Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra"

Transkript

1 Fler fynd i centrum, s Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra Jens Ulriksen Abstract Viking Age enamelled cross brooches from Uppåkra Among the roughly 12,000 metal objects found in the fields of Uppåkra there is a small number of enamelled brooches from the Viking Age. There are two different Carolingian-Ottonian types, and there is an Irish mounting which was furnished with a needle after arriving in Scandinavia. In Scania and Denmark the brooches belong to an exclusive group of imported ornaments from the 9th 11th centuries, and with their decoration they serve as a point of departure for a discussion of Christian symbols and the presence of Christianity in Scandinavian Viking Age. Jens Ulriksen, Roskilde Museum, Skt. Ols Gade 15, DK-4000 Roskilde, Denmark. Indtil udgangen af 2001 er der ved hjælp af metaldetektor blevet opsamlet henved metalgenstande på markerne ved Uppåkra. Variationen i typer og datering er stor (Hårdh 1999), og selvom hovedparten af fundene har paralleller andre steder i Skandinavien, er der en portion af genstande, der tenderer det ekstraordinære. Blandt de mere specielle fund er fire korsemaljefibler, der under ét kan beskrives som et skiveformet støbt underlag af bronze med et ligearmet korsmotiv i indlagt celle- eller grubeemalje som dominerende dekoration. Tre af Uppåkrasmykkerne hører til gruppen af karolingisk-ottonske skivefibler (Frick 1992/93; Wamers 1994), mens den fjerde er af irsk-skandinavisk type (Ulriksen i tryk C). Karolingisk-ottonske korsemaljefibler De karolingisk-ottonske korsemaljefibler har deres primære udbredelsesområde i Tyskland og Holland med Rhinen-Nedre Main og Mosel som grænse mod syd og sydvest, mens Elben og Saale udgør grænsen mod nord og øst. Der er grund til at formode, at de også er fremstillet indenfor dette område, hvor de kendes i forskellige varianter fra slutningen af det 8. årh. til det 11. årh. De karolingisk-ottonske korsemaljefibler omfatter dels flade eksemplarer i grube- og celleemalje, der af Egon Wamers er blevet inddelt i syv typer (Wamers 1994), dels plateauopbyggede grubeemaljefibler, der ligeledes kan opdeles i flere typer. Sidstnævnte er uinteressante i nærværende forbindelse; der kendes nemlig ingen fra Uppåkra. Det er til gengæld tilfældet for et eksemplar af Wamers Type 2 og to eksemplarer af Wamers Type 5. Wamers Type 2 defineres som en celleemalje på en flad skive- eller cirkulært kasseformet bagplade af støbt bronze på mellem 11,5 til 23 mm i diameter. Det ligearmede VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 203

2 kors er bredest ved enderne og har rundede eller peltaformede korsarmskiler samt glat eller kærvskåret rand (Wamers 1994:52f). Stykket fra Uppåkra (Fig. 1) er 17 mm i diameter, 3 mm tykt og har glat rand. Dekorationen er udført i hvidlig celleemalje omkring fire peltaformede blikstykker, der angiver et ligearmet kors. 1 Type 2 dateres af Egon Wamers til tiden omkring år 800 og første del af 800-tallet (Wamers 1994:53 ff.), mens Hans-Jörg Frick angiver anden halvdel af 9. årh. og 10. årh. som datering (Frick 1992/ 93:261 ff.). Type 2 er overvejende fundet ved Den mellemste Rhin, Nedre Main og Mosel (Wamers 1994, Abb. 31). I nordvest er der gjort to fund i Friesland, og fra Danmark kendes to smykker, som er fundet i Kirke Hyllinge (Ulriksen 2000). (Se Fig. 4.) Wamers Type 5 defineres som en grubeemalje i en flad skiveformet bagplade af støbt bronze på mellem 17 og 24 mm i diameter. Det ligearmede kors, hvis arme er bredest ved enderne, har peltaformede korsarmskiler (Wamers 1994:63 f.). Det ene eksemplar fra Uppåkra (Fig. 2) er 20 mm i diameter, og fremstillet på en usædvanlig tynd 0,5 mm støbt bagplade af bronze med hvid grubeemalje. 2 Det andet eksemplar (Fig. 3) er 21 mm i diameter og 1 mm tykt med hvidlig grubeemalje. 3 Type 5 henføres til anden halvdel af 9. årh., fortsættende ind i 10. årh. (Wamers 1994:64), og har nogenlunde samme geografiske udbredelse som Type 2. Korsemaljefibler af irsk-skandinavisk type Beslag af bronze med forgyldning eller indlagt glas, halvædelsten og emalje er et kendetegn for irsk kristent kunsthåndværk i årh. 4, og da vikingerne begyndte at hjemsøge de Fig. 1. Korsemaljefibel af Wamers Type 2 (inv.nr. U923). Fig. 2. Korsemaljefibel af Wamers Type 5 (inv.nr. U11135). Fig. 3. Korsemaljefibel af Wamers Type 5 (inv.nr. U6243.). irske kyster omkring år 800, var disse beslag blandt plyndringsgodset, som kom med hjem. Hjem var især Vestnorge, hvor disse såkaldte insulære beslag kendes fra ganske mange gravfund fra 9. årh. (Wamers 1985). Det er imidlertid karakteristisk, at de sekundært er blevet forsynet med nåleanordning, så de fik en ny anvendelse som fibel. De korsprydede irske emaljearbejder er altså først blevet til fibler i Skandinavien. Uppåkrafiblen er 32 mm i diameter og 2 mm tyk, og fremstillet af en støbt, let hvælvet, bronzeskive med et ligearmet kors i celleemalje. 5 Korsarmene er forbundet med det kvadratiske centrum med tynde strenge, alt udført i sort/hvid tern med en rød bort på 204 JENS ULRIKSEN

