Trepartsaftaler indhold, økonomi

Transkript

1 Område: Human Resources Udarbejdet af: Lisbeth Madsen Afdeling: Overenskomst og Jura Journal nr.: Telefon: Dato: 21. august 2008 Trepartsaftaler indhold, økonomi Indledning Trepartsaftalerne er en række initiativer, der konkretiserer en del af kvalitetsreformen, som er regeringens strategi for høj kvalitet i den offentlige service med hovedoverskrifterne: Bedre velfærd og større arbejdsglæde. Dette notat giver en oversigt over trepartsaftalernes indhold og økonomi. Notatet kan læses alene, men hvis man ønsker en mere detaljeret gennemgang af de enkelte initiativer, henvises til bilag 1, som i skematisk form giver en fuldstændig oversigt over de 51 initiativer, deres forankring og status i Region Syddanmark og generelt. Baggrund Trepartsaftalerne blev til sommeren 2007 som et resultat af drøftelser mellem regeringen, KL, Danske Regioner og FTF/KTO. Aftalerne er atypiske inden for aftalesystemet, idet aftalerne bevæger sig ind over områder, som normalt forhandles mellem arbejdsmarkedets parter. Flere af aftalernes punkter er således udspecificeret i OK08 for KTO og Sundhedskartellet og FOA. Kvalitetsreformens overordnede økonomiske ramme er på 10 mia. Trepartsaftalerne indeholder i alt 51 initiativer, der skal forbedre rammerne for borgere, medarbejdere og ledere i den offentlige sektor. Hovedoverskrifterne er: 1 Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling 2 Ledelsesreform 3 Nytænkning og kvalitetsudvikling 4 Flere hænder til nærhed og omsorg Fakta om forhandlingsfællesskaber: KTO: Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte forhandlingsfællesskab mellem hovedorganisationerne LO, AC, FTF-K i forhold til overenskomster generelt. Sundhedskartellet: Forhandlingsfællesskab mellem 11 sundhedsorganisationer (Dansk Sygeplejeråd, Danske Bioanalytikere, Danske Fysioterapeuter, Ergoterapeutforeningen, Kost og Ernæring m.fl.) i forhold til overenskomster generelt. Sundhedskartellet hører under hovedorganisationen FTF, men forhandler overenskomst uden om FTF. I forhold til trepartsaftalerne valgte FTF-K(hovedorganisation for funktionærer og tjenestemænd med mellemlange videregående uddannelser) at lave deres egen aftale uden om KTO, men med Sundhedskartellet. Derfor er der indgået to trepartsaftaler sommeren Forhandlingsfællesskaberne indeholder altså mulighed for varierende alliancer afhængig af interessefeltet.

2 1. Attraktive arbejdspladser med ansvar og faglig udvikling Til denne overskrift hører initiativer som fokus på fleksibel arbejdstilrettelæggelse og opgavevaretagelse på ældre- og sundhedsområdet. Ikke-faglærte får mulighed for opkvalificering, og efter- og videreuddannelsesområdet styrkes. Elever over 25 år med forudgående relevant beskæftigelse får ret til voksenløn under uddannelse på SOSU- og pædagogområderne. Herudover reduceres deltagerbetalingen på en række uddannelser. Der bliver mulighed for delvis godtgørelse af mistet arbejdsfortjeneste under fagspecifikke korte kurser. Medarbejderudviklingssamtaler bliver en årlig ret. Sygeplejersker og lærere skal efteruddannes. Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræft etableres. Som en led i at skabe bedre trivsel etableres trivselsmåling, opfølgning på arbejdspladsvurderinger og sygefravær samt bedre adgang til rådgivning fra arbejdsmiljørådgivere. Et inspirationskatalog vil blive udarbejdet med beskrivelse af de muligheder som offentlige ledere har for at vise anerkendelse af medarbejdere. 2. Ledelsesreform Ledelsesreformen indebærer en reform af lederuddannelser. Desuden etableres der en ny fleksibel master i offentlig ledelse, ledelsesnetværk samt dialogforum for offentlig ledelse. Lederevaluering vil blive foretaget mindst hvert tredje år. 3. Nytænkning og kvalitetsudvikling Der vil blive igangsat projekter med brugerdreven og medarbejderdreven innovation. Herudover vil man forsøge at udbrede indsatsen fra videnspredning og innovation i erhvervslivet til det offentlige. Forsknings- og udviklingsprojekter inder for det sociale og sundhedsfaglige område med fokus på nye måder at yde service på inden for genoptræning og rehabilitering igangsættes. 4. Flere hænder til nærhed og omsorg Rekrutteringssituationen skal følges opmærksomt af en teknikergruppe, som skal komme med forslag til en mere systematisk indsats i forhold til at fastsætte behovet for uddannet arbejdskraft. Dimensionering af SOSU- og PGU-uddannelserne øges, og man vil forsøge at reducere frafaldet på uddannelserne. En række uddannelser styrkes via bl.a. styrket praktikvejledning. Økonomi (uddrag af Økonomisk vejledning fra Danske Regioner, bearbejdet af HR i Region Syddanmark) Regionerne tilføres 830,6 mio. kr via trepartsmidler. Konkret er der aftalt to former for kompensation: a) Trepartsinitiativer generelt b) Kompensation via de aftaler, der udspecificeret via OK08 om kompetenceudvikling og seniorinitiativer I forhold til punkt a) tilføres regionerne i alt 590 mio. kr. i Region Syddanmarks andel heraf er ca. 21,5 %. År Mio. kr Side 2 af 6

3 Anm.: 2008 beløbet er i 08-pl, efterfølgende år i 09 pl Midlerne til opfølgning er ikke knyttet til enkeltinitiativer, idet det er op til den enkelte region at prioritere, hvordan midlerne anvendes under hensyntagen til den aftalemæssige ramme, som trepartsaftalerne sætter, og den øvrige indsats, der allerede foregår i regionerne på de berørte områder. Baggrunden er, at regionernes udgangspunkter vil være forskellige. En samlet kompensation udtrykker således et ønske om at sikre fleksibilitet for den enkelte region i forhold til at prioritere initiativerne i trepartsaftalerne. Det fremgår, at parterne bag trepartsaftalerne gør midtvejsstatus i 2011 for at vurdere målopfyldelsesgraden. Den økonomiske kompensation sker over bloktilskuddet og bliver ikke genstand for efterregulering. Udover disse beløb vil regionernes indtægter fra AER-ordningen (Arbejdsgivernes ElevRefusion) til dækning af lønudgifter under skoleophold i social- og sundhedsuddannelserne stige. Ved en stigning i uddannelsesaktiviteten svarende til dimensioneringsforøgelserne forventes de regionale AER-indtægter at stige med ca. 100 mio. kr. årligt som følge af aftalerne. Den samlede liste af trepartsaftalepunkter, der har været forhandlet af parterne omfatter følgende(nummereringen i parentes angiver hhv. aftalepunkt i trepartsaftaleteksten og/eller initiativernes placering i regeringens udspil til kvalitetsreform Bedre velfærd og større arbejdsglæde ): Tværgående initiativer: Ret til lederuddannelse (III.3) Medarbejderudviklingssamtaler (II.8) Aftalepunkter i henhold til LO/AC aftalen: Voksenelevløn til alle, der er fyldt 25 år og har haft mere end ét års relevant beskæftigelse, som led i en erhvervsrettet ungdomsuddannelse (aftalepunkt 3- II.5) Øget årlig dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne (SOSU) (aftalepunkt 4 - VII.3) Øget årlig dimensionering af den pædagogiske grunduddannelse med elever i perioden (aftalepunkt 5 - VII.4) Opkvalificering af ikke-faglærte medarbejdere i perioden (aftalepunkt 7 - II. 3) Aftalepunkter i henhold til FTF-aftalen: Nedsat deltagerbetaling på videregående uddannelser (vvu, diplomuddannelse og master) (aftalepunkt 2 - II.6) Øget aktivitet på fagspecifikke kurser (aftalepunkt 7- II.7) Styrket efteruddannelse af lærere (aftalepunkt 3 II.10) Styrket efteruddannelse af sygeplejersker (aftalepunkt 5 - II.11) Specialuddannelse for sygeplejersker inden for kræftområdet (aftalepunkt 6 - II. 12) Uddannelse af praktikvejledere (aftalepunkt 11 - VII.9) Initiativerne vedr. øget dimensionering (oprettelse af flere uddannelsesaftaler) af SOSU uddannelserne og pædagogiske grunduddannelse samt initiativet om ret til ledelse forventes at have økonomiske konsekvenser til og med Initiativet vedr. voksenelevløn er permanent. Det er aftalt, at kompensationen for disse initiativer skal videreføres efter 2011, idet niveauet for kompensationen fremadrettet skal vurderes i 2011 i lyset af de indhøstede erfaringer frem til dette tidspunkt. De fulde aftaletekster kan læses på Side 3 af 6

4 Ret til lederuddannelse Det er væsentligt at bemærke, at trepartsaftalen giver institutionsledere m.fl. ret til inden 2015 at have gennemført en anerkendt lederuddannelse på diplomniveau. Det er et klart politisk signal om at give højere prioritet til ledernes kompetenceudvikling. De afsatte trepartsmidler er rettet mod uddannelse af nuværende ledere frem til 2015, hvorefter det vil være et regionalt ansvar at finansiere lederuddannelse. Som led i trepartaftalen vil de offentlige arbejdsgivere udvikle et nyt ledelsesuddannelsessystem på diplomniveau. De nye lederuddannelsestilbud ventes udbudt fra 2009 og vil være formelt kompetencegivende på niveau med moduler gennemført i henhold til det (statslige) bekendtgørelsesregulerede uddannelsessystem. Midlerne fra trepartsaftalen er tiltænkt finansieringen af regionernes brugerbetaling af lederuddannelsesmoduler, som udbydes inden for den nye lederuddannelsesramme. Midlerne kan dog også anvendes f.eks. på den eksisterende diplomuddannelse i ledelse. Målgruppen er som udgangspunkt afgrænset til alene at omfatte institutionsledere og afdelingsledere på sygehusene med løn- og personaleansvar som primær jobfunktion og som har ansvar for områder med direkte borgerkontakt. Målgruppeafgrænsningen kan (endvidere) omfatte f.eks. funktions- og afsnitsleder på sygehusene. Regionen definerer målgruppen nærmere lokalt, f.eks. ved at tage stilling til: Hvilke konkrete ledelsesfunktioner, der er omfattet af trepartsaftalens formuleringer Hvor tæt en leder skal være på tilbagetrækningsalder for at påbegyndelse af uddannelsesforløb ikke giver mening Hvilket eksisterende lederuddannelsesniveau for den enkelte, der kan erstatte den nye lederuddannelsesret og -pligt. Der opereres med et måltal på landsplan på nuværende ledere i den regionale sektor. Heraf vurderes ca. 25 pct. allerede at have gennemført lederuddannelse på diplomniveau eller tilsvarende, ligesom en tilsvarende andel af ledere vurderes at være tæt på aldersbaseret tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Udover de trepartsmidler, der nu er udmøntet til opfølgning på trepartsaftalerne, er der i trepartsaftalerne afsat en (endnu ikke udmøntet) statslig pulje på 75 mio. kr. til at understøtte aktivitet på en ny fleksibel master i ledelse, lige som der er afsat midler til aktivitet på en grundlæggende lederuddannelse (vvu) under diplomniveau. Danske Regioner vil informere om disse midler, når det er klart, hvordan de udmøntes. Medarbejderudviklingssamtaler Trepartsaftalen indebærer, at alle medarbejdere skal have en årlig medarbejderudviklingssamtale (MUS). Aftalen er implementeret med overenskomstfornyelsen 2008, og der må forventes et løft i ambitionsniveauet afhængig af nuværende praksis. Initiativet indeholder ikke krav til form eller indhold af MUS-samtalerne, hvorfor eksisterende koncepter for udviklingssamtaler og planer mv. kan videreføres, herunder anvendelsen af gruppe-mus. Voksenelevløn I de samlede trepartsopfølgningsbeløb indgår kompensation for merudgifter som følge af, at der i de relevante overenskomster, herunder SOSU uddannelserne, er indføjet en bestemmelse om, at elever, der påbegynder elevuddannelsen pr. 1. januar 2008 eller derefter, som ved elevkontraktens indgåelse er fyldt 25 år og har 1 års relevant beskæftigelse, aflønnes med voksenelevløn. Der er taget højde for, at indførelsen af voksenelevløn vil give en vækst i antallet af voksenelever. Side 4 af 6

5 Som nævnt videreføres kompensationen vedr. voksenelevløn efter 2011, idet niveauet for kompensationen fremadrettet vurderes ud fra de indhøstede erfaringer. Øget dimensionering: Social- og sundhedsuddannelserne Det er aftalt mellem parterne, at målsætningen er at etablere frit optag og praktikplads til alle elever. Konkret er der sat måltal op for en øget dimensionering af uddannelserne i perioden Dimensioneringen skal øges med 550 elever i 2008 og elever fra 2009 og frem. Alle tal i forhold til niveauet i Det er aftalt med LO, at dimensioneringsforøgelsen indfases med 200 ekstra uddannelsespladser i 2008 og 850 ekstra pladser i 2009, samt at mankoen fordeles over de følgende år. Social- og sundhedsassistenterne udgør henholdsvis 100 og 278 af den ekstra dimensionering. Regionerne skal derfor samlet øge dimensioneringen med 50 assistentelever i 2008 og 139 i Kompensationen sikrer dækning af regionale følgeudgifter såsom øget vejledning, supervision samt øvrige personaleadministrative udgifter, der følger af at skulle ansætte elever fra en svagere elevgruppe, som ikke i fuldt omfang forventes at frigøre ressourcer svarende til elevlønnen. Øget dimensionering - Den pædagogiske assistentuddannelse Det er aftalt, at den årlige dimensionering skal øges med elever i forhold til den nuværende dimensionering frem til Dog kun 500 elever i Det er aftalt med LO, at dimensioneringsforøgelsen indfases med 200 ekstra uddannelsespladser i 2008 og 650 ekstra pladser i 2009, samt at mankoen fordeles over de følgende år. Regionernes andel udgør 2 pct. svarende til 4 ekstra pladser i 2008 og 13 ekstra pladser i Den øgede dimensionering af social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske assistentuddannelsen skal fordeles via bloktilskuddet. Regionerne har mulighed for indbyrdes at ændre fordelingen, såfremt det samlede måltal for dimensioneringen som minimum nås. Opkvalificering af ikke uddannede Det er forudsat, at målsætningen om at opkvalificere ufaglærte ikke i sig selv genererer øgede regionale udgifter. Årsagerne er dels, at regionernes andel af målgruppen er beskeden, dels at de medarbejdere, der skal opkvalificeres, vil få godskrevet uddannelsespraktik svarende til deres praksiserfaring. Efter- og videreuddannelse (FTF aftalepunkterne 2, 3, 6, 7 og 11) Trepartsaftalerne indebærer, at den arbejdsgiverbetalte deltagerbetaling i forbindelse med medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse reduceres i aftaleperioden på en lang række formelt kompetencegivende uddannelsesforløb under åben uddannelse. De afsatte trepartsmidler vil kunne dække regionale følgeomkostninger ved en evt. øget efteruddannelsesaktivitet i form af vikarudgifter, befordring mv. Der kan påregnes en aktivitetsstigning, som afspejler den samlede kompensation til trepartsopfølgning samt de formindskede udgifter til deltagerbetaling på relevante uddannelser, som følger af trepartsaftalen. Det er ikke forudsat, at regionerne øger deres efteruddannelsesudgifter herudover. Der er i tilknytning til initiativerne vedr. efteruddannelse på vvu, diplom, og masterniveau (FTF aftalepunkterne 2, 5, 6 og 11, jf. ovenfor) mulighed for at opnå løntabsgodtgørelse i form af SVUkompensation(Statens voksenuddannelsesstøtte svarende til højeste dagpengesats). I tilknytning til korterevarende fagspecifikke kurser (aftalepunkt 7) er der mulighed for en ny særlig form for løntabsgodtgørelse i aftaleperioden svarende 90 pct. af maksimale dagpengesats. Målgruppen omfatter for regionerne primært de sundhedsfaglig MVU er. Regionen definerer den nærmere målgruppe for evt. øget aktivitet lokalt, idet der bl.a. kan tages Side 5 af 6

6 hensyn til behovet for opgaverelateret kompetenceudvikling på prioriterede politiske indsatsområder, f.eks. kræftområdet. Vedr. specialuddannelsen for kræftsygeplejersker har Sundhedsstyrelsen fremsendt bekendtgørelse for uddannelsen. Vedrørende b) (Kompensation via overenskomstmidler fra OK08 til seniorpolitisk initiativer og kompetenceudvikling) Endvidere tilføres regionerne som led i trepartsaftalerne 240,6 mio. kr. i perioden til seniorordninger og kompetenceudvikling, heraf 239,3 mio. kr. på sundhedsområdet og 1,3 mio. kr. på regional udvikling. Disse udmøntes som led i overenskomsterne på det regionale område og er fordelt som fremgår af nedenstående tabel: Tabel 6. Trepartsmidler til OK-08 aftaler om seniorpolitiske initiativer og kompetenceudvikling. Mio. kr. År Sundhedsområdet 41,2 74,0 74,0 50,1 Regional udvikling 0,2 0,4 0,4 0,3 I alt 41,4 74,4 74,4 50,4 Anm.: 2008 beløbet er i 08-pl, efterfølgende år i 09 pl Derudover er det kommunale bloktilskud tilført midler til dækning af takststigninger på socialområdet i regionerne som følge af trepartsinitiativerne. Beløbet udgør 4,2 mio. kr. i 2008, 7,3 mio. kr. i 2009 og 2010 og 5,2 mio. kr. i Midlerne til seniorpolitiske initiativer udmøntes gennem den centrale aftale med KTO/Sundhedskartellet om seniorpolitik. Midlerne til kompetenceudvikling udmøntes konkret gennem tre organisationsspecifikke udvalg i hver region. Side 6 af 6