Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent

Transkript

1 lov. side 3 nyt Nyhedsbrev Nummer 8 September 2007 Sejlhuset udlejes nu Samvirkende Boligselskaber og Boligselskabet KSB inviterer til åbent hus i en bolig i Sejlhuset i Ørestad City, søndag den 28. oktober 2007, kl Interesserede kan også henvende sig hos KAB eller 3B. Læs mere på: Beboeren Erik Nielsen, formand for Kagsgården (th), og områdeleder i KAB, Kurt Rytter, opfordrer beboerne til at opnå indfl ydelse. bagsiden September 2007 Så skrues der ned for røgen: Ny lovgivning skal sikre røgfrie arbejdspladser. Foto: Ingram Publishing AlmenBolig+ KAB s bud på en moderne almen basisbolig Af Karin Peitersen, kommunikationskonsulent Blåkilde børnelejr: Sommer, sol og søndag hele ugen Læs mere på side 4-5 Lad os bygge Nyt kvarterhus på Motalavej Det bliver dyrere og dyrere at bygge Flot, nyt fælleshus for ikke mindre For 19. år i træk kunne beboerne fra Else Heiberg k sig den fødselsdagsgave, hun ønskede sig mest: at og bo - ikke mindst i hovedstadsområdet. Hvis folk med almindelige danne ramme om fælles aktiviteter. afdelinger komme på sommerhøj- komme op på toppen af højhuset end 6 boligafdelinger i Korsør skal mange af de KAB-administrerede lønninger også i fremtiden skal kunne skole. Her forenes undervisning og Friheden for at se Hvidovre fra oven. bo og arbejde i København, skal der debat med sjove oplevelser og socialt Men når man bliver 104 år, skal man bygges billige boliger. Og det er den samvær for alle aldre. vel også have, hvad man ønsker sig. almene sektor god til - hvis den får side 3 side 2 side 6-7 side 8 KAB's sommerhøjskole Beboeren er på vej I disse dage er Beboeren nr. 3/2007 på vej ud til læserne. Modtagerne er de ca husstande i KAB s administrationsområde. Bedre boliger for alle En drøm gik i opfyldelse Et eksperiment med almene boliger i landets vækstområder er det mulige resultat af KAB s forsøg med en ny boligmodel - AlmenBolig+. Der er tale om enkle boliger, der henvender sig til boligsøgende, der selv vil tage ansvar for boligernes indretning og drift. Boligerne er endvidere karakteriseret ved en overkommelig husleje og en nærhed til områdets arbejdspladser. - Den almene sektor er på mange måder underlagt alt for snærende rammer, og vi tror, der er brug for at tænke utraditionelt i forhold til at tiltrække nye beboergrupper til den almene sektor, siger administrerende direktør i KAB, Jesper Nygård. Han glæder sig over Socialministeriets forhåndsgodkendelse af forsøget, som KAB modtog i juli. - Der er endnu elementer, der skal forhandles på plads, fortsætter Jesper Nygård. Men de første principper til modellen er lagt, og vi forventer, at de øvrige punkter bliver afklaret i den nærmeste fremtid, sådan at vi hurtigt kan påbegynde arbejdet med at realisere de første forsøgsboliger. Øget almen konkurrenceevne AlmenBolig+ udspringer af behovet for en ny type boliger især omkring København og de store provinsbyer, hvor ventelisterne til de attraktive almene boliger er alen lange, og priserne på ejerboligmarkedet er eksploderet. Det betyder, at især unge familier har måttet flytte længere og længere væk. - Den almene sektor fremstår for mange mennesker med et noget støvet image og også med et dårligt ry i visse dele af de større byer, siger byggechef Rolf Anders-

2 det særlige kendetegn ved en almen bolig, understreger Jesper Nygård, nemlig at der er tale om boliger til kostpris, der ikke kan omsættes og kapitaliseres. Kontakt til kommuner og boligorganisationer AlmenBolig+ modellen skal i de kommende år afprøves med forskellige kombinationer af forsøgselementer, og det er planen, at de op til boliger bygges i forskellige af landets vækstområder og med lokale boligorganisationer som bygherrer. De kan selv og vil selv. Målgruppen til de nye AlmenBolig+ boliger er beboere, der ønsker en høj grad af medindflydelse og ansvar for boligernes drift og indretning. Foto: Ingram Publishing son. - AlmenBolig+ skal være med til at gøre op med det image, understreger Rolf Andersson. Det gøres blandt andet ved at give beboerne en udvidet og individuel indflydelse i egen bolig med udvidet råderet og fleksible indretningsmuligheder, og ved at give beboerne mulighed for større ansvar for den daglige drift. - Målet er at afprøve alternative måder at bygge, finansiere og drive almene boliger på, fortsætter Rolf Andersson. Vi ser derfor projektet som et led i en samlet strategi for at styrke konkurrenceevnen i den almene sektor. Byg under tag Målet med AlmenBolig+ er at bygge billigt, så huslejen kan blive op til 30 % billigere end de nuværende priser. Det kan lade sig gøre, når der tages nye industrielle byggemetoder i brug ved opførelsen og ved at rationalisere og forenkle den efterfølgende drift og administration. Så meget som muligt skal bygges under tag på fabrik. På den måde kan der indhentes erfaringer med standardiseret byggeri og dermed muligheder for billiggørelse af byggeriet, som kan 2 komme hele den almene sektor til gode. Derudover skal det undersøges, om der er mulighed for at bygge på lejet grund. Ny målgruppe Boligerne henvender sig til en ny gruppe af boligsøgende, som ønsker en høj grad af medindflydelse og ansvar for boligernes drift og indretning. - Vi ønsker at skubbe til vanetænkningen, og driften skal tilrettelægges ud fra forudsætningen om, at beboerne vil og kan selv, siger Rolf Andersson. Beboerdemokratiet skal varetages af beboerne, som også har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse af boligen og forøget ansvar for den fælles udvendige vedligeholdelse. Boligerne kan bygges som familieboliger på op til 125 m², hvor ikke kun førstegangsindflytterne har mulighed for at indrette boligen efter deres behov, men også kommende lejere kan forbedre boligen og få en godtgørelse på op til kroner. Der skal også forsøges med en løbende regulering af beboerindskuddet ved at indeksregulere det i forbindelse med fraflytning. - Men det er vigtigt, at vi bibeholder - Det er vores klare opfattelse, at flere relevante kommuner rundt om i landet er interesseret i denne nytænkning på boligmarkedet, siger Jesper Nygård og fortsætter: - Vi har allerede sendt et faktaark med forsøgets hovedpunkter til borgmestrene i KAB s administrationsområde, men næste skridt er direkte kontakt med de kommuner og boligorganisationer, hvor AlmenBolig+ vil være relevant og realistisk at afprøve AlmenBolig+ boligerne er kendetegnet ved: rationalisering af byggeriet gennem nyindustrialisering, op til 30 % billigere, 100 m² koster kr. om måneden i husleje, enkle storrumsboliger med køkken, bad, toilet og gulve. Beboerne indretter selv resten ved etablering af skillevægge mv., lavere omkostninger til bygningsdriften ved, at beboerne selv i al væsentlighed varetager afdelingens drift, beboerne har ansvaret for den indvendige vedligeholdelse, lavere startudgifter ved leje af grund, regulering af beboerindskuddet, administrationen forenkles, beboerne har ret til individuelt at forbedre boligen og få godtgørelse på op til kr. ved senere fraflytning.