3 Fig. 5. Irisk emaljebeslag, U260. Foto B. Almgren, LUHM. Beslagets diamer 32 mm. blåsort baggrund. Desuden er der i hver korsarmskile et skråtstillet T i gul emalje (Fig. 5). Dateringen af de irsk-skandinaviske korsemaljefibler er vanskelig ud fra de dansk-skånske fund, ikke mindst set i lyset af, at der oprindelig er tale om beslag, der kan have en vis egenalder, inden de er blevet afmonteret fra deres tiltænkte placering og hjemtaget til Skandinavien. Uppåkrafiblens karakteristiske korsform genfindes på en dyrehovedformet remende fra 9. årh., fremstillet af bronze med indlægninger af glas og emalje, og fundet i County Antrim, Irland (Young 1989, Fig. 55). Et stykke, der er beslægtet med Uppåkrafiblen, kendes fra Tårland i Rogaland, Norge (Arne 1911, Fig. 125; Wamers 1985, kat.nr. 102). Udover nærværende fibel er der flere fragmenter af emaljerede genstande af irsk oprindelse blandt Uppåkrafundene, som dog så fragmenterede, at deres oprindelige form og dekoration kun vanskeligt kan bedømmes. I Danmark er der fundet korsemaljefibler af irsk-skandinavisk type på anløbspladsen Vester Egesborg 10 km syd for Næstved (Ulriksen i tryk A) og i Sebbersund ved Limfjorden (Christensen & Johansen 1992). (Se Fig. 6.) Korsemaljefiblernes udbredelse I Europa kendes de karolingisk-ottonske korsemaljefibler i mere end 200 eksemplarer, hyppigst som løsfund, dernæst fundet i bebyggelser, suppleret af omtrent 20 gravfund, hvor ikke mindst sidstnævnte har været af stor betydning for kronologien (Frick 1992/ 93, Abb. 2). For gravfundenes vedkommende gælder, at i de tilfælde hvor kønnet har kunnet bestemmes, er der hovedsagelig tale om personer af hunkøn, som aldersmæssigt dækker hele spektret fra infans til senil (Frick 1992/93, Tab. 3). Bebyggelsesfundene dækker over en stor variation af lokaliteter fra byer over handels- og markedspladser, borganlæg til mere ordinære agrare lokaliteter som f.eks. de frisiske terper. I Skåne og Danmark er korsemaljefibler af karolingisk-ottonske og irsk-skandinaviske typer endnu en sjælden foreteelse med 26 eksemplarer. Hvis man ser nærmere på hvilken slags lokaliteter, der omfatter vikingetidige korsemaljefibler, er der nogle tendenser, som bør bemærkes. (Se Fig. 7). De steder, hvor der er gennemført systematiske, gentagne detektorundersøgelser og/ eller arkæologiske udgravninger, viser det sig generelt at være pladser, som rummer et righoldigt fundmateriale, hvad vikingetidens metalgenstande angår. I særklasse er Tissøkomplekset i Vestsjælland, der dels er karakteriseret af et gårdanlæg med ekstraordinært store huse og værkstedsområde, dels er særdeles rig på detektorfund (Jørgensen 1998) 6. Det samme kan siges om Uppåkra, der dog endnu ikke er udgravet på en måde, der tillader konklusioner vedrørende pladsens struktur. Stentinget i Nordjylland kommer ikke kvantitativt op på siden af de to nævnte lokaliteter, men kvalitativt er fundmaterialet på næsten samme niveau (Nilsson 1992). Løsfundene har bl.a. givet anledning til, at Stentinget i nogle sammenhænge bliver kaldt en indlands handelsplads, men det er endnu for tidligt at konkludere noget sådant. De foreløbige udgravninger har påvist en del af et langhus 206 JENS ULRIKSEN

4 Fig. 6. Udbredelse af irsk-skandinavisk type i Skåne og Danmark. VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 207

5 Fig. 7. Lokaliteter med korsemaljefibler fra vikingetid. 1) Dalgård Syd, 2) Ejstrup, 3) Gammel Hviding, 4) Gershøj, 5) Gjøl Mark, 6) Horsebækvej, 7) Kirke Hyllinge, 8) Ladby-Gammeltofte, 9) Lindholm Høje Vest, 10) Roskilde, 11) Sebbersund, 12) Stentinget, 13) Sønderø, 14) Tissøkomplekset, 15) Uppåkra, 16) Vester Egesborg. 208 JENS ULRIKSEN

6 fra yngre germansk jernalder, 13 grubehuse fra vikingetid samt hegn, men pladsens karakter kan endnu ikke bedømmes. En anden lokalitet med genstande af høj kvalitet er Vester Egesborg i det sydlige Sjælland, der sammen med Sebbersund, Sønderø, Gershøj og Gjøl Mark udgør gruppen af kystnære pladser med korsemaljesmykker (Ulriksen i tryk A). Gammel Hviding er ikke direkte kystnær 7, men har en lokalisering, der minder stærkt om de frisiske langwurt-bebyggelser, som er knyttet til handel og håndværk (Brandt 1977 og 1985). Gammel Hviding er en gård, der gennem flere generationer har ligget på en landtunge på marskkanten. Udgraveren har foreslået, at gårdens beboere, udover landbruget, har beskæftiget sig med handel, og derved nydt godt af de livlige forbindelser, der har været over Nordsøen i perioden (Jensen 1987 og 1990). I Kirke Hyllinge på Sjælland er der fundet fire korsemaljefibler på en særegen lokalitet, der omfatter en mindre gård og 16 grubehuse, der ligger meget spredt indenfor et område på 500 x 600 m, bundet sammen af talrige detektorfundne metalsager fra årh. (Ulriksen 1999 og i tryk B). Hvad angår 1000-tallets bydannelser i Norden må de nødvendigvis kategoriseres som specielle, al den stund at der er tale om nyskabelser uden rod i vikingetidens kærneopbyggede handelspladser. Til denne gruppe hører naturligvis Roskilde, hvor en korsemaljefibel af Wamers Type 3 er blevet fundet i Algade 26. Fiblen skal imidlertid dateres til årh., så hvis ikke der er tale om en antikvitet, der er blevet tabt eller nedlagt i 1000-tallet, kan fiblen og byen ikke sammenkædes. Og hvad der fandtes på stedet forud for bydannelsen, er endnu spekulationer. Ovennævnte lokaliteter er generelt rige på fund, og kan i de fleste tilfælde knyttes til samfundseliten. Hertil kommer nogle lokaliter, der er vanskeligere at bedømme. Prøvegravninger af Dalgård Syd i Vestjylland har endnu ikke blotlagt strukturer fra en bebyggelse fra den relevante periode, og mængden af detektorfund er meget beskeden og uden højkvalitetsgenstande. Det samme gælder for Ladby-Gammeltofte på Fyn, hvor der er gjort detektorfund m fra stranden, men hvilken bebyggelsestype der er tale om, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Skibsgraven, der ligger nærmere kysten, og Ladby-Gammeltofte behøver ikke nødvendigvis at have noget direkte med hinanden at gøre, og det vil indtil videre være halsløs gerning at overføre den gravlagtes stormandsstatus på en detektorlokalitet en halv kilometer væk 8. Betydning I Europa syd for Skandinavien ses korsemaljefiblerne i sammenhæng med den dragtskik, der, sammen med kristendommen, trængte nordpå i det nuværende Tyskland i årh. (Frick 1992/93, 348f). Den flere århundreder lange tradition for en dragtmode med flere tilhørende fibler afløstes efterhånden af en klædedragt med kun enkelt fibel, der for kvindens vedkommende sad midt på brystet, mens den for mandsdragtens vedkommende holdt kappen sammen ved højre skulder. I det karolingisk-ottonske rige havde korsemaljefiblerne en nordlig udbredelsesgrænse langs Elben. I området mellem Elben og Danevirke kendes ingen fibler af denne type, bortset fra i Ditmarsken og Hedeby med opland. Det er nærliggende at kæde denne omstændighed sammen med det faktum, at Karl den Store standsede sit nordgående korstog ved Elben i 804, hvor sachserne blev endeligt slået, tvangskristnede og i nogen udstrækning endog eksileret til områder længere sydpå, tilpas fjernt fra Jylland, hvorfra sachserne adskillige gange VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 209

7 havde fået hjælp mod frankerne. En del af området, det østlige Holsten, blev overladt til de hedenske wagrier, der var af den slaviske obodriterstamme. Den anden halvdel, det vil sige det vestlige Holsten, blev et grænseland mellem Danmark og Frankerriget, hvor begge parter søgte at gøre deres indflydelse gældende. Den danske kong Godfred voldomkransede Hedeby og forstærkede Danevirke, mens frankerne opførte borgen Esesfeld ved Stør, en biflod til Elben. Det er fristende at se fundene af korsemaljefiblerne fra Ditmarsken som et resultat af påvirkningen fra det kristne støttepunkt. At opfatte de dansk-skånske korsemaljefibler som udtryk for lignende forhold ligger vel lige for. Fra flere sider er der argumenteret for en tydelig kristen indflydelse på de skandinaviske vikingetidssamfund både i 800- og 900-tallet (f.eks. Wamers 1997). Bevisførelsen har været kristne symboler som paradistræet, ørnen, duen og korset på nordisk fremstillede genstande, ligesom importstykker med kristen symbolik er blevet foreslået som tegn på egentlig missionsvirksomhed i Norden (f.eks. Helgesson 1999 og 2002). Den kristne mission i Norden omtales ganske rigtigt i samtidige skriftlige kilder. Men når ophavet til oplysningerne skal søges i bispesædet Hamborg- Bremen, hvis afgørende eksistensgrundlag netop var den nordiske missionsmark, skal man næppe undervurdere propagandaen som drivkraft. Hvad angår en eventuel irsk mission i vikingernes hjemlande, bør konklusionerne fremlægges med forsigtighed. Fund af pragtgenstande af anglo-irsk oprindelse, der måske måske ikke har siddet på relikvieskrin og hellige bogomslag, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at skrin og bøger rent faktisk har været på fundstedet. Muligheden for, at fornemt kirkeligt kunsthåndværk er blevet hentet hjem til Skandinavien som plyndringsgods fra de talrige togter til De britiske Øer, såvel som fra Kontinentet, er åbenbar. De relativt mange vestnorske gravfund fra 9. årh. med omarbejdede insulære beslag kan næppe tages som udtryk for veneration for den kristne tro (Wamers 1998). Fortolkninger af symbolikken i f.eks. smykkeudstyret fra 6. til 11. årh. kan føre vidt. De zoomorfe fibler fra årh. vil i nogen grad kunne sættes i forbindelse med asetroen (Hedeager 1999), og deres forsvinden i løbet af 700-årene kunne måske ses som udtryk for et samfund, der er under forandring og massiv påvirkning fra det kristne og stadigt stærkere Frankerrige. Erkendelsen af kristne symboler på vikingetidens skandinaviske genstande kan ikke afvises. Men det kan afgjort diskuteres, hvilken betydning de har haft for den nordiske befolkning. Ligearmede kors er almindeligt forekommende dele af udsmykningen på genstande fra 7. og 10. årh., og symbolet kan ikke, med en historie, der strækker sig tilbage til bronzealderen, alene tages til indtægt for kristen ideologi. Skiveformede fortinnede bronzefibler med et ligearmet kors i stempelornamentik fra 7. årh. kendes f.eks. fra Kirke Hyllinge og Lejreområdet, og der er næppe tvivl om, at de er fremstillede i Danmark (Ulriksen 2000, Fig. 7). Det samme gælder for et antal hængesmykker af bronze fra 10. årh., hvoraf nogle er forgyldte, og hvis hovedmotiv er et ligearmet kors, der dannes af fire peltaer. Nogle har endda et miniaturekors i centrum, heriblandt et eksemplar fundet på den hedenske gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ved Tollemosegård nord for Frederikssund på Sjælland. 9 Dekorationen genfindes på korsemaljefibler af Wamers Type 5, men at tilskrive de danske vedhæng et kristent symbolindhold vil ikke være korrekt. Smykketypen er relativt almindelig i modsætning til umiskendelige beviser for den udøvende kristendom. 210 JENS ULRIKSEN

8 Et kristent motiv som Daniel i løvekulen, der kendes fra flere sydskandinaviske fund fra årh., udført i udpræget nordisk stil, er naturligvis udtryk for påvirkning fra det kristne Europa (Gärtner & Ulriksen 2000). Motivet er imidlertid omformuleret, og på de nordiske stykker ser man Daniel som aktivt kæmpende med bæsterne i modsætning til den kristne gengivelse, hvor Daniel som regel er passiv. Et lignende eksempel på et kristent motiv, modificeret til nordisk stil, er et beslag fra Vester Egesborg, hvor et ligearmet kors med en kvadratisk ramme, har et menneskehoved for enden af hver korsarm (Ulriksen i tryk A). Forlægget for dette stykke kan findes i Böhmen, hvor disse firehovedkors kendes i 9. årh., og entydigt opfattes i en kristen sammenhæng (Wieczorek & Hinz 2000, Fig og Fig ). Det kan ikke siges at være tilfældet for fundet fra Vester Egesborg, der i grundtrækkene minder om et kristent beslag, men har været udsat for en markant motivisk bearbejdning, der tydeligt viser en skillelinje mellem forlæg og kopi. En parallel hertil er skandinavernes lån af karolingernes trefligede beslag fra den frankiske krigers sværdophæng. Men i Norden blev det ikke knyttet til mandens våben- eller dragtudstyr. Det blev i stedet udstyret med nordiske ornamentstile og placeret på kvindens bryst som smykke. Den oprindelige funktion og betydning var fuldstændig udslettet i skandinavisk sammenhæng, men en ny mening blev føjet til. Formen var fremmed, men indholdet lokalt og forståeligt. På denne baggrund kan motivvalget alene ikke tages til indtægt for kristendom som religiøs del af de skandinaviske samfund i årh. Dette understreges klart i periodens gravskik. Brandgrave er et kendt og meget lidt kristent fænomen, og det samme kan siges om højlagte stormænd og -kvinder så sent som i 10. årh., hvor også nord-sydorienterede jordfæstegrave kendes. Som eksempel på forekomsten af smykker med et kristent symbolindhold og hedensk gravskik i samme kontekst tjener lokaliteten Kirke Hyllinge (Ulriksen i tryk B). Der er fire korsemaljefibler i det righoldige genstandsmateriale fra bebyggelsen, og i år 2000 undersøgtes 25 hedenske begravelser fra årh. på den tilhørende gravplads. Der var tale om nord-sydorienterede jordfæstegrave med gravgods i form af smykker, knive, hvæssesten, madoffer og stumper af brændte ben. Samme forhold gør sig gældende for Gammel Lejre, hvis tilknytning til Asetroen er sagnomspunden (Christensen 1991), men hvor de arkæologiske fund af genstande med korsmotiver, der er samtidige med den hedenske gravplads ved skibssætningen, taler deres tydelige sprog. I den almindelige bebyggelse, landsbyer og gårde, er hverken kirker eller kristne begravelsespladser elementer, der trænger sig på. Man kan med god ret hævde, at de nustående kirker, der altovervejende er opført fra slutningen af 11. årh. til begyndelsen af 13. årh., kan dække over én eller flere forgængere, som det er påvist flere steder i Danmark (Krogh & Voss 1961; Møller & Olsen 1961). Imidlertid er ingen af disse kirker dateret til før år Ej heller indirekte, i form af de let genkendelige støbegruber fra fremstillingen af kirkeklokker, er der noget, som tyder på kristendom som en forankret og udøvet religion i Skandinavien før omkring år Det skal medgives, at kristne grave, ældre end år 1000, kendes fra Sydskandinavien, men der er tale om ganske få eksempler, der er knyttet til periodens særlige handels- og håndværkspladser som Ribe (Feveile 1994:93) og Sebbersund (Birkedahl 2000:38). VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 211

9 Kristendom forklarer ikke forekomsten af korsemaljefibler i Skåne og Danmark. Kontakterne til de europæiske naboer mod vest og syd har været hyppige og nære, men ikke mindst forholdet til karolingisk-ottonske konger og kejsere var også præget af modsætninger og krig. Særligt Karl den Stores indlemmelse af Sachsen i Frankerriget og den samtidige tvangskristning af den sachsiske befolkning har ikke ligefrem virket beroligende på skiftende danske konger. Påvirkningen fra det kulturelt og økonomisk rige karolingiske hof har dog ikke ladt danskerne uberørt, selvom trosretningerne var forskellige. Karolingiske genstande smykker, beslag og glas er på ingen måde ukendte på danske lokaliteter, hvor de seneste 20 års brug af metaldetektor til markrekognosceringer har forøget antallet smykker og beslag væsentligt. Korsemaljefiblernes tilstedeværelse på vore breddegrader tyder på, at de mere har indgået i smykkeudstyret som farvestrålende sjældenheder, end som udtryk for en tilknytning til en kristen menighed. Noter 1 Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Jeg er Dr. Raghnall Ó Floinn, National Museum of Ireland, stor tak skyldig for informationer vedrørende irske emaljebeslag. 5 Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Betegnelsen Tissø-komplekset dækker over en sammenhængende bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid, der i litteraturen også kan ses benævnt Kalmergården og Store Fugledegård. 7 En diskussion begrebet kystnær lokalitet i Danmarks yngre jernalder og vikingetid findes i Ulriksen Skibsgraven fra Ladby er bl. a. publiceret i Sørensen, A. C Ladby. A Danish Ship-grave from the Viking Age. Ships and Boats of the North, vol. 3. Roskilde. 9 Arkæologiske udgravninger i Danmark 1998, 119 løbenr. 12: Tollemosegård. Søren A. Sørensen og Lotte Lai Sørensen. Litteratur Arkæologiske udgravninger i Danmark Udg. af Rigsantikvarens Sekretariat og Det arkæologiske Nævn. København. Arne, T. J Sveriges förbindelser med Östern under vikingatiden. Fornvännen. Birkedahl, P Sebbersund en handelsplads med trækirke ved Limfjorden forbindelser til Norge. Karmøyseminaret 1997, pp Vikingfestivalen Karmøy Kommune. Brandt, K Handelsplätze des frühen und hohen Mittelalters in der Marsch zwischen Emsund Wesermündung. Ein Vorbericht über archäologisch-historische untersuchungen. Zeitschrift für Archäologie des Mittelalters 5, pp Die Bedeutung der Langwurten für die frühmittelalterliche Wirtschaft in der Nordseemarsch. I: K. Düwel e.a. (eds.): Untersuchungen zu Handel und Verkehr der vor- und frühgeschichtlichen Zeit in Mittel- und Nordeuropa. Teil III. Der Handel des frühen Mittelalters. Berichte über die Kolloquien der Kommision für die Altertumskunde Mittel- und Nordeuropas in den Jahren 1980 bis 1983, pp Abhandlungen der Akad. der Wissenschaften in Göttingen. Göttingen. Christensen, P.B. & Johansen, E. 1992: En handelsplads fra yngre jernalder og vikingetid fra Sebbersund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1991, pp Christensen, T Lejre - Syn og sagn. Roskilde Museums Forlag. Feveile, C The Latest News from Viking Age Ribe: Archaeological Excavations Ambrosiani, B. & Clarke, H. (eds.). Developments Around the Baltic and the North Sea in the Viking Age. The twelfth Viking Congress. Birka Studies 3, pp Stockholm. Frick, H-J. 1992/93. Karolingisch-ottonische Scheibenfibeln des nördlichen Formenkreises. Offa 49/50, pp JENS ULRIKSEN

