Risekirke.dk. Kirkeblad for juni, juli og august Siden Sidst Billeder fra Babysalmesang og Børnepilgrimsvandring

Transkript

1 Risekirke.dk Kirkeblad for juni, juli og august 2010 Siden Sidst Billeder fra Babysalmesang og Børnepilgrimsvandring SIDE 6 Til eftertanke Hvor er Gud henne i denne verden? SIDE 3 Interview Kirkens Medarbejdere SIDE 10

2 Kirkelig vejviser Nyt fra menighedsrådet Rise Kirkekontor Vivi Ravnskjær Terp Rise Bygade Rødekro Tlf Fax Mail: Træffes: Mandag-fredag kl Torsdag tillige kl Sognepræst Helle Domino Asmussen Ringvej Rødekro Tlf Mail: heda@km.dk Træffes: Tirsdag-fredag efter aftale. Mandag er fridag Sognepræst David Johannes Kessel Egeparken Rødekro Tlf Mail: djk@km.dk Træffes: Mandag-torsdag efter aftale. Fredag er fridag. Kirketjener og graver Jes Jessen Iversen Rise Bygade 19 A 6230 Rødekro Tlf Træffes: På telefon mandag-fredag kl Og efter aftale på kirkegårdskontoret Organist Solvejg Borgaa Stegholt Aabenraa Tlf Mail: solvejg.organist@mail.dk Kirkeværge Ejner Vibe Grønningen Rødekro Tlf Menighedsrådsformand Ove Sten Jørgensen Funkevej Rødekro I mange sogne tilbydes undervisning af minikonfirmander; det er elever i skolernes 3. klasse. Det vil vi nu også tilbyde i Rise Sogn. Til efteråret starter de første hold fra en af skolerne - og den anden skoles elever vil så få tilbudet efter jul. For at få det til at forløbe bedst muligt, vil vi sørge for bustransport til Sognegaarden og tilbage igen. De ansatte og menighedsrådet er nu i gang med at lave en virksomhedsplan for Rise Kirke og Sogn, og den forventes at blive færdig inden 1. juli i år. Planen skal være med til at give den bedste service til sognets borgere fra kirken, kirkegården og kirkekontoret. Samtidig skal den hjælpe menighedsrådet med at planlægge den fremtidige udvikling i sognet. Rådets næste offentlige møder afholdes i Sognegaarden onsdag den 16. juni, hvor budget 2011 godkendes og 25. august kl Til slut vil jeg ønske jer alle en rigtig god sommer. Sten Jørgensen Dåb, vielse og begravelse anmeldes på kirkekontoret. Derefter træffes aftale med den præst, som skal foretage handlingen. 2

3 Hvor er Gud henne i denne verden? Ja, han er svær at se, ikke? Han viser sig ikke rigtigt for os! Ingen kan sige, hvordan han ser ud. Så siger de, han er i himlen, som vi ikke kan nå, så siger de han er overalt Men hvad er det for et svar? Af sognepræst Helle D. Asmussen Han er usynlig. Siger de kloge. Alligevel kan vi se, at han er her. Man skal bare finde ud af hvordan. Det er ligesom med vinden, den kan vi heller ikke se. Den er nogle gange slet ikke her men er et andet sted, andre gange er den overalt omkring os. Ingen har set den, men vi kender den alle alligevel. Den aer os på huden en varm sommerdag eller bliver kraftig og tvinger os til at søge ly en efterårsdag. Den får regnen til at piske mod ruden, og alle planter til at svaje. Den bringer milde dufte af sommerblomster med sig. Den blæser regnskyer hen over vores tørre land. Eller den blæser dem væk, så vi kan se den blå himmel og solen kan skinne på os. Den blæser ilt ind i vandet, så fiskene kan trække vejret. Vi VED den er der. Vi kender den! Det er med Gud, som med vinden, vi kan ikke se ham selv. Men vi kan se hvad han gør. Hvis vi kender ham, og ved han er der, så kan vi også se det. Den første pinse flyttede Gud til jorden, som den usynlige allestedsnærværende Gud, i sin Helligånd. Og hvert barn vi døber, døbes med vand og Helligånden. Så Gud selv i sin Ånd er med barnet alle dage. Så Gud er her, Men vi skal genkende ham. Først skal vi vide, hvem han er, og hvad han gør, før vi kan se, at han stadig gør det. Og før vi kan se, hvor han gør det hører om i det nye Testamente og som vi møder ham i dag. Så når vi kender ham fra biblen, ved vi, hvordan han er. Hvad han gør. Hvordan han gør det. Vi ved, hvem han er. Så vi ved, hvad vi skal se efter. Han er der, hvor vi kan se og høre, det han gør. Jo bedre vi kender ham, jo flere steder kan vi genkende ham, som den han er. Når Jesus talte, så kaldte det på troen. Alle steder, hvor vi mærker, at troen i os begynder at vokse, og flamme op i os. Der er Helligånden. Der er Gud. Derfor ved vi, at han ofte kommer til gudstjenester i kirken. Alle steder, hvor mennesker folder deres hænder i bøn. Der er han. Alle steder hvor mennesker kærligt rækker ud til hinanden og holder i hånden og elsker og tager sig af der er Gud i os og hos os. Vi kan tydeligst se ham, der hvor mennesker rækker ud efter nogen, de ikke i forvejen er forpligtet på. Alle steder hvor syndernes forladelse bliver levende og kærligt dækker vores nederlag til og hjælper os tilbage til der, hvor livet og det gode er. Der er Helligånden. Hvor troen på opstandelsen virkelig lever. Der er Helligånden. Osv. Alle steder, hvor det Gud har gjort og været for mennesker, er, der er Helligånden. Og det ved vi, fordi vi kan se, at Guds gerninger sker. Vi kan jo se, det han gør mens han gør det. Altså er han der! Gud er jo lige her. Som vinden. Gud viser sig i tre forskellige skikkelser, men han er den samme. Han er GUD. Han viser sig som Gud Fader som vi lærer at kende i det Gamle Testamente. Og han viser sig som Gud Søn. Gud i menneskeskikkelse. Så vi rigtigt kan se ham og forholde os til ham, Så vi kan tage ham til os. Og så som Gud Helligånd. Som vi 3

4 Børnehjørnet Konkurrence Her kan du farve for sjov eller deltage i konkurrencen - om du vælger at farve direkte her i bladet eller på en fotokopi - det bestemmer du selv. Din farvelægning kan du sende eller aflevere på kirkekontoret senest den 23. juni Blandt alle tegninger / farvelægninger trækker vi lod om 3 gavekort til Rødekro Boghandel på 200 kr. Vinderne får direkte besked fra kirkekontoret, og offentliggøres i næste nummer af kirkebladet. Alle tegninger udstilles frem til midt i august

5 Sidste nummers vindere Tusind tak til alle de mange børn, der har brugt tid på at farvelægge påskeliljerne og sendt dem til os. De flotte farvelægninger har været hængt op i kirken, så alle kirkegængerne har kunnet beundre dem. Vi siger tillykke til de 3 vindere. Sune har fået læst historien højt fra kirkebladet om påskelinjen og siger om sin tegning: Nu er blomsten glad, fordi den har fundet sig selv Lykke Staub Thomsen, Parkvej 29, Rødekro Alexander Gubi, Smedevænget 2, Rise Sune Søe, Søparken 5, Rødekro Rollespil Vi har besluttet, at vi også vil være med til Aabenraa Kommunes Aktiv Ferie for skolebørn. Vores bidrag bliver et rollespil - hvor børn i området må hjælpe prinsen med at finde en forsvundet nøgle, så han kan blive kronet til konge i sit rige. Desværre er det hårde tider for riget. For ondskaben hærger, og prinsen har virkelig brug for hjælp. Med de Aktive feriebørn, håber vi han kan få det. Rollespillet vil finde sted onsdag den 14. juli kl. ca Vi har allieret os med gruppen Plot42, se evt. Er der er par voksne, der kunne tænke sig at hjælpe og påtage sig rollerne som henholdsvis Væbner, vildmand og heks, så hører vi gerne fra jer på tlf

6 Siden sidst Babysalmesang Nyt hold starter igen til efteråret Børnepilgrimsvandring For anden gang var der påskepilgrimsvandring for børn. I år lavede vi ruten om og spiste bagefter sammeni spejdergården. Der var stor tilslutning og det var en god oplevelse for både børn og voksne. Næste gudstjeneste i samarbejde med spejderne er den 13. oktober

7 Guldkonfirmander 4. april 2010 Forreste række: Else Jensen, Elna Ludvigsen, Anni Petersen, Lydia Jakobsen, Inga Nicolaisen, Ulla Hansen, Aase Hinrichsen - Midterste række: David Kessel, Olav Oldenborg, Villy Svendsen, Bent Johansen, Christian Bundesen, Leif Meldgaard - Bageste række: Svend Damgaard, Henning Jørgensen, Erik Frederiksen, Jens Jacob Straagaard Holm. Fotograf: Lorens Petersen, Aabenraa Pilgrim for en dag En gruppe pilgrimme drager gennem vores egn på deres sommervandring på Hærvejen. Lokale beboere er velkomne til at vandre med en enkelt dag. På vandringerne får vi et Guds ord med på vejen. Ved andagter og gudstjenester lader vi os inspirere af Bibelens mange vej-metaforer og lever os ind i de syv pilgrimsnøgler : langsomhed, frihed, enkelhed, bekymringsløshed, stilhed, fællesskab og åndelighed. Og først og fremmest skal vi glæde os over sommeren i Vorherres grønne katedral. Man behøver ikke melde sig til på forhånd, men møder blot op på herberget Lindely, Hellevad- Bovvej 40 i Kliplev søndag den 27. juni kl medbringende madpakke og drikkelse til frokost. Vi går ca. 28 km. og er fremme ved næste herberg Bruhnsgård, Langbjergvej 4 i Øster Løgum ud på eftermiddagen. Yderligere oplysninger på Arrangør: Elisabeth Lidell, pilgrimspræst. Undervejs håber vi, at lokale vandrere vil fortælle om egnens og kirkernes historie, samt om livet som bønder, menighedsrådsmedlemmer, lærere, husmødre m.v. Samtidig kan vi pilgrimme indvie i tanker og refleksioner om pilgrimsvandringens betydning for vort moderne (tros)liv. Dette kan forhåbentlig blive til gensidig inspiration. 7

8 Gudstjenester i Rise Kirke TYSKE GUDSTJENESTER Søndag d. 6. juni kl Søndag den 1. august kl Søndag den 5. september kl I juli måned er der ingen tysk gudstjeneste i Rise Kirke KIRKEBIL Der er kirkebil til gudstjenester og menighedsrådets arrangementer. Bestilles dagen før på tlf Rummelighed Lad mig kunne rumme smerten, sorgen og stilheden fortvivlelse, forvirring, forundring skødesløshed og skam uretfærdighed, uvished, utilstrækkelighed. Og lad der være en stor tom plads midt i det hele hvor jeg kan danse. Birgitte Bestle

9 Døbte, viede og begravede i Rise Sogn Døbte: Malte Uecker Boysen Østerbro Mathias Struck Iversen Lærkeparken Sofie Ingemann Hansen Hydevadvej 3, Mjøls Jonas Paulsen Pileparken Julian Egelund Handke Lærkeparken Magnus Christian Jensen Pileparken Malou Schmidt Grave Søparken August Nørby Hunderupvænget 8, Odense Joey Boisen tøndervej 19, 1., Hjordkær Signe Læbo Jansen Løvmosevej 8, Hovslund Hamed Joolaei Gillesager 266, 2. th, Brøndby Sommerbøn Victor Franzen Bradford England Melina Paulson Hærvejen 87 E Gry Marie Koch-Hørlyck Tværgade Oskar Brink Erichsen Lindeparken Lee-Ann Skov Rasmussen Byskoven Anna Dorothea Lucienne Barsøe Bøgeparken Lærke Lyck Nielsen Hærvejen 87 G Karoline Nørgaard Christensen Bygmarken 62 Viede og velsignede: Gisela Holm Carl Munch Holm Birkeparken 26 Begravede: Helge Jacobsen Hærvejen Klaus August Karl Uecker Vestergade Camilla Danold Rasmussen Posekærvej 20, Aabenraa Ejner Fogh Lund Kirsebærparken Johannes Frederik Vandborg Nielsen Funkevej Otto Erland Müller Hærvejen Mary Grønlund Hansen Funkevej Gunnar Johan Thomsen Parkvej Otto Madsen Vestervang Marie Schleef Funkevej Helle Tjørnelund Hærvejen Flemming Buur Madsen Bygmarken 45 Min Far og gavmilde Skaber. Min ødsle Sommerherre. Jeg takker dig for sommerens lys - for aftenerne der lokker mig ud til de andre. Giver mig lyst til at dele det, jeg har med dem, jeg kender og holder af. Jeg takker dig for solen - og dens varme - og jeg takker dig for den glæde, den bringer med sig. Lær mig at åbne mig for al den kærlighed, du har gemt i sommerens glæder til os. Lær mig at se de muligheder for nye venner og bekendte, som du lægger foran mig. Giv mig glæde, mod og varme til at lukke dem ind. At se, hvordan vi kan have glæde af hinanden. Og giv mig at have tilliden til livet og verden, de andre og mig selv, så jeg kan modtage det, de giver mig. Når jeg rykker mine faste vaner op i sommeren og gør noget andet, end det jeg plejer, så gå med mig og del din glæde, din tillid og din imødekommenhed og gavmildhed med mig, så jeg kan se alt det, jeg møder og tage del i det - uden at lukke mig, fordi jeg ikke kender det på forhånd. Giv mig af din gavmilde kærlighed, så jeg kan bliver overrumplet og bjergtaget. Så jeg kan se, virkelig se, hvor vidunderlig verden er! Se hvor fantastisk dit skaberværk er. Og min far i himlen, vis mig, hvordan jeg passer ind i den verden. Hvordan jeg kan bidrage til dit skaberværk. Hvad du har givet mig at give af. Og lær mig at give som du giver - frit og uden bagtanker. Bare fordi nogen har brug for det - vil have glæde af det. Og gør mig ydmyg og varm nok til at modtage i samme ånd. Så sommeren kan vare langt ind i vinteren for mig. Amen 9

10 Interview Kirken i Rise er ikke kun kirkebygningen. Den er heller ikke kun præsterne og det, der foregår om søndagen. Rise Kirke er også en arbejdsplads med mange ansatte, der varetager et hav af opgaver - opgaver, der ofte ikke er synlige for mennesker, der kommer i kirke eller deltager i andre af kirkens aktiviteter. Derfor vil vi i de kommende kirkeblade gennem en række interviews præsentere kirkens medarbejdere og lade dem fortælle om deres arbejde. Af sognepræst David J. Kessel Er der nogle opgaver, du er specielt glad for? Jeg kan godt sige, at jeg er meget glad for kirkefrokosten. For det er rigtigt hyggeligt. De, der er med, er så taknemmelige, og de kommer bagefter ud i køkkenet og siger, at de er glade for det, jeg har lavet. Og ofte snakker man lidt sammen, og hører noget om deres liv. Det er godt, fordi det er noget især for de ældre. Vi laver meget for de unge, og det er også rigtigt godt, men der skal også være noget for de ældre. Den første i rækken er Christa Jensen, som har været gravermedhjælper de sidste fem år. Christa er et dejligt menneske, der sørger utroligt godt for os alle. Hun spreder godt humør, og man kan være tryg ved, at de opgaver, hun påtager sig bliver udført rigtig godt. Jeg spurgte Christa, hvorfor hun for fem år siden valgte at søge arbejde på kirkegården: Jeg havde arbejdet på fabrik fra jeg var 17 år og ville gerne lave noget andet. Jeg ville gerne arbejde mere udenfor, og der syntes jeg, at kirkegården var et godt sted at starte. Grunden til at jeg søgte arbejde her var primært, for at komme ud. Det viste sig, at hun fik mere og mere arbejde i sognegården, men det er vigtigt for hende, at hun stadig er på kirkegården, så hun ikke kommer til at arbejde indenfor hele tiden. Jeg spurgte hende, hvad hendes vigtigste opgaver er: Min vigtigste opgave her i sognegården er at servicere folk. Jeg skal sørge for, at der er kaffe, og at alt er rent, både i sognegården, i kirken og i graverbygningen. Og så har jeg en afdeling på kirkegården, som jeg skal passe. Udover det har jeg kirkefrokost ca. en gang om måneden, hvor jeg serverer mad for kirkegængerne, og jeg gør også klar til eftermiddagshygge og de mange møder om aftenen. Det, at det var en kirke, hun blev ansat ved, spillede i første omgang ikke en stor rolle for hende. Men hun siger: Men det kommer mere og mere ind, at det er noget specielt. Når jeg er oppe i kirken og gøre rent, så oplever jeg, at det er et rum, der er meget fredfyldt. Og man får også en anden indstilling til døden, når man arbejder her. Før i tiden var jeg ofte forskrækket, når jeg hørte om mennesker, der døde. Nu er det blevet til noget, der er mere naturligt. Men det er stadig svært, når det er unge mennesker, der dør. Jeg spurgte Christa, om det var noget, hun tænkte over, da hun søgte stillingen, at en kirkegård jo er et specielt sted. Nej, det synes jeg ikke. Man går i hvert fald ikke hele tiden rundt og tænker over, at det er et sted, som er meget tæt på død og sorg. Det er mere som en have, som jeg er med til at pleje, og som jeg gerne vil, at der ser pænt ud. Før i tiden gik jeg ikke meget på kirkegården. Noget af min familie ligger på kirkegårde, men jeg har ikke behov for et sted at gå hen til for at tænke på dem. Christa siger, at hun er meget glad for sit arbejde. Men selvfølgelig er hendes arbejde ikke alt. For hun er gift med Erik, som er lastbilchauffør og har to døtre, der er omkring 30 år. Mange kender hende sikkert, fordi hun gennem sit arbejde har kontakt til mange sognebørn, men også, fordi hun i efterhånden 30 år har boet i Rødekro. 10

11 Møder i Menighedshuset og Sognegården MENIGHEDSHUSET Hærvejen 54, Rødekro BIBELKREDS Bibelkreds 1 kl Aftaler efterhånden. Kontakt Kirsten og Ejner Vibe, tlf.: Bibelkreds 2 kl Tirsdag, den Nis Christensen, Hvedemarken 44 Bibelkreds 3 kl Tirsdag, den Else Jessen, Grønningen 73 JUNI: Tirsdag, den 15. Sang og fortælleaften. Onsdag, den 23. Sankt Hans Fest hos Nora og Niels Jørgen Højland, Søst Bygade 2. Program følger. JULI: Fra fredag, den 2. til lørdag, den 10. Bibelcamping i Sundeved. Program følger. Tirsdag, den Peter Jensen, Kirsebærparken 52 Danmission Kontakt: Else Jessen, tlf.: KLF Kirke og Medier Kontakt: Emil Taulborg, tlf.: DSUK Danske Sømands- og Udlandskirker Kontakt: Niels Jørgen Højland, tlf.: SOGNEGAARDEN AUGUST: Fredag, den 27. Sæsonstart kl med fællesspisning og kaffebord. Missionær Henrik Dideriksen, Esbjerg, taler. Program følger. SEPTEMBER: Tirsdag, den 7. Møde ved Peter Vind, Ribe. Hvor intet andet er nævnt starter møderne kl og er med kaffe til medbragt brød. Kontakt: Misse Simonsen, tlf.: EFTERMIDDAGSHYGGE Fredag, den 25. juni kl Fredag, den 23. juli kl Fredag, den 20. august kl Nora og Niels Jørgen Højland - Rise Menighedsråd 11

12 Taknemmelighed Et af mine helt store privilegier som præst er, at jeg får lov til at komme tæt på rigtigt mange mennesker - i vidt forskellige anledninger. Jeg vil gerne dele med jer, noget af det, jeg ad den vej har lært. Af sognepræst Helle Domino Asmussen Når mennesker bliver ældre, bliver kroppen mere skrøbelig. Man kan ikke længere regne med, at når jeg vil noget, så skal jeg bare gøre det. For det er ikke længere selvfølgeligt, at kroppen bare lige kan det længere. Sådan er det for langt de fleste. Men hold da op, hvor er der stor forskel på, hvordan den enkelte tager det! Det andet menneske kan have mistet den finere motorik i den ene arm og hånd - og slæber lidt på benet i den side. Men han kan komme ud - han kan gå. Også på toilettet alene. han kan klagende fortælle, om alt det han ikke længere kan. Hvordan ingen hjælper ham rigtigt. Alle tænker kun på sig selv, siger han. Det ene menneske kan sidde i sin kørestol på plejehjemmet. Hun kan ikke selv meget mere. Men varmt fortæller hun om alle de fantastisk søde mennesker, hun er omgivet af. Hvordan de alle gør så meget for at lette hende tilværelsen. Hun fortæller om alle de små glæder, hun har. Om gamle naboer, venner, børn og børnebørn, som stadig kommer forbi hende, nu hvor hun ikke længere kan komme forbi dem. Om breve og kort. Om nyheder, som har nået hende alligevel fra familiens fjernere grene. Eller med andre ord: Hun fortæller om det liv, som nogen sørger for, at hun stadig er en del af. Om end mere på anden hånd. Han vil ikke betale sig fra at få haven ordnet, så han kan holde ud at se på den. For alle pengene i banken skal da ikke røres. De er jo hans! Han er fortørnet over det, han ikke længere kan. Udefra betragtet kan den sidste meget mere end den første. Den første burde være meget mere bitter og vred, end den anden. Men der er ingen tvivl om, at den anden på mange måder har det værre, end den første. Jeg kan ikke lade være med at tænke: Hvem af de to, vil jeg helst være, når min krop en dag begynder at svigte alvorligt? 12

13 Jeg vil helst være den person, der sidder omgivet af rare mennesker - og dybt taknemmelig for alt det, jeg har trods alt. Spørgsmålet er så, hvordan bliver man så mere som den første end den sidste? For man lægger grunden til, hvordan man bliver som gammel, længe før man bliver det. Hvordan holder man bitterheden ude? Hvordan holder man mere fast i det, man har og kan i stedet for at stirre sig blind på det, man ikke længere har og ikke længere kan? Noget tyder på, at den virkelige forskel er taknemmelighed. Det første menneske er gennemsyret af taknemmelighed. Hvis man holder fast i at være taknemmelig, kan alt det bitre møg og afmagten ikke så let overtage vores liv og komme til at fylde det hele. Når man er taknemmelig, så ved man, at man ikke har ret til alt, hvad man får. Når man ikke har ret til alting, sætter man mere pris på det. Glæder sig mere over det. Og takker dem, der giver og gider. Ad den vej bidrager man positivt til samværet, selv om man måske ikke har så meget at give på andre måder, så hjælper man alligevel med til at gøre det rart at være sammen. De mennesker, der har gjort sig umage for at gøre noget og være noget, mærker at det bliver modtaget taknemmeligt. Så har de mere lyst til at gøre det igen! Taknemmelighed er en indstilling - en måde at tænke på. Et menneske, der er indstillet på at være taknemmeligt, er bare så meget dejligere at være sammen med, end et brokkehoved. Hvis man har den taknemmelige indstilling til livet, så har man også væsentligt flere glæder. Fordi man med den indstilling ser og sætter pris på alt, hvad man har og får. Alle de venlige tanker, som ligger bagved de andres handlinger og ord. Livet bliver simpelthen større og rigere, hvis man er taknemmelig og viser det. Hvis du ikke har andet at give, så giv af din glæde og taknemmelighed. Den varmer så dejligt. Måske endda mere end det, du ellers ville have givet. Konfirmander 2010 Fotograf Nicolai Hoffmann 13

14 Opslag Friluftsgudstjeneste i Sognegårdshaven Så er det sommer - og der er friluftsgudstjeneste. Søndag den 13. juni kl. 10 holder vi igen gudstjeneste i det fri. En gudstjeneste, der i en let tilgængelig form med musik og kor skal afspejle sommerens glæde! Efter gudstjenesten holder vi kirkefrokost med sandwichs, sodavand og kaffe. Kom og vær med til en anderledes gudstjeneste i den smukke natur ved Rise Kirke! Grundlovsmøde Flemming Nielsen, tidligere journalist og grænselandsmedarbejder ved Radio Syd er taler Lørdag den 5. juni kl Talen holdes i haven bag Rise Sognegård, og der kan købes kaffe i haven for 25 kr. I tilfælde af dårligt vejr, rykker vi indenfor. Kunne du tænke dig at synge i børnekor? Godkendelse af budget 2011 på offentligt menighedsrådsmøde onsdag den 16. juni 2010 kl At nyde glæden ved at synge sammen med dine venner? Både dem du allerede har, og dem du får her. Du skal bare have lysten, så finder vi ud af resten sammen. Det koster ikke noget at være med, og vi har en kageordning, der går på skift. Rise Kirke mangler både friske piger og drenge i vores hyggelige sangkor fra 3. klasse og opefter Vi øver hver tirsdag fra kl i sognegården. Vi lærer nye sange og salmer og synger i kirken til særlige arrangementer. Sæt kryds i kalenderen! Sønderborg Gospelkor giver koncert i Rise Kirke torsdag den 23. september kl Mød op tirsdag kl. 15 eller ring til organist Solvejg på tlf for at høre mere. 14

15 Vild med sang Allstars er det ikke, men der er nu igen ledige pladser i Rise Kirkekor. Hvis du kan lide at synge, er det muligt at komme med i koret; vi er 9 piger i alderen år. Vi øver hver onsdag kl i Rise Sognegård. I koret arbejder vi med stemmetræning og synger flerstemmige sange. Vi synger både klassisk og rytmisk musik, hovedsageligt med kirkeligt repertoire. Kirkekoret medvirker ved søndagens gudstjenester. Korets medlemmer får løn. Hvis det er noget for dig, så kan du kontakte korleder og organist Solvejg Borgaa, tlf , mail: solvejg.organist@mail.dk Aabenraa Brass Band Det er lykkedes Rise Kirke at få fat i det populære Aabenraa Brass Band til at give forårskoncert i kirken Aabenraa Brass Bands historie starter den 18. juli Orkestret er grundlagt som en afdeling under Aabenraa Frivillige Brandværn, og har derunder gennemlevet såvel første som anden verdenskrig og flere monarkers regeringstid. De er i dag ca. 40 aktive medlemmer, som har det til fælles, at de spiller populær, seriøs Brass Band musik. Det er et absolut traditionsrigt orkester med tilknytning til byens aktive erhvervs- og foreningsliv. Orkesterets egne traditioner er først og fremmest forårskoncerten i Sønderjyllands-hallen, hvor de spiller for ca. 800 tilhørere, men også den af Christian Panbo arrangerede Høstkoncert og nytårskoncerterne er faste traditioner gennem året. Aabenraa Brass Band spiller i Rise Kirke torsdag den 27. maj 2010 kl

16 Bededag Selvom der måske er præster, der en gang imellem råber inde i deres hoved øgleyngel!, når de står over for konfirmanderne, er der mange, der vælger at prædike over en anden tekst, når der er konfirmation Store Bededag. For når konfirmanderne nu er der, behøver man jo ikke jage dem væk med vrede ord! Af sognepræst David J. Kessel Store Bededag er nok den helligdag, der betyder mindst i folks bevidsthed. Store bededag er der bare. Mange steder bruger man dagen, for at afholde konfirmationer. På den måde kommer der i det mindste nogle i kirken. Det, de fleste ved, er, at man aftenen før Bededag spiser lune hveder. Men dermed ender vores viden normalt også. Nogle har nok også hørt om, at man i København har en tradition for at spadsere på byens volde på Store Bededag. Men det kan vi her i Rødekro jo ikke bruge til noget. Med andre ord: Store Bededag er egentlig ikke andet end en fridag, som vi kan bruge til at holde en lang weekend. Dagen blev indført af kongen i Dermed er det en ung helligdag i forhold til jul, påske og pinse f.eks., der har deres oprindelse i oldkirken. Den ligger på fjerde fredag efter påske, og dermed midt imellem påske og pinse.helt korrekt hed den dengang ekstraordinær, almindelig bededag, der var beregnet til at folk skulle gå i kirke og gøre bod for deres synder. Det var almindeligt i gamle dage, at man fastsatte bodsdage flere gange om året. At den ligger på en fredag er, fordi fredagen, som den dag, Jesus døde på korset fra katolsk tid var en dag, der i forvejen var en almindelig fastedag, hvor man f.eks. ikke spiste kød. Den kongelige forordning, der indførte bededag, fastslog, at bededagen blev indledt med klokkeringning aftenen før, og at det var signalet for, at der fra dette tidspunkt ikke måtte drives handel længere og at kroer o.l. skulle lukke. Dermed blev der sørget for, at folk var ædru, når de kom i kirke næste dag. Man må spørge sig, hvordan konfirmationerne i dag ville se ud, hvis kroerne stadig ville lukke Store Bededag... Bededag var også den dag, hvor bagerne ikke måtte arbejde. Derfor sørgede de for, at der blev solgt friskbagt brød til om aftenen, så det stadig var frisk næste dag. Det er så blevet til traditionen for lune hveder. Og dem kan vi godt spise om aftenen, for vi ved jo heldigvis, at bageren sælger frisk brød igen næste morgen. De tekster, der bliver læst og prædiket over til Bededag, er præget af bods-tanken, dvs. tanken om, at vi skal gøre os bevidste om, at vi er syndere, og at vi skal gøre noget ved det. Derfor er den ene af evangelieteksterne også Johannes Døberens vrede prædiken i ørkenen: Øgleyngel, hvem har bildt jer ind, at I kan flygte fra den kommende vrede? Så bær da den frugt, som omvendelsen kræver, og tro ikke, at I kan sige ved jer selv: Vi har Abraham til fader. For jeg siger jer: Gud kan opvække børn til Abraham af stenene dér. Øksen ligger allerede ved træernes rod, og hvert træ, som ikke bærer god frugt, hugges om og kastes i ilden.«- Selvom der måske er præster, der en gang imellem råber inde i deres hoved øgleyngel!, når de står over for konfirmanderne, er der mange, der vælger at prædike over en anden tekst, når der er konfirmation Store Bededag. For når konfirmanderne nu er der, behøver man jo ikke jage dem væk med vrede ord! Store Bededag bliver nok aldrig en helligdag, der tiltrækker de store menneskeskarer. Men det med at gøre sig sine synder bevidst, er også i en luthersk kirke noget, der er grundlæggende, hvis man vil forstå glæden over, at Guds kærlighed ikke er afhængig af, at vi lever et eksemplarisk liv. 16