KUML Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KUML 2011. Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab. With summaries in English. I kommission hos Aarhus Universitetsforlag"

Transkript

1 KUML

2 KUML 2011 Årbog for Jysk Arkæologisk Selskab With summaries in English I kommission hos Aarhus Universitetsforlag 3

3 Redaktion: Jesper Laursen & Ingrid Nielsen Artiklerne i Kuml fagfællebedømmes efter gældende regler Tilrettelægning: Louise Hilmar Omslag: Louise Hilmar Korrektur: Anne Lise Hansen Oversættelse og sproglig revision: Anne Bloch Jørgensen & David Earle Robinson Tryk: Narayana Press Skrift: Bembo 10,5/14,5 Papir: 115 g Arctic Silk Copyright 2011 Jysk Arkæologisk Selskab ISBN ISSN

4 Indhold/Contents Felix Riede, Steffen Terp Laursen & Ejvind Hertz Federmesserkulturen i Danmark Belyst med udgangspunkt i en amatørarkæologs flintsamling... 9 The Federmesser culture in Denmark in light of an amateur archaeologist s flint collection...36 Claus Skriver De dødes flækker Slidsporsanalyse af flækker fra et megalitanlæg og en boplads...39 Blades of the dead Use-wear analysis of blades from a megalithic monument and a settlement...60 Peter Bye-Jensen Eksperimenter med flækkepilespidser Studier af pilespidser fra grubekeramisk kultur...63 Experiments with arrowheads of flint An investigation of tanged points from the Pitted Ware culture...82 Michael Vinter Kortlægning af marksystemer fra jernalderen En kildekritisk vurdering af luftfotografiers anvendelighed...83 Mapping Iron Age field systems An assessment of the applicability of aerial photography Njal J. Geertz Religionsskiftet i sen vikingetid Belyst ud fra Harvey Whitehouses teori om religiøse modaliteter The religious transition in the Late Viking Age examined on the basis of Harvey Whitehouse s theory of religious modality

5 Claus Feveile Korsfibler af Råhedetypen En upåagtet fibeltype fra ældre vikingetid Crucialform fibulas of Råhede type An overlooked fibula type from the Early Viking Age Jens Ulriksen Vikingetidens gravskik i Danmark Spor af begravelsesritualer i jordfæstegrave Viking Age burial practices in Denmark Traces of burial rituals in inhumation graves Niels Bonde & Frans-Arne Stylegar Roskilde 6 et langskib fra Norge Proveniens og alder Roskilde 6 a long-ship from Viken Provenance and date Mette Højmark Søvsø Tro, håb og kærlighed De middelalderlige ringspænders symbolik Belief, hope and love The symbolism of medieval ring brooches Forum Jens Christian Moesgaard Nyere fransk vikingeforskning Anmeldelser Angelika Abegg-Wigg und Andreas Rau (red.): Aktuelle Forschungen zu Kriegsbeuteopfern und Fürstengräbern im Barbaricum (Lotte Hedeager) Christian Adamsen, Ulla Lund Hansen, Finn Ole Nielsen och Margarethe Watt (red.): Sorte Muld (Birgitta Hårdh) Michael Andersen og Poul Otto Nielsen (red.): Danefæ. Skatte fra den danske muld (Lars Krants Larsen) 6

6 Liv Appel & Kjartan Langsted (red.): Ressourcer og kulturkontakter. Arkæologi rundt om Skagerrak og Kattegat (Jette Linaa) Ute Arents & Silke Eisenschmidt: Die Gräber von Haithabu (Charlotte Hedenstierna-Jonson) Jan Albert Bakker: Megalithic Research in the Netherlands, From Giant s Beds and Pillars of Hercules to accurate investigations (Palle Eriksen) Anne S. Beck, Trine Borake, Lise Harvig og Ole Thirup Kastholm (red.): Hvil i fred? Om kirkenedlæggelser og gravfred med afsæt i Skt. Mikkel kirkeruin i Roskilde (Allan Berg Nielsen) Søren Bitsch Christensen (red.): Ribe Bys Historie (Hans Skov) Ole Crumlin-Pedersen: Archaeology and the Sea in Scandinavia and Britain (Christer Westerdahl) Göran Gruber: Medeltider. Samtida mobiliseringsprocesser kring det förflutnas värden (Jes Wienberg) Mogens Bo Henriksen: Brudager Mark en romertidsgravplads nær Gudme på Sydøstfyn (Birger Storgaard) Helle Horsnæs: Crossing Boundaries An analysis of Roman coin in Danish contexts, vol. 1: Finds from Sealand, Funen and Jutland (Line Bjerg) Rasmus Birch Iversen: Kragehul Mose Ein Kriegsbeuteopfer auf Südwestfünen (Mads Ravn) Sven Kalmring: Der Hafen von Haithabu (Jens Ulriksen) Sabine Karg (red.): Medieval Food Traditions in Northern Europe (Hans Arne Jensen) Jan Henning Larsen: Jernvinneundersøkelser. Faglig Program (Jørgen Lund) Lars Krants Larsen, Jette Linaa, Johannes Hertz, Inger Lauridsen og Lennart S. Madsen (red.): Tønderhus en købstadsborg i hertugdømmet Slesvig (Vivian Etting) Anna Lihammer & Jonas M. Nordin (red.): Modernitetens Materialitet: Arkeologiska perspektiv på det moderna samhällets framväkst (Jette Linaa) Mats Mogren, Mats Roslund, Barbro Sundnér & Jes Wienberg (red.): Triangulering. Historisk arkeologi vidgar fälten (Nils Engberg) Anne Nørgård Jørgensen: Porskjær Mosefund (Margrethe Watt) Birgit M. Rasmussen (red.): Slusegårdgravpladsen, bind V (Ulla Lund Hansen) Andreas Rau: Nydam Mose. Die personengebundenen Gegenstäde. Grabungen (Ulf Näsman)

7 Mads Runge: Kildehuse II - Gravpladser fra yngre bronzealder og vikingetid i Odense Sydøst (Lise Frost & Jens Jeppesen) Per Ole Schovsbo: Dejbjergvognene. Keltiske impulser i førromersk jernalder (Xenia Pauli Jensen) Niels T. Sterum: Løgum kloster, slot og by. Pionerer i ødemarken (Hans Krongaard Kristensen) Wolf-Dieter Tempel: Am Rande der Archäologie: Begegnungen und Erlebnisse (Lars Schreiber Pedersen) Leo Webley: Iron Age Households: Structure and Practice in Western Denmark, 500BC-AD200 (Mette Løvschal) Gunilla Åkerström-Hougen: Genesis och metamorfosis. En studie i de nordiska guldbrakteaternas ikonografi (Kent O. Laursen)

8 Korsfibler af Råhedetypen En upåagtet fibeltype fra ældre vikingetid A f Cl aus Fe v eile Det er efterhånden en ofte brugt sætning, at detektorarkæologien har haft en helt forbløffende betydning for vores forståelse af især den yngre jernalders metaloldsager. Men hvor er det stadig sandt. Helt nye typer er dukket op, regionale forskelle tegner sig for andre, unika efter unika er kommet for dagens lys, mens andre typer stereotypt findes igen og igen. Hvad ville Tissø, Gudme, Stavnsager eller de mange Limfjordspladser være uden detektorfundene for slet ikke at tale om den helt overvældende fundmængde på Bornholm? Også i det sydvestjyske har metaldetektorfundene haft uvurderlig betydning. Her ligger århundredes Dankirke og århundredes Ribe ikke længere alene i landskabet som fundrige pladser. De er nu suppleret af mange nye, og et spændende billede af et vestjysk rigdomscenter begynder at tegne sig. 1 Det er ikke kun ligheder eller forskelle mellem landsdele, der begynder at fremstå mere og mere tydeligt, også bevaringsforhold spiller ind. De mere skrøbelige genstandstyper, typisk af spinkelt metal med mange gennembrydninger, lider hårdt i visse jordtyper og kan påvirke fundbilledet. Det samme gælder forskellen i intensitet i afsøgningerne. Nogen gange fra museum til museum, i andre tilfælde fra plads til plads, hvor den enkelte detektorklub eller -person kan være medvirkende til, at fundbilledet i et område ændres. I denne artikel fremlægges en gruppe af fund fra ældre vikingetid, som jeg har valgt at kalde for korsfibler af Råhedetypen, efter den lokalitet sydvest for Ribe, hvor der indtil videre er fundet flest fragmenter. Fremkomsten af fundene og konstateringen af, at der er tale om en ny smykkeform, er helt typisk. Frem til slutningen af 1990 erne kendtes kun en enkelt fibel, fundet i en brandgrav i Nordjylland. Men siden da er der fremkommet yderligere 19 fragmenter, to af dem som udgravningsfund, resten fundet med detektor i pløjelaget. I et tilfælde hører to fragmenter med sikkerhed til samme smykke, og i et andet tilfælde er det sandsynligt, således at der nu kendes 18, måske 19, korsfibler af Råhedetypen. Mange af stykkerne er kun fragmenter, og det vil slet ikke overraske, hvis der blandt de mange tusinde detektorfund rundt omkring i landet gemmer sig yderligere et par stykker. Og mon ikke der vil dukke flere eksemplarer op i de kommende år? 143