10 Gärtner, B. & Ulriksen, J Mytens ornament. Skalk nr. 5, pp Hedeager, L Skandinavisk dyreornamentik. Symbolsk repræsentation af en førkristen kosmologi. Fuglestvedt, I. et al. (red.): Et hus med mange rom. Vennebok til Björn Myhre på 60-årsdagen, bind A, pp AmS- Rapport 11A. Stavanger. Helgesson, B. 1999: HELGE ett spår av en tidig kristen mission i Uppåkra? Hårdh, B. (red.). Fynden i Centrum. Keramik, glas och metall från Uppåkra. Uppåkrastudier 2, pp Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 30. Lund : Flera spår av en tidig kristen mission i Uppåkra. Hårdh, B. (red.). Uppåkra centrum och sammanhang. Uppåkrastudier 3. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 34. Lund. Hårdh, B. (red.) 1999: Fynden i Centrum. Keramik, glas och metall från Uppåkra. Uppåkrastudier 2. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 30. Lund. Jensen, S Pløjelagsarkæologi. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1986, pp København Metalfund fra vikingetidsgårdene ved Gl. Hviding og Vilslev. By, marsk og geest 3. Årsberetning 1990, pp Den Antikvariske Samling i Ribe. Jørgensen, L En storgård fra vikingetid ved Tissø, Sjælland - en foreløbig præsentation. Larsson, L. & Hårdh, B. (red.). Centrala platser, centrala frågor. Samhällsstrukturen under Järnåldern, pp Uppåkrastudier 1. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 28. Lund. Krogh, K.J. & O. Voss Fra hedenskab til kristenddom i Hørning. En vikingetids kammergrav og en trækirke fra 1000-tallet under Hørning Kirke. Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1961, pp Møller, E. & O. Olsen Danske trækirker. Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1961, pp København. Nilsson, T Stentinget, En indlandsbebyggelse med handel og håndværk fra yngre jernalder og vikingetid. En foreløbig meddelelse. Kuml 1990, pp Jysk Arkæologisk Selskab. Ulriksen, J Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.kr. En studie af søfartens pladser på baggrund af undersøgelser i Roskilde Fjord. Vikingeskibsmuseet, Roskilde En ejendommelig sag. ROMU. Årsskrift for Roskilde Museum 1998, pp : Vikingetidige korsemaljefibler fra Roskildeegnen. ROMU. Årsskrift fra Roskilde Museum 1999, pp i tryk A. Vester Egesborg. A coastal landing place in AD 6th-10th century in Southern Zealand. Journal of Danish Archaeology i tryk B. Kirke Hyllinge. Farm and production site in AD 6 th -11 th century in Northern Zealand. Journal of Danish Archaeology i tryk C: Scheibenförmige Kreuz fibeln des 9. bis 12. Jahrhunderts in Dänemark und Schonen. Offa 58. Wamers, E Insularer Metallschmuck in wikingerzeitlichen Gräbern Nordeuropas. Untersuchungen zur skandinavischen Westexpansion. Offa-Bücher. Band 56. Neumünster Die frühmittelalterlichen Lesefunde aus der Löhrstrasse (Baustelle Hilton II) in Mainz. Mainzer Archäologische Schriften Band 1. Mainz Hammer und Kreuz. Typologische Aspekte einer nordeuropäischen Amulettsitte aus der Zeit des Glaubenwechsels. M. Müller-Wille (red.): Rom und Byzanz im Norden. Mission und Glaubenwechsel im Ostseeraum während des Jahrhunderts. Band I, pp Akademie der Wissenschaften und der Literatur. Abhandlungen der Geistes- und Sozialwissenschaften Klasse 1997, Nr. 3,II. Mainz Insular finds in Viking Age Scandinavia and the State Formation of Norway. Clarke, H.B., Mhaonaigh, N. & Floinn, R. Ó (eds.): Ireland and Scandinavia in the Early Viking Age, pp Four Court Press, Dublin. Wieczorek, A. & Hinz, H-M. (Hrsg.) 2000: Europas Mitte um Band III. Theiss/Stuttgart. Young, S. (ed.) 1989: The Work of Angels: The Masterpieces of Celtic Metalwork, 6 th -9 th Centuries A.D. British Museum. VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 213

KUML 2011. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML 2011. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2011 2 KUML 2011 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag 3 Redaktion: Jesper Laursen & Ingrid Nielsen Artiklerne i Kuml fagfællebedømmes

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger RUNESTEN Signe og Bjørn hjælper hver dag deres far med arbejdet, så han kan nå at blive færdig med høvdingens store runesten inden solhvervsfesten. Billeder og runeindskrift

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen

Den sidste rejse. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS May 2013 Den sidste rejse Helle Lykke Nielsen Stadig flere muslimer vælger at lade sig begrave i Danmark. Der findes i dag to muslimske gravpladser i Danmark, en i Odense og en i Brøndby syd for

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Arabiske mønter fra Sigerslevøster

Arabiske mønter fra Sigerslevøster 14 NoMus Arabiske mønter fra Sigerslevøster Finn Erik Kramer Fig. 1-2. Billedet til venstre viser et udsnit af genstandene fra skat 1, mens billedet til højre viser skat 2 i sin helhed. Samanidemønten

Læs mere

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe

Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Logistikken omkring Danmarks største nødudgravning i det middelalderlige Ribe Af Lis Andersen, museumsinspektør, Den antikvariske Samling Ribe - Danmarks ældste by - gemmer på meget store mængder af vores

Læs mere

Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene

Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene Seks spørgsmål vedrørende formålet med trelleborgene Af NIKOLAJ WIUFF KRISTENSEN Abstract: Med udgangspunkt i seks spørgsmål diskuteres formålet med trelleborgene. Den samtidige gravskik og dennes relation

Læs mere

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur

Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur 1 Tindbækvej 25 Gravhøj fra enkeltgravskultur Martin Mikkelsen og Mikkel Kieldsen 1cm 1cm Viborg Stiftsmuseum 2007 Bygherrerapport nr. 19 Bygherre: Asger Risgaard ISBN 978-87-87272-57-5 2 Indledning. Nogle

Læs mere

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen

Stenshede. en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder. Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 1 Stenshede en gravhøj og andre fund fra yngre stenalder Sanne Boddum og Martin Mikkelsen 5 cm Skår til to lerkar samt en del af en flintflække fundet i grube K7. Bygherre: Bjerringbro Kommune Viborg Stiftsmuseum

Læs mere

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden

Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse udført i juli 2006 ved Blomhulevej i Træden Matr. nr.: 10e Ejerlav: Træden By Brædstrup kommune Sogn: Træden Herred: Tyrsting herred Gl. Amt: Skanderborg

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg

Netværkstræf / Netzwerktreffen. Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Netværkstræf / Netzwerktreffen Vikingetid og Middelalder Vikingetid og Middelalder Wikinger, Slawen und Mittelalter 19. April 2012, Wallmuseum Oldenburg Program Programm Kl. 11.30-12.00 Velkomst & Frokost

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse

Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Hustomter fra 3/500-tallet under omfartsvejen ved Højby Huse Bygherrerapport Fig. 1. Felt II set fra syd. Pløjelaget afrømmes med gravemaskine. I baggrunden ses Højby Huse. Foto: Roskilde Museum. ROM j.nr.

Læs mere

romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum

romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum ex libris romu 2012 Årsskrift fra Roskilde Museum ROMU 2012 Forfatterne og Roskilde Museums Forlag 2013 Forfattere: Klavs Becker-Larsen, Slangerup Keld Holm, Roskilde Vibeke Kaiser-Hansen, museumsinspektør,

Læs mere

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen

Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen 1. maj 2013 Vi sluger flere og flere kvadratmeter i boligen Danskerne kræver mere og mere plads i boligen til sig selv. Det skal ses i lyset af, at vi er blevet rigere over tid, og dermed har råd til flere

Læs mere

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder.

Fordelingen af mænd og kvinder er ikke helt ens på de to kirkegårde. Kønsfordelingen blandt de udgravede skeletter ses i figuren herunder. Månedens skeletfund - januar 2012 Af Peter Tarp, forskningsassistent, ADBOU Denne måneds skeletfund omhandler ikke kun et enkelt individ, men derimod data fra to kirkegårdsudgravninger i Horsens. Fra 2007

Læs mere

Ølsted strand v. Runde Bakke

Ølsted strand v. Runde Bakke Ølsted strand v. Runde Bakke Beretning over den arkæologiske forundersøgelse af matr. 15a Ølsted By, Ølsted Gennemført d. 15. oktober 2008 (NFHA2772) Af: Pernille Pantmann Beretningens identifikation Museumsnr.:

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN

STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN STRANDBY DANMARKS NORDLIGSTE NATURHAVN Oplæg til diskussion af mulighederne for at styrke Strandby som et attraktivt sted for befolkning og turisme -med baggrund i områdets righoldige historie og fund

Læs mere

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.

Skive Museum, Arkæologisk afdeling. Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04. Skive Museum, Arkæologisk afdeling Overvågningsrapport SMS 906A Posthustorvet Skive sogn, Hindborg herred, Viborg amt Stednr.13.04.09 Inge Kjær Kristensen * 2006 SMS 906A Posthustorvet 2 INDHOLD AUD 2005

Læs mere

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge

Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti. NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Fra studepranger til kofanger - den vestjyske drivvej som international vandresti NAVE Nortrail - A pathway to knowledge Projekt Drivvejen EU-projektet Ideen til NAVE Nortrail blev udviklet i Hordaland

Læs mere

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening Fra Rolfsted Skole 2008/1 Siden sidst. Lørdag d. 15-9-07 var der tur til Carl Nielsens Barndomshjem i Nr. Søby. Der var mødt ca. 20. Det var spændende at høre om

Læs mere

Bredgaard Bådeværft ApS

Bredgaard Bådeværft ApS Bredgaard Bådeværft ApS Velkommen til BREDGAARD BÅDEVÆRFT APS - et af Danmarks førende bådværfter indenfor glasfiberfartøjer. Vi tilbyder et bredt sortiment af glasfiberbåde - lige fra erhvervsfiskefartøjer

Læs mere

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten.

Da havet kom, lå Vestkysten meget længere mod vest end i dag; men gennem tiden har havet ædt sig ind på kysten. Vestkysten mellm Thorsminde og Nymindegab. Selv og vi inderst inde godt ved, at det omkringliggende landskab ændrer sig med tiden, så er det alligevel de færreste af os der af og til tænker over hvilke

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted. Roskilde havn Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 1-2 Roskilde - Ringsted Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller

Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed. af naboejendomme til store vindmøller Analyse vedrørende prisudvikling og salgbarhed af naboejendomme til store Februar 2015 Indholdsfortegnelse Baggrund 2 Formål 2 Metode 3 Resultater 4 Konklusion 11 1 Baggrund Bliver man stavnsbundet til

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Destination Nordsjælland

Destination Nordsjælland Destination Nordsjælland Liseleje, Tisvildeleje, Gilleleje, Hornbæk, Humlebæk PROJEKT KYSTBYER I VÆKST Nulpunktsmåling 2013 Om analysen Denne rapportering indeholder en række særkørsler for destination

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION

1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION 1 : 3,4+ ORESUND FILM COMMISSION Photo: Ola Kjelbye Film og TV-serier Forbinder og forener. Omfatter, mere end nogen anden udtryksform, alle andre kreative discipliner så som arkitektur, teater, litteratur,

Læs mere

koret Side 2 Velkomstfolder

koret Side 2 Velkomstfolder Velkommen i koret Side 2 Velkomstfolder Roskilde Domkirkes Drengekor september 2008 Velkomstfolder Side 3 Lidt om koret Roskilde Domkirkes Drengekor blev oprettet i 1987. I den tid har koret bestået af

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Tekstiler fortæller Europas historie

Tekstiler fortæller Europas historie Tekstiler fortæller Europas historie På det gamle Københavns Universitet Amager sidder en gruppe kvinder i et stort lyst lokale med kunstfærdige og farverige billedtæpper på væggene. De har på få år formået

Læs mere

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark.

Vurdering af Terrortruslen mod Danmark. Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Vurdering af Terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. 31. januar 2012 Særligt genoptrykningen af tegningerne af profeten Muhammed i

Læs mere

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs

Kalundborg Arkæologiforening. Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs Kalundborg Arkæologiforening Orientering om udgravningen af en dobbeltgrav ved den sydlige kyst af Røsnæs 1 Dobbeltgraven ligger i den stejle kystskrænt lige syd for Snogekærgård, lidt vest for Helles

Læs mere

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm

Basalcelle hudkræft. Hudlægen informerer om. Dansk dermatologisk Selskab. cb.htm Hudlægen informerer om Basalcelle hudkræft Dansk dermatologisk Selskab http://www.danderm-pdv.is.kkh.dk/dds/infofolders/cb/cb.htm (1 of 5)04-01-2006 08:02:05 BASALCELLE HUDKRÆFT Huden er den del af kroppen,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Eksamen nr. 1. Psykologi B

Eksamen nr. 1. Psykologi B 2014 De gymnasiale uddannelser Psykologi B Eksamen nr. 1 Forberedelsestid: 24 timer Eksamination og votering: 30 min. - Se video: Intro - Forbered opgaven lav en synopsis - Se video: Eksamen 1 - Diskuter

Læs mere

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG

DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG DEN GAMLE RÅDSTUE SANDVIG Russisk graffiti 1945 Hvad Rådstuens gulve, vinduer og vægge gemte/gemmer NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Undersøgelser under restaureringen 2008-2009 Ved restaureringerne i 2008-2009

Læs mere

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder

Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Hulbækvej 31 - bopladser og grave fra ældre jernalder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 41 Bygherre: Tage Knudsen ISBN 978-87-87272-86-5 2 Indledning. Tage Knudsen har en gård

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

DANSK ARKITEKTURHISTORIE

DANSK ARKITEKTURHISTORIE STUDIER I DANSK ARKITEKTURHISTORIE 9. februar - 30. april, 2015 Opgavens formål er at uddybe den enkeltes viden om dansk arkitekturhistorie. Den studerende forventes herigennem, at kunne placere en vilkårligt

Læs mere

Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk

Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk Vikingeliv Værktøj Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk Find No 3276 Find No 3306 Knive - Fyrkat K niv med træhefte Lindholm Høje Grav 2149 Længde 12,2 cm Lindholm Høje

Læs mere

Udskiftningsordningen blev der ryddet op?

Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Udskiftningsordningen blev der ryddet op? Landskabelig analyse Udarbejdelse af VVM Visualisering Design af vindmølleparker Planlægning SJ-Consult Landskabsarkitekt Susan Jessien Vestergade 48 H 8000 Århus

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst

Syddanmarks unge. på kanten af fremtiden. Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst Syddanmarks unge på kanten af fremtiden Et kig på Syddanmarks unge nøglen til fremtidens vækst NO.03 baggrund og analyse Uddannelse trækker i de unge job og kæreste i de lidt ældre Pigerne er de første

Læs mere

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave

Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave 24 NoMus Flere kældre fra førromersk jernalder - og lidt grave Esben Aarsleff Forud for opførelsen af en større fabriksbygning for Widex til fremstilling af høreapparater ved Vassingerød, nær Allerød,

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Spændende lyssætning side 18

Spændende lyssætning side 18 Nr. 16 December 2009 Spændende lyssætning side 18 Fuldautomatisk ESD-system øger sikkerheden i sommerlandet side 10 Få en optimal motorløsning side 28 Horsens vand side 14 I forbindelse med renoveringen

Læs mere

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse

fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse fakta om dansk kystturisme Dansk kystturisme og dens betydning for dansk økonomi, vækst og beskæftigelse 2 2 Kystturisme findes i hele Danmark Forord 3 Kære Læser De fleste danskere har holdt ferie ved

Læs mere

På jagt efter det kalydonske vildsvin

På jagt efter det kalydonske vildsvin På jagt efter det kalydonske vildsvin Af Krishna Maria Olsen Som en del af min praktik tilbragte jeg i sommeren 2011 fem uger på udgravning i Kalydon. Her skulle vi udgrave et teater, som ikke havde været

Læs mere

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker

Velkommen til landsbyerne FRÆER. Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker Fræer Kirke. Velkommen til landsbyerne FRÆER Guldfund, Bette Berlin og Fræer Purker To kilo af det pureste guld! Det var fundet, der kom til syne på Fræer Mark en dag tilbage i 1869. Det bestod af fem

Læs mere

Hvad er Lindholm Høje?

Hvad er Lindholm Høje? Hvad er Lindholm Høje? 1 Lindholm Høje ligger på et højde drag ved Nørresundby med udsigt ud over Limfjorden og Aalborg. Her er et stort og sjældent oldtids minde fra jernalderen og vikingetiden år 400-1100.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Bilag 1 Præsentation af databasen

Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1 Præsentation af databasen Bilag 1-1 Anna S. Beck - Døre i vikingetidens langhuse Bilag 1-2 Bilag 1 - Præsentation af databasen Præsentation af databasen Databasen indeholder oplysninger om materiale

Læs mere

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND

DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER XVI ÅRHUS AMT 4. BIND DANMARKS KIRKER UDGIVET AF NATIONALMUSEET ÅRHUS AMT VED KIELD DE FINE LICHT VIBEKE MICHELSEN NIELS JØRGEN POULSEN WITH SUMMARIES IN ENGLISH 4. BIND NATIONALMUSEETS

Læs mere

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder?

Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? 1 Liseborg Høje II Små treskibede huse fra y. stenalder? Kamilla Fiedler Terkildsen og Martin Mikkelsen Kulturhistorisk Rapport Viborg Museum 2011 Bygherrerapport nr. 59 Bygherre: Viborg kommune ISBN:

Læs mere

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk.

Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. 10-03-2014 Generalforsamling SAND Nordvestsjælland Frivilligcenter Nordvestsjælland, Kassernevej 6, 4300 Holbæk. Tilstede: René Køhn formand Tlf. 60731569 sand-nvsj@live.dk Helle Kjeldgaard Due Tlf. 41440170

Læs mere

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning

Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning 18. februar 14 Mange andelsboligforeninger med lav gældssætning Historier om andelsboligforeninger i økonomiske problemer har igennem efterhånden flere år domineret nyhedsbilledet på andelsboligmarkedet.

Læs mere

Å R S M Ø D E 2 0 0 7

Å R S M Ø D E 2 0 0 7 NORDISK FORUM FÖR BYGGNADSKALK RAKENNUSKALKIN POHJOISMAINEN FORUMI Å R S M Ø D E 2 0 0 7 Greenwich, England 14. 16. september 2007 The annual meeting for the Nordic Building Limes Forum 2007 is held in

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2015. Vestegnen HF og VUC. HFe Fag

Læs mere

Vikingtur til Danmark

Vikingtur til Danmark Oseberg Båtlag og Agenda Kurs + Reiser as inviterer til: Vikingtur til Danmark 2.-27. oktober Etter en lang og innholdsrik sesong 2 for Saga Oseberg er det på tide at vi retter blikket utover og får nye

Læs mere

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia

VIKINGNYT 1992-2014. Kilde: Wikipedia 1992-2014 Kilde: Wikipedia 1 OM VIKINGNYT Arkæologers udgravninger i Ribe og Jelling har bidraget med ny viden om vikingetiden. Interessen for denne nordiske historieperiode er stor, og mange frivillige

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro.

-51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. -51- Ekstraordinært Hovedbestyrelsesreferat for perioden 2008-2012 Ekstraordinært Hovedbestyrelsesmøde afholdt lørdag den 12. marts 2011 på Blommenslyst Kro. Der var afbud fra: Mona Dahl (Kreds 9) Conni

Læs mere

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn.

Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Nærværende rapport er en samlet fremstilling af de delnotater, der danner baggrund for den endelige rapport Grønlænderes sociale vilkår på Fyn. Delnotaterne kan læses isoleret og danner til sammen en afdækkende

Læs mere

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen

Den kulturelle grav. Muslimske gravsteder i Danmark. Helle Lykke Nielsen ANALYSIS June 2013 Den kulturelle grav Muslimske gravsteder i Danmark Helle Lykke Nielsen Døden er universel, men måden vi begraves på, og det gravsted vi efterlader os, er i høj grad kulturelt betinget.

Læs mere

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om

Hviderne. magtfuld middelalderklan ved. Naturpark Åmosen. Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Hviderne En magtfuld middelalderklan ved Naturpark Åmosen Læs om middelalderens magtkampe og intriger, om manden, der grundlagde Kalundborg og om Sæby Kirke, som er bygget i frådende sten. Hviderne - en

Læs mere

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup

OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse. Af stud. mag. Marie Kanstrup OBM 3796, Dybdalgård - Arkæologisk forundersøgelse Af stud. mag. Marie Kanstrup Indhold: Indledning... 2 Udgravningens forhistorie... 2 Udgravningens hovedresultater... 2 Undersøgelsens perspektiver...

Læs mere

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen

Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet. Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen Åmoserne Tissø: Arkiv-arkæologi på Nationalmuseet Af Jørgen Christoffersen, mag.art. Kulturarvsstyrelsen 1 Uddrag af: Årets Gang 2005. Beretning for Kalundborg og Omegns Museum. Kalundborg 2006. Åmoserne

Læs mere

Abstract. side 1 af 14

Abstract. side 1 af 14 Abstract This study examines the transition from Asatru (or Germanic neopaganism), to the Roman-Catholic christianity in the period from year 700 to 1100 in Denmark. There are many different sources to

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012

Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Sprog og identitet Københavnsafdelingen, program oktober 2012 Kære medlem Hvem er vi egentlig? Er det kun det grå guld, der tror på en nordisk identitet? Ser ungdommen et fællesskab? Hvad med vores nye

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere