Sydsudan - Unge Bygger et nyt land

Transkript

1 Sydsudan - Unge Bygger et nyt land 0

2 Tema: I verdens nyeste land, Sydsudan, strømmer de unge hjem fra flygtningelejre i regionen for at starte genopbygningsarbejdet eller tyve års blodig krig. Udfordringerne er enorme, men med viljen til det og med støtte, uddannelse og træning kan de unge sydsudaneres bestræbelser lykkes. I generationer har befolkningen i Sydsudan drømt om fred og selvstændighed. En hel nation er blevet undertrykt af regimet i Khartoum. To millioner mennesker er dræbt, og fire millioner mennesker er drevet på flugt. Midt i elendigheden har drømmen om et selvstændigt Sydsudan virket som en utopi. Men nu er mere end 50 års ventetid endelig forbi. Den 9. juli 2011 blev Sydsudan selvstændigt. Børn, unge og voksne er begyndt at vende tilbage fra flygtningelejre i hundredtusindvis, men de kommer hjem til verdens mindst udviklede land. Sydsudan er på størrelse med Spanien, men her er kun 200 km asfaltvej. Jorden er frugtbar, men de færreste ved, hvordan man dyrker den, og i de fleste landsbyer er der ingen markeder og ingen muligheder for uddannelse. Civilsamfundet er svagt mange steder ikkeeksisterende og sundhedstilstanden er katastrofal, især for unge kvinder. De unge har entusiasme og vilje, men efter et liv i flygtningelejre eller i skjul i bushen mangler de helt basale færdigheder. I løbet af den lange konflikt har børn og unge været hårdest ramt. De er blevet frataget grundlæggende menneskerettigheder som beskyttelse og uddannelse, de er blevet tvunget til at blive børnesoldater eller holdt som slaver. Mange børn og unge er flygtet alene uden forældre eller familie. Dette har efterladt en ungdomsgeneration med fysiske og psykiske ar. Projektidé Ungdommens Røde Kors ønsker med dette projekt at vende situationen for de unge ved at give dem mulighed for at være med til at opbygge deres eget land. Disse muligheder skal skabes gennem uddannelse, sundhedsoplysning og iværksætteri for bæredygtige leveveje. 1) Uddannelse: 3000 unge gennemgår et ni-måneders uddannelsesforløb, der flytter dem fra krigsofre til forandringsagenter: De unge uddannes i Psykosociale Life Planning Skills, der giver dem redskaber til at håndtere ungdomslivet i en postkonflikt situation, styrker deres selvbillede og selvtillid, og giver dem kompetencer til at træffe oplyste og hensigtsmæssige beslutninger for deres fremtid. Derefter gennemgår de en iværksætteruddannelse, der giver dem kompetencer til at sikre deres egen levevej og skabe udvikling i lokalsamfundene. 2) Sundhedsoplysningen finder sted som interaktive sessioner i landsbyerne, hvor der vil blive oplyst om seksuel reproduktiv sundhed og ernæring. 3) Iværksætteri: De unge undervises i landbrugsfærdigheder og håndværksuddannelser, så de kan anlægge køkkenhaver og markeder i deres lokalsamfund. De unge vil modtage et start sæt til anlæggelsen af køkkenhaver og markeder, hvor overskydende fødevarer sælges. Dette projekt sikrer, at de unge, der vender hjem, får mulighederne for at skabe deres eget land. Uddannelse, sundhed og iværksætteri giver de unge styrken til at bringe liv og udvikling tilbage til deres landsbyer. Kampagneideer Fra Kalashnikovs til køkkenhaver og græsrodsskoler Unge spiller en central rolle i krige og konflikter, både som krigsmagere og som ofre. Efter krigen er det de samme unge, der skal være med til at genopbygge samfundet og sikre, at det ikke sker igen. Men hvordan? Hvordan skifter man våben ud med værktøj og bøger? Kampagnen kan sætte fokus på unge i krig og uddannelse som vejen til at skifte ødelæggelse ud med genopbygning. Hvad skal der til for at skabe et rigtigt land? Hvad ville du starte med? Sydsudan er verdens nyeste, men også mindst udviklede land. Alt skal opbygges på ny, så her har vi chancen for at gøre det rigtigt fra starten. Der er brug for alle ressourcer for at skabe et godt samfund, ikke mindst børnene og de unge. Det er trods alt dem, der skal bo der længst Hvad ville du starte med, hvis du skulle bygge et helt nyt land? Kampagnen kunne sætte fokus på, hvad der skal til for at skabe et godt land. Hvad er vigtigt at have med? Hvem skal bestemme? Og hvor skal man starte? 1

3 Baggrund Sydsudans kamp for selvstændighed Efter 50 års kamp for selvstændighed blev Sydsudan en uafhængig stat den 9. juli Sydsudan har lidt under en af de værste krige i nyere historie, og Sudan er det land i Afrika, der har været plaget af borgerkrig i længst tid. Den seneste konflikt har varet 22 år, og landet har været hærget af borgerkrige siden Afrikas længste borgerkrig er slut Konflikten har udgangspunkt i det nordlige Sudans undertrykkelse af det sydlige Sudan. I 1980 erne samledes oprørsgrupper i syd og dannede Sudan People s Liberation Army (SPLA) for at kæmpe for selvstændighed. SPLA og Sudans regering underskrev i 2005 en fredsaftale, som officielt satte en stopper for konflikten. Dette banede vejen for folkeafstemningen om Sydsudans selvstændighed, som blev afholdt i januar % stemte for selvstændighed. Håb for fremtiden Efter folkeafstemningen er befolkningen fulde af håb. Tidligere børnesoldater og fordrevne børn og unge er begyndt at vende tilbage for at bygge deres land op fra grunden. De har viljen og potentialet men vender hjem til et land i ruiner. For mange er det første gang, at de oplever livet udenfor flygtningelejrene, og de mangler både uddannelse, sociale færdigheder og basale Life Planning Skills. I et land med få uddannelsesmuligheder, ekstrem fattigdom og et nærmest ikke-eksisterende arbejdsmarked og sundhedsvæsen er faren for at tabe endnu en ungdomsgeneration på gulvet overhængende. For at støtte udviklingen i verdens mindst udviklede land skal der opbygges et stærkt ungt civilsamfund, der på græsrodsniveau kan skabe uddannelse, sundhed og bæredygtige leveveje for landets indbyggere. De unge vil være en del af denne udvikling. De tror på fremtiden og på, at en bedre verden venter i deres eget land, men de behøver støtte, uddannelse og rådgivning for at kunne bygge et nyt samfund op fra grunden. Målgrupperne for projektet er delt i tre: Den primære målgruppe er unge returnees (hjemvendte), herunder returnees, der ender som unge gadebørn i byerne. Den sekundære målgruppe er hele landsbyer, der skal opbygges som et fundament for et nyt land. Den sidste målgruppe er de nye ledere i verdens nyeste land. Gennem fortalerarbejde kan vi støtte de unge i Sydsudan i at udnytte deres potentiale for politisk indflydelse. 2

4 Hovedaktiviteter Komponent 1: Uddannelse Uddannelse for unge returnees: fra krigsofre til forandringsagenter Projektets vigtigste komponent er udviklingen af de unge fra krigsofre til forandringsagenter. I genopbygningsfasen er de unge nøglen til udvikling og fred, men de har brug for uddannelse og rådgivning, personlig udvikling og sociale kompetencer. De unge skal have støtte til at bearbejde deres oplevelser med krigen og hjælp til at finde sunde måder at løse konflikter på sydsudanske unge i de tre distrikter gennemgår et seks måneders uddannelsesforløb i Psykosociale Life Planning Skills (LPS) i grupper af 30 unge. Grupperne er kønsmæssigt blandede med minimum 55 % piger (på grund af større frafald blandt pigerne), men der vil også blive oprettet særlige pigegrupper efter behov. LPSforløbet består af 26 sessioner, hvor de unge gennem alternative undervisningsmetoder og aktiv deltagelse får øget selvværd og arbejder sig igennem de udfordringer, som krigen har efterladt hos dem. Iværksætteruddannelsen: at skabe en bæredygtig fremtid Efter LPS-forløbet tilbydes de unge 3 måneders iværksætteruddannelser. Uddannelserne gør de unge i stand til at skabe en bæredygtig levevej for dem selv og er samtidig fundamentet for lokal udvikling. Komponent 2: Sundhed Sundhedsniveauet i Sydsudan er lavt, og sundhedssystemet er på det nærmeste ikke-eksisterende. For at understøtte unges udvikling fokuseres der på to sundhedsaspekter, der hæmmer unges mulighed for udvikling og uddannelse: reproduktiv sundhed og ernæring. Seksuel reproduktiv sundhed Sydsudan er et af verdens værste lande at være mor i. Barselsdødeligheden er høj, teenagegraviditeter er udbredte og HIV-smitten frygtes at sprede sig voldsomt. Disse forhold hæmmer hele samfundets mulighed for udvikling, men går allerhårdest ud over pigerne. Derfor gennemføres sundhedsoplysning i de tre stater. Der er stor synergi mellem sundhedsoplysningen og fortalerarbejde for pigers rettigheder, da kvinders reproduktive sundhed er direkte sammenhængende med oplysning, information og viden på den ene side og kvinders stilling i samfundet på den anden. Ernæring Fejlernæring er et udbredt problem i Sydsudan grundet ringe viden om ernæring samt lav tilgængelighed til varierede fødevarer. I forbindelse med opbygningen af lokale køkkenhaver informeres om sund kost og ernæring. Komponent 3: Levebrød De unge skal have plads til at skabe deres egen tilværelse og arbejde sig frem imod at forsørge sig selv og deres familier. Det er afgørende for deres individuelle overgang fra ung til voksen og for samfundets stabilitet. På grund af det uopdyrkede potentiale i jorden og det store behov for ernæringsrigtig kost prioriteres landbrugsfærdigheder og opbygningen af lokale køkkenhaver. De unge hjælpes til at anlægge køkkenhaver og får et startsæt bestående af redskaber og såsæd til at anlægge køkkenhaverne i deres landsbyer. De får desuden støtte til at opbygge mindre markeder, hvor overskydende fødevarer sælges, hvilket bidrager til lokal udvikling, ernæringsrigtig kost og sundhed. I alt anlægges minimum 54 køkkenhaver. Fortalerarbejde Der er mange, der mener at have ret til at bestemme over udviklingen i det nye land. Og der er mange, der ikke er interesserede i, eller overhovedet har tænkt på, at inddrage de unge og da slet ikke unge kvinder i udviklingen. Derfor har projektet en vigtig opgave: at lave fortalerarbejde for de unge og særligt de unge kvinder. Sydsudan er et mandsdomineret samfund. Unge kvinder har en stor arbejdsbyrde ikke mindst i hjemmet, men ringe eller ingen indflydelse på politiske og lokale beslutningsprocesser. Unge kvinder har desuden ofte ringere viden om og adgang til basal sundhed end mænd. Fortalerarbejdet i dette projekt fokuserer på at styrke pigernes status, indflydelse og konkrete muligheder i samfundslivet både for kvindernes egen skyld og for at styrke udviklingen i lokalsamfundene. Unge kvinder skal have mulighed for at skabe udvikling, de skal have adgang til sundhedsydelser og kunne lede projekter i deres landsbyer. Lokalt niveau: Fortalerarbejde for at skabe anerkendelse om unge kvinders situationsamt fordele ved at inddrage unge på alle niveauer af lokal udvikling. Der fokuseres på positive eksempler og kvindelige rollemodeller. Lokale autoriteter påvirkes gennem møder og debat. Hele landsbyer påvirkes med musik, teater og oplysningsmateriale. Nationalt niveau: Fortaler- og lobbyarbejde med relevante regeringsinstanser for at påvirke centrale beslutningstagere til at arbejde for styrkelse af unge og i særdeleshed unge kvinders rettigheder og inddragelse i opbygningen af det nye land. 3

5 Bæredygtighed: Et stærkt og civilsamfund forankret blandt de unge skaber udvikling og stabilitet Et civilsamfund med stærke organisationer, stor folkelig opbakning, gennemslagskraft samt evne til at involvere og motivere almindelige mennesker til at gøre en forskel i selv de fjerneste og fattigste egne, er en forudsætning for en positiv samfundsudvikling. Projektet styrker et bæredygtigt Sydsudan Røde Kors baseret på en stærk og handlekraftig ungdomsorganisering. Konkret arbejder projektet for at skabe en bæredygtig struktur, der rækker langt udover projektperioden: De unge bliver uddannet for livet og til at løfte ansvaret for landets udvikling, så de kan skabe et land, der kan danne ramme for deres fremtid. Projektet styrker Sydsudan Røde Kors, så organisationen bliver i stand til at rekruttere, uddanne og organisere unge frivillige og igangsætte lignende aktiviteter for flere unge. Fortalervirksomhed ændrer den måde folk ser kvindens rolle i samfundet og skaber et miljø, hvor unge piger og kvinder bemyndiges og får en stemme i samfundets beslutningsprocesser. Projektet giver de unge incitament og midler til at opstarte græsrodsskoler, som på sigt vil danne fundament for uddannelse i Sydsudan. Frivilliggrupperne, der etableres under Sydsudan Røde Kors, har en levetid, der rækker langt ud over projektet. Grupperne bliver hjørnestenen i Sydsudan Røde Kors lokale frivilliggrupper og en model for organisering af unge frivillige i Sydsudan Røde Kors. De inddrages i andre Sydsudan Røde Kors projekter og de politiske ungdomsstrukturerer, og gennem førstehjælp og andre indtægtsgenerende aktiviteter er de med til at sikre midler til at holde aktiviteter i live. Risici: Uddannelse og udvikling i fredstid og i krig! Trods fredsaftalen med Nordsudan er der stadig uløste emner; såsom status af omstridte områder ved grænsen og deling af naturressourcer. Der er også risiko for potentielle etniske konflikter i Sydsudan. Nye krigslignende tilstande er altså en risiko. Sydsudan Røde Kors skal kunne agere i krig og i fred og projektet opbygges således, at kapacitets- og organisationsudviklingen kan gennemføres uanset hvad. I tilfælde af fornyet væbnet konflikt ændres hovedfokus for aktiviteterne, så der lægges mere vægt på psykologisk førstehjælp til krigsofre og uddannelse i krigens regler og konflikt. Projektet har altså den enestående dimension, at det kan fortsættes i en eventuel krigssituation. Partnerorganisationerne Sydsudan Røde Kors Siden fredsaftalen i 2005 har Sydsudan Røde Kors været under udvikling med afsæt i gamle Sudan Røde Halvmåne afdelinger i syd. Ni dage efter uafhængigheden fra Sudan kunne Sydsudan Røde Kors slå dørene op som en af Sydsudans første og største selvstændige nationale NGO er. Sydsudan Røde Kors er allerede specialiseret inden for sundhed og lokal udvikling og Sydsudan Røde Kors har i flere år arbejdet sammen med Dansk Røde Kors, der har to udsendte medarbejdere (delegater) i Sydsudan. I takt med at unge sydsudanere er vendt tilbage fra eksil i Norduganda, hvor flere har været aktive i postkonflikt projekter, som er implementeret i samarbejde mellem Uganda Røde Kors og Ungdommens Røde Kors, er Sydsudan Røde Kors blevet opmærksomme på Ungdommens Røde Kors aktiviteter for unge i og efter krig. Sydsudan Røde Kors har derfor taget initiativ til dette projekt og har inviteret Ungdommens Røde Kors og Dansk Røde Kors ind som samarbejdspartnere. Don Bosco Don Bosco er en mindre organisation der har stor erfaring med socialt arbejde i Sydsudan. Don Bosco fokuserer på teknisk og faglig træning, der udvikler de unges iværksætteri og erhvervsfaglige kompetencer. Samtidig har organisationen en række mindre sociale projekter for gadebørn og hjemløse unge i byerne. Blandt andet har de etableret væresteder for de unge, som dog mangler fundamental støtte for at kunne bruges som ramme for Psykosociale Life Planning Skills træning af de unge. Projektstiller: Ungdommens Røde Kors Ungdommens Røde Kors er en frivilligbaseret organisation, som i det internationale arbejde er specialiseret inden for opbygning af ungdomsstrukturer, forbedring af vilkårene for sårbare unge og arbejdet med unge i postkonflikt samfund. Ungdommens Røde Kors arbejder i syv lande og er drevet af 3500 frivillige, som sammen med et professionelt sekretariat arbejder for at forbedre vilkårene for udsatte børn og unge. Arbejdet er båret af ung-til-ungtilgangen i alle led, og vi arbejder i øjenhøjde med både frivillige og deltagere i projektet. 4

6 Budget for OD konceptpapir 2011: Budget 1. Hovedaktiviteter Organisering og udvikling af afdeling i Juba Etablering af tre uddannelsescentre LPS-forløb, PPM undervisning og Psykosocial rådgivning Procent Kollektive Urtehaver og markedsuddannelser Sundhedsoplysning I alt Lokal drift Evaluering og monitorering Projektudgifter i alt Revision ,5 6. Administration i Danmark ,5 Total Land Sydsudan Projektet gør unge i Sydsudan i stand til at genopbygge Projektets formål og effekt deres samfund gennem uddannelse, sundhed og forbedrede leveveje så Sydsudan kan blive til et stærkt og bæredygtigt land. Projektperiode Dansk Samarbejdspartner Ungdommens Røde Kors (i samarbejde med Dansk Røde Kors) Lokal Samarbejdspartner Sydsudan Røde Kors, Don Bosco 5