A d v o k a t r å d e t

Transkript

1 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Holmens Kanal København K tha@sm.dk KRONPRINSESSEGADE KØBENHAVN K TLF DATO: 20. januar 2015 SAGSNR.: ID NR.: Høring - over udkast til forslag til lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om socialtilsyn og forskellige andre love Ved af 9. december 2014 har Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast. Advokatrådet har følgende bemærkninger: Advokatrådet kan konstatere, at udkastet, såfremt det gennemføres, vil medføre en omfattende ændring for borgere med funktionsnedsættelser, idet man vil gøre op med det grundlæggende kompensationsprincip, der har været dominerende på området siden indførelse af bistandsloven i 1976 og erstatte det med en målgruppetilgang. Udkastet indebærer, at lovens fokus ikke længere er, at sagsbehandleren skal vurdere borgerens behov for hjælp og foretage en konkret individuel vurdering, men at sagsbehandleren i stedet skal lave en overordnet kategorisering, baseret på udkastets meget brede formuleringer. Dette vil med stor sandsynlighed opfattes fremmedgørende af borgerne. Hvad der før var et møde mellem sagsbehandler og borger vil nu være mellem borger og en offentlig og ansigtsløs institution. Advokatrådet bemærker, at målgruppetilgangen minder om den matchgruppeindplacering, der blev anvendt fra , og den lider af mange af de samme kritikpunkter, hvoraf det væsentligste må være, at fokus flyttes fra hjælpen til den enkelte borger, til at beregne hvilken gruppe det er mest attraktivt at tilhøre/placere borgeren i. For alle de berørte borgere, vil en gruppering være en stigmatisering, der umiddelbart ikke synes foreneligt med FNs handicapkonvention, hvor det af præamblen fremgår: 1

2 e) anerkender, at handicap er et begreb under udvikling, og at handicap er et resultat af samspillet mellem personer med funktionsnedsættelse og holdningsbestemte og omgivelsesmæssige barrierer, som hindrer dem i fuldt og effektivt at deltage i samfundslivet på lige fod med andre, i) endvidere anerkender mangfoldigheden blandt personer med handicap, o) finder, at personer med handicap bør have mulighed for aktivt at blive inddraget i beslutningsprocesser om politikker og ordninger, herunder enhver politik og ordning, der vedrører dem direkte, Advokatrådet vurderer, at det ikke er foreneligt med formålet med Handicapkonventionen at indføre lovgivning, der har til hensigt at indføre en kategorisering af personer med handicap på grundlag af deres handicap, uanset at det er mere praktisk set med kommunale briller. Advokatrådet vurderer yderligere, at det er særskilt problematisk, at kategoriseringen er gjort til et rent administrativt spørgsmål, hvor man fjerner muligheden for borgerinddragelse og klage. Rettigheder, der ellers tilkommer danske borgere, når de er ansøger om offentlige ydelser. Yderligere fremgår det af Handicapkonventionen artikel 4 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at sikre og fremme den fuldstændige virkeliggørelse af alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder for alle personer med handicap uden nogen form for diskrimination på grund af handicap. Med henblik herpå forpligter deltagerstaterne sig til: [ ] b) at træffe alle passende foranstaltninger, herunder lovgivning, til at ændre eller afskaffe eksisterende love, regler, sædvaner og praksis, som indebærer diskrimination af personer med handicap, [ ] d) at afstå fra at tage del i nogen handling eller praksis, som er uforenelig med denne konvention, og at sikre, at offentlige myndigheder og institutioner handler i overensstemmelse med denne konvention, og artikel 8 1. Deltagerstaterne forpligter sig til at vedtage umiddelbare, effektive og passende foranstaltninger til: [ ] b) at bekæmpe stereotyper, fordomme og skadelig praksis i forhold til personer med handicap, herunder stereotyper, fordomme og skadelig praksis på grund af køn og alder, på alle livsområder, 2

3 Advokatrådet finder det bekymrende, at Handicapkonventionen ikke er inddraget i lovforarbejdet. For så vidt angår de enkelte punkter i udkastet, skal Advokatrådet bemærke /opfordre til overvejelse: Om målgruppeinddelingen: 1) Hvorledes sikrer man ligebehandling af personer med lige handicap (herunder gruppering) i de forskellige kommuner, når beslutningen om placering er administrativ og ikke omfattet af klageadgang eller praksiskoordination hos Ankestyrelsen. 2) Hvorledes vil Socialministeriet kontrollere, at der ikke sker en skævvridning mellem opfattelsen af, hvornår man er hhv. gruppe 1, 2 og 3 i de forskellige kommuner, 3) Har Socialministeriet overvejet, at der kan være en konflikt mellem borgernes ret til lighed for loven, og den udstrakte grad af administrativ selvbestemmelse, som udkastet lægger op til? 4) Hvornår skal en kommunen omklassificere en borger, der allerede er placeret i en gruppe, fx fordi vedkommende har fået det dårligere, og vil det være omfattet af klageadgang, hvis en kommunen nægter at omklassificere en borger. 5) Hjælpen i gruppe 3, angiver at skulle hjælpe de sværeste og mest komplicerede tilfælde, men det fremgår ikke af udkastet, at man forholder sig til, at der er en stor undergruppe i denne gruppe, hvor det i bedste fald er meningsløst at drøfte aktiverende og rehabiliterende hjælp. Hvordan er denne gruppe sikret mod meningsløse tiltag fra kommunens side. 6) Hvis en borger af en eller anden grund bliver opfattet som besværlig, og mødt med urimelige tiltag, vil borgeren ikke have mulighed for at få andre myndigheder, Ankestyrelsen eller Ombudsmanden, til at vurdere sagsbehandlingen. Dette må forventes at føre til at borgerne bliver afhængige af sagsbehandlerens velvilje, og fører til magtfordrejning i forholdet mellem borger og kommunen. Om handleplaner: 7) Hvordan er det en fordel, at handleplaner nu gøres obligatoriske for gruppe 3 borgere, men ikke længere tilgængelige for de to andre grupper. 8) De obligatoriske handleplaner har ikke tilknyttet en tidsfrist, hvilket er uhensigtsmæssigt, når handleplanen samtidig er en betingelse for at yde hjælp. Advokatrådet skal opfordre til at der indbygges en tidsfrist. 3

4 Om kvalitetsstandarder: 9) Der stilles forslag om, at kommunen kan lave en kvalitetsstandard for visse hjælpemidler. Hvordan afgrænses visse, og hvad er konsekvensen, hvis standarten ikke afhjælper det problem, der søges løst ved hjælpemidlet, når der ikke er klageadgang. 10) Hvordan øger det brugerinddragelsen og retssikkerheden, at kommunen kan anvende standarder og som betyder at der ikke længere vil skulle foretages en konkret og individuel vurdering i den enkelte sag af, hvilket hjælpemiddel der er bedst egnet og billigst i forhold til borgerens behov. (s 35ø) Om digital selvbetjening: 11) Der stilles forslag om tvungen brug af digital selvbetjening, (udkastets 97). Hvordan sikres det, at de svageste borgere ikke derved udelukkes fra at søge om den relevante hjælp? Om viftetilbud og substitueringsret: 12) Hvorledes er det borgerinddragende, at kommunen nu kan beslutte, om der skal ydes boligændringer i hjemmet eller der i stedet skal tilbydes et midlertidigt botilbud. 13) Kan en forælder der har været involveret i et trafikuheld, og som har midlertidigt behov for tilpasninger af boligen under rekonvalescensperioden blive tvunget til at flytte i et midlertidigt botilbud? 14) Hvis en borger først visiteres til en overordnet gruppe, i hvilken der efter kommunens vurdering er tilstrækkelig hjælp at hente, og tilbuddet til den pågældende gruppe derefter ændres, er borgeren fastlåst i en gruppe, som vedkommende ikke kan klage sig ud af, og hvor der ikke længere er tilstrækkelig hjælp. Hvorledes tænker Socialministeriet at sikre borgere mod at blive fanget i en forkert gruppe, hvis der skal spares på de kommunale budgetter? 15) Bevilling af bil er et tilbud omfattet af viftetilbuddet. Hvilken ydelse kan den substitueres med? 16) Hvad dækker anden hjælp efter udkastets 104, stk. 2, nr. 12, over? Lovforslaget angiver ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for borgerne eller kommunerne. Umiddelbart vurderes samtlige tiltag i udkastet at have til hensigt at udviske kommunens pligt til at tage konkrete individuelle hensyn, og sikre, at der i højere grad kan massesagsbehandles. Umiddelbart kan man ikke forestille sig, at kommunerne har haft fordel af dette, hvis ikke de har vurderet, at der ligger en besparelse her. Henset til, at man fjerner en 4

5 omfattende mængde afgørelser og laver dem til administrative beslutninger, kan det undre, at der ikke er angivet, at der vil blive en besparelse for klagesagsbehandlingen i Ankestyrelsen. Yderligere fremgår det af udkastet, at det ikke er blevet forhandlet med handicaporganisationerne. Advokatrådet undrer sig over dette, da det følger af handicapkonventionen, at regeringen er pligtige til at inddrage dem, jf. ovenfor. Hidtil har udgangspunktet for hjælp til borgere med funktionsnedsættelse været, at hvis man kompenserede borgeren for handicappet, ville man samtidig have bragt borgeren i den for ham mest gunstige situation til at deltage aktivt i samfundet, herunder ved at opnå uddannelse, arbejde og familieliv. Fokus i udkastet er at give den hjælp, som kommunen finder er aktiverende og rehabiliterende. Det er altså ikke længere borgernes oplevelse af hvad der skal til, men kommunens, der bliver afgørende for hvilken hjælp der ydes. Dette kan blive et problem, hvis hjælpen ikke virker efter kommunens hensigt. Er borgeren så afskåret fra at få anden hjælp eller kan borgeren straffes for ikke at blive arbejdsparat/social/selvhjulpen med kommunens hjælp. Der synes ikke at være tiltag i udkastet, der i tilstrækkelig grad sigter mod at håndtere denne situation. Advokatrådet noterer sig, at der er sket en opdatering og præcisering af bestemmelsen om aflastning og afløsning af nærtstående. Den vil være til stor hjælp for både kommuner og borgere. Overordnet set forholder Advokatrådet sig således meget kritisk over for det fremsendte udkast. Der ses ikke at være sammenhæng mellem intentioner og lovtekst, Handicaporganisationerne ikke har været inddraget og kunne påvirke forslaget, der i høj grad bærer præg af indflydelse fra administrative grupper og ikke brugergrupper. Der er talrige uafklarede retssikkerhedsmæssige spørgsmål, der må forventes at blive fortolket til skade for borgernes retssikkerhed. Hverken udkastet, eller proceduren omkring det, er i overensstemmelse med handikapkonventionen. Udkastet vil generelt forringe retssikkerheden for borgere med sociale problemer eller funktionsnedsættelse, der mister mulighed for partshøring og klageadgang på altafgørende beslutninger taget af administrative myndigheder. Denne manglende indflydelse på eget liv er retssikkerhedsmæssigt et skridt i den forkerte retning og vil ikke bidrage til 5

6 selvhjulpenhed hos de borgere den berører, formentlig snare til afmagt og afhængighed. Med venlig hilsen Torben Jensen 6