Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Transkript

1 Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet

2 Disposition og problemstillinger Tissø en sjællandsk storgård med samlingspladsfunktion Grubehusene form, typologi og datering Grubehusenes mange funktioner boliger og værksteder Grubehuse på samlingspladser Opsummering

3 TISSØ storgårdsresidens og samlingsplads fra årh. e.kr. 1860erne: fund af våben og smykker i søen. 1977: Tissø-ringen : mindre undersøgelser (bro, grav, skat) og detektorafsøgninger på Kalmergården. 1995: Udgravninger af haller, tofter og håndværksområder : Førkristne Kultpladser. Foto: Nationalmuseet

4 Tissø. Grubehus udgravet ved storgården på Bulbrogård i efteråret Foto: J. Franck Bican, Nationalmuseet.

5 Grubehuse med pælesat fletværksvæg Tissø og rekonstruktion fra Sebbersund. Foto: Nationalmuseet og S. Millgaard

6 Tissø grubehuse (69 undersøgt) Areal: 8,11 m2 (3,54-16,06 m2) Form: oval, rektangulær og rund Orientering: Ø-V Dybde: 25 cm (6 60 cm) Type IA: 46 stk Type IB: 5 stk Type IIA: 2 stk Type V: 2 stk Et anlæg har ildsted 11 grubehuse har flere faser 17 grubehuse har lagdelt fyld heraf 12 med rester af gulvlag.

7 Opsummering grubehusenes funktion på Tissø værksteder 2 grubehuse med relation til specialiseret metalhåndværk og specialiseret tekstilproduktion (FG A1 og BU A418) 2 grubehuse tæt ved hal-området med relation til kult og ritualer (FG A6 og FG A7) 66% af grubehusene indeholder tekstilrelaterede redskaber i fyldlagene det antages at produktionen fandt sted i eller tæt ved grubehusene. Mange vævevægte i den nordlige (og tidlige) del af bopladsen, tenvægte på hele pladsen, nåle kun på den centrale storgårdstoft og i de sene grubehuse på markedspladsen ved Kalmergården. Amuletter, smykker, importfund, glasskår og våbendele forekommer fortrinsvis i grubehuse indenfor eller umiddelbart nord for den centrale storgårdstoft. Thomsen, L. G. 2007: Grubehuse på Sjælland i yngre jernalder og vikingetid med udgangspunkt i materialet fra Tissø-udgravningerne. I: H. Lyngstrøm (red.): Specialer i forhistorisk arkæologi København. p

8 Grubehuse som midlertidigt ophold på samlingspladser? FUNKTION: som bolig for en familie eller en gruppe af håndværkere, som under opholdet udfører en række AKTIVITETER: som vi i nogle tilfælde finder spor efter inde eller udenfor grubehusene. Jørgensen A. N., L. Jørgensen & L. G. Thomsen 2011: Assembly Sites for Cult, Markets, Jurisdiction and Social Relations. Historic-ethnological analogy between North Scandinavian church towns, Old Norse assembly sites and pit house sites of the Late Iron Age and Viking Period. In: Linda Boye et. al. (eds.): Sonderband Det 61. Internationale Sachsensymposion 2010 Haderslev, Danmark. Arkæologi i Slesvig/Archäologie in Schleswig. Neumünster, s

9 Kirkebyer i Sverige kendte, hvoraf 16 stadig er i brug. (Berling 1955 & 1964)

10 Kirkebyen som samlingsplads for: Religiøse begivenheder Ting Skatteopkrævning Lovudøvelse, retssager Marked Sociale begivenheder Arvidsjaur, Sverige Kirkeby med samiske hytter (stuga) i forgrunden. Foto: Norbottens Museum Luleå Gammelstad, Sverige Kirkeby med 408 hytter, med 553 rum, en til hver gård i oplandet. Hytterne benyttes til ophold i forbindelse med kirkelige forsamlinger. Ifølge øjenvidneskildring fra1600 e.kr. var der flere hundrede småhuse i Luleå på dette tidspunkt. Foto: Sveriges Turistråd.

11 Opsummering Grubehusene på Tissø kan dateres, og de kan relateres til alle faser af bebyggelsen. Grubehusene ved Tissø afviger ikke fra normen mht. former, typer, orientering og størrelse; de har dog overvejende homogene fyldlag, få bevarede gulvlag og meget få fund i gulvlagene. Fund fra grubehusenes fyldlag viser forskelle i udbredelse og omfang af aktiviteter på bopladsen. Grubehusene havde forskellige funktioner, afhængig af beliggenhed og relation til øvrige bebyggelse på residens- og samlingspladsen. Hovedparten af grubehusene fungerede primært som rum for midlertidigt ophold under forsamlinger; man udførte forskellige aktiviteter under opholdet, herunder tekstilproduktion. Hvem opholdt sig her? Gæster på samlingspladsen - bønder, arbejdere, håndværkere, slaver?