Hvem kontakter jeg ved problemer eller spørgsmål.2. Gode råd om hygiejne..22. På ferie med Peritonealdialyse.23. Vejledning i Baxter duo system..

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Hvem kontakter jeg ved problemer eller spørgsmål.2 Kære dialysepatient 3 Nyrernes funktion.4 Peritonealdialyse/bughindedialyse..8 Kost.17 Gode råd om hygiejne..22 På ferie med Peritonealdialyse.23 Vejledning i Baxter duo system..44 Vejledning i Baxter duo udløb..52 Vejledning i Baxter HomeChoice.56 Observation og skift af forbinding ved exitsite..86 1

2 Telefonnumre i ambulatoriet og sengeafdelingen: Ambulatoriet: Vores tlf. nr. er Åben hverdage mellem Telefontid mellem og Ved mistanke om bughulebetændelse skal du henvende dig straks uanset telefontid Udenfor vores åbningstid,weekender og helligdage kontaktes Sengeafdeling 242 på tlf. nr Ved problemer med maskinen bedes kontakten taget i dagtiden. Baxter Hjemmeleverancen: Man-fredag mellem

3 Kære dialysepatient Dette skriftlige materiale omhandler den dialyseform som hedder peritonealdialyse. Materialet er ment som et supplement til den mundtlige information og den praktiske træning du vil få i forbindelse med opstart af dialysebehandlingen. Peritonealdialyse foretages i hjemmet, men er i samarbejde med amb. 244s personale. Det vil være en fordel for dig at et familiemedlem - evt. en ægtefælle, også kender til behandlingen. Derfor vil vi opfordre til, at en pårørende eller en ven følger optræningen 1 dag eller 2. Optræning: Optræningen foregår på hverdage i amb Optræningen foregår under indlæggelse på afd Optræningen varer ca. en uge, afhængig af hvornår du selv føler dig tryg ved at klare behandlingen derhjemme. Du er ikke alene med behandlingen: Vi er klar over at det virker overvældende i starten hvor det hele er nyt. Men du skal hverken nu eller senere føle, at du står alene med behandlingen. Du kan altid kontakte amb. 244 eller afd. 242 og spørge til råds. Vi håber denne mappe vil blive brugt som opslagsbog, når der er noget du er i tvivl om. 3

4 Nyrernes funktion Nyrernes beliggenhed Nyrerne er to organer, som i formen ligner en bønne. De er lige så store som en knyttet hånd. Nyrerne er beliggende på midten af ryggen med en på hver side af rygraden. Du har normalt to nyrer, men du behøver kun en for at være helt rask. 4

5 Hvorledes fungerer nyrerne 1. Udskiller affaldsstoffer Hvis du skal have glæde af maden, du spiser, skal denne forbrændes. I denne forbrændingsproces dannes affaldsstoffer, som kroppen skal af med. Det er nyrernes opgave at filtrere affaldsstofferne bort fra blodet. Når du er nyresyg, taler man om to affaldsstoffer: karbamid og kreatinin. Mængden af disse affaldsstoffer er forskellig fra person til person. Karbamid er det affaldsstof, som dannes, når næringsstoffet protein nedbrydes. Kreatinin er det affaldsstof, som dannes, fordi der til stadighed sker en opbygning og en nedbrydning af protein i musklerne. Affal d Rent blod Urinblære Blod og affaldsprodukter Blod og affaldsprodukter 2. Regulerer væskemængde Nyrerne har også til opgave at kontrollere, at du har den rette væskemængde i kroppen. Hvis du f.eks. drikker meget en dag, sørger nyrerne for, at du udskiller overskudsvæsken. Hvis det derimod er en varm sommerdag, og du sveder meget, reagerer nyrerne ved at du udskiller mindre mængder urin. Nogle gange kan nyrerne holde op med at fungere, til trods for at du har normal urinmængde. Men denne urin indeholder meget få affaldsstoffer. 5

6 3. Regulerer blodtrykket Renin er et hormon, som produceres i nyrerne. Hvis man bliver nyresyg, påvirkes dannelse af renin, og blodtrykket kan derfor stige. 4. Danner blodlegemer Erythropoietin (EPO) er et hormon, som dannes i nyrerne. EPO påvirker dannelsen af de røde blodlegemer. De røde blodlegemer er en meget vigtig del af blodet. Når dine nyrer har nedsat funktion og ikke kan danne den mængde EPO, som der er behov for, får du blodmangel. Dette kan dog afhjælpes med medicin (EPO). 5. Opbygger skelettet Nyrerne påvirker produktionen af aktivt D-vitamin. Aktivt D-vitamin er nødvendigt for at opbygge skelettet og er nødvendigt for at kalken i maden kan blive optaget igennem tarmen. Det er bl.a kalk, som dit skelet er opbygget af. Der kan ved nedsat nyrefunktion blive forstyrrelser i kalkbalancen. Det kan også afhjælpes med medicin. 6. Udskiller fosfat via urinen Nyrerne udskiller normalt overskydende fosfat fra kosten. Ved nedsat nyrefunktion ophobes fosfat i blodet. Dette kan behandles med medicin som binder fosfat fra kosten, så det ikke optages i kroppen. For meget fosfat bevirker på kort sigt hudkløe og sviende øjne, på længere sigt skøre knogler og åreforkalkning. 6

7 Nedsat nyrefunktion Som du har læst i dette kapitel, har nyrerne mange forskellige funktioner. Før du kommer i dialyse kan du evt. have nogle af nedenstående symptomer: Væskeophobning i kroppen Kvalme og opkastning Hudkløe, tør hud Træthed Søvnløshed Lægkramper Manglende appetit Knogle- og ledsmerter 7

8 Peritonealdialyse/ Bughindedialyse Der er 2 forskellige måder at foretage peritonealdialyse på: Kontinuerlig, ambulant peritonealdialyse (CAPD) manuelt poseskift 1-4 gange i døgnet. Automatisk peritonealdialyse (APD), som foretages automatisk ved hjælp af en maskine om natten, mens du sover. CAPD Med CAPD kan du foretage egen behandling hjemme. Du kan foretage dine poseskift tilpasset din hverdag. Poseskift skal foretages på et rent sted - hjemme, på arbejdet, i skolen eller når du er på ferie. Ved poseskift skiftes gammel væske med ny væske vha. tyngdekraft. De fleste CAPD patienter har brug for 1-4 poseskift om dagen. Hver gang et poseskift skal foretages, kobler du et nyt posesæt til dit kateter. Den brugte dialysevæske løber ud i drænposen. Derefter lukkes den nye væske ind. Det tager mellem 20 og 30 minutter at tømme bughulen og 10 minutter at lukke den nye væske ind. Når du er færdig med poseskiftet, kasseres den gamle væske og posesættet. Det tager normalt ca. en uge at blive oplært i varetage CAPD. Du skal afsætte tid til poseskift hver dag. Det er også nødvendigt at finde et sted derhjemme, hvor du kan opbevare lageret af væske og andre rekvisitter. Du skal have et permanent kateter, og du skal være opmærksom på, at der er risiko for infektion i bughulen og omkring kateterudgangen. 8

9 HomeChoice (APD) Ved Automatisk Peritoneal Dialyse (APD) foregår dialysen ved hjælp af en maskine. Det meste af dialysen foregår om natten, mens du sover. Maskinen fylder væske ind i din bughule, overholder tidsintervallerne mellem væskeskift og lukker den brugte væske ud igen. (En del patienter vil have behov for at have væske i deres bughule også om dagen. Dette er for at sikre den mest optimale dialyse). Når du går i seng, kobler du dit kateter til slangesættet, som er monteret på maskinen. Maskinen foretager dine skift automatisk i løbet af 7-8 timer, mens du sover. Den måler omhyggeligt indgående og udgående væskemængde. Om morgenen kobler du dig fra maskinen. APD maskinen er enkel og sikker og kan benyttes alle steder, hvor der er elektricitet med jordforbindelse. Amb. 244 s personale vil oplære dig i at klargøre og betjene maskinen. 9

10 Placering af peritoneal-dialyse-kateteret Ved peritonealdialyse bliver der indopereret en tynd silikoneslange - P- kateter i bughulen. Bughinden er den hinde, som beklæder bughulens vægge og organer. Bughinden er rig på blodbaner. Dialysen foregår ved at lukke 2-2½ l opvarmet dialysevæske gennem kateteret ind i bughulen. Bughulen fungerer som et filter, dvs. affaldsstofferne fra blodet passerer over i dialysevæsken. Du skifter selv dialysevæsken ca. 1-4 gange i døgnet, det tager ca. 40 min. hver gang. 10

11 Patientslangen Kateteret forlænges udvendigt med en plastikslange, som kaldes patientslangen. Den skiftes rutinemæssigt 2 gange årligt. Dette foregår i forbindelse med det ambulante besøg i amb Hvis du taber kateteret eller lign.skal du kontakte sygehuset omgående. Jodhætte Jodhætten skruer du på efter poseskiftet, som beskyttelse mod bakterier Rulleklemme Med rulleklemmen kan du regulere ind- og udløb gennem kateteret 11

12 Hvordan foregår dialysen Udløb: Når dialysevæsken har været inde i bughulen i 4-8 timer og er mættet med affaldsstoffer, salte og vand lukkes den ud igen. Det tager min. for væsken at løbe ud fra bughulen. Dialysevæsken skal være helt klar, evt. gullig, når den løber ud. Når al væsken er løbet ud, skal der noget nyt ind. Indløb: Dialysevæsken opbevares i en blød plastikpose. Væsken opvarmes inden den løber ind i bughulen. Mens dialysevæsken er inde i bughulen, løber affaldsstoffer, salte og overskud af vand fra blodet over i dialysevæsken. Det tager ca.10 min. for væsken at løbe ind. Hvor ofte du skal skifte afhænger af hvordan dine egne nyrer og bughinden fungerer. En test bliver lavet i starten af oplærings forløbet, ud fra denne planlægges dit program. Du skal regne med at et poseskift varer minutter, men i den tid kan man udmærket beskæftige sig med andet (personlig hygiejne, opvask, spisning, læsning...) Det er vigtigt at poseskiftene indrettes efter din daglige rytme - og ikke omvendt. Det er ikke nødvendigt at skifte på de samme tider hver dag. Skal man f.eks. i byen en aften, og det bliver sent, kan man udmærket vente med at skifte, til man kommer hjem. 12

13 Hvor skal jeg passe på... Peritonealdialyse er et system, som omfatter bughinden, kateteret, patientslangen og dialyseposen. Når du skifter pose, bryder du det sterile system. Kommer der bakterier ind i systemet, er der risiko for at få betændelse i bughinden (peritonitis). Det kritiske punkt når du skifter pose eller klargør maskinen er: Ved sammenkoblingen af din slange og dialyseposen Ved tilslutning mellem slangesæt og dialyseposen Hvad bakterierne gør og hvor vi finder dem Bakterierne er usynlige for det blotte øje. Du kommer hver dag i kontakt med millioner af bakterier. De findes overalt. Bakterierne er helt ufarlige, når de findes på de rigtige steder på kroppen. Finder bakterierne en plads på kroppen, hvor de normalt ikke findes, kan de være årsagen til en infektion. Bakterierne kan vokse hurtigt og er farlige i store mængder. De holder specielt af meget varme steder. De er ikke så glade for kolde omgivelser. Det er bl.a. derfor, du opbevarer dine madvarer i køleskabet. 13

14 Steril arbejdsgang Urent Usterilt Rent Vasket med vand og sæbe eller sprit Sterilt Steriliseret De fleste ting som anvendes til dialysen skal være sterile. Derfor er det nødvendigt med en helt speciel arbejdsgang - steril teknik. Der er forskel på om ting er rene eller sterile. En grundig håndvask og afvaskning med sprit gør kun tingene rene, d.v.s. snavs og de fleste bakterier fjernes. For at opnå sterilitet skal tingene behandles i specielle ovne eller med stråler, så alle bakterier fjernes. Råd om arbejdsgang i forbindelse med poseskift: For ikke at hvirvle støv og snavs rundt i rummet, skal døre og vinduer være lukkede (30 min. før), og andre personer i lokalet skal holde sig i ro. Ingen husdyr i rummet. Undgå at hoste, nyse og tale ind over de sterile ting. Ræk ikke ind over din kateterslange, pas især på lange løse ærmer. Når du arbejder med de sterile ting, skal det foregå i bordhøjde, da du derved bevarer overblikket og kan kontrollere at de ikke forurenes af nederdel og løse bukser. Enhver genstand som er blevet usteril eller som du er i tvivl om stadig er steril - skal kasseres. For at bevare steriliteten skal pakninger med sterile ting opbevares tørt, rent og frostfrit. Husk at kontrollere udløbsdatoen. 14

15 Poseskift Opvarmning af poserne Dialyseposerne skal opvarmes til legemstemperatur, inden dialysevæsken lukkes ind i bughulen. Væsken skal føles behagelig varm (35-38 C). Der findes forskellige former for opvarmning: En varmetaske udleveres fra amb Denne varmetaske kan du tage med dig på besøg, på arbejde eller hvor du får brug for det. Varmetaske lånes af Baxter efter aftale med Amb En varmepude (OBS! Posen skal være tæt). På en radiator. I solen, f.eks. i en vindueskarm. Hvis væsken ikke er tilstrækkeligt opvarmet, kan det føles ubehageligt, men det er ufarligt. Derimod må væsken ikke være for varm. Hvis den er det, kan det give blødninger. OPVARM ALDRIG POSERNE I VAND!! På grund af risiko for forurening med vandbakterier, som er svære at bekæmpe. 15

16 Hvor kan posen skiftes? Foretag ikke poseskift sammen med husdyr, og heller ikke på toilettet. Toiletter eller badeværelser er de rum, hvor der på trods af god hygiejne er flest bakterier og fugt. Før et poseskift skal du holde vinduet lukket (30 min. før). Hvis der netop er redt seng, bør du vente 30 min. før du skifter pose. Det vil selvfølgelig være nemmest, hvis der i hjemmet er et rum som kan inddrages til dialyserum. Det er vigtigst at det er indrettet, så det er praktisk for dig. Det er rart, når alt er indenfor rækkevidde. 16

17 Dialysevæsker Til peritonealdialyse anvendes dialysevæske. Dialysevæsken indeholder sukker, som trækker væske fra din blodbane. Dialysevæsken findes i tre forskellige sukkerstyrker: Jo mere sukker, jo større væsketræk. Dialysevæsken indeholder også forskellige salte (natrium, kalcium, magnesium, klorider) samt laktat og bikarbonat, som alle medvirker til opretholdelse af kroppens naturlige saltbalance. 17

18 Væsken trækkes fra blodbanen Sukkeret i dialysevæsken er i stand til at trække den væske ud, som dine nyrer ikke selv kan udskille. Overskudsvæsken i din blodbane går gennem de fine blodkar i bughinden over i dialysevæsken. På denne måde får du gennem din peritonealdialyse hjælp til at regulere kroppens væskebalance. Jo stærkere sukkeropløsning, du anvender desto mere væske trækkes der ud af din krop og af din blodbane. Dette fænomen kaldes osmose. Blodkar Bughinde Dialysevæske 18

19 Det rene blod Der er i din krop altid en kamp om ligevægt. Denne kamp kan man udnytte i dialysen. Dit blod er fyldt med karbamid og kreatinin (de to affaldsprodukter, som dine nyrer normalt udskiller), men i dialysevæsken findes disse ikke. Da din krop vil have, at der skal være ligevægt mellem blodet og dialysevæsken, vandrer karbamid og kreatinin fra blodet til dialysevæsken. På denne måde renses blodet ved hjælp af dialyse. Dette fænomen kaldes diffusion. Blodkar Bughinde Dialysevæske Karbamid Når man er nyresyg har kroppen svært ved at komme af med de sure produkter. For at modvirke at blodet ikke bliver surt, findes der laktat i dialysevæsken, som neutraliserer surhedsgraden. Når laktat optages fra dialysevæsken forvandles den til bikarbonat. Bughinde Blodkar Dialysevæske På billedet ovenfor kan du se, hvorledes de øvrige ting transporteres mellem blodet og dialysevæsken med bughinden som filter. 19

20 Idealvægt For at vide hvornår du har en passende mængde vand i kroppen, får du fastsat en idealvægt. Når du vejer denne vægt, har du hverken for meget eller for lidt vand i kroppen. Idealvægten har altså intet at gøre med hvor tyk eller tynd man er. Vægten ændres i takt med hvor meget man spiser og drikker, og hvor meget væske man trækker under dialysen. Vej dig derfor hver morgen efter udløb. Blodtryksmåling Mange nyresyge får forhøjet blodtryk af forskellige årsager. Blodtrykket vil ofte ændre sig i forbindelse med start af dialysebehandling, og blodtrykket vil også svinge, efter hvor meget væske man har i kroppen. For meget væske i kroppen, giver ofte forhøjet blodtryk. For lidt væske i kroppen, giver lavt blodtryk. 20

21 For meget vand i kroppen Vægten stiger hurtigt (mere end ½ kg/døgn). Vejer over idealvægten. Vær opmærksom på at man godt kan gemme et vist overskud af væske i kroppen, uden at det kan ses. Hævede fødder, ankler, fingre og poser under øjnene. Blodtrykket stiger, det kan give hovedpine. Åndenød/man bliver forpustet. 21

22 Hvorfor er der dette overskud af væske? Har noget ændret sig? Er vandladningen mindre? Drikker du mere? Optager din krop væske fra poserne? Find årsagen til for meget vand i kroppen: Behandling: Hvis urinmængden er mindre, kan du evt. få mere vanddrivende medicin. Kun efter aftale med en læge! Hvis du drikker for meget, må du drikke mindre. Hvis du optager vand i kroppen, må vi sammen finde en løsning - der er flere muligheder. 22

23 For lidt vand i kroppen Vejer under idealvægten. Blodtrykket falder. Man kan blive svimmel og utilpas. 23

24 Find årsagen til for lidt vand i kroppen: Hvorfor er du i væskeunderskud? Drikker du mindre end vanligt? Trækker du mere på poserne? Du kan miste meget væske ved diarré og opkastning. Du kan svede meget væske ud om sommeren, når det er meget varmt. Behandling: Drik noget mere. Brug kun svage dialysevæsker. Ring til Amb. 244, hvis vægten er meget lavere end idealvægten. Hvis du har for lidt væske i kroppen på grund af diarré eller opkastning, kontakt da også Amb

25 Hudpleje ved P-kateteret Brusebad: Når exit-site (dvs. huden omkring kateterudgangen) er hel og tør, skal du tage plasteret/forbindingen af i forbindelse med brusebad, og vaske huden omkring P-kateteret med vand og sæbe. Tør derefter med et rent håndklæde. (Men HUSK at P-kateteret stadig skal være fikseret godt). Det er vigtigt at skylle sæben godt af. Derefter renses på vanlig vis med sprit. Se side 88 Solbadning: Man må gerne tage forbindingen af, når man tager solbad om sommeren. Huden har godt af lys og luft. Bagefter afvaskes med sprit på vanlig vis, og ny forbinding sættes på. Fiksering: Det er MEGET vigtigt at P-kateteret er hæftet godt til huden. Se side 89 Badning: Der er mulighed for at tage bad i havvand eller svømmepøl selvom man har P-kateter, MEN - det kræver ekstra omhyggelighed. Det kræver en ekstra indpakning som kan ses og prøves i amb Karbad/Spabad På grund af risiko for infektion frarådes det kraftigt. 25

26 Uheld 1. Der kan opstå et uheld, hvor man taber eller berører tingene forkert. 2. Eller der kan forekomme fabrikationsfejl. I begge situationer vil de remedier, som burde være sterile, ikke længere være det. Det er vigtigt at de sterile remedier, som bliver brugt til dialysen, holdes sterile. Det er vigtigt at du selv kan skelne mellem, hvornår du selv kan rette fejlen - og hvornår du behøver hjælp fra amb. 244 eller afd Ved tvivl, så ring til amb. 244 eller afd Se side 2. Hovedregel: Hvis du er i tvivl om, hvorvidt nogle af dine sterile remedier stadig er sterile. Må du ikke bruge dem. 26

27 Uheld, hvor du selv kan rette fejlen: 1. Yderposen defekt Kassér posen og tag en ny 2. Hul i dialyseposen - eller i slangesættet, og indløbet er endnu ikke startet Kassér posen og tag en ny (skriv Batch.nr. på posen op, gem den defekte pose og medbring denne til næste kontrol eller giv den til chaufføren) Uheld som kræver hjælp fra amb. 244 /afd Defekt pose eller slangesæt og du opdager det først efter at indløbet er startet Foretag straks et udløb. Ring til amb. 244 m.h.p. behandling 2. Hul på patientslangen Sæt en blå klemme på patientslangen, så væsken hverken kan løbe ud eller ind. Kom ind til amb. 244 eller afd For at få skiftet patientslange og opstarte behandling 3. Patientslangen berører f.eks. tøj eller bord før du får koblet slangesættet på eller skruet proppen på Skru ny prop på, tag ind til amb. 244 eller afd. 242 for at få skiftet patientslange med det samme 27

28 Infektioner ved peritoneal-dialyse-kateteret Hvis huden omkring P-kateteret ikke holdes ren, tør og hel, kan der opstå en irritations- eller betændelsestilstand omkring P-kateteret eller i den tunnel som P-kateteret ligger i. Tegn på betændelse/infektion * * * Rødme Varme Hævelse Ømhed Pusdannelse Sivning Behandling: Ved mistanke om infektion kontaktes personalet i amb. 244 med henblik på behandling. Forebyggelse: Observer huden grundigt ved skift af forbinding. God hygiejne og regelmæssig skift af forbinding. Undgå træk i P-kateteret. Fastgør det grundigt Lad aldrig forbindingen blive fugtig - sker det så skift forbinding. 28

29 Bughindebetændelse (Peritonitis) Kommer der bakterier ind i bughulen enten via P-kateteret eller via exitsite til tunnelen i underhuden - får du bughindebetændelse. Tegn på bughindebetændelse * * * Uklar udløbsvæske Smerter i maven Feber Positiv cyturtest Behandling: Ved et af ovenstående tegn på bughindebetændelse, kontakt amb. 244 eller afd Behandlingen startes oftest her. Infektioner behandles ofte under indlæggelse. Behandlingen består i, at der tilsættes antibiotika til poserne. Mavesmerte r Feber Forebyggelse: Bughindebetændelse forebygges/undgås ved en god hygiejne, både ved poseskift og ved skift af forbinding. Hvis man har haft et uheld - eller er i tvivl om man har haft et uheld, kontakt da straks amb. 244 eller afd. 242 med henblik på forebyggende behandling. Grumset pose 29

30 Andre problemer... Vanskeligheder ved ind- og udløb af dialysevæsken Kontroller at der ikke er knæk på slangerne. Se efter om rulleklemmen er åben. Er brudstiften knækket? Prøv at forandre kropsstilling. Behandling af forstoppelse. Kontakt amb. 244 for flere tips, hvis ikke noget af ovennævnte hjælper. 30

31 Fibrindannelse Der kan via dialysevæsken udskilles større eller mindre klumper eller trevler af æggehvidestof, også kaldet fibrin. Ofte ligner de bitte små vandmænd. Hvis disse vandmænd kun optræder engang imellem, og ikke generer ind- og udløbet - skal det ikke behandles. Hvis det derimod optræder ofte eller tilstopper P-kateteret, skal det behandles. Fibrin er ufarligt. Behandling: Hvis fibrindannelsen hindrer dialysevæsken i at løbe frit, kan man presse hårdt på indløbsposen, og derved presse fibrindannelserne væk fra hullerne i P-kateteret. Hvis det ikke lykkes, kontaktes amb Her skylles P-kateteret igennem nogle gange, evt. med tilsætning af medicin (heparin) til opløsning af fibrinet. 31

32 Lækage ved kateterindgangen Opstår der lækage, er det oftest, når kateteret er nyt. Hvis du føler at forbindingen er våd og du mistænker, at det lækker fra kateterudgangen, kontakt da amb. 244 omgående. Forstoppelse Det er i sig selv ubehageligt at lide af forstoppelse, men det kan genere dialysefunktionen. Det kan også medføre at P-kateteret kommer til at ligge uhensigtsmæssigt! Behandling: Evt. afføringsmiddel. Rådfør dig med amb Der er mange afføringsmidler på markedet, håndkøb, naturmedicin... men ikke alle er lige hensigtsmæssige, når man er dialysepatient. Forebyggelse: Spis fiberrig kost. Dyrk motion, evt. daglige gåture. Drik rigeligt - MEN husk væskebalancen. 32

33 Kostvejledning Der er tilknyttet klinisk diætist til dialyseafsnittet, og i forbindelse med opstart af dialysebehandlingen vil der være tilbud om samtale med den kliniske diætist. Som dialysepatient er der forskellige forhold vedrørende kosten, som det er vigtigt at være informeret om. Den rette kost i samspil med dialysebehandlingen og den medicinske behandling skulle gerne bevirke at du har det bedst muligt. Diætvejledningen er individuel og tager derfor udgangspunkt i de vante kostvaner og aktuelle blodprøver. I optræningsforløbet vil der blive henvist til klinisk diætist af læge eller sygeplejerske. Der kan rettes henvendelse til klinisk diætist Tina Egdalen på tlf , bedst kl

34 Motion Alle mennesker bør have regelmæssig motion - og peritonealdialysen er ingen hindring for dette. Det er måske ikke let at komme i gang, hvis du føler dig træt og magtesløs, men efter at du har været i dialyse et stykke tid, kommer dine kræfter tilbage. Alt fra lette gåture til boldspil og skiture er muligt. Det er vigtigt at du træner/styrker dine mave- og rygmuskler. Spørg efter folderen om motion i amb. 244 eller se på Nyreforeningens hjemmeside. 34

35 Samliv Peritonealdialyse er en behandlingsform som du selv passer derhjemme. Det er derfor umuligt at dine familiemedlemmer ikke bliver inddraget og delagtiggjort i din behandling. Jo mere de ved om, hvad det indebærer at være nyresyg, og hvordan det er at leve med dialyse, desto lettere er det for dem at forstå. Prøv at være så åben som mulig om hvordan du føler, og hvad der bekymrer dig. Det kan tage tid inden du og din familie vænner jer til den nye livssituation. Det er naturligt ikke at have lyst til seksuel aktivitet i tiden, inden du kommer i dialyse. Listen vil i de fleste tilfælde langsomt komme tilbage efter at de er begyndt med dialysen. Efter en tid i dialyse føler du dig bedre tilpas. Du kan føle dig hæmmet over at have et kateter på maven og bekymre dig over, hvordan din partner vil reagere. Disse følelser er normale og kræver gensidig tålmodighed og forståelse. Tal også med sygeplejersken eller lægen i amb. 244 om det. Kateteret er ingen fysisk hindring for samleje. Du skal blot sikre dig, at det er godt fikseret. Menstruationen hos kvinder vil ofte komme uregelmæssigt, sjældent helt udeblive. Det er sjældent at dialysepatienter bliver gravide, og ligeså sjældent at mandlige dialysepatienters forplantningsevne bevares. Hos de kvinder som menstruerer, kan der komme blod i dialysevæsken i forbindelse med ægløsningen eller samtidig med menstruationen. Blodet vil som regel kun optræde 1 døgn, og så forsvinde igen. (Da vil cyturtesten være positiv, uden at det betyder bughindebetændelse). 35

36 At komme hjem/i arbejde igen Efter ca. 3-7 dages træning er du klar til at komme hjem. Din træningssygeplejerske kommer hjem til dig og hjælper dig til rette. Dialyseposerne og alt hvad du skal bruge til dialysen er i hjemmet. Den første tid må du prøve dig frem og se, hvordan du kan indpasse peritonealdialysen i din og din families livsrytme. I begyndelsen er det uvant og måske er du lidt usikker over at skulle klare dialysen selv. Men husk! Du kan altid kontakte amb Har du brug for at tale din situation igennem med andre dialysepatienter, kan du henvende dig til Nyreforeningen. Efter en tid hjemme føler du dig måske klar til at komme i arbejde igen. Henvend dig evt. til Nyreforeningens socialrådgiver Du kan også have brug for at tale med din arbejdsgiver om et sted, hvor du kan skifte/evt. opbevare dine poser. 36

37 Ambulant besøg Når dialysebehandlingen er etableret hjemme hos dig selv, vil der være en ambulant kontrol af behandlingen med 4-5 ugers interval. I starten eller ved behov hyppigere. Der vil ved disse besøg være en sygeplejerske tilstede, således at der vil være god mulighed for at få drøftet eventuelle problemer. Lægesamtale kan arrangeres. Det er en god ide at notere spørgsmål. Undersøgelser/blodprøver: Du er velkommen til at tage pårørende med i amb Ved hver ambulant kontrol tjekkes din vægt og blodtryk og der tages blodprøver. Afhængig af resultaterne - og hvordan du i øvrigt har det, kan behandlingen justeres. Det er almindeligt at behandlingen skal justeres. Efter aftale samles døgnurin samt dialysevæske fra det døgn, som går forud for det ambulante besøg. Dialysevæsken/urinen kan undersøges og sammenlignes med blodprøvesvarene, og således give et mål for dialyseeffektivitet - undersøgelsen kaldes Kt/V. Denne undersøgelse vil blive foretaget med jævne mellemrum for at sikre, at din dialyse er så effektiv som mulig. 37

38 Gode råd om hygiejne. I hjemmet: Vinduer skal være lukket 30min før samt sengeredning og rengøring afsluttet 30min før dialyse Skift af sengetøj mindst hver 14 dag. Støvsugning, hvis muligt vask at gulv i dialyserummet x 1 ugentlig Rengøring af badeværelset x 1 ugentligt. Rengøring af dialyseapparat samt bord/drop med opvredet sæbeklud x 1 dagligt. Personlig hygiejne: Brusebad mindst x 2 ugentlig med skift af undertøj. Skift af håndklæder x 1 dagligt Husdyr må ikke være i rummet mens dialysemaskinen gøres klar eller der foretages dialyse. Flydende håndsæbe skal anvendes. Beholder må ikke genanvendes. Ved sår på hænder skal der anvendes vandskyende plaster. Ved skift uden for hjemmet: Overvej om dialysen kan vente til du kommer hjem. Skift aldrig på toiletter Hvis det ikke er muligt at vaske hænder, så snak med ambulatoriet om at få udleveret nogle specielle servietter. Aircondition i bilen skal være slukket ved dialyse. Dialysen eller skift af forbinding må ikke ske på badeværelset. 38

39 På ferie med P-dialyse. Tal med din læge eller sygeplejerske inden du bestiller rejsen. For kroniske syge kan der i nogle tilfælde være en god ide at ansøge om forhåndsgodkendelse via sygesikringen inden afrejse. Baxter rejse service vil sørge for, at dine væsker bliver leveret på adressen 1 til 2 dage før du ankommer. Dialysevæsker: I Danmark: 1. Kontakt ambulatoriet for at bestille dialysevæsker senest 3 uger før afrejse. 2.Check dagen før ankomst at dine dialysevæsker er ankommet til feriestedet. 3.Check altid at du har modtaget et brev fra Baxter, som bekræftelse på at dialysevæskerne bliver leveret, samt en adresse på nærmeste dialyseafdeling, hvor du kan henvende dig hvis du får brug for det. Udlandet: 1.Kontakt ambulatoriet før bestilling af rejsen til udlandet for at få afklaret om det er muligt at få leveret dialysevæsker i det pågældende land. 2.Bestilling af PD væsker skal ske mindst 6 uger før afrejse. 3.Du skal medbringe lægebrev og opdateret medicinliste, som du beder ambulatoriet udstede. 39

40 4.Rejser du med HomeChoice skal du kontakte rejsebureauet og oplyse at du medbringer dialysemaskine og skilletransformator. 5.Check altid at du har modtaget et brev fra Baxter, som bekræftelse på at dialysevæskerne bliver leveret, samt en adresse på nærmeste dialyseafdeling, hvor du kan henvende dig hvis du får brug for det. 6.Det er også muligt selv at medbringe dialysevæsker til feriestedet, kontakt rejsebureauet for nærmere aftale om dette. Home Choice: Skilletransformator eller jordstik I mange europæiske lande er der jordstik i alle boliger. Er der ikke jordstik, skal du medbringe en skilletransformator. Denne kan lånes, hvis du ikke allerede har en. Du kan låne en kuffert til at transportere skilletransformatoren i. Stik Der er som regel andre stikkontakter i udlandet end i Danmark. Det er derfor en god ide at medbringe et rejsesæt med diverse stik, som du kan anvende til stikket på Home Choice. Disse kan købes i en isenkræmmer forretning. Andre ting du får brug for: Tal med ambulatoriet. Ofte findes der mindre udgaver af de forskellige remedier du skal bruge. CAPD: Medbring krog til ophængning af pose samt evt. varmepude til opvarmning af dialysepose. Inden hjemrejse. Du skal selv sørge for at tiloversbleven dialysevæske hældes ud og dialyseaffald fjernes inden afrejsen Dialysecentre i Danmark 40

41 Amtssygehuset i Herlev Hjemmedialysen 54N3 Herlev Ringvej Herlev Tlf Amtssygehuset Roskilde Med. afd. BACAPD Køgevej Roskilde Tlf Centralsygehuset i Holbæk Medicinsk amb. B8 Smedelundsgade Holbæk Tlf Centralsygehuset Nykøbing F. PD-ambulatoriet Ejegodvej Nykøbing F. Tlf Fredericia Sygehus Nyreambulatoriet Dronningensgade Fredericia Tlf H:S Rigshospitalet Hjemmedialysen 2134 Blegdamsvej København Ø Tlf Hillerød Sygehus Nefrologisk amb. Helsevej Hillerød 41

42 Tlf Holstebro Sygehus Nyremed. dagafsnit Lægårdsvej Holstebro Tlf Odense Universitetshospital Y Ambulatoriet Kløvervænget Odense C Tlf Skejby Sygehus C-amb. Brendstrupgårdsvej Århus N Tlf Sønderborg Sygehus Nyremed.amb.M13 Sydvang 6400 Sønderborg Tlf Viborg Sygehus Nyreambulatoriet Heibergs Alle Viborg Tlf Aalborg Sygehus Hjemmedialysen Hobrovej Aalborg Tlf

43 Varelevering/Opbevaring Varelevering: Varerne leveres som oftest hver 14. dag. Du skal dog altid have et reservelager. Opbevaring: Både sterile engangsartikler og apotekervarerne skal opbevares tørt og frostfrit. Hold øje med udløbsdatoen. 43

44 Vejledning i Baxter Duo System. Luk døre og vinduer inden og mens du skifter pose Vask hænder grundigt. Bordet sprittes af med vådservietter Ethanol 70% Dette skal bruges til et poseskift Samles på bordet 1 opvarmet dialysepose 1 minicap til dagens første pose 2 blå klemmer Vådserviet med Ethanol 70% Klorhexidinhåndsprit med glycerol 0,5% Bord eller andet underlag Dropstativ Vægt Sprit hænderne i klorhexidin håndsprit med glycerol Indgnid til tørhed. Kontroller posen for indhold, udløbsdato, kondensvand og lækage Riv yderposen op Hvis posen er en Physioneal pose skal den grønne studs mellem de 2 kamre knækkes. Væsken i de 2 kamre skal løbe sammen inden indløb Gør inderposen klar ved at skille slangerne ad 44

45 Find patientslangen frem Sprit hænderne i klorhexidin håndsprit med glycerol Indgnid til tørhed. Hold patientslange og slangen fra posen adskilt i den ene hånd, så slangen fra posen er længst væk fra den anden hånd Fjern beskyttelseshætten på dialyseposen 45

46 Fjern minicap fra patientslangen Placer den på bordet Tilslut patientslangen Hæng indløbsposen op Extraneal pose Physioneal pose 46

47 Læg udløbsposen på vægten Udløb Åben skrueklemmen på patientslangen Udløbet starter og væsken løber ud af bughulen, det tager minutter Når udløbet er slut lukkes rulleklemmen på patientslangen Ved physioneal poser:kontroler at al væsken fra det øverste kammer er løbet ned og blandet med væsken i det nederste kammer. Skyl slangerne igennem Sæt blå klemme på udløbsslangen Knæk den grønne ventil på indløbsslangen 47

48 Skyl slangerne fri for luft ved at åbne den blå klemme Tæl til 5 Luk den blå klemme Indløb Åben rulleklemmen på patientslangen Indløbet starter. Indløbet tager 5-10 minutter Når indløbet er slut lukkes rulleklemmen Sæt blå klemme på indløbsslangen 48

49 Sprit hænderne i klorhexidin håndsprit med glycerol Indgnid til tørhed. Morgen:Åbn minicap Patientslange og slangen fra posen skrues fra hinanden (patientslangen holdes i hånden). Sæt minicap på patientslangen Sæt patientslangen fast i Flexitrak, bælte eller med plaster 49

50 Afslutning Udløbsvæsken vejes og noter på skemaet Kontroller for uklarheder Den fyldte udløbspose tømmes i toilettet, udløbsposen fra natposen stixes med Combur test Vask hænderne med vand og sæbe eller brug håndssprit, hvis der ikke er synligt snavs på hænderne Stativ, varmetaske,bord og stol holdes rene med vand med almindelig rengøringsmiddel mindst et par gange om ugen. Klemmerne vaskes i almindelig rengøringmiddel eller opvaskemaskine hver gang 50

51 Find patientslangen frem Sprit hænderne i klorhexidin håndsprit med glycerol Indgnid til tørhed. 51

52 Hold patientslange og slangen fra posen adskilt i den ene hånd, så slangen fra posen er længst væk fra den anden hånd Fjern beskyttelseshætten på dialyseposen Fjern minicap fra patientslangen Placer den på bordet Tilslut patientslangen 52

53 Læg udløbsposen på vægten Udløb Åben skrueklemmen på patientslangen Udløbet starter og væsken løber ud af bughulen, det tager minutter Når udløbet er slut lukkes rulleklemmen på patientslangen Luk den hvide klemme på udløbsposen Sprit hænderne i klorhexidin håndsprit med glycerol Indgnid til tørhed. 53

54 Patientslange og slangen fra posen skrues fra hinanden (patientslangen holdes i hånden). Sæt minicap på patientslangen Sæt patientslangen fast i Flexitrak,bælte eller med plaster Afslutning Udløbsvæsken vejes og noter på skemaet Kontroller for uklarheder Den fyldte udløbspose tømmes i toilettet, udløbsposen fra natposen stixes med Combur test 54

55 Vask hænderne med vand og sæbe eller brug håndssprit, hvis der ikke er synligt snavs på hænderne Stativ, varmetaske,bord og stol holdes rene med vand med almindelig rengøringsmiddel mindst et par gange om ugen. 55

56 Hvis du har modtaget nyt Prokort eller fået foretaget ændringer i det gamle kort: Prokort Prokort sættes i før HomeChoice tændes. Tænd for HomeChoice. Tekstruden viser: BEKRÆFT KORT Tryk for hver ny værdi i tekstruden indtil der står: TRYK GRØN FOR START 56

57 Hvis du ikke bruger Prokort: Tænd for HomeChoice. Tekstruden viser: MANGLER KORT Tryk Tekstruden viser: TRYK GRØN FOR START Maskinen kan klargøres i god tid før behandlingsstart. Tilkoblet væske skal være brugt indenfor 24 timer. 57

58 Hvis du har modtaget ny maskine: Tænd for HomeChoice. Tekstruden viser: BEKRÆFT KORT Tryk for hver ny værdi i tekstruden indtil der står: TRYK GRØN FOR START Opsætning af HomeChoice Find disse ting frem Dialyseposer Slangesæt Jodkapsel Jodprop Afløbsslange eller afløbsdunk Klorhexidin håndsprit Behandlingsstart 1. Kontroller at Prokort sidder i maskinen. 2. Vask hænderne med sæbe og vand i mindst 30 sekunder. 3. Tænd for HomeChoice på knappen bagpå. 58

59 4. Tekstruden viser: STANDARD FUNKTION VALGT 5. Maskinen går automatisk videre til: TRYK GRØN FOR START 6. Kontrollér dialyseposen for styrke, volumen og udløbsdato. volumen glukosestyrke udløbsdato 7. Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed. 8. Fjern yderposen og kontrollér at dialyseposen er hel (tryk på posen for at se om den er tæt) 59

60 Ved Clearflexposer: Kontrollér at den lange og korte forsegling ikke er brudt på noget sted. Kontrollér at koblingen er intakt/hel. Kassér dialyseposer, hvis den lange eller korte forsegling er brudt, eller hvis der er utætheder eller andre fejl.. Ved Physionealposer: Kontrollér at forseglingen ikke er brudt på noget sted. Kassér dialyseposer, hvis forseglingen er brudt, eller hvis der er utætheder eller andre fejl. Vær venlig at opbevare og returnere alle dialyseposer, der har fejl, til ambulatoriet eller chaufføren. 9.Tryk Tekstruden viser: BRYD FORSEGLINGER 10. Clearflexposer:Bryd den lange forsegling: tag solidt fat i hver side af det store kammer, drej hænderne udefter og tryk dialysevæsken mod midten af den lange forsegling. Tryk på posen for at bryde forseglingen helt. 11. Åbn den korte forsegling ved at løfte det store kammer og tag fat i posen med begge hænder og rul posen henimod koblingen. Pres ved at du læner dig over dialyseposen. 60

61 12. Physionealposer:Knæk den grønne stift og hæng posen op i hullet der er nærmest injektionsporten, således at væsken i det øverste kammer løber ned i det nederste. 13.Læg en dialysepose på varmepladen og placér de øvrige i nærheden af maskinen. Sørg for at dialyseposen på varmepladen er i kontakt med varmesensorknappen, så dialyseposen varmes op. 14.Tryk Tekstruden viser: MONTER SLANGESÆT 15.Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed 16. Pak slangesættet ud og luk alle klemmer (6 i alt). 61

62 17.Åbn lågen. Sæt kassetten i maskinen. 18. Luk lågen og påsæt holderen på lågen. 19.Tryk Tekstruden viser: SELV TEST 62

63 20. Sæt afløbsslange på eller læg afløbsslange ned i afløbsdunken. Udløb og dræn forskellige muligheder Udløbsslange Udløbsdunk 21.Hvis slangesættet er godkendt viser tekstruden: TILSLUT POSER & ÅBN KLEMMERNE 22.Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed. 63

64 23.Slangen med rød klemme tilsluttes posen på varmepladen. 24.Blå klemme til evt dagspose. 25.Hvide klemmer til de resterende poser 26.Clearflex:Luk vingerne på posens kobling ved at bruge en hånd. Du vil høre nogle klik. Hold ikke på selve koblingen, mens vingerne lukkes. Slangen med blå klemme. Hvis du bruger speciel væske om dagen, sættes denne pose Maskinens på her. patientslange Varmeslange til poserne på varmeplade (rød klemme) 27.Åbn alle klemmer på slangesættet. 28.Physioneal:Knæk den grønne brudstift Suppleringsslanger (hvide klemmer) til øvrige store dialyseposer Afløbsslange 64

65 Sluk for maskinen her, hvis du vil vente med at fylde slangerne indtil start af behandlingen 29.Tryk Tekstruden viser: FYLDER SLANGERNE 30.Når fyldning af slangerne er slut skifter tekstruden mellem: TILSLUT DIG SELV & CHECK PATIENTSLANGE 65

66 Tilslut dig selv Tekstruden viser skiftevis: TILSLUT DIG SELV & CHECK PATIENTSLANGE 1. Vask hænderne med sæbe og vand i mindst 30 sekunder. 2. Find kateteret frem. 3. Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed. 4. Åbn for en ny jodkapsel. 5. Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed. 66

67 6. Skru patientslangen og maskinens patientslange sammen 7. Sæt en jodkapsel på maskinen patientslange. 8. Åbn for patientslangen 9. Tryk Tekstruden viser: CHECK 1. DRÆN XXXX ML Skal stå på O ml, hvis behandlingen opstartes uden væske i maven 67

68 5. Tryk Tekstruden viser: FØRSTE DRÆN Behandlingen starter 68

69 Afslutning af behandling Tekstruden viser: BEHANDLING SLUT 1. Tryk og notér: 1. DRÆNVOLUME: ML 2. Tryk og notér TOTAL UF: ML 69

70 Hvis du har glemt at aflæse inden du slukkede maskinen, kan du tænde igen og trykke på pil nedad og sidste behandling kommer frem. Dialyseskema Home Choice regnskab: Navn : DATO VÆGT 1.DRÆN V. SIDSTE /TOTAL UF SAMLET UF CYTUR TEST 3. Tryk Tekstruden viser: LUK ALLE KLEMMER 4. Luk for patientslange og maskinens patientslange. 70

71 5. Tryk Tekstruden skifter mellem: KOBL DIG SELV FRA & LUK ALLE KLEMMER 6. Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed 7.Åbn en ny jodprop. 8.Gnid hænderne med Klorhexidin håndsprit til tørhed 9.Skru patientslangen og maskinens patientslange fra hinanden og sæt jodprop på patientslangen 10.Fixer kateteret. 71

72 11.Fjern slangesættet og poserne og smid det ud. 12.Tryk Tekstruden viser: SLUK FOR MASKINEN 13. Sluk for maskinen bag på. 14. Tør maskinen af med en opvredet sæbeklub. Hvad gør du hvis du har anvendt ublandet dialysevæske 1. Udfør øjeblikkeligt et manuelt udløb med en tom pose eller duopose 2. Afslut behandlingen i utide. Se side 65 for instruktion. 1. Du skal nu lukke en ny blandet dialysevæske ind. 2. Kontakt afdelingen for at informere sygeplejersken om at du har lukket ublandet dialysevæske ind. De vil måske instruere dig i at starte behandlingen op igen eller udføre et manuelt poseskift. 72

73 OBS! Er der lukket ublandet dialysevæske ind, vil det kunne give mavesmerter. Hvis du oplever mavesmerter under eller lige efter indløb, skal du checke, at begge forseglinger er brudt på alle dialyseposer. 73

74 Gode råd 1. Opvarmning af dialysepose på varmepladen Det tager ca. 20/40 minutter at opvarme dialyseposen på varmepladen. Hvis du er i tidsnød, er det en god ide at lægge dialyseposen på varmepladen på maskinen, før du monterer slangesættet. Slangesættet bør opbevares ved stuetemperatur. Hvis slangesættet bliver opbevaret for koldt, kan det give problemer, da membranerne på sættet så er stive. 2. Comburtest, når der bruges udløbsdunk Åben klemmen på den lille udløbsslange, når du har drænet i mindst 2 minutter. Klem den lange udløbsslange af. Lad herefter mindst 50 ml udløbsvæske løbe ned i en dunk eller kop og lav herefter Comburtest. Luk klemmen på den lille udløbsslange igen. 3. Comburtest, når der bruges udløbsslange Når du har drænet i mindst 2 minutter åbnes den blå klemme på den lange udløbsslange og den hvide klemme på den korte udløbsslange lukkes. Lad herefter mindst 50 ml udløbsvæske løbe ned i en dunk eller kop og lav herefter Comburtest. Luk den blå klemme på den lange udløbsslange igen. 4. Skiftning af afløbsslange Afløbsslangen skiftes 1 x ugentligt. Slangen må max. være 7-10 meter. Det hvide mellemled rengøres i sæbevand og genbruges. Mellemledet udleveres fra amb Rengøring af dunk Skyl dunken dagligt med rent vand, hvis muligt. Dunken skal skiftes når der dannes urenheder indvendig. Ved indlagte patienter skal dunken kasseres ved udskrivelse. Dunken skal afleveres til sygehusets miljøgård. 6. Rengøring af afløb Hvis du bruger afløbet under vasken til det brugte væske, er det en god ide at skylle afløbet hver dag med 1-2 liter kogende vand for at undgå, at afløbet stopper til. 7. Maskinens placering Maskinen skal være i niveau med din seng eller 30 cm under eller over. 8. Blå spiral Hvis du har mange alarmer på grund af at du kommer til at ligge på slangen om natten, findes der en spiral, som du kan anvende for at undgå dette. Spørg din afdeling, hvis dette er et problem. 9. Håndtering af tomme dialyseposer 74

75 Læg yderposer og tomme dialyseposer i en bunke ovenpå hinanden. De kan lægges i en tom kasse, foldes, rulles eller bindes/tapes sammen og smides i dagrenovation. Der kan bestilles ekstra dagrenovation. Dialysevæsker: Receptpligtig medicin. Bestilles hos Baxter som leverer hver 14 dag på en aftalt dag. Der leveres ikke, hvis du er indlagt. Dialysevæsker Anvendelse af comburtest 75

76 Hvis Comburtesten forbliver hvid er der ikke tegn til bughindebetændelse. Hvis Comburtesten svagt skifter farve, bør testen gentages snarest Hvis comburtesten bliver lys- eller mørklilla er der tegn på bughindebetændelse og sygehuset, kontaktes med det samme Testen dyppes i dialysatet og aflæses efter sec. -Hvis testen aflæses senere kan resultatet blive falsk positiv. Låget skal påsættes straks, da teststrimlerne tager skade af fugt 76

77 Alarmer og fejlsøgning Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: CHECK UDLØBSSLANGE CHECK SIDSTE SLANGE (blå klemme) CHECK VARMESLANGE (rød klemme) CHECK PATIENTSLANGEN CHECK SUPPLERINGSSLANGEN (hvide klemmer) Årsag til alarm: HomeChoice fortæller hvilken slange, der er stoppet. Hvad gør jeg: Kontrollér slangen med hensyn til: 1. Knæk 2. Lukkede klemmer 3. Fibrin 4. Ikke knækket brydestift (Extraneal) 5. Ikke lukkede vinger 6. Ubrudte forseglinger Ret problemet. Det er ikke nødvendigt at trykke på nogle knapper. Hvis maskinen alarmerer konstant: Tryk for at standse alarmen Ret problemet Tryk for at fortsætte dialysen 77

78 Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: Årsag til alarm: CHECK SLANGER + POSER HomeChoice fortæller, at der er mere end en slange, som er stoppet. Hvad gør jeg: Kontrollér slanger og dialyseposer med hensyn til: 1. Knæk 2. Lukkede klemmer 3. Tomme dialyseposer 4. Ikke knækket brydestift (Extraneal) 5. Fibrin 6. Ikke lukkede vinger 7. Ubrudte forseglinger Tryk Tryk for at stoppe alarmen. Ret problemet. for at fortsætte dialysen. Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: DRÆN IKKE AFSLUTTET INDLØB IKKE FÆRDIG GENFYLDNING EJ KLAR Årsag til alarm: Du har forsøgt at springe en alarm eller en fase over, som ikke er færdig. Alarmen kan kun rettes manuelt. Hvad gør jeg: Tryk for at stoppe alarmen. Hvis du er sikker på, at du vil bypasse alarmen/fasen, tryk på til tekstruden viser: BYPASS 78

79 Tryk for at springe videre. Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: Årsag til alarm: MONTER NYT SLANGESÆT Hvis HomeChoice under selvtesten skriver Monter nyt slangesæt kan der være fejl på slangesættet. Hvad gør jeg: Tryk for at stoppe alarmen. Fjern slangesættet. Monter et nyt slangesæt. Tryk og følg instruktionerne på tekstruden. Gem slangesættet og yderpose og medbring det ved næste kontrol. Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: FOR LIDT UDLØB Årsag til alarm: Drænvolumen er for lille. Hvad gør jeg: Tryk på for at stoppe alarmen. Læg dig på den anden side eller sæt dig op. Eller sænk maskinen til en lavere højde (max. 30 cm). Tryk for at fortsætte dialysen. OBS: Hvis alarmen For lidt udløb kommer igen - check udløbsvolumen. Du kan eventuelt Bypasse alarmen, dvs. springe over til indløb, se side

80 Systemfejl Tekstruden viser: Alarmmeddelelse: Systemfejl Andre systemfejl skal behandles som beskrevet nedenunder: Årsag til alarm: Der er opstået en fejl indeni HomeChoice. Hvad gør jeg: Tryk på for at stoppe alarmen. Sluk og tænd for maskinen. Kan gentages 2 gange. Hvis maskinen ikke fortsætter, og systemfejlen stadig ses i tekstruden. Noter tallene i tekstruden. Sluk for maskinen. Kontakt nyreambulatoriet eller sengeafdelingen næste dag. Ellers Kobl dig fra Sluk for Home Choice Udfør evt. poseskift Ring til sygehuset næste dag. 80

81 De hyppigste systemfejl Systemfejl Grunden til at den er opstået Hvad kan jeg gøre 1032 Tænd / sluk knappen Maskinen skal byttes 1087 Periodisk strømfejl Tænd og sluk og byt ved lejlighed 2005/2002 Dræn Slange/kassette Check drænslangen, hvis fejlen kommer igen næste nat skal maskinen byttes 2042 / 2044 / 1026 Kassettefejl Har trykket start uden kassette. Lækage inde i maskinen Prøv at starte igen, hvis fejlen kommer i opstarten (under selvtest eller fylding af slangerne) skal maskinen byttes. Hvis fejlen ikke kommer i opstarten er maskinen OK Glemt montering af kassette Start på ny. Maskinen er OK 2084 Lågen på maskinen har været åben 2109 / 2110 Temperaturfejl (en af sensorerne er udenfor grænsen) Sluk maskinen og tænd igen. Maskinen er OK Maskinen skal byttes Hvis der anvendes 5 liters poser, så prøv igen og omplacer posen Teknisk fejl Sluk maskinen og tænd igen. Kommer fejlen igen, skal maskinen byttes 2240 eller 2267 Der er luft i slangesættet Sluk for alarmen Skriv nummeret på systemfejlen ned. Start op igen eller/og 81

82 skift slangesæt 2265 Der har været slukket for maskinen under behandlingen. Når du tænder, kommer denne fejl. Maskinen har ikke samme positive tryk, når maskinen Maskiner skal ikke skiftes Sluk maskinen og tænd igen. Maskinen er OK 2204 Varmepladen er for varm Maskinen skal byttes Disse fejl skyldes lækage i maskinen Maskinen skal byttes Disse fejl skyldes kassetten. Det er som regel på grund af, at slangesættet er for koldt Disse fejl skyldes oftest lækage i ventilerne i maskinen men kan også skyldes defekt slangesæt Check slanger og poser, hvis alt er OK, tryk grøn på maskinen og den primer igen. Hvis dette ikke hjælper, så skift slangesættet, evt. fra en ny sending. Hvis dette ikke hjælper så kontakt nyreambulatoriet. Prøv først med et nyt slangesæt. Hvis fejlen kommer igen, skal maskinen byttes. 82

83 Bypass Bypass = springe videre til næste fase (fase = indløb, dialyse eller dræn) Der må aldrig bypasses, når maskinens tekstrude viser en alarm. Er der alligevel brug for at springe videre til næste fase pga. problemer med alarmer, skal følgende procedure følges. Nedenfor vises et eksempel på hvordan du kan springe en drænfase over med bypass funktionen. Tekstruden viser: FOR LIDT UDLØB 1. Tryk Tekstruden viser: FOR LIDT UDLØB eller DRÆN 3 AF 5 2. Tryk Tekstruden viser: DRÆN 3 AF 5 3. Tryk Tekstruden viser: STOP: DRÆN 4. Tryk indtil tekstruden viser: BYPASS 5. Tryk Tekstruden viser: DRÆN IKKE AFSLUTTET Der høres en alarm 6. Tryk Tekstruden viser: DRÆN IKKE AFSLUTTET eller DRÆN 3 AF 5 7. Tryk indtil tekstruden viser: BYPASS 8. Tryk Tekstruden viser: INDLØB 4 AF 5 83

84 Frakobling under behandlingen 1. Tryk Tekstruden viser STOP XX X 2. Luk for patientslangen. 3. Luk klemmen på maskinens patientslange. 4. Åben en ny jodprop, lad indersiden af papiret være urørt (Gem posen). 5. Sprit hænderne. 6. Skru patientslange og maskinens patientslange fra hinanden (Behold jodkapslen på). 7. Sæt maskinens patientslange i holderen på maskinen. 8. Sæt den nye jodprop på patientslangen. 9. Sæt posen fra jodproppen over jodkapslen på maskinens patientslange. Efter "pausen". 1. Vask hænderne. 2. Tag posen af maskinens patientslange. 3. Sprit hænderne. 4. Skru straks patientslangen og maskinens patientslangen sammen. 5. Åben for patientslangen. 6. Åbn for klemmen på maskinens patientslange. 7. Tryk og behandlingen fortsætter. For hver gang der kobles til og fra maskinen, øges risikoen for at få bakterier ind i det sterile system. 84