Religion på Rygaards skole

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religion på Rygaards skole"

Transkript

1 Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre At elevens indsigt i kristendommen vokser, historisk, nutidigt og eksistentielt At elevens tro modnes At eleven opnår forståelse for kirkens betydning for fællesskabet om den kristne tro At eleven opnår viden om, og udvikler respekt for, ikke-kristne religioner og livsopfattelser Undervisningsmiljøet skaber mulighed for religiøs erfaring Undervisningen foregår i respekt for den enkelte elevs baggrund, stillingtagen og tro/livsanskuelse Undervisningen skal ses og forstås i sammenhæng med skolens øvrige liv og virke

2 Filosofi og etik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå filosofiske grundbegreber og anvende dem til at diskutere abstrakte spørgsmål vurdere etiske principper og moralsk praksis udtrykke sammenhænge imellem forskellige værdigrundlag og deres tydninger af tilværelsen. TRINMÅL: Indskoling Undervisningen Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem fortælling, samtale, musik, drama og billedkunst. - Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og spørgsmål: retfærdighed, det onde, lykke, venskab m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: miljø, krig/fred, rigdom/fattigdom m.v. - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag Mellemtrin Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, film og elevoplæg. - Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og spørgsmål: tro/viden, tro/ikke-tro (ateisme), skabelse/evolution, menneske- og natursyn, forholdet til andre religioner, værdier m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag Udskoling Undervisningen skal udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til eksistentielle livsspørgsmål. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg.

3 - Centrale tænkere og filosoffer - Centrale filosofiske grundbegreber og -spørgsmål: tro/videnskab, sandhed, væren, ateisme m.v. - Nutidige etiske problemstillinger: dødsstraf, aktiv dødshjælp, organdonation m.v. - Forholdet imellem religion, kultur og samfund - Årets fire værdier - Rygaards værdigrundlag

4 Bibelske fortællinger Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål give eksempler på de bibelske fortællings betydning i sprog, kunst og samfund Undervisningen Indskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem fortælling, højtlæsning, samtale, musik, drama, film og billedkunst. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelens opbygning og indhold Mellemtrin Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette kan fx ske gennem refleksion, faglig fordybelse, analyse, diskussion og elevoplæg, musik, drama, film og billedkunst. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold og genrer - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner) Udskoling Undervisningen skal knytte sig til og udfordre elevernes oplevelser, spørgsmål, undren og erfaringer i relation til de bibelske fortællinger. Dette skal ske gennem fx refleksion, faglig fordybelse, analyse, fortolkning, perspektivering, diskussion og elevoplæg. - Centrale bibelske fortællinger og personer - Bibelens tilblivelseshistorie, opbygning, indhold, genrer og fortolkningsmuligheder - Bibelske temaer i litteratur, salmer, medier m.v. - Bibelske fortællinger i kunst og kultur (ekskursioner)

5 - De bibelske fortællingers relevans og anvendelse i nutiden

6 Kirkehistorie Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at gengive hovedtrækkene i den kristne kirkes udvikling fra urkirken til nutiden forholde sig til forskellige konfessioner og kende deres udtryk og selvforståelse forholde sig til kirken i Danmark og globalt Undervisningen Indskoling Undervisningen baseres på fortælling, samtale, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirken som rum og bygning Mellemtrin Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg, musik, drama og billedkunst i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirkelige retninger og konfessioner - Kirkearkitektur og liturgi Udskoling Undervisningen baseres på refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg i relation til kirkens historie. - Udvalgte perioder, strømninger og personer i kirkens historie; både på verdensplan og i Danmark - Kirkelige skismaer, retninger og konfessioner (kirkens stamtræ) - Globalisering, sekularisering, økumeni m.v.

7 Dogmatik Slutmål efter 9. klasse Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig eksistentielt til kirkens centrale dogmatiske udsagn og læresætninger om Gudsbegreb, skabelse, menneskesyn, inkarnation, synd, nåde, frelse og helliggørelse forholde sig eksistentielt til andre religioners grundbegreber sætte kristendommen i relation til andre religioner og livsanskuelser møde religioner og livsopfattelser med kritisk nysgerrighed og respekt Undervisningen Indskoling Mellemtrin Udskoling Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem fordybelse og samtale. - Forståelsen af begrebet skabelse i forhold til menneskets spørgsmål om herkomst, mening og død - Forståelsen af begreberne nåde og frelse i forhold til menneskets spørgsmål om Gud - Bønner: Fadervor og andre bønner - Salmer Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion og elevoplæg. - Gudsbegreb og inkarnation - Bønner og salmer - Trosbekendelser - Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn - Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål Undervisningen skal tage afsæt i elevernes eksistentielle livsspørgsmål og præsentere udvalgte dogmer, læresætninger og begreber. Dette kan fx ske gennem samtale, refleksion, faglig fordybelse, diskussion, perspektivering og elevoplæg.

8 - Synd og helliggørelse - Bønner og salmer - Trosbekendelser - Andre verdensreligioners guds-, menneske- og livssyn - Sammenhængen mellem religionernes dogmer og menneskers selvforståelse og livsspørgsmål - Elevernes egne værdier, selvforståelse og livssyn i forhold til religionernes budskab

9 Det religiøse liv Slutmål efter 9. klasse Det religiøse liv: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forholde sig til tro og religiøs praksis forstå bønnens væsen som menneskets samtale med Gud forstå og forholde sig til Guds ord; samt til sakramenterne og den øvrige liturgi som et møde imellem Gud og mennesker forstå forholdet imellem religioners budskab og menneskers tro, selvforståelse og etik Undervisningen Indskoling Mellemtrin Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/salmer - Retræte - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer - Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/samler - Retræte - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer

10 - Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester - Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn. Udskoling Undervisningen skal skabe rum for erfaring og refleksion i forhold til den enkelte elevs eksistentielle livsspørgsmål, selvforståelse og tro. Dette kan fx ske gennem samtale og religiøs praksis. - Bøn, stilhed, meditation, mindfulness og bibelbetragtninger - Sange/salmer - Retræte og socialpraktik - Kirkeåret og højtider - Gudstjenestens liturgi - Kirkelige handlinger - Ritualer - Kirkens arkitektur og symboler - Planlægning og gennemførelse af gudstjenester - Møde/samtaler med medlemmer af andre trossamfund om tro, selvforståelse, ritualer, etik og menneske- og verdenssyn.

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende

reflektere over og har viden om betydningen religiøse dimension i grundlæggende Klasse: 9.årgang Fag: Kristendom År: 2016/2017 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplan for kristendom 2011/2012

Årsplan for kristendom 2011/2012 33-41 Kort introforløb om faget kristendom og prøven i faget Eleverne gøres bekendte med trinmålene for faget samt vejledningen til den mundtlige prøve i kristendom Livsfilosofi og etik Sokres, Plon og

Læs mere

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.- 3. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin 8 Livsfilosofi

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger

Fokusområder. Faget er inddelt i fire hovedområder: Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Frmålet med undervisningen i kristendmskundskab er, at eleverne pnår kundskaber til at frstå den religiøse dimensins betydning fr livspfattelsen hs det enkelte menneske g dets frhld til andre. Stk. 2.

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 6. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse

Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion. 10. klasse Læseplan for valgfaget kristendomskundskab/ religion 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Livsfilosofi og etik 4 Bibelske fortællinger 6 Kristendom 7 Ikke-kristne religioner

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Religion på de katolske. Fagformål og slutmål for faget religion

Religion på de katolske. Fagformål og slutmål for faget religion Religion på de katolske skoler i DANMARK Fagformål og slutmål for faget religion 1 INDHOLD Forord 4 Fagformål for religion 7 Slutmål for faget religion efter 9. klassetrin 10 1. Filosofi og etik 12 2.

Læs mere

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Asteroider Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Læseplan for Kristendomskundskab

Læseplan for Kristendomskundskab Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Kristendomskundskab 1. 10. klassetrin i grundskolen, hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2006 Indholdsfortegnelse Indhold og opbygning Afsnit

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET københavns universitet det teologiske fakultet Dyk ned i livets store spørgsmål TEOLOGI PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET og bliv klogere på historie, sprog, religion, filosofi, litteratur, etik og samfund Jeg

Læs mere

Gak til myren Gang på jord

Gak til myren Gang på jord L Æ R E R V E J L E D N I N G Gak til myren Gang på jord Birgitte Bækgaard medborgerskab i skolen Alinea Indhold Medborgerskab i teori og praksis 3 Kristendomskundskab: faglige trin- og slutmål 4 Materialernes

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2010/2011 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse

Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven

nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven Kristendomskundskab nye forenklede Fælles Mål og 9. klasse prøven Ved Rose Maria Bering-Jensen d. 9. september 2015 CFU København Hvem er jeg? Rose Maria Bering-Jensen Folkeskolelærer 1981-1997 Undervist

Læs mere

Indhold. Forord Indledning... 17

Indhold. Forord Indledning... 17 Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...

Læs mere

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab

Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Vejledning til prøven i faget kristendomskundskab Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Kontor for Afgangsprøver, Test og Evalueringer August 2009 Indhold 3 Indledning 4 Den mundtlige

Læs mere

11.9 Religion & Filosofi

11.9 Religion & Filosofi 11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5

Evaluering i kristendomskundskab 2. IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Evaluering i kristendomskundskab 2 IT-færdighedsniveau: 123 4 5 Udarbejdet af: Rasmus H. K. Welling September 2011 Indhold Mål for modulet Hvorfor IT? Hvad er Bighugelabs? Bighugelabs og Fælles Mål Hvordan

Læs mere

Preview af formularskabelon

Preview af formularskabelon Preview af formularskabelon Vælg tema: Blåt tema Det valgte tema gemmes automatisk i skabelonen Import Elevplan 6.klasse KK Elevplan 6 klasse Dansk Status Progression i forhold til seneste læringsmål for

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT

Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge

Læs mere

2014-2015. Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt. www.skole-kirke-aarhus.dk

2014-2015. Antboy. NOas ark - et f lydende museum NEPHEW HJERTESTARTER. - et filmprojekt. www.skole-kirke-aarhus.dk 2014-2015 www.skole-kirke-aarhus.dk NEPHEW HJERTESTARTER NOas ark - et f lydende museum Antboy - et filmprojekt Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Kommune Kannikegade 12 8000 Aarhus C Kontortid : mandag-tirsdag

Læs mere

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge.

I alle fag inddrages skolens værdigrundlag med dens temaer samt målsætningen om Why -tilgangen i alle meningsfulde sammenhænge. 2015-16 KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN RELIGION 6. Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i religion tager ikke udgangspunkt i de enkelte elevers personlige trosforhold, men derimod i

Læs mere

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012

Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Skole-Kirke-Samarbejdet i Sydthy, Morsø og Thisted Provstier + Thyholm Årsplan for skoleåret 2011/2012 Hvad er Skole-Kirke-Samarbejdet? Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet og de Folkekirkelige Skoletjenester

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog

Tema 5 Begyndelse og urhistorie Begreber Urhistorien Myter Fra ét til to sprog Det religiøse sprog det naturvidenskabelige sprog Tema 5 Begyndelse og urhistorie Du skal tilegne dig en grundlæggende viden om urhistorien i Bibelen. Det er jødedommens og kristendommens forståelsen af Gud som alle tings skaber i verden og af menneskelivet

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev

Forord. »Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev Forord»Det er svært at stille ét spørgsmål, for kristendommen giver anledning til mange spørgsmål.«marie, 17 år, gymnasieelev I løbet af efteråret 2011 blev der talt om tro, tvivl og svære spørgsmål på

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab. Skoleafdelingen Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Kristendomskundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Skole-kirkeprojekter 2014-2015

Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Skole-kirkeprojekter 2014-2015 Mellemtrin Kirken er et af de steder, hvor børn kan lære om de traditioner, højtider, værdier og fortællinger, som står centralt i vores samfund. I Farum Sogn har vi derfor

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals

Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Undervisningsmateriale til indskoling med digitalt værktøj: Puppet Pals Kristendomskundskab (1.-3. klasse) Færdighedsmål: Livsfilosofi og etik: Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014

Skovgaard Museet. Formidling 2013/2014 Skovgaard Museet Formidling 2013/2014 Kalender 2013/2014 SÆRUdstillinger 30. maj - 1. september 2013 De ved, hvad de gør! Jørgen Haugen Sørensen Bidske hunde, ansigtsgrimasser og en grædende gris. Oplev

Læs mere

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab

Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Vejledning for mundtlig prøve i faget kristendomskundskab Indledning Hensigten med denne vejledning er at orientere om de prøvekrav, der stilles i prøvebekendtgørelsen, og at tydeliggøre den sammenhæng,

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

Det handler bl.a. om:

Det handler bl.a. om: Når du arbejder med Læseraketten og Hele Verden i skole-projektet får du og dine elever en oplagt mulighed for at opfylde flere af formålene i folkeskoleloven landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011/12 Institution VUC Holstebro/Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf Religion C Camilla

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension

Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Forenklede Fælles Mål og Den Interna3onale Dimension Færdigheds- og vidensmål DANSK Danskfagets iden3tet og rolle indeholder en dannelsesdimension forstået i en na

Læs mere

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske?

Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Tema 1: Hvad vil det sige at være et menneske? Du skal kunne svare på, hvad det vil sige at være et menneske. Ikke så meget om det ydre menneske, kroppen og dens anatomi og fysiologi, men mest om det indre

Læs mere

Tema 6 Lignelser og Guds Rige Begreber Lignelse Pointen Guds Rige Den nye og bedre retfærdighed i Guds Rige andre religioner

Tema 6 Lignelser og Guds Rige Begreber Lignelse Pointen Guds Rige Den nye og bedre retfærdighed i Guds Rige andre religioner Tema 6 Lignelser og Guds Rige Du skal lære en række af Jesu berømte lignelser at kende, så du kan fortælle hovedindholdet af nogle lignelser og kunne forklare pointen i disse lignelser. Lignelserne forklarer,

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere