Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 2014

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 214

2 Beskæftigelsesplan for Job- og Vækstcenter Middelfart 214 Forord Middelfart Kommune skal i 213 udarbejde en Beskæftigelsesplan for 214. Beskæftigelsesplanen er Middelfart Kommunes plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i 214. Beskæftigelsesplanen skal medvirke til at sikre sammenhæng mellem de beskæftigelsespolitiske udfordringer, de politiske mål og den overordnede strategiske prioritering og tilrettelæggelse af indsatsen. 1

3 Indholdsfortegnelse 2

4 1. Indledning Arbejdsmarkedet i Middelfart og i Syddanmark har som helhed gennemgået store forandringer, siden finanskrisen satte ind i august 28. Krisen på arbejdsmarkedet har gennemløbet to faser. I krisens første fase fra 28 til 21 faldt beskæftigelsen i Middelfart med 1.3 personer (8 pct.) I krisens anden fase fra 21 til 212 er beskæftigelsen faldet med 9 personer (1 pct.). De to faser har været karakteriseret ved forskellige udviklingstræk og har givet forskellige udfordringer for den lokale beskæftigelsesindsats i Middelfart. I krisens første fase faldt beskæftigelsen i Middelfart kraftigt inden for især industri, byggeri og dele af den private servicesektor. Det øgede især ledigheden blandt mænd. I krisens anden fase steg beskæftigelsen inden for byggeri og industri, mens beskæftigelsen fortsatte med at falde i den offentlige sektor. I anden fase er ledigheden i Middelfart fortsat med at stige for kvinder, mens mændenes ledighed er faldende, fordi mændene i stigende omfang finder og genfinder job inden for byggeri, industri og i den private servicesektor. Den begyndende vækst i en række brancher og virksomheder udfordres dog af stigende mangelproblematikker, hvor arbejdsgiverne har vanskeligt ved at besætte ledige stillinger. Der ses således begyndende paradoksproblemer inden for ufaglærte stillinger såsom landbrugsmedhjælper, rengøringsassistent og butiksmedhjælper. Inden for visse stillingskategorier kan virksomhederne nogle steder i Syddanmark have vanskeligt ved at rekruttere, selvom der er ledige. Udfordringerne med at modvirke mangelsituationer og opkvalificere de ledige målrettet mod gode jobområder gælder ikke mindst i en situation, hvor der forventes mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for bygge- og anlægsområdet frem mod 215. Det skyldes blandt andet de mange planlagte bygnings- og infrastrukturprojekter i Syddanmark. De centrale fokusområder i 214 for den lokale beskæftigelsesindsats i Middelfart vil derfor være: Flere unge skal have en uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kant af arbejdsmarkedet færre på førtidspension. Langtidsledigheden skal nedbringes. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder. Fokusområder som vil blive håndteret ud fra Job- og Vækstcenter Middelfarts overordnede mål: At sikre fremtidens velfærd via størst mulig arbejdsstyrke og effektivt arbejdsudbud. 3

5 2. Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I nedenstående kapitel gennemgås Beskæftigelsesministerens fire landsdækkende indsatsområder og mål, som alle kommuner skal indarbejde i deres beskæftigelsesplan for 214. Tilgangen til ministerens mål er, at Middelfart Kommune afdækker og beskriver, hvilke udfordringer Middelfart Kommune har ift. de enkelte ministermål. Derudover skal Middelfart Kommune fastlægge konkrete kvantitative niveaumål for hvert ministermål. Endelig beskrives de overordnede linjer i indsatsen, Middelfart Kommune planlægger at iværksætte for at møde målgruppernes beskrevne udfordringer mhp. at opnå de fastlagte mål. De beskæftigelsespolitiske ministermål for 213 Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. De fire mål sigter på at imødegå de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet og understøtte effekter og resultater i indsatsen både på lokalt og regionalt niveau. 4

6 Ærø Odense Kolding Fanø Esbjerg Vejle Varde Vejen Billund Middelfart Sønderborg Aabenraa Tønder Fredericia Haderslev FborgMfyn Svendborg Nyborg Langeland Assens Nordfyn Kerteminde Syddanmark Hele landet 2.1. Flere unge skal have en uddannelse De unge under 3 år er en udsat gruppe, når der er krise og svage konjunkturer. Risikoen for ledighed er højere, det er sværere at få en praktikplads, og unge med problemer ud over ledighed har sværere ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet eller gå i gang med en uddannelse. For at bringe de unge tættere på arbejdsmarkedet er uddannelse helt centralt. Unge, der gennemfører en kompetencegivende uddannelse, klarer sig bedre på arbejdsmarkedet og opnår generelt en mere stabil beskæftigelse end ufaglærte unge. Derfor er beskæftigelsesministerens første mål for indsatsen i 213: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Siden finanskrisen satte ind i 28 er antallet af offentligt forsørgede unge steget markant i Middelfart. Det er særligt antallet af unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, som er steget. I november 212 er 15,4 pct. af de unge mellem 18 og 29 år i Middelfart offentligt forsørgede, hvoraf ca. halvdelen er kontanthjælpsmodtagere, jf. figur Figur 2.1.1: Andel af unge på offentlig forsørgelse i Syddanmark, nov. 212 Procent Procent ,5 13,1 14,4 15, 15,4 16,3 16,6 16,8 18,1 19,4 2, , , På tværs af de syddanske kommuner er der stor spredning i andelen af unge på offentlig forsørgelse. I Middelfart er de unges forsørgelsestryk lidt højere end trykket i regionen som helhed (14,9 pct.). A-dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Revalidering Fleks.visiterede Førtidspension Kilde: Jobindsats.dk, Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Revalidering inkluderer forrevalidering. Fleksjobvisiterede er modtagere af ledighedsydelse og personer ansat i fleksjob. Kontanthjælpsmodtagere visiteret til fleksjob kan ikke udsøges i registerdata og indgår derfor ikke i gruppen af fleksjobvisiterede. Niveaumål Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i Middelfart Job- og vækstcenter skal i december 213 (år til dato) være X pct. fra december 211 til december

7 Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge. Centrale fokusområder i indsatsen for offentligt forsørgede unge: De offentligt forsørgede unge er forskellige og har brug for en differentieret indsats Indsatsen bør sigte på at udløse uddannelsespotentialet blandt alle uddannelsesegnede unge De svagere unge skal via indsatsen løbende bringes nærmere job eller uddannelse Der er behov for at begrænse de unges uddannelsesfrafald ved at styrke fastholdelsesindsatsen Alle redskaber bør anvendes, eksempelvis mentorer, brobygning, efterværn, praktikker, løntilskud mv. En succesfuld ungeindsats kræver et velfungerende samarbejde mellem de mange aktører, som har ansvaret for de unge. Det gælder i forhold til: - At modvirke at de unge starter voksenlivet i kontanthjælpssystemet - At motivere, understøtte og kvalificere de unges uddannelsesvalg - At klargøre de unge til uddannelse - At fastholde de unge i uddannelse - At sikre de uddannede unge de bedste jobmuligheder 2.2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledig på kanten af arbejdsmarkedet. Et af de væsentligste mål med beskæftigelsesindsatsen er at begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse. Det gælder ikke mindst antallet af personer, der forlader arbejdsmarkedet permanent via en førtidspension. Derfor er beskæftigelsesministerens andet mål for 213: Mål 2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension Jobcentret skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. I løbet af 212 er der taget en række konkrete initiativer, som skal medvirke til, at færre personer ender på førtidspension og som intensiverer fokusset på førtidspensionsområdet. Et vigtigt initiativ er den nye førtidspensionsreform. Reformen sigter mod, at indsatsen i kommunerne - med udgangspunkt i beskæftigelsesindsatsen - tilrettelægges tværfagligt og helhedsorienteret. Et andet væsentligt initiativ er Brug for alle, som har til formål at skabe en ny udvikling for gruppen af svagere kontanthjælpsmodtagere, der i dag er langt fra arbejdsmarkedet. I Middelfart modtager ca. 8 pct. af den årige befolkning førtidspension, hvilket er på niveau med andelen i Syddanmark, jf. figur 3.1 Den aktuelle tilgang til førtidspension i Middelfart er dog lavere end i Syddanmark. I 212 tilgik,2 pct. af de årige førtidspension i Middelfart mod,4 pct. i Syddanmark, jf. figur 6

8 Årlig nytilgang i pct årige Den lave tilgang afspejler en faldende tendens i Middelfart, hvor tilgangen til førtidspension har været faldende siden 21, jf. figur Figur 2.2.2: Andel førtidspensionister blandt årige og årligt antal nytilkendelser i december 212 i pct. af de årige,8,7,6,5,4,3,2 Aabenraa Faaborg- Midtfyn Fredericia Billund Tønder Varde Nordfyn Esbjerg Sønderborg Ærø Fanø Vejle Syddanmark Assens Svendborg Kolding Vejen Odense Haderslev Middelfart Kerteminde Gns. Nyborg Langeland Gns., Andel af årige på førtidspension (pct.) Kilde: Statistikbanken, Jobindsats.dk og egne beregninger. Figur : Udviklingen i den årlige tilgang til førtidspension i Middelfart, Personer Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger Anm.: Fra er tilgangen til førtidspension opgjort på det tidspunkt, hvor personen første gang får udbetalt førtidspension (DREAM). Fra 29 til 212 er tilgangen målt på det tidspunkt, hvor borgeren tildeleles førtidspension (jobindsats.dk) Personer Som følge af implementeringen af førtidspensionsreformen og indførelsen af ressourceforløb må der fremadrettet forventes et fald i tilgangen til førtidspension i Middelfart. Reformen vil betyde, at færre personer under 4 år tilkendes førtidspension, fordi de i stedet tilkendes et eller flere ressourceforløb. Der må samtidig forventes et fald i antallet af personer over 4 år, der får førtidspension. Niveaumål Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 5 personer i december 213 (rullende år), svt. et fald på X pct. fra december 211 til december 213. Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Centrale fokusområder i indsatsen for at begrænse tilgangen til førtidspension: Udvikle indsatsen i ressourceforløbene så de på bedst mulig vis kan hjælpe borgerne i retning af arbejdsmarkedet Sikre et velfungerende samarbejde mellem jobcenter, socialafdeling, sundhedsvæsen, virksomheder m.fl. Udnytte mulighederne i den nye fleksjobreform for at få personer med lav arbejdsevne i fleksjob Fokusere på en aktiv indsats til alle kontanthjælpsmodtagere og hvis behov - en helhedsorienteret indsats Fokusere på en tidlig og forebyggende indsats for de grupper, der har høj risiko for førtidspension, bl.a. ved at fastholde sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet under sygemelding og gennem virksomhedspraktikker til kontanthjælpsmodtagere, eventuelt med en mentor tilknyttet 7

9 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt Langtidsledighed Et af de centrale mål for beskæftigelsesindsatsen er at bekæmpe langtidsledigheden. Langtidsledighed er en stor udfordring både for den enkelte ledige og for arbejdsmarkedet som helhed. Erfaringerne viser, at jo længere tid en dagpenge- eller kontanthjælpsmodtager er ledig, desto sværere bliver det at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Derfor er beskæftigelsesministerens tredje mål for 213: Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. Der skal gøres en aktiv indsats for de personer, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet igen. Det er især vigtigt at have fokus på de dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden. Udviklingen på arbejdsmarkedet i krisens første fase betød, at langtidsledigheden steg i Middelfart fra ca. 4 langtidsledige i januar 29 til ca. 33 langtidsledige i januar 211, jf. figur I krisens efterfølgende stagnationsfase fra starten af 211 og fremefter er langtidsledigheden faldet i Middelfart. Det sker på baggrund af en forbedret konjunktursituation i en række af de private brancher. Langtidsledigheden er på den baggrund især faldet i de a-kasser, hvor medlemmerne blev hårdest ramt af krisens første fase - såsom 3F, KRIFA, ASE og Metal. Antallet af langtidsledige i Middelfart er således faldet med 37 pct. fra januar 211 til november 212 til i alt 21 langtidsledige. Langtidsledighedsprocenten i Middelfart er med 1,2 pct. også blandt de laveste i Syddanmark, jf. figur Figur : Udviklingen i antallet af langtidsledige i Middelfart, jan. 27 nov. 212 Figur2.3.2.: Langtidsledighedsprocenten i Syddanmark i november 212 Personer Personer Kontanthjælp Dagpenge I alt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Andelen af langtidsledige i procent af arbejdstyrken Langtidsledigheden i Middelfart er således lav og faldende, men der er dog fortsat en gruppe ledige, som har risiko for at miste retten til dagpenge i den kommende periode. 8

10 Niveaumål Antallet af langtidsledige dvs. ledige, der har været ledige i min. 8 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger skal begrænses til 18 personer (antal fuldtidspersoner) i december 213, svt. et fald på x pct. fra december 211 til december 213. Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at forebygge førtidspension. Centrale fokusområder i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed: Tidlig identifikation af ledige med høj risiko for langtidsledighed Rådgivning om gode jobmuligheder og nødvendigheden af faglig og geografisk mobilitet Understøtte lediges opbygning af netværk eksempelvis igennem virksomhedspraktikker og løntilskud Hvis behov - målrettet opkvalificering af ledige og langtidsledige mod gode jobmuligheder Fastholde lediges kompetencer igennem en målrettet aktiv indsats f.eks. igennem løntilskudsforløb, hvor især privat løntilskud har en høj beskæftigelseseffekt Øge brugen af udplacering og jobformidling af langtidsledige og ledige i risiko for at opbruge deres dagpengeret Et godt samarbejde med a-kasserne Indarbejde gode erfaringer fra akutpakkeindsatsen i den ordinære indsats 9

11 2.4. Virksomhedsservice En forudsætning for, at jobcentrene kan bringe ledige i job, er en tæt kontakt til og dialog med erhvervslivet, og at jobcenteret kender det lokale arbejdsmarked herunder virksomhedernes behov for arbejdskraft. Jobcentrene skal med beskæftigelsesindsatsen sikre det rette match mellem de ledige og de lokale virksomheder. Jobcentrene skal således kende virksomhedernes jobåbninger og jobmuligheder, så de kan målrette den aktive indsats, herunder uddannelsesindsatsen. Samtidig skal jobcentrene levere en professionel service til virksomhederne, så virksomhederne oplever, at jobcenterets henvendelser er koordinerede, at det er nemt at samarbejde med jobcenteret, og at de får en god service og hjælp i samspillet med jobcenteret. Beskæftigelsesministeren fjerde mål for 213 er derfor at styrke virksomhedsindsatsen: Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Inden for rammerne af det fjerde beskæftigelsespolitiske mål skal Middelfart Kommune selv opstille og formulere et konkret mål. Middelfart Kommune skal desuden selv beskrive hvordan og hvornår, der følges op. Derfor har Middelfart Job- og vækstcenter valgt at udarbejde en strategi for virksomhedsservice. Strategi for virksomhedsservice Visionen for Job- og Vækstcenter Middelfart er, at vi skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner vedrørende rekruttering, kompetenceudvikling og CSR (social ansvarlighed). Vi skal i langt højere grad være en strategisk samarbejdspartner for kommunens erhvervsliv, så kommunens virksomheder kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger og yde en så god service og sparring, at vi kan tiltrække nye virksomheder og fastholde og vækste de eksisterende. Samtidig er Job- og Vækstcentrets hovedopgave at støtte borgere til selvforsørgelse, det vil sige, at Job- og vækstcentret vil: Sikre, at borgere, der midlertidigt er ledige, hurtigt vender tilbage til ordinær beskæftigelse. Sikre, at de grupper, der i dag står uden for arbejdsstyrken, bringes ind i arbejdsstyrken og ud på arbejdsmarkedet. Sikre, at borgere, som midlertidigt ikke kan varetage deres arbejde pga. sygdom, fastholdes på arbejdsmarkedet. Job- og Vækstcentrets to hovedopgaver er at sørge for, at ledige hurtigst muligt vender tilbage i job ved hjælp af effektiv ordreservice og målrettet kompetenceudvikling samt, at ledige, der står langt fra arbejdsmarkedet eller er sygemeldt, hurtigt udvikles til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. De opgaver løser vi i samarbejde med virksomhederne ved hjælp af en lang række af værktøjer; praktikker, jobrotation, job m. løntilskud, delvise syge- og raskmeldinger, afklaring og kurser/uddannelse. Vores strategi for virksomhedsservice skal derfor kombinere virksomhedernes og Job- og Vækstcentrets behov. 1

12 Hvordan: For at være virksomhedernes fortrukne samarbejdspartner tilbyder vi en hurtig, effektiv og kvalificeret service på alle Job- og Vækstcentrets kompetenceområder, hvad enten det drejer sig om: ansættelser på ordinære vilkår, ansættelse med handicapkompenserende foranstaltninger, støttede job med henblik på tilegnelse af relevante kompetencer, afprøvning af arbejdsevne og fastholdelse, medvirke ved kompetenceudvikling. Det skal blandt andet gøres ved en effektivisering af virksomhedskonsulenternes indsats og en offensiv strategi for virksomhedsservice. For den enkelte medarbejder betyder det, at virksomheden ALTID er Job- og Vækstcentrets vigtigste og primære kunde. For at kvalificere vores virksomhedsservice skal vi have konstant fokus på systematik, interne arbejdsgange og videndeling. Når vi yder en hurtigt, effektiv og professionel service er det vigtigt at balancere mellem at være opsøgende og til rådighed, og ikke forstyrre virksomhederne unødigt. For at målrette virksomhedskontakt/service og kombinere virksomhedernes og Job- og Vækstcentrets behov udarbejdes på baggrund af Middelfart Kommunes Beskæftigelses- og vækstpolitik og den årlige generelle beskæftigelsesplan, to årlige handleplaner i forhold til virksomhedsstrategien en for virksomhedskonsulenter og en for virksomhedscentrekonsulenter. Handleplanen skal indeholde måltal for det opsøgende arbejde og beskrive fokusområder og kampagner. Den årlige handleplan udmøntes i kvartalsvise planer i forhold til fokusområder og opsøgende arbejde. Både handleplan og kvartalsplan udarbejdes i samarbejde med relevante virksomhedskonsulenter. For at handleplanerne, og dermed den virksomhedsvendte indsats, bliver så nøjagtige som muligt, er det vigtigt, at virksomhedskonsulenterne i det daglige arbejde konstant opsøger viden og holder sig orienteret, om hvad der rør sig. Det gælder både i de enkelte virksomheder, i de forskellige brancher og generelt i det lokale og nationale erhvervsliv. Samtidig er det vigtigt at denne viden deles med kolleger i hele jobcentret både uformelt og via virksomhedsmodulet. Vi tilstræber at virksomhederne har en primær kontaktperson på Job- og vækstcentret. Den primære kontaktperson vil normalt altid være en virksomhedskonsulent. Det er vigtigt, at samtlige medarbejdere, der har virksomhedskontakt, forstår vigtigheden af en professionel og effektiv virksomhedskontakt, og at der er enighed om, hvad god virksomhedsservice er. Alle Job- og Vækstcenter-medarbejdere er opmærksomme og lyttende, når de er i kontakt med virksomheder og ledige og viderebringer opsamlet viden til relevante kolleger. Al relevant kontakt til virksomhederne registreres i virksomhedsmodulet. Før der tages kontakt til en konkret virksomhed, er det vigtigt at tjekke virksomheden i virksomhedsmodulet og tage kontakt til virksomhedens primære virksomhedskonsulent. Alle henvendelser besvares hurtigst muligt senest efter 24 timer. Følgende tre medarbejdergrupper har hyppigst virksomhedskontakt: 1. Virksomhedskonsulenter (herunder fastholdelseskonsulenter) Virksomhedskonsulenterne har den primære opsøgende kontakt til virksomhederne og skal derfor kunne rådgive virksomhederne om alle forhold, der lovmæssigt ligger 11

13 indenfor Job- og Vækstcentrets område. Har den enkelte virksomhed problemstillinger, som ikke umiddelbart ligger i Jobcenterregi, eller som ligger udenfor den enkelte konsulents ekspertise, skal virksomhedskonsulenterne, i det omfang det er muligt, tage en vejledende rolle og henvise eller koordinere indsatsen. 2. Virksomhedscenterkonsulenter Virksomhedscenterkonsulenterne har den primære kontakt til virksomhedscentrene og skal kunne rådgive virksomhedscentre om alle de forhold, der ligger i virksomhedscentreregi. Oplever den enkelte virksomhedscentrekonsulent ved besøg og samtaler at virksomheden har problemstillinger, som ligger udenfor den enkelte konsulents ekspertise, skal konsulenten henvise til en virksomhedskonsulent/fastholdelseskonsulent m.m. 3. Socialfaglige medarbejdere/jobkonsulenter De socialfaglige medarbejdere har kontakt til virksomheder i forhold til opfølgning på praktikker og job m. løntilskud m.m. Oplever den enkelte socialfaglige medarbejder/jobkonsulent ved besøg og samtaler at virksomheden har problemstillinger, som ligger udenfor den enkelte medarbejder/konsulents ekspertise, skal konsulenten henvise til en virksomhedskonsulent/fastholdelseskonsulent m.m. Niveaumål Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen) skal i december 214 (år til dato) være på X pct, svt. en stigning på X procentpoint fra december 212 til december 214. Nedenfor sammenfattes de væsentligste fokusområder i indsatsen for at styrke virksomhedssamarbejdet. Centrale fokusområder i styrkelsen af virksomhedssamarbejdet: Udarbejde en strategi for samarbejdsmodeller med virksomhederne Sikre en løbende klar og professionel kommunikation med virksomhederne Kende virksomhedernes behov og rationaler, så disse kan indtænkes i beskæftigelsesindsatsen Understøtte virksomhedernes rekruttering og sikre, at virksomhederne får dækket deres behov for arbejdskraft Synliggøre jobåbninger Øge samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen, herunder aktiveringsindsatsen Understøtte mulighederne for fastholdelse af ansatte i job på trods af sygdom, handicap mv. Styrke anvendelsen af jobrotation så beskæftigede opkvalificeres, og der bliver plads til ledige Etablere paradoksberedskab 12

14 Kerteminde Tønder Aabenraa Fredericia Esbjerg Assens Faaborg-Midtfyn Vejen Haderslev Ærø Sønderborg Middelfart Odense Nordfyn Billund Vejle Nyborg Kolding Varde Svendborg Langeland Fanø Syddanmark Hele landet 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer i Middelfart Kommune Der er løbende mange jobåbninger i Middelfart såvel som i hele Syddanmark. Det gælder uanset om beskæftigelsen stiger eller falder, hvilket afspejler den store fleksibilitet på det danske arbejdsmarked. I Middelfart er der således over én jobåbning årligt per fire arbejdspladser. Figur 3.1.: Antal jobåbninger i 21 per beskæftiget Procent Kilde: Danmarks Statistik (IDA) og egne beregninger Anm.: Antallet af beskæftigede er opgjort ift. personernes arbejdsstedskommune. 36 Procent De mange jobåbninger betyder, at en stor del af de ledige hurtigt finder job. I Middelfart finder 37 pct. af de nyledige således job inden for 3 måneder. I den første fase af krisen fra 28 til 21 steg ledigheden i Middelfart kraftigt. Stigningen skete fra et rekordlavt niveau på blot ca. 28 ledige til ca. 1. ledige. Ledigheden ramte især ufaglærte og faglærte inden for byggeriet og industrien. I krisens efterfølgende stagnationsfase falder ledigheden blandt mænd, mens den stiger blandt kvinder. Det afspejler, som nævnt, den begyndende forbedring på dele af det private arbejdsmarked og nedskæringerne i det offentlige. Derudover stiger ledigheden blandt nyuddannede, der altid er en udsat gruppe i perioder med lavkonjunktur. Samlet set udgør ledigheden i Middelfart 4,9 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er lavere end andelen i Syddanmark (6,5 pct.). Fremadrettet forventes ledigheden i Middelfart at falde. I hele prognoseperioden fra 4. kvartal 212 til 4. kvartal 214 forventes ledigheden samlet at falde med ca. 8 personer i Middelfart, Den stigende ledighed i Middelfart under krisens første fase har med tidsforskydning også fået antallet af langtidsledige til at stige. Således nåede langtidsledigheden i Middelfart sit midlertidige toppunkt ved slutningen af 21, ca. et år efter ledighedsstigningen var slået fuldt igennem. I perioden herefter er langtidsledigheden faldet i Middelfart fra ca. 32 personer til ca. 21 personer i slutningen af 212. Faldet er især sket inden for de a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed i krisens første fase, eksempelvis 3F, KRIFA, ASE og Metal. Til gengæld presser nye grupper sig på som langtidsledige i Syddanmark, hvilket afspejler, at langtidsledigheden er stigende inden for a-kasser, hvis medlemmer blev ramt af ledighed under krisens anden fase blandt andet som følge af nedskæringer i det offentlige. Denne tendens er dog ikke så udbredt i Middelfart En faldende arbejdsstyrke kan bremse fremtidig vækst På kort sigt er den store udfordring at få vendt krisen og dermed sikre, at flere ledige kommer i job. På længere sigt er udfordringen dog også at fastholde en stor og velkvalificeret arbejdsstyrke, så antallet af beskæftigede kan øges, når konjunkturerne forbedres. 13

15 Kultur og fritid Social Rengøring og Informationstjenst. Transport Off. adm Sundhed Undervisning Videnservice Energiforsyning Vandforsyning Landbrug mv. Finans Andre serviceyd. Ejendomshandel Øvrige I alt Denne ambition udfordres i Middelfart af demografien, hvor der på blot en 1-års sigt kan forventes følgende befolkningsudvikling: ca. 2. flere i pensionsalderen ca. 7 flere 5-64-årige ca. 1.6 færre 2-49-årige ca. 1.1 færre børn og unge Der bliver kort sagt færre til at forsørge flere, og da kommende børne- og ungdomsårgange er forholdsvis små, må udfordringerne forventes at fortsætte også på længere sigt end ti år. Figur 3.2: Udviklingen i beskæftigelsen og arbejdsstyrken i Middelfart Personer Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Personer Udviklingen betyder, at arbejdsstyrken vil fortsætte med at falde. Denne udvikling vil inden for få år begrænse vækstmulighederne i Middelfart, simpelthen fordi virksomhederne vil få vanskeligt ved at rekruttere den kvalificerede arbejdskraft, de behøver lokalt. Det er en generel udfordring på arbejdsmarkedet, at kompleksiteten og dermed kompetencekravene løbende stiger. Over de kommende år forventes der således et overskud af ufaglærte på arbejdsmarkedet i størrelsesordenen 4. personer og et underskud af faglært og højtuddannet arbejdskraft på stort set samme niveau. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 212 og en fastholdelse af de nuværende aldersfordelte erhvervsfrekvenser. Beskæftigelsesprognosen er en kommunalisering af den regionale prognose for hver enkel branche i Middelfart. Figur 3.3: Andelen af beskæftigede i brancherne i Middelfart, der er over 55 år i 211 Procent I Middelfart kan udfordringerne blandt andet opstå i en række af de brancher, hvor mange ansatte nærmer sig tilbagetrækningsalderen. Samlet set er ca. 4. (23 pct.) af de 65+ år 6-64 år år beskæftigede på arbejdspladserne i Middelfart Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger således over 55 år og ca. 2. (11 pct.) er sågar over 6 år, jf. figur 1.7. Der vil derfor ske en større afgang af arbejdskraft med både erfaring og kvalifikationer i de kommende år. Derfor skal de unge i Middelfart opnå uddannelse og kvalifikationer, der sikrer, at de kan klare sig i konkurrencen om jobbene på kort sigt og på længere sigt kan erstatte de ældre, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet Procent

16 -1 år 1-2 år 2-3 år Over 3 år 3.3. Antallet af offentligt forsørgede er stabiliseret i Middelfart Antallet af offentligt forsørgede i Middelfart steg med ca. 7 personer under krisens første fase. I perioden herefter har antallet været nogenlunde konstant på ca. 4.6 offentligt forsørgede. Andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er lidt lavere i Middelfart (2 pct.) end i Syddanmark (21 pct.), jf. tabel 1.3. Den lavere andel offentligt forsørgede i Middelfart skyldes forholdsvis færre modtagere af a- dagpenge og kontanthjælp end i Syddanmark. Der er dog samtidig forholdsvis flere modtagere af sygedagpenge, førtidspension og personer i fleksjob i Middelfart end i Syddanmark. I løbet af det seneste år er antallet af offentligt forsørgede i Middelfart faldet med 3,5 pct., hvilket er en mere gunstig udvikling end i Syddanmark, hvor antallet er faldet med 1,7 pct. Mange har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid Erfaringerne viser, at jo længere tid med offentlig Tabel 3.1: Omfanget af offentligt forsørgede i Middelfart og Syddanmark, november 212 Antal personer Middelfart Andel år Udvikling seneste år Syddanmark Andel år Udvikling seneste år Dagpenge 7 3,1% -9% 3,7% -2% Kontanthjælp match 1 15,7% 15% 1,% 14% Kontanthjælp match ,3% 34% 2,1% 19% Kontanthjælp match 3 2,1% -57%,9% -6% Kontanthjælp i alt 69 3,% 22% 4,% 11% Sygedagpenge 61 2,7% -2% 2,4% -9% For- og revalidering 6,3% -34%,3% -22% Ledighedsydelse 1,4% -6%,5% -5% Fleksjob 46 2,% -1% 1,8% % Førtidspension ,1% -5% 8,% -1% Forsørgede i alt ,6% -3,5% 2,8% -1,7% Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Fuldtidspersoner. Opgjort blandt årige. Efterløn, barsel og uddannelsesstøtte (SU, SVU, voksenlærlinge) indgår ikke i opgørelsen. I kolonnen med andel årige i Middelfart angiver rød farve en højere andel end i Syddanmark. I kolonnen med udvikling i Middelfart angiver rød farve en ringere udvikling end i Syddanmark. forsørgelse des sværere bliver det at komme tilbage i job. De lange forsørgelsesforløb har samtidig store økonomiske konsekvenser for udgiftsniveauet i Middelfart. Det kan derfor betale sig for kommunen at investere i en indsats, som får de offentligt forsørgede tilbage på arbejdsmarkedet og i job. Det gælder på den ene side om at få de borgere, som allerede har modtaget offentlig forsørgelse i lang tid tilbage i job. Herunder ved hjælp af praktikker, løntilskud, opkvalificering, støtteforanstaltningerne mv. På den anden side gælder det om at møde nye ydelsesmodtagere med en tidlig og aktiv indsats, der sikrer, at de ikke får lange forsørgelsesforløb, eksempelvis: Uddannelsespålæg til unge Rådgivning og jobsøgningsforløb til ledige Udpegning af gode jobområder Tidlig aktivering i eksempelvis virksomhedspraktik Samarbejde med virksomhederne om delvise raskmeldinger til sygemeldte Figur 3.4: Antal i jobcentrets målgrupper i Middelfart fordelt efter varighed på offentlig forsørgelse, november 212 Personer Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Varigheden af forløb på offentlig forsørgelse (alle ydelser). Personerne er indplaceret efter deres aktuelle ydelse. Varigheden af forløbene er målt tilbage til første fulde kalendermåned, hvor personen ikke modtog offentlig forsørgelse Revalidering Ledighedsydelse Kontanthjælp Sygedagpenge A-dagpenge Personer

17 Dagpenge Kontanthjælp match 1 Kontanthjælp match 2el3 Sygedagpenge Revalidering Ledighedsydelse Gennemsnit Størstedelen af de personer, som har været offentligt forsørget i lang tid i Middelfart, er kontanthjælpsmodtagere. Og det er netop de svagere kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3, som i lavest grad kommer i job eller uddannelse i Middelfart. Modtagere af a-dagpenge har størst jobsucces i Middelfart, efterfulgt af sygedagpengemodtagere, modtagere af ledighedsydelse og kontanthjælpsmodtagere i match 1. Figur 3.1: Andelen af jobcentrerets målgrupper i november 211, der er i job eller uddannelse i november 212 Procent Procent Samlet set har 36 pct. af jobcenterets målgrupper fundet job eller er startet uddannelse i Middelfart, når der måles et år efter, mens det gælder 31 pct. i Syddanmark. Selvom flere finder job eller kommer i uddannelse i Middelfart end i Syddanmark, er det dog fortsat en stor udfordring for beskæftigelsesindsatsen i Middelfart at sikre: Middelfart Syddanmark Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Job er beskæftigelse som lønmodtager, hvor der ikke samtidig modtages offentlig forsørgelse. Uddannelse er SU/SVU/ voksenlærlingeydelse. Ledighedsydelsesmodtagere i job er som hovedregel et fleksjob. at flere hurtigt finder job at langtidsledighed forebygges og afhjælpes at flere unge får en uddannelse og at nyuddannede kommer ind på arbejdsmarkedet at de svageste grupper får den rette indsats til at komme tættere på arbejdsmarkedet at det rette match skabes mellem ledige og job/aktivering via virksomhedssamarbejdet 3.1. De beskæftigelsespolitiske udfordringer for at sikre unge uddannelse og job Ungeindsatsen i Middelfart er udfordret af, at de unge på kontanthjælp og a-dagpenge er en meget sammensat gruppe med forskellige ressourcer, adfærdsmønstre, barrierer og udfordringer i forhold til at komme i uddannelse eller job. Det er derfor nødvendigt at differentiere indsatsen, så den retter sig mod behovene hos de forskellige grupper af unge. Figur 3.2: De unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere i Middelfart fordelt på ungegrupper i 212 De ledige unge kan ifølge lovgivningen opdeles i fem grupper bestående af: Uddannede unge 18 27% Uddannelses -egnede under 25 år 91 23% a) ca. 11 uddannede unge b) ca. 9 uddannelsesegnede unge under 25 år c) ca. 8 ikke-uddannelsesegnede unge under 25 år d) ca. 7 ufaglærte forsørgere e) ca. 6 ufaglærte årige Ufaglærte unge, Unge år forsørgere 57 uden udd., 14% år 69 17% Ikke-egnede under 25 år 77 19% Kilde: DST s forskningsservice og mploys beregninger Anm.: Figuren dækker over unge, der har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i minimum 1 uge fra midt maj til midt juni 212. Opdelingen i uddannelsesegnede baserer sig på en skalering udført pba. en gennemgang af ca. 5 ungesager i Syddanmark i 212. De mange offentligt forsørgede unge med uddannelse skal i job hurtigst muligt. Den centrale ungeudfordring er dog at sikre, at flere af de ufaglærte unge opnår en uddannelse og dermed fremadrettet får en mere stabil tilknytning til arbejdsmarkedet. I Middelfart er det blot 13 pct. af de unge på kontanthjælp og a-dagpenge, der starter en 16

18 uddannelse i løbet af et år. Det er en mindre andel end i Syddanmark (15 pct.). Udfordringer i forhold til at sikre de unge en uddannelse Der er brug for flere praktikpladser i Middelfart og omegn I de senere år er der sket en stigning i antallet af personer, der starter uddannelse. Den øgede tilgang til uddannelse har dog betydet, at det er en udfordring for det syddanske arbejdsmarked at tilfredsstille efterspørgslen efter lærepladser. I Middelfart er antallet af unge, der søger en praktikplads steget betydeligt siden krisen, men der er ikke lykkes at matche den stigende efterspørgsel. Det er derfor vigtigt fremadrettet at øge fokus på praktikpladser, således at flere unge kan få en læreplads. Mange af de ledige unge frafalder den påbegyndte uddannelse Uddannelsesindsatsen for de unge er udfordret af, at mange unge frafalder uddannelse. Frafaldet er større hos unge, der kommer fra dagpenge og kontanthjælp end hos de øvrige unge. Desuden er det kendetegnende, at offentligt forsørgede unge, der frafalder uddannelse, oftere vender tilbage til offentlig forsørgelse end andre unge. Stigende ledighed blandt nyuddannede Ledigheden for nyuddannede er steget svagt i Middelfart. Nyuddannede er dog generelt en udsat gruppe på arbejdsmarkedet, da de har begrænset erhvervserfaring og dermed svært ved at konkurrere om de ledige job med de mere erfarne lønmodtagere. Derfor er ledigheden generelt høj for gruppen uanset konjunktursituationen. De nyuddannedes udfordringer med at få fodfæste på arbejdsmarkedet betyder en øget risiko for langtidsledighed blandt denne gruppe. Mange unge debuterer tidligt på kontanthjælp Erfaringerne viser, at de unge, som har tidlig debut i kontanthjælpssystemet, i langt mindre omfang kommer i job og uddannelse end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18-årige, er der en langt større andel, som 5 år senere modtager offentlig forsørgelse end blandt de øvrige unge. Der er således blandt de unge, der debuterede tidligt på kontanthjælp, ca. 62 pct. som modtager offentlig forsørgelse som 23-årige, mens det blandt de øvrige unge blot er ca. 17 pct De beskæftigelsespolitiske udfordringer for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Det er mange forskelligartede baggrunde for at være i risiko for at tilgå førtidspension. Det stiller krav til indholdet i ressourceforløbene og samarbejdet mellem de mange aktører. Især blandt unge under 4 år tilgår mange førtidspension på grund af psykiske diagnoser. I Middelfart er det 67pct. af tilgangen, som skyldes psykiske diagnoser, mens det i Syddanmark er 7 pct., jf. figur

19 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Under 4 år Over 4 år Under 4 år Over 4 år Den store andel unge, der tildeles førtidspension på baggrund af psykiske diagnoser, viser blandt andet, at det er nødvendigt, at en del af ressourceforløbene tilrettelægges, så der kan skabes resultater for unge med psykiske udfordringer. Figur 3.3: Tilgangen til førtidspension i Middelfart fordelt efter diagnose og alder, 4.kv211-3kv212 Procent Middelfart Syddanmark Psykiske lidelser Sygdomme i bevægeapparatet Anden sygdom Øvrige diagnoser Risikoen for at tilgå førtidspension i Middelfart er aktuelt størst blandt kontanthjælpsmodtagerne i match 3. I løbet af et år tildeles hele 17 pct. af gruppen førtidspension. Nogle af de største fødekilder til førtidspension vokser i disse år. Det kommer til udtryk ved, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i match 2, personer med lange sygedagpengeforløb og modtagere af ledighedsydelse stiger, jf. figur 3.6 nedenfor. ilde: Tal fra ankestyrelsen og egne beregninger Anm.: Øvrige diagnoser dækker over kategorierne medfødte misdannelser, ulykkestilfælde vold mv., social indikation og øvrige diagnoser. Udviklingen de seneste to år i Middelfart er kendetegnet ved: at antallet på kontanthjælp i match 2 er steget med 82 pct. til 55 personer at antallet på kontanthjælp i match 3 er faldet med 84 pct. til 23 personer at antallet på ledighedsydelse er steget med 8 pct. til 97 personer at antallet af lange sygedagpengeforløb er steget med 4 pct. til 134 personer at antallet af meget lange sygedagpengeforløb er faldet med 3 pct. til 59 personer Figur 3.4: Udviklingen i fødekilderne til førtidspension i Middelfart Personer Det betyder samlet set, at antallet af personer på Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger ovenstående ydelser er øget til ca. 8. Det kan betyde, at tilgangen til førtidspension vil stige, hvis ikke der sættes ind, så disse svagere grupper kommer tilbage på arbejdsmarkedet. Personer SDP over 52 uger SDP uger Ledighedsydelse KTH match 3 KTH match De beskæftigelsespolitiske udfordringer for at begrænse langtidsledigheden Langtidsledigheden i Middelfart er lav og faldende, men der er dog fortsat en gruppe ledige, som har risiko for at miste retten til dagpenge i den kommende periode. Langtidsledigheden i Middelfart er højest blandt ufaglærte (1,5 pct.) og lidt lavere blandt faglærte (1,1 pct.) og personer med en videregående uddannelse (,8 pct.). Den lavere langtidsledighed blandt uddannede skjuler, at langtidsledigheden er høj blandt nyuddannede. I Middelfart er 9 personer blandt de langtidsledige nyuddannede, hvilket svarer til, at 2,9 pct. af de nyuddannede ikke er kommet i gang med at anvende deres uddannelse. 18

20 jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan-8 apr-8 jul-8 okt-8 jan-9 apr-9 jul-9 okt-9 jan-1 apr-1 jul-1 okt-1 jan-11 apr-11 jul-11 okt-11 jan-12 apr-12 jul-12 okt-12 Andel i aktivering Selvom antallet af nyuddannede langtidsledige er forholdsvist lavt i Middelfart, afspejler det alligevel, at de nyuddannede er en udsat gruppe under lavkonjunktur. De nyuddannede er i særlig risiko for at blive overhalet indenom af andre nyuddannede, såvel som at have svært ved at klare sig i konkurrencen mod ledige med erhvervserfaring. I Middelfart er de mest udsatte grupper for langtidsledighed de ufaglærte kvinder, som har en overgennemsnitlig risiko for både ledighed og langtidsledighed. Risikoen for langtidsledighed er også forholdsvis høj for faglærte kvinder, seniorer og personer med en videregående uddannelse. Der er dog relativt få fra disse grupper, der rammes af ledighed i Middelfart De beskæftigelsespolitiske udfordringer for at styrke samarbejdet med virksomhederne. I de senere år har samarbejdet med virksomhederne spillet en stigende rolle i beskæftigelsesindsatsen. Det er blandt andet et udtryk for, at der er sket en opprioritering af virksomhedsrettede tilbud i aktiveringen af ledige. I Middelfart er antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering således øget fra ca. 8 personer i januar 27 til ca. 26 personer i oktober 212. Figur 3.5: Udviklingen i antallet af deltagere i virksomhedsrettet aktivering i Middelfart, januar 27 til oktober 212 Personer Virksomhedspraktik offentligt Løntilskud offentligt Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Personer 35 Virksomhedspraktik privat Løntilskud privat Figur 3.6: Virksomhedernes samarbejdsgrad og andelen af virksomhedsrettet aktivering i Syddanmark fra oktober 211 til oktober Syddanmark Aabenraa Tønder Nordfyn Sønderborg Middelfart Kolding Kerteminde Vejen Nyborg Fborg-Mfyn Billund Esbjerg Assens Langeland Fanø Hele landet Odense Varde Svendborg Haderslev Ærø Vejle Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Fredericia Syddanmark Samarbejdsgrad I Middelfart samarbejdes der ca. med den samme andel af virksomhederne, som gennemsnittet i Syddanmark. Til gengæld er aktiveringsgraden i virksomhedsrettede forløb højere end gennemsnittet i Syddanmark. 19