TEMA: Seniorbofællesskaber

Transkript

1 NUMMER NYHEDSBREV FRA KAB - BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION TEMA: Seniorbofællesskaber Kapslen er kastet En grundsten - eller rettere en tidskapsel - indeholdende dagens avis, en blank mønt og et grundstens dokument er støbt ned i fundamentet til Brohuset i Ørestad. Side Rygeforbud i Seniorbofællesskaber i byen 14 Jura om Engbrydeparken video-overvågning

2 Røgfri afdeling Engbrydeparken har som den første afdeling i KAB-fællesskabet besluttet, at det er forbudt at ryge i alle indendørs fælleslokaler Af Annette Sadolin, informationsmedarbejder 2 KABNYT Alle opgangsdøre i Engbrydeparken i Glostrup Ejendomsselskab er nu mærket med det velkendte klistermærke fra Kræftens Bekæmpelse. En cigaret med en rød streg over. På afdelingsmødet den 25. januar 2006 besluttede beboerne i afdelingen med stort flertal at forbyde rygning i alle opgange, kældre, vaskerier, fælleslokaler og delvist i bestyrelseskontoret og ejendomskontoret. - Vi synes, at det er rimeligt, at man som f.eks. astmatiker kan komme til sin bolig uden at blive generet af røg, siger Lisa Nielsen, som er formand for afdelingsbestyrelsen i Engbrydeparken. Hun forklarer, at bestyrelsen i efteråret modtog nogle beboerhenvendelser om, at der blev røget i opgange og kældre. - Vi syntes, det var svært, fordi rygere er et udskældt folkefærd, og det er jo ikke det, vi vil. Men vi kunne også godt se, at hvis man har astma, kan det være problematisk at komme til sin lejlighed uden at blive udsat for røg. Op til afdelingsmødet i januar modtog bestyrelsen et forslag fra en beboer om at indføre rygeforbud. - Forslaget gik ud på at forbyde rygning på vaskerierne. Det så vi i bestyrelsen som en lejlighed til at stille et bredere forslag om rygeforbud i alle indendørs fælleslokaler, forklarer Lisa Nielsen. Forslaget blev vedtaget med stort flertal efter en meget kort debat. - Der var et par beboere, som i omsorg for vores ejendomsmester spurgte, om han nu ikke måtte ryge på sit kontor længere, siger Lisa, og forklarer, at for ejendomskontoret gælder rygeforbudet i det lokale, hvor beboerne modtages, mens medarbejderne selv sætter grænserne i deres personalerum bagved kontoret. Skodder i kælderen Den ordning er ejendomsmester Orla Neumann tilfreds med. Han kan stadig ryge en cerut i personalerummet. Og hans eneste kollega, ejendomsfunktionær Thomas Michelsen, er tolerant: - Det rør mig ikke, at mester ryger i personalerummet. Det er jo begrænset, hvor meget vi opholder

