Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken
|
|
- Alexander Emil Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar I denne anordning forudsættes det, at dåben er et sakramente. Dette betyder, at kirken betragter det, der sker i dåben, som Guds handling. I dåben modtager et menneske pantet på Guds kærlighed. Dåben skænker det liv, som i troen på Jesus Kristus leves på trods af døden: I dåben modtager mennesket Helligånden med syndernes forladelse og evigt liv. Dåben er en genfødsel og derfor en ny begyndelse. Den betegner, at den døbte lever sit liv på tilgivelsens og opstandelsens vilkår. I trosbekendelsen, som lyder ved dåben, siges det, at kirken er hellig, fordi den er Guds, og at den er almindelig, fordi den er for alle mennesker. Dåben er en gudstjenstlig begivenhed, hvorved et menneske bliver optaget som medlem af den hellige, almindelige kirke. I folkekirken er det normalt, at dåben finder sted under en gudstjeneste i kirken. Det kan enten være i forbindelse med en ordinær søndagsgudstjeneste, eller det kan være i forbindelse med en særlig dåbsgudstjeneste. Uanset om det er et barn eller en voksen, der bliver døbt, er det den samme dåb. I forbindelse med barnedåb finder der forud en samtale sted mellem præsten og barnets forældre. Samtalen skal belyse den tro, som barnet skal døbes og opdrages i. Om muligt delagtiggøres barnets faddere (dåbsvidner) i indholdet af denne samtale. Dåben er ikke en isoleret kirkelig handling, men er grundlag for livet, der leves i hverdagen. Det lægger et ansvar både på forældre og kirke. Derfor er det af stor betydning, at forældrene af den lokale sognekirke kan få pædagogisk hjælp og støtte med henblik på barnets opdragelse i den kristne tro, så barnet selv kan blive fortrolig med det liv, som dåben giver. Når det drejer sig om dåb af store børn og voksne, skal der tilsvarende forud for dåben gives indføring og undervisning i kristendommens indhold og betydning. For store børns vedkommende vil denne undervisning undertiden falde sammen med konfirmationsforberedelsen. For voksne menneskers vedkommende vil der som regel være tale om et individuelt undervisnings- og samtaleforløb hos den præst, som har påtaget sig at forrette selve dåbshandlingen. Hvis en dåb af den ene eller den anden grund finder sted uden for gudstjenesten, vil den altid senere kunne blive bekræftet i menighedens sammenhæng under en gudstjeneste. For eksempel vil et barn, som er blevet døbt på hospitalet, normalt senere blive fremstillet (præsenteret) for den lokale menighed under en gudstjeneste. Alle spørgsmål vedrørende Anordning om dåb i folkekirken kan indbringes for biskoppen, jf. anordningens 7, stk. 2. Det gælder også, hvis der i ekstreme tilfælde skulle opstå en konflikt om forståelsen af anordningen mellem præst og dåbsforældre eller en voksen, der anmoder om dåb. Vejledning i forbindelse med barnedåb I Danmark døbes de fleste børn enten som spæde eller lidt senere. Dåben er således et af de vigtigste bindeled mellem folk og kirke i Danmark. Dette bindeled bør plejes og
2 styrkes. Det indebærer pligter for præsten og for den menighed, der modtager børnene som medlemmer. Forældre kan have mange motiver til at lade deres børn døbe. Fælles for dem er, at de ønsker at gøre det bedste for barnet. I mødet med forældrene gælder det om at indfælde dette motiv i en kristen fortolkning, og dermed gøre det klart, at den kristne dåb er det bedste, man kan give sit barn. Dåbssamtalen Når der anmeldes dåb, kontakter præsten forældrene med henblik på en dåbssamtale. Ved denne samtale bør begge forældre være tilstede. Samtalen kan finde sted hjemme hos forældrene, hos præsten eller i kirken. I sogne med mange dåb kan det være en udmærket idé at samle flere forældrepar til en fælles dåbssamtale i kirken. Eventuelt kan også gudmoder eller gudfader og eventuelle andre faddere være til stede. Hvad denne dåbssamtale skal indeholde, afhænger i høj grad af forældrenes baggrund, men en væsentlig del af samtalen må selv sagt gå ud på at gøre forældre og faddere fortrolige med dåbens ritual og indhold. Drejer det sig om et større barn, vil det være naturligt at inddrage barnet i dåbssamtalen forud for dåbshandlingen. Den egentlige dåbsundervisning af barnedøbte finder sted i form af forældrenes oplæring af barnet i kristentro og deltagelse i kirkens indledende konfirmationsforberedelse, konfirmationsforberedelsen og frivilligt kirkeligt børne- og ungdomsarbejde forud for og efter dåben. Under dåbssamtalen bliver præsten underrettet om, hvem der skal være faddere til barnet. Fadderne har to funktioner: Dels skal de kunne bevidne, at barnet er døbt med den kristne dåb, dels har de et moralsk ansvar for, at barnet i tilfælde af forældrenes død, får en kristen opdragelse. Selv om en sådan ulykke ikke skulle indtræffe, vil faddere normalt følge deres fadderbarn med en særlig opmærksomhed. Fadderne indskrives i kirkebogen sammen med oplysninger om barnets dåb. Som dåbsvidner kan fadderne ikke slettes fra kirkebogen. Hvis det skønnes, at en fadder ved religionsskifte eller ved et strafbart overgreb mod barnet har fortabt den reelle mulighed for i givet fald at kunne tage vare på barnets kristelige opdragelse, må barnets forældre selv underrette den pågældende fadder herom. Gudstjenesten I dag er dåben i folkekirken ofte blevet til en omfattende familiefest. Derfor det store fremmøde af familie og venner til gudstjenesten til forskel fra tidligere tider. Det kan skabe vanskeligheder ved en søndagsgudstjeneste for helheden og sammenhængen, især når der er flere dåb. Menigheden kan falde fra hinanden i dåbsfølge og den øvrige menighed. Det er en væsentlig opgave at gøre alt for at fremme sammenhængen gudstjenesten igennem. Ikke mindst er det afgørende for, hvordan en dåb opleves, at præsten gør sig umage i gennemførelsen af selve dåbshandlingen, så den ikke fremtræder som et ritual, der bare skal afvikles, men som en tiltale og tilsigelse til netop dette barn og dets forældre, faddere og familie. I mange sogne sørger menighedsrådet for, at der kan udleveres en børnebibel, et dåbslys eller noget tilsvarende i forbindelse med dåben som en gave fra menigheden. Der i dag stor opmærksomhed på betydningen af synlige tegn i forbindelse med særlige begivenheder.
3 Dåbsforældreundervisning Af endnu større betydning er det, at der tilbydes en efterfølgende dåbsforældreundervisning. Der er i nutiden en langt større nysgerrighed og åbenhed end tidligere for at få et dybere kendskab til, hvad kristentroen går ud på, og hvordan den bringes i spil i barnets opdragelse, så det kan blive fortroligt med indholdet af den dåb, det har modtaget. Forældreundervisning kan finde sted på forskellige måder afhængig af de muligheder, der er til stede i sognet. Dåbsforældrene får en indføring i den kristne tro og gøres opmærksom på de værktøjer, man rent praktisk kan bruge i en kristen børneopdragelse. Det drejer sig f.eks. om egnede aftensange og bønner, om gode bibelhistorier, og information om hvilke religiøse spørgsmål, der kan opstå hos børn i de første leveår. En sådan dåbsforældreundervisning kan skabe fællesskaber mellem dåbsforældre indbyrdes og mellem dem og den øvrige menighed. Tilbuddet om et sådant dåbsforældreundervisningsforløb bør udleveres i forbindelse med dåbssamtalen, hvilket muligvis, hvis dåbstilmeldingen har fundet sted i god tid, også kan føre til, at forældrene følger dette forløb inden dåben. Dåbsopfølgende initiaiver Erfaringen viser, at tærsklen ind til kirkerummet ofte er høj, når det gælder dåbsfamiliernes efterfølgende deltagelse i de almindelige gudstjenester. Derfor kan dåben følges op ved, at der indbydes til børne- og familiegudstjenester. Dåben kan i de efterfølgende år også følges op med en hilsen til barnet og dets forældre på dåbsdagen med relevant materiale til alderstrinnet. Hvor der er ressourcer til personlige besøg, er dette ligeledes af stor betydning. Det siger sig selv, at det umuligt kan overkommes af præsten alene. Det er derfor nødvendigt, at menighedsrådet sørger for ressourcer til, at der fra sognekirken kan holdes løbende kontakt med dåbsbørnene og deres forældre. På den måde kan der skabes en kontinuitet mellem dåbsdagen og den indledende konfirmationsforberedelse. En sådan indsats kræver ikke alene økonomiske midler, men også menneskelige ressourcer i form af en frivillig indsats i menigheden. Her er der et område, hvor menigheden på en kreativ måde kan fremme bevidstheden om det kald, som enhver menighed har i kraft af det almindelige præstedømme. Vejledning i forbindelse med dåb af voksne Indledning Antallet af voksendåb har været stigende de senere år. Det giver anledning til vejledning om voksendåb. Grundlæggende er voksendåb og barnedåb én og samme dåb. Både i nytestamentlig og evangelisk-luthersk forståelse er dåben og troen Guds suveræne gave. Med dåben gives der mennesket, barn som voksen, fuld hjemstedsret i Guds rige ved Jesu Kristi nåde og magt. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det (Mark 10,13-16). Når man skelner mellem barnedåb og voksendåb, hænger det sammen med, at den, der skal døbes, har nået en sådan alder og modenhed, at det vil
4 være naturligt, at vedkommende i forbindelse med tilspørgslen i dåbsritualet svarer for sig selv. Til dåb hører undervisning i troens liv og indhold. I en evangelisk-luthersk forståelse er sammenhængen mellem dåb og dåbsundervisning uomgængelig. Ved voksendåb er undervisningen almindeligvis en dåbsforberedende undervisning. Undervisningsforløbet er samtidig en måde at imødekomme de personlige overvejelser, der ligger i den voksnes beslutning om at blive døbt. Baggrund for voksendåb Den voksnes anmodning om dåb er båret af individuel motivation. Alligevel kan der peges på en række generelle træk, der danner baggrund for voksendåb i dag: a. Der er voksne, for hvem forældrene i sin tid har fravalgt barnedåben, men som nu selv ønsker dåben. Dette kan for eksempel være foranlediget af dåb af egne børn eller børnenes deltagelse i indledende konfirmationsforberedelse, konfirmationsforberedelsen, frivilligt kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, kirkekor m.m.. Ofte har disse mennesker en forståelse af kristendommen og kirken (bl.a. salmerne), som allerede er etableret via skole og kulturtradition igennem opvæksten. Selv om folkeskolens og gymnasiets undervisning i kristendom ikke kan være dåbsundervisning, har den ikke desto mindre en væsentlig betydning for en grundforståelse af kristendommen. b. Der er voksne, der konverterer fra andre religioner. Det drejer sig især om mennesker, som er tilflyttet Danmark ved ægteskab eller er kommet hertil som indvandrere/flygtninge, herunder andengenerations unge, der har haft deres opvækst i en anden religion end den kristne. Det er mennesker, som i givet fald skal overvinde forståelsesvanskeligheder i forhold til kristendommen, der i udgangspunktet vanskeligt kan blive set fra andre vinkler end den religion eller tro, de kommer fra. c. Der er voksne, der kommer fra trossamfund uden anerkendt dåb eller uden dåb i det hele taget. Det drejer sig om personer, der har et grundlæggende kendskab til kristendom, men som skal indføres i evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. d. Der er voksne, som betegner sig som religiøst søgende mennesker, og som nu søger et religiøst holdepunkt i den rituelle handling. Disse mennesker vil ofte have diffuse begreber omkring det kristent-religiøse, som kan vanskeliggøre en forståelse af dåben og dens indhold i en evangelisk-luthersk kontekst. Voksendåb forudsætter et personligt fremsat ønske. Begæringen kan fremsættes over for en hvilken som helst præst i folkekirken, men det påhviler den præst, i hvis sogn dåbskandidaten har bopæl, at tage sig af dåben. Dåben hører ligesom barnedåb hjemme i søndagsgudstjenesten i menigheden, men kan også finde sted på et andet tidspunkt. Genindmeldelse i Folkekirken Det store antal genindmeldelser af døbte i Folkekirken må også give anledning til overvejelser over den kirkelige praksis. Nogle genindmeldelser kan kræve en grundig samtale og måske tilbud om et undervisningsforløb. Samtidig kan det være af betydning at imødekomme et eventuelt ønske fra den genindmeldte om en markering, f.eks. i gudstjenesten, kirkebønnen eller under meddelelser fra prædikestolen. Der vil også kunne tilbydes en konfirmationshandling, uanset om en sådan allerede har fundet sted.
5 Den dåbsforberedende undervisnings grundform En dåbsforberedende voksenundervisning må bestå af: a. en indledende personlig samtale, hvor dåbskandidaten får mulighed for at formulere sit dåbsønske og afklare det yderligere sammen med præsten. Herefter træffes beslutning om den egentlige dåbsforberedende undervisnings omfang og form. b. et dåbsforberedende undervisningforløb enten i form af en eller flere samtaler eller en kombination af selvstudium/samtale. Bibelen, salmebogen og bl.a. en række voksenkatekismer rummer egnet stof til selvstudium. Undervisningsforløbet har til formål at styrke dåbskandidatens indsigt i og fortrolighed med det indhold og liv, som dåben er grundlaget for. Den dåbsforberedende undervisnings indhold En dåbsforberedende undervisning skal tage højde for dåbskandidatens forudsætninger. Det må f.eks. have betydning, om dåbskandidaten i forvejen er grundfæstet i en kristen kulturtradition gennem opvæksten eller kommer fra en helt anden kulturtradition og religion, jf. baggrund for voksendåb. Disse forudsætninger har indflydelse både på dåbsundervisningens omfang, dens struktur og indhold. Selv om udformningen må blive individuel, er indholdet af dåbsundervisningen grundlæggende det samme, som gælder for konfirmationsforberedelsen: Styrkelse af fortroligheden med den kristne børnelærdom, dvs. det grundlæggende i den kristne tro, og folkekirkens gudstjeneste 1. Den dåbsforberedende undervisning har som sit mål at hjælpe dåbskandidaten til: a. at få en grundlæggende viden om frelseshistorien, som den fortælles i Det Gamle og Det Nye Testamente, b. at bruge trosbekendelsen både som bøn og lovprisning og som tydnings- og forståelsesnøgle til det grundlæggende i den kristne tro, c. at tilegne sig Fadervor som den døbtes grundlæggende bøn, d. at opnå fortrolighed med gudstjenesten, e. at være i stand til at se, hvordan kristenliv må finde udtryk i dagligdagen sammen med andre mennesker og i forholdet til det omgivende samfund. 1 jf. Kgl anordning om konfirmationsforberedelse af
6 BILAG 1 Litteraturliste til vejledning i forbindelse med barnedåb Salmer: Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Edith Aller (red.): Gud ske tak og lov. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Helene Dam og Inge Marstal: Min første salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Tilhørende CD og DVD med pædagogisk instruktion. Bibelhistorie: Johannes Møllehave. Min allerførste Bibel. Sesam Johannes Møllehave: Børnebibelen. Materialecentralen/RPC 1996 Johannes Møllehave: Børnenes Computerbibel. Det Danske Bibelselskab Morten Pontoppidan: Bibelske historier fortalt for børn Gyldendal Sesams Børnebibel. Genfortalt af Tine Lindhardt. Sesam Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens Historier. Det Gamle Testamente. Gyldendal Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens Historier. Det Nye Testamente. Gyldendal Dåbsoplæring: Nina Tange: Barnedåb. Forældrenes bog. Materialecentralen/RPC 1998 Hjemmenes Dåbsklub. Lohses Forlag Folkekirkens Dåbshilsen. Redskaber og idemateriale til dåbsoplæring. Folkekirkens Dåbshilsen Peter Søes. Lille bog om dåben, Credo forlag, København 2003 Litteraturliste til vejledning i forbindelse med voksendåb Salmer: Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Den bibelske historie: Bibelen. I standardudgave. Det Danske Bibelselskab Bibelen. I paperback. Til konfirmander og unge. Med pædagogiske hjælpesider. Det Danske Bibelselskab Bibelen. I paperback. Til unge og voksne. Med faktasider. Det Danske Bibelselskab Peter Madsen: Menneskesønnen. Tegneserie. Det Danske Bibelselskab Det Nye Testamente illustreret. Det Danske Bibelselskab Markusevangeliet. Fortalt af skuespilleren Caspar Koch. VHS. Det Danske Bibelselskab Dåbsforberedelse: Søren Lodberg Hvas og Kaj Mogensen. En folkebog om troen. Aalborg Stiftsavis Forlag Jan Lindhardt: Katekismus i kristendom. Børnelærdom for voksne. Rosinante Eberhardt Harbsmeier (red.): Katekismus Anis Niels Henrik Arendt og Agnete Brink: En lille bog om kristendommen. Anis Erik Ågård: Den kristne tro. Religionspædagogisk Forlag 2002.
7 Hjertesager. Voksenkatekismus. Københavns stift/rpc Søren Lodberg Hvas: Bogen om Fadervor. Det Danske Bibelselskab 2003.
Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereFra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereNotat vedr. ritual for dåb af voksne
Notat vedr. ritual for dåb af voksne I brev af 29.4.99 fra biskop Karsten Nissen er jeg blevet anmodet om en redegørelse for ritualet for dåb af voksne foranlediget af en henvendelse fra sognepræst Georg
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereHaderslev-artiklerne 2007
Haderslev-artiklerne 2007 Indledning I foråret 2006 udfoldede der sig i de kirkelige medier en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse. Den augsburgske Bekendelse er det dokument, som de lutherske
Læs mereÅrsplan for kristendom i 2.a
Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereKære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken!
Kære dåbsforældre, Tillykke med jeres barn! - Velkommen til barnedåb i kirken! Her er nogle praktiske oplysninger om barnedåben i kirken: I møder op i kirkens våbenhus ca. 5-10 minutter før gudstjenestens
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereDÅB BARNEDÅB. Når nogen skal døbes
BARNE Når nogen skal døbes 2 Et barn er født Når et barn er kommet til verden, anmelder jordemoderen fødslen, og barnet får tildelt et cpr.nr. Hvis barnet er født uden en jordemoders medvirken, skal man
Læs mereKirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereRelation til Fælles Mål
Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mereSAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til
Læs mereLEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,
Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert
Læs mereNår dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.
Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereLektion 2. Nadver. God fornøjelse. Julie
Lektion 2. Nadver Kære konfirmand Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver alle opgaverne, du må gerne skrive
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereBilag 8, Fester og højtider
Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder
Læs mereNadver. Af Julie Sløk, hjælpepræst
Nadver Af Julie Sløk, hjælpepræst Julie@dankirkeny.org Til de fleste højmesser (søndagsgudstjenester) er der nadver. I dag skal du lære om det. Det er vigtigt, at du læser teksterne og laver opgaverne.
Læs mereKlokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.
Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereKonfirmand i Nexø Kirke 2014-2015
Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereRoskildes stifts religionspædagogiske konsulent Stinna Ahrenst Tlf.: 61 28 67 59, e-post: stah@km.dk www.roskildeundervisning.dk
Hvorfor børne- og ungdomsarbejde? Fra vores synsvinkel: Kirker er begyndt at lægge mere vægt på tilbud til børn Børnene bliver fremtidens kirkegængere, hvis vi får givet dem en fortrolighed med kirken
Læs mereDåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereVejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.
Læs mereSKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken
SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme
Læs mereHvem er jeg? Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste
1 Konfirmandforberedelse 1. lektion: Dåb, konfirmation og gudstjeneste Hvem er jeg? I utallige situationer bliver man spurgt om, hvem man er. Når man passerer en landegrænse, skal man kunne identificere
Læs merePrædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække
Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet
Læs mereO, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN
4. søndag i advent 2016, Hurup Johannes 1, 19-28 O, skriv dit navn i vores hjerte og vores i din højre hånd, så vi med dig har fryd og smerte tilfælles i den Helligånd! AMEN De har hørt om ham inde i Jerusalem.
Læs mereForlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN
1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereHOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
HOLISME KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Anne, 34 år, der beskriver sig selv som religiøst søgende. HVEM ER DU? Jeg har prøvet at sætte mig på et helligt bjerg i Indien
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereFRED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Gerda, 60 år, der beskriver sig selv som alternativ behandler. HVOR HENTER DU FRED? I naturen, ved skov og strand, og når jeg arbejder
Læs mereDåbsteologiske udfordringer
Dåbsteologiske udfordringer Af Georg Klinting Trykt i Præsteforeningens Blad den 13. februar 2009 Én ting er selve dåben, noget andet er kirkens ansvar for at følge dåben op. Der tales for tiden meget
Læs mereVejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse
Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Sognets børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereForslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn.
Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn. (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.
Læs mereBeskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke
Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mere1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU
1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,
Læs mereRundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring
Rundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring Frue Plads 4, 1168 København K. Første tema a) Hvad sker der i dåben? b) Hvilke ord skal vi bruge om dåben og kirkens fællesskab, så det taler bedre til ikkereligiøse
Læs mereDet er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et
Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mere4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord
1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereNår det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2
Læs mereDEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN
Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer
Læs mereVestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereKORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
KORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KORSET Når man går ind i en kirke, ser man ofte et kors over alteret eller et andet sted i kirkerummet. Korset er et symbol på Jesu lidelse og
Læs mereKonfirmationsforberedelse som brevkursus? - undervisning af "oversøiske" konfirmander
Konfirmationsforberedelse som brevkursus? - undervisning af "oversøiske" konfirmander ved religionspædagogisk stiftskonsulent Lars Nymark Situationen Tidligere var det missionærbørn og diplomatiets børn,
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereRitualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.
Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)
Læs mereRitualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser.
Februar 2019 Søren Mejer Overby, præst i Herning Bykirke Ritualerne for dåb, konfirmation, vielse og begravelse følger i store træk Folkekirkens dåbsritual, dog med mindre justeringer og tilføjelser. Indhold
Læs mereLÆNGSEL KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
LÆNGSEL KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Poul Erik, 55 år, der beskriver sig selv som åndeligt søgende. HVAD LÆNGES DU EFTER HOS GUD? Tryghed og omsorgsfuldhed. At Gud
Læs mereKyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup
Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.
Læs mereHvordan fortælle sine børn om Gud?
Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem
Læs mereDåbsmanual. opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken [ 1 ]
Dåbsmanual opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken [ 1 ] [ 2 ] Dåbsmanual opskrifter til arbejdet med dåb og dåbsoplæring i folkekirken [ 4 ] Dåbsmanual Opskrifter til arbejdet med
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereForslag til ritual for vielse af to af samme køn.
Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs merePrædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725
Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereForord FAGGRUPPEN BAG RAPPORTEN OM DÅB OG NADVER ER:
Dåben kort fortalt Forord V elkommen til Dåben kort fortalt, der er udarbejdet af et fagudvalg, som biskopperne nedsatte i 2016 til at drøfte dåb og nadver. Biskopperne nedsatte også to andre fagudvalg
Læs mereDe kristne grundbegreber
F D F s l e d e r u d d a n n e l s e LEDERKURSER I KREDSEN De kristne grundbegreber hvad er det vi tror på? De kristne grundbegreber Kurset er udarbejdet af Jakob Rönnow Revideret 2003 F D F s l e d e
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom
Læs merePrædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige.
Prædiken til d.8. januar 2017, Lemvig Bykirke kl. 10.30 v/brian Christensen Tema: Vi fødes ind i Guds rige. Tekster: Sl 84; Rom 12,1-5; Mark 10,13-16 1. søndag efter Hellig 3 konger, 1. tekstrække. De
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereGudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287
Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mere