Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra"

Transkript

1 Fler fynd i centrum, s Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra Jens Ulriksen Abstract Viking Age enamelled cross brooches from Uppåkra Among the roughly 12,000 metal objects found in the fields of Uppåkra there is a small number of enamelled brooches from the Viking Age. There are two different Carolingian-Ottonian types, and there is an Irish mounting which was furnished with a needle after arriving in Scandinavia. In Scania and Denmark the brooches belong to an exclusive group of imported ornaments from the 9th 11th centuries, and with their decoration they serve as a point of departure for a discussion of Christian symbols and the presence of Christianity in Scandinavian Viking Age. Jens Ulriksen, Roskilde Museum, Skt. Ols Gade 15, DK-4000 Roskilde, Denmark. Indtil udgangen af 2001 er der ved hjælp af metaldetektor blevet opsamlet henved metalgenstande på markerne ved Uppåkra. Variationen i typer og datering er stor (Hårdh 1999), og selvom hovedparten af fundene har paralleller andre steder i Skandinavien, er der en portion af genstande, der tenderer det ekstraordinære. Blandt de mere specielle fund er fire korsemaljefibler, der under ét kan beskrives som et skiveformet støbt underlag af bronze med et ligearmet korsmotiv i indlagt celle- eller grubeemalje som dominerende dekoration. Tre af Uppåkrasmykkerne hører til gruppen af karolingisk-ottonske skivefibler (Frick 1992/93; Wamers 1994), mens den fjerde er af irsk-skandinavisk type (Ulriksen i tryk C). Karolingisk-ottonske korsemaljefibler De karolingisk-ottonske korsemaljefibler har deres primære udbredelsesområde i Tyskland og Holland med Rhinen-Nedre Main og Mosel som grænse mod syd og sydvest, mens Elben og Saale udgør grænsen mod nord og øst. Der er grund til at formode, at de også er fremstillet indenfor dette område, hvor de kendes i forskellige varianter fra slutningen af det 8. årh. til det 11. årh. De karolingisk-ottonske korsemaljefibler omfatter dels flade eksemplarer i grube- og celleemalje, der af Egon Wamers er blevet inddelt i syv typer (Wamers 1994), dels plateauopbyggede grubeemaljefibler, der ligeledes kan opdeles i flere typer. Sidstnævnte er uinteressante i nærværende forbindelse; der kendes nemlig ingen fra Uppåkra. Det er til gengæld tilfældet for et eksemplar af Wamers Type 2 og to eksemplarer af Wamers Type 5. Wamers Type 2 defineres som en celleemalje på en flad skive- eller cirkulært kasseformet bagplade af støbt bronze på mellem 11,5 til 23 mm i diameter. Det ligearmede VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 203

2 kors er bredest ved enderne og har rundede eller peltaformede korsarmskiler samt glat eller kærvskåret rand (Wamers 1994:52f). Stykket fra Uppåkra (Fig. 1) er 17 mm i diameter, 3 mm tykt og har glat rand. Dekorationen er udført i hvidlig celleemalje omkring fire peltaformede blikstykker, der angiver et ligearmet kors. 1 Type 2 dateres af Egon Wamers til tiden omkring år 800 og første del af 800-tallet (Wamers 1994:53 ff.), mens Hans-Jörg Frick angiver anden halvdel af 9. årh. og 10. årh. som datering (Frick 1992/ 93:261 ff.). Type 2 er overvejende fundet ved Den mellemste Rhin, Nedre Main og Mosel (Wamers 1994, Abb. 31). I nordvest er der gjort to fund i Friesland, og fra Danmark kendes to smykker, som er fundet i Kirke Hyllinge (Ulriksen 2000). (Se Fig. 4.) Wamers Type 5 defineres som en grubeemalje i en flad skiveformet bagplade af støbt bronze på mellem 17 og 24 mm i diameter. Det ligearmede kors, hvis arme er bredest ved enderne, har peltaformede korsarmskiler (Wamers 1994:63 f.). Det ene eksemplar fra Uppåkra (Fig. 2) er 20 mm i diameter, og fremstillet på en usædvanlig tynd 0,5 mm støbt bagplade af bronze med hvid grubeemalje. 2 Det andet eksemplar (Fig. 3) er 21 mm i diameter og 1 mm tykt med hvidlig grubeemalje. 3 Type 5 henføres til anden halvdel af 9. årh., fortsættende ind i 10. årh. (Wamers 1994:64), og har nogenlunde samme geografiske udbredelse som Type 2. Korsemaljefibler af irsk-skandinavisk type Beslag af bronze med forgyldning eller indlagt glas, halvædelsten og emalje er et kendetegn for irsk kristent kunsthåndværk i årh. 4, og da vikingerne begyndte at hjemsøge de Fig. 1. Korsemaljefibel af Wamers Type 2 (inv.nr. U923). Fig. 2. Korsemaljefibel af Wamers Type 5 (inv.nr. U11135). Fig. 3. Korsemaljefibel af Wamers Type 5 (inv.nr. U6243.). irske kyster omkring år 800, var disse beslag blandt plyndringsgodset, som kom med hjem. Hjem var især Vestnorge, hvor disse såkaldte insulære beslag kendes fra ganske mange gravfund fra 9. årh. (Wamers 1985). Det er imidlertid karakteristisk, at de sekundært er blevet forsynet med nåleanordning, så de fik en ny anvendelse som fibel. De korsprydede irske emaljearbejder er altså først blevet til fibler i Skandinavien. Uppåkrafiblen er 32 mm i diameter og 2 mm tyk, og fremstillet af en støbt, let hvælvet, bronzeskive med et ligearmet kors i celleemalje. 5 Korsarmene er forbundet med det kvadratiske centrum med tynde strenge, alt udført i sort/hvid tern med en rød bort på 204 JENS ULRIKSEN

3 Fig. 5. Irisk emaljebeslag, U260. Foto B. Almgren, LUHM. Beslagets diamer 32 mm. blåsort baggrund. Desuden er der i hver korsarmskile et skråtstillet T i gul emalje (Fig. 5). Dateringen af de irsk-skandinaviske korsemaljefibler er vanskelig ud fra de dansk-skånske fund, ikke mindst set i lyset af, at der oprindelig er tale om beslag, der kan have en vis egenalder, inden de er blevet afmonteret fra deres tiltænkte placering og hjemtaget til Skandinavien. Uppåkrafiblens karakteristiske korsform genfindes på en dyrehovedformet remende fra 9. årh., fremstillet af bronze med indlægninger af glas og emalje, og fundet i County Antrim, Irland (Young 1989, Fig. 55). Et stykke, der er beslægtet med Uppåkrafiblen, kendes fra Tårland i Rogaland, Norge (Arne 1911, Fig. 125; Wamers 1985, kat.nr. 102). Udover nærværende fibel er der flere fragmenter af emaljerede genstande af irsk oprindelse blandt Uppåkrafundene, som dog så fragmenterede, at deres oprindelige form og dekoration kun vanskeligt kan bedømmes. I Danmark er der fundet korsemaljefibler af irsk-skandinavisk type på anløbspladsen Vester Egesborg 10 km syd for Næstved (Ulriksen i tryk A) og i Sebbersund ved Limfjorden (Christensen & Johansen 1992). (Se Fig. 6.) Korsemaljefiblernes udbredelse I Europa kendes de karolingisk-ottonske korsemaljefibler i mere end 200 eksemplarer, hyppigst som løsfund, dernæst fundet i bebyggelser, suppleret af omtrent 20 gravfund, hvor ikke mindst sidstnævnte har været af stor betydning for kronologien (Frick 1992/ 93, Abb. 2). For gravfundenes vedkommende gælder, at i de tilfælde hvor kønnet har kunnet bestemmes, er der hovedsagelig tale om personer af hunkøn, som aldersmæssigt dækker hele spektret fra infans til senil (Frick 1992/93, Tab. 3). Bebyggelsesfundene dækker over en stor variation af lokaliteter fra byer over handels- og markedspladser, borganlæg til mere ordinære agrare lokaliteter som f.eks. de frisiske terper. I Skåne og Danmark er korsemaljefibler af karolingisk-ottonske og irsk-skandinaviske typer endnu en sjælden foreteelse med 26 eksemplarer. Hvis man ser nærmere på hvilken slags lokaliteter, der omfatter vikingetidige korsemaljefibler, er der nogle tendenser, som bør bemærkes. (Se Fig. 7). De steder, hvor der er gennemført systematiske, gentagne detektorundersøgelser og/ eller arkæologiske udgravninger, viser det sig generelt at være pladser, som rummer et righoldigt fundmateriale, hvad vikingetidens metalgenstande angår. I særklasse er Tissøkomplekset i Vestsjælland, der dels er karakteriseret af et gårdanlæg med ekstraordinært store huse og værkstedsområde, dels er særdeles rig på detektorfund (Jørgensen 1998) 6. Det samme kan siges om Uppåkra, der dog endnu ikke er udgravet på en måde, der tillader konklusioner vedrørende pladsens struktur. Stentinget i Nordjylland kommer ikke kvantitativt op på siden af de to nævnte lokaliteter, men kvalitativt er fundmaterialet på næsten samme niveau (Nilsson 1992). Løsfundene har bl.a. givet anledning til, at Stentinget i nogle sammenhænge bliver kaldt en indlands handelsplads, men det er endnu for tidligt at konkludere noget sådant. De foreløbige udgravninger har påvist en del af et langhus 206 JENS ULRIKSEN

4 Fig. 6. Udbredelse af irsk-skandinavisk type i Skåne og Danmark. VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 207

5 Fig. 7. Lokaliteter med korsemaljefibler fra vikingetid. 1) Dalgård Syd, 2) Ejstrup, 3) Gammel Hviding, 4) Gershøj, 5) Gjøl Mark, 6) Horsebækvej, 7) Kirke Hyllinge, 8) Ladby-Gammeltofte, 9) Lindholm Høje Vest, 10) Roskilde, 11) Sebbersund, 12) Stentinget, 13) Sønderø, 14) Tissøkomplekset, 15) Uppåkra, 16) Vester Egesborg. 208 JENS ULRIKSEN

6 fra yngre germansk jernalder, 13 grubehuse fra vikingetid samt hegn, men pladsens karakter kan endnu ikke bedømmes. En anden lokalitet med genstande af høj kvalitet er Vester Egesborg i det sydlige Sjælland, der sammen med Sebbersund, Sønderø, Gershøj og Gjøl Mark udgør gruppen af kystnære pladser med korsemaljesmykker (Ulriksen i tryk A). Gammel Hviding er ikke direkte kystnær 7, men har en lokalisering, der minder stærkt om de frisiske langwurt-bebyggelser, som er knyttet til handel og håndværk (Brandt 1977 og 1985). Gammel Hviding er en gård, der gennem flere generationer har ligget på en landtunge på marskkanten. Udgraveren har foreslået, at gårdens beboere, udover landbruget, har beskæftiget sig med handel, og derved nydt godt af de livlige forbindelser, der har været over Nordsøen i perioden (Jensen 1987 og 1990). I Kirke Hyllinge på Sjælland er der fundet fire korsemaljefibler på en særegen lokalitet, der omfatter en mindre gård og 16 grubehuse, der ligger meget spredt indenfor et område på 500 x 600 m, bundet sammen af talrige detektorfundne metalsager fra årh. (Ulriksen 1999 og i tryk B). Hvad angår 1000-tallets bydannelser i Norden må de nødvendigvis kategoriseres som specielle, al den stund at der er tale om nyskabelser uden rod i vikingetidens kærneopbyggede handelspladser. Til denne gruppe hører naturligvis Roskilde, hvor en korsemaljefibel af Wamers Type 3 er blevet fundet i Algade 26. Fiblen skal imidlertid dateres til årh., så hvis ikke der er tale om en antikvitet, der er blevet tabt eller nedlagt i 1000-tallet, kan fiblen og byen ikke sammenkædes. Og hvad der fandtes på stedet forud for bydannelsen, er endnu spekulationer. Ovennævnte lokaliteter er generelt rige på fund, og kan i de fleste tilfælde knyttes til samfundseliten. Hertil kommer nogle lokaliter, der er vanskeligere at bedømme. Prøvegravninger af Dalgård Syd i Vestjylland har endnu ikke blotlagt strukturer fra en bebyggelse fra den relevante periode, og mængden af detektorfund er meget beskeden og uden højkvalitetsgenstande. Det samme gælder for Ladby-Gammeltofte på Fyn, hvor der er gjort detektorfund m fra stranden, men hvilken bebyggelsestype der er tale om, kan ikke afgøres på det foreliggende grundlag. Skibsgraven, der ligger nærmere kysten, og Ladby-Gammeltofte behøver ikke nødvendigvis at have noget direkte med hinanden at gøre, og det vil indtil videre være halsløs gerning at overføre den gravlagtes stormandsstatus på en detektorlokalitet en halv kilometer væk 8. Betydning I Europa syd for Skandinavien ses korsemaljefiblerne i sammenhæng med den dragtskik, der, sammen med kristendommen, trængte nordpå i det nuværende Tyskland i årh. (Frick 1992/93, 348f). Den flere århundreder lange tradition for en dragtmode med flere tilhørende fibler afløstes efterhånden af en klædedragt med kun enkelt fibel, der for kvindens vedkommende sad midt på brystet, mens den for mandsdragtens vedkommende holdt kappen sammen ved højre skulder. I det karolingisk-ottonske rige havde korsemaljefiblerne en nordlig udbredelsesgrænse langs Elben. I området mellem Elben og Danevirke kendes ingen fibler af denne type, bortset fra i Ditmarsken og Hedeby med opland. Det er nærliggende at kæde denne omstændighed sammen med det faktum, at Karl den Store standsede sit nordgående korstog ved Elben i 804, hvor sachserne blev endeligt slået, tvangskristnede og i nogen udstrækning endog eksileret til områder længere sydpå, tilpas fjernt fra Jylland, hvorfra sachserne adskillige gange VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 209

7 havde fået hjælp mod frankerne. En del af området, det østlige Holsten, blev overladt til de hedenske wagrier, der var af den slaviske obodriterstamme. Den anden halvdel, det vil sige det vestlige Holsten, blev et grænseland mellem Danmark og Frankerriget, hvor begge parter søgte at gøre deres indflydelse gældende. Den danske kong Godfred voldomkransede Hedeby og forstærkede Danevirke, mens frankerne opførte borgen Esesfeld ved Stør, en biflod til Elben. Det er fristende at se fundene af korsemaljefiblerne fra Ditmarsken som et resultat af påvirkningen fra det kristne støttepunkt. At opfatte de dansk-skånske korsemaljefibler som udtryk for lignende forhold ligger vel lige for. Fra flere sider er der argumenteret for en tydelig kristen indflydelse på de skandinaviske vikingetidssamfund både i 800- og 900-tallet (f.eks. Wamers 1997). Bevisførelsen har været kristne symboler som paradistræet, ørnen, duen og korset på nordisk fremstillede genstande, ligesom importstykker med kristen symbolik er blevet foreslået som tegn på egentlig missionsvirksomhed i Norden (f.eks. Helgesson 1999 og 2002). Den kristne mission i Norden omtales ganske rigtigt i samtidige skriftlige kilder. Men når ophavet til oplysningerne skal søges i bispesædet Hamborg- Bremen, hvis afgørende eksistensgrundlag netop var den nordiske missionsmark, skal man næppe undervurdere propagandaen som drivkraft. Hvad angår en eventuel irsk mission i vikingernes hjemlande, bør konklusionerne fremlægges med forsigtighed. Fund af pragtgenstande af anglo-irsk oprindelse, der måske måske ikke har siddet på relikvieskrin og hellige bogomslag, er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at skrin og bøger rent faktisk har været på fundstedet. Muligheden for, at fornemt kirkeligt kunsthåndværk er blevet hentet hjem til Skandinavien som plyndringsgods fra de talrige togter til De britiske Øer, såvel som fra Kontinentet, er åbenbar. De relativt mange vestnorske gravfund fra 9. årh. med omarbejdede insulære beslag kan næppe tages som udtryk for veneration for den kristne tro (Wamers 1998). Fortolkninger af symbolikken i f.eks. smykkeudstyret fra 6. til 11. årh. kan føre vidt. De zoomorfe fibler fra årh. vil i nogen grad kunne sættes i forbindelse med asetroen (Hedeager 1999), og deres forsvinden i løbet af 700-årene kunne måske ses som udtryk for et samfund, der er under forandring og massiv påvirkning fra det kristne og stadigt stærkere Frankerrige. Erkendelsen af kristne symboler på vikingetidens skandinaviske genstande kan ikke afvises. Men det kan afgjort diskuteres, hvilken betydning de har haft for den nordiske befolkning. Ligearmede kors er almindeligt forekommende dele af udsmykningen på genstande fra 7. og 10. årh., og symbolet kan ikke, med en historie, der strækker sig tilbage til bronzealderen, alene tages til indtægt for kristen ideologi. Skiveformede fortinnede bronzefibler med et ligearmet kors i stempelornamentik fra 7. årh. kendes f.eks. fra Kirke Hyllinge og Lejreområdet, og der er næppe tvivl om, at de er fremstillede i Danmark (Ulriksen 2000, Fig. 7). Det samme gælder for et antal hængesmykker af bronze fra 10. årh., hvoraf nogle er forgyldte, og hvis hovedmotiv er et ligearmet kors, der dannes af fire peltaer. Nogle har endda et miniaturekors i centrum, heriblandt et eksemplar fundet på den hedenske gravplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ved Tollemosegård nord for Frederikssund på Sjælland. 9 Dekorationen genfindes på korsemaljefibler af Wamers Type 5, men at tilskrive de danske vedhæng et kristent symbolindhold vil ikke være korrekt. Smykketypen er relativt almindelig i modsætning til umiskendelige beviser for den udøvende kristendom. 210 JENS ULRIKSEN

8 Et kristent motiv som Daniel i løvekulen, der kendes fra flere sydskandinaviske fund fra årh., udført i udpræget nordisk stil, er naturligvis udtryk for påvirkning fra det kristne Europa (Gärtner & Ulriksen 2000). Motivet er imidlertid omformuleret, og på de nordiske stykker ser man Daniel som aktivt kæmpende med bæsterne i modsætning til den kristne gengivelse, hvor Daniel som regel er passiv. Et lignende eksempel på et kristent motiv, modificeret til nordisk stil, er et beslag fra Vester Egesborg, hvor et ligearmet kors med en kvadratisk ramme, har et menneskehoved for enden af hver korsarm (Ulriksen i tryk A). Forlægget for dette stykke kan findes i Böhmen, hvor disse firehovedkors kendes i 9. årh., og entydigt opfattes i en kristen sammenhæng (Wieczorek & Hinz 2000, Fig og Fig ). Det kan ikke siges at være tilfældet for fundet fra Vester Egesborg, der i grundtrækkene minder om et kristent beslag, men har været udsat for en markant motivisk bearbejdning, der tydeligt viser en skillelinje mellem forlæg og kopi. En parallel hertil er skandinavernes lån af karolingernes trefligede beslag fra den frankiske krigers sværdophæng. Men i Norden blev det ikke knyttet til mandens våben- eller dragtudstyr. Det blev i stedet udstyret med nordiske ornamentstile og placeret på kvindens bryst som smykke. Den oprindelige funktion og betydning var fuldstændig udslettet i skandinavisk sammenhæng, men en ny mening blev føjet til. Formen var fremmed, men indholdet lokalt og forståeligt. På denne baggrund kan motivvalget alene ikke tages til indtægt for kristendom som religiøs del af de skandinaviske samfund i årh. Dette understreges klart i periodens gravskik. Brandgrave er et kendt og meget lidt kristent fænomen, og det samme kan siges om højlagte stormænd og -kvinder så sent som i 10. årh., hvor også nord-sydorienterede jordfæstegrave kendes. Som eksempel på forekomsten af smykker med et kristent symbolindhold og hedensk gravskik i samme kontekst tjener lokaliteten Kirke Hyllinge (Ulriksen i tryk B). Der er fire korsemaljefibler i det righoldige genstandsmateriale fra bebyggelsen, og i år 2000 undersøgtes 25 hedenske begravelser fra årh. på den tilhørende gravplads. Der var tale om nord-sydorienterede jordfæstegrave med gravgods i form af smykker, knive, hvæssesten, madoffer og stumper af brændte ben. Samme forhold gør sig gældende for Gammel Lejre, hvis tilknytning til Asetroen er sagnomspunden (Christensen 1991), men hvor de arkæologiske fund af genstande med korsmotiver, der er samtidige med den hedenske gravplads ved skibssætningen, taler deres tydelige sprog. I den almindelige bebyggelse, landsbyer og gårde, er hverken kirker eller kristne begravelsespladser elementer, der trænger sig på. Man kan med god ret hævde, at de nustående kirker, der altovervejende er opført fra slutningen af 11. årh. til begyndelsen af 13. årh., kan dække over én eller flere forgængere, som det er påvist flere steder i Danmark (Krogh & Voss 1961; Møller & Olsen 1961). Imidlertid er ingen af disse kirker dateret til før år Ej heller indirekte, i form af de let genkendelige støbegruber fra fremstillingen af kirkeklokker, er der noget, som tyder på kristendom som en forankret og udøvet religion i Skandinavien før omkring år Det skal medgives, at kristne grave, ældre end år 1000, kendes fra Sydskandinavien, men der er tale om ganske få eksempler, der er knyttet til periodens særlige handels- og håndværkspladser som Ribe (Feveile 1994:93) og Sebbersund (Birkedahl 2000:38). VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 211