9 Korsfibler af Råhedetypen Fiblerne har næsten alle sit eget specifikke særpræg lidt forskellig størrelse, forskellig ornamentik (i detaljerne) m.m. Men grundformen er ens, og ud fra ornamentikken kan de deles i en række varianter (fig. 1 og 2). Der er tale om et smykke i form af et ligearmet kors med et tværmål på mellem ca. 3,8 og 4,7 cm. Midten af smykket er forsynet med fire runde huller anbragt i et mere eller mindre regelmæssigt kvadrat omkring en central kegle eller knop. Centrum kaldes kegleformet i de tilfælde, hvor de små tværstave mellem hullerne i en konkav bue hæver sig op over den øvrige flade og dermed kommer til at udgøre den nederste eller yderste del af midterkeglen, mens den benævnes for en knop i de tilfælde, hvor oversiden er jævn og flad helt ind til midterknoppen indenfor de fire huller. De fire ens arme ender så vidt det kan afgøres ud fra bevaringsgraden altid i en form for trefligede afslutninger. Størrelsen og formen af fligene varierer en smule, og afstanden mellem dem er a b c d e f g Fig. 1. Skematisk gengivelse af korsfiblernes ornamentik. a: 2, 5, 6, 14, 17, 18; b: 3, 7, 8, 11; c: 1, 4, 15; d: 9, 10a-b; e: 12; f: 13; g: 16. Numre jf. fig. 2 og kataloget. Schematic representation of the ornamentation on cruciform fibulas. a: 2, 5, 6, 14, 17, 18; b: 3, 7, 8, 11; c: 1, 4, 15; d: 9, 10a-b; e: 12; f: 13; g: 16. Numbers according to fig. 2 and the catalogue. 144

10 afgørende for, om man opfatter smykket som mere lukket (Kaupang) med små, snævre indhak mellem korsarmene, eller mere åben (Stavnsager) med stor afstand mellem korsarmenes flige. Overfladen er forsynet med forskellige former for ornamentik, der som regel er anbragt symmetrisk omkring midterpartiet og på korsarmene. Det hyppigste element er cirkel-punkt-ornamenter, enten alene eller kombineret med forskellige tynde furer. På en enkelt variant består udsmykningen udelukkende af tynde furer. Ingen af de kendte stykker er helt uden ornamentik. I tre tilfælde er der spor efter hvidmetalbelægning (fortinning). Mange af stykkerne er dog så dårligt bevarede i overfladen, at en eventuel belægning kan mangle, mens andre må betragtes som så velbevarede, at det med sikkerhed aldrig har været til stede. Med andre ord har smykkerne oprindeligt haft et ret varieret udseende. Bagsiden af smykkerne er i nogle tilfælde helt plan, mens der i andre tilfælde ses en mindre hulning i midten. Det sidste er altid tilfældet, når forsidens midte er kegleformet, mens den helt flade bagside lader til at høre til varianter med knop. Der er dog to eksempler på, at korsfibler med knop også kan have svagt hulet bagside, men da kun lige under den lille midterknop. Nålefæstet er anbragt centralt på den ene korsarm og består af to parallelle flige med et lille vandret hul, hvor der i flere tilfælde ses rester af en tynd jernsplit, der har fastholdt en kraftigere jernnål. På den modsatte arm ses nåleskeden i form af en enkelt flig. På Kirke Hyllinge-fragmentet er der bevaret en enkelt flig med et ret stort hul. Fligen er sekundær og nittet fast gennem korsarmen, og der kan være tale om en reparation af den oprindelige nåleskede eller mere sandsynligt, en øsken anbragt på en tredje arm. Bortset fra tre stykker er alle smykkerne fundet med metaldetektor i pløjelaget og er således uden daterende kontekst. Smykket fra Fattig Risgård fandtes i brandgraven i gravhøj 76 sammen med tre glasperler. 2 På gravpladsen er der udgravet 103 grave, der på baggrund af gravformer og sparsomme gravgaver dateres fra 8. til 10. århundrede. 3 Fiblen fra Kaupang i Sydnorge fremkom i et middelalderligt pløjelag, hvor de øverste kulturlag var delvist afpløjet. 4 De bevarede kulturlag i Kaupang stammer alle fra 9. århundrede, men i de afpløjede horisonter (middelalderligt og moderne pløjelag) findes desuden genstande fra første del af 10. århundrede. 5 Kaupangfiblen er altså næppe tabt senere end første del af 10. århundrede. Endelig blev fiblen fra Ribe fundet i de yngste lag fra markedspladsen i forbindelse med en udgravning i Kunstmuseets kælder i foråret Her kan tabstidspunktet fastlægges til midten af 9. århundrede. Dateringsgrundlaget er således ret spinkelt, men både fremstillings- og tabsperiode kan godt være begrænset til 9. århundrede, selv om en datering rækkende ind i første del af 10. århundrede ikke kan afvises. 145

11

12 Fig. 2. Korsfiblerne. Numre jf. kataloget. Foto: Nationalmuseet (16), Universitetet i Oslo (17), Museum Sønderjylland (11), Museum Østjylland (13), efter Ramskou 1950 (14), Sydvestjyske Museer (øvrige). 1:1. Cruciform fibulas. Numbers according to the catalogue. Som det fremgår af fig. 3, er fiblerne af Råhedetype fortrinsvis fra Jylland og med en kraftig koncentration omkring Ribe, hvor mere end halvdelen af de kendte fund stammer fra. Normalt er der ret gode, typemæssige sammenfald mellem fund fra Hedeby- og Ribe-området, og det er derfor lidt overraskende, at der tilsyneladende ikke findes tilsvarende fund fra Hedeby på trods af de senere års intensive afsøgninger med metaldetektor. 6 Det fremgår også tydeligt, at mange af de helt små fragmenter stammer fra pladserne sydvest for Ribe. Det kan både skyldes, at opmærksomheden på typen har været stor, og at selv småfragmenter derfor er blevet identificeret, men det kan også skyldes, 147

13 Fig. 3. Kort med fundsteder, numre jf. kataloget. 17 Map showing location of find sites. Numbers according to the catalogue at jordbundsforholdene i Vestjylland generelt er ret hårde ved bronzerne, og at de derfor lettere knækker i småstykker. I to, måske tre, tilfælde er det da også lykkedes at parre fragmenter, der er fundet med op til 40 meters afstand (Kat. 2, 10 og 11). 7 Komparativt materiale I afgrænsningen af korsfibler af Råhedetypen har jeg lagt vægt på smykkets grundform. Den midterste del af smykket kan opfattes som en rombe, hvor de fire korte arme udgår fra rombens spidser. En variant af denne form ses i endnu et smykke fra Tissø (fig. 4,1). Her udgår der kun fligede arme fra to af rombens spidser, ligesom midterhullerne ikke er cirkulære, men afrundede, trekantede, hvilket giver et mere åbent midterparti. Fra Vester Egesborg og fra Ribe kendes to smykker (fig. 4,2), hvor midterpartiet er drejet 45 grader og dermed udgør et kvadrat, hvor de fire korte arme udgår midt fra kvadratens fire sider. 8 Vester Egesborg-smykket har maskelig- 148