3 Christiania og staten indgår aftale De sidste uenighed er blev ryddet af vejen fredag den 24. august 2007, hvor Christiania og staten indgik en aftale om, hvordan Christiania-aftalen skal føres ud i livet Siden foråret i år, hvor det stod klart, at Christiania på trods af forhandlingerne ikke kunne acceptere statens samlede aftaleudspil, har advokat Knud Foldschack, adm. direktør i Realdania Flemming Borreskov og adm. direktør i KAB Jesper Nygård efter forståelse med Christianias Kontaktgruppe ført en tæt dialog med staten om en mulig konkretisering af det oprindelige tilbud fra september Det er disse punkter, det nu er lykkedes at skabe enighed om. - Jeg er kisteglad over, at det er lykkedes at komme så langt. Vi har fortsat et Christiania, og aftalen rummer en enestående mulighed for at udvikle området. Vi glæder os til samarbejdet om at skabe og udvikle to fonde og en boligorganisation, som kan rumme alt det krøllede og mangfoldige på Christiania, siger Jesper Nygård. Tolvkanten ligger ved volden. Det solide bindingsværkshus er tegnet og bygget af Helge Pyramide, der lod sig inspirere af hobbitboerne i Ringenes Herre. Foto: Susanne Grenaae Firepunkts-aftale Den nye aftale indebærer: Christianias retssag mod staten: Parterne er enige om, at det allerede nu aftales, hvornår de mest principielle dele af retssagen domsforhandles i Østre Landsret. Det forudsættes, at dette skal ske i oktober På den måde er christianitternes retssikkerhed intakt, og begge parter kender den præcise tidsplan for domsforhandlingerne, hvis Christiania ikke i juni 2008 vurderer, at implementeringsperioden har givet et tilfredsstillende resultat. Volden: Staten og Christiania er enige om at opretholde midlertidig status quo på volden, hvilket betyder, at både beboere og staten afstår fra at foretage nedrivninger, nybyggerier eller andre ændringer. Røde Sols Plads: Planerne om at sælge grunden til ejerboliger er opgivet og sagen løst ved, at Realdania i regi af Fonden Christianias Boliglaboratorium køber området med henblik på at opføre eksperimenterende byggeri, der både skal rumme boliger og erhverv. Aftalens realisering: Der er med aftalen en fælles forståelse af, hvordan aftalen skal føres ud i livet. Arbejdet omfatter bl.a. rammer for en lokalplan og vedtægter og andre stiftelsesdokumenter for ChristianiaFonden, Fonden Christianias Boliglaboratorium og Christianias Boligorganisation. Målet er, at de ovennævnte dokumenter er på plads inden 1. maj 2008, og at Christianias nye organisationsformer kan være i drift fra 1. januar KAB deltager sammen med Christianias advokater og Realdania i det videre arbejde med realiseringen af aftalen - asa/pin Aftalen betyder, at der i fremtiden vil være fire hovedaktører på Christiania: ChristianiaFonden, der lejer og videreudlejer de arealer i kasernebygningerne, som i dag anvendes til erhverv, værksteder, kultur og sociale aktiviteter (f.eks. Loppen, Den Grå Hal osv.) Fonden Christianias Boliglaboratorium, som køber alle de af staten forudsatte grunde til nybyggeri og bygger eksperimenterende boliger og erhverv. Christianias Boligorganisation, som omfatter de nuværende boliger i kasernebygningerne. Staten, som udlejer bygninger til ChristianiaFonden og ejer volden og andre grønne arealer. 3

4 450 øjne i natten Omfattende video-overvågning sættes ind mod hærværk i Tingbjerg Af Annette Sadolin, kommunikationsmedarbejder 1,1 millioner kroner. Så høj blev prisen for ødelagte dørtelefoner, afbrændte containere og knuste lysstofrør i Samvirkende Boligselskabers (SAB) fem afdelinger i Tingbjerg i regnskabsåret 2006/2007. Nu skal det være slut. Fremover vil ca. 450 små kameraer overvåge kældre og vaskerier. Kameraerne er ved at blive monteret og forventes at være klar til optagelse fra slutningen af december i år. Det virker SAB gennemførte et forsøg med overvågning af kældrene i en enkelt boligblok i foråret Der gik kun en uge, så var der stort set intet hærværk i denne blok. Så vi kan se, at det virker, siger Michael Øst er, driftschef i KAB med ansvar for Tingbjerg. Om forventningerne til effekten af den samlede indsats siger han: - Vi håber 4 lidt forsigtigt på at halvere udgifterne til hærværk. Det vil ikke fjerne problemet helt, men vi forventer en rigtig god virkning. Foto til politiet Overvågningen skal kombineres med et tættere samarbejde med politiet: - De kameraer, vi installerer, er de nyeste med en rigtig god billedkvalitet. Vi kan altså spole tilbage og sende et foto af hærværksmagerne til politiet, forklarer driftschefen. Skulle nogle af de unge få lyst til at begå hærværk mod et videokamera, vil det blive dækket af andre kameraer, så sandsynligheden for at blive opdaget er meget stor. Overvågningsprojektet koster ca. 6 mio. kr. og betyder en huslejestigning for beboerne på 8-9 kr. pr. m 2 svarende til knap 40 kr. om måneden for en bolig på 50 m 2. Overvågning i gadeplan Også i gadeplan er der behov for overvågning i Tingbjerg. Københavns Politis Brandafdeling måtte rykke ud ikke mindre end 60 gange til Tingbjerg i årets første syv måneder. Heraf bl.a. til påsatte brande i containergårde. Men når det gælder overvågning i gadeplan, er lovgivningen langt mere restriktiv. Det til trods for, at der netop er vedtaget en mere lempelig lov om TV-overvågning, som trådte i kraft fra juli i år. Den gælder bare ikke boligområder, men kun pengeinstitutter, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomhed samt butikscentre og butikker, oplyser Simon Nyvang Simonsen, jurist i KAB. Udsatte postkasser Johnny Priess, SAB s driftsleder i Tingbjerg, har kontaktet Københavns Politi og spurgt til muligheden for at overvåge 48 postkasser, der er placeret på en udvendig gavlmur. Svaret fra Københavns Politi lyder, at i denne situa-

5 Også dørtelefonerne i Tingbjerg bliver udsat for hærværk. Boligafdelingerne i området håber nu at begrænse udgifterne til hærværk. Fotos: Annette Sadolin Regler om TV-overvågning Driftsleder Johnny Priess (th.) danner sig et overblik over skaderne efter en påsat brand i en affaldscontainer. tion er TV-overvågning ikke tilladt, fordi kravet til overvågning er, at der ikke må være almen adgang. I stedet foreslår politiet, at problemet løses ved at indhegne postkassesektionen og sætte en dør i med en nøgle, der passer til opgangen. Herefter er overvågning af postkasserne tilladt. Postkasserne er netop blevet placeret udendørs i forbindelse med en større renovering af Højhuset i Tingbjerg for at leve op til den nye lov om postkasser ved indgangsdøren, som træder i kraft den 31. december En postkasse er allerede ødelagt, oplyser Johnny Priess, der nu i samråd med bestyrelsen overvejer indhegning af såvel postkasserne som containergårde for på sigt også at etablere overvågning af disse områder. Hele Tingbjerg er med Udover SAB har også FSBbolig boliger i Tingbjerg. De to boligorganisationer har hver ca. halvdelen af de i alt boliger i området. I første omgang takkede FSB-afdelingerne nej til et tilbud fra SAB s lejerforening om at etablere video-overvågning som et fælles projekt, men FSB-Tingbjerg har siden arbejdet videre i samme retning: - Vi var ikke klar til det dengang, SAB henvendte sig om et fælles projekt. I dag har vi etableret video-overvågning af vaskerierne. Og vi er ved at forberede et projekt om overvågning i kældrene til behandling i beboerdemokratiet, forklarer Torsten Dose Mortensen, driftsleder i FSBboligs boligafdelinger i Tingbjerg. Ifølge lov om forbud mod TV-overvågning er det som udgangspunkt ikke tilladt for private at foretage overvågning af gader, veje, pladser eller lignende områder, som benyttes til almindelig færdsel. Det er derimod tilladt at foretage TV-overvågning af