3 To beboere og to ejendomsfunktionærer. To af dem ryger og to gør ikke. De er alle fi re godt tilfredse med det nye rygeforbud, som gælder alle fælleslokalerne i Engbrydeparken. Fotos: Annette Sadolin Lisa Nielsen, formand for afdelingsbestyrelsen i Engbrydeparken, glæder sig over, at beboerne i afdelingen f.eks. kan bruge vaskeriet uden at blive generet af røg. os der alligevel, siger han. Han synes, at forbudet i afdelingen er et fint initiativ og en fordel for arbejdet: - Det er irriterende at gå og samle skodder op i kælderen efter folk, som ryger, mens de snedkererer i deres private pulterrum, forklarer han. De to ansatte har endnu ikke mærket en forskel i arbejdet med at rydde op efter kælder-rygerne. Klistermærkerne fra Kræftens Bekæmpelse er kun lige hængt op, og effekten er endnu ikke slået igennem, mener de. Det var deres chef, inspektøren i Glostrup Ejendomsselskab John Steffensen, som fik ideen til at købe klistermærker hos Kræftens Bekæmpelse: - På den måde støtter vi et godt formål samtidig med, at vi får skiltet med forbudet i Engbrydeparken, forklarer han. Glostrup Ejendomsselskab har også en firmaaftale om at støtte Kræftens Bekæmpelse med kr. om året. Ryger for forbud 28-årige Thilde Aakerlund bor i Engbrydeparken og er ude for at trille en tur med barnevognen. Så kan hun også lige ryge en cigaret, for hun ryger nemlig kun udenfor sin bolig. Og hun er tilhænger af det nye rygeforbud i afdelingen. - Der skal være plads til alle. Folk behøver vel ikke at ryge i opgangen eller kælderen. De kan vel vente, til de kommer udenfor eller ind i deres lejlighed. Og det er altså heller ikke særlig lækkert at hænge sit rene vasketøj til tørre et sted, hvor der bliver røget, siger hun. Hun hentyder til tørrerummene i kældrene. Til gengæld mener Thilde, at rygeforbud også kan tage overhånd f.eks. på arbejdspladser, hvor der end ikke må ryges udenfor. Det er hun imod. Røgfri bestyrelsesmøder Afdelingsbestyrelsen består af 2 rygere og 3 ikke-rygere. Også rygerne støttede forslaget om et forbud i afdelingen. - I går holdt vi det første bestyrelsesmøde, efter forbudet er indført. Det var det første møde, hvor folk måtte gå udenfor og ryge, siger Lisa Nielsen. Efter de nye rygeregler må medlemmerne af bestyrelsen ikke ryge i bestyrelseslokalet under den åbne del af mødet, hvor beboere kan deltage. Under den lukkede del af mødet sætter bestyrelsen selv grænserne, og denne bestyrelse har besluttet, at det er tilladt. - Men Jura om at beslutte et rygeforbud I en almen boligafdeling er det afdelingsmødet, der har kompetencen til at beslutte alle aktiviteter. Det fremgår af lov om almene boliger 37, stk.1. På samme måde er det afdelingsmødet, der beslutter, hvad der skal stå i afdelingens husorden. Hvis man ønsker at gøre lokaliteter i afdelingen røgfri, skal der derfor fremsættes et forslag på et afdelingsmøde, hvor beboerne får mulighed for at diskutere emnet og stemme om forslaget. Det vil være en god idé at sætte et eventuelt rygeforbud ind i husordenen. Så har man mulighed for at sætte ind med sanktioner, hvis der alligevel ryges. der var ingen, der røg i lokalet - heller ikke under det lukkede møde, fortæller Lisa Nielsen. Rygeforbudet i Engbrydeparken bliver skrevet ind i afdelingens husorden. Det betyder, at det er muligt at give påtaler for eventuelle overtrædelser af reglerne 3 KABNYT

4 Sortbøgerne afslører aftalt spil i vvs-branchen. KAB arbejder med at dokumentere de få sager, der vedrører boligorganisationerne i KAB-fællesskabet 4 KABNYT Tegning: Frank Hjorhöy KAB gennemgår vvs-sortbøger Af Annette Sadolin, informationsmedarbejder Sortbøger bliver de kaldt. Regnskaberne som viser, at nogle virksomheder i vvs-branchen har aftalt hvem, der skulle vinde en række udbudte opgaver. Aftalt spil og ikke fri konkurrence afgjorde, hvem disse vvs-opgaver gik til. Det var Konkurrencestyrelsen, som stødte på sort-bøgerne i forbindelse med en undersøgelse af branchen. Konkurrencerådet valgte i november 2005 at offentliggøre dele af bøgerne for at give bygherrerne mulighed for at se, om nogle af deres opgaver er på listen. KAB har gennemgået listen, og blandt de 700 vvs-opgaver er der formentlig kun otte sager for boligorganisationer i KAB-fællesskabet. Et detektiv-arbejde KAB er nu i gang med at dykke ned i dokumenterne i de otte sager, som kan involvere boligorganisationer i KAB. - Listen giver os meget få oplysninger om hver enkelt sag. Derfor kan det være svært at fremskaffe dokumentation i alle sagerne, siger Torben Trampe, teknisk chef i KAB. - For eksempel er gadenavnet det eneste geografiske pejlemærke i en sag. Der ligger jo ofte flere ejendomme i samme gade, og det i sig selv vanskeliggør eftersøgningen. Gamle sager De sortbogs-regnskaber, Konkurrencestyrelsen har afsløret, er alle foregået i perioden De omfatter 113 virksomheders koordinering af ca. 700 vvs-opgaver til en værdi af 1,8 mia. kr. Alle sagerne er altså mere end fem år gamle og dermed omfattet af den 5-årige forældelsesfrist for strafansvar i konkurrenceloven. Derimod gælder forældelsesfristen i erstatningssager først fra det tidspunkt, hvor ofrene bliver bekendt med, at de er blevet snydt. Dialog om løsninger Selvom det er muligt at anlægge en erstatningssag, vil det være meget vanskeligt ad rettens vej at få et eventuelt tab dækket, lyder konklusionen på en ekstern juridisk vurdering bestilt af Boligselskabernes Landsforening. Selvom det af sortbøgerne fremgår, at det var aftalt spil og ikke konkurrence som afgjorde, hvem en opgave gik til, så er det svært at bevise og sætte tal på et eventuelt tab. I de sager, hvor der er tilstrækkelig dokumentation, vil KAB rette henvendelse til det vindende vvsfirma og tage en dialog om den konkrete sag

5 Boliggarantibeviset virker Mere end 400 boliger i KAB-fællesskabet er frigjort, siden boliggarantibeviset blev indført De seneste tal for salget af boliggarantibeviser i KAB-fællesskabet viser, at det virker. 416 boliger er frigjort til boligsøgende på ventelisterne. Det var et af de overordnede mål med at tilbyde ordningen. Også den anden vej virker ordningen. 46 beboere har haft brug for at indløse beviset og er blevet tilbudt en tilsvarende bolig, som de i sin tid sagde op. De har under alle omstændigheder været med til at sætte skub i cirkulationen af boliger. Boliggarantibeviset er til kærestepar med to boliger og til pensionister, der har lyst til at bo hele året i deres sommerhus. De to grupper er med et boliggarantibevis i 5 år sikret en tilsvarende bolig, som den de opsiger. Begge grupper kan være i den situation, at de betaler husleje for en bolig, som de i virkeligheden ikke benytter. Beviset blev i 2001 introduceret som en forsøgsordning i Samvirkende Boligselskaber og Lyngby Boligselskab. Siden er succesen udbredt til mange af de andre boligorganisationer i KAB-fællesskabet. - asa Spring bare ud i det Nu kan du roligt sige din bolig op og flytte hen til din kæreste. Eller du kan som pensionist trygt sige din bolig op og bo i sommerhuset hele året. Med et boliggarantibevis kan du fortryde og vende tilbage til en tilsvarende bolig indenfor 5 år. Dette gælder dog kun for beboere i SAB og Lyngby Boligselskab. Læs Beboerinformationen eller se hjemmesiden: BYGGE- OG BOLIGADMINISTRATION Vester Voldgade 17, 1552 København V Telefon: Telefax: kab@kab-bolig.dk. Hjemmeside: Michael Melford/The Image Bank Boliggarantibevis Så mange boliggarantibeviser er udstedt og indløst: 5 KABNYT I alt Udstedt Indløst

6 Historisk vingesus Dagens avis, en blankpoleret mønt og et grundstensdokument. Det var ingredienserne, da der var grundstensnedlæggelse til SAB's og FB s nye bebyggelse Brohuset i Ørestad City Af Anette Hertz (DJ), kommunikationsansvarlig i Fællesadministrationen 3B 6 KABNYT Den 22. marts 2006 blev grundstenen til Samvirkende Boligselskabers (SAB) og Fagforeningernes Boligforenings (FB) nye bebyggelse i Ørestad City lagt og navnet Brohuset blev offi cielt. Det var teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam, der sammen med formændene Ritta Fischer Jensen fra SAB og Hanne Bolvig fra FB underskrev grundstensdokumentet og tilså, at nedlæggelsen fandt sted på behørig vis. - Det er en helt unik byudvikling, der foregår i Ørestad, og jeg tror på den blanding af boliger og erhverv, der er lagt op til her, sagde borgmester Klaus Bondam. Brohuset gav han disse ord med på vejen: - De to markante åbninger i facaderne med broer over har et spændende og meget anderledes arkitektonisk udtryk og så er det et alment byggeri, der opføres inden for rammebeløbet, sagde en tydeligt tilfreds borgmester, før han bad deltagerne give byggeriet et hurra. Navn med symbolik Formand for SAB, Ritta Fischer Jensen, tog i sin tale udgangspunkt i navnet Brohuset. - Måske ikke et navn, der virker særligt karakteristisk, men hvis vi ser på de mere symbolske aspekter, er det et godt valg, sagde Ritta Fischer Jensen. - De svævende etager kan opfattes som broer, der på den ene side lukker op for lys, luft og udsyn. På den anden side binder de bebyggelsen sammen og skaber en ramme om fællesskabet mellem beboerne i de to afdelinger. Broen er også et symbol på samarbejdet mellem to almene boligorganisationer, som hver har en lang historie og er startet med hver deres udgangspunkt. Men lighederne er større end forskellene, understregede Ritta Fischer Jen-

