Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK

Transkript

1 1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer

2 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del af de bevarede særke er smukt pyntede med hvidt broderi, men de fleste er ganske enkle og har intet eller meget lidt broderi. Fælles træk for særke er det ganske simple men meget anvendelige snit. Ærmerne er forholdsvis smalle og findes i alle længder. Længden på en særk er ca. midt på underbenet og med vidde forneden. Særkenes halsudskæringer er enten firkantede eller runde. Endvidere kan de være forsynet med forskellige flæser eller kraver. Dette er et typisk egnspræg. Midtfor / MF på særken er der en slids, der afsluttes med en forstærkning. Under slidsen er der med rødt eller blåt garn broderet initialer og årstal. Særken lukkes i halsen med et særkespænde i sølv eller en håndgjort knap og trense. (Se Skjortesyning side 22) For at udnytte stoffet klipper man alle delene til særken som helt lige stykker stof. Til forbedring af pasformen gennemklippes nogle stykker diagonalt og anvendes som kiler. Ligeledes til forbedring af pasformen anvendes kiler i ærmegabene. Det er således muligt at sy en forholdsvis kropsnær særk, som alligevel er behagelig i brug. Såvel broderi som sammensyning er syet i hånden og med hvid hørtråd. Sammensyningen foregår af to omgange. Først syes sømmene med alm. bagsting derefter foldes sømmerummet, og der syes sømmesting således, at alle trevler gemmes bort. Ønsker man i dag en hørlærreds-særk, der skal holde til slid og vask i maskine, er den gamle fremgangsmåde tilrådelig. Beskrivelsen viser en særk, der kan bruges til alle dragter fra midt i 1700 tallet og godt ind i 1800 tallet. Hvis man ønsker broderier på særken eller ønsker den tilpasset et egnspræg, kan man søge i tilgængelig litteratur f.eks. Gudrun Andresen: Særke el. Bondesyninger (Se litteraturliste) eller tegne en original særk op og bruge den som forlæg. Ønsket med denne vejledning er at give folkedansere et nyttigt redskab til fremstilling af deres folkedragter. Men håbet er også, at denne enkle og brugbare særk/underkjole kan bruges af andre, der ønsker beklædning med traditioner og smukt håndværk. MATERIALER I dag benyttes ofte en grov kvalitet hørlærred fra et østeuropæisk land ca. 12 x 12 tråde pr. cm. Dette er en kvalitet, der kommer tæt på de originale særke. Til særke med finere broderi kan man med fordel benytte en tættere kvalitet. Særken syes i uvasket stof, og opmærkninger kan foretages med alm. blyant, som forsvinder i vask. Sammensyning med tråd nr Sømning med tråd nr Broderi med tråd nr. 35.2

3 3 VALG AF STØRRELSE Tag følgende mål: Fuld højde og brystvidde Sammenlign derefter målene for fuld højde og brystvidde med målskemaet Find den egnede størrelse Alle mål i målskemaet er incl. sømrum og krymp ca. 10% MÅLSKEMA Til særk med 3/4 ærme Højde str.36 str.38 str.40 str.42 Brystvidde 84 cm 88 cm 92 cm 96 cm Kropsstykke: Bredde 55 cm 57 cm 59 cm 62 cm Længde x 165 cm 247 cm 170 cm 258 cm 175 cm 269 cm 180 cm 280 cm Kiler: Bredde 30 cm 30 cm 30 cm 35 cm Længde x 165 cm 82 cm 170 cm 86 cm 175 cm 89 cm 180 cm 93 cm Ærmer: Bredde 39 cm 40 cm 41 cm 42 cm x x x x Længde 44 cm 44,5 cm 45 cm 45,5 cm Ærmekiler: Bredde Længde 15 cm x 15 cm NB: Ønskes særken med kort eller langt ærme ændres længdemålet for ærme til ønsket længde. Og ønskes særken længere eller kortere ændres kropsstykkets længdemål til ønsket længde.

4 4 VALG AF STØRRELSE Tag følgende mål: Fuld højde og brystvidde Sammenlign derefter målene for fuld højde og brystvidde med målskemaet Find den egnede størrelse Alle mål i målskemaet er incl. sømrum og krymp ca. 10% MÅLSKEMA Til særk med 3/4 ærme Højde str.44 str.46 str.48 str.50 Brystvidde 100 cm 104 cm 110 cm 116 cm Kropsstykke: Bredde 64 cm 66 cm 70 cm 74 cm Længde 165 cm 247 cm 170 cm 258 cm 175 cm 269 cm 180 cm 280 cm Kiler: Bredde 35 cm 35 cm 40 cm 40 cm Længde 165 cm 82 cm 170 cm 86 cm 175 cm 89 cm 180 cm 93 cm Ærmer: Bredde 45 cm 47 cm 49 cm 51 cm x x x x Længde 46 cm 46,5 cm 47 cm 47,5 cm Ærmekiler: Bredde Længde 15 cm x 15 cm NB: Ønskes særken med kort eller langt ærme ændres længdemålet for ærme til ønsket længde. Og ønskes særken længere eller kortere ændres kropsstykkets længdemål til ønsket længde.

5 5 Klip alle dele trådlige ud. KLIPPEPLAN Kropsstykke: 1 stk. Ærmer: 2 stk. Ærmekiler: 2 stk. Sidekiler: 4 stk. = 2 firkanter der gennemklippes diagonalt Alle mål i målskemaet er incl. sømrum og krymp ca. 10% Ægkanten klippes bort. Mærk de enkelte særkedele med længderetning samt benævnelse Kropsstykke Ærmekiler Ærme Sidekiler SYNING AF SÆRK Der er valgt en fremgangsmåde og en rækkefølge for sammensyningen, som erfaringsmæssig har vist sig at være effektiv. Ærmer og kropsstykke syes færdige hver for sig, inden ærmerne syes i. Canvasnåle med spids anvendes ved alle sammensyningerne, hvorimod nåle uden spids bruges ved syning af musetakkerne og opsømning med stikhulsøm. Hørtråden kan man med fordel forstærke ved at trække den hen over et stykke voks eller stearin.

6 6 Modellen til illustrationerne i denne vejledning er syet op i ½ størrelse. For at gøre vejledningen så overskuelig som muligt, er alle syninger vist med mørkere tråd. Sy evt. en lille prøveklud med de forskellige sømme inden disse påbegyndes i særken. (Se stingforklaringer) ÆRMER TIL SÆRK Oplægning af særkens ærmer ordnes først: Find ærmerne frem Træk 1 tråd ud 2 cm oppe, 4 cm oppe og 6 cm oppe. I alt 3 tråde trækkes ud til brug for ærmets oplægning Træk yderligere 1 tråd ud 1 cm inde langs de to langsider og ved skuldersømmen Find ærmekilerne frem Træk 1 tråd ud 1 cm inde fra kilens fire sider Ærmernes oplægning Begge ærmer syes på én gang. Der er valgt at sy en række musetakker i kanten af ærmerne (tråd nr. 35.2) Det både pynter og forstærker kanten. Placer ærmet med retsiden op og sy fra højre mod venstre I det midterste trådudtræk syes dobbelte bagsting over 4 tråde på flg. måde: Stik op igennem stoffet og sy et bagsting over 4 tråde gå op igennem samme hul en gang til sy igen et bagsting men denne gang rykkes 4 tråde længere frem. Træk tråden godt til

7 7 Stingrækken krymper en del, når stingene trækkes til. Det gør ikke noget pres efter til sidst, og stoffet retter sig ud Fold ærmet i bagstingsrækken således, at retsiden vender ud Pres efter

8 8 Sy med kastesting mellem de små toppe (musetakkerne). Træk godt til og pres efter Vend ærmet med vrangsiden frem Fold sømrummet op ved at bøje i det første trådudtræk Søm ærmet op med en stikhulsøm, der rammer præcist i det sidste trådudtræk Trin 1: Sy fra venstre mod højre. Sy bag om 4 tråde og træk tråden til (vandret sting)

9 9 Trin 2: Stik lodret ned omkring 2 tråde og op igennem folden træk tråden godt til. Stingene krymper ærmet sammen pres efter, og det retter sig ud Sammensyning af ærmer Placer ærmerne side om side foran dig med retsiden op Hæft ærmekilerne sammen således, at man får både et højre - og et venstre ærme Hæft trådudtrækket på kile og ærme så de passer nøjagtigt over hinanden

10 10 Vend ærmet med vrangen op Sy kilen på nøjagtig oven i trådudtrækket. Sy med bagsting Sy kilen fast mellem kanten og til kilens to trådudtræk mødes i hjørnet Vend ærmet om med retsiden op Kilens sømrum klippes ned til ½ cm s bredde

11 11 Vend ærmet om med vrangsiden op Sømrummet fra ærmestykket foldes rundt om den ½ cm Sømrummet sømmes ned på kilen. Pres efter

12 12 Billedet viser en påsyet kile set fra ærmets retside Vrangsiden ud Fold ærmet sammen på langs Hæft så trådudtrækket passer nøjagtigt over hinanden Hæft som vist på billederne og vend så ærmet omkring

