Konfirmationsforberedelse som brevkursus? - undervisning af "oversøiske" konfirmander
|
|
- Frederikke Knudsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Konfirmationsforberedelse som brevkursus? - undervisning af "oversøiske" konfirmander ved religionspædagogisk stiftskonsulent Lars Nymark Situationen Tidligere var det missionærbørn og diplomatiets børn, som kom hjem fra udlandet for at blive konfirmeret. Missionærbørnene kunne helt selvfølgeligt modtage konfirmationsforberedelse i udlandssammenhængen - eller også kunne de deltage i de særlige konfirmandlejre, som fra 60'erne til engang ind i 80'erne arrangeredes af en række kirkelige organisationer. Diplomatiets børn havde ofte i forældrene mennesker omkring sig med overskud både uddannelsesmæssigt og tidsmæssigt til at undervise. Altså med lidt hjælp og materiale fra kirken i Danmark kunne de forberedes til konfirmation. I dag er situationen en anden. Der er med globaliseringen en stigende mobilitet også for danskernes vedkommende. En langt bredere gruppe udsendes i arbejdssammenhæng for nogle år. Ligesom det ikke er ualmindeligt, at folk med de øgede orlovsmuligheder selv rejser ud under en eller anden form for et år måske, eller bare for en periode på nogle måneder inden for konfirmandforløbet. Det er langt fra givet, at der uddannelsesmæssigt er overskud og ressourcer for danske forældre til børn i udlandet i dag til at gå ind i undervisningssammenhæng. Ligesom traditionsfortrængningen i forældregenerationen til de nuværende konfirmander netop gør undervisningen i kirke og kristendom vanskelig. Det er stort set nytteløst at give dem en salmebog og bibel under armen. Heller ikke nogle af de trykte undervisningsmaterialer til konfirmationsforberedelse kan de umiddelbart anvende, selv om flere af dem i grunden ligner et brevkursus i kristendom! Helt konkret er spørgsmålet, hvad vi stiller op med de børn, som p.gr.a. udlandsophold ikke kan deltage i den almindelige konfirmationsforberedelse og måske endda kun opholder sig ganske kort i Danmark omkring konfirmationen. Hvad er konfirmationsforberedelse? I vores evangelisk-lutherske kirkesammenhæng er det ikke konfirmationshandlingen, men dåbsundervisningen i den forbindelse, som er det afgørende. I konfirmandernes perspektiv - og også i mange forældres perspektiv - er det omvendt. Det er konfirmationen på den pågældende søndag i maj, der står forrest. Men konfirmation og konfirmationsforberedelse hænger uløseligt sammen, ligesom det også er understreget i den kgl.anordning, hvor det i 1 hedder, at "adgang til at blive konfirmeret har enhver, der er døbt med den kristne dåb, har modtaget forberedelse til konfirmation og er fortrolig med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste". Kun den forudgående forberedelse holder konfirmationshandlingen fast i det evangelisklutherske perspektiv, at det handler om myndiggørelse af den allerede fuldt ud kristne i dåben, modtagelse og gennemførelse af den elementære dåbsundervisning, som må følge på spædbarnedåben; det hindrer den udartning, at konfirmationshandlingen i sig selv kristeligt skulle lægge noget til, altså en sakramental fuldkommengørelse af dåben. Konfirmationshandling uden forudgående konfirmationsforberedelse er altså ikke kun i strid med den kgl.anordning, men giver ingen mening i evangelisk-luthersk sammenhæng. Det vil være en afsporing. Det skærper blot problematikken mht. udlandsdanske børn.
2 Hvad skal der til for at blive konfirmeret? Den kgl.anordning angiver i 4 målet med konfirmationsforberedelsen: "Konfirmationsforberedelsen bygger på dåben og sigter på at styrke konfirmandens fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste". Det er vigtigt at se, at "fortrolighed med" betyder noget, som bliver en del af ens livshorisont; det er noget andet end bare "kendskab til". Det er også afgørende at se, at "den kristne børnelærdom" i Luthers egen forståelse - og i luthersk forståelse - ikke er en bestemt pensummængde, som skal indlæres, men et fokus: at søge det enkle, elementære, hvorigennem det centrale i kristendommen skinner ind over et menneske". Luther vil endda måske rette og sige "pro me". Man kunne også se på målet for konfirmationsforberedelsen fra en anden vinkel, ved at spørge: hvad må en døbt ind i kirken med rette kunne kræve af sin kirke: a. at blive sat i stand til at kunne gøre rede for den hellige historie b. at blive gjort fortrolig med (indlæring/oplæring) kristen liv og praksis - såvel den liturgiske sammenhæng som den daglige gudstjeneste i hverdag og samfund c. at få en mulighed for at kunne sætte sit eget liv i forhold til det (den eksistentielle dimension) Ikke mindst det sidste viser tilbage til, at grundkategorien for den kirkelige undervisning er samtale. Jfr. Acta 8. Hvordan laver man sammen med "oversøiske" konfirmander en konfirmationsforberedelse på de betingelser og med det formål? Kristendom som brevkursus? Et af kendetegnene ved kirkelig undervisning er den personlige formidling - fra tro til tro. Det har tilsyneladende ikke hindret en "long distance-undervisning" i kristendom. De apostoliske breve er det iøjnespringende eksempel. Men de byggede på en bestemt forudsætning: apostlens forudgående personlige kendskab til og fortrolighed (i Kristus) med dem, han skriver til - og tilstedeværelsen af mennesker i menigheden, som kunne varetage den personlige formidling af brevenes trosindhold. Også Luthers Store og Lille Katekismus har brevkarakter, men netop tænkt som hjælp til en personlig formidling af kristendommen: "hvordan en husfar enfoldigt skal undervise sin husstand..." Som nævnt er vi i folkekirken i besiddelse af en række materialer, som kan være glimrende hjælp og formidling i en kristendomsundervisningssituation, først og fremmest biblen og salmebogen, men også en række udgivne undervisningsmaterialer til konfirmationsforberedelsen. Men de har som forudsætning, at der er nogen, som vejleder (jfr. Acta 8). Altså at der er nogen, som kan gå ind i den levende samtale med den underviste om, hvad det handler om og betyder. Med den geografiske afstand og den almindelige traditionsfortrængning netop i konfirmandforældregenerationen er undervisning af udlandsdanske børn i form af den slags "tilsendt brevkursusmateriale" blevet problematisk. Sammenhængen må gennemtænkes påny. Særlige vilkår for "oversøisk" konfirmationsforberedelse Det giver sig selv, at konfirmationsforberedelsen af "oversøiske" konfirmander af mange forskellige grunde må blive anderledes end den traditionelle. Ud over at konfirmationspræsten ikke er personligt til stede, er der heller ikke noget konfirmandhold og dermed en social
3 3 sammenhæng af jævnaldrende i samme situation (prøv blot at overveje, hvor afgørende indflydelse det har på formen af den almindelige konfirmationsforberedelse!), der er ikke den samme ugentlige regelmæssighed, og måske ingen eller kun meget ringe mulighed for at deltage i den danske folkekirkes gudstjeneste. Samtidig vil det givetvis altid gælde, at den konfirmationspræst i Danmark, som påtager sig ansvaret for undervisningen, kun har begrænsede tidsressourcer at anvende på denne individuelle undervisning. Der bliver i hvert fald på ingen måde tale om en undervisning med samme udstrækning og bredde som den, der udøves i konfirmandstuen. Krav til indhold Når målet med konfirmationsforberedelsen er "fortrolighed med den kristne børnelærdom og folkekirkens gudstjeneste", når "den kristne børnelærdom" samtidig er et spørgsmål om at opsøge et fokus og ikke en på forhånd defineret pensummængde, er der grund til endnu engang at spørge til, hvad der er det centrale og uomgængelige, som må høre med til en evangeliskluthersk konfirmationsforberedelse? Det nødvendige minimum, som ikke kun er discount, men det hele. 1. Det er nødvendigt at lære hele Jesusfortællingen at kende, ikke bare stumper og dele af den, men hele Jesusfortællingen i sammenhæng fra fødsel til død og opstandelse. 2. Det er nødvendigt at kunne fadervor og trosbekendelsen og tilegne sig noget af deres indhold, heri grundlæggende, hvad dåben skænker. Det er måske først og fremmest ved at bruge fadervor og trosbekendelsen, at denne tilegnelse finder sted. 3. Det er nødvendigt at vinde en fortrolighed med gudstjenesten, herunder nadveren i gudstjenestens sammenhæng. Modeller for konfirmationsforberedelse af "oversøiske" konfirmander I det følgende skal skitseres nogle modeller til undervisning af "oversøiske" konfirmander: 1. Den personlige mailkorrespondance I den personlige mailkorrespondance kan man nærme sig det personlige møde, som kristendommen formidles i. Det er klart, at brevvekslingen befordres af, at præst og konfirmand kender hinanden i forvejen. Men det er ikke altid vilkåret. I så fald er det gennem korrespondancen, at man skal vinde den tillid til hinanden, som gør, at en væsentlig samtale omkring kristendommen kan finde sted. Konfirmationsforberedelse som mailkorrespondance kræver planlægning og disposition af det kristendomsstof (den kristne børnelærdom), som skal indgå. Der vil her - ikke mindst på grund af formen - i høj grad være tale om begrænsningens kunst. Samtidig skal mailkorrespondance - hvis den vil være en ægte samtale - være åben for at bruge plads til dialog omkring de spørgsmål, som man lytter sig ind på i konfirmandens mails. Spørgsmål, som på en eller anden måde udspringer af mødet med stoffet, uden at de måske holder sig til det emne, konfirmationspræsten har defineret. Endelig skal man i mailkorrespondancen være villig til både at tage konfirmanden alvorlig som
4 4 hel person med mange andre ting i gang end lige konfirmationsforberedelse, ligesom man tilsvarende må være villig til at give noget af sig selv. Også dybsindige samtaler mellem os i det daglige indledes med at tale om vejret, og hvordan vi har det, og hvad vi netop har oplevet! Det er med til at placere samtalen. Mailkorrespondancen har den fordel, at der frit kan indgå indscannet kopimateriale i den. Det kan dreje sig om artikler, konfirmanden skal sætte sig og læse, opgaveark (bl.a. fra traditionelt konfirmandmateriale), billeder. NB! Ophavsrettigheder, som skal være sikret via Copydan. Endelig kan biblen, salmebogen være ved hånden sideløbende. Men arbejdet med brevkursus-stof får måske først egentlig mulighed og værdi for en årige, hvis der er en voksen, som vil sætte sig og arbejde med. Det er vanskeligt på afstand for konfirmationspræsten at vejlede helt entydigt, ligesom besvarelser og tanker, som sættes i gang, vinder ved at kunne indgå i en umiddelbar dialog. Konfirmationsforberedelse som mailkorrespondance befordres af, at der er en, som vil gå i konfirmationspræstens sted, oplagt forældrene. Men den mulighed er langt fra altid til stede. Mailkorrespondancen rummer naturligt en række opgaver for konfirmanden at arbejde med. Bl.a. netopgaver. Der kan være opgaver til stoffet, altså mere traditionelle konfirmandopgaver, men det er også oplagt, at der er opgaver, som udspringer af den særlige situation, den "oversøiske" konfirmand befinder sig i. F.eks. indtryk af en fremmed kultur eller religion i forhold til den kultur og religion, konfirmanden selv kommer ud af. En gudstjenesteoplevelse i et andet trossamfunds kirke som relief for overvejelser over, hvad en dansk, evangeliskluthersk gudstjeneste er. Altsammen et forsøg på at tage alvorligt, at denne konfirmationsforberedelse ikke bare foregår i en dansk præstegårds konfirmandstue. Det er vigtigt at se denne særlige konfirmationsforberedelses muligheder og udnytte dem! Konfirmationsforberedelse som mailkorrespondance har også en række begrænsninger og vanskeligheder: Det er tidskrævende at formulere sig i en mail - for præsten og for konfirmanden. Der vil være mange konfirmander, som ikke vil kunne leve op til det umiddelbare krav om udbygget evne til nuanceret, skriftlig formulering om kristentroen emner og problematikker. Måske vil ikke mindst mange drenge ikke selvfølgeligt indgå i den form for konfirmationsforberedelse. Det tager tid at få læst en mail ordentligt og få den besvaret. Der skal ind imellem ikke meget til at kaste grus i maskineriet på en regelmæssig mailkorrespondance. Den egentlige "indøvelse" i kristentroens liv og ytringer ligesom i gudstjenesten ligger uden for mailudvekslingens umiddelbare horisont. Det er initiativer, som skal tages ved siden af. 2. Det udstrakte selvstudium Situationen kan ind imellem gøre, at konfirmationsforberedelsen af "oversøiske" konfirmander kommer til at handle om "det absolutte minimum". Det kan på den ene og den anden led være af tidsmæssige årsager. Det kan være pga. manglende muligheder mht. skriftlig formulering eller manglende voksenhjælp på stedet. Det følgende angiver en undervisningsmodel, som er båret af et udstrakt selvstudium og dermed begrænset stof, når det er årige, det handler om. a. Konfirmanden skaffer sig kendskab til Jesusfortællingen i dens udstrækning, enten
5 5 - ved at låne en genfortælling på bibliotek/skolebibliotek på landets sprog, hvis det mestres, eller på dansk, sendt eller medbragt hjemmefra. Peter Madsens tegneserie "Menneskesønnen" vil også kunne anvendes - ved at få tilsendt en DVD-oplæsning af et af evangelierne. Bibelselskabet har produkter - ved at læse Luk 2,1-20 og Markusevangeliet i den autoriserede bibeloversættelse. Eventuelt ved selvlæsning, hvis det er en moden konfirmand, eller ved at forældrene læser højt. Ét kapitel hver dag i cirka 14 dage - og evangeliet er læst! b. Konfirmanden skal lære fadervor og trosbekendelsen udenad - med opfordring til at gøre det ved at bruge dem dagligt. Eventuelt lave et aftenritual - i fællesskab i familien, hvis det er muligt, eller "i lønkammeret". Til den sammenhæng får konfirmanden en kort introduktion til fadervor og trosbekendelsen - med forankring i dåbsperspektivet, og en udgave af fadervor og trosbekendelsen med stor skrift. c. Hvis konfirmanden har mulighed for at deltage i en dansk gudstjeneste i nærheden af bopælen, udnyttes det, og der skaffes aftale med præsten om i forbindelse med gudstjenesten at give konfirmanden en introduktion til nadveren. Hvis ikke der er mulighed for at deltage i en dansk gudstjeneste, kan noget af gudstjenestefortroligheden måske afhjælpes ved at deltage i et nærliggende trossamfunds gudstjeneste. Endelig kan der ved hjemkomsten inden konfirmationen foranstaltes en kateketisk særgudstjeneste i konfirmationskirken for konfirmanden og hans/hendes familie, eventuelt venner af familien, sognets øvrige konfirmander mm. Katekismus-gudstjenesten har til mål på en gang at handle om og være gudstjeneste. Måske må man med et meget lille deltagerantal gøre noget ekstra (aftengudstjeneste med levende lys, anbringelse i korets mere samlende omgivelser etc.) for at intensivere den gudstjenestelige erfaring. Nadver indgår naturligt i sammenhængen. 3. Internettet Der er ingen tvivl om, at den stadige udbygning af internettet giver undervisningen af "oversøiske" konfirmander nye muligheder, webcam mm. Med internettet kan man nå et meget langt stykke i retning af en egentlig "samtale". 4. Muligheder i samarbejdet med Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK) og Mellemkirkeligt Råd Den evangelisk-lutherske folkekirke i Danmark har i forvejen "brohoveder" mange steder i udlandet gennem Danske Sømands- og Udlandskirker. Blandt organisationens mange funktioner i udlandet ligger også varetagelsen af den kirkelige betjening af danskere, som for kortere eller længere periode er udsendt/opholder sig i lande, hvor organisationen har kirker og præster. På to måder vil der kunne være hjælp at hente i de to organisationer til konfirmationsforberedelse med "oversøiske" konfirmander: a. der ligger erfaringer omkring arbejdsmetoder, som det kunne være en hjælp at trække på b. det kan lade sig gøre at arrangere et konkret samarbejde med udstationerede præster i DSUK omkring konfirmationsforberedelsen. Det kan være, at geografisk nærhed tillader, at den "oversøiske" konfirmand helt eller delvist kan kobles på det lokale konfirmandhold. Det kan være, at netop nogle af de gudstjenestelige aspekter af konfirmationsforberedelsen, som umuligt lader sig realisere i brevkursus-form, kan løses ved, at konfirmanden deltager i en eller flere gudstjenester i dansk kirkesammenhæng med en aftale om, at præsten bruger tid inden eller efter gudstjenesten på konfirmanden. DSUK er åben for henvendelse.
6 6 Der vil være steder i verden, hvor det ikke er praktisk muligt at nå en dansk kirkeorganisation. Der er så til gengæld sikkert mulighed for at knytte til ved andre evangelisk-lutherske kirker. Mellemkirkeligt Råd vil i den sammenhæng kunne være behjælpelig med adresser på den nærmeste kirke i området.
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2
Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets
Læs mereBiskoppernes vejledning om dåb i folkekirken
Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at
Læs mereKonfirmand i Nexø Kirke 2014-2015
Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereKære konfirmand fra fredagsholdet
Kære konfirmand fra fredagsholdet Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på fredagsholdet. Timerne er placeret fredag kl. 12.00-13.30. Første undervisningsgang
Læs mereIngen særlige. Vær opmærksom på, at der skal skaffes adgang til fx en film og fremstillinger fra internettet.
Spejder: Den fantastiske fortælling Formål Gennem mærkeforløbet skal spejderne møde også mindre kendte - fantastiske fortællinger fra bibelen gennem aktiviteter. Spejderne skal bruge andre fremstillinger
Læs mereKonfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991
Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne
Læs mereKære konfirmander fra onsdagshold 2
Kære konfirmander fra onsdagshold 2 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 2. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang
Læs mereVejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse
Vejledning til børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Sognets børnekonfirmandundervisning og konfirmationsforberedelse Anordning nr. 1027 af 24. september 2014 om børnekonfirmandundervisning
Læs mereKære konfirmand fra onsdagshold 1
Kære konfirmand fra onsdagshold 1 Jeg vil hermed gerne byde dig velkommen til årets konfirmandforberedelse. Du skal gå på onsdagshold 1. Timerne ligger om onsdagen kl. 8.00-9.30. Første undervisningsgang
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereJeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:
Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i
Læs mereMenighedsrådsmøde referat 2015 04 09 Side 1 af 8
Tjørring sogn Referat MR - møde d. 9. april, 2015 kl. 18.45 Værdigrundlag Vi er som evangelisk-luthersk folkekirke i Tjørring forpligtet på Bibelen og de lutherske bekendelsesskrifter i alt hvad vi arbejder
Læs mereBøn: Vor Gud og far Giv os tid god tid til livet med dig i tro og kærlighed. Amen
Konfirmation 24. april 2016 Sundkirken 10 Salmer: 749 I østen 369 Du, som gir os liv 14 Tænk, at livet koster livet 192 v. 7-9 Du, som har dig selv 752 v.4-5 Gå da frit 13 Måne og sol Bøn: Vor Gud og far
Læs mereDanske Sømandsog Udlandskirker. Handlingsplan 2012-2015. www.dsuk.dk
Danske Sømandsog Udlandskirker Handlingsplan 2012-2015 www.dsuk.dk [ Værdi 1 ] [ Vi er den danske evangelisklutherske folkekirke i udlandet ] at vi tilbyder rammer for gudstjeneste, menighedsliv og kirkelige
Læs mereLørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1
Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereKonfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017
Konfirmationsprædiken af Signe Høg d. 12. (7.b) og 14. maj (7.c) 2017 (Evangelietekst Johannesevangeliet kapitel 15, 1-12) (Det sande vintræ v1 Jeg er det sande vintræ, og min fader er vingårdsmanden.
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereFra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereGuide til konfirmandprojekt
Guide til konfirmandprojekt - møde mellem konfirmander og unge muslimer Præster siger om projektet... Konfirmanderne blev meget glade og stolte af deres egen tro. Det var en helt anden måde at snakke om
Læs mereBilag 8, Fester og højtider
Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereKonfirmationsforberedelse i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift
Konfirmationsforberedelse 2013 2014 i Ågerup, Kirkerup og Hvedstrup sogne, Roskilde stift En spørgeskemaundersøgelse om konfirmanderne og deres forældres vurdering af konfirmationsforberedelsens indhold
Læs mereFKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter
Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt
Læs mereKirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev stift.
Stiftsudvalg for funktionshæmmede og opmærksomhedsforstyrrede (SUFO) Kirke og udviklingshæmmede i Haderslev stift - en rapport på baggrund af spørgeskemaer udsendt til præster og institutioner i Haderslev
Læs mereTil kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster. Kære kommunalbestyrelser, biskopper, provster og præster
Til kommunalbestyrelser, alle biskopper, alle provster og alle præster Kirkeministeriet Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 3390 Fax 3392 3913 E-mail km@km.dk www.km.dk Kære kommunalbestyrelser,
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.
09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget
Læs mereVisioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat.
Visioner for kirkelivet i vore to sogne: Staby-Madum pastorat. Menighedsrådsløftet. Undertegnede erklærer herved påære og samvittighed at ville udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske
Læs mereSlår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen
En pixi-udgave Slår fundamentet revner? Nye vilkår for folkekirkens konfirmationsforberedelse efter folkeskolereformen Forfattere: Kirsten Donskov Felter og Steen Marqvard Ramussen Omslagsdesign: D-GRAFISK
Læs mereKonfirmationer 2014. Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 ...
1 Konfirmationer 2014.... Salmer: 478, 29, 369 / 68, 192 v1,3,7, 70. Tekster: Ps.8 og Mt.18.21-35 Gud, tak for, at du har vist os kærligheden, som det aller vigtigste i livet. Giv os troen og håbet og
Læs mereFORSØGSORDNING MED PLACERING AF KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN FORDELE OG UDFORDRINGER
FORSØGSORDNING MED PLACERING AF KONFIRMATIONSFORBEREDELSEN FORDELE OG UDFORDRINGER Placering i dobbeltlektioner i 26 uger efter skolens egen undervisning (kl. 14-16) fordele Man bevarer den kontinuerlige
Læs mereFRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET
FRIHED KRISTEN SPIRITUALITET TRO I MØDET OPLÆG TIL SAMTALE Interview med Peter, 46 år, der beskriver sig selv som mystiker og tidligere buddhist. HVAD BETYDER FRIHED FOR DIG? I forhold til det åndelige
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. marts 2018 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Da mange i de kommende måneder skal forhandle en ny aftale med deres lokale skole omkring konfirmationsforberedelsen
Læs mereRundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring
Rundbordssamtale om Dåb og dåbsoplæring Frue Plads 4, 1168 København K. Første tema a) Hvad sker der i dåben? b) Hvilke ord skal vi bruge om dåben og kirkens fællesskab, så det taler bedre til ikkereligiøse
Læs mereArbejdspapir. til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om Visioner 2017
Arbejdspapir til menighedsrådene i Viborg Stift til støtte for rådenes drøftelse om er 2017 Udarbejdet af visionsgruppen under Viborg Stiftsråd med udgangspunkt i oplæg fra Stiftsudvalgene side 1 Løbenr.
Læs mereReligionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag
Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad os leve i din kærlighed Lad kærligheden leve blandt mennesker. Amen
13. trin. I 17. september 2017 Sundkirken 10 Konfirmation af Emil Salmer: 749 I østen 478 Vi kommer 889 Du skal elske 68 Se, hvilket menneske 752 v. 4-5 Gå da frit 696 Kærlighed er lysets kilde Dette hellige
Læs mereHjemmedåb, nøddåb og fremstilling
Hjemmedåb, nøddåb og fremstilling Hjemmedåb Hvis et barn på grund af sygdom eller svaghed eller af anden gyldig grund ønskes døbt i hjemmet eller på sygehuset, følger præsten det almindelige ritual for
Læs mereUanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg
Læs mereEt forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen
Bjerringbro den 1. februar 2019 Et forhandlingspapir omkring konfirmationsforberedelsen Med en justering af folkeskolereformen januar 2019 kan konfirmationsforberedelsen nu etableres med mere varige løsninger.
Læs mereUde af sync. Af Hanne Høgild, teologisk medarbejder i Folkekirkens Konfirmandcenter og redaktør af Kirken Underviser Illustration: Ole Steen Pedersen
Lars Sandbeck, lektor i almen teologi ved FUV, har gjort sig nogle grundovervejelser over det, han kalder kirkens forkyndelseskrise. Der er brug for en gentænkning, så tro og kristendom igen kan føles
Læs merePræsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift
Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj
Læs mereNotat. Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet
Model for fordeling af præstestillinger mellem stifterne Udarbejdet i samarbejde mellem biskopperne og Kirkeministeriet Indledning I 2009 blev der blandt andet på foranledning af Rigsrevisionen indgået
Læs mereVejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.
Læs mereog regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op
Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *
Læs mere22. Nu bede vi den Helligånd
22. Nu bede vi den Helligånd Den eneste Helligåndssalme i Konfirmandsalmebogen. Den er oplagt at synge både til pinse, men også som bøn forud for prædikenen. Selvom den har mange år på bagen, rummer den
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereDåbsoplæring i folkekirken
Dåbsoplæring i folkekirken Beretning fra den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåbsoplæring 2010 2 3 Forord Biskopperne har på møde den 9. april 2008 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende
Læs mereLedervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom
Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse
Læs mereMIN. kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MINI KATEKISMUS
MIN MINI KATEKISMUS kristendom fra top til tå MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN 1 2 Den bog, du sidder med nu, er en katekismus. Det betyder, at det er en bog, der helt enkelt fortæller
Læs mereGUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist
Læs mere4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord
1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne
Læs mereb. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem?
Opgaveark til kapitel 1 Romerriget i det første århundrede 1. Læs Luk. 2, 1-7 om Jesu fødsel. a. Hvilke romere nævnes? b. Hvordan var romerne medvirkende til, at Jesus blev født i Bethlehem? 2. Læs Matt.
Læs mereAutoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus
Autoriteter Et undervisningsforløb til 8. - 9. klasse Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus Baggrund for materialet Jeg har valgt at udforme et undervisningsforløb med overskriften: Autoriteter.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereHerning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke
Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.
Læs merePræsteroller og præsteuddannelse i et postkristenhedssamfund
50 Lasse Iversen Præsteroller og præsteuddannelse i et postkristenhedssamfund Konsulent, ph.d. cand.theol. Mogens S. Mogensen Præsteroller i et kristenhedssamfundet I det traditionelle kristenhedssamfund,
Læs merePinsedag 24. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.
Læs merePrædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS
Læs mereHjælp til at grave guld!
Hjælp til at grave guld! Katekismus-projektets materialer www.katekismusprojekt.dk I 2005 gik otte organisationer med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen sammen om Katekismusprojektet. Krumtappen i
Læs merePræsternes svar ligger som oftest i mere end én kategori. Formålskategorierne er som følger:
Side 1 Nærværende sammendrag peger på pointer fra rapporten: Præster, konfirmander og konfirmationsforberedelse udarbejdet af Pernille Nærvig Petersen, efteråret 2017. Rapporten bygger på spørgeskemaundersøgelser
Læs mereUndervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.
Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden
Læs mereVedtægter for Skive Bykirke
- 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag
Læs mereFordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form
Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for
Læs mere22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt
22. søndage efter trinitatis II I mandags døde Trille, 70 ernes store kvindekampsikon og folkemusiker. Hun har skrevet smukke, poetiske sange og lagt stemme til både kærlighed, kamp og glæde. Og mon ikke
Læs mereFind og brug informationer om uddannelser og job
Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mere1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411; ; 403; 424
1.s.e.Helligtrekonger Luk 2, 41-52; Sl. 84; Rom. 12,1-5 Salmer: 356; 411;417-139; 403; 424 Lad os bede! Kære Herre, vi beder dig: Lad dit lys skinne på os i dag, så vi ser hvem vi er, hvor vi hører til,
Læs mereI historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og
I historien Den lille prins er den lille prins rejst afsted fra sin asteroide, B-612, fordi han ikke kan forstå sin rose. Den beklager sig evigt og altid over det ene og det andet. Den gør det kun for
Læs mereKend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge
Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century
Læs mereSalmer: 323 Kirken den er Denne er På Jerusalem 332 Jesus er Hvad mener I v. 4-5 Ja, du gør 725 v Guds menighed 345
5. trin. II 26. juni 2016 Sundkirken 9, Toreby 10.30 Salmer: 323 Kirken den er Denne er 403 332 På Jerusalem 332 Jesus er 56 54 Hvad mener I 54 725 v. 4-5 Ja, du gør 725 v. 4-5 345 Guds menighed 345 Bøn:
Læs mereVedtægter for Lolland-Falster Kirken
Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereNye vilkår for Konfirmationsforberedelsen. "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer. Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster
Nye vilkår for Konfirmationsforberedelsen "Førstehjælp" til de strukturelle og pædagogiske udfordringer Teologisk Pædagogisk Center Løgumkloster Nye vilkår for konfirmationsforberedelsen "Førstehjælp"
Læs mereHvad er en Pastoral Vejleder?
Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var
Læs mereÅRSBUDGET for Øster Nykirke Sogns Menighedsråd. i Grene Provsti. i Vejle Kommune. Myndighedskode CVR-nr
ÅRSBUDGET 17 for Øster Nykirke Sogns Menighedsråd i Grene Provsti i Vejle Kommune Myndighedskode 797 CVR-nr. 98119 17 indeholder følgende: Målsætning, særlige indsatsområder samt supplerende forklaringer
Læs mereSakramenterne og dåben
Lektion 17 Sakramenterne og dåben Dåb og nadver er mere end vand, vin og brød. Kristne tror at både dåben og nadveren har afgørende betydning i den kristne tro. Hverken dåb eller nadver er til at forstå,
Læs mere3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en
3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.
Læs mereKonfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016
Konfirmationen i Jakobskirken Store Bededag, fredag d. 22. april 2016 Vejledning til familien Glæden er stor, når vi fejrer konfirmation og fester sammen med vores unge mennesker. Det er herligt at se,
Læs mereKORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
KORS OG KÆRLIGHED KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KORSET Når man går ind i en kirke, ser man ofte et kors over alteret eller et andet sted i kirkerummet. Korset er et symbol på Jesu lidelse og
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereÅbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.
1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mere15. søndag efter Trinitatis
15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver
Læs mereRetfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers
Læs mereKirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke
Kirkeblad forår 2008 Hvad vil vi som kirke/kirker her i Fjellerup og Glesborg? - Visioner for Fjellerup og Glesborg kirke Hvad vil vi som kirke/kirker i fremtiden? Hvordan vil vi gerne være menighed? Hvad
Læs mereDen lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift
Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet
Læs mereKRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET
KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for
Læs mereKompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009. Jesper Gath
Kompetencer i det første ingeniørjob Aftagerseminar på DTU Byg tirsdag den 26. maj 2009 Jesper Gath Mentorordning i en aftager virksomhed Junior/senior-ordning Baggrund I 2005 blev der etableret juniorklubber
Læs mere