7 Hurra for Brohuset. Gravemaskinerne brummede fl ittigt omkring Ritta Fischer Jensen, formand for Samvirkende Boligselskaber, under hendes tale ved grundstensnedlæggelsen til det nye hus i Ørestad City. Foto: Thomas Brolyng Steen Brohuset er tegnet af arkitektfi rmaet 3xNielsen. Husets svævende etager åbner op ind til gårdrummet, og de forskudte niveauer giver plads til afskærmede tagterrasser. Computergrafi k: Arkitektfi rmaet 3xNielsen sen, før hun sikrede et hurra for de kommende beboere. En oldgammel tradition Formand for FB, Hanne Bolvig, anlagde den historiske vinkel: - Vi bør kunne høre historiens vingesus, når vi i dag viderefører en oldgammel tradition, brugt helt tilbage i det antikke Grækenland og det gamle Egypten. Traditionen bød, at man indmurede noget af værdi, der fortalte eftertiden om, hvad der foregik, og hvad folk tænkte på og talte om på den tid, byggeriet blev opført, forklarede Hanne Bolvig. - I FB er vi glade for, at denne fantastiske bebyggelse blev vores, og vi glæder os på de kommende beboeres vegne. Vi håber, de bliver glade for deres bebyggelse og for alle de faciliteter, der kommer omkring dem, sagde Hanne Bolvig. Hun sluttede med at ønske, at byggeriet må få en let gang på jorden, og at alle, der skal arbejde på byggeriet, må få en god tid og gøre et godt stykke arbejde. Brohuset i Ørestad City Brohuset bliver opført med 123 boliger med 61 til FB og 62 til SAB. Som noget helt nyt er 34 boliger reserveret til to seniorbofællesskaber med eget fælles opholdsareal, hvorfra der bliver direkte adgang til en tagterrasse. Den årlige husleje bliver kr. pr. kvadratmeter. For en bolig på 90 kvadratmeter bliver huslejen altså ca kr. om måneden. Hertil kommer el, vand og varme efter husstandens individuelle forbrug. Brohuset opføres i tæt samarbejde mellem Fællesadministra- tionen 3B og KAB som byggeforretningsførere. Boligerne forventes klar til indflytning ca. 1. oktober 2007 men interesserede kan allerede nu henvende sig til KAB eller 3B og blive skrevet på venteliste Informationsmøde for seniorer Der er informationsmøde om de to seniorbofællesskaber den 7. maj 2006, kl i Ørestadsselskabet på Arne Jacobsens Allé 17. Alle interesserede er velkomne. 7 KABNYT

8 Bofællesskaber kommer til byen Et i Havnestaden og tre i Ørestad. Provinsen har ført an i udviklingen af seniorbofællesskaber, men nu skyder flere op i de nye bydele i København Af Annette Sadolin, informationsmedarbejder 8 KABNYT Seniorliv på toppen af København. Fra tagterrassen i seniorbofællesskabet SamBo i Havnestaden har beboerne udsigt over byens tage. Foto: Thomas Brolyng Steen Olle-koller bliver de også kaldt. Bofællesskaber for +50 generationen, hvor hver har sin egen bolig og forpligter sig til at deltage i et fællesskab. En boform der er mest udbredt i provinsen, men nu på vej frem i København. Et stod færdigt i Havnestaden for et halvt år siden, og i maj begynder byggeriet af tre i Ørestad City. Kun fem ud af 200 seniorbofællesskaber i Ældresagens database er placeret i Københavns Kommune, og det er inklusiv det nye i Havnestaden. Hovedparten ligger i udkanten af provinsbyer. Byggegrundene i København har været få og hamrende dyre, forklarer Margrethe Kähler, konsulent i Ældresagen, der har fulgt og skrevet bøger om bofællesskabernes udvikling. Tæt på Rådhuspladsen 70-årige Max Katzenelson har været med til at danne seniorbofællesskabet SamBo i Havnestaden, hvor han fl yttede ind sammen med sin kone for et halvt år siden. Vi har arbejdet for det her i mere end 10 år. Indtil for få år siden blev der jo ikke bygget noget nyt her i København, så det var virkelig svært, siger han. De flyttede fra en andelsbolig i centrum af København og ønske- de ikke at flytte til provinsen, hvor udviklingen i boformen er gået langt hurtigere: Vi ville ikke så langt væk. Vi ville bo tæt på Rådhuspladsen og i nærheden af venner og familie. Ifølge Margrethe Kähler er det en generel tendens, at man vil blive i sit lokalområde: Vi har lavet undersøgelser med fem års mellemrum, og hele tiden kan man se, at folk er mindre mobile. Enten bliver folk boende, eller også vil de flytte indenfor en radius af 10 kilometer. De nye seniorbofællesskaber administreres af AKB, KAB og 3B

9 Fra højskole til bofællesskab i Havnestaden Af Marianne Svolgaard, informationsmedarbejder i AKB 9 KABNYT AKB s nye byggeri i Havnestaden består ikke udelukkende af almindelige familieboliger: En opgang er optaget af et seniorbofællesskab med 15 boliger og et større, fælles penthouseareal Max Katzenelson, formand for seniorbofællesskabet SamBo, arbejdede i mere end 10 år for at realisere sin drøm om et seniorbofællesskab i København. Foto: Marianne Svolgaard Havnestaden er en helt ny bydel syd for Islands Brygge, der tidligere var domineret af store, grå industribyggerier. De fl este af de nye boliger er eksklusive og hører absolut til i den dyre ende. Men der er også enkelte almene boliger. Blandt andet et byggeri med i alt 171 andels- og lejeboliger, hvor AKB kommer til at administrere de 45. Og af disse er der i Erik Eriksens Gade 15 seniorboliger i et bofællesskab. Et fællesskab der allerede har mange år på bagen. Mit slot er mit hjem Ja, nogle af os har jo kendt hinanden i 12 år, siger Max Katzenelson, der er en af beboerne i bofællesskabet. Vi mødtes oprindeligt på højskolen Brogården udenfor Strib og fortsatte med at mødes gennem foreningen for tidligere elever. Efterhånden opstod idéen om at danne en form for bofællesskab. På en sejltur i det Sydfynske øhav kom vi en dag forbi Valdemar Slot, og lige pludselig kunne vi se det: det ville være den perfekte ramme for et bofællesskab. Desværre var Valdemar Slot hverken til salg eller leje, smiler Max. Men de var blevet tændte på idéen. Blot skulle slottet være beliggende i København, hvor de fl e- ste havde deres dagligdag. Sam- Bo, som gruppen kalder sig, var en realitet. Det seje træk I mange år rendte vi politikerne på dørene, husker Max. Alle var enige med os i, at det var en fantastisk idé, men kunne ikke hjælpe os med at fi nde et sted. Vi forberedte os på alle mulige måder arrangerede oplæg om de juridiske, økonomiske og sociale aspekter af sådan et bofællesskab og fortsatte med at lede efter egnede boliger. Men det blev ikke mere konkret, og som årene gik, faldt der jo nogle fra, fortæller Max. Som nogle faldt fra, kom der jo også nye til, og for et par år siden opstod koblingen til AKB mere eller mindre tilfældigt, men på et meget gunstigt tidspunkt: AKB var netop ved at udvikle byggeriet i Havnestaden og dermed også seniorbofællesskabet. Den individuelle bolig i fællesskabet Det har været vigtigt for AKB at have en gruppe, der var indstillet på en vis grad af fællesskab på forhånd, da det jo er en særlig boform. Alle beboere betaler til de lækre fællesarealer på toppen og skal blive enige om indretningen og valg af materialer. Også i de enkelte boliger har der været mulighed for individuelle tilvalg. De første beboere har kunnet vælge mellem forskellige gulve, køkkener med videre noget der naturligt nok er foregået i et tæt samarbejde med AKB s medarbejdere. Der er blevet lagt mange timer i arbejdet undervejs fra alle sider, men nu er drømmen blevet til virkelighed: SamBo s medlemmer flyttede ind i deres nye, attraktive lejligheder i foråret 2005

10 Nye seniorbofællesskaber i byen I KAB-fællesskabet er der i dag otte seniorbofællesskaber. Tre i Smørum, tre i Stenløse/Ølstykke, et i Rødovre og et i Brønshøj. Nu er yderligere to på vej i markante nybyggerier i Storkøbenhavn Af Annette Sadolin, informationsmedarbejder Nyt kvarter i Vallensbæk 10 KABNYT Vallensbæk Boligselskab vil danne et seniorbofællesskab i den nye bebyggelse Firkløverparken. Computergrafi k: Arkitektfi rmaet Juul & Frost Vallensbæk Boligselskab har planer om at etablere et seniorbofællesskab i den nye bebyggelse Firkløverparken i Vallensbæk Nord - mark, et nyt kvarter i Vallensbæk, hvor der skal opføres i alt ca. 400 boliger af blandede typer og ejerformer. Bofællesskabet vil bestå af i alt cirka 15 boliger med et tilhørende fælleslokale. Boligerne er fra 66 til 110 m 2 og etableres som basisboliger, hvor hver beboer selv kan præge indretningen af f.eks. køkken og bad. Det første spadestik til Firkløverparken bliver taget i maj 2006, og de første boliger forventes at stå klar i sidste halvdel af Hele bebyggelsen forventes færdig i midten af Byggeriet opføres af entreprenørfirmaet MT Højgaard med arkitektfirmaet Juul & Frost Arkitekter MAA Informationsmøde Alle interesserede er velkomne til at deltage i et uforpligtende informationsmøde. Det sker: Torsdag den 20. april 2006, kl , i Korsagergård, Vejlegårdsvej 121, 2625 Vallensbæk.

11 Ørestad City I Brohuset og Sejlhuset i Ørestad City har bygherrerne planer om at danne 3 seniorbofællesskaber. Det er KSB, FB og SAB, som i samarbejde står bag de to byggerier med i alt 242 boliger og danner hver et seniorbofællesskab. SAB s seniorbofællesskab etableres i Brohuset. Hvert seniorbofællesskab vil bestå af ca. 18 boliger med et tilhørende fælleslokale og tagterrasse. Byggeriet er netop begyndt, og indfl ytning forventes at kunne ske i efteråret Brohuset er tegnet af arkitekterne 3xNielsen, og Sejlhuset er tegnet af Tegnestuen Vandkunsten. Boligerne bliver moderne boliger med åbne køkkener, store glaspartier og altaner. Der kommer elevatorer til alle boliger, og der indrettes fælles tagterrasser SAB og FB har taget initiativ til hver at danne et seniorbofællesskab i Brohuset. Computergrafi k: Arkitektfi rmaet 3xNielsen I Ørestad City nord for byparken bygger SAB og FB i samarbejde Brohuset. Og syd for byparken bygger SAB og KSB i samarbejde Sejlhuset. Der er planlagt to seniorbofællesskaber i Brohuset og et i Sejlhuset. Kort: Ørestadsselskabet. Informationsmøde 11 KABNYT Alle interesserede er velkomne til at deltage i et uforpligtende informationsmøde om de nye seniorbofællesskaber i Ørestad. Det sker: Søndag den 7. maj 2006, kl , i Auditoriet hos Ørestadsselskabet, Arne Jacobsens Allé 17, i Ørestad på Amager.

12 Indvielse på Motalavej Hele Korsør var inviteret med til indvielsen af 61 nye ældreboliger og et distriktscenter på Motalavej fredag den 24. marts Det var de to bygherrer Korsør Kommune og Boligselskabet ALBO, som inviterede og bød på muligheden for at se centret og en af de nye boliger. Mere end tre hundrede borgere deltog i festlighederne. Projektet er en del af Helhedsplanen for Motalavej-kvarteret. De nye ældreboliger er på m 2 fordelt på 1 2 rum. Distrikscentret er på godt 600 m 2 og bemandes af kommunens personale. Beboere og personale tager den nye bebyggelse i brug den 1. april 2006 Annette Jensen, formand for afdelingsbestyrelsen i ALBO, bød de nye beboere og brugere af centret velkommen. - Afdelingsbestyrelsen kommer rundt og hilser på hver enkelt beboer, når de er fl yttet ind, sagde hun. Biler og busser fyldte godt op ude foran den nye bebyggelse. I foråret skal også udearealerne omkring boligerne indrettes indbydende. Her vil der blive lagt vægt på gode adgangsforhold ligesom inde i boligerne. Fotos: Hans Larsen Mange af de kommende beboere deltog i indvielsen af de 61 nye ældreboliger og et distriktscenter på Motalavej. Torben Kjær og Gyda Hansen underholder de mange gæster med gode gamle revyviser. 12 KABNYT

13 Lundegården I og II går sammen Tilskud til problemramte afdelinger 13 KABNYT Mødesteder for beboerne. Opsøgende arbejde overfor børn og unge. Beskæftigelsesfremmende initiativer. Det er eksempler på projekter, som kan få støtte fra Landsbyggefondens pulje til en social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger. Pengene kommer fra en ekstra pulje på 600 mio. kr., som blev vedtaget i forbindelse med efterårets boligforlig. Heraf kan 200 mio. kr. bruges til at sætte huslejen ned i problemramte afdelinger. Målgruppen er almene boligafdelinger, som er præget af en lav tilknytning til arbejdsmarkedet og det omgivende samfund, dårlig integration, øget kriminalitet og en særlig risiko for, at børn og unge fastholdes i en negativ spiral. Landsbyggefonden kan yde støtte til initiativer og aktiviteter, som kan være med til at støtte og stimulere en positiv udvikling i disse problemramte områder. Boligområderne skal være omfattet af en helhedsplan for at opnå støtte. Der kan også gives støtte til lokal og landsdækkende evaluering og erfaringsopsamling. Landsbyggefonden kan stille krav om, at boligorganisationen og kommunen også bidrager økonomisk til indsatsen i et boligområde. Landsbyggefonden har udarbejdet en Vejledning om udarbejdelse af ansøgning om tilskud til social og forebyggende indsats i problemramte afdelinger, som kan hentes på fondens hjemmeside: Deadline for at søge om tilskud er den 1. juni Ansøgningen skal godkendes og anbefales af den stedlige kommunalbestyrelse. -asa To afdelinger i Ballerup Ejendomsselskab har besluttet at blive til en. Det drejer sig om Lundegården I og II, som fra 1. juli 2006 smelter sammen til en afdeling under navnet Lundegården. Den nye afdeling vil bestå af 745 boliger. - asa Skema om rådighedsbeløb på hjemmesiden Bestyrelsesmedlemmer kan nu hente et skema til afregning af rådighedsbeløb på KAB s hjemmeside. Det betyder, at de lokale bestyrelsesmedlemmer ikke længere behøver at rekvirere skemaet i KAB. Det sker på opfordring af John Bach, medlem af KAB s bestyrelse og forvaltningsudvalg, som fi k idéen til at lette sagsgangen for bestyrelserne. Her finder du skemaet: > Publikationer > Pjecer > Øvrige - asa

14 Juridisk brevkasse Overvågning? En ejendomsmester har spurgt: I det sidste stykke tid har der i medierne været talt en del om videoovervågning. I den afdeling, hvor jeg arbejder, har vi også snakket lidt om muligheden for overvågning. Hvilke regler er det, man skal være opmærksom på, hvis man f.eks. gerne vil foretage overvågning i en almen afdeling? Svar: Der er fl ere forskellige regelsæt, som er relevante. Der fi n- des både regler om, hvor der må overvåges, og hvem der må gøre det, og så fi ndes der nogle bestemmelser om, hvilke oplysninger der må registreres ved overvågningen (f.eks. ved optagelse på bånd), og hvordan disse oplysninger skal behandles og opbevares. KURSUSTILBUD 03: Lær at arbejde i teams Reglerne om selve overvågningen findes i lov om forbud mod tv-overvågning og i straffelovens 264a, mens reglerne om opbevaring af oplysninger findes i lov om behandling af personoplysninger (persondataloven). Nærmere om overvågning Hvis man vil etablere tv- eller videoovervågning, skal man altså først og fremmest undersøge, om det overhovedet er lovligt at etablere videoovervågning i henhold til lov om forbud mod tv-overvågning og straffeloven. Ifølge lov om forbud mod tvovervågning er det som udgangspunkt ikke tilladt for private (herunder en almen boligorganisation/afdeling) at foretage overvågning. Kun i særlige tilfælde kan private foretage overvågning - det er f.eks. tilladt at foretage tv-overvågning, hvis overvågningen kun foretages af egne indgange, facader, indhegninger og lignende, og denne overvågning ikke er forbundet med optagelse af videobånd, film eller lignende. Ifølge straffelovens 264a må man ikke fotografere eller ved hjælp af kikkert eller andre apparater iagttage personer, som befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted. Reglerne giver altså kun en meget begrænset mulighed for at foretage overvågning. Det er politiet, som har kompetence til at påse, at alle regler i lov om forbud mod tv-overvågning og straffeloven overholdes. Overtrædelse af lov om forbud mod tv-overvågning straffes med bøde, mens over- trædelse af straffeloven straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Nærmere om registrering af oplysninger Hvis det er tilladt at overvåge efter lov om forbud mod tvovervågning og straffeloven, er det dernæst vigtigt at sørge for, at behandlingen af oplysningerne overholder retningslinierne i persondataloven. Reglerne er omfangsrige og giver forskellige retningslinier for forskellige typer af oplysninger. Der kan læses mere om reglerne på: Datatilsynet under Justitsministeriet er den myndighed, som fører tilsyn med, at persondatalovens overholdes. Datatilsynet påser både af egen drift og efter klage, om behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven. Overtrædelse af persondataloven og regler fastsat i medfør af loven kan medføre bødestraf eller fængsel indtil 4 måneder - også virksomheder og organisationer kan pålægges bødestraf. 14 KABNYT Kurset er tilrettelagt for organisations- og afdelingsbestyrelsesmedlemmer, ejendomsfunktionærer og inspektører. Læs mere om kurset på side 7 i KAB s kursuskatalog Tid: Fredag den 9. til søndag den 11. juni 2006 Sted: Havnsø Hotel- og Kursuscenter, Havnevej 3, Havnsø, 4591 Føllenslev Pris: kr. Tilmeldingsfrist: Fredag den 28. april 2006 Tilmelding til Uddannelses-gruppen i KAB, telefon , eller via kursus@kab-bolig.dk Afslutningsvis Hvis den almene afdeling, hvor du arbejder, overvejer at foretage overvågning, er I velkomne til at kontakte KAB for en afklaring af reglerne i den konkrete situation. Med venlig hilsen Sanne Hansen Juraområdet

15 NYT OM NAVNE Her nævnes KAB s medarbejdere, pensionister og ejendomsfunktionæ rer. Andre ønsker om omtale bedes meddelt redaktionen. Vedlæg venligst fotos. Jubilæum Leif Eni Olsen, ejendomsfunktionær, Valbyholm, 20 år Kurt Jørgensen Reception I anledning af ELO-konsulent Kurt Jørgensens 60 års fødselsdag den 10. april 2006 er der reception på dagen mellem kl og i KAB s Kantine, Studiestræde 38. Fødselsdage Jørren Panduro, pensionist, 70 år (et forsinket tillykke!) 2.5. Gert C. Svendsen, pensionist, 70 år Erni Trap, Byggeri- og teknikområdet, 60 år Ole Rasmussen, Energidriftområdet, 60 år Allan Gert Bristorn, ejendomsfunktionær, Otto Mønsteds Kollegium, 60 år Jette Jørgensen, ejendomsfunktionær, Herlevhuse, 60 år Hans Jørn Koch, ejendomsfunktionær, Kagsgården, 60 år 3.6. Ulla Clausholt, Udlejningsområdet, 60 år Nye medarbejdere 1.4. Ib Lindahl Hansen, inspektør, Forvaltningsområde C 1.4. Carsten Have, inspektør, Forvaltningsområde C Fratrådte medarbejdere Annette Krog, udlejningsmedarbejder, Udlejningsområdet Jørgen Nielsen, souschef, Udlejningsområdet NYT FRA BL Siden sidste nummer af KABnyt er der udkommet følgende fra BL. Ønsker du fl ere oplysninger, kan du få papirerne ved henvendelse til dit forvaltningsområde. BL informerer Nr. 16: Pjece: Styrk beboersammensætningen i de almene boliger Nr. 17: Ungdomsboligbidrag i 2005 og 2006 Nr. 18: Ændring af sideaktivitetsbekendtgørelsen m.v. - fl ere muligheder for erhverv i problemramte områder LBF orienterer Nr. 378: Salg af almene familieboliger provenufonden Nr. 379: Indberetning af ledige boliger pr. 1. marts KABNYT Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Johnny Hundt, Annette Sadolin, Calle Tresselt, Thomas Kirkegaard og Rebecca Forsman. Layout & Redigering: Peter M. Weidich og Birgitta Jensen. Tryk: XPonCard A/S. Forside-foto: Thomas Brolyng Steen. KABnyt trykkes i eksemplarer og udsendes til beboertillidsfolk, ejendomskontorer, samarbejdspartnere, kommuner, pressen med fl ere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. KABnyt fi ndes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Publikationer". Næste nummer udkommer medio maj 2006.

16 KAB - Bygge- og Boligadministration Vester Voldgade København V Telefon Telefax kab@kab-bolig.dk Hjemmeside: Invitation til på-vej-hjem-møde om: Ørestad Nord Tietgenkollegiet. Foto: Ørestadsselskabet/Lene Skytthe Københavns innovative bykvarter Torsdag den 4. maj 2006 inviterer KAB medlemmer af bestyrelser og ansatte til et på-vejhjem-møde om Ørestad Nord. Det er et af de i alt fi re kvarterer, som tilsammen udgør Københavns nyeste bydel, Ørestad. Janne Bech, projektkoordinator i foreningen Ørestad Nord Gruppen, er guide på rundturen i kvarteret. Visionen bag Ørestad Nord og Ørestad Nord Gruppens arbejde er, at kvarteret skal kunne markere sig nationalt såvel som internationalt som centrum for tværfagligt samarbejde og innovation. Ørestad Nord har allerede opnået international anerkendelse som testlaboratorium for indretning og afprøvning af foranderlige, mobile og offentlige byrum. Fra idé til virkelighed Gennem en rundvisning i kvarteret kommer man tæt på den arkitektur, der præger Ørestad Nord - byggerier som f.eks. det runde Tietgenkollegiet, DR Byen, som netop nu er under opførelse, Henning Larsens IT Universitet samt boligbyggeri som Karen Blixen Parken og Boligslangen. På turen vil fortællingen om Ørestad fra idé til virkelighed ligeledes være i centrum, og der vil blive mulighed for at besøge projektkontoret Syndikatet, hvor projektkoordinator Janne Bech til dagligt arbejder med at skabe byliv i en helt ny bydel. Praktisk information Mødet varer fra kl Vi mødes kl ved metrostationen Bryggen. Efter rundturen i kvarteret inviteres deltagerne på et let måltid mad på IT-universitetet. Tilmelding Tilmelding senest onsdag den 26. april Ring eller send en til Uddannelses-gruppen, telefon: , kursus@kab-bolig.dk