egne indgange, facader, indhegninger o.l., når overvågningen ikke er forbundet med optagelse på f.eks. videobånd. Ved overvågning af steder eller lokaler, hvor der er almindelig adgang, skal der ved skiltning eller på anden måde tydeligt oplyses om overvågningen. TV-overvågning bør altid drøftes med politiet og anmeldes til Datatilsynet. Kilde: Han kan også fortælle, at der er overvejelser om facade-overvågning af det nye fælles ejendomskontor for hele Tingbjerg, som er ved at blive etableret. Dette forudsat at politiet kan godkende overvågningen Viden til os Af Johnny Hundt, kommunikationschef Den 19. juli 2007 åbnede vi for KAB// Fællesskabet vores fælles ekstranet. Formålet med denne særlige hjemmeside er at hjælpe bestyrelserne med at kunne finde viden om hver boligafdeling og om KAB. Der er også seneste nyt om produkter og tilbud. Udover bestyrelser har alle ansatte i KAB og alle ejendomsledere/ejendomsmestre mulighed for at bruge KAB//Fællesskabet som værktøj. Hvad ser vi så på, når vi går ind på KAB//Fællesskabet? De første uger viser os, at de mest populære søgninger handler om at finde økonomioplysninger om egen boligafdeling, opslag i KAB s telefonbog (hvem er hvem ) og opslag i KAB-kalenderen. På KAB//Fællesskabet kan du også hente en ajourført beboerliste til f.eks. et møde, og du kan slå op i en lang række IT-tips om de systemer, som KAB kører med. Du kan være med til at udvikle KABfællesskabet. Har du forslag og ønsker til videre udvikling af ekstranettet så skriv eller ring til mig på jhu@ kab-bolig.dk eller telefon

6 Juridisk brevkasse Alkohol på afdelingsmøde Spørgsmål: Et medlem af en afdelingsbestyrelse har spurgt: Vi har haft afdelingsmøder, hvor mødet er blevet præget af nogle beboere, som sad og drak medbragt alkohol. Efterhånden som afdelingsmødet skred frem, blev de mere og mere højrøstede. Kan vi i afdelingsbestyrelsen beslutte, at det ikke er tilladt at medbringe alkohol på afdelingsmøderne? Svar: Det er ærgerligt, at afdelingsmøderne ikke har været et godt forum for debatter. Det er netop på afdelingsmødet, at beslutningerne om afdelingen skal træffes. Det er afdelingsbestyrelsen, som indkalder til afdelingsmøde. Afdelingsbestyrelsen kan forinden beslutte, at det eksempelvis ikke skal være tilladt at drikke alkohol på mødet. Det bør fremgå af indkaldelsen, hvis afdelingsbestyrelsen har besluttet nærmere vedrørende alkohol. Ligeledes bør det fremgå, hvis der vil blive serveret kaffe og te eller sodavand på mødet, såfremt det ikke er tilladt at medbringe egne drikkevarer (alkohol). På selve afdelingsmødet har dirigenten det overordnede ansvar for mødets afholdelse. Udover at han skal sørge for, at alle kan få ordet, er dirigenten også forpligtet til at sørge for, at mødet foregår i god ro og orden. Det betyder, at dirigenten skal forholde sig til eventuelle uromagere i forsamlingen. I første omgang kan den forstyrrende adfærd blive påtalt, men i yderste konsekvens kan det blive nødvendigt, at dirigenten bortviser den pågældende mødedeltager. Birgitte Steffensen-Kejling Juraområdet Kurser i KAB : Velkommen til nye organisationsog afdelingsbestyrelsesmedlemmer På kurset vil vi gennemgå noget af den grundlæggende viden og få en gennemgang af de værktøjer/regler, du vil få brug for. Læs mere om kurset på side 4 i KAB s kursuskatalog 2007 for beboervalgte. Tid: Onsdag den 24. oktober 2007, kl Sted: KAB, Billedsalen, Studiestræde 38, 1. Tilmeldingsfrist: Fredag den 19. oktober 2007 Pris: Gratis : Dirigentens rolle Kurset handler om at gennemføre møder efter beboerdemokratiets spilleregler og dirigentens rolle i den forbindelse. Læs mere om kurset på side 11 i KAB s kursuskatalog 2007 for beboervalgte. Tid: Lørdag den 27. oktober 2007, kl Sted: KAB, Billedsalen, Studiestræde 38, 1. Tilmeldingsfrist: Fredag den 12. oktober 2007 Pris: 725 kr. 0712: Afdelingens rolle ved ind- og fraflytninger Der gennemgås en konkret flyttesag, og deltagerne får mulighed for erfaringsudveksling. Læs mere om kurset på side 14 i KAB s kursuskatalog 2007 for beboervalgte. Tid: Onsdag den 31. oktober 2007, kl Sted: KAB, Billedsalen, Studiestræde 38, 1. Tilmeldingsfrist: Tirsdag den 16. oktober 2007 Pris: 375 kr. 6

7 Nyt fra BL Siden sidste nummer af KABnyt er der udkommet følgende fra BL. Ønsker du flere oplysninger, kan du få papirerne ved henvendelse til dit forvaltningsområde. BL informerer Nr. 37: Bestyrelsesvederlag for lejemålsenheder i drift Nr. 38: Regulering af maksimumhuslejen for 2008 Nr. 39: Overenskomst for ejendomsfunktionærer Nr. 40: Råderet Nr. 41: BL Forvaltningsrevision Modul BL Standardbreve LBF orienterer Nr. 417: Indberetning af ledige boliger pr. 1. september 2007 Nyt om navne Her nævnes KAB s medarbejdere og ansatte i boligorganisationerne. Andre ønsker om omtale bedes meddelt redaktionen. Jubilæum 25. oktober Tonny Busted, ejendomsfunktionær, Utterslevhuse, 20 år Fødselsdage 18. oktober Hans Hentrich, servicemedarbejder, Tåstrupgård, 60 år 19. oktober Palle Hjelmsø, ejendomsfunktionær, Fortunen Øst, 60 år 23. oktober - Erik Reinholdt Pedersen, ejendomsfunktionær, Grønnegården, 65 år Nye medarbejdere i administrationen 1. september Martin Haupt Johannsen, kontorelev 1. september Mia Felbo-Kolding, praktikant, Udviklingsområdet (tidsbegrænset ansættelse) Udnævnelse Brian Larsen er udnævnt til souschef i IT-området med ansvar for den daglige IT-drift. Fastansættelse Efter endt elevtid er Anja Jørgensen den 1. september fastansat som udlejningsmedarbejder i Kasse/ Opnotering. Redaktion: Jesper Nygård (ansv.), Johnny Hundt, Annette Sadolin, Karin Peitersen, Marianne Svolgaard og Sebastian Rostrup Stilling. Layout: Peter M. Weidich. Redigering: Birgitta Jensen. Tryk: XPonCard A/S. KABnyt trykkes i eksemplarer og udsendes til beboertillidsfolk, ejendomskontorer, samarbejdspartnere, kommuner, pressen med flere. Alle er velkomne til hel eller delvis kopiering af artikler fra dette blad, hvis der angives kilde. Fotos og tegninger er beskyttet af ophavsretten. KABnyt findes i PDF-format på vores hjemmeside ( under "Publikationer". Næste nummer udkommer primo oktober

8 KAB Vester Voldgade København V T F kab@kab-bolig.dk PP B På Boligselskabernes Landsforenings forvaltningskonference i august var medarbejdere fra Juraområdet i KAB tilstede for at gøre re klame for boligjura.dk. Her er det Sanne Steen Petersen, der viser, hvordan siden fungerer. Foto: Johnny Anthon Wichmann I første omgang blev hjemmesiden åbnet for alle medarbejdere i KAB både i Vester Voldgade og på ejendomskontorerne. I maj måned blev boligjura.dk lanceret for andre interesserede, herunder kommuner, andre almene boligorganisationer, beboerklagenævn og advokater med speciale i almene boliger. Der har siden været en pæn abonnementstilgang. Det er KAB s Juraområde, der har udarbejdet hjemmesiden og også står for den løbende opdatering. I modsætning til andre juridiske hjemmesider med lovmateriale og trykte domme adskiller KAB s boligjura sig ved at have som hovedformål at samle spørgsmål fra hverdagen, fortolkninger af love og afgørelser fra beboerklagenævnet. Boligjura.dk I februar i år gik den nye hjemmeside boligjura.dk i luften Der er først og fremmest tale om et administrativt redskab for alle, der beskæftiger sig med juridiske forhold inden for det almene boligområde. Med et årsabonnement får man adgang til de nyeste regler og en række svar på spørgsmål om den almene boliglovgivning. Herudover får man også referater af domme og beboerklagenævnsafgørelse, ligesom man bliver holdt ajour med nyheder. Det koster kr. + moms årligt at abonnere på Ved hjælp af hjemmesiden kan man hurtigt få løst et juridisk spørgsmål eller spare uforudsete sagsomkostninger. - kbp