Vejledning i dragtsyningsteknikker - SKJORTE

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Vejledning i dragtsyningsteknikker - SKJORTE"

Hanne Fischer
7 år siden
Visninger:

1 Tekst: Hanne Dyhr og Kamma Gudmand-Høyer - Foto: Birger Lund Redaktion: Dragtgruppen

2 2 SY-VEJLEDNING TIL SKJORTE De gamle bondeskjorter var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del af de bevarede skjorter er smukt pyntet med hvidt broderi på krave, håndlinning og skulderstykke, men de fleste er ganske enkle og har intet eller meget lidt broderi. Fælles træk på skjorterne er de vide ærmer, der for neden er rynket eller lægget til en håndlinning. Ærmet er syet til kropsstykket med læg eller rynker ved skulderen og en kile ved ærmegabet. Midtfor på skjorten er der en slids, der afsluttes med en forstærkning. Under slidsen er der med rødt eller blåt garn broderet initialer og årstal. Skjorterne er altid forsynet med et skulderstykke og halsudskæringen formes med kiler. Kraven er en ståkrave, der i mange tilfælde er så høj, at den kan bukkes ned. For at udnytte stoffet klipper man alle delene til skjorten som lige stykker stof. Til forbedring af pasformen indsætter man kiler i halsudskæringen og i ærmegabene. Såvel broderi som sammensyningen er syet i hånden og med hvid hørtråd. Sammensyningen foregår i 2 omgange. Først sys almindelige bagsting - og derefter bøjes sømmerummet ind, og der sys sømmesting således, at alle trevler gemmes bort. Ønsker man i dag en hørskjorte, der skal holde til slid og vask i maskine, er den gamle fremgangsmåde tilrådelig. Beskrivelsen viser en skjorte, der kan bruges til alle dragter fra midt i 1700 tallet og ind i 1800 tallet. Hvis man ønsker broderier på skjorten eller ønsker den tilpasset et egnspræg, kan man søge i tilgængelig litteratur eller tegne en original skjorte op og bruge den som forlæg. Ønsket med denne vejledning er at give folkedansere et nyttigt redskab til fremstilling af deres folkedragter. Men håbet er også, at denne enkle og smukke skjorte kan bruges f. eks. af spillemænd og andre, der ønsker en traditionsrig beklædning. MATERIALER I dag benyttes ofte en grov kvalitet hørlærred fra et østeuropæisk land ca. 12 x 12 tråde pr. cm. Dette er en kvalitet, der kommer tæt på de originale skjorter. Til finere broderi kan man med fordel benytte en tættere kvalitet. Skjorten sys i uvasket stof, og opmærkninger kan foretages med alm. blyant, som forsvinder i vask. Sammensyning med tråd nr Sømning med tråd nr Broderi med tråd nr. 35.2

Fælles træk på skjorterne er de vide ærmer, der for neden er rynket eller lægget til en håndlinning. Ærmet er syet til kropsstykket med læg eller rynker ved skulderen og en kile ved ærmegabet.

3 3 VALG AF STØRRELSE Tag følgende mål Fuld højde - brystvidde - halsvidde (flip-størrelse) Sammenlign derefter målene for fuld højde og brystvidde med målskemaet Find den egnede størrelse M Å L - S K E M A HØJDE: cm D R A G T D E L: Lille cm B R Y S T V I D D E: Mellem cm Stor cm Kropsstykke (LxB): 160x60 160x65 160x70 Ærme (LxB): 55x57 55x57 55x57 Kropsstykke (LxB): 170x60 170x65 170x70 Ærme (LxB): 60x57 60x57 60x Kropsstykke (LxB): 180x60 180x65 180x70 Alle højder Ærme (LxB): 65x57 65x57 65x57 Skulderstykke (LxB): 60x20 65x20 70x20 Alle højder Krave (LxB): 47x24 50x24 53x24 Alle højder Håndlinninger (LxB): 26x 16 27x 16 28x 16 Alle højder Halshuls - længde:

160x70 Ærme (LxB): 55x57 55x57 55x57 Kropsstykke (LxB): 170x60 170x65 170x70 Ærme (LxB): 60x57 60x57 60x57 180 190 Kropsstykke (LxB): 180x60 180x65 180x70 Alle højder Ærme (LxB):

4 4 KLIPPEPLAN KLIP STYKKERNE TRÅDLIGE UD. Alle stykker er firkantede på nær halskilen. Kropsstykke: 1 stk. Ærmer: 2 stk. Krave: 1 stk. Håndlinninger: 2 stk. Ærmekiler: 2 stk. 15 x 15 cm Halskile 1 stk. 12 x 12 cm, der klippes diagonalt på den ene led således, at man får 2 trekanter Skulderstykke: 1 stk. Halshulslængde: se måleskema. Ring evt. halsudskæringen ca. 3 cm midtfor. De gamle skjorter har ikke ringet halsudskæring, men det giver en mere behagelig pasform. (se side 14) Halsslids klippes max. 25 cm lang. Alle mål er klippemål inkl. sømmerum og krymp ca %. Da hørstof ikke kryber ens i længde og bredde, er den her foreslåede oplægning af de enkelte dele den mest hensigtsmæssige. Ægkanten klippes bort. Mærk de enkelte skjortedele med længderetning samt benævnelse. Kropstykke Halshulslængde Op Ærme Håndlinninger Op Halsslids Halskiler - diagonalt Ærmekile Skulderstykke Krave

De gamle skjorter har ikke ringet halsudskæring, men det giver en mere behagelig pasform. (se side 14) Halsslids klippes max. 25 cm lang. Alle mål er klippemål inkl. sømmerum og krymp ca. 5-10 %.

5 5 SYNING AF SKJORTE Der er valgt en fremgangsmåde og en rækkefølge at udføre syningen på, som erfaringsmæssig har vist sig at være effektiv. Ærmer og kropsstykke sys færdige hver for sig, inden ærmerne sys i. Canvasnåle med spids anvendes ved alle sammensyningerne, hvorimod nåle uden spids bruges ved den dobbelte bagstingsrække, til musetakkerne og ved rynketrådene. Hørtråden kan man med fordel forstærke ved at trække den hen over et stykke voks eller stearin. Modellen til illustrationerne i denne vejledning er syet op i ½ størrelse. For at gøre vejledningen så overskuelig som muligt, er den nye detalje vist med mørk tråd. Man kan evt. sy en lille prøveklud med de sømme, man ikke kender i forvejen. Se Stingforklaringer HÅNDLINNINGEN (side 5 6) Begge håndlinninger sys på en gang. Der er valgt at sy en række "musetakker" i håndlinningernes yderkant (tråd nr. 35.2). Det både pynter og forstærker kanten. 1,5 cm 1 cm Find midten på den lange led og træk en tråd ud. Træk ligeledes en tråd ud 1 cm inde hele vejen rundt om håndlinningen Træk en tråd ud ca. 1,5 cm inde fra udtrækket langs den ene langside. Sy dobbelte bagsting over 4 tråde til musetakker 1 cm

Canvasnåle med spids anvendes ved alle sammensyningerne, hvorimod nåle uden spids bruges ved den dobbelte bagstingsrække, til musetakkerne og ved rynketrådene.

6 6 HÅNDLINNINGEN Fold håndlinningen i bagstingsrækken og buk sømrummet ind langs kanterne Sy med kastesting først for den ene ende af håndlinningen - start ved trådudtrækket 1,5 cm fra kantudtrækket Fortsæt med at sy kastesting mellem de små toppe (musetakkerne) og ned langs den anden ende Slut af med at sy en bagstingsrække gennem begge lag stof Buk sømrummet ind på langsiden Håndlinningerne lægges til side, og man syr videre på ærmerne.

kastesting mellem de små toppe (musetakkerne) og ned langs den anden ende Slut af med at sy en bagstingsrække

7 7 ÆRMER SYET MED RYNKER VED HÅNDLINNINGEN Træk en tråd ud 1 cm inde på ærmernes langsider Ca. 10 cm Ærmeslids: Sy en ca. 10 cm lang 0,5 cm bred søm på hver side af ærmestykket ved at bøje sømmerummet 2 gange til vrangen og sy med små sømmesting

10 cm lang 0,5 cm bred søm på hver side af ærmestykket ved

8 8 RYNKER I ærmets nederste kant sys rynker: 3 helt parallelle rynketråde sys med forsting Der sys over og under 4 tråde. Start 1 cm fra kanten og sy rækker med 0,5 cm afstand Rynkerne sys med nål uden spids, og hver række begynder med en stor knude 4 tråde Træk rynketrådene tæt sammen - fugt rynkerne ( fugten stabiliserer rynkerne således, at det er nemmere at sy linningen på) PÅSYNING AF HÅNDLINNING Når rynkerne er tørre, afpasses rynketrådenes længde til håndlinningens længde Rynketrådene hæftes og bliver siddende i den færdige skjorte Rynkerne fordeles jævnt, og håndlinningen sys til ærmet med et lille sømmesting i hver rynke Sy sømmestinget i rynkerne mellem 1. og 2. rynketråd således, at man kan se 2 rynketråde på det færdige ærme Sy først fra retten og dernæst fra vrangen Rynkerne kommer til at stå fint, når man på denne måde fæstner dem individuelt på begge sider

stabiliserer rynkerne således, at det er nemmere at sy linningen på) PÅSYNING AF HÅNDLINNING Når rynkerne er tørre, afpasses rynketrådenes længde til håndlinningens længde Rynketrådene hæftes og

9 9 SYNING AF LÆG PÅ ÆRMER Skjorternes ærmer er vide således, at de kan pose flot ved håndlinningen, men derved bliver ærmegabsvidden for stor. Ærmevidden mindskes derfor ved ærmegabet med ca cm ved enten at sy tætte rynker eller lægge læg. Læg evt. læg på følgende måde: Mærk midten af ærmet op Tegn en 10 cm lang streg Tegn med 1 cm's mellemrum 9 streger til hver side Læg 3 læg fra midten ud til begge sider Ri læggene ned med risting og lad ritråden sidde til ærmet er syet til kropsstykket Sy derefter læggene fast med dekorative rækker bagsting eller kædesting syet vandret eller lodret langs læggene Hvis man vælger vandret, sys et par rækker ca. 7 cm fra kanten, og hvis man vælger lodret sys en 7-10 cm lang stikning i hvert læg fra kanten

læg på følgende måde: Mærk midten af ærmet op Tegn en 10 cm lang streg Tegn med 1 cm's mellemrum 9 streger til hver side Læg 3 læg fra midten ud til begge sider Ri læggene ned med risting

10 10 SAMMENSYNING AF ÆRMER (side 10 12) Læg ærmerne side om side foran dig med retten op Hæft ærmekilerne på således at man får henholdsvis et højre og et venstre ærme Ret Sy kilen fast i hele kilens længde Kilens sømmerum klippes ned til en 0,5 cm s bredde

henholdsvis et højre og et venstre ærme Ret Sy kilen fast i

11 11 Vend ærmet om med vrangsiden op Sømmerummet fra ærmestykket foldes og sømmes ned på kilen Vrang Nu er ærmet klar til sammensyning Fold ærmet sammen på langs Sy bagsting i trådudtrækket begynd ved kilen og sy skråt ud ved ærmeslidsen På det andet ærme begyndes modsat

sammensyning Fold ærmet sammen på langs Sy bagsting i trådudtrækket

12 12 Klip det inderste sømmerum ned til 0,5 cm således, at sømmerummet fra ærmet kan foldes ned og sømmes på kilens anden side og langs ærmesømmen Bøj sømmerummet ind og sy sømmesting Vær omhyggelig ved hjørnet, hvor kilen og ærmet mødes Halsslids Ærmerne er nu færdige, og vi skal begynde at sy på kropsstykket.

sømmerummet ind og sy sømmesting Vær omhyggelig ved hjørnet, hvor kilen og

Relaterede dokumenter

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK

Vejledning i dragtsyningsteknikker SÆRK 1 Syvejledning: Anette K vist Nielsen - Redigering: Dragtgruppen Ideoplæg: H anne Dyhr og K am m a G udm and - H øyer 2 SY-VEJLEDNING TIL SÆRK De gamle særke var alle håndsyede i hvidt hørlærred. En del