Velkommen til DUS-ordningen på Gistrup Skole

Transkript

1 Velkommen til DUS-ordningen på Gistrup Skole Vi vil gerne byde, såvel børn som forældre, velkommen til vores DUS. Vi glæder os til at lære jer at kende, og vi håber, at I må få mange gode oplevelser her sammen med os, de øvrige børn og forældre. I denne lille præsentationsfolder forsøger vi meget kort at give svar på enkelte af de mange spørgsmå,l som ofte rejser sig i forbindelse med børnenes fritidstilbud på Gistrup Skole. Til dem, som gerne vil læse vores værdigrundlag samt DUS-indholdsplan, henviser vi til hjemmesiden: Hvad er DUS? DUS står for det udvidede samarbejde mellem skole og fritid. DUS-ordningen er et tilbud til børnehaveklasse, 1., 2. og 3. klasses skoleelever ved Aalborg Kommunes skoler. Derudover er der en DUS 2 for 4. til 7. klasse. For 3. klasse gælder, at man kan vælge ikke-kontrolleret fremmøde. Formålet er, at organisere barnets fritidsaktiviteter i et trygt og udviklende miljø med stabile voksenkontakter. DUS-ordningen supplerer hjemmets opdragelse og skolens undervisning. DUS-ordningens socialpædagogiske opgave er at give børnene størst mulig livskvalitet og medvirke til udvikling af personlige kompetencer. Dette sker gennem leg, læring, kommunikation og æstetisk og skabende virksomhed. Indmeldelse foregår på i DUS en eller på skolens kontor. Indmeldelsen kan ske fra dag til dag. Der er pladsgaranti. Udmeldelse skal ske med en måneds varsel, inden den 1. i en måned. Side 1 af 11

2 Åbningstider På skoledage fra kl og igen fra kl På skolefridage fra kl Fredag til 16:35. DUS-ordningen har fælles morgenåbning. Morgenåbningen foregår altid i afdeling C og den varetages af børnehaveklasseledere og DUS ens personale. Kontrolleret fremmøde Kontrolleret fremmøde betyder, at der skal gives besked ved sygdom, fridag eller andet fravær. Praktiske oplysninger Det er vigtigt for os, at både børn og voksne siger goddag til hinanden, når vi kommer i DUS, og på samme måde siger farvel, når vi går hjem. Vi kan ikke tillade, at et barn går med andre børn eller forældre hjem uden tilladelse fra barnets egne forældre. I bedes derfor give os besked. Når børnene aftaler at gå med hinanden hjem, må forældrene aftale det dagen i forvejen, da vi kun i særlige tilfælde giver lov til at ringe hjem eller til arbejdspladsen. Syge børn må naturligvis ikke komme i DUS. Ved syge børn forstår vi smittebærende børn, og børn der ikke kan deltage i dagligdagen. Kontaktpædagog Til hver klasse er der tilknyttet en kontaktpædagog. Det betyder, at denne person er særlig opmærksom på børnene i den aktuelle klasse. Vi tilstræber at kontaktpædagogen følger det enkelte barn og klasse fra 0 klasse til og med 2 klasse. Således opnår vi at barnet, forældrene og pædagogen får en sammenhæng imellem skole, fritid og hjemmet over et længere tidsperspektiv. Alle børns forældre tilbydes en samtale 2 gange om året. Samtalerne planlægges og udføres i samarbejde med den enkelte klasses lærer og klassens kontaktpædagog. Derudover er I naturligvis altid velkomne til at få en samtale med klassens kontaktpædagog, ligesom denne vil henvende sig til jer, hvis der vurderes et behov herfor. Skolestart Skolestarten omfatter børnehaveklassen samt 1. til 3. klasse. Her samarbejder lærere, børnehaveklasseledere og pædagoger om at give børnene en spændende og alsidig undervisning i skoletiden. Side 2 af 11

3 Påklædning Børnene skal have hjemmesko og regntøj i DUS en. Derudover er det nødvendigt med skiftetøj. Børnene har hver deres faste garderobe med plads til ekstra tøj m.m. Skolefri hverdage På skolefri hverdage har DUS en åben fra kl På disse dage skal barnet være her senest kl af hensyn til planlægning af ture ud af huset. Husk at give besked, hvis barnet holder fri. På skolefridage er én afdeling åben. Månedsblad Hver måned får barnet udlevet et program med månedens aktiviteter og aktuelle informationer. Bladet er et vigtigt informationsmiddel fra DUS en til forældrene. Der kan også være indlæg fra forældrerådet/dus-rådet samt indlæg og tegninger fra børnene. Forældrene er også meget velkomne til at benytte vores blad. Bladet og månedsplanerne kan også ses på skolens hjemmeside. Tilbagemeldinger fra forældrene Sommetider sender vi sedler ud til forældrene, hvor vi ønsker tilbagemeldinger om børnenes fremmøde på skolefridage samt i ferier. Det er meget vigtigt, at vi får disse sedler retur inden de angivne tidsfrister, idet personaleressourcerne afpasses efter fremmødet. Legetøj Legetøj må gerne medbringes men på eget ansvar. Ingen brug af mobiltelefoner. Mad og frugt Middagsfrikvarteret: Børnene kan bestille mælk via eller drikke det vand, som DUS en tilbyder, til deres madpakker. Midt på eftermiddagen får børnene et mindre eftermiddagsmåltid bestående af frugt, kage, boller, koldskål eller hvad vi nu finder på. Dertil serveres et eller andet drikkeligt. Aktiviteter Aktiviteterne er absolut fritidsprægede. Vi lægger vægt på, at børnene er med til at bestemme, hvad vi vil foretage os. DUS-ordningen ejer i alt to busser, som kun køres af fast personale. Disse ture kan f.eks. være svømmehal, skøjtehal, fisketure, crossbane, BMX-bane, bådelaug m.m. I de fleste tilfælde er turene planlagt i forvejen, og der Side 3 af 11

4 vil være en notits i månedsprogrammet. Af andre aktiviteter kan nævnes teater, gøgl, musik, cykelture, rulleskøjteture, værkstedsarbejde, fester m.m. Kontaktoplysninger Husk at oplyse DUS en/skolen når der sker ændringer af adresser jobskift arbejdstelefon eller når I får nyt mobiltelefonnummer. Forældreråd Ved DUS-ordningen har vi et fælles forældreråd. Dette råd indgår i opgaver, som vanskeligt kan varetages af hele forældregruppen. Rådet er underlagt skolebestyrelsen. Vi håber selvfølgeligt, at så mange som muligt vil bakke op om eventuelle arrangementer m.m. Valg til forældreråd afholdes inden udgangen af september måned hvert år. Hvem er vi så? Vi vil også, med denne lille folder, forsøge at skabe en lille fortælling, som forhåbentlig kan være medvirkende til, at brugere af huset kan sige Ja, det er sådan, jeg oplever DUS Gistrup eller Nå, det er derfor, pædagogerne gør, som de gør. Legen: Når man i undersøgelser spørger børn, hvad der er godt ved at gå i DUS, er det altafgørende svar: I DUS kan jeg bestemme selv og lege med mine kammerater. Derfor er legen er central for vores pædagogiske hverdag. Vi respekterer og anerkender den værdi, legen har for børn. Det er igennem legen, at børnene udvikler de kompetencer, som er helt nødvendige for at kunne begå sig i et hastigt, foranderligt samfund. For eksempel er det i legen, at vilde Lars og stille Lise har optimale muligheder for at finde inspiration til at afprøve andre fremtrædelsesroller. Roller, som er mere hensigtsmæssige i forsøget på at skabe nye venskaber. Til forskel fra en aktivitet er leg frivillig og kan derfor ikke skemalægges. I legen styrker barnet sin evne til kreativitet sprog problemløsning fantasi glæde sorg og alle de andre færdigheder, som vi alle kender fra vores egen hverdag både i arbejdslivet og i fritidslivet. Børn er ikke i deres behov for egenbestemmelse og anerkendelse så forskellige fra os voksne. Sætter vi pædagoger og forældre sammen med børnene nogle fornuftige rammer, har børnene ikke problemer med at administrere friheden. Frihed betyder også, at børn keder sig, men kedsomhed er en helt fantastisk motivation for at finde på. Er der dage, hvor børnene ikke selv kan finde på, er der altid gang i en eller flere aktiviteter. Det kan for eksempel være i sløjd, hal eller på syværkstedet. Side 4 af 11

5 Fritidens betydning: Vi er sat til at administrere børnenes fritid. Det betyder, at vi har et ansvar for at guide og inspirere børnene til at udvikles. Når børn siger nej til en aktivitet eller lignende er de fordi de ikke har det samme overblik som pædagogerne. F.eks. Et nej til bådelauget betyder måske at det sociale samvær med drengene fra klassen mistes. Et barn har ikke perspektiv på, at en tur til crossbanen er med til at udfordre barnets personlige udvikling. Dderfor sker det, at vi begrænser det frie valg til et Jeg vil have, du skal deltage i bestemte aktiviteter eller sociale sammenhænge, som vi mener, er socialt eller fagligt udviklende. Vi vedkender også, at praktiske forhold ofte sætter rammer for børnenes dagligdag. For eksempel er der hvert år behov for, at de nye børnehaveklassebørn får ro i afdelingen. Dette betyder, at de andre børn må tvinges på tur eller besøg hos en af de andre afdelinger. Det giver engang imellem brok og bøvl, når børnene oplever at det fedeste ved fritiden i DUS selvbestemmelse fratages, og man tvinges ud til bådelauget eller ned på legepladsen i DUS B. Straffekoloni melder mig ud skriver til borgmesteren er nogle af de mere kreative børnebeskrivelser om denne magtudøvelse. Fritid betyder også, at børnene skal rydde op efter sig. Det er de ikke gode til! Specielt, når børnene afhentes glemmes denne konsekvens af legen ofte. Her vil vi gerne, at forældrene hjælper med at vise børnene det gode eksempel. Et overordnet fokuspunkt er skabelsen af mulighed for relationer. Det er blandt andet i DUS en, at kammeratskabsgruppen og vennerne findes. Det er her, børnene skaber grundlaget eller aftalerne for næste dags leg. Fritiden skal være kendetegnet ved, at legen og aktiviteterne danner et optimalt miljø for relationer og det at være sammen om en sag er personligt og meningsfyldt sammen med andre ligestillede. Er det Ok. at lave ingenting? Hvem sætter ikke pris på pauser. Der er vel ikke noget, der er bedre end at slænge sig på sofaen og lave ingenting. Det behov har børn også. Ligger Svend og laver ingenting i sofaen, er det netop måske fordi, han er blevet SET. Han holder den time out, vi alle har behov for. Konflikter har vi mange af, men konflikter er udviklende og derfor helt uundværlige Konflikter er også en naturlig del i relationen mellem mennesker. Det er jo i det modsætningsfyldte, dialektiske møde mellem mennesker, altså konflikten, er der sker udvikling. Konflikter opfattes ofte som meget negative, hvilket de jo også er nogle gange, men det betyder jo ikke altid gråd, slåskamp, uvenskab osv. Det der kendetegner en konflikt er, at det frembringer nogle følelser, som gør det vanskeligt for parterne at tale om, og netop derfor er dialog-delen jo også en naturlig kobling. Vi forsøger, at børnene via dialog, selv gøres i stand til, at løse alle hverdagens små uenigheder. Side 5 af 11

6 Dialogen. Vi arbejder med at børnene skal kunne kommunikere ved hjælp af sproget. F.eks. afholdes der børnemøder hvor børnene og pædagogerne kan i-talesætte og dele deres oplevelser med hinanden. Det er også vigtigt for os at børnene til dagligt har et sprog og omgangstone som bærer præg af respekt og anerkendelse også når vi er uenige. Konfliktløsning. Her er en lille øvelse, som flytter fokus fra skænderi til dialog. Find et område hvor du er uenig med konen, manden, kæresten, børnene eller svigermor, kast jer ud i et fingeret skænderi. I må ikke benytte ordet fordi/derfor Ingen grimme ord Lytte på den anden Vi er børnenes bedste eksempler i hverdagen. Det er vores fremtræden og evne til at være rollemodeller, som viser børnene, hvordan man opfører sig. For eksempel: Taler vi et ordentligt sprog? Et sprog, som passer til vores alder? Shit passer bedre til børn på 10 år, men ikke så godt til en moden pædagog på 57 år. Når vi begår fejl, forsøger vi naturligvis at rette og lære af disse. Men vi vil også gerne høste anerkendelsen, når vi har gjort en forskel. I DUS Gistrup er forskellighed en ressource, både når der er tale om det enkelte barn, men også i de forskellige grupperelationer, som børnene danner. Vi stiller samme krav til alle børnene, uanset om der er tale om Svend og hans lille iværksættergruppe eller flinke-pigerne, men vores pædagogiske tilgang er forskellig. F.eks. bliver forskellighed til en ressource, når Svend- iværksætter må tage hensyn til Stille-Lise, som ikke bryder sig om Svends voldsomme fremtrædlsesform og omvendt udfordrer iværksætter-svend Lise til italesættelse. Vi tolererer ikke mobning, og betragter skolen som en arena, hvor der skal være plads til både Forsigtig-Lise og Iværksætte-Svend. Vi prioriterer vores pædagogiske faglighed højt. Derfor vil vi i DUS Gistrup altid prioritere faglige kurser og lignende højt. Vi ansætter helst personale med en pædagogisk uddannelse. I året 2007/08 vil vi sætte fokus på at sammenlægge/samtænke de fire DUS A B C Frisporet. Denne udvikling støttes af renovering af 100 gangen i årene (fleksibelt læringsmiljø) Der vil være fokus på at få implementeret arbejdet med DUS-indholdsplanen i vores pædagogiske praksis. DUS indholdsplanen skal systematiseres skriftligt. Side 6 af 11

7 Dette lille forsøg på at lave et stillbillede af DUS Gistrup kan på ingen måde være fyldestgørende, men vi håber, at den kan være med til at give et lille fingerpeg om hvilken kultur, der hersker her på Gistrup skole. Vi stiller os meget gerne til rådighed for et besøg eller en lille snak i telefonen. DUS-indholdsplan Skole- og Kulturforvaltningen har besluttet at DUS-ordningerne skal sætte fokus på 6 kerneområder. Personlig udvikling social udvikling naturen sprog og kommunikation kulturelle udtryk sundhed og bevægelse. På DUS Gistrup har vi valgt at arbejdet med disse kerneområder, skal være en kontinuerligt dynamisk proces, en proces som bliver en del af pædagogernes daglige arbejde. Det betyder at vi aldrig har en færdigplan, men en indholdsplan som altid er på vej. Enkelte af disse projekter kan ses på vores hjemmeside. Det kommende afsnit er et udtryk for en del af det indledende arbejde, der lægger op til de projekter som DUS Gistrup vil arbejde mere i dybden med. Beskrivelserne af disse arbejdsprojekter kan ses på DUSSENS/Skolens hjemmeside 1. Personlig udvikling. Problem-tema. Vi vil gerne, at børnene oplever sig selv som betydningsfulde aktører i et socialt og kulturelt fællesskab. b. Mål. Børnene skal udvikle deres evne til at indgå i forpligtende fællesskaber med deres øvrige kammerater. c. Handlinger til understøttelse af målet. Vi afholder børnemøder, hvor vi holder fokus på, at det enkelte barn får mulighed for, at fremstå selvstændigt med egne meninger, som sættes i dialog med dele af eller hele børnegruppen. I konfliktsituationer er det vores opgave, at hjælpe børnene til at mærke egne følelser og få sat stemme på disse. Det er vores opgave, at fokusere på at det enkelte barn i konflikten med andre, og retter blikket imod eget motiv i konflikten (konflikten/uenigheden er ikke den andens, men min og vores fælles). i anvender værdsættende dialog, observerer og er deltager i børnenes sociale aktiviteter. Side 7 af 11

8 d. Succeskriterium. Børnemøde: Vi vil søge efter tegn på, at børnene viser egenreflektion og lyst til at udtrykke sig personligt. Konflikt: F.eks. vi ønsker situationer, hvor børn kan sige jeg blev gal og slog gal, fordi jeg ikke vil kaldes en smatso, og så er jeg træt af, at jeg kom til at slå. Til forskel fra jeg slog, fordi Peter er en idiot, så han er selv ude om det. 2. Social udvikling. a. Problem-tema. Vi oplever i hverdagen, at nogle børn i deres adfærd mangelfulde empatiske evner. Børnene har svært ved at forstå og have indføling med deres kammerater og venner. Dette gælder ved både verbalt, som nonverbalt kommunikation. Den mangelfulde empati overfor omgivelserne hos børnene kan skabe en adfærd, som resulterer i en række konflikter. Konsekvensen kan være uvenskab og isolation fra fællesskabet for det enkelte barn. Empati er, at kunne træde i den andens sted. Empati trænes bedst i interaktion med andre børn og voksne. F.eks. leg, undervisning og specielt i konfliktfyldte situationer. b. Mål At det enkelte barn bliver bedre til at sætte eget behov i samspil med den øvrige kammeratskabsgruppe. c. Handlinger til understøttelse af målet. Vi træner social udvikling i forbindelse med børnemøder, rollespil, brætspil, sang/musik, computeraktiviteter og lignende. Alle aktiviteter som kræver, at børn indgår i forpligtende relationer, hvor de er nødt til at vente på, eller være afhængige af hinanden. Vi italesætter og påskønner børnene, når vi ser situationer, hvor børn sætter egne behov i samspil med andre. Vi italesætter når børn tilsidesætter eget behov til fordel for andre børns og forsøger at vise børnene metoder til opretholdelse af egne behov (anerkendende tilgang til børnene). Side 8 af 11

9 d. Succeskriterium. Det er lykkedes, når vi ser børn, som har haft vanskeligheder ved at tilsidesætte egne behov for at fortælle, pludselig viser stor behov for at høre den andens perspektiv, eller når det barn, som altid har tilsidesat eget behov til fordel for andres, begynder at fastholde eget behov overfor andre børn i en leg eller lignende. 3. Sprog og kommunikation. a. Problem-tema. Kommunikation består i udvikling af betydningsbærende budskaber og perspektiver på verden. Budskaberne kan være sproglige eller ikke-sproglige. Sproget er hovedværktøjet i kommunikation. Udtrykkene som benyttes beror på en konvention. Sprog og notationer (brug af et system af tegn eller symboler til gengivelse af ord, tal m.v.). Dette læres og får betydning imellem børnene, forældre og de ansatte i den kultur der er på Gistrup DUS. b. Mål. Det er vores mål, at alle børnene oplever at de mestre dialogen i komplicerede sociale sammenhænge. c. Handlinger til understøttelse af målet. Børnemøder. Vi træner børnene i at udtrykke følelser. Træner børn i at dialog også er at vente og høre på den anden. Træner børn i at skifte perspektiv. Træner børn i at fortolke nonverbale udtryk. d. Succeskriterium. Børnene skal vise en bedre forståelse for andre børns handlinger og reaktioner. Det er naturligvis ligeledes en succes hvis vi kan se forandringer på de handlinger som vi sætter i gang. 4. Sundhed, bevægelse og motorisk udvikling. a. Problem-tema. DUSèns opgave er at støtte det enkelte barns fysiske, psykiske og sociale sundhed, således at livskvaliteten øges (en sund sjæl i et sundt legeme). Side 9 af 11

10 Børnene lever i en verden fuld af forventninger og krav. De skal tænke selvstændigt og indgå i komplicerede sociale sammenhænge. Børnene fra Gistrup er generelt fysisk aktive, f. eks i idrætsforeninger og ernæringsproblematikker ses meget sjældent. Børn fra Gistrup mødes af høje forventninger og faglighed, sociale kompetencer og erhvervskarriere. Forventningerne kommer fra forældre, kammerater og skole m.v.. b. Mål. Vi tilbyder sund kost til eftermiddagsmåltidet (frugt - groft brød). Kage til festlige lejligheder. Ingen overvægtige børn. Børnene får en god fornemmelse for kroppens muligheder og grænser. c. Handlinger til understøttelse af målet. Børnene skal ud og lege hver dag (regn sol kulde osv.). Tilrettelægger kostplanen ud fra princippet: Mindst 4 sunde ugentlig dage. Kontakter forældrene ved bekymring om overvægt, og forsøger at lave en fælles handleplan (leg i skoven, bevægelse, hal-aktiviteter, skovdus osv.). d. Succeskriterium. Ingen overvægtige børn. Ingen børn som er stressede (sygdom træthed inaktivitet passivitet osv.). 5. Kulturelle udtryksformer og værdier. a. Problem-tema. Børnene er en del af et samfund, som er i hastig forandring og hvor kulturen er blevet mere internationaliseret. Vi vil gerne være en del af denne udvikling, men vi vil også fastholde den kultur, som allerede er i Gistrup DUS. Her tænker vi på aktiviteter som julearrangementer, bedsteforældredag, fødselsdage osv.. Vi vil gerne fastholde dialogen og den direkte relation imellem mennesker, men vi vil også gerne rette fokus imod den digitale kommunikation og den kultur som er indlejret i denne. b. Mål. Vores overordnede mål er, at børnene stifter bekendtskab med et bredspektret kulturelt udbud, som både indeholder faste ritualer her i Gistrup, men som er vanebrydende og nytænkende. Børnene skal daglig opleve, at de er en del af et større fællesskab. Side 10 af 11

11 c. Handlinger til understøttelse af målet. Diverse fællesaktiviteter på tværs af spor. Rollespil, julearrangement, Lucia-optog, bedsteforældredage, fødselsdage, gamingdage, videomaraton. d. Succeskriterium. Julefest. Det er en succes når alle børn (som ikke har andre aftaler) deltager sammen med et familiemedlem. Når børn, forældre og ansatte udtrykker sådan gør vi på Gistrup DUS. 6. Naturen. a. Problem-tema I en tid hvor der fokuseres på global opvarmning, forurening, er det vigtigt for os at børnene får lov til at mærke naturen. Vi er privilegerede på Gistrup Skole, eftersom vi har naturen lige uden for døren. Dette giver os mulighed for, at børnene får førstehåndsindtryk med naturen. Skiftende årstider, regn, dræbersneglenes hærgen osv. b. Mål. Børn skal værne om naturen. Det betyder at de skal holde den ren, rydde op og samle affald. Børnene skal ud hver dag. c. Handlinger til understøttelse af målet. Der planlægges faste udeaktiviteter på månedsplanen. Børnene kommer ud på legepladsen hver dag efter frokostpausen. Minimum ½ time. d. Succeskriterium. Vores succeskriterium hænger nøje sammen med, hvorledes vi observerer børnenes forhold til at færdes i naturen. Overordnet er målet nået, når det enkelte barn betragter sig både som aktør og medansvarlig, og at det viser lyst til at færdes udendørs. F.eks. udsagnet jeg bliver ude indikerer dette. Side 11 af 11