TEMA RoRo. Statoil og CMP et velsmurt samarbejde. Stena førende inden for genbrug. CMP 10 år,

Transkript

1 TEMA RoRo Statoil og CMP et velsmurt samarbejde Stena førende inden for genbrug CMP 10 år, N Y T F R A C O P E N H A G E N M A L M Ö P O R T N R

2 I DETTE NUMMER LEDEREN RoRo-trafikken i centrum Velsmurt samarbejde Statoil og CMP har samarbejdet under forskellige former siden Produkterne er olie, benzin, diesel samt biobrændstof, og i dag fokuserer man kraftigt på miljøet. Side 3 Ny miljøteknik i CMP Som den første havn i verden vil Copenhagen Malmö Port installere et system til automatisk udlægning af flydespærringer i tilfælde af olieudslip. Side 4 DFDS bevæger sig mod øst Med to ugentlige afgange er ruten Fredericia-Århus-København-Klaipeda en hurtig og direkte indgang til de baltiske lande og til Rusland. Side 5 Fuld fart for Nordö Efter lavkonjunkturen er udviklingen vendt for RoRo-rederiet, der nu igen er klar til gå fremad i fuld fart. Side 6 Malmø Helsingfors Skt. Petersborg På denne succesfulde RoRo-rute stiger godsmængderne nu, og Finnlines regner med fortsat vækst. Side 8 Stena Sfären global kæmpe med virksomhedskultur som et familiefirma Stenakoncernen er nok bedst kendt for sin rederivirksomhed, men arbejder også med genbrug og handel over hele verden. Side 9 CMP 10 år CMP har jubilæum i år er gået siden starten. I denne periode har virksomheden udviklet sig kraftigt og har bidraget til at øge Øresundsregionens tiltrækningskraft. Side 10 Notiser Side 11 Profilen: Anneli Kristoffersson Hun er havnearbejder i et mandsdomineret miljø og har styr på de passerende lastbiler til og fra Swede Harbour i Malmø. Side 12 FOTO: DENNIS ROSENFELDT VELKOMMEN TIL ENDNU ET NUMMER af CMP News. For CMP bliver 2011 det mest spændende år i lang tid. Til foråret tages Norra Hamnen i brug og dermed øges kapaciteten i Malmø kraftigt. Samtidig skrider udviklingen af nye arealer på Prøvestenen og projekteringen af den nye krydstogtterminal i København fremad. Et af de områder, der får et stort løft med Norra Hamnen, er RoRo-trafikken. Infrastrukturen udvides med nye terminaler til både RoRo og RoPax samt flere og større oplagringsområder. Adgangsforholdene til terminalerne bliver bedre i forhold til tidligere, og det betyder, at vi får kortere anløbstider for skibene. Når RoRo-trafikken flyttes, forsvinder også lastbiltrafikken med gods fra det centrale Malmø det giver store miljøgevinster! CMP har en stærk miljøprofil. Det kommer også til udtryk gennem satsningen på Eco Drive, som alene det seneste år har reduceret dieselforbruget i København med godt 9 procent og i Malmø med over 7 procent. Samtidig er emissionerne fra vores arbejdsmaskiner faldet med 10 procent. I dette nummer af avisen præsenterer vi vores RoRo-trafik. Gennem investeringerne ser vi muligheder for at øge disse aktiviteter. Det gælder navnlig i øst-vestlig retning, hvor godsstrømmene i Østersøen skaber et potentiale for CMP. Apropos RoRo præsenterer vi også nogle af vores partnere Nordö, Finnlines og DFDS. Der er tale om professionelle RoRoaktører, som vi er stolte over at få lov at samarbejde med. JEG ER OGSÅ STOLT over den sindrige miljøteknik, der snart er på plads på oliehavnen i Malmø. Det er et automatisk system til udlægning af flydespærringer. CMP er først i verden med denne teknik, som betyder, at der hurtigt kan udlægges en flydespærring i havnebassinet, hvis der skulle ske et udslip. En anden artikel med miljøprofil handler om Stena Recycling Nordens største genvindingsvirksomhed, der leverer jern- og metalskrot til sine globale kunder. SIDST, MEN IKKE MINDST fejrer vi, at CMP fylder 10 år i Vi vender tilbage med flere artikler om dette tema i årets løb. CMP er et vellykket eksempel på integration hen over Øresund. Vi er rentable, satser på fremtiden og bidrager til at gøre regionen mere attraktiv for både virksomheder og mennesker. God læselyst! Johan Röstin, CEO for CMP CMP News udgives af Copenhagen Malmö Port AB (CMP). Der ligger også en webudgave af avisen på dansk, svensk og engelsk på Ansvarlig udgiver: Johan Röstin. Skribenter: Nils Francke, Kajsa Jacobsson, Fredrik Lilieblad og Lotta Solding. Kontaktadresse: CMP, Containervej 9, Box 900, 2100 København Ø. Kontaktadresse: CMP, Terminalgatan 18, Box 566, Malmö. Abonnement: Anette Lindgren, anette.lindgren@cmport.com. Produktion: Helium. Trykk: Holmbergs. Læs mere om CMP på 2

3 FOTO: JOHAN RAMBERG Direkte forbindelse mellem CMP og Statoil Statoil har samarbejdet med CMP siden 1956, hvor Statoils Malmø-depot blev bygget. I 55 år er olie, benzin, diesel og biobrændstof strømmet gennem de lige rør, der løber på monteringsbukke langs med kajen. Peter Jönsson har været depotchef siden 2002 og har arbejdet i oliebranchen siden MANGE TING LIGNER SIG SELV FRA DENGANG, depotet blev anlagt. Det er en fantastisk fin havn med en god struktur. Her er der gode forbindelser, siger han. Peter Jönsson kender sin branche, sin havn og sin virksomhed. Det er hans opgave at drive anlægget på en sikker måde, så losning og lastning af forskellige olieprodukter kan forløbe smidigt. Statoils Malmø-depot forsyner hele Skåne med fyringsolie, diesel, benzin og flybrændstof. Hvis vi går i stå, går Skåne i stå, konstaterer han roligt og tilføjer, at de er Malmö Oljehamns eneste olieimportør. SIKKERHEDSFORSKRIFTERNE ER MANGE, og alle processer lige fra skibenes ankomst, til tankbilerne forlader depotet, er underlagt strenge regler. Prøvetagningerne indledes ombord på skibene og fortsætter i rørene, i depotet og i bilerne. Samtlige kontroller og mængder dokumenteres løbende. Peter og hans kolleger kan hele tiden følge med i alt, hvad der foregår på anlægget, via computerskærme. Ved prøvetagning på skibene eksponeres vi ikke for produktet, men har et close-samplingssystem. Ved lastning af tankbiler genvinder vi alle dampe i et lukket kredsløb. Tankbilerne må ikke læsse benzin, hvis ikke genindvindingen af dampe kører, forklarer han. I dag iblandes både benzin og diesel biobrændstof for at nedbringe CO2-udslippet. Desuden er man i gang med en udbygning af depotet, så det snart kan håndtere E 85. Virksomheden investerer også store summer i at tætne de tanke, der bruges til benzin og etanol. Jeg tror, at fremtiden kommer til at se anderledes ud. Vi vil få flere typer af produkter og flere klimatilpassede brændstoffer. Efterspørgslen på diesel er allerede markant stigende. Etanol, RME (rapsmetylester) og bilgas er også i stigning, siger Peter Jönsson. At Statoils Malmø-depot ligger, hvor det gør, har sin naturlige forklaring i tætheden på havet. Sådan var det i 1956, og sådan er det også i dag. Nærheden til motorvejsnettet er også en fordel ved denne placering. Malmø var og er en strategisk placering for et depot til flydende brændstoffer, både fossile og vedvarende. Fakta: Svenska Statoil AB Statoils Malmø-depot er en del af Svenske Statoil AB, der indgår i koncernen Statoil Fuel & Retail med hovedkontor i Oslo skibe anløber hvert år depotet. I 2010 modtog depotet kubikmeter olie, som derefter blev fyldt på omkring 100 tankbiler om dagen og kørt ud (man-fre). Malmø-depotet omsætter en million kubikmeter olie om året, har 40 olietanke og kan oplagre kubikmeter olie. 3

4 FOTO: DENNIS ROSENFELDT Ny teknologi sikrer havnen firegange så hurtigt ved olieudslip Som den første havn i verden vil CMP installere et system til automatisk udlægning af flydespærringer i tilfælde af olieudslip. Olieudslippet er sket. I løbet af kort tid vil olien flyde ud og lægge sig oven på vandet i havnebassinet, og derfra brede sig til resten af havnen, og ud i Øresund. Havnen er lukket ned i flere uger, mens oprensningen står på. De økonomiske og miljømæssige følger er enorme. DET ER ENDNU ALDRIG SKET, men det er et scenarie, CMP for alt i verden vil undgå. Derfor har CMP som den første havn i verden investeret i udstyr, der på få minutter kan spærre for olieudslip fra Oljehamnen i Malmø. I stedet for at man manuelt skal trække en oliespærre ud i havnen fra en båd, vil man kunne aktivere en Autonomous Surface Vehicle også kaldet torpedoen. Det er en eldrevet enhed, der trækker oliespærren efter sig gennem vandet, og i løbet af 5-6 minutter kan forsegle havnebassinet og forhindre olieudslippet i at brede sig. Det er fire gange så hurtigt som hidtil. ASV er udviklet af den svenske virksomhed SP Marine AB i Gøteborg. SÅ SNART NOGEN AKTIVERER DEN lokalt eller via en mobiltelefon dropper ASV en i havnebassinet og trækker flydespærren efter sig, fortæller Ove Petersson, udviklingsansvarlig i SP Marine. Ved hjælp af GPS-teknologi kan ASV en enten programmeres til at følge en fast kurs, eller den kan styres ved hjælp af en trådløs sender. Den låser sig fast på én af tre dockingstationer, der er placeret på den anden side af bassinet, og derefter er olieudslippet i bassinet effektivt forseglet. ASV en har en rækkevidde på flere kilometer og kan trække 0,25 ton. Hidtil har CMP været henvist til at benytte sig af flydespærringer, der blev lagt ud af redningstjenesten, hvis der kom et udslip. Men det tager tid. Først skal man slå alarm via et opkald til 112, og når redningstjenesten når frem til stedet skal spærringerne lægges ud fra en båd. Det kan nemt tage minutter, nu tager det kun 5-6 minutter. TID ER KRITISK I DEN SITUATION, og indtil nu har det i høj grad været en manuel og tidskrævende opgave at udlægge en oliespærre. Med ASV en kan det gøres på få minutter, til gavn for både miljøet og havnens drift, siger Jens Haugsöen, chef for Oljehamnen i CMP. Men allerede i dag er sikkerheden i havnen høj, og vi har hidtil været forskånet for udslip. Al lastning og losning overvåges af medarbejdere på depoter og på kajerne, og vi foretager løbende investeringer, så lastarme, rør og øvrig teknologi er af højeste klasse. Installationen af ASV-systemet i Oljehamnen finder sted så snart som muligt, når det er frostfrit. 4

5 TEMA RoRo Klaipeda centralt placeret for Rusland og Baltikum DFDS rute fra København til Klaipeda er en vigtig indgang til de russiske og baltiske markeder, og selskabet oplever igen fremgang på RoRo-trafikken i Østersøen. Peder Gellert Pedersen, øverste chef for DFDS shippingdivision. RORO-TRAFIK ER DFDS SEAWAYS STØRSTE forretningsområde. Med rutenet på Nordsøen og den sydlige del af Østersøen binder DFDS en stor del af Nordeuropa sammen og udfører en stor del af godstransporten mellem de vigtige markeder. I juli 2010 øgede DFDS sin volumen og sit rutenet i Nordsøen yderligere med opkøbet af Norfolkline. Nordsøen er et stort marked for os, med et stærkt rutenet nord-syd mellem Sverige, Holland, Belgien, Storbritannien, Norge og Danmark. Sammen med vores Østersøruter betyder det, at vi står i en stærk position i konkurrencen i Nordeuropa, siger Peder Gellert Pedersen, øverste chef for DFDS shippingdivision. Fra København har DFDS en direkte RoRo-rute til Klaipeda i Litauen, og til Oslo, der udover at være en passagerrute også har en betydelig RoRo-trafik. Med to ugentlige afgange er ruten Fredericia-Århus-København-Klaipeda en hurtig og direkte indgang til de baltiske lande og til Rusland. Klaipeda er centralt placeret. Herfra går den eneste motorvejsforbindelse ind i Rusland, og det er også tæt på Polen, Hviderusland og Letland, og havnen er dermed det vigtigste knudepunkt for vores RoRo-trafik i Østersøen, siger Peder Gellert Pedersen. FOR AT FÅ ADGANG TIL KNOWHOW på det lokale marked, og dermed styrke sin tilstedeværelse i området, har DFDS købt det litauiske shippingselskab Lisco, der har skiftet navn til DFDS Seaways. Det er primært landbrugsmaskiner, halvfabrikata og byggematerialer, der bliver afskibet fra Danmark til Klaipeda. I modsat retning er det især brændsler i fast form (træpiller, briketter og kløvet træ), gødning, vejsalt, tekstiler og konsumvarer, der køres ombord. Fra Klaipeda har DFDS yderligere tre ruter til henholdsvis Karlshamn, Kiel og Sassnitz. Rederiet har endnu en RoRo-rute på Østersøen, nemlig Sankt Petersborg Karlshamn-Kiel. TRANSPORTSEKTOREN MÆRKER STRAKS når krisen kradser, og det gjorde DFDS også. Men trafikken på Østersøen er et af de områder, der er kommet hurtigst i gang igen efter krisen. I 2009 var nedgangen størst i de to første kvartaler, men trafikken vendte tilbage i 4. kvartal. Tredje kvartal 2010 viser en betydelig vækst i omsætning og driftsresultat i forhold til 3. kvt Vores Ro-Ro Shipping division havde overskud i 2009, og vi forventer en vækst i driftsresultatet for 2010, siger Peder Gellert Pedersen. 5

6 TEMA RoRo Fuld fart frem for Nordö Efter to barske år med lavkonjunktur er Rederi AB Nordö-Link nu igen klar til at sætte fuld kraft fremad. Tre færger kan snart blive til fire, og satsningen på passagertrafik er blevet forstærket. I VORES VÆRSTE ÅR mistede vi 20 procent af omsætningen, siger line manager Antonio Raimo, som nu ser lyst på fremtiden. Nordös hovedkontor i Malmø ligger i et gult etplanshus i Nyhamnen. Her hersker der stor aktivitet, og huset er omringet af store, tunge lastbiler på vej til skibene. Nordö er et datterselskab af Finnlines-koncernen. Man beskæftiger sig især med godstrafik, 80 procent består af lastbiler, men også trailere, containere og bilpassagerer får plads på færgerne. Trafikken omfatter i 6

7 TEMA RoRo det i 2020, og dels mener han, at det kommer til at koste penge at køre gennem tunnellen. Fordelen ved færgerne er, at chaufførerne får mulighed for at hvile. Jeg tror, at færgetrafikken mellem Danmark og Tyskland måske vil blive påvirket, men ikke så meget mellem Sverige og Tyskland. Antonio Raimos er mere bekymret for, at brændstoffet kan blive dyrt. Fra 2015 må der ikke være mere end 0,1 procent svovl i brændstoffet mod 1 procent i dag. Det betyder, at brændstoffet bliver meget dyrere for os, hvilket kan komme til at påvirke skibsfartens konkurrenceevne i forhold til andre transportmidler. Dette kan føre til en flytning af trafikken fra hav til land. Derfor håber jeg, at man vil revidere lovgivningen. dag tre afgange i døgnet mellem Malmø og Travemünde med en overfartstid på ni timer. Efter tre timer i havn sejler man igen. Der skal nås meget på disse tre timer. Blandt andet skal færgerne losses og lastes, hvilket stiller store krav til samarbejdet med havnen. SIDEN 2009 HAR NORDÖ satset stadig mere på passagertrafik. I 2009 havde vi over passagerer, og sidste år havde vi over I år regner vi med en yderligere forøgelse på 40 procent, og vi vil foretage flere ændringer af vores offentlige områder for at forbedre modtagelsen om bord for vores privatpassagerer, siger Antonio Raimo. Han mener, at det er en stor fordel, at Nordös færger afgår fra det centrale Malmø, og selv om Nordös aktiviteter snart flytter ud til Norra Hamnen, er der løsninger i sigte. Planer om tilslutningsbusser fra Malmö Centralstation til færgerne er langt fremme. AT DER SKAL BYGGES EN FORBINDELSE over Femern Bælt, bekymrer ham ikke det store. Dels er der lang tid til, at broen eller tunnelen står færdig, efter planen bliver FOTO: JOHAN RAMBERG ALLEREDE I DAG ER DET BETYDELIGT mere miljøvenligt at bruge færger, i stedet for at flere lastbiler skulle bruge vejene. Med vores nuværende tre færger har vi plads til lastmeter om ugen. Vi holder 100 km trafik væk fra vejene hver dag. Nordös færger er i dag de største fartøjer rent lastmæssigt, der sejler mellem det sydlige Sverige og Tyskland. Antonio Raimo har en medarbejderstab på 20 personer. Han stammer fra Napoli i Italien, og efter tre år i Irland begyndte han hos Nordö i På spørgsmålet om kulturforskelle ler han lidt undvigende. Jeg har nogle meget dedikerede og dygtige medarbejdere, roser han. Men jeg har aldrig set så meget regn som i Irland, og i Sverige er der jo koldt, men i begge lande har jeg oplevet en meget høj livskvalitet. Dog håber jeg at komme til et varmere land næste gang. Fakta: Rederi AB Nordö-Link Antonio Raimo, Line Manager hos Rederi AB Nordö-Link Rederi AB Nordö-Link stammer fra Öregrund i Uppland flyttede man hovedkontoret til Malmø, og i 1986 blev rederiet solgt til Sea-Link Shipping Nacka. Rederi AB Nordö-Link er nu et datterselskab i Finnlines-koncernen. Finnlines har siden 2007 været majoritetsejet af italienske Grimaldi Group, en af verdens største operatører for RoRo-skibe og Europas største aktør inden for passagerog godstrafik. I 1960'erne havde Rederi Nordö-Link ruter til både Gotland og Öland. Efter flytningen til Malmø flyttede man også sit fokus mod kontinentet. Godstrafikken mellem Sverige og Tyskland blev indledt i Nordö-Links koncept har oprindelig været beregnet til godstrafik, men i dag satser man også stort på private passagerer. Trafikken omfatter i dag tre afgange i døgnet mellem Malmø og Travemünde med en overfartstid på ni timer. FOTO: JOHAN RAMBERG 7

8 TEMA RoRo FOTO: SØREN BALKEN Hurtigt til Skt. Petersborg med trailere og bulk Ruten Malmø-Helsinki-Skt. Petersborg er en populær RoRo-forbindelse til Rusland, der også kan trække dansk gods over Øresundsbron til Malmø. HVER LØRDAG ER DER TRAVLT ved Finnlines RoRo-skib, der ligger ved kaj i Frihavnen i Malmø. Traktorer losser trailere fra Helsinki og Sankt Petersborg, og kører nye trailere ombord, der skal tilbage over Østersøen med gods til Finland og til det store vækstmarked i Rusland. Finnlines har siden maj 2009 sejlet på ruten Malmø- Helsinki-Skt. Petersborg, og godsmængderne har været stigende. Lørdag kl afgår RoRo-skibet fra Malmø og ankommer via Helsinki til Sankt Petersborg tirsdag morgen kl DET INTERESSANTE FOR VORES KUNDER er, at vi tilbyder en af de bedste transittider til Sankt Petersborg, og vi har en høj grad af pålidelighed. Kunderne kan regne med, at vi er fremme til tiden, siger direktør for Finnlines i Danmark, Claus Høgh. Vi oplever også, at ruten er relevant for danske kunder på Sjælland og i København. De skal jo kun lige over Øresundsbroen med deres gods, og vi laster meget dansk gods. Jeg vil tro, at cirka halvdelen af vores gods er svensk, halvdelen dansk. Finnlines sejler primært med trailere på ruten fra Malmø til Helsingfors og Sankt Petersborg, men kan også tage bulk og specialtransporter med, når der er behov for det. Tonnagen er store, hurtige og moderne skibe, der er mindre end 10 år gamle, blandt andet Longstone og Beachy Head. FINNLINES HAR RORO-TRAFIK i Østersøen og Nordsøen, og har desuden RoPax skibe, der også tager passagerer med, mellem fem lande og otte havne. Rederiet er ejet af italienske Grimaldi Group. Grimaldi var en af pionererne indenfor roll on/roll off-konceptet, og er i dag en af verdens største operatører af RoRo-skibe med rutenet i Sydamerika, Vestafrika og Europa. Foruden Finnlines ejer Grimaldi endnu et rederi med rute fra CMP, NordöLink, der sejler RoPax-trafik mellem Malmö og Travemünde, med tre daglige afgange. Finnlines aktiviteter flytter til Norra Hamnen i Malmö, når den nye RoRo-terminal åbner senere i år. I 3. kvartal 2010 havde Finnlines en stigning i transportvolumen samt i omsætning og resultat i forhold til 2009, og rederiet forventer, at den positive udvikling i forhold til 2009 fortsætter året ud. 8

9 Stena Sfären familievirksomhed med stor spændvidde Stena-koncernen er baseret på en spændende Kamprad-lignende historie. Den handler om skrothandleren, der købte et skib, som senere udviklede sig til en global koncern inden for genbrug, handel og søfart. I dag ejer familien Sten A. Olsson en international koncern med ansatte og spænder over et bredt register. FAMILIEN OLSSON ER VIRKELIG IVÆRKSÆTTERNES iværksættere, siger Magnus Persson, produktionschef på Stena Recycling på Bulkhamnen i Malmø. Både han og filialchefen Magnus Bornell fortæller om familiens konstante tilstedeværelse i den nu så store og spredte virksomhed. Om hvordan man under den seneste lavkonjunktur for eksempel selv kørte rundt for at se, hvordan tingene stod til. De er virkeligt jordnære, og det er sjovt for os i virksomheden, når de kommer på besøg, siger Magnus Bornell. Men lavkonjunkturen var naturligvis mindre morsom, for det var første gang nogensinde, at vi blev tvunget til at skære ned. Det strider mod Stenas strategi. STENA SFÄREN ER MÅSKE BEDST KENDT for sine færgeruter og rederiaktiviteter, men koncernen beskæftiger sig også med genbrug, miljø og handel. Stena Recycling i Malmø tilhører et af de tre moderselskaber Stena Metall. Da vi besøger kontoret, ligger det smukt indhyllet i sne, og i sit stille sind spørger man sig selv, om vi nogensinde kommer ud igen, da vi parkerer bilen i en snedrive. Vi arbejder inden for fire forskellige områder: jern og metal, farligt affald, returpapir og fragmentering, siger Magnus Persson. PRODUKTIONSANLÆGGENE PÅ BULKHAMNEN beskæftiger omkring 70 personer. Her søndermales urent skrot og metal med henblik på genindvinding. Men virksomheden arbejder også med affaldspapir og farligt affald. Vi støtter industrien og hjælper dem med at håndtere restprodukter, siger Magnus Bornell. Skrottet oplages på den nærliggende Swede Harbour, hvor Stena lejer oplagringsplads. 90 procent af jernskrottet og metallet går derefter til eksport. Det går især til USA og Asien og bruges til nye biler og til armeringsjern. Også Tyrkiet og Mellemøsten er meget store aftagere, siger Magnus Bornell. Processen med affaldspapiret drejer sig om klassificering og kvalitetssikring. Derefter presses det og emballeres for at kunne transporteres videre så økonomisk som muligt. Det farlige affald klassificeres og leveres videre til forskellige godkendte modtagere. Spildolien går for eksempel til forædling på Stenas eget anlæg i Halmstad. Fakta: Stena Sfären Siden starten i 1939 har Stena udviklet sig til en international koncern med aktiviteter i store dele af verden. Virksomheden spænder i dag over flere områder - færgeruter, rederivirksomhed, offshore, ejendomme, finans samt genbrug, miljø og handel. Stena Sfären består af de tre helejede moderselskaber Stena AB, Stena Sessan AB og Stena Metall AB, der ejes af familien Sten A. Olsson, samt hel- og delejede datterselskaber til disse. De udgør til sammen en af Sveriges største familieejede virksomhedskoncerner. Det delejede selskab Concordia Maritime AB er noteret på Nasdaq OMX Stockholm, og 52 procent af aktierne ejes af Stena Sessan AB. Hovedkontorerne for samtlige moderselskaber ligger i Gøteborg. Stena Sfären har samlet set omkring ansatte. Sfärens samlede omsætning androg SEK 56 milliarder i 2008 med et resultat før skat på SEK 2,2 milliarder. FOTO: JOHAN RAMBERG 9

10 I år har CMP jubilæum. 10 er gået siden oprettelsen, og i dag ses virksomheden som et vellykket eksempel på integrationen i Øresundsregionen. De forgangne år har været præget af udvikling og nye satsninger, som har bidraget til at sætte regionen på kortet og øge dens tiltrækningskraft. 2002: COPENHAGEN MALMÖ PORT underskriver i februar en aftale med Toyota Motor Company om at bygge og drive en bilterminal i Malmø, Nordic Hub Malmö. Herfra vil Toyota klargøre og distribuere biler til hele det nordiske marked. FOTO: SØREN BALKEN FOTO: ANDERS ANDERSSON FOTO: JENS HAUGSÖEN FOTO: SØREN BALKEN 2003: EN NY RAMPE til NordöLinks skibe i Frihamnen i Malmö bliver indviet i februar. Nordö Link har tre daglige afgange mellem Malmö og Travemünde med RoPax skibe. 2009: CMP TAGER NY MARINEARME i brug på kaj 840 på Prøvestenen. De skal lette håndteringen af olieprodukter mellem skibene og olieterminalen i land, der før blev foretaget manuelt, og de vil forøge kapaciteten på anlægget. 2005: INDVIELSE AF Skandia Transport bil terminal i København FOTO: MOGENS BECH 2009: DET STØRSTE CONTAINERSKIB, der nogensinde er gået ind i Københavns, lægger til kaj i containerhavnen den 24. februar. Det er Unifeeders Vera Rambow, der har en kapacitet på TEU. Skibet er på BT og er 168 m langt og 27 m bredt. 2010: KØBENHAVN ER DEN FØRSTE HAVN uden for Nordamerika, der modtager prisen Port of The Year. Prisen uddeles hvert år i Miami af Princess Cruises, hvis passagerer har valgt mellem 33 havne for at finde den bedste turn-around-havn til krydstogter. 10

11 NOTISER Nye silo bliver et blåtskinnende landemærke Cementas nye landemærke i Malmø kommer til at lyse blåt i toppen. Den allerøverste del af siloen består af tre meter blåt glas, der belyses indefra, siger Jan Gabrielson, projektleder på HeidelbergCement. CMP's nye 250 meter lange kaj i Norra Hamnen er netop bygget færdig. Den hvidpigmenterede silo opføres 30 meter fra kajen og vil give Malmø en smækker silhuet. Siloen skal indeholde seks silokamre, som i alt kan rumme ton cement. Når byggeriet er afsluttet i slutningen af 2011, har den nået sin fulde højde på 90 meter og en diameter på 27 meter. I dag er den oppe i 28 meters højde. HeidelbergCement har købt den nuværende grund af Malmø Kommune. Virksomheden leaser skibe, som skal losse i Norra Hamnen. Derefter transporteres lasten lidt efter lidt videre pr. jernbane og lastbil. En million Toyotaer er gået gennem havnen Mandag den 31/1 fejrede man, at Toyota nr. 1 million var gået igennem CMP. Siden starten i 2003 er en million biler gået igennem CMP indtil i dag. Ja, hvis man skal være nøjeregnende, er det faktisk godt 1,1 millioner biler. Toyota er en stor og vigtig bilkunde for os, og det er naturligvis sjovt at være med til at fejre, siger Lennart Pettersson, vice adm. dir. for CMP. Toyotas bilterminal i den mellemste havn i Malmø afholdt festligheden og til stede var ud over CMP også den japanske generalkonsul i Malmø, Leif Almö, Hasting og Scandiatransport. Peter Stern er pladschef for Toyota: Det er, fordi vi har god gavn af virksomheder omkring os, at vi kan håndtere så mange biler, siger han. Bilerne, som kommer fra forskellige dele af Europa og fra Japan, transporteres derefter videre til især Rusland og Kasakhstan. En del af dem går også til de nordiske lande samt til Finland og Baltikum. Toyota er det bilmærke, som i særklasse har flest biler på havnen, og hele kvm grund står til deres rådighed. Nye tiltag skal forbedre krydstogtoplevelsen i 2011 Krydstogtsæsonen 2011 ser ud til at blive endnu en succes for CMP. Med nesten 360 anmeldte anløb bliver der travlt på krydstogtkajerne til sommer. Med masser af erfaring og en position som den populæreste havn og destination i Europa Vi har et godt navn hos rederierne og krydstogtpassagererne. Det skyldes ikke mindst Københavns beliggenhed, som udgangspunkt for krydstogter til tre populære destinationer: Norge, Østersøen og Nordeuropa, siger CMP s General Manager for Cruise & Ferries, Arnt Møller Pedersen. København kan have 9 krydstogtskibe i havnen på en gang, heraf tre ved Langelinie, ét ved Nordre Toldbod og fem i Frihavnen. En af vores forcer er, at vi er gode til at tage imod og servicere skibene og passagererne. Hvis der er flere skibe der skal vende i København kan vi have op til passagerer der skal i land om morgenen og på sightseeingtur eller ud til lufthavnen, og andre , der skal ombord igen senere på dagen. En af nyhederne som Arnt Møller Pedersen håber, vil slå endnu bedre igennem næste år, er push-mail, det vil sige en sms-besked eller en mail til passagererne og andre interessenter, der oplyser om hvornår skibene ankommer og hvor de skal ligge ved kaj. Vi startede med push-mail midt i sæsonen i år, og det har været en succes. Det er ikke ligegyldigt om man skal til Langelinie eller Frihavnen, og der kan være lidt trængsel med flere hundrede taxier på én gang. Det skal vi være endnu bedre til at koordinere næste år. For at fastholde og forbedre det høje serviceniveau har CMP s krydstogtafdeling ansat en række medarbejdere fast hele året; tidligere har afdelingen kun haft ansatte i højsæsonen. Det er specialister, som vi nu har sikret os kan blive i virksomheden og medvirke til, at vi fortsat kan udvikle vores ydelser, siger Arnt Møller Pedersen. Vil du modtage s nyheder? Send en mail, med dit navn, til cmport@cmport.com Skriv ja tak til nyheder i overskriften Under 2011 förbättras servicen ytterligare för de tusentals turister som gästar Köpenhamn på kryssningar. Arnt Møller Pedersen er ansvarlig for CMP's krydstogtaktiviteter. FOTO: DENNIS ROSENFELDT FOTO: DENNIS ROSENFELDT 11

12 Profilen PROFILEN: ANNELI KRISTOFFERSSON En god chef har gode medarbejdere Anneli Kristoffersson er havnearbejder i et mandsdomineret miljø. Hun har helt styr på de passerende lastbiler til og fra Swede Harbour i Malmø. Intet forbigår hendes vågne blik, og hun stiller altid op, når der skal ydes en ekstra indsats. Det føles, som om jeg er kommet hjem, siger hun og smiler. STEMNINGEN STÅR PÅ HYGGE i Bulken i Swede Harbour, hvor Anneli Kristoffersson og hendes 12 kolleger holder til. Anneli selv er glad og slagfærdig, og hun pjatter gerne med sine arbejdskolleger, som straks er med på den værste. En god chef har gode medarbejdere, konstaterer hun og sigter på arbejdslederen Perry Emchen. Anneli Kristoffersson sidder i et rum med glasvinduer, der vender ud mod bommen ved indkørslen til havnen. Alle biler på vej ind og ud af Swede Harbour skal melde sig hos hende. Jeg vejer lastbilerne ind før og efter læsning, forklarer hun. Jeg har meget kundekontakt med chaufførerne, og jeg hjælper dem med forskellige ting. Det føles fint, modtagelsen er vigtig, men nogle gange skal man også turde sige fra. LASTBILERNE KOMMER BLANDT andet fra Peab og forskellige kommuner. En del læsser pladeskrot af, og andre fylder deres biler med forskellige slags salt og sukker, som ligger oplagret på havnen. Jeg tager mig også af en del praktiske ting på kontoret, siger hun. Som for eksempel at sørge for, at drengene har ordentligt arbejdstøj. Anneli Kristoffersson virker ikke trykket af at være ene høne i kurven blandt arbejdskammeraterne. Tidligere har jeg arbejdet på som truckfører på Tobaksbolaget, så jeg er vant til at arbejde blandt mænd. Stemningen er fin her, og vi har det sjovt. Jeg føler mig på ingen måde udenfor. IND IMELLEM AFBRYDES interviewet af højttalere fra skibene i havnen, der sender meddelelser, og nogle gange ringer Annelis telefon. En af gangene er det hendes datter, der vil spørge om noget med aftensmaden det er nemlig hendes tur til at bestemme aftenens menu. Jeg arbejder på heltid fra syv om morgenen til fire om eftermiddagen. Tiderne er fine. Jeg står tidligt op og går tur med mine hunde, inden jeg går på arbejde. Min mand tager sig af vores børn om morgenen, og jeg er først hjemme om eftermiddagen. Det fungerer fint for mig. Anneli Kristoffersson arbejder i Swede Harbour. Hun har styr på alle lastbiler, der passerer ind og ud af havnen. Hendes gode humør og fornemmelse for service er et stort aktiv i arbejdet. FOTO: DENNIS ROSENFELDT