9 Kristendom forklarer ikke forekomsten af korsemaljefibler i Skåne og Danmark. Kontakterne til de europæiske naboer mod vest og syd har været hyppige og nære, men ikke mindst forholdet til karolingisk-ottonske konger og kejsere var også præget af modsætninger og krig. Særligt Karl den Stores indlemmelse af Sachsen i Frankerriget og den samtidige tvangskristning af den sachsiske befolkning har ikke ligefrem virket beroligende på skiftende danske konger. Påvirkningen fra det kulturelt og økonomisk rige karolingiske hof har dog ikke ladt danskerne uberørt, selvom trosretningerne var forskellige. Karolingiske genstande smykker, beslag og glas er på ingen måde ukendte på danske lokaliteter, hvor de seneste 20 års brug af metaldetektor til markrekognosceringer har forøget antallet smykker og beslag væsentligt. Korsemaljefiblernes tilstedeværelse på vore breddegrader tyder på, at de mere har indgået i smykkeudstyret som farvestrålende sjældenheder, end som udtryk for en tilknytning til en kristen menighed. Noter 1 Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Jeg er Dr. Raghnall Ó Floinn, National Museum of Ireland, stor tak skyldig for informationer vedrørende irske emaljebeslag. 5 Lund Universitets Historiska Museum, inv.nr. U Betegnelsen Tissø-komplekset dækker over en sammenhængende bebyggelse fra yngre jernalder og vikingetid, der i litteraturen også kan ses benævnt Kalmergården og Store Fugledegård. 7 En diskussion begrebet kystnær lokalitet i Danmarks yngre jernalder og vikingetid findes i Ulriksen Skibsgraven fra Ladby er bl. a. publiceret i Sørensen, A. C Ladby. A Danish Ship-grave from the Viking Age. Ships and Boats of the North, vol. 3. Roskilde. 9 Arkæologiske udgravninger i Danmark 1998, 119 løbenr. 12: Tollemosegård. Søren A. Sørensen og Lotte Lai Sørensen. Litteratur Arkæologiske udgravninger i Danmark Udg. af Rigsantikvarens Sekretariat og Det arkæologiske Nævn. København. Arne, T. J Sveriges förbindelser med Östern under vikingatiden. Fornvännen. Birkedahl, P Sebbersund en handelsplads med trækirke ved Limfjorden forbindelser til Norge. Karmøyseminaret 1997, pp Vikingfestivalen Karmøy Kommune. Brandt, K Handelsplätze des frühen und hohen Mittelalters in der Marsch zwischen Emsund Wesermündung. Ein Vorbericht über archäologisch-historische untersuchungen. Zeitschrift für Archäologie des Mittelalters 5, pp Die Bedeutung der Langwurten für die frühmittelalterliche Wirtschaft in der Nordseemarsch. I: K. Düwel e.a. (eds.): Untersuchungen zu Handel und Verkehr der vor- und frühgeschichtlichen Zeit in Mittel- und Nordeuropa. Teil III. Der Handel des frühen Mittelalters. Berichte über die Kolloquien der Kommision für die Altertumskunde Mittel- und Nordeuropas in den Jahren 1980 bis 1983, pp Abhandlungen der Akad. der Wissenschaften in Göttingen. Göttingen. Christensen, P.B. & Johansen, E. 1992: En handelsplads fra yngre jernalder og vikingetid fra Sebbersund. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1991, pp Christensen, T Lejre - Syn og sagn. Roskilde Museums Forlag. Feveile, C The Latest News from Viking Age Ribe: Archaeological Excavations Ambrosiani, B. & Clarke, H. (eds.). Developments Around the Baltic and the North Sea in the Viking Age. The twelfth Viking Congress. Birka Studies 3, pp Stockholm. Frick, H-J. 1992/93. Karolingisch-ottonische Scheibenfibeln des nördlichen Formenkreises. Offa 49/50, pp JENS ULRIKSEN

10 Gärtner, B. & Ulriksen, J Mytens ornament. Skalk nr. 5, pp Hedeager, L Skandinavisk dyreornamentik. Symbolsk repræsentation af en førkristen kosmologi. Fuglestvedt, I. et al. (red.): Et hus med mange rom. Vennebok til Björn Myhre på 60-årsdagen, bind A, pp AmS- Rapport 11A. Stavanger. Helgesson, B. 1999: HELGE ett spår av en tidig kristen mission i Uppåkra? Hårdh, B. (red.). Fynden i Centrum. Keramik, glas och metall från Uppåkra. Uppåkrastudier 2, pp Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 30. Lund : Flera spår av en tidig kristen mission i Uppåkra. Hårdh, B. (red.). Uppåkra centrum och sammanhang. Uppåkrastudier 3. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 34. Lund. Hårdh, B. (red.) 1999: Fynden i Centrum. Keramik, glas och metall från Uppåkra. Uppåkrastudier 2. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 30. Lund. Jensen, S Pløjelagsarkæologi. Arkæologiske udgravninger i Danmark 1986, pp København Metalfund fra vikingetidsgårdene ved Gl. Hviding og Vilslev. By, marsk og geest 3. Årsberetning 1990, pp Den Antikvariske Samling i Ribe. Jørgensen, L En storgård fra vikingetid ved Tissø, Sjælland - en foreløbig præsentation. Larsson, L. & Hårdh, B. (red.). Centrala platser, centrala frågor. Samhällsstrukturen under Järnåldern, pp Uppåkrastudier 1. Acta Archaeologica Lundensia, Series in 8 o, No. 28. Lund. Krogh, K.J. & O. Voss Fra hedenskab til kristenddom i Hørning. En vikingetids kammergrav og en trækirke fra 1000-tallet under Hørning Kirke. Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1961, pp Møller, E. & O. Olsen Danske trækirker. Fra Nationalmuseets arbejdsmark 1961, pp København. Nilsson, T Stentinget, En indlandsbebyggelse med handel og håndværk fra yngre jernalder og vikingetid. En foreløbig meddelelse. Kuml 1990, pp Jysk Arkæologisk Selskab. Ulriksen, J Anløbspladser. Besejling og bebyggelse i Danmark mellem 200 og 1100 e.kr. En studie af søfartens pladser på baggrund af undersøgelser i Roskilde Fjord. Vikingeskibsmuseet, Roskilde En ejendommelig sag. ROMU. Årsskrift for Roskilde Museum 1998, pp : Vikingetidige korsemaljefibler fra Roskildeegnen. ROMU. Årsskrift fra Roskilde Museum 1999, pp i tryk A. Vester Egesborg. A coastal landing place in AD 6th-10th century in Southern Zealand. Journal of Danish Archaeology i tryk B. Kirke Hyllinge. Farm and production site in AD 6 th -11 th century in Northern Zealand. Journal of Danish Archaeology i tryk C: Scheibenförmige Kreuz fibeln des 9. bis 12. Jahrhunderts in Dänemark und Schonen. Offa 58. Wamers, E Insularer Metallschmuck in wikingerzeitlichen Gräbern Nordeuropas. Untersuchungen zur skandinavischen Westexpansion. Offa-Bücher. Band 56. Neumünster Die frühmittelalterlichen Lesefunde aus der Löhrstrasse (Baustelle Hilton II) in Mainz. Mainzer Archäologische Schriften Band 1. Mainz Hammer und Kreuz. Typologische Aspekte einer nordeuropäischen Amulettsitte aus der Zeit des Glaubenwechsels. M. Müller-Wille (red.): Rom und Byzanz im Norden. Mission und Glaubenwechsel im Ostseeraum während des Jahrhunderts. Band I, pp Akademie der Wissenschaften und der Literatur. Abhandlungen der Geistes- und Sozialwissenschaften Klasse 1997, Nr. 3,II. Mainz Insular finds in Viking Age Scandinavia and the State Formation of Norway. Clarke, H.B., Mhaonaigh, N. & Floinn, R. Ó (eds.): Ireland and Scandinavia in the Early Viking Age, pp Four Court Press, Dublin. Wieczorek, A. & Hinz, H-M. (Hrsg.) 2000: Europas Mitte um Band III. Theiss/Stuttgart. Young, S. (ed.) 1989: The Work of Angels: The Masterpieces of Celtic Metalwork, 6 th -9 th Centuries A.D. British Museum. VIKINGETIDIGE KORSEMALJEFIBLER FRA UPPÅKRA 213

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Små kulturhistoriske skatte fra Thy

Små kulturhistoriske skatte fra Thy Små kulturhistoriske skatte fra Thy af Maria Panum Baastrup I de senere år er der ved hjælp af entusiastiske metaldetektorfolk gjort mange fine fund i den thylandske muld. I denne artikel behandles et

Læs mere

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25.

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. Publikationer Palle Siemen 2012 m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. De arkæologiske undersøgelser ved Krogsgård, By, marsk

Læs mere

Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket!

Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket! Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket! Af Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen Under en fra Fejø Birk s Extraret indanket Justitssag,.. paadømtes afvigte Fredag, tvende Gaardmænd for ulovlig Omgang

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid ROM 2258 Delareal 2, mat. nr. 14gt Åbrinken, Højby By. Rorup sogn Ramsø herred Københavns amt. Stednr. 020109 Resumé Et areal på 3400 m

Læs mere

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum

ROMU 2010. Årsskrift fra Roskilde Museum ROMU 2010 Årsskrift fra Roskilde Museum ROMU 2010 111 Detektorfundne amuletter fra Fredshøj i Gl. Lejre af Julie Nielsen og Maria Panum Baastrup Fredshøj Nord for landsbyen Gl. Lejre ligger i dag gården

Læs mere

SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209.

SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. Kampagne: 03-05-2013 (SVM1449-1) Kampagne: 04-05-2013 (SVM1449-2) Registreringsnotat for 58 gps-indmålte

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Trekantede grave i Skåne

Trekantede grave i Skåne Trekantede grave i Skåne I Skåne findes en række mindre gravfelter indeholdende trekantede grave fra jernalderen. Kun en enkelt større gravplads - lidt nord for Hörby - er atypisk og indeholder samlet

Læs mere

By, marsk og geest 19

By, marsk og geest 19 By, marsk og geest 19 Kulturhistorisk årbog for Ribe-egnen Den antikvariske Samling i Ribe Forlaget Liljebjerget 2007 Redaktion: Mette Højmark Søvsø (ansv.), Jakob Kieffer-Olsen, Susanne Benthien, Claus

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Sneumvej 34, Vadum. Undersøgelse af et langhus fra ældre germansk jernalder. J.nr. ÅHM 6197 Udgravning maj 2014. Telefon: 99 31 74

Læs mere

Polske minder. oprindelige arkæologiske afdeling af Københavns Amtsmuseumsråd for nogle år siden kunne flytte ind i et egentligt kulturhistorisk

Polske minder. oprindelige arkæologiske afdeling af Københavns Amtsmuseumsråd for nogle år siden kunne flytte ind i et egentligt kulturhistorisk Polske minder Gennem snart tre årtier er der blevet udgravet ganske meget i hovedstadsområdet. Udstykning af landbrugsjord til industriog boligbyggeri har været af et så betydeligt omfang, at der i årevis

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123.

SVM Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 123. SVM2005 005 Bonderup, Tårnborg sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.19. Sb.nr. 123. Registrering af fem detektorfundne middelalderlige mønter fra Bonderup sydøst for Korsør. Fire mønter

Læs mere

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008 Rapport for detektortræf i Jelling d. 6.-7 september 2008 VKH 7155 detektorafsøgning nord og nordøst for højområdet i Jelling. (Jelling s., Tørrild h., Vejle a.) Afsøgning af området vest for kirken på

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

KUML 2011. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

KUML 2011. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag KUML 2011 2 KUML 2011 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag 3 Redaktion: Jesper Laursen & Ingrid Nielsen Artiklerne i Kuml fagfællebedømmes

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Fra stamme til stat i Danmark 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får viden om og forståelse af: Samfundsudviklingen i Danmark fra Jernalder

Læs mere

ROMERSK UGLE. Uglefiblen fra Lavegård; halvanden gang naturlig størrelse. Fot: John Lee, Nat.mus.

ROMERSK UGLE. Uglefiblen fra Lavegård; halvanden gang naturlig størrelse. Fot: John Lee, Nat.mus. ROMERSK UGLE Et smukt og enestående fund var blandt det fine udbytte, da metaldetektorfolkene Kim Lund-Hansen og Michael Møller bistod Bornholms Museum ved en udgravning, som blev foretaget 2013-14 i Nexøs

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T

D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Bilagsliste Bilag 1a-b Bilag 2-5 Bilag 6-7 Bilag 8-13 Bilag 14 Bilag 15 Bilag 16 Bilag 17 Bilag 18a-g Bilag 19a-f

Læs mere

Aggersborg i vikingetiden

Aggersborg i vikingetiden Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264

HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 HAM5251 Lerdal II, Bevtoft sogn, Nørre Rangstrup herred, tidl. Sønderjyllands amt. Sted nr. 20.04.02. Sb.nr. 264 Arkæologisk undersøgelse i forbindelse med afgravningskontrol af kabeltracé fra Nustrup

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af gravplads fra 300-tallet

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af gravplads fra 300-tallet Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af gravplads fra 300-tallet ROM 555 Sandvejen 27 sb. 4 Vindinge sogn Tune herred Københavns amt Sted nr. 02.05.12 Udgravning af gravplads fra 300-tallet på Sandvejen

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested

Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested

Læs mere

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup

Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Fund fra yngre stenalder og jernalder på Tofteengen ved Ågerup Af Lisbeth Gernager Langkjær Landsbyerne St. Valby og Ågerup ligger vest for Roskilde Fjord. Mellem de to landsbyer, på det hidtil opdyrkede

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen

Om Ladbyskibsgraven. Indhold. Ladbyskibet bliver fundet og udgravet. Ladbyskibet kommer i avisen Om Ladbyskibsgraven Ladbyskibsgraven er Danmarks eneste vikingeskibsgrav. Den findes på Vikingemuseet Ladby ved Kerteminde. Her kommer der lidt om Ladbyskibesgraven: Udgravningen, museet, fundene i graven,

Læs mere

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015

Kontakt Frank Skov, analysechef T. 41 77 45 78 E. fs@cevea.dk. Notat Tema: Ulighed Publiceret d. 12-04-2015 Stor ulighed i skolebørns trivsel på Sjælland De danske skolebørn trives heldigvis generelt godt. Der er dog forskel på trivslen fra kommune til kommune. Blandt andet er der i nogle kommuner cirka 9 ud

Læs mere

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder

Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder 1 Nordentoften, Skals - en boplads fra sen yngre stenalder, bronzealder og tidlig jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 2 Bygherre: Møldrup Kommune 2 Indledning.

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II

BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup

Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup Kulturhistorisk rapport for den arkæologiske forundersøgelse af fjernvarmetracé fra Ønslev-Eskilstrup udført af Katrine Kølle Hansen og Stine Jæger Hoff for, forår/sommer 2011 Foto: Muldafrømning ved Ønslev

Læs mere

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.

Kulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn. Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,

Læs mere

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031

Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard København V 14/10/2014 KNV Kildevej KUAS j. nr /KNV-0031 Kulturstyrelsen H. C: Andersens Boulevard 2 1553 København V 14/10/2014 KNV00247-02-62 Kildevej KUAS j. nr. 2014-7.24.02/KNV-0031 Vedr: Arkæologisk undersøgelse forud for udstykning ved Havdrup Vest Museum

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99

Læs mere

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi

KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...

Læs mere

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr.

Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. Hærvejsrejse i tid: Oldtiden Ca. 13.000 før Kr. til ca. 800 efter Kr. 1 Den sidste istid Den sidste istid sluttede for ca. 14.500 år siden. 2 Natur Bornholm - et oplevelsescentrer og et tidscenter bl.a.

Læs mere

En megaøkse fra Tissøs mudderbund

En megaøkse fra Tissøs mudderbund En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk. Bone hammer head from viking age Birka.

Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk. Bone hammer head from viking age Birka. Vikingeliv Værktøj Limfjordslandet Danmark/Nordtyskland Norden England/Irland Længere væk Bone hammer head from viking age Birka. Object from the exhibition We call them Vikings produced by The Swedish

Læs mere

ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport

ASR 1775 Rønhavegård. - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c e.kr.) Af Claus Feveile. Den antikvariske Samling Bygherrerapport ASR 1775 Rønhavegård - et fragment af en landsby fra germansk jernalder (c. 375-550 e.kr.) Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning I slutningen af april måned 2003 gennemførte

Læs mere

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050

Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 Danmark på Ansgars tid Danmark i Vikingetiden ca.750 1050 1. Den europæiske sammenhæng 2. Begyndende rigsdannelse 3. De første byer 4. Den vældige ekspansion 5. Den gamle tro og den nye Europa ca. 800

Læs mere

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning.

Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. HEM 3732, Nøvlingholm II HEM 3732, Nøvlingholm II, Nøvling Sogn, Ringkøbing Amt. Beretning om undersøgelse af bopladsspor fra yngre romersk jernalder i et vejtracé over en 100meter lang strækning. Journalnummer:

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII

HOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII / listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter

Læs mere

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE

DETAILBESKRIVELSE AF EMNE Titel Elevgruppe Formål DETAILBESKRIVELSE AF EMNE og handel i Jernalderen. 3. 6. klassetrin Formålet med emnet er, at eleverne får: Viden om nogle vigtige håndværks opståen, udvikling og betydning for

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Rugmarken HAM4767 Sb 134, Nørre Løgum Sogn Af Anders Hartvig

Rugmarken HAM4767 Sb 134, Nørre Løgum Sogn Af Anders Hartvig Rugmarken HAM4767 Sb 134, Nørre Løgum Sogn Af Anders Hartvig Indhold Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 4 Perspektivering... 12 Tidstavle med udgravningen indplaceret... 13 Ordliste for arkæologiske

Læs mere

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi)

ARKÆOLOGI. Hvad kalder man læren om jordlag, der kan fortælle, hvilke lag der er ældst og yngst? (Stratigrafi) SPØRGSMÅL OG SVAR TIL VIDENSBANKEN ARKÆOLOGIENS VERDEN ARKÆOLOGI Vælg en genstand fra oldtiden, og prøv at stille spørgsmål til den. F.eks. hvad er den lavet af? Hvor er den fundet? Hvad er den fundet

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn

Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn Beretning for arkæologisk undersøgelse af VISSEGÅRD Gershøj Sogn ROM 2522 Stednr. 02.06.02. 9 VISSEGÅRD Bebyggelse Yngre jernalder/vikingetid Matr.nr. 3e af Gershøj By Gershøj Sogn Volborg herred Københavns

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere