brød, fåresmør forskellige slags pølse og gedeost. Lækkert og kan anbefales. Søndag morgen blev vi alle afhentet på hotellet og kørt ned i havnen, hvor vi bemandede Joaos galeao og sejlede ud i bugten, hvor vi bevidnede den storslåede solopgang. Selv om der ikke var megen vind, kunne vi dog, efter et par timers kryds, glide ind til havnen på voksevandet. Efter sejlturen fortsatte mødet og en række sager var til behandling og sendt videre i forskellige udvalg. Det mest spændende er nok vort forslag om at lave et simulatorprogram for sejlskibe. To lokaliteter har vist interesse. Navigationsskolen i Enkhuisen, der hvor unge mennesker kan få en sejlskibs navigatøreksamen og et projekteret Sjömannshus i Skärhamn. Vi følger op på det. Meningen er, at sejlskibsfolk, i lighed med piloter her kan blive testet på deres evner til at håndtere ubehagelige situationer. Hannu Mattikka, vores mand på tjæren, kunne berette, at Danmark, Finland, Norge og Island af EU var blevet undtaget fra bestemmelsen om ikke at måtte bruge trætjære, men kun indtil Og den tid kan gå meget hurtigt. I Sverige arbejder man intenst på at kunne bevise over for EU, at trætjære ikke er en gift. Det er Østrig som er mest ivrig for at få erklæret trætjære for giftig, ingen ved dog hvorfor. Og så kunne Arne Gotved fortælle at Barcelona Charteret nu er afleveret til Fregatmuseet i Ebeltoft, som på museet udstiller det i en montre, sammen med historien om hvad det er for noget. Et godt opbevaringssted for så vigtigt et dokument. Det var i korte træk hvad jeg kan berette fra arbejdsmødet i Setubal. Jørgen Josephsen Den 16. november 2006 blev det endelige og signerede Barcelona Charter overdraget Fregatten JYLLAND til opbevaring. Den gamle kong Chr. IX kiggede den ny formand for TS; Poul-Erik Clausen, den afgående formand; Arne Gotved og direktøren på Fregatten; Benno Blæsild over skulderen i Kongesalonen under begivenheden. 17

18 Specialist i lærk og egetræ Kapacitet: Længde 35 m, diam: 1,4 m Som noget nyt tilbyder vi høvling af tømmer op til 80 cm. i brede og 28 m i længden Specialsavværket Sneglerup Møllevej 10 B 4571 Grevinge Tlf Fax Michael Jensen Mobil Mogens Hansen Mobil HF - søfart Maritim Forberedelse Kystskippereksamen Sætteskippereksamen Skibsførereksamen Hold starter i januar og august Marstal Navigationsskole Tlf: Grejbørsen Se mere på TS hjemmeside: Kajplads søges! Navnestandere. Så er vi på vej mod den gode tid, hvor der skal slibes, males og lakeres. Jeg er klar ved symaskinen til at sy din nye navnestander, så alt fremstår nyt og fint når du sejler sæsonen i møde. Færge FRITZ JUEL - tidl. JACOB HARDESHØJ, OWTH - Nu bevaringsværdig (2006) husbåd og tegnestue, pt. Kastrup søger venligtsindet havn. Niels Jeppe Hansen, , njh@dsa-arkitekter.dk 18 Asta Graunbøl Tlf: / mail: asta_graunbl@yahoo.dk

19 Foreløbig aktivitetskalender juli Stubbekøbing afholder by- og havnefest august Kaffekandesejlads, Hjortø. Smakker - gaffelsejlere Hanne Risvang, tlf: september Kurs Ålborg (I forbindelse med Limfjorden Rundt ) Om kystkultur I flere år er begrebet kystkultur blevet brugt i forskellige sammenhænge. I TS er vi en integreret del af denne kultur, og Skibsbevaringsfonden har i deres visionsrapport bl.a. beskrevet netop kystkulturen som et område, hvor de vil forstærke indsatsen. Denne tendens har bestyrelsen lagt mærke til og på kolofonmødet diskuterede lokalfolkene nogle ideer i den retning. Tanken er ikke helt ny, for sammen med SME inviterede vi i november repræsentanter fra forskellige interesseområder, der alle har relationer til eller berøring med havet, til et møde, hvor temaet var kystkultur. Mødet mundede ud i en positiv tilkendegivelser fra de fremmødte, og det blev besluttet, at arbejde videre med en møderække, der har som mål, at arrangere en konference i sensommeren Målet er, at skabe et forum - et talerør, der med vægt, går ind i debatten omkring hvad der sker i og omkring de danske havne havne i erkendelse af, at vi, med vores ca. 650 medlemmer - repræsenterende både ikke er en forening, der alene kan opnå stor indflydelse. Men kan vi være med til at skabe en organisation, der bredt taler for kystkulturen, kan denne nyskabelse blive talerør for - og formulere - mange hundrede tusinders ønsker, og dermed udtrykke sig med langt større vægt. Poul-Erik Clausen 19

20 B Afsender: Træskibs Sammenslutningen v. kasserer Egon Hansen, Høje Gladsaxe 26, 2.tv. DK Søborg Meddel adresseændring til kassereren. Returneres ved vedvarende adresseændring.