Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken"

Transkript

1 Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar I denne anordning forudsættes det, at dåben er et sakramente. Dette betyder, at kirken betragter det, der sker i dåben, som Guds handling. I dåben modtager et menneske pantet på Guds kærlighed. Dåben skænker det liv, som i troen på Jesus Kristus leves på trods af døden: I dåben modtager mennesket Helligånden med syndernes forladelse og evigt liv. Dåben er en genfødsel og derfor en ny begyndelse. Den betegner, at den døbte lever sit liv på tilgivelsens og opstandelsens vilkår. I trosbekendelsen, som lyder ved dåben, siges det, at kirken er hellig, fordi den er Guds, og at den er almindelig, fordi den er for alle mennesker. Dåben er en gudstjenstlig begivenhed, hvorved et menneske bliver optaget som medlem af den hellige, almindelige kirke. I folkekirken er det normalt, at dåben finder sted under en gudstjeneste i kirken. Det kan enten være i forbindelse med en ordinær søndagsgudstjeneste, eller det kan være i forbindelse med en særlig dåbsgudstjeneste. Uanset om det er et barn eller en voksen, der bliver døbt, er det den samme dåb. I forbindelse med barnedåb finder der forud en samtale sted mellem præsten og barnets forældre. Samtalen skal belyse den tro, som barnet skal døbes og opdrages i. Om muligt delagtiggøres barnets faddere (dåbsvidner) i indholdet af denne samtale. Dåben er ikke en isoleret kirkelig handling, men er grundlag for livet, der leves i hverdagen. Det lægger et ansvar både på forældre og kirke. Derfor er det af stor betydning, at forældrene af den lokale sognekirke kan få pædagogisk hjælp og støtte med henblik på barnets opdragelse i den kristne tro, så barnet selv kan blive fortrolig med det liv, som dåben giver. Når det drejer sig om dåb af store børn og voksne, skal der tilsvarende forud for dåben gives indføring og undervisning i kristendommens indhold og betydning. For store børns vedkommende vil denne undervisning undertiden falde sammen med konfirmationsforberedelsen. For voksne menneskers vedkommende vil der som regel være tale om et individuelt undervisnings- og samtaleforløb hos den præst, som har påtaget sig at forrette selve dåbshandlingen. Hvis en dåb af den ene eller den anden grund finder sted uden for gudstjenesten, vil den altid senere kunne blive bekræftet i menighedens sammenhæng under en gudstjeneste. For eksempel vil et barn, som er blevet døbt på hospitalet, normalt senere blive fremstillet (præsenteret) for den lokale menighed under en gudstjeneste. Alle spørgsmål vedrørende Anordning om dåb i folkekirken kan indbringes for biskoppen, jf. anordningens 7, stk. 2. Det gælder også, hvis der i ekstreme tilfælde skulle opstå en konflikt om forståelsen af anordningen mellem præst og dåbsforældre eller en voksen, der anmoder om dåb. Vejledning i forbindelse med barnedåb I Danmark døbes de fleste børn enten som spæde eller lidt senere. Dåben er således et af de vigtigste bindeled mellem folk og kirke i Danmark. Dette bindeled bør plejes og

2 styrkes. Det indebærer pligter for præsten og for den menighed, der modtager børnene som medlemmer. Forældre kan have mange motiver til at lade deres børn døbe. Fælles for dem er, at de ønsker at gøre det bedste for barnet. I mødet med forældrene gælder det om at indfælde dette motiv i en kristen fortolkning, og dermed gøre det klart, at den kristne dåb er det bedste, man kan give sit barn. Dåbssamtalen Når der anmeldes dåb, kontakter præsten forældrene med henblik på en dåbssamtale. Ved denne samtale bør begge forældre være tilstede. Samtalen kan finde sted hjemme hos forældrene, hos præsten eller i kirken. I sogne med mange dåb kan det være en udmærket idé at samle flere forældrepar til en fælles dåbssamtale i kirken. Eventuelt kan også gudmoder eller gudfader og eventuelle andre faddere være til stede. Hvad denne dåbssamtale skal indeholde, afhænger i høj grad af forældrenes baggrund, men en væsentlig del af samtalen må selv sagt gå ud på at gøre forældre og faddere fortrolige med dåbens ritual og indhold. Drejer det sig om et større barn, vil det være naturligt at inddrage barnet i dåbssamtalen forud for dåbshandlingen. Den egentlige dåbsundervisning af barnedøbte finder sted i form af forældrenes oplæring af barnet i kristentro og deltagelse i kirkens indledende konfirmationsforberedelse, konfirmationsforberedelsen og frivilligt kirkeligt børne- og ungdomsarbejde forud for og efter dåben. Under dåbssamtalen bliver præsten underrettet om, hvem der skal være faddere til barnet. Fadderne har to funktioner: Dels skal de kunne bevidne, at barnet er døbt med den kristne dåb, dels har de et moralsk ansvar for, at barnet i tilfælde af forældrenes død, får en kristen opdragelse. Selv om en sådan ulykke ikke skulle indtræffe, vil faddere normalt følge deres fadderbarn med en særlig opmærksomhed. Fadderne indskrives i kirkebogen sammen med oplysninger om barnets dåb. Som dåbsvidner kan fadderne ikke slettes fra kirkebogen. Hvis det skønnes, at en fadder ved religionsskifte eller ved et strafbart overgreb mod barnet har fortabt den reelle mulighed for i givet fald at kunne tage vare på barnets kristelige opdragelse, må barnets forældre selv underrette den pågældende fadder herom. Gudstjenesten I dag er dåben i folkekirken ofte blevet til en omfattende familiefest. Derfor det store fremmøde af familie og venner til gudstjenesten til forskel fra tidligere tider. Det kan skabe vanskeligheder ved en søndagsgudstjeneste for helheden og sammenhængen, især når der er flere dåb. Menigheden kan falde fra hinanden i dåbsfølge og den øvrige menighed. Det er en væsentlig opgave at gøre alt for at fremme sammenhængen gudstjenesten igennem. Ikke mindst er det afgørende for, hvordan en dåb opleves, at præsten gør sig umage i gennemførelsen af selve dåbshandlingen, så den ikke fremtræder som et ritual, der bare skal afvikles, men som en tiltale og tilsigelse til netop dette barn og dets forældre, faddere og familie. I mange sogne sørger menighedsrådet for, at der kan udleveres en børnebibel, et dåbslys eller noget tilsvarende i forbindelse med dåben som en gave fra menigheden. Der i dag stor opmærksomhed på betydningen af synlige tegn i forbindelse med særlige begivenheder.

3 Dåbsforældreundervisning Af endnu større betydning er det, at der tilbydes en efterfølgende dåbsforældreundervisning. Der er i nutiden en langt større nysgerrighed og åbenhed end tidligere for at få et dybere kendskab til, hvad kristentroen går ud på, og hvordan den bringes i spil i barnets opdragelse, så det kan blive fortroligt med indholdet af den dåb, det har modtaget. Forældreundervisning kan finde sted på forskellige måder afhængig af de muligheder, der er til stede i sognet. Dåbsforældrene får en indføring i den kristne tro og gøres opmærksom på de værktøjer, man rent praktisk kan bruge i en kristen børneopdragelse. Det drejer sig f.eks. om egnede aftensange og bønner, om gode bibelhistorier, og information om hvilke religiøse spørgsmål, der kan opstå hos børn i de første leveår. En sådan dåbsforældreundervisning kan skabe fællesskaber mellem dåbsforældre indbyrdes og mellem dem og den øvrige menighed. Tilbuddet om et sådant dåbsforældreundervisningsforløb bør udleveres i forbindelse med dåbssamtalen, hvilket muligvis, hvis dåbstilmeldingen har fundet sted i god tid, også kan føre til, at forældrene følger dette forløb inden dåben. Dåbsopfølgende initiaiver Erfaringen viser, at tærsklen ind til kirkerummet ofte er høj, når det gælder dåbsfamiliernes efterfølgende deltagelse i de almindelige gudstjenester. Derfor kan dåben følges op ved, at der indbydes til børne- og familiegudstjenester. Dåben kan i de efterfølgende år også følges op med en hilsen til barnet og dets forældre på dåbsdagen med relevant materiale til alderstrinnet. Hvor der er ressourcer til personlige besøg, er dette ligeledes af stor betydning. Det siger sig selv, at det umuligt kan overkommes af præsten alene. Det er derfor nødvendigt, at menighedsrådet sørger for ressourcer til, at der fra sognekirken kan holdes løbende kontakt med dåbsbørnene og deres forældre. På den måde kan der skabes en kontinuitet mellem dåbsdagen og den indledende konfirmationsforberedelse. En sådan indsats kræver ikke alene økonomiske midler, men også menneskelige ressourcer i form af en frivillig indsats i menigheden. Her er der et område, hvor menigheden på en kreativ måde kan fremme bevidstheden om det kald, som enhver menighed har i kraft af det almindelige præstedømme. Vejledning i forbindelse med dåb af voksne Indledning Antallet af voksendåb har været stigende de senere år. Det giver anledning til vejledning om voksendåb. Grundlæggende er voksendåb og barnedåb én og samme dåb. Både i nytestamentlig og evangelisk-luthersk forståelse er dåben og troen Guds suveræne gave. Med dåben gives der mennesket, barn som voksen, fuld hjemstedsret i Guds rige ved Jesu Kristi nåde og magt. Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det (Mark 10,13-16). Når man skelner mellem barnedåb og voksendåb, hænger det sammen med, at den, der skal døbes, har nået en sådan alder og modenhed, at det vil

4 være naturligt, at vedkommende i forbindelse med tilspørgslen i dåbsritualet svarer for sig selv. Til dåb hører undervisning i troens liv og indhold. I en evangelisk-luthersk forståelse er sammenhængen mellem dåb og dåbsundervisning uomgængelig. Ved voksendåb er undervisningen almindeligvis en dåbsforberedende undervisning. Undervisningsforløbet er samtidig en måde at imødekomme de personlige overvejelser, der ligger i den voksnes beslutning om at blive døbt. Baggrund for voksendåb Den voksnes anmodning om dåb er båret af individuel motivation. Alligevel kan der peges på en række generelle træk, der danner baggrund for voksendåb i dag: a. Der er voksne, for hvem forældrene i sin tid har fravalgt barnedåben, men som nu selv ønsker dåben. Dette kan for eksempel være foranlediget af dåb af egne børn eller børnenes deltagelse i indledende konfirmationsforberedelse, konfirmationsforberedelsen, frivilligt kirkeligt børne- og ungdomsarbejde, kirkekor m.m.. Ofte har disse mennesker en forståelse af kristendommen og kirken (bl.a. salmerne), som allerede er etableret via skole og kulturtradition igennem opvæksten. Selv om folkeskolens og gymnasiets undervisning i kristendom ikke kan være dåbsundervisning, har den ikke desto mindre en væsentlig betydning for en grundforståelse af kristendommen. b. Der er voksne, der konverterer fra andre religioner. Det drejer sig især om mennesker, som er tilflyttet Danmark ved ægteskab eller er kommet hertil som indvandrere/flygtninge, herunder andengenerations unge, der har haft deres opvækst i en anden religion end den kristne. Det er mennesker, som i givet fald skal overvinde forståelsesvanskeligheder i forhold til kristendommen, der i udgangspunktet vanskeligt kan blive set fra andre vinkler end den religion eller tro, de kommer fra. c. Der er voksne, der kommer fra trossamfund uden anerkendt dåb eller uden dåb i det hele taget. Det drejer sig om personer, der har et grundlæggende kendskab til kristendom, men som skal indføres i evangelisk-luthersk kristendomsforståelse. d. Der er voksne, som betegner sig som religiøst søgende mennesker, og som nu søger et religiøst holdepunkt i den rituelle handling. Disse mennesker vil ofte have diffuse begreber omkring det kristent-religiøse, som kan vanskeliggøre en forståelse af dåben og dens indhold i en evangelisk-luthersk kontekst. Voksendåb forudsætter et personligt fremsat ønske. Begæringen kan fremsættes over for en hvilken som helst præst i folkekirken, men det påhviler den præst, i hvis sogn dåbskandidaten har bopæl, at tage sig af dåben. Dåben hører ligesom barnedåb hjemme i søndagsgudstjenesten i menigheden, men kan også finde sted på et andet tidspunkt. Genindmeldelse i Folkekirken Det store antal genindmeldelser af døbte i Folkekirken må også give anledning til overvejelser over den kirkelige praksis. Nogle genindmeldelser kan kræve en grundig samtale og måske tilbud om et undervisningsforløb. Samtidig kan det være af betydning at imødekomme et eventuelt ønske fra den genindmeldte om en markering, f.eks. i gudstjenesten, kirkebønnen eller under meddelelser fra prædikestolen. Der vil også kunne tilbydes en konfirmationshandling, uanset om en sådan allerede har fundet sted.

5 Den dåbsforberedende undervisnings grundform En dåbsforberedende voksenundervisning må bestå af: a. en indledende personlig samtale, hvor dåbskandidaten får mulighed for at formulere sit dåbsønske og afklare det yderligere sammen med præsten. Herefter træffes beslutning om den egentlige dåbsforberedende undervisnings omfang og form. b. et dåbsforberedende undervisningforløb enten i form af en eller flere samtaler eller en kombination af selvstudium/samtale. Bibelen, salmebogen og bl.a. en række voksenkatekismer rummer egnet stof til selvstudium. Undervisningsforløbet har til formål at styrke dåbskandidatens indsigt i og fortrolighed med det indhold og liv, som dåben er grundlaget for. Den dåbsforberedende undervisnings indhold En dåbsforberedende undervisning skal tage højde for dåbskandidatens forudsætninger. Det må f.eks. have betydning, om dåbskandidaten i forvejen er grundfæstet i en kristen kulturtradition gennem opvæksten eller kommer fra en helt anden kulturtradition og religion, jf. baggrund for voksendåb. Disse forudsætninger har indflydelse både på dåbsundervisningens omfang, dens struktur og indhold. Selv om udformningen må blive individuel, er indholdet af dåbsundervisningen grundlæggende det samme, som gælder for konfirmationsforberedelsen: Styrkelse af fortroligheden med den kristne børnelærdom, dvs. det grundlæggende i den kristne tro, og folkekirkens gudstjeneste 1. Den dåbsforberedende undervisning har som sit mål at hjælpe dåbskandidaten til: a. at få en grundlæggende viden om frelseshistorien, som den fortælles i Det Gamle og Det Nye Testamente, b. at bruge trosbekendelsen både som bøn og lovprisning og som tydnings- og forståelsesnøgle til det grundlæggende i den kristne tro, c. at tilegne sig Fadervor som den døbtes grundlæggende bøn, d. at opnå fortrolighed med gudstjenesten, e. at være i stand til at se, hvordan kristenliv må finde udtryk i dagligdagen sammen med andre mennesker og i forholdet til det omgivende samfund. 1 jf. Kgl anordning om konfirmationsforberedelse af

6 BILAG 1 Litteraturliste til vejledning i forbindelse med barnedåb Salmer: Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Edith Aller (red.): Gud ske tak og lov. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Helene Dam og Inge Marstal: Min første salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Tilhørende CD og DVD med pædagogisk instruktion. Bibelhistorie: Johannes Møllehave. Min allerførste Bibel. Sesam Johannes Møllehave: Børnebibelen. Materialecentralen/RPC 1996 Johannes Møllehave: Børnenes Computerbibel. Det Danske Bibelselskab Morten Pontoppidan: Bibelske historier fortalt for børn Gyldendal Sesams Børnebibel. Genfortalt af Tine Lindhardt. Sesam Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens Historier. Det Gamle Testamente. Gyldendal Ingrid Schrøder-Hansen: Bibelens Historier. Det Nye Testamente. Gyldendal Dåbsoplæring: Nina Tange: Barnedåb. Forældrenes bog. Materialecentralen/RPC 1998 Hjemmenes Dåbsklub. Lohses Forlag Folkekirkens Dåbshilsen. Redskaber og idemateriale til dåbsoplæring. Folkekirkens Dåbshilsen Peter Søes. Lille bog om dåben, Credo forlag, København 2003 Litteraturliste til vejledning i forbindelse med voksendåb Salmer: Den Danske Salmebog. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Jørgen Kjærgaard: Salmehåndbog I-II. Det Kgl. Vajsenhus Forlag Den bibelske historie: Bibelen. I standardudgave. Det Danske Bibelselskab Bibelen. I paperback. Til konfirmander og unge. Med pædagogiske hjælpesider. Det Danske Bibelselskab Bibelen. I paperback. Til unge og voksne. Med faktasider. Det Danske Bibelselskab Peter Madsen: Menneskesønnen. Tegneserie. Det Danske Bibelselskab Det Nye Testamente illustreret. Det Danske Bibelselskab Markusevangeliet. Fortalt af skuespilleren Caspar Koch. VHS. Det Danske Bibelselskab Dåbsforberedelse: Søren Lodberg Hvas og Kaj Mogensen. En folkebog om troen. Aalborg Stiftsavis Forlag Jan Lindhardt: Katekismus i kristendom. Børnelærdom for voksne. Rosinante Eberhardt Harbsmeier (red.): Katekismus Anis Niels Henrik Arendt og Agnete Brink: En lille bog om kristendommen. Anis Erik Ågård: Den kristne tro. Religionspædagogisk Forlag 2002.

7 Hjertesager. Voksenkatekismus. Københavns stift/rpc Søren Lodberg Hvas: Bogen om Fadervor. Det Danske Bibelselskab 2003.

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

Dåbsteologiske udfordringer

Dåbsteologiske udfordringer Dåbsteologiske udfordringer Af Georg Klinting Trykt i Præsteforeningens Blad den 13. februar 2009 Én ting er selve dåben, noget andet er kirkens ansvar for at følge dåben op. Der tales for tiden meget

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn.

Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. Forslag til ritual for vielse af to af samme køn. (En del af ritualet - tilspørgsel, forkyndelse, fadervor og velsignelse - autoriseres. Den øvrige del af ritualet er vejledende.) Præludium Salme Hilsen

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Hvordan fortælle sine børn om Gud?

Hvordan fortælle sine børn om Gud? Hvordan fortælle sine børn om Gud? Carsten Hjorth Pedersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 Det vigtigste er faktisk ikke, hvad vi fortæller vores børn om Gud, men hvad vi viser dem

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Vielse af to af samme køn

Vielse af to af samme køn Vielse af to af samme køn PRÆLUDIUM SALME HILSEN Præsten: Herren være med jer! Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren være med dig! Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herre Jesu Kristi

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Vejledende liturgihåndbog

Vejledende liturgihåndbog Vejledende liturgihåndbog Indholdsfortegnelse Forord...2 Vejledende gudstjenesteliturgi...5 Menighedsbøn...8 Skriftemål...11 Dåb...14 Konfirmation...27 Nadver...30 Vielse...33 Kirkelig velsignelse af borgerligt

Læs mere

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen Håndtag til minikonfirmandundervisningen Roskilde Stift 2007 Håndtag til minikonfirmandundervisning Roskilde Stift 2007 Indhold 1. udgave, 1. oplag 2007 Roskilde Stift/ Minikonfirmandudvalget: Stinna Ahrenst,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk

alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk du er aldrig alene Konfirmandtræf 6. - 8. november 2012 www.roskildestift.dk Forord Årets konfirmandtræf i Domkirken handler om, at konfirmanderne via rollespil skal sætte sig i Jesu disciples sted. Konfirmanderne

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Martin Luthers lille Katekismus

Martin Luthers lille Katekismus Martin Luthers lille Katekismus Forord Ordet katekismus stammer fra det græske ord, katekhismos og betyder undervisning. Undervisning i kristendom har altid været en hjørnesten i kirken. Udviklingen de

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom

Den lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Haderslev Frimenighed Ritualbog

Haderslev Frimenighed Ritualbog Haderslev Frimenighed Ritualbog Vejledende gudstjenesteliturgi Skriftemål og afløsning Dåb Konfirmation Begravelse Salvning Den nikænske trosbekendelse Indsættelser Tjekliste for gudstjenesteledere Tjekliste

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Dåbsoplæring i folkekirken

Dåbsoplæring i folkekirken Dåbsoplæring i folkekirken Beretning fra den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåbsoplæring 2010 2 3 Forord Biskopperne har på møde den 9. april 2008 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende

Læs mere

Resumé af Forsoningens dilemma

Resumé af Forsoningens dilemma 1 Resumé af Forsoningens dilemma Vil du kunne tilgive den, der har gjort dig ondt? Mbosa er offer for rebellernes brutalitet. Jonathan er tidligere rebel. De skal nu mødes ansigt til ansigt for første

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hjælp til at grave guld!

Hjælp til at grave guld! Hjælp til at grave guld! Katekismus-projektets materialer www.katekismusprojekt.dk I 2005 gik otte organisationer med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen sammen om Katekismusprojektet. Krumtappen i

Læs mere

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde

den. Det er dem, jeg længes hjem til, når jeg er ude at rejse. Det er dem, der får mig til at holde Anden søndag efter trinitatis, 17.juni 2012. Domkirken 10.00. Salmer: 745 Vågn op, 292 Kærligheds og sandheds ånd, 163 Fuglen har rede, 140 I Nazareth, 391 Dit ord, oh Gud. Nadver: 492 Guds igenfødte,

Læs mere

Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de

Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden. Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de Original: Zum Umgang mit Taufbegehren von Asylsuchenden Udgivet af Kirchenamt der Evangelischen Kirche (EKD) www.ekd.de Og Verenigung Evangelisher Freikirchen (VEF) www.vef.de Hannover, november 2013 Oversat

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup

Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup Metodistisk dåbssyn Jørgen Thaarup Dåbslærens fremvækst i kirkens historie Metodismen er en bevægelse, som voksede frem i tiden fra 1740 i England. Bevægelsen blev ledet af teologerne John og Charles Wesley,

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Den nye alterbog og højmesseordning

Den nye alterbog og højmesseordning Manuskript til artikel i Præsteforeningens Blad i uge 44. Artiklen blev trykt i Præsteforeningens Blad 82 (1992), 873-883. Nogle mindre fejl i manuskriptet blev rettet i korrekturen. De er ikke rettet

Læs mere

Velkommen i Skjern Kirke 2015

Velkommen i Skjern Kirke 2015 Velkommen i Skjern Kirke 2015 Folkekirken i Skjern Tirsdag d. 20. januar Orgelkoncert i Skjern Kirke kl. 19.30 ved kirkens organist Thomas Bach Madsen Gratis entré. Indsamling til menighedsplejen Tirsdag

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag...

Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... 1 Bryllup i Kirkerne i Vipperød - med ønsket om en god dag... KAN ALLE BLIVE GIFT I KIRKERNE I VIPPERØD? Der er ikke frit kirkevalg i Danmark og vi får ikke tildelt ekstra ressourcer for ekstra handlinger.

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for kirke - fælles for kirkerne i Holbæk Provsti TKSTREGULTIV for KIRKEN I For benyttelse af kirken. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en anden af ham dertil

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

"Ordet om korset" - hold fast ved det og giv det videre!"

Ordet om korset - hold fast ved det og giv det videre! alt står for fald og alt forandres her, / du, som omskiftes ej, vær du mig nær. Når øjet brister, vis mit korsets tegn, / lys gennem mørket mig til himlens egn Fly jordisk mulm for Himlens morgenskær /

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar

Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar Prædiken i Højmark kirke, nytårsmøde 8. januar 712 Vær velkommen 397 Trods længsels smerte 125 Mit hjerte altid vanker 108 Lovet være du, Jesus Krist Denne hellige lektie skrives i femte Mosebog, 6,1-12.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Referat af Distriktsoverdragelse mandag den 1. juni kl. 18.00 på Finderup efterskole

Referat af Distriktsoverdragelse mandag den 1. juni kl. 18.00 på Finderup efterskole Y s Men, Region Danmark Sekretær for DG Sektion Midt Distrikt Vest Nora Hundahl Møllebakken 36, 6900 Skjern Tlf. 97362307/40723260 Til præsidenterne i Distrikt Vest Email: norah@dlgtele.dk samt distriksledelsen

Læs mere

Det var en god prædiken!

Det var en god prædiken! Det var en god prædiken! En pjece for tilhørere og forkyndere Børge Haahr Andersen Kristent Pædagogisk Institut - pædagogik med værdi 1 1 En god prædiken forudsætter et godt budskab Det er snart fyrre

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8

Menighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8 Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret

Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Løn og Personale NOTAT 16-10-2012 Vejledning om forældreansvar, forældremyndighed og samværsret Forældreansvarsloven Forældreansvarsloven trådte i kraft

Læs mere

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen.

Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. 1 Grindsted Kirke. Onsdag d. 24. december 2014 kl. 16.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14, 1. tekstrække. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN

TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere