SUDAN. En krig, en fred en ny. Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt. mulighed. Danmark. Nødhjælp og udvikling

Transkript

1 SUDAN En krig, en fred en ny mulighed Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt I Nødhjælp og udvikling Danmark

2 SUDAN En krig, en fred en ny mulighed I Nødhjælp og udvikling Danmark

3 SUDAN En krig, en fred en ny mulighed I Forfattere: Jacob Nue Sønderstrup og Laura Thatt Redigeret af Liselotte Kulpa, Nyt Mod 2010 ADRA Danmark Foto: Bjørn Krøll, ADRA Danmark og ADRA Sudan Grafisk bearbejdning: Adventistkirkens Mediecenter Tryk: Økotryk Bogen er fremstillet med støtte fra DANIDA

4 INDHOLD Folk og geografi 5 En fattig befolkning 9 Engelsk-egyptisk koloni 13 Uafhængighed eller ej 18 Uddannelse en vej ud af fattigdom 19 Et uddannelses-projekt 24 Projektets målgruppe 27 Lokal-samfundene 28 Skolerne 33 Undervisnings-myndighederne 35 Fremgang 35

5 Libyen Egypten Tchad Central-afrikanske Republik DR Congo Sudan Uganda Eritrea Etiopien Kenya

6 FOLK OG GEOGRAFI Sudan er det største land i Afrika. Det er på to millioner fem hundrede tusind kvadrat-meter. Det er næsten 60 gange større end Danmark. Det har ca. 600 kilometer kyst-linje ud mod det Røde Hav og grænser op til Eritrea, Etiopien, Kenya, Uganda, DR Congo, den Central-afrikanske Republik, Tchad, Libyen og Egypten. SAHARA Omdurman Khartoum El Fasher White El Obeid Nile Nyala Wadi Halfa Nile River Atbara Kasala Malakal Wau Bor Juba 5

7 I forhold til at Sudan er så stort, er indbygger-tallet lavt. Kun 41 millioner. Det skyldes, at en stor del af landet er ørken. Ørkenen ligger især i det nordlige Sudan, som går ind i Sahara, mens det sydlige Sudan er mere frugtbart. Det har et tropisk klima med både sumpe og regnskov. I Nord-sudan er største-delen af befolkningen muslimske arabere. I Syd-sudan er befolkningen derimod først og fremmest kristne sorte afrikanere. En del af dem har samme stamme-religioner, som de har haft i hundreder af år Landet er opdelt i Nord- og Syd-sudan, som over-ordnet styres fra hovedstaden Khartoum. Syd-sudan har dog delvist selvstyre, som bliver styret fra hovedstaden Juba. Der skal være afstemning i 2011, om Sudan skal deles i to lande. Man frygter, at det vil kunne skabe konflikt imellem de to dele af landet. 6

8 7

9 8

10 EN FATTIG BEFOLKNING Der er store olie-rigdomme og andre natur-rigdomme i jorden på grænsen mellem Nord- og Syd-sudan. Alligevel er Sudan et af verdens fattigste lande. Kun en meget lille del af landets befolkning har fået glæde af de penge, som jorden giver. Ca. 40 % af Sudans befolkning lever under fattigdoms-grænsen. Det vil sige, at fire ud af ti lever for under 6 kroner om dagen. Den store fattigdom skyldes i høj grad borger-krige og krige mellem de forskellige stammer. Især en borger-krig mellem Nordog Syd-sudan stod på i mange årtier. Konflikterne skyldes blandt andet, at flere parter har ønsket at få magt over landets store olieog mineral-rigdomme. Så på en måde har olien været til mere skade end gavn for Sudans befolkning i hvertfaldindtilnu. nu. 9

11 Især Syd-sudan er et klude-tæppe af forskellige stammer og religions-opfattelser. Der har været mange både små og store konflikter, som har været med til at bremse landets udvikling. På grund af de mange års borger-krig er infra-strukturen ikke blevet opbygget, og den infra-struktur der var, er ikke blevet vedlige-holdt. Så både infra-strukturen og det administrative system skal bygges op fra bunden. Veje, skoler, hospitaler, skatte-væsen, politi, sociale myndigheder og så videre alt skal bygges op igen. Det har betydet, at store dele af befolkningen er blevet fast-holdt i stor fattigdom. Konflikt og krig har været en del af Sudans historie siden Det var det år, da landet blev selv-stændigt. Indtil 1956 var Sudan en koloni, som blev styret af England og Egypten. INFRA-STRUKTUR Infra-strukturen i et land er de fælles anlæg, som er nødvendige for den økonomiske udvikling. Det er f.eks. jernbaner, veje, el- og vand-værker. Anlæggene er offentlige og er for alle. 10

12 11

13 12

14 ENGELSK-EGYPTISK KOLONI Fra det 11. til det 15. århundrede bestod Sudan af en række stamme-stater. I den samme periode kom et stort antal arabere til området. Området fungerede i denne politiske form helt frem til Så blev området besat af Egypten og senere af Stor-britannien. Hele området blev til den samlede stat Sudan. Nu fulgte en lang periode med krig og oprør. I 1899 dannede Egypten og England så et fælles herre-dømme. Sudan kom til at hedde Engelsk-Egyptisk Sudan. Dette herre-dømme varede indtil 1956, hvor de to koloni-stater gav slip på landet. Sudan kunne erklære sig selvstændigt, og det skulle styres fra hovedstaden Khartoum i Nord. Sudan var nu for første gang i historien en samlet stat. Men landet skulle komme til at være mærket af de store indre forskelle. Det engelsk-egyptiske koloni-styre havde samlet mange forskellige kulturer og befolknings-grupper til ét land. Det var måske ikke særlig klogt. 13

15 KRIG MELLEM NORD OG SYD Tiden efter at Sudan blev selvstændigt blev derfor ikke ligefrem fredelig. Tvært-imod gik start-skuddet til flere årtier med krig og konflikt. De mange forskellige stammer, kulturer og religioner kunne ikke enes. Selvstændigheden begyndte med et 6 år langt diktatur-styre. Det blev væltet af oprørs-styrker i Så fulgte tyve år med stor politisk uro, stats-kup og en voksende strid mellem nord og syd. Konflikten mellem nord og syd blev værre i 1980 erne. Da fik muslimske kræfter i nord større magt over områderne i syd. De indførte den meget strenge islamiske sharia-lov i hele landet. Det betyder bl.a., at politik og religion er det, der styrer loven. 14

16 Kristne i syd havde længe ønsket uafhængighed fra nord. De samlede sig nu i den Sudanesiske Folke-befrielses-front SPLA (Sudan Peoples Liberation Army), og uroen mellem nord og syd udviklede sig til borger-krig. Det blev en af historiens længste og blodigste borger-krige. Den kom til at koste op imod to millioner menneskeliv. Krigen varede i mere end 20 år helt frem til 2005, hvor de to parter indgik en våben-hvile. 15

17 16

18 17

19 UAFHÆNGIGHED ELLER EJ? Freds-aftalen betød, at den politiske magt skulle deles mellem nord og syd. Det samme skulle overskuddet fra landets resurser, herunder olien. Og islamisk lov (sharia) skulle ophæves i det sydlige Sudan. Syd-sudan fik selv-styre i 6 år, det vil sige indtil Derefter skal der være valg for befolkningen i Syd-sudan. Her skal de stemme for at afgøre, om de ønsker selvstændighed fra Nord-sudan. 18

20 UDDANNELSE - EN VEJ UD AF FATTIGDOM Den lange borger-krig har været meget ødelæggende. I mere end 20 år har den forhindret Syd-sudan i at udvikle sig. Så i 2005 stod landet over for en enorm opgave med at samle stumperne efter krigen. Det var en opgave, som Syd-sudan ville få svært ved at klare selv, og landet er nu et af dem, der modtager mest dansk bistand. Bistand, som bliver brugt til at hjælpe befolkningen ud af den store fattigdom. En fattigdom, som stadig sætter dybe spor i landet. Et af de områder, der blev ramt hårdt under krigen, var uddannel- 19