13 13 Sy ærmet sammen med bagsting husk at sy således, at bagsiden af stingene er på kilen NB: Vær omhyggelig med at trække ærmekilen på plads dvs. den skal ligge helt lige langs ærmets kant, når ærmesømmen syes

14 14 Klip sømrummet ned til ½ cm s bredde på kilen og langs ærmesømmen Sømrummet langs ærmesømmen foldes rundt om den ½ cm og sømmes ned på ærmet og kilen. NB: Vær omhyggelig med ikke at stramme sømmen ved hjørnet, hvor kilen og ærmet mødes. Pres efter

15 15 HALSHUL OG SLIDS MF Træk en tråd ud 1 cm inde i hver side af kropsstykket Fold kropsstykket dobbelt på tværs og ri i ombøjningskanten. Bøj kropstykket på langs og ri i ombøjningskanten. Nu er MF og MB samt skulderlinien markeret Mål ud til halshul (se evt. i mappen Små mønsterdele halsudskæring til særk, hvor der findes forskellige halsudskæringer) og tegn op med blyant Klip halshul og slids ned MF Søm slids og halshul på særken. Søm ganske smalt ca. ½ cm + ½ cm til vrangen eller retten dobbelt ombuk. Slidsebund I slidsebunden bliver sømmen meget smal, og for at forstærke den syes der knaphulssting og en trense Start 2 cm oppe fra bunden af slidsen i venstre side og sy knaphulssting i rundingen og 2 cm op i højre side Spænd 5 tråde fra side til side og sy tungesting over trådene (se stingforklaringer) Mere kunstfærdige slidsforstærkninger kan bl.a. ses i Gudrun Andresen s bog: Særke (se Litteraturliste) eller ved at kopiere fra en flot, original særk Navnemærkning Navnemærkning er ejerens initialer evt. pyntet med en krone eller en ramme. På de gamle særke dækkede f.eks. AGD over Anette Gunnars Datter. Ofte angiver et årstal, at særken er syet i det pågældende år. Alt syes med korssting i rød eller blå hør- eller bomuldstråd I de gamle navnemærkninger går de enkelte bogstaver kun over max. 7 korssting i højden se diagrammet side 16

16 16 Navnemærkning DIAGRAM Forslag til korsstingsbogstaver og anden pynt

17 17 SYNING AF SÆRKENS SIDEKILER Placer særken med forstykket op og retsiden frem Træk en tråd ud 1 cm fra den trådlige kant af kilen Hæft kilerne på kropsstykket Hæft trådudtrækket på kile og kropsstykke så de passer nøjagtigt over hinanden Sy kilen fast til kropsstykket med bagsting i trådudtrækket husk at sy således at bagsiden af stingene er på kilen Klip sømrummet ned til ½ cm s bredde på kilen Sømrummet foldes rundt om den ½ cm og sømmes ned på kilen Gentag dette på særkens bagside

18 18 SAMMENSYNING AF SÆRK Kropsstykket foldes i skulderlinien med vrangen ud Ærmet lægges ind med retsiden ud således, at stykkerne ligger ret mod ret. Hæft så trådudtrækket passer nøjagtigt over hinanden Ri ærmet fast det er en god hjælp til at holde styr på de forskellige dele Venstre ærme syes i ved at starte på ryggen ved ærmekilen, videre rundt i ærmegabet og når syningerne mødes syes videre ned langs sidesømmen. Sy med bagsting

19 19 Nærbillede af højre ærme påbegyndt isyning af ærmet Ærmet syes til kropsstykket med bagsting husk at sy således, at bagsiden af stingene er på ærmet og kilen NB: På venstre ærme starter sammensyningen af særken ved særkens nederste kant og op langs sidesømmen og videre rundt i ærmegabet. Der sluttes ved ærmekilens bund Dette læses grundigt, før der klippes af sømrummet i ærmegabet Klip ½ cm af sømrummet kun af sømrummet på ærmet i ærmegabet Klip ½ cm af sømrummet fra ærmegabet ned langs sidesømmen på særkens ryg Fold og søm sømrummet omkring den ½ cm ind på ærmegabet og videre om på særkens ryg ned langs sidesømmen. Alle sømme vender nu ind på ærmekilen Sy den anden side af særken blot begyndes fra særkens bund og op Kanten forneden på særken Søm særken forneden med ½ cm + ½ cm søm dobbelt ombuk

20 20 Særk færdigsyet set fra siden og under ærmet

21 21 Særk færdigsyet med kort ærme og en lille flæse rundt i halsen