14 Fig. 4. 1: Tissø FB : Ribe ASR1357 x12. Foto: Nationalmuseet (1) og Brian Kristensen (2). 1:1. 1: Tissø FB : Ribe ASR1357x nende arme med firefliget afslutning, mens Ribe-smykket har trefliget afslutning og en simpel stregornamentik, der ligner udsmykningen på nogle af Råhede-stykkerne. Vester Egesborg-smykket er fundet med detektor, mens Ribe-smykket er et udgravningsfund fra et kulturlag med blandet indhold af materiale fra henholdsvis 9. og århundrede. Mens Ribe- og Tissøfiblerne har mange lighedspunkter med fiblerne af Råhedetype, og måske kan opfattes som typens yderpunkter, har Ulriksen foreslået, at smykket fra Vester Egesborg har sit forbillede i en særlig type beslag fra Böhmen, hvor hovedmotivet på beslagenes fire arme netop er et ansigt en face. 9 Henvisningen til et forlæg for Vester Egesborg-smykket fra Böhmen leder naturligvis frem til spørgsmålet om oprindelsen for disse smykker, ligesom korsformen og dateringen til 9. århundrede gør spørgsmålet om et kristent symbolindhold aktuelt. Hjemlig, kristen smykketype Kaupangfiblen er publiceret sammen med kontinentale og insulære metalarbejder. 10 Wamers mener, at Kaupangfiblen sammen med Ris Fattiggård-fiblen, tilhører en undergruppe af karolingiske korssmykker med ankerformede arme. Wamers havde på det tidspunkt ikke kendskab til de mange øvrige fund fra det danske område, og så unikke, som de to stykker tilsyneladende var, samt den grundlæggende lighed med de karolingiske smykker, gør da også sam- 149

15 1 2 Fig. 5. 1: Ribe ASR926 x149. 2: Gl. Hviding ASR1689 x13. Foto: Steen Hendriksen (1) og Sydvestjyske Museer (2). 1:1. 1: Ribe ASR926x149. 2: Gammel Hviding ASR1689x13 menligningen rimelig. Med den fundspredning, vi nu kan se på baggrund af de seneste års detektorfund, er der dog for mig at se ingen tvivl om, at opfattelsen må revideres. Hvis man sammenligner med de fibler, Wamers selv henviser til, samt en række andre fibler fra det karolingiske område, er det tydeligt, at der på trods af generelle ligheder i tilfældet med fibler af Råhedetypen alligevel er tale om en særlig type. Karolingiske korsfibler findes i begrænset antal fra det sydskandinaviske område. 11 Baastrup nævner for eksempel en lille forgyldt bronzefibel med glasindlægning fra Ribe (fig. 5,1). 12 I 2010 fandtes en noget beskadiget fibel med ankerformede arme ved Gl. Hviding (fig. 5,2). Den tilhører en lille gruppe af fibler med ca. 10 kendte fundsteder og har eksakte paralleller i blandt andet Mainz, Zellingen og Ingolstadt. 13 Hvis man kigger på de publicerede fibler fra f.eks. Tyskland, samt ikke mindst gennemgår en række af de efterhånden mange internetsider med detektorfund fra Holland og England, er det slående, at der relativt hyppigt ses 150

16 karolingiske korsfibler magen til de omtalte og publicerede karolingiske korsfibler af varierende typer, mens fibler svarende til Råhedetypen helt mangler i det nordvesteuropæiske materiale, i det omfang som publikationerne og internetsiderne nu er repræsentative. Korsfibler af Råhedetypen findes altså tilsyneladende ikke syd for det nuværende danske område. Ser man nærmere på de karolingiske og ottonske emaljefibler fra 8. til 11. århundrede, får man derimod et samlet billede, hvor der er fuld overensstemmelse mellem typerne, der findes i Danmark og i de utallige fund fra Nordvesteuropa. Selvom der efterhånden er fundet ganske mange rundt omkring i Danmark, skiller området sydvest for Ribe sig igen ud i forhold til det øvrige Danmark. Baastrup kunne i 2009 publicere 26 fibler tæt omkring Ribe. Her tidligt i 2011 er tallet steget til 48, og antallet af lokaliteter med emaljefibler er steget fra to til otte (fig. 6). Her skal det bemærkes, at der endnu ikke er fundet en eneste emaljefibel i Ribe by, i modsætning til Hedeby, hvorfra der findes et meget stort antal. 14 Det skyldes antagelig, at langt hovedparten af emaljesmykkerne er yngre end midten af 9. århundrede, hvor Ribe oplever en markant ændring fra en blomstrende handelsplads og by til en kristen missionsplads. Ud fra en samlet betragtning er der således ingen tvivl om, at det særegne fundbillede, som de fibler af Råhedetypen udgør, er helt reelt. De findes tilsyneladende kun i Sydskandinavien og indtil videre med en kraftig overvægt i Jylland. De må altså opfattes som fremstillet i Sydskandinavien, hvilket hverken modsiges af den tekniske del af fremstillingen eller ornamentikken. Selve grundformen, det fire- og ligearmede kors, er dog helt usædvanlig for skandinaviske smykker fra 9. århundrede, og der er næppe tvivl om, at inspirationen og forbillederne til fibler af Råhedetype skal findes i samtidige, karolingiske korsfibler. Baastrup 2007 Baastrup 2009 Status primo 2011 Gl. Hviding Råhede Høgsbrogaard Vivegrøft Okholm Roager Kirke Kalvslund Vilslev I alt Fig. 6. Udviklingen i antal emaljefibler og lokaliteter fra 2008 til 2010 i sognene sydvest for Ribe. Development in the number of enamel fibulas and localities between 2008 and 2010 in the parishes to the SW of Ribe. 151

17 Spørgsmålet er herefter, om fibler af Råhedetypen med deres korsform kan betragtes som et vidnesbyrd om ejerens kristne tro. Hidtil har diskussionen om symbolindholdet af kristne smykker taget udgangspunkt i sikre karolingiske, ottonske eller insulære genstands- og smykketyper. 15 Hvorvidt de efter at være kommet til landet fra kristne områder fortsat havde en kristen betydning hos ejeren/bæreren i Sydskandinavien. Blandt især de insulære fund er der mange særligt fornemme stykker, og her har flere peget på muligheden for, at der snarere var tale om rov og plyndring, og at smykkerne ikke har været tillagt det samme kristne symbolindhold her i landet. Først med de større mængder af billige, dagligdagssmykker som de karolingiske-ottonske skivefibler er det mere sandsynligt, at de også her i landet har været båret som et bevidst udtryk for den oprindelige kristne symbolik. Med Råhedefiblerne kan man evt. gå et skridt videre. De er i modsætning til skivefiblerne med sikkerhed fremstillet i Danmark. Havde de været karolingiske, ville de fleste med stor sandsynlighed have tillagt dem kristen symbolværdi i lighed med emaljefiblerne. Men hvad nu, når de er fremstillet her i landet? Jeg tror ikke, man skal være så tilbageholdende med at se dem som kristne symboler i hvert fald i dele af det nuværende Danmark. Vi har velkendte skriftlige kilder, der peger på en succesfuld mission mod bl.a. Ribe og Hedeby i 9. århundrede. I Ribe er der for nylig fundet adskillige grave tæt ved Domkirken, der ud fra en kombination af stratigrafi, bevaringsgrad og C14- dateringer med sikkerhed omfatter grave fra 10. århundrede. 16 Et par af gravene er C14-dateret til 800-årene, men her bør der et noget større statistisk materiale til, inden man fæstner lid til dateringerne. Der kan være tale om en C14-mæssig skævert, eller de C14-daterede personer kan f.eks. være opvokset et sted med en markant anderledes reservoireffekt, end der er anvendt ved C14-korrektionen. Omvendt peger andre forhold som bevaringsgrad og stratigrafi tilsammen på, at dateringerne udmærket kan være korrekte. Til billedet hører så de to sikre karolingiske smykker med kristen symbolik fra Ribe og Gl. Hviding, en matrice fra markedspladsen i Ribe til fremstilling af presblikfibler med et korsmotiv 17 samt forekomsten af Råhedefibler. Kombinerer man elementerne: skriftlige kilder, arkæologiske fund af kristne grave, importerede smykker med kristen symbolik, samt hjemligt fremstillede ditto, er der således ingen tvivl om, at missionen i det sydvestjyske i et vist omfang har haft succes. Den langvarige overgang fra hedenskab til kristendom i Danmark har uden tvivl haft vidt forskellige udtryk, både geografisk og kronologisk. Det vil næppe være korrekt at beskrive udviklingen for hele Danmark under ét tværtimod tyder det nuværende fundbillede på, at der har været ganske store regionale forskelle. Vadehavskysten og dermed egnen omkring Ribe ligger ganske 152

18 tæt på kristne områder mod syd og sydvest og påvirkningen har været markant anderledes her end f.eks. i Østdanmark. 18 Den kristne missions succes i 9. århundrede ændrer dog ikke på det faktum, at den nordiske gudeverden stadig havde et godt tag i befolkningen også i Sydvestjylland. Fra Ribe kender vi således to Valkyrie-spænder, 19 i engene omkring Ribe er der ved flere lejligheder i århundrede ofret guldarmringe, antagelig som led i hedenske ritualer, og i Gl. Hviding er der fundet et hængesmykke med en stående kvindefigur, antagelig en Valkyrie. En kristen mission rettet mod befolkningen i Sydvestjylland og en deraf følgende mulig lokal fremstilling af smykker med kristen symbolik betyder naturligvis ikke, at samtlige fibler af Råhedetypen dermed viser tilstedeværelse af kristne personer overalt, hvor smykkerne dukker frem af mulden. Fiblen fra Ris Fattiggård fandtes jo som bekendt i en grav på en typisk nordjysk hedensk gravplads fra vikingetiden. Det er svært at forestille sig, at den gravlagte i det tilfælde var kristen eller tillagde smykket kristen symbolværdi. Naturligvis kan symbolikken skifte afhængig af, i hvilken sammenhæng smykket har været anvendt. Men at gå så langt, som Ulriksen gør med Vester Egesborgsmykket, og på samme måde opfatte Råhedefiblerne som lokale fortolkninger af kristne smykker i et lokalt hedensk miljø, mener jeg vil være helt forkert, især hvis koncentrationen i det sydvestjyske, som det fremtræder nu, er et retvisende billede. 20 Korsfiblerne af Råhedetypen må altså opfattes som hjemligt fremstillede smykker med en kristen symbolik fra midten og anden halvdel af 9. århundrede, og de er dermed en vigtig brik i diskussionen om, hvornår, hvordan og hvorhenne kristendommen slog igennem i Danmark. K ata log 1. Ribe. ASR15 x133. Udgravning 2009, kulturlag fra midten af 9. århundrede Bronze, 4,5 x 3,3 cm. De tre arme er bevaret, den fjerde mangler. Kanter og overflade er velbevarede. I midten en markant knop omgivet af fire tætstillede furer i omtrentlig cirkelform. Mellem knoppen og furerne ses på et røntgenbillede af smykket fire runde huller anbragt i et kvadrat om midten. Hver arm ender i tre blødt afrundede flige og er ornamenteret med fire dobbeltcirkler i rombeform. Dobbeltcirklerne bevirker, at cirklernes centrum er i plan med den øvrige overflade. Forbundet med tynde furer. På bagsiden, der er helt plan, er rester af nåleskeden, mens nåleholderen har siddet på den manglende arm. Tykkelse i midten: 5 mm, tykkelse på armene: 2 mm. 2. Råhede. ASR872 x34 & x90; NM D200/2009. Detektorfund 2008 i pløjelag To sammenhørende fragmenter, fundet ca. 40 meter fra hinanden. Bronze, 3,8 x 3,2 cm. De tre arme er bevaret, den fjerde mangler. Korsarmenes kanter er noget afgnavet på det 153

19 store fragment (x34), men næsten fuldt bevaret på det lille (x90), hvor den bløde, trefligede afslutning ses tydeligst. Overfladen rimelig velbevaret. I midten en tydelig knop, afgnavet i højden, men oprindelig næppe så høj som katalog nr. 1. Omgivet af fire runde huller. På korsarmene er hver flig ornamenteret med et cirkel-punkt, dvs. midten er en ret dyb hulning. En tilsvarende udsmykning ses mellem de fire huller i smykkets midte. På bagsiden, der er helt plan, er rester af en dobbelt nåleholder med rustspor efter jernsplit og/ eller nål. Nåleskeden har siddet på den manglende arm. Tykkelse i midten: 3 mm, tykkelse på armene: 2 mm. 3. Råhede. ASR872 x53. Detektorfund 2008 i pløjelag Bronze, 3,5 x 2,2 cm. Kanten er afgnavet hele vejen rundt, og dermed er ingen oprindelige kanter bevaret. Den bevarede overflade er dog velbevaret. Dele af tre arme er bevaret, mens den fjerde er næsten helt borte. I midten en tydelig knop, næppe særlig afgnavet i højden, og omgivet af fire huller anbragt i en kvadrat. Ornamenteret med fire bånd der hver består af to parallelle furer med skråskravering i mellem. Båndene er anbragt parallelt to og to med to nederst og to øverst, således at de krydser hinanden midt på hver korsarm. På bagsiden, der er helt plan, er der rester af en dobbelt nåleholder med rustspor efter jernnål, mens der på den modsatte arm er rester efter fligen til nåleskeden. Tykkelse i midten: 3 mm, tykkelse på armene (så vidt det kan afgøres): ca. 1,5 mm. 4. Råhede. ASR872 x147. Detektorfund 2009 i pløjelag Bronze, 1,8 x 1 cm. Kanten er afgnavet hele vejen rundt, og dermed er ingen oprindelige kanter bevaret. Kun dele af den ene arm samt dele af to centerhuller bevaret. Oversidens overflade er let glinsende, hvilket evt. kan skyldes rester af hvidmetalbelægning (?). Mellem de to huller og armen ses fire tætstillede furer, der udgør et cirkeludsnit. På armen er der bevaret et enkelt cirkel-punkt samt dele af furer, således at udsmykningen antagelig har svaret til armene på katalog 1, bortset fra at der ikke er tale om cirkel-i-cirkel, men cirkelpunkt. På den korte stav mellem de to center-huller ses to tynde furer, der nærmest udgår radiært fra midten. På bagsiden er den dobbelte nåleholder bevaret, samt en spinkel jernsplit og smådele af en kraftigere jernnål. 5. Råhede. ASR872 x215. Detektorfund 2010 i pløjelag Bronze, 2,6 x 2,4 cm. Midterknop og dele af to arme bevaret, men kanterne på armene er kraftigt afgnavede og overfladen meget medtaget, næsten uden oprindelig overflade. Midterknoppen er ret markant og høj og omgivet af oprindeligt fire huller. På de to arme ses rester efter cirkel-punkt-ornamenter anbragt i rombeform og uden forbindende furer. Bagsiden er plan, men svagt hulet i den centrale del under knoppen. På den ene arm afgnavede rester efter dobbelt nålefæste og med rustspor efter split/nål. Tykkelse i midten: 4,5 mm, tykkelse på armene: 1,5 mm. 6. Gl. Hviding. ASR1375 x15. Detektorfund 2004 i pløjelag Bronze, 1,3 x 1,1 cm. Kanterne afgnavet hele vejen rundt, bortset fra to milimeter-korte punkter, der netop antyder den fligede opdeling. Overfladen er velbevaret. På oversiden ses fire cirkel-punkt-ornamenter anbragt i rombeform. På bagsiden ses de afgnavede rester af et dobbelt nålefæste uden rustspor. En 100% sikker identifikation til denne smykketype kan ikke opnås, men alle tilstedeværende elementer taler for det. Godstykkelse: 2 mm. 154

20 7. Gl. Hviding. ASR1375 x102. Detektorfund 2008 i pløjelag Bronze, 1,9 x 1,2 cm. Kanterne delvist afgnavede ellers til stede, ligesom overfladen er velbevaret. Kun dele af den ene arm samt dele af to center-huller bevaret. Ornamenteret med to bånd bestående af to parallelle tynde furer, det ene bånd krydser det andet omtrent midt på armen. På bagsiden er der bevaret dobbelt nålefæste med jernsplit og dele af jernnål. Godstykkelse: 2 mm. 8. Gl. Hviding. ASR1375 x139. Detektorfund 2010 i pløjelag Bronze, 1,4 x 1,1 cm. Det meste af kanten er afgnavet, især på de udsatte yderpunkter. Overfladen er delvist velbevaret og delvist korroderet. Kun dele af den ene arm er til stede, mens der i bruddet ind mod midten lige netop er bevaret rester af to af midterhullerne. Ornamenteret med to bånd bestående af to parallelle tynde furer, hvor det ene bånd krydser det andet omtrent midt på armen. Spor efter yderligere furer yderst på armen og dermed en lidt anderledes afslutning end på de andre fibler med krydsende bånd (variant b), men overfladen er korroderet, og det kan ikke med sikkerhed afgøres, hvordan det har set ud. På bagsiden dobbelt nålefæste med rustspor efter jernsplit og/eller jernnål. Godstykkelse: 2 mm. 9. Vivegrøft. ASR2344 x32. Detektorfund 2009 i pløjelag Bronze, 1,8 x 1,3 cm. En del af kanten er afgnavet, især på de udsatte yderpunkter. Overfladen velbevaret. Kun den ene arm er til stede, samt dele af to af midterhullerne. På oversiden ses en enkelt fure omkring midterhullerne samt tre cirkel-punkt-ornamenter forbundet af en tynd fure, så der nærmest opstår et V-tegn. 10a. Vivegrøft. ASR2344 x58. Detektorfund 2009 i pløjelag Fundet 28 meter fra katalog nr. 10b. Der er ikke noget, der taler imod, at det er to brudstykker fra samme smykke, men det kan ikke bekræftes med fuld sikkerhed. Bronze, 1,3 x 1,1 cm. Kanterne afgnavet hele vejen rundt, men i kanten, der vender ind mod midten, ses lige netop begyndelsen af et midterhul. Overfladen er velbevaret. På oversiden ses en enkelt fure omkring midterhullerne samt tre cirkel-punkt-ornamenter forbundet af en tynd fure, så der nærmest opstår et V-tegn. På bagsiden afgnavede rester af dobbelt nålefæste med antydning af rustspor fra splitten. Godstykkelse: 2 mm. 10b. Vivegrøft. ASR2344 x192. Detektorfund 2010 i pløjelag Fundet 28 meter fra katalog nr. 10a. Der er ikke noget, der taler imod, at det er to brudstykker fra samme smykke, men det kan ikke bekræftes med fuld sikkerhed. Bronze, 2,2 x 1,2 cm. Kanterne afgnavet hele vejen rundt, bortset fra de bevarede dele af de to midterhuller. Overfladen er rimelig velbevaret. På oversiden ses en enkelt fure omkring midterhullerne samt tre cirkel-punkt-ornamenter forbundet af en tynd fure, så der nærmest opstår et V- tegn. På bagsiden afgnavede rester af enkelt nåleskede. Godstykkelse: 2 mm. Hvis der er tale om samme smykke som nr. 10a, står de to fragmenter altså overfor hinanden, jf. nålefæste og -skede. 11. Syvsig. HAM1112 x4001. Detektorfund 2010 i pløjelag Bronze, 3,9 x 2,5 cm. Kanten er delvist afgnavet, især på den ydre del af armene. Overflade er generelt velbevaret. Langt hovedparten af tre arme er bevaret, mens den fjerde mangler. 155

21 I midten en knop, der ikke er særlig markant, omgivet af fire huller anbragt i et kvadrat. Ornamenteret med fire bånd der hver består af to parallelle furer. Båndene er anbragt parallelt to og to med to nederst og to øverst, således at de krydser hinanden ved roden af hver korsarm. På bagsiden, der er helt plan, er der rester af en dobbelt nåleholder med rustspor efter jernnål. Nåleskeden har siddet på den modstående, manglende arm. Tykkelse i midten: 2,5 mm, tykkelse på armene: 1,5 mm. I april 2011 fandtes den manglende fjerde arm ca. 6-7 meter fra det første fragment. 12. Bukdal. HOL x1; NM C Detektorfund 2003 i pløjelag Bronze, 3,1 x 2,8 cm. Kanten er overalt afgnavet og overfladen generelt meget nedbrudt. På enkelte mindre partier ses spor efter formodet fortinning. I midten en hvælvet knop, afgnavet i højden, omgivet af fire huller, hvor det ene er noget udenfor symmetri. To af armene er bevaret og forårsaget af en ret kraftig afgnavning og nedbrydning, fremtræder de nu med en nærmest rund afslutning, som altså næppe svarer til den oprindelige udformning. Centralt på hver arm er et cirkel-punkt-ornament, forbundet af tynde furer, ligesom der er en enkelt forbindelsesfure mellem furerne. På bagsiden, der er flad, er der afgnavede rester af et dobbelt nålefæste. Tykkelse i midten: 3 mm, tykkelse på armene: 1,5 mm. Litt: Eriksen et al. 2009, s. 311f. 13. Stavnsager. KHM663 x2012. Detektorfund 2003 i pløjelag Bronze, 4,0 x 3,5 cm. Kanterne er kraftigt korroderet, ligesom hovedparten af overfladen er korroderet væk. Enkelte partier er dog bevaret, og heraf fremgår det, at stykket har været fortinnet. I midten ses en ret markant, men noget afgnavet knop omgivet af fire huller. De tre af armene er bevaret og på trods af den kraftige afgnavning er det tydeligt, at den oprindelige form har været blødt afrundet, trefliget. Der anes nok rester af cirkel-punktornamenter på armene til at afgøre, at der er anbragt fire i rombeform uden forbindende furer. På tværs af armenes smalleste sted er en enkelt fure, samt udgående herfra en fure der løber op mod centerknoppen, der ligeledes er omgivet af en tynd fure på indersiden af de fire huller. På bagsiden, der er helt plan, er der rester efter et dobbelt nålefæste med rustspor efter jernnål. Nåleskeden har været anbragt modsat på den manglende arm. Tykkelse ikke målt. 14. Ris Fattiggård. Udgravning , gravgave i brandgrav, gravhøj 76 Bronze, 3,6 x 3,5 cm. Kanterne generelt bevaret, dog er de yderste dele af armene skadet. Overfladen velbevaret. I midten en tydelig knop, omgivet af fire huller, hvoraf det ene er helt ude af symmetri. På korsarmene er hver flig ornamenteret med et cirkel-punkt-ornament. En tilsvarende udsmykning ses mellem de fire huller i smykkets midte. På den ene arm er der et ekstra cirkel-punkt-ornament. Bagsiden ikke beskrevet. Tykkelse ikke målt. Litt: Ramskou 1950, s. 153, fig Kirke Hyllinge. ROM1876 x364. Detektorfund 2008 i pløjelag Bronze, 1,9 x 1,5 cm. Kanterne er generelt bevaret, men hele overfladen er meget slidt og medtaget. Ind mod midten er der bevaret dele af to midterhuller. Mellem de to huller og armen ses tre tætstilllede furer, der udgør et cirkeludsnit. På armen er der bevaret svage rester af formodentlig fire cirkel-punkt-ornamenter, antagelig forbundet med en tynd fure, 156

22 således at udsmykningen antagelig har svaret til armene på katalog 1, bortset fra at der ikke er tale om cirkel-i-cirkel, men cirkel-punkt. På bagsiden er der sekundært pånittet en ret stor flig med et stort øje. Der kan evt. være tale om en reparation af nålefæste/-skede, men mere sandsynligt er der tale om en flig med funktion som øje. 16. Tissø. KN0917. Detektorfund 1997 i pløjelag Bronze, ca. 4,6 x 4,5 cm. Kanter og overfladen velbevaret, men smykket er vredet noget ud af form. Ret markant knop i midten omgivet af ret store, ovale huller der fylder en stor del af den centrale del af smykket. Alle fire arme er bevarede og ender i tre bløde flige. Fligene er udsmykket med tynde furer, der danner en brillelignende figur, mens armene er adskilt fra midterpartiet af tre parallelle tværgående tynde furer. Langs midterpartiets kanter løber der dobbelte furer, ligesom der udgår furer fra tværstregerne op mod knoppen. Bagsiden ikke beskrevet. Tykkelse ikke målt. 17. Kaupang. Udgravningsfund i middelalderligt pløjelag Bronze, 3,3 x 3,1 cm. Kanterne er afgnavede langs armenes kanter, men bevaret i indhakkene mellem armene. Midterknoppen er ret markant og høj og omgivet af fire huller. På armene ses rester efter tre-fire cirkel-punkt-ornamenter anbragt i rombeform og uden forbindende furer. Bagsiden er plan, men svagt hulet i den centrale del under knoppen. Der er bevaret en ret kraftig jernnål, fæstnet i et dobbelt nålefæste og med spidsen anbragt i nåleskeden, således at smykket er tabt/deponeret i lukket tilstand. Tykkelse i midten: 6 mm, tykkelse på armene: 2 mm. Litt: Wamers, in press. 18. Sct. Thøgers Kirke. HAM4917x03. Detektorfund 2007 i pløjelag Bronze, 1,6 x 1,3 cm. Overfladen velbevaret, kanter på fligene er afgnavet. Den ene arm med tre flige er bevaret, mens der er rester af to midterhuller i brudkanten ind mod smykkets midte. På fragmentet ses dele af fem cirkel-punkt-ornamenter anbragt i rombeform og med en ekstra i midten, uden forbindende furer. Fragmentet er ukonserveret, men det lader til, at overfladen har været skinnende, antagelig med en tinbelægning. Bagsiden er plan uden spor efter nåleanordning. Tykkelse: 2,5 mm. Noter 1. Feveile, i tryk. 2. Ramskou 1950, s. 153f. 3. Ramskou 1950, s Skre, pers.; Pilø & Pedersen Pilø 2007, s Hilberg, pers. 7. Re-fitting af metaloldsager er først for alvor blevet aktuelt med metaldetektorens mellemkomst, se f.eks. Jeppesen Ulriksen 2006; Feveile 2006, s Ulriksen 2003, s. 211; Wieczorek & Hinz 2000, s. 235 og Wamers, in press. 11. Baastrup 2009, s. 223f. 157

23 12. Schulze-Dörrlamm 1998; Feveile 2006, Tavle Wamers, in press, fig. 8.3; Stiegemann & Wemhoff 1999, s. 409; Haberstroh Hilberg, pers. 15. F.eks. Wamers Feveile & Søvsø 2010, s. 40ff; Søvsø Schulze-Dörrlamm 1998, s. 25f. 18. For en oversigt for især Sydjylland, se Eisenschmidt 2004, s. 307ff og Arents & Eisenschmidt 2010, s. 287ff. 19. Petersen 1993; Feveile 2010, s Ulriksen 2003, s Litter atur Internettet: Arents, U. & S. Eisenschmidt 2010: Die Gräber von Haithabu. Die Ausgrabungen in Haithabu 15. Neumünster. Baastrup, M.P. 2007: Vikingetidens og den tidlige middelalders emaljefibler fra Sydvestjylland. By, marsk og geest 19, s Baastrup, M.P. 2009: Småfibler af karolingiske og ottonske typer i Danmark. Aarbøger for nordisk Oldkyndighed og Historie 2005 (2009), s Eisenschmidt, S. 2004: Grabfunde des 8. bis 11. Jahrhunderts zwischen Kongeå und Eider. Zur Bestattungssitte der Wikingerzeit im südlichen Altdänemark. Studien zur Siedlungsgeschichte und Archäeologie der Ostseegebiete 5. Eriksen, P., T. Egebjerg, L.H. Olesen & H. Rostholm 2009: Vikinger i vest. Vikingetiden i Vestjylland. Ringkøbing/Højbjerg. Feveile, C. 2006: ASR 1357 Giørtzvej. I: C. Feveile (red): Det ældste Ribe. Udgravninger på nordsiden af Ribe Å , Ribe Studier 1.2, s Ribe/Højbjerg. Feveile, C. 2010: Vikingernes Ribe. Handel, magt og tro. Ribe. Feveile, C. I tryk: Geestkanten sydvest for Ribe på sporet af et rigdomscenter i første årtusinde e.kr. I: E. Stidsing, K. Høilund Nielsen & R. Fiedel (eds): Rural Wealth and Complexity in later Iron-Age Jutland. Feveile, C. & M. Søvsø 2010: Ribe genopstår. I: S.B.Christensen (red.): Ribe Bys Historie 1, Esbjerg. Haberstroh, J. 2008: (med bidrag af Thomas Stöckl). Die Fibel aus der Moritzstraße Zeugnis des karolingischen Kammergutes? I: J. Haberstroh, G. Riedel & B. Schönewald: Bayern und Ingolstadt in der Karolingerzeit, s Ingolstadt. Jeppesen, J. 2010: Smykker i stykker. Skalk 5, s Petersen, P.V. 1993: Valkyrier i Ribe. By, marsk og geest 5, s Pilø, L. 2007: The Settlement: Extent and Dating. I: D. Skre (ed.): Kaupang in Skiringssal. Kaupang Excavations Project Publications Series 1, Norske Oldfunn XXII, s Århus. 158

24 Pilø, L. & U. Pedersen 2007: The Settlement: Artefacts and Site Periods. I: D. Skre (ed.): Kaupang in Skiringssal. Kaupang Excavations Project Publications Series 1, Norske Oldfunn XXII, s Århus. Ramskou, T. 1950: Viking Age Cremations Graves in Denmark. A survey. Acta Archaeologica 21, s Schulze-Dörrlamm, M. 1998: En frankisk korsfibel fra 9. århundrede fra Ribe. By, marsk og geest 10, s Søvsø, M. 2011: Tidligkristne begravelser ved Ribe Domkirke Ansgars kirkegård? Arkæologi i Slesvig/Archaeologie in Schleswig 13, s Ulriksen, J. 2003: Vikingetidige korsemaljefibler fra Uppåkra. I: B. Hårdh (red.): Fler fynd i centrum. Materialstudier i och kring Uppåkra. Acta Archarologica Lundensia, Uppåkrastudier 9, s Ulriksen, J. 2006: Vester Egesborg a coastal settlement from the Late Iron Age on Zeeland. Journal of Danish Archaeology 14, s Wamers, E. in press: Continental and insular Metalwork. In: D. Skre (ed.): Things from the Town. Artefacts and Inhabitants in Viking-age Kaupang. Kaupang Excavation Project Publication Series, 3. Aarhus. Wieczorek A. & H. Hinz (eds.) 2000: Europas Mitte um 1000, Katalog. Theiss/Stuttgart. 159

25 Summary Crucialform fibulas of Råhede type An overlooked fibula type from the Early Viking Age Metal-detector archaeology has had astonishing consequences for our understanding of, in particular, the metal artefacts of the Late Iron Age. Completely new types have turned up, regional differences in others have become evident, unique specimen after unique specimen has seen the light of day, while other types stereotypically have been found time and again. In Denmark and Norway, a number of cruciform fibulas have been found, particularly during the last five years (figs. 1-2). The great majority of these are metal-detector finds with no associated context or date, but a few have been found during excavations of graves (no. 3) or market places (nos. 1 and 17). To date, there are known examples, of which half are from Southern Jutland with a clear emphasis in the area close to Ribe. There is a single example from Kaupang in Norway whereas, surprisingly, none have been found at Haithabu in Southern Schleswig, despite the frequent metal-detector surveys here in recent years. Surprisingly, because there is normally great similarity between the find types seen at Haithabu and in the Ribe area. Cruciform fibulas of Råhede type are modelled on Carolingian brooches of the 9 th century, but should doubtless be perceived as locally manufactured ornaments with Christian symbolism dating from the middle and late 9 th century. Accordingly, they are an important factor in the discussion of when, how and where Christianity made its breakthrough in Denmark. Claus Feveile Museum Sønderjylland 160

Lindum Syd Langhus fra middelalderen

Lindum Syd Langhus fra middelalderen Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:

Læs mere

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13

Af Tom Christensen. Fig. 1. Odin-figuren fra Lejre. Foto: Ole Malling, Roskilde Museum. 83616_danefae.indd 174 26-07-2010 11:37:13 Odin fra Lejre Af Tom Christensen Stor er den ikke, blot 1,75 cm høj, 1,98 cm bred og 1,25 cm dyb, lavet af sølv og vejer sølle 9 gram. Hvad den mangler i størrelse og vægt, det besidder den imidlertid

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25.

Publikationer. m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. Publikationer Palle Siemen 2012 m/ Kamma M. Poulsen-Hansen: Derfor graver vi at skabe medejerskab til historien, Arkæologisk forum, nr. 26, s. 23-25. De arkæologiske undersøgelser ved Krogsgård, By, marsk

Læs mere

HBV 1212 Mannehøjgård

HBV 1212 Mannehøjgård HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov

Læs mere

Trekantede grave i Bohuslän

Trekantede grave i Bohuslän Trekantede grave i Bohuslän Bohuslän er i dag et svensk landskab nord for Göteborg. Navnet Bohus hed oprindeligt Bagrhus, der med tiden ændrede sig til Baahus. Det er ikke mange gravhøje formet som en

Læs mere

SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209.

SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. SVM1449-1-2 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. Kampagne: 03-05-2013 (SVM1449-1) Kampagne: 04-05-2013 (SVM1449-2) Registreringsnotat for 58 gps-indmålte

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.

Beretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.

Læs mere

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg

Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder

Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder 1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5

Læs mere

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder

Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder 1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN

Læs mere

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder

Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder 1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder

Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder 1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3

Læs mere

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup

Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø

Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Grubehusene fra samlingspladsen ved Tissø Lone Gebauer Thomsen, Danmarks og Middelhavslandenes Oldtid, Nationalmuseet 23.10.2015 Vikingetid i Danmark Seed Money netværk på SAXO-Instituttet Disposition

Læs mere

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus

Rapport RSM j.nr Spjald Sundhedshus Rapport Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2013 Rapport RESUME: Ringkøbing-Skjern Museum foretog den 22. juli 2013 den aftalte forundersøgelse forud for det kommende sundhedshus

Læs mere

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999.

Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Beretning om overvågning af gravearbejdet i forbindelse med Aarhus Amts etablering af en kano- og faunapassage ved Rye Mølle oktober 1999. Journalnummer: SIM j. nr. 413/1999 Sted: Rye Mølle Stednummer:

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune.

Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. KE Ejendomsalg Att. Lars Peter Bang Fuglesangsvej 30 Postboks 48 3460 Birkerød 3111-08 08/2597-8.1.5 Resultat af forundersøgelse af Lundgårdstoften 2-8, Frifelt, Tønder Kommune. Museum Sønderjylland har

Læs mere

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard

FJERNVARME FIOLGADE 7-9 GIM 3944. RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard RAPPORT FOR ARKÆOLOGISK UDGRAVNING, STANDSNING 27 v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Gilleleje Museums

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

SVM Slagelse Klosterjord, Skælskørvej, Slagelse sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 73.

SVM Slagelse Klosterjord, Skælskørvej, Slagelse sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 73. SVM1417-2-3 Slagelse Klosterjord, Skælskørvej, Slagelse sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.14. Sb.nr. 73. Kampagne: 03-01-2013 (SVM1417-2) og 15-04-2013 (SVM1417-3) Registreringsnotat

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder

Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn

OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

VHM 00163 Gammel Hjallerup

VHM 00163 Gammel Hjallerup VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter

Læs mere

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.

Oversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder. Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred

Læs mere

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59.

SVM Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr Sb.nr. 59. SVM1370 3 Sigersted NØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. Sb.nr. 59. Kampagne: 26 11 Registrering af detektorfundne genstande fremkommet på et areal nord og øst for Sigersted

Læs mere

SVM1449-3, -4, -5, -6, -7 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209.

SVM1449-3, -4, -5, -6, -7 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. 3, -4, -5, -6, -7 Neble, Boeslunde sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.01. Sb.nr. 209. 3 Kampagne: 25-09-2013 4 Kampagne: 26-09-2013 5 Kampagne: 27-09-2013 6 Kampagne: 21-01-2015 7 Kampagne:

Læs mere

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110.

Nationalmuseet Internationalt samarbejde vedrørende udarbejdelse af fælles europæiske standarder for bevaring af kulturarven 110. Rådighedssum 2013 Kulturstyrelsen har bevilliget 12,7 mio. kr. til forskningsprojekter på de danske museer. Der er i år støttet projekter af meget forskellig karakter lige fra Naturhistorisk Museum i Århus

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads vikingetid ROM 2258 Delareal 2, mat. nr. 14gt Åbrinken, Højby By. Rorup sogn Ramsø herred Københavns amt. Stednr. 020109 Resumé Et areal på 3400 m

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard

SIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Det historiske museum i Kutaisi

Det historiske museum i Kutaisi Det historiske museum i Kutaisi Niko Berdzenishvilis historiske museum ligger i den vestlige del af Georgien. Her opbevares georgiske guldsmedearbejder fra det 10. til 18. århundrede, som hørte hjemme

Læs mere

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald

En tidlig jernalderlandsby ved Spjald En tidlig jernalderlandsby ved Spjald Poul Krogh Jørgensen I forsommeren 2010 indgik en byggesag for en ny børnehave syd for Spajld by. 1 Spjald er beliggende i et område, der er kendt for udgravningen

Læs mere

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse

OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse OBM 8431 etabe 3b, C. F. Tietgen Boulevard En arkæologisk forundersøgelse Af Stud. Mag Line Borre og Museumsinspektør Mads Runge. Fraugde Fraugde Kærby Kærby Over Over Holluf Holluf Fraugde Fraugde Arkæologisk

Læs mere

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621

Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 numismatisk rapport 97 7 Varianter af Christian IV kronemønt 1618-1621 Når man ser på de pragtfulde kronemønter fra perioden 1618 til 1621 er der et utal af varianter, som fortjener en nærmere beskrivelse.

Læs mere

Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen

Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen Nyt fra Horsens Museum Anders Horsbøl Nielsen Sjældent har vi haft så koldt efterår og vinter. Det har dog ikke afskrækket vore tapre arkæologer fra at grave. Utrolig nok har der vist været gravet hver

Læs mere

DJM 2734 Langholm NØ

DJM 2734 Langholm NØ DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur

Læs mere

Kulturhistorisk Rapport

Kulturhistorisk Rapport Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712

Læs mere

Aggersborg i vikingetiden

Aggersborg i vikingetiden Aggersborg i vikingetiden Bebyggelsen og borgen Redigeret af Else Roesdahl, Søren M. Sindbak & Anne Pedersen Nationalmuseet Jysk Arkæologisk Selskab Indhold Forord 9 1. Indledning Else Roesdahl & Søren

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter?

Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Hvorfor er der så få enkeltfund af Harald Blåtands mønter? Nogle betragtninger om møntfunds repræsen tativitet Af Jens Christian Moesgaard Jelling ved Vejle i Jylland var som bekendt hovedstad for Det

Læs mere

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder

Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling

Læs mere

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008

VKH 7155 Jelling detektortræf 2008 Rapport for detektortræf i Jelling d. 6.-7 september 2008 VKH 7155 detektorafsøgning nord og nordøst for højområdet i Jelling. (Jelling s., Tørrild h., Vejle a.) Afsøgning af området vest for kirken på

Læs mere

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61

SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr sb.nr. 61 SVM1382 Sigersted SØ, Sigersted sogn, Ringsted herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.02.14. sb.nr. 61 Registrering af 10 genstande fremkommet ved detektorafsøgning øst for Sigersted Landsby, vest for Ringsted.

Læs mere

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre

Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Franciskanerne - Frans af Assisi s Små Brødre Dominikanere Franciskanere Karmelitere Tiggermunke / tiggerbrødre (fratres predicatores) prædikebrødre, sortebrødre (fratres minores), de små brødre, gråbrødre

Læs mere

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg

En landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af

Læs mere

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset.

Det første område er beliggende omkring og op på bakkedraget sydøst for klubhuset. VIBORG STIFTSMUSEUM Dato: Viborg Golfklub Spangsbjerg Alle 50 8800 Viborg Kultur & Service Viborg Stiftsmuseum Hjultorvet 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 38 38 Fax.: 87 99 79 72 vibmus@viborg.dk www.viborgstiftsmuseum.dk

Læs mere

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard

ST. OLAI KIRKEGÅRD GIM OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSRAPPORT v. cand. phil. Tim Grønnegaard ST. OLAI KIRKEGÅRD OVERVÅGNINGSBERETNING v. cand. phil. Tim Grønnegaard Undersøgelsens forhistorie Museumsinspektør Liv Appel fra Gilleleje

Læs mere

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015

Holbæk Arkæologiklub. Mejerigården oktober 2015 Holbæk Arkæologiklub Mejerigården oktober 2015 Nyhedsbrev vinter 2016 Generalforsamlingen Den 17. november 2015 var det tid at afholde den ordinære generalforsamling. Der var denne gang et fremmøde på

Læs mere

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt

OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt OBM 5331, Toftekær, Søndersø sogn, Skovby herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse forud for opførelse af dagligvarebutik og byggemodning Af Arkæolog Kristine Stub Precht Arkæologisk Rapport nr.385,

Læs mere

Trekantede grave i Blekinge

Trekantede grave i Blekinge Trekantede grave i Blekinge I 1848 skrev Worsaae "at Blekinge er et af Sveriges skønneste landskaber. Grænsende i vest til Skåne og i nord til Småland, ligger landet i zonen mellem de lave sletter og de

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn

OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn OBM 2558 III, Søndermarken, Nr Åby sogn - Forundersøgelse af mulige forhistoriske anlæg i form af stolpehuller og gruber. Anlæggene gav ikke anledning til yderligere undersøgelser. Af mag art Jakob Bonde

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 Pr. 31.07.2010 2010 Gns

Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 Pr. 31.07.2010 2010 Gns Rangliste 2010 - Olympisk trap Rangliste Total 2010 2010 Gns Senior Klub 1 Ole Kristensen Viborg 582 116,4 116 117 120 115 114 2 Jacob Jensen Viborg 565 113,0 112 113 114 119 107 3 Peter Hertz Viborg 564

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg

FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg FHM 4988 Bavnehøjvej, Hadbjerg Hadbjerg sogn, Galten Herred Stednr. 14.03.02. Bygherrerapport Indhold Indledende tekst... 2 IAbstract... 2 Administration... 2 TTU... 3 Målestystem... 3 Øvrigt... 3 Metode...

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Haderslev amt, Haderslev kommune. Sted nr

Haderslev amt, Haderslev kommune. Sted nr HAM 5728 Bodbjerg, Vonsbæk sogn, sb. 3, Haderslev herred, tidl. Haderslev amt, Haderslev kommune. Sted nr. 20.03.10. Notat vedr. egen financeret forundersøgelse efter detektorfund Arkæologisk forundersøgelse

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012

Et fælles hav. Skagerrak og Kattegat i vikingetiden. Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012 Et fælles hav Skagerrak og Kattegat i vikingetiden Seminar på Nationalmuseet, København, 19. 20. september 2012 Redigeret af Anne Pedersen & Søren M. Sindbæk Nordlige Verdener, Nationalmuseet Et fælles

Læs mere

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009

Bygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling

Aarhus Brandvæsen, Januar 2015. Ledelsen. Staben. Beredskabschef Lars Hviid. Afdelingsleder Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Ledelsen Beredskabschef Lars Hviid Sekretariatsleder Karina Gregersen Sekretariatet Per Dyrvig Forebyggende Afdeling Lene Ø. Hansen Salg & Service Anders Rathcke Operativ Afdeling Staben Stabsmedarbejder

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen.

Skanderborg, den 4. juli Skanderborg Museums bidrag til analyse af nye råstofudvindingsområder ved Jeksen. Skanderborg, den 4. juli 2015 Ejvind Hertz Museumsinspektør +45 25 32 54 01 ehz@skanderborgmuseum.dk Til Region Midtjylland Att: Lars Kristiansen Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenvej 26 8800

Læs mere

Registreringsnotat for 42 detektorfundne gps-indmålte genstande fra yngre jernalder - vikingetid til danefævurdering.

Registreringsnotat for 42 detektorfundne gps-indmålte genstande fra yngre jernalder - vikingetid til danefævurdering. 078-2 og -3 Søgård, Kirke Stillinge sogn, Slagelse herred, tidl. Sorø amt. Sted nr. 04.03.07. Sb.nr. 113. 078-2 Kampagne: 10-07-2014 078-3 Kampagne: 11-07-2014 Registreringsnotat for 42 detektorfundne

Læs mere

En megaøkse fra Tissøs mudderbund

En megaøkse fra Tissøs mudderbund En megaøkse fra Tissøs mudderbund Anders Fischer Fig. 1. Den 50 centimeter lange, økselignende genstand fra Tissø. Dens gyldne patina er opstået ved årtusinders ophold i fugtig jordbund. Foto Jens Olsen,

Læs mere

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands

Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved Mosegården, Rands Rapport for selvbetalt prøvegravning af dyrkningstruet gravhøj ved, Rands VKH 2799 Gårslev sogn, Holmans herred, Vejle Amt. Stednr.: 17.05.02 sb.nr 29 Resumé Sb. 29 ses som en forhøjning i forgrunden af

Læs mere

Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket!

Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket! Fejøbægrene en hyldest til detektorfolket! Af Kasper Høhling Søsted & Anders Rasmussen Under en fra Fejø Birk s Extraret indanket Justitssag,.. paadømtes afvigte Fredag, tvende Gaardmænd for ulovlig Omgang

Læs mere

OBM 7746, Grandvej, etape 2.

OBM 7746, Grandvej, etape 2. OBM 7746, Grandvej, etape 2. - Arkæologisk forundersøgelse forud for Nr. Aaby Kraftvarmeværks byggeri. Af Arkæolog Katrine Moberg Riis Arkæologisk Rapport nr.431, 2013 Indledning... 3 Udgravningens forhistorie...

Læs mere

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe

Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Byens gulv Byrummets udvikling og layout igennem vikingetid og middelalder, især i Ribe Morten Søvsø, museumsinspektør Sydvestjyske Museer Fænomenet BY kom til Norden omkring år 700 med Ribes grundlæggelse

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt

Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Harald Blåtand kæmpede for den danske mønt Af: Charlotte Price Persson, Journalist 13. januar 2012 kl. 03:53 En dansk mønt fra vikingetiden føjer til teorier om, at Harald Blåtand til dels lykkedes med

Læs mere

Vævning i senneolitikum

Vævning i senneolitikum Tekstilarkæologi Vævning i senneolitikum Af Michael Borre Lundø og Jesper Hansen, Odense Bys Museer 22 Fynboer og Arkæologi Det er relativt sjældent, at man støder på fund, der kan fortælle noget om stenalderfolkets

Læs mere

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM 2860, Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse i forbindelse med udvidelse af Danmarks Keramikmuseum, Grimmerhus Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk

Læs mere

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE

TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD

Læs mere