21 ses-systemet. Børn blev sendt på flugt eller i krig som børne-soldater. Skolerne stod tomme, og uddannelses-systemet faldt sammen. Hvad det har betydet, kan man se på de seneste tal fra UNESCO. De viser, at kun ca. 30 % af børnene i Syd-sudan går i skole. Det skyldes først og fremmest to ting: For det første har skole-systemet som sagt været helt ødelagt og der er stadig alt for få skoler og alt for få lærere. 20

22 Og for det andet tænker folk i Sudan typisk for lidt på skole-gang og uddannelse. Nød og fattigdom har tvunget dem til at tænke på at overleve her og nu. De tænker således ikke meget på fremtiden. Forældre sender ofte deres børn i marken for at tjene penge i stedet for at sende dem i skole. Også selvom skole-gang og uddannelse på længere sigt ville give familien bedre mulighed for at komme ud af fattigdommen. UNESCO UNESCO er FN s organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Et medlemskab af UNESCO går hånd i hånd med FN-medlemskabet. Det betyder, at alle FN-medlemmer har ret til medlemskab af UNESCO. UNESCO støtter hvert år udviklings-projekter for flere hundrede millioner dollars. 21

23 22

24 Det betyder også, at meget få af de børn, som starter i skole, når at gøre uddannelsen færdig. Man regner med, at under 1 % af børnene i skole-alderen færdig-gør alle 8 skoleår i grund-skolen. Det står i UNESCO s rapport fra Der er også en side af problemet, der handler om køn. Langt færre piger og kvinder end drenge og mænd får en uddannelse. Og det er med til at fast-holde, at kvinderne er under-trykte i samfundet. Hvis en familien sender et eller flere børn i skole, er det ofte drenge. Pigerne bliver derimod sendt i marken for at arbejde, eller de bliver sendt ud at hente vand i den nærmeste brønd. Kun 7 % af lærerne i skolen er kvinder. 23

25 ET UDDANNELSES-PROJEKT Flere generationer har ikke fået nogen uddannelse. Udfordringen for Syd-sudan handler derfor om at sikre en ordentlig uddannelse - både for børn i skole-alderen og for de mange voksne, der på grund af krig og fattigdom aldrig har gået i skole. Med støtte fra Danida har ADRA Danmark og ADRA Sudan derfor sat et tre-årigt projekt i gang i Syd-sudan. Det ene formål er at forbedre uddannelses-systemet. Det andet formål er at give voksne en mulighed for få den uddannelse, de aldrig fik som børn. 24

26 25

27 26

28 PROJEKTETS MÅLGRUPPE Den første målgruppe er skolebørn på mellem 6 og 15 år - og med særligt fokus på piger. Der er mere end børn med i projektet. Den anden målgruppe er de personer og organisationer, der skal være med til at få flere børn i skole. Det er også dem, som skal forbedre kvaliteten i undervisningen. Projektet retter sig mod tre vigtige parter: Lokal-samfundene, skolerne og undervisnings-myndighederne. 27

29 LOKAL-SAMFUNDENE I lokal-samfundet har de lokale ledere, medlemmer af skole-bestyrelserne, skole-inspektører og forældre et ansvar. De har hovedansvaret for at sikre for det første, at børnene bliver tilmeldt undervisning, for det andet, at den lokale skole bliver støttet, og for det tredje, at skolen giver undervisning af høj kvalitet. Mange forhold spiller ind, der skyldes kultur og tradition. Men der er også megen uvidenhed om, hvor vigtig undervisning 28

30 er. Og naturligvis betyder den store fattigdom også meget. Folk er ofte nødt til at tænke meget på, hvordan de får mad i dag og i morgen. Det er ikke sikkert, der er overskud til at tænke flere år frem i tiden. Projektet vil gerne ændre på disse forhold. Strategien er at lave aktiviteter med disse grupper, så de får en større viden og forståelse af deres rolle og ansvar. De skal også lære at opmuntre til skolegang og undervisning. Projektet vil give de forskellige grupper nye 29

31 30

32 kompetencer i dette. Det sker både via møder, kurser, kampagner, træning og vejledning. Men man vil gerne styrke den lokale bevidsthed om fordelen ved uddannelse endnu mere! Derfor vil projektet give voksne mulighed for at lære at læse, skrive og regne. Det er vigtigt, at det sker på en måde, så de ikke blot lærer boglige færdigheder. De skal også have nyttig viden, som kommer dem selv og deres familier til gode. Det er blandt andet færdigheder inden for landbrug, sundhed og hygiejne. For eksempel lærer de helt basal hygiejne, som at det er vigtigt at vaske sine hænder for ikke at sprede sygdomme. De lærer også, hvordan de kan dyrke jorden på bedst mulig måde, så de kan producere grøntsager til eget forbrug. Og måske få et lille overskud, som de kan sælge på det lokale marked. Forældre-bestyrelsen kan binde lokal-samfundet og skolen sammen. Forældre-bestyrelserne er med til at træne og vejlede forældrene for derigennem at give dem en bedre forståelse af deres 31

33 rolle og ansvar, både over for deres børn, men også over for lokalsamfundet. Gennem forældre-bestyrelserne er det muligt at knytte forældre, lokal-samfund og skole tættere sammen. På den måde bliver der mere samarbejde, og skolen bliver en vigtig resurse i lokal-samfundet. Der er oprettet grupper, der hedder Pigers ret til uddannelse. De er også et vigtigt led i at samle lokale kræfter. Det sammen-hold er nødvendigt, for at det kan lykkes at ændre gamle traditioner og kultur nemlig dem, der fast-holder et billede af kvinder og piger som mindre-værdige. 32

34 SKOLERNE Forholdene i de fleste skoler er dårlige. Skolerne mangler undervisnings-materiale, og der er for få lokaler og lærere. Og de lærere, der er, har kun ringe pædagogiske redskaber. For at forbedre forholdene vil projektet opføre 15 klasseværelser og toiletter. På den måde vil skolerne have mindst ét godt lokale, som bliver en god ramme for den daglige undervisning. Et enkelt klasseværelse er måske kun en lille forbedring. Men alligevel er det en motiverende faktor! Det kan være med til at give mere bevidsthed om uddannelse, og det kan gøre støtten og opbakningen til skolen større. 33

35 34 Projektet planlægger også at opføre en pigeskole i Twic county. Det er en god måde at få flere piger i skole på. En pigeskole danner på en særlig måde en sikker og tryg ramme, som er motiverende for både pigerne og deres forældre. Samtidig skaber en pigeskole et miljø, hvor pigers skolegang bliver naturlig og selvfølgelig.

36 UNDERVISNINGS-MYNDIGHEDERNE Skolerne mangler uddannede lærere og skole-ledere. ADRA tilbyder derfor lærere efter-uddannelse og kurser, som gør dem i stand til at undervise på et nødvendigt pædagogisk niveau. To læreruddannelses-centre er allerede på denne måde blevet styrket. Centrene skal være med til at sikre, både at der er nok lærere i skolerne og at lærerne kan det, de skal kunne. FREMGANG På trods af dårlige tal har der siden krigen sluttede været en relativt stor forbedring af uddannelses-situationen i Syd-sudan. Med støtte fra andre lande og andre nødhjælps-organisationer arbejdes der nu lokalt på at fortsætte den positive udvikling. En udvikling, der i høj grad afhænger af en varig fred mellem Nord- og Syd-sudan. 35

37 36

38 Sudan er et af verdens fattigste lande. I mere end 20 år hærgede en borger-krig landet. Krigen satte en stopper for specielt Syd-sudans udvikling, og i dag lever en stor del af befolkningen i Syd-sudan under fattigdoms-grænsen. En krig, en fred en ny mulighed bind 1 fortæller, hvorfor Sudan i dag er et af verdens fattigste lande. Bogen beskriver, hvordan landets uddannelses-system bliver styrket for at komme fattigdommen til livs og sikre en bære-dygtig udvikling. Bogen er produceret til brug for ordblinde og andre med læse- og skrive-vanskeligheder, men kan naturligvis læses af alle.